OM DENNE RAPPORT. 3 FORORD. 4 BØRN OG UNGE I SPILUNIVERSET. 5 FORÆLDRENES ROLLE I BØRNENES SPILUNIVERS. 6 SKOLEN SOM RAMME FOR SPIL.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM DENNE RAPPORT. 3 FORORD. 4 BØRN OG UNGE I SPILUNIVERSET. 5 FORÆLDRENES ROLLE I BØRNENES SPILUNIVERS. 6 SKOLEN SOM RAMME FOR SPIL."

Transkript

1

2 OM DENNE RAPPORT... 3 FORORD... 4 BØRN OG UNGE I SPILUNIVERSET... 5 FORÆLDRENES ROLLE I BØRNENES SPILUNIVERS... 6 SKOLEN SOM RAMME FOR SPIL... 6 SPIL SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I FRITIDSKLUBBEN... 7 SPIL I ET TRIVSELSPERSPEKTIV... 8 ALDERSMÆRKNING AF SPIL... 9 INSTITUTIONERS BRUG OG KRITIK AF MÆRKNINGSORDNINGEN PEGI... 9 ALTERNATIVE TILGANGE TIL OPLYSNING OM SPILBRUG OPSAMLING BILAG BILAG BILAG Side 2

3 Denne rapport er en opsamling og analyse af informationer fra Medierådets debatmøde d. 11. februar og workshop d. 28. april , samt inddragelse af tidligere udgivet rapport om de 7-12-åriges erfaringer og viden om spil og sociale medier, Tweens mellem spil og sociale medier 3 lavet i samarbejde mellem Medierådet og DR. Under overskriften Medierådet spørger: Hvad er god spilkultur for børn og unge? inviterede Medierådet repræsentanter fra spilindustrien, myndigheder, eksperter, interesseorganisationer og forældre til debatmøde. For at kvalificere debatten bidrog en række forskere og eksperter med viden og synspunkter, som var relevant for børn og unges spilkultur. I forbindelse med debatmødet præsenterede DR Medieforskning rapporten, Tweens mellem spil og sociale medier. Til den efterfølgende workshop med overskriften Medierådets rolle på computerspilområdet - hvad skal et videnscenter kunne? blev der inviteret forskere, repræsentanter fra spilindustrien, myndigheder og interesseorganisationer. Workshoppens omdrejningspunkt var at kortlægge udfordringer ved børn og unges spilbrug i hjemmet, dagtilbuddet, fritidsklubben og skolen, og hvilke oplysningsopgaver det medfører for et videnscenter. Det skal understreges, at der er tale om en tematiseret opsamling frem for en gengivelse af alle deltageres synspunkter. Rapporten tjener således som et bidrag til det videre arbejde med at udvikle forbrugervejledning om spil og rådgivning om børn og unges spilbrug. Rapporten er skrevet af Verner Leth og Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, Se bilag 1 og 2 for program og deltagerliste. 2 Se bilag 3 for deltagerliste. 3 Rapporten, Tweens mellem spil og sociale medier, er tilgængelig via dette link: Tweens mellem spil og sociale medier Den er udgivet af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med DR Medier Børn, og udført af DR Medieforskning i samarbejde med TNS/Gallup, oktober 2013 Side 3

4 Børne- og ungdomskulturen har flyttet sig med den teknologiske udvikling. Digitale platforme er skudt op i mediebilledet, og når børn og unge i dag tilgår de forskellige digitale medier, handler det om mere end blot underholdning. Barndommen og ungdomslivets temaer om fx venskaber, uvenskaber, drømme for fremtiden, kærlighed og mobning gennemleves ikke kun i den virkelige fysiske verden, men også på de sociale medier og igennem spil. Børn og unge anno 2014 er deltagere frem for betragtere i en mediekultur, hvor børn debuterer på de digitale medier helt ned til 3 års alderen. Børn og unge bevæger sig behændigt mellem hurtigt vekslende sociale online kontekster. De indtager forskellige identiteter i spiluniverser, de kommunikerer via tekst, såvel som billede og lyd samt deltager aktivt med deling og egen produktion af indhold. Digitale medier spiller en så betydningsfuld rolle i børn og unges hverdagsliv, at det er relevant at anskue deres mediekultur i relation til det kontinuerlige læringsforløb, der begynder fra den tidlige barndom og skal udvikle dem til som voksne at være aktive og kompetente deltagere i det digitale samfund. Børn og unges mediebrug skal understøttes med vejledning fra forældre, lærere og pædagoger om kritisk stillingtagen til de medier, de tilgår, og den information, som medierne leverer. Ligeså er det vigtigt, at børn og unge opnår kompetencer til at færdes i den sociale sfære online og til at forstå mediernes bagvedliggende logik. Det er kompetencer, der ikke er givet ved, at børn og unge er vokset op med digitale medier og på intuitiv vis betjener teknologier. Spil er en væsentlig del af børn og unges mediebrug. Spil favner et væld af potentialer for børn og unges legekultur, læring, identitetsdannelse og sociale relationer både i uformelle og formelle sammenhænge. Det er vigtigt, at forældre, lærere og pædagoger har en bevidsthed om, hvornår forskellige genrer af spil er velegnede for barnet i en given kontekst. Disse synspunkter kendetegnede debatten til Medierådets debatmøde og workshop i foråret 2014, og det er synspunkter, som Medierådet tager med videre i sit arbejde for at understøtte en god spilkultur blandt børn og unge. I relation til børn og unges mediebrug skal mærkning af medieprodukter balancere forholdet mellem børn og unges beskyttelse og deres ret til information og adgang til medier, som det erklæres i FNs børnekonvention. Dette sikres gennem Medierådets lovbaserede vurderinger af film, hvor skadeligheden vurderes ud fra graden af grænseoverskridende, skræmmende og angstfremkaldende elementer i filmen i et helhedsperspektiv. Den nuværende mærkningsordning på spilordningen, PEGI-ordningen, bygger ikke på tilsvarende principper, og aldersklassificeringerne ligger generelt meget højt. Det øger behovet for en dansk spilvejledning, der er nuanceret i sine vurderinger og som informerer i trit med moderne børn og unges mediekultur. Anne Mette Thorhauge Formand Medierådet for Børn og Unge August 2014 Side 4

5 Computerspil er et kulturbærende medie på samme måde som film, litteratur, musik og sociale medier er det, og inden for spillenes verden bæres kulturen af et særligt sprogbrug, interaktionsformer og rollefordeling, der for den uindviede voksne kan synes uforståelig og aldeles fremmed. Børn og unge er vokset op med medierne og indtager dem ufrygtsomt og med stor naturlighed. Computerspil er en væsentlig del af børn og unges kultur og giver mulighed for, at børn og unge kan eksperimentere med temaer som identitet, selvrefleksion, sociale relationer og selvfremstilling. Ligesom børn og unge eksperimenterer med de samme temaer, når de på deres profil på et socialt medie afprøver holdninger, forsøger sig med forskellige identitetsmæssige udtryk og indgår i sociale online relationer. Med fremkomsten af forskellige mobile teknologier er spil blevet en integreret del af børn og unges liv. Udover spil til konsoller (håndholdte og ikke håndholdte) og spil til computere, så har spil fået en mobil platform gennem spilapps til smartphone og tablet. Der er tale om, at det at spille spil via forskellige digitale platforme er blevet mainstream og ikke kun tiltrækker en mindre kerne af spilentusiaster. Spil er et medie i konstant udvikling med fremkomsten af nye spil i forskellige genrer, og det er vigtigt, at viden og vejledninger om børn og unges spilbrug følger spiludviklingen for at kunne skabe optimale rammer for spil i hjemmet, dagtilbud, klub og skole. Dette var en gennemgående holdning for deltagerne. For at kunne tegne et troværdigt billede af børn og unges mediebrug er det vigtigt at fremhæve, at såvel spil som internet, film og tv er mere end blot overfladisk tidsfordriv og kan formidle dybere indhold til gavn for børn og unges læring. Børn og unge skelner ikke mellem medierne, som voksne gør, men ser medierne som platforme, der kan anvendes i kombination med hinanden og hvor det enkelte medie åbner for anvendelsesmuligheder, der bestemmes af børnenes kreative formåen. Spil bør derfor ses som del af en endnu større sammenhæng, end de tidligere har været. Denne udvikling blev belyst på debatmødet med undersøgelsen, Tweens mellem spil og sociale medier, om de 7-12-åriges viden om og erfaringer med spil og sociale medier. Der blev også argumenteret for, at spil er børns sociale medie. Med andre ord fungerer spillene som en platform for både selve spillet, hvilket særligt knytter sig til drengenes aktiviteter, og for socialisering omkring hverdagssituationer, som det ses i spilanvendelsen for de ældste piger. Der er også tale om, at børn anvender spillets indbyggede chatfunktion til at diskutere spillets forløb og hjælpe hinanden til nye niveauer (levels) inden for spillet. Dette gælder primært for drengene, hvorimod pigerne bruger spillets chatfunktion til at holde den daglige generelle kommunikation ved lige. Børnenes spilbrug handler derfor ikke kun om aktiviteten inden for spillet, men også omkring spillet. Spørgsmålet er hvilke kompetencer børnene selv bibringer spillet, og hvilke kompetencer de tager med fra spillet og ud på legepladsen eller ind i skolen. For at komme i besiddelse af denne viden, foreslår deltagerne, at børnenes egne fortællinger om deres aktiviteter og erfaringer inddrages i arbejdet med at skaffe viden på området. Spiladfærd og spilindhold er ikke betinget af hinanden. Børnenes måde at bruge spillene på kan medvirke til at give det praksisnære billede af, hvad spil kan, og det vil kunne overføres til, hvordan spil kan indgå i en pædagogisk og didaktisk ramme i dagtilbuddet, klubben eller skolen. Desuden vil denne indsigt give en brugbar viden for forældre, når de er i dialog med deres børn om spil derhjemme. Side 5

6 Computerspil er kultur og er i høj grad en forbrugskultur, der kræver velvillige forældre som løbende er parate til at investere i nyt udstyr og indhold til deres børn. Forældrene bliver derved medspillere, men ofte med en begrænset viden om spil. Overfor Medierådet er det blevet tilkendegivet, at der efterspørges mere viden om, hvordan børn og unge bør eller kan bruge spil på en god måde. I købssituationen må forældrene støtte sig til PEGIs aldersmærkning, og det kan i nogle tilfælde betyde en direkte oversættelse af aldersgrænserne, uden en nærmere forundersøgelse af spillets univers og spilkontekster. Som konsekvens oversætter forældre aldersmærker af computerspil, til noget der kan minde om et forbud. Forældre som ønsker at få mere viden om brugssituationen anbefales ofte at gennemgå anmeldelser og omtaler af de spil deres børn oftest spiller. Men en anmeldelse kan ikke forventes at give fyldestgørende information i forhold til børnenes brug af spillene, da der kan være tale om en spilanmeldelse, der kun målretter sig de forudsætninger som den voksne spiller besidder. Vejen til at finde den nødvendige viden kan virke uoverskuelig og som lidt af en jungle, og derfor søger forældre information om spil fx gennem pædagogerne i børnenes fritidsklub. Da børn helt ned i vuggestuealderen debuterer på digitale medier via flere platforme, er det nødvendigt for forældre at kunne indhente kvalificeret information om god spilkultur blandt de alleryngste mediebrugere. Aktiviteter med spil og digitale medier vinder langsomt indpas i dagtilbuddenes pædagogiske målsætning for førskolebørn, og overfor Medierådet er det blevet påpeget, at der er behov for et større fokus på, hvordan de yngstes mediebrug understøttes af pædagoger og forældre, og hvad børnene erfarer gennem deres leg med medierne. Det kan være svært for forældre at trænge igennem til sin teenager bag døren til ungdomsværelset. Forældrene står ofte i det dilemma, om hvorvidt de skal bryde ind med regler for spilaktiviteternes omfang i de unges liv, eller blot skal lade dem spille. For børn og unge kan opholde sig meget bag en lukket dør, mens de kommunikerer med kammeraterne om spillene eller chatter om hverdagslivet, imens de spiller. De unge er sociale gennem deres spil, og forældrene kan være bange for, at de ved at fratage dem spilaktiviteten også fratager dem muligheden for at være sociale med deres kammerater. 4 Deltagerne fremhæver, at forældre har brug for viden om børn og unges spilkultur og generelle mediekultur for at kunne engagere sig i deres børns liv online og lave aftaler med børnene om omfanget af medieaktiviteterne i hverdagen og weekenden. Fra august 2014 tegner der sig en ny hverdag for alle parter i skolen. Skoledagen bliver længere og der bliver mere variation i undervisnings- og aktivitetsformer, og endelig lægges der et endnu større fokus på brug af it og digitale medier som læringsværktøj end tidligere. Fælles mål for undervisning i de forskellige fag underlægges en præcisering i form og indhold, og it og medier indgår fremover udspecificeret i færdigheds- og vidensmålene for skolens klassetrin. Variationen og motivationen i de daglige 4 Ibid. Understøttes af rapporten, Tweens mellem spil og sociale medier. Side 6

7 læringsaktiviteter hænger tæt sammen med brugen af it og medier. Børn og unges uformelt indlærte mediekompetencer kan for alvor vinde indpas i skoledagen, hvor der bliver mulighed for elevernes fordybelse i fag og metoder i eksempelvis den understøttende undervisning. En indgang til læring igennem medier kan være ved brug af computerspil. Spilaktiviteter kan bibringe undervisningen et fokus på kompetencer inden for blandt andet samarbejde, sprog og kommunikation, strategisk tænkning og konsekvensanalyse, samt være en kilde til æstetisk forståelse. Spil kan være en gevinst for undervisningen ved at kunne behandle emner i andet end boglig form, og kan derfor inkludere elever, der i deres læring begrænses af en overvægt af tekstlæsning. Desuden kan spillene have en inkluderende effekt på elever, der udfordres af at indgå i sociale sammenhænge med andre og at skulle løse komplekse og abstrakte opgaver. Med spillet er der sat en ramme for både aktivitetens sociale fællesskab og handlingerne, der skal til for at nå dybere i spillets niveauer, hvilke kan være fremmende for læringen og det sociale fællesskab mellem spillerne. Viden om de enkelte spils potentiale i både social og faglig sammenhæng kan være fraværende og bestrides sandsynligvis overvejende af ildsjæle, der er velbevandrede i spiluniverser. Forståelsesrammen for spillene bør konkretiseres for, at lærerne kan bestemme den læringsmæssige funktion i relation til undervisningens sigte. Det er vigtigt med værktøjer til at gribe spil an i praktiske sammenhænge i skolen. Spil i undervisningen bør være et bevidst tilvalg og ikke ende som blot en uformel aktivitet i et givent fag eller understøttende undervisning for at kunne dokumentere, at it og medier bruges i undervisningen, jf. Fælles Mål. Deltagere til forårets debatmøde og workshop efterlyste, at læringsperspektivet i spil formidles specifikt til lærere og skolepædagoger. Det skal ikke kun være som en liste med gode råd, men kan være i form af en vejledning, der tilgodeser, at lærere og elever alle deltager i dette sociale rum, som spil er, og at alle hver især kan tilføre nye kreative lag til, hvordan et spil kan bruges, og dele dem med andre. Den nye skolereform får også betydning for fritidsklubberne, idet der sker en større sammensmeltning mellem skoledagen og fritidstilbuddene. Et samarbejde mellem institutionerne omkring aktiviteter på det digitale område har potentiale for at tilgodese udviklingen af børnenes digitale kompetencer. Udfordringerne for pædagogerne peger i samme retning som lærernes. Deltagerne fremhævede, at computerspil er et vigtigt pædagogisk værktøj i fritidsklubberne, men at pædagogerne ønsker sig bedre klædt på til at kunne vurdere de enkelte spils værdi og brugbarhed for klubbørnene. Pædagogernes indsigt i børn og unges udvikling og anvendelsen af spil i fritidsklubbernes hverdag gør, at pædagogerne ofte får henvendelser fra forældre om valg af spil til børn og unge. Dette gør blandt andet også, at der er behov for en systematisk formidling om computerspil. Ifølge deltagerne varierer rammen for spilaktiviteterne fra fritidsklub til fritidsklub. Der er eksempler på, at aktiviteterne administreres af børn og unge i samråd med pædagogerne. Ud over spilaktiviteter kan computere også udgøre et socialt samlingspunkt ved aktiviteter som dissektion af computere og vejledning i de respektive enheders betydning. Side 7

8 Medierådet er gennem indlæg fra deltagerne blevet bekendt med flere processer i klubber, som øger fokus på det enkelte spils lege- og læringspotentiale. Det kan for eksempel være spørgsmål som, hvordan udvikles børn og unge gennem en computeraktivitet, hvordan sikres en optimal indretning af computerrummet og indbyrdes kommunikation samt hvordan konkurrenceelementet i spil kan bruges til at skabe sociale bånd. Endelig kan der også ses på hvordan spillene kan levendegøres og bibringe værdi til aktiviteter uden for spillene. Et tilbagevendende spørgsmål i relation til spilbrug handler om, hvorvidt spil kan være årsag til afhængighed for børn og unge. Forholdet mellem forældre og børn bliver let anspændt og konfliktfyldt i tilfælde, hvor børnene hyppigt spiller computerspil. Forældrene kan komme til at stigmatisere barnet og overdrive skadeligheden af spil og børnene kan få dårlig samvittighed som en konsekvens af forældrenes syn på spil samt føle sig under anklage. En bekymring om afhængighed af spil kan komme til at handle om normalitet og afvigelse fra normen. Spilaktivitet ses også af nogle forældre som en uacceptabel aktivitet, der foregår på bekostning af acceptable fritidsaktiviteter såsom træning i fodboldklubben eller undervisning i musikskolen. Deltagerne har udtrykt bekymring over, at børn og unge, der spiller computerspil hyppigt, betegnes som spilafhængige. Der kan være tale om overdreven spilbrug, hvis spilaktiviteterne har negativ indflydelse på barnets eller den unges skolegang og sociale liv. Men hyppig brug af computerspil kan snarere være et symptom på problemer end en egentlig årsag. Ligeledes kan spillerens fysiske sundhed være udfordret af meget tid foran skærmen. Frem for at tale om afhængighed med brug af psykiatriens begreber, bør den fysiske sundhed og generelle trivsel for barnet og den unge italesættes. Trivselsperspektivet knyttes også til, hvordan kommunikationsformen finder sted inden for spil. Hvor sociale medier ofte får skyld for at være platforme for mobning, peger deltagerne på at spiluniverset også må inddrages i denne henseende. Med henvisning til, at spil er børns sociale medier, åbner spil gennem sine chatfunktioner også for interaktion af negativ karakter, hvor børn mobber hinanden. Online mobning adskiller sig dog fra mobning i det fysiske rum ved, at den ofte virker stærkere i sit udtryk, da den kan foregå anonymt under et pseudonym og udsagn kan ramme hårdere, når de i den skriftlige form står aldeles frigjort fra mimik og kropssprog. I institutionssammenhænge betyder det, at anti-mobbepolitiker skal opdateres til også at indbefatte det sociale rum, der eksisterer på online platforme herunder også spil. I forhold til at søge vejledning omkring spørgsmålet om barnets og den unges mediebrug i et trivselsperspektiv, er der overfor Medierådet blevet argumenteret for nødvendigheden af en enhed, der kan vejlede og rådgive i det samlede mediebillede i et bredere kulturperspektiv og dermed også medvirke til at vurdere risikoen ved barnets eller den unges mediebrug. Vejledningen bør målrettes forældre, lærere, pædagoger, SSP er og ungdomsuddannelsernes studievejledere, og den bør ud over barnets og den unges mediebrug også åbne for vigtigheden af at tage vedkommendes generelle trivsel med i en samlet vurdering. Side 8

9 Når der ses på børn og unges spilbrug er det relevant at inkludere vurderingen af spillenes egnethed. Hvilke spil egner sig for 3-årige, 8-årige og 12-årige og hvilke gør ikke? Hvilken påvirkning kan spil have på børn og unge, når de spiller alene på værelset eller i klubben med kammeraterne? Bliver børn og unge voldelige af at spille skydespil, og hvor meget er det i orden at spille hver dag? Der er mange spørgsmål at tage stilling til ved indkøb af spil til børn og unge. Siden 2003 har forældre, pædagoger og lærere kunnet støtte sig til en aldersmærkning (PEGI), hvor ikoner anviser i hvilken grad vold, sex, misbrug og forrående sprog indgår i det enkelte spil og deraf bestemmes den egnede alder for spilleren. Med den eksisterende mærkningsordning af spil opnås et pejlemærke til gavn for forbrugerne i købssituationen. Beslutningen om, hvorvidt et spil er egnet eller ej for barnet, tages som oftest ud fra den alder, der henvises til på mærket, men mærkningen tager ikke højde for den kontekst, hvori spillet anvendes. Brugssituationen kræver sine egne vurderingskriterier, der favner spilgenrernes særkende samt spillenes læringspotentiale og sociale værdiskabelse for at give børn, unge, forældre, pædagoger og lærere en fyldestgørende vejledning og optimal spiloplevelse. Størstedelen af de tilkendegivelser som Medierådet har modtaget fra deltagerne går på, at PEGI-mærkning bør være et minimum og at spilområdet kræver flere tiltag end den eksisterende aldersmærkning. En del af kritikken af PEGI går på, at mærkning i sig selv ikke er tilstrækkeligt, når man skal udstyre forældre, pædagoger og lærere med de kompetencer og den viden der skal til, for at de kan vælge spil til børn og unge. PEGI-mærkningen opfattes af deltagerne som en basal varedeklaration. Der er generelt en opfattelse af PEGI - og mærkning i det hele taget - som værende det første skridt i retning af at vurdere et givent spil. Diskussionen har kastet lys over hvordan PEGI-mærkningen kan indgå i fritidsklubbers vurderingspraksis af spil. I nogle kommuner forbyder børne- og ungeforvaltningen, at spil med PEGI-mærkningen 18+ spilles i de lokale fritidsklubber, da børnene er i alderen år. I andre kommuner indfører fritidsklubber egenhændigt beslutningen om et forbud mod 18+ spil. Dette får deltagerne til forårets møde og workshop til at udtrykke bekymring for, at PEGI-mærkningen bliver fulgt slavisk, hvad angår aldersgrænserne. Aldersmærkningen kan opfattes som et egentlig forbud mod køb af spil til mindreårige og mod brug i fx fritidsklubberne. Mærkningen af spil opfattes nemt som endimensionel, da kommunikationen om et spils egnethed består af ikoner, der ikke giver et indblik i spillets brugssituation, eller fortæller om hvilke kompetencer børn og unge kan opnå ved at spille. Ifølge deltagerne tager mærkningen heller ikke højde for, at spil med 18+ kan spilles af en yngre målgruppe. På baggrund af praksiserfaringer fra klubmiljøet peger flere deltagere på, at det afhænger meget af, i hvilke situation et spil spilles. Der er stor forskel på, om det er alene eller i fællesskab med andre, hvor de undervejs debatterer spillet og vejleder hinanden. Side 9

10 Medierådet er igennem sit samarbejde med Ungdomsringen bekendt med fritidsklubber, som inkluderer PEGI-mærkningen i en større helhedsvurdering af et spil. Her foretages helhedsvurderingen ofte af en pædagog med særlig indsigt og interesse for de pædagogiske læringspotentialer, som spilmediet rummer. Aldersmærkningen anvendes som et første pejlemærke, hvorefter en vurdering af brugssituationen i forhold til klubbens børn foretages, inden den endelige beslutning om indkøb af spillet vedtages. I nogle fritidsklubber tages børnene med på råd. Da en helhedsvurdering af spil ikke bruges i alle klubber, fremhæver deltagerne, at der er behov for vejledningsmateriale, der beskriver brugssituationen - herunder det pædagogiske og didaktiske potentiale - ved især de populæreste spil. Alle institutioner for børn og unge har brug for kvalificeret viden om, hvad de enkelte spil egner sig til, og hvad de ikke egner sig til. Behovet for en mærkningsordning som PEGI, er ikke blevet underkendt over for Medierådet, men ansvaret for information om denne mærkningsordning til spilforhandlere og forbrugere bør ligge hos branchen. Hvorimod Medierådets rolle er at foretage en uvildig vurdering af spillene, der er uafhængig af kommercielle interesser og har til formål at oplyse om spillenes mulige skadesvirkninger og deres indvirkning på børn og unges legekultur, identitetsdannelse, forbrugsvaner og sociale liv. Forbrugervejledning om brug af spil bør rumme viden og information om både børn og unges brug af spil i hjemmet, i klubben og i skolen, og om børn og unges generelle mediebrug som en del af børne- og ungekulturen. Denne viden kan medvirke til at øge voksengenerationens forståelse for, hvad spil og andre medier betyder i børn og unges hverdag, samt hvilke kompetencer børn og unge kan tilegne sig gennem spilaktiviteter og sociale online processer. Deltagerne har desuden tilkendegivet et ønske om udvikling af kriterier til vurderinger af spil i stil med vurderingskriterier, som Medierådet anvender i forhold til film. Disse kriterier bør anvendes til vurdering af de populæreste spil i forhold til brugssituationen og med øje for, hvordan spillet kan bidrage til børn og unges leg, læring, identitetsudvikling, kulturmøder samt æstetiske og kunstneriske oplevelser. Kriterierne bør indeholde en vurdering af det enkelte spils mulige skadelige virkninger og chokeffekter, der kan være angstfremkaldende og grænseoverskridende for barnet eller den unge. Ligeledes bør vurderingerne indbefatte, hvilke følelser spillet skaber i barnet, og hvilke sociale aspekter af positiv og konfliktorienteret karakter, spillet kan åbne for. Spil bruges både i dagtilbud, SFO, klubber og skoler, og derfor bør vurderingen også indeholde, hvilke pædagogiske og didaktiske aspekter, der gør sig gældende i spillet. Det er ikke mindst af stor betydning, at forældre såvel som pædagoger og lærere har indsigt i, hvorvidt et spil åbner for løbende tilkøb. Muligheden for løbende at tilkøbe elementer, som giver øgede fordele i et spil, er af deltagerne blevet set på med bekymring, hvorfor der også er blevet efterlyst vejledning i skjulte indtjeningsmuligheder for spil. Deltagerne efterlyser ikke et katalog af anmeldelser eller købsanbefalinger for de populæreste spil, men søger et konkret og brugbart redskab i forhold til at skabe god spilkultur blandt børn og unge i hjemmet, i skolen, i dagstilbuddet eller i fritidsinstitutionen. Side 10

11 Deltagerne peger på, at opgaven med spilvurderinger ud fra brugssituationen samt i et bredere pædagogisk og didaktisk perspektiv bør ligge hos Medierådet, der har mangeårig erfaring med helhedsvurdering af film. Medierådet har desuden et videncenter på området for børn og unges generelle mediebrug og deres mediekultur. Dette videncenter samarbejder med en lang række styrelser, industrien, forskningen og børne- og ungdomsorganisationer, og har på denne måde et relevant netværk, der kan bidrage positivt til indsamling og formidling af viden om børn og unges oplevelser med spilmediet og med medier generelt. Et centralt tema i diskussionerne på forårets debatmøde og workshop var, hvilken betydning mærkning af spil bør have. Her var tilkendegivelserne, at mærkning af spil er mere udfordret end nogensinde på grund af de mange platforme, spil i dag er på, samt den stigende betydning globaliseringen har for spiludviklingen. Holdninger blandt deltagerne viste, at PEGI-mærkningen kan fungere som et første umiddelbart pejlemærke i købssituationen. Pædagoger, lærere, bibliotekarer og forældre står over for udfordringer i valg af spil, som skaber et behov for viden om blandt andet spils læringspotentiale, muligeskadesvirkninger, sociale aspekter og spillenes bagvedliggende forretningsmodel osv.. Det har været fremme, at styrken ved en mærkningsordning kan ligge i købssituationen, men at en mærkningsordning ikke tilbyder væsentlig information om den specifikke brugssituation, og hvad børn og unge kan få ud af at spille. På den baggrund har deltagerne udtrykt, at det ikke kan betegnes som optimalt, hvis PEGI-mærkningen står alene som vurderingsværktøj. Deltagerne underkendte ikke behovet for en mærkningsordning som PEGI, men ansvaret for information om denne mærkningsordning til spilforhandlere og forbrugere bør ifølge deltagerne ligge hos branchen. Det er også blevet fremsat, at Medierådet bør være aktivt involveret i tiltag, der søger at udbrede og informere forbrugerne om spils mulige potentialer i brugssituationen. Deltagerne tilkendegiver, at opgaven med at vurdere spil i relation til den specifikke brugssituation og i et bredere perspektiv af børn og unges leg, læring, sociale aktiviteter, identitetsudvikling, kulturmøder samt æstetiske og kunstneriske oplevelser bør ligge hos et interesseneutralt videncenter som Medierådet. Begrundelsen ifølge deltagerne er, at det eksisterende videncenter har opbygget erfaring med indsamling og formidling af viden om børn og unges mediebrug og mediekultur, og at centeret desuden samarbejder med en række af styrelser, industrien, forskningen og børne- og ungdomsorganisationer. Deltagerne diskuterede desuden perspektiver på børns hyppige spilaktivitet, der kan give anledning til, at forældre, lærere og pædagoger vurderer, at det enkelte barn er afhængigt af at spille. Det blev fremsat, at problematisk spiladfærd og barnets eller den unges isolering fra omverdenen bør anskues i et bredere perspektiv, hvor barnets eller den unges generelle trivsel vurderes. Til dette formål ønskes vejledning af forældre og fagpersoner i børnenes og de unges hverdag. Endelig har diskussionerne bevirket en opfordring til et skarpere fokus på spil, som et kulturbærende medie og pædagogisk læringsværktøj, som kan fremme børn og unges sociale og faglige kompetencer. Side 11

12 Program for debatmøde Medierådet spørger: Hvad er god spilkultur for børn og unge? Tid: 11. februar kl Sted: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, mødelokalet 4. sal th Velkomst ved Anne Mette Thorhauge, formand for Medierådet for Børn og Unge Hvad sker der på den digitale legeplads? Præsentation af konklusioner fra undersøgelsen om de 7-12åriges medieaktiviteter v. Lene Heiselberg og Tina Skov Gretlund, DR Medieforskning Snapshots på børn og unges spil- og mediekultur: Er computerspil et kulturbærende medie for børn og unge? Simon Løvind, redaktør ved DFI Spilordningen Hvor er spiludviklingen på vej hen generelt og i forhold til børn og unge? Thomas Vigild, spilanmelder og debattør ved bl.a. Politiken Computerspil i børn og unges hverdag kultur eller afhængighed? Anne Birgitte Brus, forsker ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Hvordan fremmer fritidsklubberne en god spilkultur? Anders Vejgaard, pædagog i Klubben Søborg Hvordan kan man i et public service perspektiv agere ud fra børns spil- og mediekultur? Marie Louise Hjerrild Poder, digital redaktør for DR Medier Børn Pause med forfriskninger Paneldebat: Hvordan kan Medierådet medvirke til at fremme en god spilkultur for børn og unge? Modereret af Medierådets formand, Anne Mette Thorhauge Afrunding Side 12

13 Hvad er god spilkultur? 11. februar 2014 Deltagere Kulturstyrelsen UNI-C Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Roskilde Kommune Egedal Kommune Det Danske Filminstitut IT-U Roskilde Universitets Center Aarhus Universitet Professionshøjskolen UCC Viborg VIA University College Peter Sabroe Seminariet Den Danske Filmskole Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg Søndervangskolen, Hammel Fuglsanggårdsskolen, Virum Fritidsklub Hampen Fritidshjemmet Anne Mariegården Ishøj Idræts & fritidscenter Køge Bibliotekerne Børns Vilkår Ungdomsringen Center for Ludomani DR Ultra Nyt DR Salg Gearworks Full Control Wat A Game Play Dead Games Movie Star Planet LEGO Interactive Denmark Egmont Creative Centre A/S BreITner Selvstændige inden for filmproduktion og konsulentvirksomhed på området for unge og trivsel Side 13

14 Medierådets rolle på computerspilområdet hvad skal et videnscenter kunne?, 28. april 2014 Deltagere: RUC Børns Vilkår Klubben Søborg Play Dead Games Center for Ludomani CounterPlay og Dansk Spilråd CUDIM, Aarhus Universitet Professionshøjskolen UCC Ungdomsringen Børnerådet DBC Multimedieforeningen DFI Spilordningen Side 14

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Politik for anvendelse af computere og sociale medier

Politik for anvendelse af computere og sociale medier Politik for anvendelse af computere og sociale medier Forord Formålet med at udarbejde denne politik er, at klubben ønsker at synliggøre de pædagogiske overvejelser i forbindelse med klubbens udbud af

Læs mere

Spilpolitik. Kontroller altid aldersmærkerne på spillets emballage eller via søgefunktionen

Spilpolitik. Kontroller altid aldersmærkerne på spillets emballage eller via søgefunktionen Medie og Spilpolitik i Juniorklubben, Sorø Borgerskole. Forord_ Formålet med at have en medie- og spilpolitik i klubben, at vi for så vidt muligt ønsket om at synliggøre de pædagogiske overvejelser der

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT Til Vision og strategi for digital daginstitution Indledning For noget tid siden blev der talt meget om it, og om hvilke muligheder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1sid6er Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID Få kontrol over børnenes tablet-tid INDHOLD: Min bedste ven tablet...

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os til alle aspekter: Spil, mobiltelefon. Chatsites, fysisk

Læs mere

Tweens mellem spil og sociale medier

Tweens mellem spil og sociale medier Tweens mellem spil og sociale medier Af: Tina Skov Gretlund og Lene Heiselberg, DR Medieforskning Blandt de 7-12-årige børn er der store forskelle på interesser, præferencer samt på mediernes funktion.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

IDEKATALOGET 2016/2017

IDEKATALOGET 2016/2017 SSP-samarbejdet i Viborg Kommune præsenterer: IDEKATALOGET 2016/2017 Børn og Unge, Skoleafdelingen Børn og Unge, Familieafdelingen Midt- og Vestjyllands Politi Velkommen til en verden af forebyggelse SSP-samarbejdet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark TheirSpace. Internettet er et medium For mange voksne er internettet først og fremmest et medium: Man læser nyhederne

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere