OM DENNE RAPPORT. 3 FORORD. 4 BØRN OG UNGE I SPILUNIVERSET. 5 FORÆLDRENES ROLLE I BØRNENES SPILUNIVERS. 6 SKOLEN SOM RAMME FOR SPIL.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM DENNE RAPPORT. 3 FORORD. 4 BØRN OG UNGE I SPILUNIVERSET. 5 FORÆLDRENES ROLLE I BØRNENES SPILUNIVERS. 6 SKOLEN SOM RAMME FOR SPIL."

Transkript

1

2 OM DENNE RAPPORT... 3 FORORD... 4 BØRN OG UNGE I SPILUNIVERSET... 5 FORÆLDRENES ROLLE I BØRNENES SPILUNIVERS... 6 SKOLEN SOM RAMME FOR SPIL... 6 SPIL SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I FRITIDSKLUBBEN... 7 SPIL I ET TRIVSELSPERSPEKTIV... 8 ALDERSMÆRKNING AF SPIL... 9 INSTITUTIONERS BRUG OG KRITIK AF MÆRKNINGSORDNINGEN PEGI... 9 ALTERNATIVE TILGANGE TIL OPLYSNING OM SPILBRUG OPSAMLING BILAG BILAG BILAG Side 2

3 Denne rapport er en opsamling og analyse af informationer fra Medierådets debatmøde d. 11. februar og workshop d. 28. april , samt inddragelse af tidligere udgivet rapport om de 7-12-åriges erfaringer og viden om spil og sociale medier, Tweens mellem spil og sociale medier 3 lavet i samarbejde mellem Medierådet og DR. Under overskriften Medierådet spørger: Hvad er god spilkultur for børn og unge? inviterede Medierådet repræsentanter fra spilindustrien, myndigheder, eksperter, interesseorganisationer og forældre til debatmøde. For at kvalificere debatten bidrog en række forskere og eksperter med viden og synspunkter, som var relevant for børn og unges spilkultur. I forbindelse med debatmødet præsenterede DR Medieforskning rapporten, Tweens mellem spil og sociale medier. Til den efterfølgende workshop med overskriften Medierådets rolle på computerspilområdet - hvad skal et videnscenter kunne? blev der inviteret forskere, repræsentanter fra spilindustrien, myndigheder og interesseorganisationer. Workshoppens omdrejningspunkt var at kortlægge udfordringer ved børn og unges spilbrug i hjemmet, dagtilbuddet, fritidsklubben og skolen, og hvilke oplysningsopgaver det medfører for et videnscenter. Det skal understreges, at der er tale om en tematiseret opsamling frem for en gengivelse af alle deltageres synspunkter. Rapporten tjener således som et bidrag til det videre arbejde med at udvikle forbrugervejledning om spil og rådgivning om børn og unges spilbrug. Rapporten er skrevet af Verner Leth og Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, Se bilag 1 og 2 for program og deltagerliste. 2 Se bilag 3 for deltagerliste. 3 Rapporten, Tweens mellem spil og sociale medier, er tilgængelig via dette link: Tweens mellem spil og sociale medier Den er udgivet af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med DR Medier Børn, og udført af DR Medieforskning i samarbejde med TNS/Gallup, oktober 2013 Side 3

4 Børne- og ungdomskulturen har flyttet sig med den teknologiske udvikling. Digitale platforme er skudt op i mediebilledet, og når børn og unge i dag tilgår de forskellige digitale medier, handler det om mere end blot underholdning. Barndommen og ungdomslivets temaer om fx venskaber, uvenskaber, drømme for fremtiden, kærlighed og mobning gennemleves ikke kun i den virkelige fysiske verden, men også på de sociale medier og igennem spil. Børn og unge anno 2014 er deltagere frem for betragtere i en mediekultur, hvor børn debuterer på de digitale medier helt ned til 3 års alderen. Børn og unge bevæger sig behændigt mellem hurtigt vekslende sociale online kontekster. De indtager forskellige identiteter i spiluniverser, de kommunikerer via tekst, såvel som billede og lyd samt deltager aktivt med deling og egen produktion af indhold. Digitale medier spiller en så betydningsfuld rolle i børn og unges hverdagsliv, at det er relevant at anskue deres mediekultur i relation til det kontinuerlige læringsforløb, der begynder fra den tidlige barndom og skal udvikle dem til som voksne at være aktive og kompetente deltagere i det digitale samfund. Børn og unges mediebrug skal understøttes med vejledning fra forældre, lærere og pædagoger om kritisk stillingtagen til de medier, de tilgår, og den information, som medierne leverer. Ligeså er det vigtigt, at børn og unge opnår kompetencer til at færdes i den sociale sfære online og til at forstå mediernes bagvedliggende logik. Det er kompetencer, der ikke er givet ved, at børn og unge er vokset op med digitale medier og på intuitiv vis betjener teknologier. Spil er en væsentlig del af børn og unges mediebrug. Spil favner et væld af potentialer for børn og unges legekultur, læring, identitetsdannelse og sociale relationer både i uformelle og formelle sammenhænge. Det er vigtigt, at forældre, lærere og pædagoger har en bevidsthed om, hvornår forskellige genrer af spil er velegnede for barnet i en given kontekst. Disse synspunkter kendetegnede debatten til Medierådets debatmøde og workshop i foråret 2014, og det er synspunkter, som Medierådet tager med videre i sit arbejde for at understøtte en god spilkultur blandt børn og unge. I relation til børn og unges mediebrug skal mærkning af medieprodukter balancere forholdet mellem børn og unges beskyttelse og deres ret til information og adgang til medier, som det erklæres i FNs børnekonvention. Dette sikres gennem Medierådets lovbaserede vurderinger af film, hvor skadeligheden vurderes ud fra graden af grænseoverskridende, skræmmende og angstfremkaldende elementer i filmen i et helhedsperspektiv. Den nuværende mærkningsordning på spilordningen, PEGI-ordningen, bygger ikke på tilsvarende principper, og aldersklassificeringerne ligger generelt meget højt. Det øger behovet for en dansk spilvejledning, der er nuanceret i sine vurderinger og som informerer i trit med moderne børn og unges mediekultur. Anne Mette Thorhauge Formand Medierådet for Børn og Unge August 2014 Side 4

5 Computerspil er et kulturbærende medie på samme måde som film, litteratur, musik og sociale medier er det, og inden for spillenes verden bæres kulturen af et særligt sprogbrug, interaktionsformer og rollefordeling, der for den uindviede voksne kan synes uforståelig og aldeles fremmed. Børn og unge er vokset op med medierne og indtager dem ufrygtsomt og med stor naturlighed. Computerspil er en væsentlig del af børn og unges kultur og giver mulighed for, at børn og unge kan eksperimentere med temaer som identitet, selvrefleksion, sociale relationer og selvfremstilling. Ligesom børn og unge eksperimenterer med de samme temaer, når de på deres profil på et socialt medie afprøver holdninger, forsøger sig med forskellige identitetsmæssige udtryk og indgår i sociale online relationer. Med fremkomsten af forskellige mobile teknologier er spil blevet en integreret del af børn og unges liv. Udover spil til konsoller (håndholdte og ikke håndholdte) og spil til computere, så har spil fået en mobil platform gennem spilapps til smartphone og tablet. Der er tale om, at det at spille spil via forskellige digitale platforme er blevet mainstream og ikke kun tiltrækker en mindre kerne af spilentusiaster. Spil er et medie i konstant udvikling med fremkomsten af nye spil i forskellige genrer, og det er vigtigt, at viden og vejledninger om børn og unges spilbrug følger spiludviklingen for at kunne skabe optimale rammer for spil i hjemmet, dagtilbud, klub og skole. Dette var en gennemgående holdning for deltagerne. For at kunne tegne et troværdigt billede af børn og unges mediebrug er det vigtigt at fremhæve, at såvel spil som internet, film og tv er mere end blot overfladisk tidsfordriv og kan formidle dybere indhold til gavn for børn og unges læring. Børn og unge skelner ikke mellem medierne, som voksne gør, men ser medierne som platforme, der kan anvendes i kombination med hinanden og hvor det enkelte medie åbner for anvendelsesmuligheder, der bestemmes af børnenes kreative formåen. Spil bør derfor ses som del af en endnu større sammenhæng, end de tidligere har været. Denne udvikling blev belyst på debatmødet med undersøgelsen, Tweens mellem spil og sociale medier, om de 7-12-åriges viden om og erfaringer med spil og sociale medier. Der blev også argumenteret for, at spil er børns sociale medie. Med andre ord fungerer spillene som en platform for både selve spillet, hvilket særligt knytter sig til drengenes aktiviteter, og for socialisering omkring hverdagssituationer, som det ses i spilanvendelsen for de ældste piger. Der er også tale om, at børn anvender spillets indbyggede chatfunktion til at diskutere spillets forløb og hjælpe hinanden til nye niveauer (levels) inden for spillet. Dette gælder primært for drengene, hvorimod pigerne bruger spillets chatfunktion til at holde den daglige generelle kommunikation ved lige. Børnenes spilbrug handler derfor ikke kun om aktiviteten inden for spillet, men også omkring spillet. Spørgsmålet er hvilke kompetencer børnene selv bibringer spillet, og hvilke kompetencer de tager med fra spillet og ud på legepladsen eller ind i skolen. For at komme i besiddelse af denne viden, foreslår deltagerne, at børnenes egne fortællinger om deres aktiviteter og erfaringer inddrages i arbejdet med at skaffe viden på området. Spiladfærd og spilindhold er ikke betinget af hinanden. Børnenes måde at bruge spillene på kan medvirke til at give det praksisnære billede af, hvad spil kan, og det vil kunne overføres til, hvordan spil kan indgå i en pædagogisk og didaktisk ramme i dagtilbuddet, klubben eller skolen. Desuden vil denne indsigt give en brugbar viden for forældre, når de er i dialog med deres børn om spil derhjemme. Side 5

