Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Lindevang Plejecenter. Uanmeldt helhedstilsyn April 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Lindevang Plejecenter Uanmeldt helhedstilsyn April

2 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved via interviews, observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING samlede anbefalinger OPLYSNINGER OM LINDEVANG PLEJECENTER DATAGRUNDLAG Opfølgning på foregående tilsyn Værdigrundlag Sundhedsfaglig dokumentation Hverdagens praksis Velfærdsteknologi og træningsfaciliteter på plejecentret Personlig pleje Praktisk bistand Mad og måltider Rehabilitering Omgangsform og sprogbrug Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Organisatoriske rammer og kompetencer Bemanding og personalesituation Medarbejderkompetencer og -udvikling Tværfagligt samarbejde TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

4 1 VURDERING 1.1 samlede Det overordnede indtryk af Lindevang Plejecenter er, at der er tale om et plejecenter med Meget tilfredsstillende forhold. Med udgangspunkt i tilsynets målepunkter vurderes det, at plejecentret har følgende styrker: Beboerne oplever, at de får den hjælp de har brug for. Beboerne oplever, at de bruger deres resurser. Tilsynet vurderer, at Lindevang Plejecenter har fokus på metoder og pædagogik, der kan fremme beboernes rehabiliterende potentiale. Kvaliteten af både den personlige og praktiske hjælp er tilfredsstillende og beboerne oplever, at hjælpen tilrettelægges efter deres behov, ønsker og vaner. Beboerne føler sig trygge og oplever, at de har en god og respektfuld kontakt med personalet i hverdagen. Beboerne oplever, at der udvises respekt for deres ønsker om levevis. Beboerne udtrykker stor tilfredshed i forhold til måltiderne og oplever gode rammer for indtagelse af måltidet. Beboerne behandles respektfuldt og værdigt. Plejecenterleder oplyser, at der er foretaget opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Dokumentationen lever op til standarder og god faglig praksis, og fremstår generelt opdateret. Tilsynet vurderer, at dokumentationen understøtter de faglige overvejelser i hverdagen. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente. Medarbejderne har kendskab til beboernes behov for pleje og omsorg og kan redegøre for en individuel og faglig indsats hos beboerne. Medarbejderne kan desuden redegøre for, hvordan beboernes resurser inddrages i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp. Medarbejderne oplever, at plejehjemmet lever op til gældende kvalitetsstandarder vedrørende 83 og 86. Medarbejderne oplever gode forhold for beboere med særlige behov og medarbejderne oplever, at de har relevante kompetencer i forhold til at varetage disse behov. Medarbejderne modtager relevant oplæring og har gode muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling. Leder oplever sammenhæng mellem beboerens behov og medarbejdernes kompetencer. Medarbejderne oplever et godt internt samarbejde og en god kommunikation med samarbejdspartnere. Standarden af rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende og de fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Der er fællesskab omkring måltiderne og kommunikationen er respektfuld. Der følges relevant op på den individuelle beboers særlige ernæringsmæssige behov. 3

5 BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og/eller anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger Tilsynet har ingen bemærkninger. Anbefalinger Tilsynet har ingen anbefalinger. 4

6 2 OPLYSNINGER OM LINDEVANG PLEJECENTER Adresse Dravedvej 2B, 6240 Løgumkloster Leder Plejecenterleder Anne Andersen Antal boliger 50 boliger, hvoraf 3 er lukket ned, og 3 er ledige på tilsynstidspunktet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 14. april, 2015 kl deltagerkreds Tilsynet interviewede: To beboere En leder To social- og sundhedsassistenter Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til plejecenterleder. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, Sygeplejerske, MHM 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Leder oplyser, at hun er kommet tilbage i sit job som plejecenterleder på Lindevang i januar 2015 efter et år, hvor hun var udlånt til andet job (leder af Sygeplejen) i Tønder kommune. Leder oplyser, at der siden sidste tilsyn er arbejdet målrettet på at opkvalificere den sundhedsfaglige dokumentation yderligere. Tønder Kommunes nyansatte dokumentationssygeplejerske har sammen med leder foretaget vilkårligt udvalgte stikprøver og audits, og resultatet viser generelt et godt niveau. Samtidig viser stikprøverne, at medarbejderne kan blive endnu bedre til at oprette og evaluere mindre indsatsområder. Leder pointerer, at der i forhold hertil iværksættes undervisning, som tager udgangspunkt i medarbejdernes niveau. I forhold til øvrige tilsyn på plejecentret oplyses det, at sidste arbejdstilsyn gav en grøn smiley, og embedslægetilsynet var så tilfredsstillende, at det først gentages efter 2 år. Af særlige udviklingsområder siden sidste tilsyn nævner leder, at der i øjeblikket udarbejdes kompetenceprofiler på medarbejderne, og der arbejdes med rammedelegering fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter. Leder oplyser, at ældrepuljemidlerne fortsat giver mulighed for at arbejde med Den motiverende samtale og Tidlig opsporing. I juni måned er der desuden planlagt undervisning for alle medarbejdere i ernæring ved en ekstern ernæringskonsulent. Lederen oplyser, at der systematisk arbejdes med vidensdeling og kvalitetssikring. Der bliver afholdt daglige møder, hvor der drøftes særlige observationer og udfordringer, som styrker den sundhedsfaglige indsats. Der er to rehabiliteringsmedarbejdere (terapeut/sygeplejerske) tilknyttet plejecentret. Leder vurderer, at der ikke er større ændringer i målgruppen siden sidste tilsyn. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Værdigrundlag Leder oplyser, at plejecentret arbejder ud fra kommunens overordnede værdier og Eden principper, og Lindevangs ledelse og medarbejdere har sammen med pårørende drøftet, hvordan værdigrundlaget udleves i dagligdagen med beboerne. I indretningen er der lagt vægt på lys, planter og farver, og der er dagplejebørn, som holder legestue i huset to gange ugentlig. Beboerne er i centrum, og bliver behandlet med venlighed og værdighed, og 6

8 medarbejderne skaber hjemlighed, fællesskab og hygge i hverdagen med beboerne. Formålet er at beboerne oplever tryghed, god stemning, fællesskab og variation i livet på plejecentret. Leder fortæller, at der arbejdes meget bevidst på at gøre indretningen på plejecentret så hjemlig som muligt. Ved indflytning i plejebolig oplyses beboerne og deres pårørende om muligheden for at supplere indretningen på fællesarealerne, fx med private møbler eller billeder, hvis de har lyst. De beboere, tilsynet taler med oplever en stor tryghed og hjælpsomhed i hverdagen, og giver udtryk for, at det er et dejligt sted at bo. Begge beboere giver eksempler på, hvordan medarbejderne tager hensyn til deres behov, fx i forhold til tidspunkt for morgenpleje, måltider eller aktiviteter. En beboer, som er forholdsvis selvhjulpen fortæller, at medarbejderne er gode til at fornemme, hvornår hun har en dårlig dag, og derfor har brug for lidt ekstra hjælp eller en lille snak på stuen. Samtidig er medarbejderne særlig gode til at komme og fortælle om og motivere for deltagelse i aktiviteter, som de ved at beboeren plejer at holde af. Dette betegner beboeren som en lettelse, idet hun ikke altid orker at være opsøgende. Beboeren fortæller endvidere, at hun opholder sig meget mere på fællesarealet nu, end da hun flyttede ind. Beboerne fortæller, at de indtager deres måltider i fællesrummet, og finder samværet hyggeligt. Medarbejderne oplyser, at værdierne i samvær og pleje for beboerne udmøntes i adfærd og sprog, og den måde, man møder beboerne på. En medarbejder fortæller, at det er vigtigt at kende lidt til beboernes tidligere liv, så man i dialogen med beboeren kan tage udgangspunkt i kendte interesseområder. Medarbejderen er fx kontaktperson for en beboer, som ingen familie har, og som derfor bliver trist, når andre beboere taler om børn og børnebørn. Her er det godt at kunne bringe samtaleemner op, som kan interessere og aflede den pågældende beboer i situationen. En anden medarbejder pointerer, at medarbejdernes adfærd gerne skulle give den enkelte beboer en følelse af at vedkommende har betydning for fællesskabet og livet på plejecentret, og at beboerne respekteres for deres valg/fravalg i livet. Man udviser eksempelvis respekt ved at ikke at tale hen over hovedet på beboerne, og ved at udvise forståelse for at dagene og dermed også beboernes resurser - kan være meget forskellige, og at hjælpen afpasses i forhold hertil. De fysiske rammer er afstemt efter målgruppen. Der er lavet hyggelige små steder med stole og borde, som indbyder til socialt samvær. Tilsynet vurderer, at referenceramme og metoder tager afsæt i Tønder Kommunes værdier og Eden principper, og omsættes i samvær, adfærd og fysiske rammer på plejecentret. 3.3 Sundhedsfaglig dokumentation Tilsynet har gennemgået to beboeres dokumentation. Hos begge beboere er helhedsen fyldestgørende udfyldt med et borgeroverblik, helbredsoplysninger, sundhedsfaglige problemområder og en handlevejledende beskrivelse af den daglige hjælp. Beskrivelserne tager 7

9 generelt udgangspunkt i beboernes resurser. Der er endvidere udarbejdet relevante indsatsområder, og disse er ajourført. Medarbejderne oplyser, at det er social- og sundhedsassistenterne, der i samarbejde med egen læge og evt. pårørende udarbejder helhedsen på en beboer ca. 3-4 uger efter indflytning. Normalt er det social- og sundhedshjælperne, som udarbejder trivselsplaner. Tilsynet bemærker positivt, at dokumentationen generelt er udformet i et professionelt og fagligt sprog. Alle medarbejdere kan i forhold til risici/forebyggelse generelt beskrive, hvorledes typiske indlæggelsesårsager forebygges. En medarbejder er opmærksom på måling af eksempelvis blodtryk, puls og vægt samt undersøgelse af urin. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne med faglig overbevisning kan beskrive handlemuligheder ved ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. Medarbejderne har stort fokus på, at ændringer i beboernes tilstand bliver dokumenteret og drøftet på de daglige tavlemøder (Tidlig opsporing). Medarbejderne vurderer, at tavlen med obs. har været med til at øge fokus på selv små ændringer i beboernes tilstand, og styrker de faglige refleksioner og det skriftlige grundlag. Tilsynet vurderer, at plejecentret lever op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningen på området. Tilsynet vurderer, at dokumentationen understøtter de faglige overvejelser i hverdagen. 3.4 Hverdagens praksis Velfærdsteknologi og træningsfaciliteter på plejecentret Leder oplyser, at der for tiden er ved at blive monteret loftlifte i samtlige boliger. Endvidere er der installeret vaske/skylle toilet i forbindelse med en mindre ombygning på plejecentret. Plejecentret har et træningslokale med diverse træningsmaskiner. Leder oplyser, at der er indkøbt en særlig type sensoralarm til en beboer, der ikke kan stå selv. Leder udtrykker ønske om, at der med tiden kan blive mulighed for at ændre i boligerne, således at beboerne fx selv kan åbne deres vinduer. Tilsynet har ingen bemærkninger Personlig pleje Beboerne udtrykker stor tilfredshed med hjælpen til personlig pleje og omsorg, og betegner medarbejderne som dygtige og hensynsfulde. En beboer fortæller, at hun stadig kan klare størsteparten af sin personlige hygiejne selv, men at især et par medarbejdere har en særlig evne til at 8

10 mærke, når kræfterne er små. På de dage får beboeren en lille ekstra hånd, hvilket gør hende tryg og glad. En anden beboer fortæller, at han har haft mange problemer med urinvejsinfektioner, og at hans helbred svinger meget. Beboeren fortæller, at medarbejderne er dygtige og hjælpsomme, og med tiden har fundet ud af at give ham den helt rette hjælp. Beboeren føler sig tryg ved at medarbejderne har den fornødne viden om hans problemstillinger. Beboeren føler sig medinddraget, og mener at han gør alt hvad han kan for at bidrage med egne resurser, fx under løft og vending i sengen. Medarbejderne kan detaljeret redegøre for beboernes personlige pleje- og omsorgsbehov, og hvordan denne tilrettelægges i forhold til beboernes resurser og tilstand den pågældende dag. Medarbejdernes udsagn vidner om et grundlæggende kendskab til beboernes vaner og ønsker, og hvordan disse understøttes i plejesituationen. Medarbejderne giver udtryk for at plejetyngden er stigende, idet målgruppen ved indflytning er mere svækket både fysisk og mentalt end tidligere. De beboere, tilsynet møder og observerer, er velsoignerede og velklædte. Tilsynet vurderer, at beboerne modtager en professionel og individuel pleje og omsorg. Tilsynet vurderer, at beboerne får den praktiske bistand, de har behov for Praktisk bistand Rengøring leveres af 3 rengøringsassistenter på plejecentret. Tilsynet bemærker, at beboernes behov for hjælp til praktisk støtte, der rækker ud over selve rengøringen, generelt ikke fremgår af trivselsplanerne. Eksempelvis mangler beskrivelse af hjælpen til vanding af blomster, behovet for daglig aftørring af bord ved beboerens foretrukne siddeplads, særlig støtte til at sikre oprydning/struktur i boligen og lignende praktiske opgaver. Beboerne giver udtryk for stor tilfredshed med kvaliteten af rengøringen. En af de interviewede beboerne oplyser, at der bliver taget hensyn til hende i forhold til rengøring, fx bliver der støvsuget ekstra grundigt omkring den stol, hvor hun sidder med sit håndarbejde, og taber tråde på gulvet. Medarbejderne kan redegøre for beboernes behov for praktisk støtte. Generelt forsøger medarbejderne at inddrage beboerne i at deltage i eksempelvis vanding af blomster og daglig oprydning i boligerne. Tilsynet observerer, at plejecentret overalt fremstår rent og ryddeligt. Tilsynet vurderer, at der er en tilfredsstillende rengøringsstandard i boliger og på fællesarealer, og i forhold til hjælpemidler Mad og måltider Maden leveres fra Centralkøkken og opvarmes i modtagekøkken på plejecentret. Frokosten serveres kl i fælleskøkkenerne i de respektive afdelinger. Der er udarbejdet madplan for hver måned. Nogle gange er der to alternativer, fx er der altid mulighed for at fravælge fisk. 9

11 Nogle beboere tager selv deres mad fra fade og skåle, mens andre hjælpes af medarbejderne. Leder oplyser, at medarbejderne som noget nyt fra i år er begyndt at spise deres måltider sammen med beboerne, en ordning alle er meget tilfredse med. Det har givet ro og hygge, og medarbejderne fortæller, at de ved at placere sig selv strategisk ved bordet har mulighed for at bryde uheldige episoder mellem beboere, der har konflikter. Tilsynet observerer, at bordene i køkkenet er pyntet med blomster, og køkkenfaciliteterne er gjort hyggelige og hjemlige. De interviewede beboere er tilfredse med madens kvalitet, og spiser alt hvad der serveres, og udtrykker ikke specielle ønsker. De interviewede medarbejdere fortæller, at der tilbydes varieret morgenmad, samt smørrebrød til aften, hvor beboerne selv kan vælge, hvad de har lyst til. Endvidere er der altid suppe, is og grød i fryseren. Medarbejderne oplyser, at der altid er mulighed for et ekstra mellemmåltid, og at eventuelle rester i køleskabet kan bruges, hvis beboerne bliver sultne imellem hovedmåltiderne. En medarbejder fortæller, at det tilstræbes at holde bordskik, og at det er vigtigt for stemning og nydelse, at måltiderne foregår i en hyggelig og rolig stemning. Hun fortæller, at det for mange beboere er dagens højdepunkt, når den varme mad serveres, og at det er medarbejdernes medansvar at honorere denne forventning, i tråd med Eden. En gang om måneden går køkkenpersonalet ud i enhederne og tilbereder et måltid varm mad efter beboernes ønske. De respektive afdelinger skiftes til at vælge retten, og middagen er et tilløbsstykke, som beboerne nyder meget. Madens kvalitet og ernæringsmæssige indhold. Af den sundhedsfaglige dokumentation fremgår det, hvis en beboer har særlige ernæringsmæssige behov eksempelvis hos beboer med diabetes, eller i forhold til småt spisende. I disse tilfælde oprettes der indsatsområde og udarbejdes handleplan, ligesom køkkenets økonoma medinddrages i forhold til ernæringsberegning og ideer til menu. Tilsynet ser ingen ernæringsberegning hos de to interviewede beboere, idet disse beboere ikke har særlige behov for ernæring at tage hensyn til. Beboerne oplyser, at de selv har stor indflydelse på morgen- og aftensmaden, og at de er meget tilfredse med portionstørrelsen på middagsmaden. Medarbejderne oplyser, at der er et godt samarbejde med køkkenet, hvor man altid kan spørge en økonoma til råds. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan ernæring til eksempelvis småt spisende kan fordeles over døgnet. Tilsynet vurderer, at Lindevang Plejecenter har fokus på måltidets betydning for beboernes trivsel og livskvalitet. Beboerne udtrykker tilfredshed med mad og måltider på plejecentret. Tilsynet vurderer, at beboernes måltider matcher den individuelle beboers behov Rehabilitering Dokumentation på de udvalgte beboere indeholder en beskrivelse af beboernes resurser, og indsatsen hos den enkelte borger er beskrevet i 10

12 trivselsplanen. De interviewede beboere oplyser, at de bestræber sig på at være aktive i hverdagen og gøre det, de selv kan magte. Den ene beboer er dog meget svækket, og fortæller at det er gået ned ad bakke i den senere tid. En beboer fortæller, at hun bliver hentet, så hun selv kan indkøbe garn til sit håndarbejde i byen. Hun fortæller endvidere, at hun selv klarer skift af sengetøj på gode dage, hvis medarbejderen har lagt det frem. Beboeren fortæller, at hun har været alene, og derfor har været vant til at klare sig selv. Beboeren vurderer, at hundes funktionsniveau er blevet bedre siden hun flyttede ind på plejecentret. Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for, hvordan beboernes resurser inddrages i dagligdagen med henblik på vedligeholdelse af beboernes funktionsniveau. En medarbejder fortæller fx, at hun inviterer beboeren med ud i køkkenet, for at beboeren selv kan vælge sin morgenmad. Beboeren får derved bevæget sig og mulighed for selv at bestemme sin morgenmad. Medarbejderen fortæller, at hun ofte guider en beboer ved personlig hygiejne, fx giver hun vaskekluden i hånden til beboeren under den personlige pleje, og ved tæt guidning klarer beboeren selv at vaske sig. En anden medarbejder fortæller, at hun ved, at beboeren er meget socialt anlagt, og derfor støtter og husker hun beboeren på at deltage i plejecentrets aktiviteter. I den forbindelse nævner hun en meget troende beboer, som holder af andagt og sangaften, og som er blevet meget mere social, efter at hun er begyndt at deltage fast i disse aktiviteter. En medarbejder oplyser, at hun finder det vigtigt at medarbejderne taler sammen om det, de oplever virker motiverende hos den enkelte beboer, sådan at alle trækker på samme hammel i forhold til at understøtte beboerens resurser bedst muligt. Medarbejderne oplyser, at langt de fleste beboere på plejecentret er så syge og svækkede, at det er meget begrænset, hvad de kan bidrage med i et rehabiliteringsperspektiv. Tilsynet observerer, at enkelte beboere deltager i den fælles borddækning. Tilsynet vurderer, at Lindevang Plejecenter har fokus på metoder og pædagogik, der kan fremme beboernes rehabiliterende potentiale Omgangsform og sprogbrug Beboerne tilkendegiver, at der er en meget god omgangstone på plejecentret. En beboer siger, at det ikke kunne være bedre. Medarbejderne oplever, at der i det daglige er en god dialog med beboerne. En medarbejder fortæller, at de fleste beboere holder af at man laver lidt sjov en gang i mellem. Medarbejderne er bevidste om at beboerne er forskellige, og at dialogen skal målrettes den enkelte beboers behov fx under plejen. En medarbejder fortæller, at hun er meget opmærksom på, at medarbejdere ikke sidder og taler privat, når de er sammen med beboerne. Hvis hun oplever det reagerer hun, og italesætter det overfor sine kolleger. Tilsynet observerer kun eksempler på respektfuld og venlig kommunikation 11

13 mellem beboere og medarbejdere. Tilsynet vurderer, at der hersker en god og respektfuld omgangstone på Lindevang Plejecenter Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Lindevang Plejecenter har en engageret vennekreds bestående af frivillige, der har deres faste gang på plejecentret, og som har faste arrangementer på plejecentret både dag og aften. Plejecentret har desuden en medarbejder ansat i flexjob, som står for aktiviteter 2-3 gange ugentligt. Her ud over er der ekstra frivillige, såkaldte skubbere, som går tur og cykler på duocykel med beboerne. I plejecentrets månedsblad Lindebladet fremgår aktiviteterne, som ifølge leder og medarbejdere har stor tilslutning. Eksempler på aktiviteter er stolegymnastik, sang, bagning, højtlæsning, bustur og samvær med de lokale dagplejebørn, som har deres gang på plejecentret. Til større arrangementer som høstfest, julefest og grillaften indbydes pårørende. Der afholdes 1 årligt møde med de pårørende, og endvidere cafe-møder med forskellige temaer. En beboer fortæller, at hun altid af personalet bliver mindet om at melde sig til de aktiviteter, hun holder af, hvilket hun er taknemmelig for. En medarbejder fortæller, at der er en del beboere, som skal bringes og hentes til aktiviteter på grund af deres funktionsnedsættelser, fx gangbesværede og paretiske beboere. En medarbejder fortæller, at beboerne med mellemrum bliver spurgt, om de har ønsker i forhold til nye aktiviteter. Tilsynet observerer, at der er ophængt aktivitetskalender på opslagstavler i fælles områderne. Tilsynet vurderer, at aktiviteterne på Lindevang Plejecenter matcher beboernes resurser og behov for fællesskab og socialisering. Beboerne udtrykker tilfredshed med bredden på og antallet af aktiviteter. 3.5 Organisatoriske rammer og kompetencer Bemanding og personalesituation Leder oplyser at de fem afdelinger er opdelt i 3 grupper med hver sin gruppeleder. Ca. halvdelen af medarbejderne er uddannede social- og sundhedsassistenter. Personalegennemstrømningen er lav, og sygefraværet var ved sidste udtræk 3,7 %. Nattevagten dækkes af 2 medarbejdere, hvoraf den ene er social- og sundhedsassistent og den anden social- og sundhedshjælper. Der er ca 10 minutters overlap mellem vagterne. Medarbejderne fortæller, at der generelt er stor hjælpsomhed og velvilje til 12

14 at dækkehinanden ind imellem afdelingerne, fx ved sygdom og andet fravær. Tilsynet har ingen bemærkninger Medarbejderkompetencer og -udvikling Leder oplyser, at hun mener, at medarbejderne generelt har de rette kompetencer til at løfte pleje- og omsorgs opgaven hos beboerne. Hun så dog gerne, at plejecentret fik en sygeplejerske ansat, idet kompleksiteten er stor. Leder oplyser, at der kontinuerligt finder kompetenceudvikling sted. 2 social- og sundhedsassistenter har netop været på efteruddannelse, og der er planlagt undervisning af medarbejderne i forhold til kontinens, tryksår, diabetes, demens og palliation. En medarbejder har været på et 2 ugers kursus i forflytning af svært overvægtige personer, som hun skal introducere sine kolleger for.. Leder oplyser endvidere, at der er ved at blive udarbejdet en kortlægning af personalegruppens kompetencer. En medarbejder oplyser, at den daglige videndeling er meget væsentlig, når der er beboere med særlige behov. Medarbejderne hjælper hinanden med at støtte op om komplekse forløb, og sparrer med relevante samarbejdspartnere. Medarbejderne hjælper hinanden med at fastholde de linjer, som er lagt i et tværfagligt samarbejde i de komplekse forløb. Alle nye medarbejdere bliver introduceret til beboerne og til plejecentrets værdier og procedurer. Medarbejderne oplyser, at der hele tiden foregår videndeling, og at sygeplejerskerne underviser efter behov i relevante emner, blandt andet på assistent- og gruppemøder. Medarbejderne mener, at de har gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. En medarbejder udtrykker overfor tilsynet ønske om at tilegne sig mere viden om demens. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er fagligt kompetente, og at medarbejdergruppernes kompetencer matcher beboernes behov Tværfagligt samarbejde Leder oplyser, at medarbejdernes opmærksomhed på, at det er vigtigt med tidlig opsporing hos beboerne, er skærpet med projekt Tidlig opsporing. Man har styrket samarbejdet med sygeplejen og terapeuter, og de fungerer ofte som superviser og sparringspartnere i de mere komplekse pleje- og rehabiliteringsforløb. Medarbejderne fortæller, at der foregår et godt tværfagligt samarbejde, og at der er afsat tid og rammer til det tværfaglige samarbejde med de nuværende mødestrukturer og tavlemøder. Leder udtrykker ønske om at, sygeplejersken fremover vil kunne deltage i tværfaglige konferencer/tavlemøder i de 5 respektive afsnit. 13

15 Samarbejdet med lægepraksis, terapeuter og sygepleje betegnes som velfungerende. Tilsynet vurderer, at der generelt er et velfungerende samarbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og vagter på Lindevang Plejecenter. 4 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. 14

16 Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved Helhedstilsynene. Samlet Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende, som kendetegner et fremragende og fortrinligt tilsynsresultat, hvor der er konstateret ingen, få eller nogle mindre væsentlige mangler, som relativ let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende tilsynsresultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Gode og tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende forhold, som kendetegner det gode og tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret få mangler, som relativ nemt vil kun afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Jævnt tilfredsstillende Jævnt tilfredsstillende forhold, som kendetegner det jævne, men tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes. Det jævnt tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende, som kendetegner det utilstrækkelige og uacceptable tilsynsresultat, hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. 15

17 Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig og akademisk baggrund. 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Director og Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.:

18 5.1 Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17