6 Computerspil er kultur og er i høj grad en forbrugskultur, der kræver velvillige forældre som løbende er parate til at investere i nyt udstyr og indhold til deres børn. Forældrene bliver derved medspillere, men ofte med en begrænset viden om spil. Overfor Medierådet er det blevet tilkendegivet, at der efterspørges mere viden om, hvordan børn og unge bør eller kan bruge spil på en god måde. I købssituationen må forældrene støtte sig til PEGIs aldersmærkning, og det kan i nogle tilfælde betyde en direkte oversættelse af aldersgrænserne, uden en nærmere forundersøgelse af spillets univers og spilkontekster. Som konsekvens oversætter forældre aldersmærker af computerspil, til noget der kan minde om et forbud. Forældre som ønsker at få mere viden om brugssituationen anbefales ofte at gennemgå anmeldelser og omtaler af de spil deres børn oftest spiller. Men en anmeldelse kan ikke forventes at give fyldestgørende information i forhold til børnenes brug af spillene, da der kan være tale om en spilanmeldelse, der kun målretter sig de forudsætninger som den voksne spiller besidder. Vejen til at finde den nødvendige viden kan virke uoverskuelig og som lidt af en jungle, og derfor søger forældre information om spil fx gennem pædagogerne i børnenes fritidsklub. Da børn helt ned i vuggestuealderen debuterer på digitale medier via flere platforme, er det nødvendigt for forældre at kunne indhente kvalificeret information om god spilkultur blandt de alleryngste mediebrugere. Aktiviteter med spil og digitale medier vinder langsomt indpas i dagtilbuddenes pædagogiske målsætning for førskolebørn, og overfor Medierådet er det blevet påpeget, at der er behov for et større fokus på, hvordan de yngstes mediebrug understøttes af pædagoger og forældre, og hvad børnene erfarer gennem deres leg med medierne. Det kan være svært for forældre at trænge igennem til sin teenager bag døren til ungdomsværelset. Forældrene står ofte i det dilemma, om hvorvidt de skal bryde ind med regler for spilaktiviteternes omfang i de unges liv, eller blot skal lade dem spille. For børn og unge kan opholde sig meget bag en lukket dør, mens de kommunikerer med kammeraterne om spillene eller chatter om hverdagslivet, imens de spiller. De unge er sociale gennem deres spil, og forældrene kan være bange for, at de ved at fratage dem spilaktiviteten også fratager dem muligheden for at være sociale med deres kammerater. 4 Deltagerne fremhæver, at forældre har brug for viden om børn og unges spilkultur og generelle mediekultur for at kunne engagere sig i deres børns liv online og lave aftaler med børnene om omfanget af medieaktiviteterne i hverdagen og weekenden. Fra august 2014 tegner der sig en ny hverdag for alle parter i skolen. Skoledagen bliver længere og der bliver mere variation i undervisnings- og aktivitetsformer, og endelig lægges der et endnu større fokus på brug af it og digitale medier som læringsværktøj end tidligere. Fælles mål for undervisning i de forskellige fag underlægges en præcisering i form og indhold, og it og medier indgår fremover udspecificeret i færdigheds- og vidensmålene for skolens klassetrin. Variationen og motivationen i de daglige 4 Ibid. Understøttes af rapporten, Tweens mellem spil og sociale medier. Side 6

7 læringsaktiviteter hænger tæt sammen med brugen af it og medier. Børn og unges uformelt indlærte mediekompetencer kan for alvor vinde indpas i skoledagen, hvor der bliver mulighed for elevernes fordybelse i fag og metoder i eksempelvis den understøttende undervisning. En indgang til læring igennem medier kan være ved brug af computerspil. Spilaktiviteter kan bibringe undervisningen et fokus på kompetencer inden for blandt andet samarbejde, sprog og kommunikation, strategisk tænkning og konsekvensanalyse, samt være en kilde til æstetisk forståelse. Spil kan være en gevinst for undervisningen ved at kunne behandle emner i andet end boglig form, og kan derfor inkludere elever, der i deres læring begrænses af en overvægt af tekstlæsning. Desuden kan spillene have en inkluderende effekt på elever, der udfordres af at indgå i sociale sammenhænge med andre og at skulle løse komplekse og abstrakte opgaver. Med spillet er der sat en ramme for både aktivitetens sociale fællesskab og handlingerne, der skal til for at nå dybere i spillets niveauer, hvilke kan være fremmende for læringen og det sociale fællesskab mellem spillerne. Viden om de enkelte spils potentiale i både social og faglig sammenhæng kan være fraværende og bestrides sandsynligvis overvejende af ildsjæle, der er velbevandrede i spiluniverser. Forståelsesrammen for spillene bør konkretiseres for, at lærerne kan bestemme den læringsmæssige funktion i relation til undervisningens sigte. Det er vigtigt med værktøjer til at gribe spil an i praktiske sammenhænge i skolen. Spil i undervisningen bør være et bevidst tilvalg og ikke ende som blot en uformel aktivitet i et givent fag eller understøttende undervisning for at kunne dokumentere, at it og medier bruges i undervisningen, jf. Fælles Mål. Deltagere til forårets debatmøde og workshop efterlyste, at læringsperspektivet i spil formidles specifikt til lærere og skolepædagoger. Det skal ikke kun være som en liste med gode råd, men kan være i form af en vejledning, der tilgodeser, at lærere og elever alle deltager i dette sociale rum, som spil er, og at alle hver især kan tilføre nye kreative lag til, hvordan et spil kan bruges, og dele dem med andre. Den nye skolereform får også betydning for fritidsklubberne, idet der sker en større sammensmeltning mellem skoledagen og fritidstilbuddene. Et samarbejde mellem institutionerne omkring aktiviteter på det digitale område har potentiale for at tilgodese udviklingen af børnenes digitale kompetencer. Udfordringerne for pædagogerne peger i samme retning som lærernes. Deltagerne fremhævede, at computerspil er et vigtigt pædagogisk værktøj i fritidsklubberne, men at pædagogerne ønsker sig bedre klædt på til at kunne vurdere de enkelte spils værdi og brugbarhed for klubbørnene. Pædagogernes indsigt i børn og unges udvikling og anvendelsen af spil i fritidsklubbernes hverdag gør, at pædagogerne ofte får henvendelser fra forældre om valg af spil til børn og unge. Dette gør blandt andet også, at der er behov for en systematisk formidling om computerspil. Ifølge deltagerne varierer rammen for spilaktiviteterne fra fritidsklub til fritidsklub. Der er eksempler på, at aktiviteterne administreres af børn og unge i samråd med pædagogerne. Ud over spilaktiviteter kan computere også udgøre et socialt samlingspunkt ved aktiviteter som dissektion af computere og vejledning i de respektive enheders betydning. Side 7

8 Medierådet er gennem indlæg fra deltagerne blevet bekendt med flere processer i klubber, som øger fokus på det enkelte spils lege- og læringspotentiale. Det kan for eksempel være spørgsmål som, hvordan udvikles børn og unge gennem en computeraktivitet, hvordan sikres en optimal indretning af computerrummet og indbyrdes kommunikation samt hvordan konkurrenceelementet i spil kan bruges til at skabe sociale bånd. Endelig kan der også ses på hvordan spillene kan levendegøres og bibringe værdi til aktiviteter uden for spillene. Et tilbagevendende spørgsmål i relation til spilbrug handler om, hvorvidt spil kan være årsag til afhængighed for børn og unge. Forholdet mellem forældre og børn bliver let anspændt og konfliktfyldt i tilfælde, hvor børnene hyppigt spiller computerspil. Forældrene kan komme til at stigmatisere barnet og overdrive skadeligheden af spil og børnene kan få dårlig samvittighed som en konsekvens af forældrenes syn på spil samt føle sig under anklage. En bekymring om afhængighed af spil kan komme til at handle om normalitet og afvigelse fra normen. Spilaktivitet ses også af nogle forældre som en uacceptabel aktivitet, der foregår på bekostning af acceptable fritidsaktiviteter såsom træning i fodboldklubben eller undervisning i musikskolen. Deltagerne har udtrykt bekymring over, at børn og unge, der spiller computerspil hyppigt, betegnes som spilafhængige. Der kan være tale om overdreven spilbrug, hvis spilaktiviteterne har negativ indflydelse på barnets eller den unges skolegang og sociale liv. Men hyppig brug af computerspil kan snarere være et symptom på problemer end en egentlig årsag. Ligeledes kan spillerens fysiske sundhed være udfordret af meget tid foran skærmen. Frem for at tale om afhængighed med brug af psykiatriens begreber, bør den fysiske sundhed og generelle trivsel for barnet og den unge italesættes. Trivselsperspektivet knyttes også til, hvordan kommunikationsformen finder sted inden for spil. Hvor sociale medier ofte får skyld for at være platforme for mobning, peger deltagerne på at spiluniverset også må inddrages i denne henseende. Med henvisning til, at spil er børns sociale medier, åbner spil gennem sine chatfunktioner også for interaktion af negativ karakter, hvor børn mobber hinanden. Online mobning adskiller sig dog fra mobning i det fysiske rum ved, at den ofte virker stærkere i sit udtryk, da den kan foregå anonymt under et pseudonym og udsagn kan ramme hårdere, når de i den skriftlige form står aldeles frigjort fra mimik og kropssprog. I institutionssammenhænge betyder det, at anti-mobbepolitiker skal opdateres til også at indbefatte det sociale rum, der eksisterer på online platforme herunder også spil. I forhold til at søge vejledning omkring spørgsmålet om barnets og den unges mediebrug i et trivselsperspektiv, er der overfor Medierådet blevet argumenteret for nødvendigheden af en enhed, der kan vejlede og rådgive i det samlede mediebillede i et bredere kulturperspektiv og dermed også medvirke til at vurdere risikoen ved barnets eller den unges mediebrug. Vejledningen bør målrettes forældre, lærere, pædagoger, SSP er og ungdomsuddannelsernes studievejledere, og den bør ud over barnets og den unges mediebrug også åbne for vigtigheden af at tage vedkommendes generelle trivsel med i en samlet vurdering. Side 8

9 Når der ses på børn og unges spilbrug er det relevant at inkludere vurderingen af spillenes egnethed. Hvilke spil egner sig for 3-årige, 8-årige og 12-årige og hvilke gør ikke? Hvilken påvirkning kan spil have på børn og unge, når de spiller alene på værelset eller i klubben med kammeraterne? Bliver børn og unge voldelige af at spille skydespil, og hvor meget er det i orden at spille hver dag? Der er mange spørgsmål at tage stilling til ved indkøb af spil til børn og unge. Siden 2003 har forældre, pædagoger og lærere kunnet støtte sig til en aldersmærkning (PEGI), hvor ikoner anviser i hvilken grad vold, sex, misbrug og forrående sprog indgår i det enkelte spil og deraf bestemmes den egnede alder for spilleren. Med den eksisterende mærkningsordning af spil opnås et pejlemærke til gavn for forbrugerne i købssituationen. Beslutningen om, hvorvidt et spil er egnet eller ej for barnet, tages som oftest ud fra den alder, der henvises til på mærket, men mærkningen tager ikke højde for den kontekst, hvori spillet anvendes. Brugssituationen kræver sine egne vurderingskriterier, der favner spilgenrernes særkende samt spillenes læringspotentiale og sociale værdiskabelse for at give børn, unge, forældre, pædagoger og lærere en fyldestgørende vejledning og optimal spiloplevelse. Størstedelen af de tilkendegivelser som Medierådet har modtaget fra deltagerne går på, at PEGI-mærkning bør være et minimum og at spilområdet kræver flere tiltag end den eksisterende aldersmærkning. En del af kritikken af PEGI går på, at mærkning i sig selv ikke er tilstrækkeligt, når man skal udstyre forældre, pædagoger og lærere med de kompetencer og den viden der skal til, for at de kan vælge spil til børn og unge. PEGI-mærkningen opfattes af deltagerne som en basal varedeklaration. Der er generelt en opfattelse af PEGI - og mærkning i det hele taget - som værende det første skridt i retning af at vurdere et givent spil. Diskussionen har kastet lys over hvordan PEGI-mærkningen kan indgå i fritidsklubbers vurderingspraksis af spil. I nogle kommuner forbyder børne- og ungeforvaltningen, at spil med PEGI-mærkningen 18+ spilles i de lokale fritidsklubber, da børnene er i alderen år. I andre kommuner indfører fritidsklubber egenhændigt beslutningen om et forbud mod 18+ spil. Dette får deltagerne til forårets møde og workshop til at udtrykke bekymring for, at PEGI-mærkningen bliver fulgt slavisk, hvad angår aldersgrænserne. Aldersmærkningen kan opfattes som et egentlig forbud mod køb af spil til mindreårige og mod brug i fx fritidsklubberne. Mærkningen af spil opfattes nemt som endimensionel, da kommunikationen om et spils egnethed består af ikoner, der ikke giver et indblik i spillets brugssituation, eller fortæller om hvilke kompetencer børn og unge kan opnå ved at spille. Ifølge deltagerne tager mærkningen heller ikke højde for, at spil med 18+ kan spilles af en yngre målgruppe. På baggrund af praksiserfaringer fra klubmiljøet peger flere deltagere på, at det afhænger meget af, i hvilke situation et spil spilles. Der er stor forskel på, om det er alene eller i fællesskab med andre, hvor de undervejs debatterer spillet og vejleder hinanden. Side 9

10 Medierådet er igennem sit samarbejde med Ungdomsringen bekendt med fritidsklubber, som inkluderer PEGI-mærkningen i en større helhedsvurdering af et spil. Her foretages helhedsvurderingen ofte af en pædagog med særlig indsigt og interesse for de pædagogiske læringspotentialer, som spilmediet rummer. Aldersmærkningen anvendes som et første pejlemærke, hvorefter en vurdering af brugssituationen i forhold til klubbens børn foretages, inden den endelige beslutning om indkøb af spillet vedtages. I nogle fritidsklubber tages børnene med på råd. Da en helhedsvurdering af spil ikke bruges i alle klubber, fremhæver deltagerne, at der er behov for vejledningsmateriale, der beskriver brugssituationen - herunder det pædagogiske og didaktiske potentiale - ved især de populæreste spil. Alle institutioner for børn og unge har brug for kvalificeret viden om, hvad de enkelte spil egner sig til, og hvad de ikke egner sig til. Behovet for en mærkningsordning som PEGI, er ikke blevet underkendt over for Medierådet, men ansvaret for information om denne mærkningsordning til spilforhandlere og forbrugere bør ligge hos branchen. Hvorimod Medierådets rolle er at foretage en uvildig vurdering af spillene, der er uafhængig af kommercielle interesser og har til formål at oplyse om spillenes mulige skadesvirkninger og deres indvirkning på børn og unges legekultur, identitetsdannelse, forbrugsvaner og sociale liv. Forbrugervejledning om brug af spil bør rumme viden og information om både børn og unges brug af spil i hjemmet, i klubben og i skolen, og om børn og unges generelle mediebrug som en del af børne- og ungekulturen. Denne viden kan medvirke til at øge voksengenerationens forståelse for, hvad spil og andre medier betyder i børn og unges hverdag, samt hvilke kompetencer børn og unge kan tilegne sig gennem spilaktiviteter og sociale online processer. Deltagerne har desuden tilkendegivet et ønske om udvikling af kriterier til vurderinger af spil i stil med vurderingskriterier, som Medierådet anvender i forhold til film. Disse kriterier bør anvendes til vurdering af de populæreste spil i forhold til brugssituationen og med øje for, hvordan spillet kan bidrage til børn og unges leg, læring, identitetsudvikling, kulturmøder samt æstetiske og kunstneriske oplevelser. Kriterierne bør indeholde en vurdering af det enkelte spils mulige skadelige virkninger og chokeffekter, der kan være angstfremkaldende og grænseoverskridende for barnet eller den unge. Ligeledes bør vurderingerne indbefatte, hvilke følelser spillet skaber i barnet, og hvilke sociale aspekter af positiv og konfliktorienteret karakter, spillet kan åbne for. Spil bruges både i dagtilbud, SFO, klubber og skoler, og derfor bør vurderingen også indeholde, hvilke pædagogiske og didaktiske aspekter, der gør sig gældende i spillet. Det er ikke mindst af stor betydning, at forældre såvel som pædagoger og lærere har indsigt i, hvorvidt et spil åbner for løbende tilkøb. Muligheden for løbende at tilkøbe elementer, som giver øgede fordele i et spil, er af deltagerne blevet set på med bekymring, hvorfor der også er blevet efterlyst vejledning i skjulte indtjeningsmuligheder for spil. Deltagerne efterlyser ikke et katalog af anmeldelser eller købsanbefalinger for de populæreste spil, men søger et konkret og brugbart redskab i forhold til at skabe god spilkultur blandt børn og unge i hjemmet, i skolen, i dagstilbuddet eller i fritidsinstitutionen. Side 10

11 Deltagerne peger på, at opgaven med spilvurderinger ud fra brugssituationen samt i et bredere pædagogisk og didaktisk perspektiv bør ligge hos Medierådet, der har mangeårig erfaring med helhedsvurdering af film. Medierådet har desuden et videncenter på området for børn og unges generelle mediebrug og deres mediekultur. Dette videncenter samarbejder med en lang række styrelser, industrien, forskningen og børne- og ungdomsorganisationer, og har på denne måde et relevant netværk, der kan bidrage positivt til indsamling og formidling af viden om børn og unges oplevelser med spilmediet og med medier generelt. Et centralt tema i diskussionerne på forårets debatmøde og workshop var, hvilken betydning mærkning af spil bør have. Her var tilkendegivelserne, at mærkning af spil er mere udfordret end nogensinde på grund af de mange platforme, spil i dag er på, samt den stigende betydning globaliseringen har for spiludviklingen. Holdninger blandt deltagerne viste, at PEGI-mærkningen kan fungere som et første umiddelbart pejlemærke i købssituationen. Pædagoger, lærere, bibliotekarer og forældre står over for udfordringer i valg af spil, som skaber et behov for viden om blandt andet spils læringspotentiale, muligeskadesvirkninger, sociale aspekter og spillenes bagvedliggende forretningsmodel osv.. Det har været fremme, at styrken ved en mærkningsordning kan ligge i købssituationen, men at en mærkningsordning ikke tilbyder væsentlig information om den specifikke brugssituation, og hvad børn og unge kan få ud af at spille. På den baggrund har deltagerne udtrykt, at det ikke kan betegnes som optimalt, hvis PEGI-mærkningen står alene som vurderingsværktøj. Deltagerne underkendte ikke behovet for en mærkningsordning som PEGI, men ansvaret for information om denne mærkningsordning til spilforhandlere og forbrugere bør ifølge deltagerne ligge hos branchen. Det er også blevet fremsat, at Medierådet bør være aktivt involveret i tiltag, der søger at udbrede og informere forbrugerne om spils mulige potentialer i brugssituationen. Deltagerne tilkendegiver, at opgaven med at vurdere spil i relation til den specifikke brugssituation og i et bredere perspektiv af børn og unges leg, læring, sociale aktiviteter, identitetsudvikling, kulturmøder samt æstetiske og kunstneriske oplevelser bør ligge hos et interesseneutralt videncenter som Medierådet. Begrundelsen ifølge deltagerne er, at det eksisterende videncenter har opbygget erfaring med indsamling og formidling af viden om børn og unges mediebrug og mediekultur, og at centeret desuden samarbejder med en række af styrelser, industrien, forskningen og børne- og ungdomsorganisationer. Deltagerne diskuterede desuden perspektiver på børns hyppige spilaktivitet, der kan give anledning til, at forældre, lærere og pædagoger vurderer, at det enkelte barn er afhængigt af at spille. Det blev fremsat, at problematisk spiladfærd og barnets eller den unges isolering fra omverdenen bør anskues i et bredere perspektiv, hvor barnets eller den unges generelle trivsel vurderes. Til dette formål ønskes vejledning af forældre og fagpersoner i børnenes og de unges hverdag. Endelig har diskussionerne bevirket en opfordring til et skarpere fokus på spil, som et kulturbærende medie og pædagogisk læringsværktøj, som kan fremme børn og unges sociale og faglige kompetencer. Side 11

12 Program for debatmøde Medierådet spørger: Hvad er god spilkultur for børn og unge? Tid: 11. februar kl Sted: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, mødelokalet 4. sal th Velkomst ved Anne Mette Thorhauge, formand for Medierådet for Børn og Unge Hvad sker der på den digitale legeplads? Præsentation af konklusioner fra undersøgelsen om de 7-12åriges medieaktiviteter v. Lene Heiselberg og Tina Skov Gretlund, DR Medieforskning Snapshots på børn og unges spil- og mediekultur: Er computerspil et kulturbærende medie for børn og unge? Simon Løvind, redaktør ved DFI Spilordningen Hvor er spiludviklingen på vej hen generelt og i forhold til børn og unge? Thomas Vigild, spilanmelder og debattør ved bl.a. Politiken Computerspil i børn og unges hverdag kultur eller afhængighed? Anne Birgitte Brus, forsker ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Hvordan fremmer fritidsklubberne en god spilkultur? Anders Vejgaard, pædagog i Klubben Søborg Hvordan kan man i et public service perspektiv agere ud fra børns spil- og mediekultur? Marie Louise Hjerrild Poder, digital redaktør for DR Medier Børn Pause med forfriskninger Paneldebat: Hvordan kan Medierådet medvirke til at fremme en god spilkultur for børn og unge? Modereret af Medierådets formand, Anne Mette Thorhauge Afrunding Side 12

13 Hvad er god spilkultur? 11. februar 2014 Deltagere Kulturstyrelsen UNI-C Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Roskilde Kommune Egedal Kommune Det Danske Filminstitut IT-U Roskilde Universitets Center Aarhus Universitet Professionshøjskolen UCC Viborg VIA University College Peter Sabroe Seminariet Den Danske Filmskole Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg Søndervangskolen, Hammel Fuglsanggårdsskolen, Virum Fritidsklub Hampen Fritidshjemmet Anne Mariegården Ishøj Idræts & fritidscenter Køge Bibliotekerne Børns Vilkår Ungdomsringen Center for Ludomani DR Ultra Nyt DR Salg Gearworks Full Control Wat A Game Play Dead Games Movie Star Planet LEGO Interactive Denmark Egmont Creative Centre A/S BreITner Selvstændige inden for filmproduktion og konsulentvirksomhed på området for unge og trivsel Side 13

14 Medierådets rolle på computerspilområdet hvad skal et videnscenter kunne?, 28. april 2014 Deltagere: RUC Børns Vilkår Klubben Søborg Play Dead Games Center for Ludomani CounterPlay og Dansk Spilråd CUDIM, Aarhus Universitet Professionshøjskolen UCC Ungdomsringen Børnerådet DBC Multimedieforeningen DFI Spilordningen Side 14

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Tweens mellem spil og sociale medier

Tweens mellem spil og sociale medier Tweens mellem spil og sociale medier Af: Tina Skov Gretlund og Lene Heiselberg, DR Medieforskning Blandt de 7-12-årige børn er der store forskelle på interesser, præferencer samt på mediernes funktion.

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os til alle aspekter: Spil, mobiltelefon. Chatsites, fysisk

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK 1 Indledning Baggrunden for at lave en mediepolitik i Hadbjerg SFO har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i uddannelsessektoren. Som underlagt folkeskoleloven

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

IT- P O L I T I K F O R

IT- P O L I T I K F O R IT- P O L I T I K F O R F U R E S Ø GÅRD FRITIDSKL U B På Furesøgård har vi et multimediehus med mange spillecomputere og muligheder for kreativ udfoldelse med musik, billeder og video. I dette dokument

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN

VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN EGI MANUAL PEGI MANUAL PEGI MANUAL PEGI MANUAL VÆRD AT VIDE OM ALDERSMÆRKNINGEN VIND VIP BILLETTER TIL DANISH GAME AWARDS SPIL MED: FACEBOOK.COM/ MULTIMEDIEFORENINGEN INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD I

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere