Turnus Dagtilbud. Kvalitet i fritids- og ungdomsklubber
|
|
- Kristen Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Turnus Dagtilbud Kvalitet i fritids- og ungdomsklubber
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side2/20 1 Indledning Sammenfatning og anbefalinger Baggrund Formål Proces indtil nu Bemærkninger Nuværende klubtilbud Målgruppe Målrettet indsats (jf. DNA) Tema for turnusanalysen Kvalitet Klub DNA Økonomi Match mellem kapacitet og behov Efterspørgsel Økonomi og ressourcetildeling Forslag til ny ressourcetildelingsmodel modeller Konsekvenser ved ny ressourcetildelingsmodel Demografiregulering (nuværende): Geografi Øvrige spørgsmål fra foranalysen Bilag...19
3 Side3/20 1 Indledning I arbejdet med Turnus Dagtilbud indgår et delprojekt med fokus på kvalitet i klubber. Dette notat er udarbejdet på baggrund af spørgsmålene vedr. klubber fra foranalysen til Turnus Dagtilbud samt opsamlinger fra møder med klublederne, øvrige medarbejdere og brugerne. Hovedformålet med projektet er at fastlægge formålet med fritids- og ungdomsklubber i Slagelse Kommune med udgangspunkt i det nuværende klubarbejde. Alle konklusioner, forslag og tiltag er målrettet alle fritids- og ungdomsklubber under Center for Dagtilbud med undtagelse af Rosenkilde Ungdomscafé, som indgår i et toårigt projekt, der strækker sig ud over dagtilbudsområdet, og derfor er udeladt. I oplægget indgår overvejelser i forhold til behov, ressourcer og snitflader. 2 Sammenfatning og anbefalinger Den 14. marts 2012 besluttede Børne, Uddannelse og Integrationsudvalget at definere kvalitet for hele dagtilbudsområdet ved 7 faktorer. Faktorerne for klubberne adskiller sig i målgruppen fra dagpleje og daginstitutioner. Faktorerne med ordlyd specifik til fritids- og ungdomsklubber præsenteres på side 9. Fritids- og ungdomsklubber er som en del af dagtilbud underlagt dagtilbudsloven, hvorfra formålet med klubber fremgår. Derudover udarbejder hvert klubtilbud i samarbejde med Center for Dagtilbud en række mål for arbejdet i klubben. På trods af dagtilbudslov og udviklingsmål er der en manglende tydelighed omkring, hvad projektet i klubberne i Slagelse Kommune er. Den manglende tydelighed udspringer til dels af en ikke udtalt beskrivelse af målgruppe. For at give et svar på, hvad der er projektet i klubberne i Slagelse Kommune, blev der afholdt en workshop 1 med deltagelse af ledere fra alle fritids- og ungdomsklubber. 2 Workshoppen mundede ud i et DNA, som alle klubberne kan tilslutte sig. Klub DNA et præsenteres på side 10. DNA et er, som navnet siger, mere end blot et formål det er selve kernen i arbejdet med de unge og vil som sådan stille krav til klubberne og især klubbernes medarbejdere, som jf. DNA et er klubbernes vigtigste aktiv. 1 Workshoppen blev gennemført af Søren Østergaard, der som ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier tog udgangspunkt i 1) hvad de unge forventer af klubberne og 2) hvad der er klubbernes helt særlige opgave i de unges liv. 2 Rosenkilde indgår ikke i Turnus Dagtilbud, se mere under afsnittet snitflader.
4 Side4/20 Det anbefales, at klubdna fremadrettet sidestilles med læreplanstemaerne. Klubberne skal altså lave mål, metoder og evalueringer. Der skal med andre ord arbejdes målrettet med udvikling af praksis og dermed udmøntning af DNA et. Dette er en indholdsmæssig og pædagogisk forbedring på klubområdet, som vil hæve kvaliteten. Det er en synliggørelse af klubbernes arbejde, som kan anvendes til målrettede indsatser, samt sætte spot på den indsats klubberne gør for børn og unge i Slagelse Kommune. Det politiske niveau vil opnå en viden, der gør det muligt at foretage kvalificerede prioriteringer inden for området. Center for Dagtilbud får et indblik i klubbernes arbejde, som gør det muligt at sparre og understøtte området endnu bedre. De enkelte klubber får mulighed for at brande sig og fremhæve det, der er projektet i netop deres klub. De unge får glæden af et endnu bedre klubtilbud, som skaber brobygning til voksenlivet ved at støtte de unge i udvikling af værdier og færdigheder. Anvendelsen af klubdna til fastlæggelse af de pædagogiske mål er en markant ændring på klubområdet, hvor der ikke tidligere er stillet egentlige krav om dokumentation og evaluering af den pædagogiske praksis. Det vil stille krav til klubberne, der ligger langt ud over lovens minimum, og arbejdet med udvikling af praksis vil rykke kvaliteten markant. I forhold til målgrupper er spørgsmålet i foranalysen, hvorvidt alle børn/unge i Slagelse Kommune modtager det samme tilbud, og om de skal tilbydes samme tilbud. Dette spørgsmål anskues bl.a. ud fra to parametre, nemlig klubbernes geografiske placering og klubbernes økonomi. Det er på baggrund af gennemgangen på klubområdet anbefalingen fra projektgruppen, at 1) Kvalitetsdefinitionen godkendes og indgår i kvalitetsarbejdet 2) KlubDNA godkendes og danner grundlag for et forpligtende arbejde i klubberne omkring opfølgning på pædagogiske mål 3) Arbejdet i klubberne prioriteres og fokus fastholdes ved at stille krav til projektet i klubberne gennem klubdna 4) Den nuværende fordeling af klubber fastholdes med baggrund i at efterspørgslen overstiger udbuddet af pladser eller alternativt, at der etableres yderligere fleksible klubtilbud, så udbuddet tilpasses efterspørgslen 5) Der udarbejdes en målgruppeanalyse af brugerne af klubberne. En viden om målgruppen kan anvendes af klubberne til at målrette indsatsen yderligere, og den kan anvendes politisk i forhold til prioritering af indsatsen. 6) At klubbernes særlige udfordring i forbindelse med ressourcetildeling drøftes og at ny ressourcetildelingsmodel implementeres pr. 1. januar Baggrund Kvalitet i klubber er en del af Turnus Dagtilbud 2012.
5 Side5/ Formål Formålet med kvalitet i klubber, som indgår i temaet kvalitet i bæredygtige enheder er at beskrive rammerne for klubbernes arbejde. Disse rammer skal understøtte klubberne i deres arbejde med at opnå målet for klubberne om at være et tilbud, som kan skabe brobygning til voksenlivet ved at støtte de unge i udvikling af værdier og færdigheder. 3.2 Proces indtil nu Klubberne indgår i Turnus Dagtilbud under overskriften kvalitet i bæredygtige enheder klubber. Fokus omkring klubberne er at definere formålet med klubber i Slagelse Kommune. Derudover blev der i forhold til foranalysen til Turnus Dagtilbud stillet spørgsmål omkring målgruppe(r), geografi, kapacitet, behov og økonomi. I uge blev der afholdt to workshops med deltagelse af klubledere, klubmedarbejdere og klubbrugere (ungdomsklub). Formålet med disse workshops var at skabe grundlag for input til, hvad der er kvalitet i klubben i dag, samt hvordan kvaliteten fremover kan blive endnu bedre. Resultatet var en opnået viden om, at de unge satte pris på tilgængelighed i hverdagen, aktiviteter og gode voksne, mens medarbejderne i klubberne lagde vægt på målrettet kompetenceudvikling. Både medarbejdere og unge ønskede mere samarbejde på tværs mellem klubberne. Et samarbejde, som der er sat øget fokus på, som en udløber af uge 4. I forhold til tilgængelighed i hverdagen er der i nærværende oplæg taget højde for dette, ved at den nuværende klubstruktur som udgangspunkt fastholdes med den begrundelse, at samtlige klubber oplever samme eller stigende efterspørgsel. I forhold til økonomisk bæredygtighed kan denne præmis blive udfordret af den specielle økonomi og ressourcetildeling, som klubberne er underlagt. (se mere i afsnit omkring konsekvenser ved ny ressourcetildelingsmodel) I forhold til de gode voksne er der i arbejdet taget højde for dette i udformningen af klubbernes DNA, som skal danne rammen om det fremtidige arbejde. I dette DNA er klubbens voksne i centrum som hjørnestenen i klubarbejdet. Dette DNA er formet som et resultat af en workshop omkring formål med klubber, som blev gennemført under vejledning af og med inspiration fra Søren Østergaard, som er leder af Center for Ungdomsstudier. Møderne med klubmedarbejdere og ledere, har vist, at der er forskellige hensyn, der skal tages omkring geografi, målgruppe og forældresamarbejde i forbindelse med klubarbejdet. På workshoppen, var klublederne enige om, - at de almindelige fritids- og ungdomsklubber ikke skal lave gadeplansarbejde, men i stedet fokusere på at skabe rammer, kontinuitet og tryghed, - at klubben er for alle, - at det store fællesskab giver rum til at inkludere socialt mere udsatte unge,
6 Side6/20 - at der er forskel på klubarbejde i byen og på landet 3.3 Bemærkninger Det er den generelle opfattelse, at der i klubberne er god kontakt til de unge, som benytter de eksisterende klubtilbud. Her har klubberne gode erfaringer med at skabe positiv kontakt. Det er af afgørende betydning, at denne kontakt bevares og udvikles og at gode lokale erfaringer bringes i spil og anvendes/videndeles på hele klubområdet i Slagelse Kommune.
7 Side7/20 4 Nuværende klubtilbud Klubområdet i Slagelse Kommune er til dels historisk betinget såvel opgavemæssigt som geografisk. Siden strukturreformen i 2007 har der ikke været en tilbundsgående drøftelse af, hvad klubberne skal, dvs. en fælles formålsbeskrivelse. Seneste ændring på klubområdet i Slagelse Kommune var med baggrund i en politisk beslutning oprettelse af fritidsklubber tilknyttet de aldersintegrerede institutioner i Gl. Hashøj pr. 1. januar Der er i dag 11 klubber i Slagelse Kommune under dagtilbudsloven: 6 fritids- og ungdomsklubber (4. kl. 18 år) 4 fritidsklubtilbud, som er tilknyttet aldersintegrerede institutioner (5. 6. klasse) 1 ungdomscafé med et åbent, kontingentfrit tilbud med tilhørende gadeplansarbejde (10-18 år) 3 Geografisk fordeler klubberne sig som vist på kortet nedenfor (i nye skoledistrikter pr. 1. august 2012). Af de 6 fritids- og ungdomsklubber er der en i Slagelse, tre i Korsør-området, en i Vemmelev og en i Skælskør. De 4 fritidsklubtilbud, som er tilknyttet aldersintegrerede institutioner er placeret i landdistriktet Gl. Hashøj. Udover tilbuddene i Center for Dagtilbud er der til samme målgruppe tilbud under Center for Skole, hvilke også er indtegnet på kortet. Fritids- og ungdomsklubber Fritidsklubber SFO II Ungdomsklubber Ungdomsklubber (forening) 3 OBS: Denne ungdomscafé er en del af et toårigt projekt, og indgår derfor ikke i Turnus Dagtilbud.
8 Side8/20 Flere dagtilbud i Slagelse Kommune har en opgave, der hænger sammen med, at der i Slagelse Kommune er pladsgaranti i skolefritidsordning til alle elever fra 0. til 4. klasse. I områder, hvor der i stedet for skolefritidsordninger er etableret aldersintegrerede institutioner, tilbydes børn fra 0. til 4. klasse fritidshjemspladser. Derudover varetager de øvrige fritidsklubber pladsgaranti for 4. klasser i deres område. Center for Skole overfører budget til Center for Dagtilbud for udførelse af denne opgave. Børnene, der går i og 6. klasse er fritidsklubbørn, mens børn, der går i 7. klasse kan være i fritids- og/eller ungdomsklub. Ungdomsklubberne kan have unge fra 7. klasse til de bliver 18 år. Hver klub udfærdiger årligt i samarbejde med Center for Dagtilbud en virksomhedsaftale, der beskriver deres arbejde samt målsætninger for det kommende år. De nuværende fritids- og juniorklubber, SFO 2 og ungdomsklubber i Slagelse Kommune fordeler sig således: By Virksomhed Fritidsklub Inkl. 7. klasse Ung- doms- klub Lovgivningsgrundlag Slagelse Rosenkildegårdens Ungdomscafe x V x Dagtilbudsloven Slagelse Fritidsklubben Marievang x V x Dagtilbudsloven Korsør Korsør Ungdomsklub (KUK) x V x Dagtilbudsloven Korsør Grotten x V x Dagtilbudsloven Korsør Tårnborg Ungdomsklub x V x Dagtilbudsloven Skælskør Oliemøllen x V x Dagtilbudsloven Vemmelev Vemmelev Ungdomsklub x V x Dagtilbudsloven Sørbymagle Fritidsklub Sørbymagle x Dagtilbudsloven Slots Bjergby Fritidsklub Slotsbjergby x Dagtilbudsloven Flakkebjerg Juniorklub Flakkehaven x Dagtilbudsloven Dalmose Juniorklubben Oasen x Dagtilbudsloven Slagelse SFO 2 Antvorskov Skole x Folkeskoleloven Skælskør SFO 2 Kirkeskovskolen Integreret i landsbymodel ved Kirkeskovx Folkeskoleloven skolen Slagelse Ungdomsklubben på Byskovvej x V x Ungdomsskoleloven Stillinge SFO 2 Stillinge Skole x Folkeskoleloven Stillinge Ungdomsklubben Stjernen (forening) x Lov om Folkeoplysning Tyvelse Vestsjællands Ungdomsklub (forening) x Lov om Folkeoplysning Dalmose Ungdomsklubben Dalmose V x Ungdomsskoleloven I fritids- og ungdomsklubberne med placering under Dagtilbudsloven og dermed Center for Dagtilbud er tilbuddet præget af, at klubberne er selvstændige økonomiske enheder, som gør det muligt at have et selvstændigt fritidstilbud.
9 Side9/20 Denne struktur adskiller sig positivt fra SFO 2 under folkeskoleloven, hvor klubbernes indhold og klubbernes budget afhænger af skolernes prioritering og samlede økonomiske situation sammenholdt med, at skolernes kerneopgave er undervisning. 5 Målgruppe De unge, der bruger klubtilbuddene, har vidt forskellige bevægegrunde til at komme i klubben. Undersøgelser i Center for Ungdomsforskning viser, at de ressourcestærke unge både kommer i klubberne for at bruge de aktivitetsmuligheder, som klubben tilbyder - men i høj grad også for at være sammen med andre unge. De ressourcesvage unge eller udsatte unge har oftere dårlige sociale netværk og relationer og går til få eller ingen organiserede fritidsaktiviteter. For de ressourcesvage unge er venskaber og sociale relationer i af stor betydning. Samtidig knytter nogle af de ressourcesvage unge ofte tætte relationer til personalet i klubben, og opnår derved en uformel og tillidsfuld vejledning i forhold til nogle af de udfordringer, som de står med i deres liv. Der er tale om en meget kompleks målgruppe, der repræsenterer alle de udfordringer teenagere står med i deres opvækst. I en meget forsimplet gengivelse af virkeligheder kan børnene/de unge opdeles i to primære målgrupper: 1. Ressourcestærke velfungerende unge. Denne målgruppe vælger aktivt til, når der er tale om deres fritidsaktiviteter. De veksler mellem fritidsaktiviteter i fx idrætsforeninger og de kommunale klubtilbud, og bruger deres netværk og vennekreds aktivt. 2. Ressourcesvage og/eller kriminalitetstruede unge. Denne målgruppe bruger typisk de etablerede klubtilbud i mindre grad. Når de benytter klubtilbuddene er de tillidsfulde relationer afgørende. Derudover vil der altid være en gruppe unge, der vil være i en grå-zone mellem de to målgrupper. Målgruppen for klubberne i Slagelse Kommune er alle børn og unge, dvs. de ressourcestærke velfungerende unge, de ressourcesvage og/eller kriminalitetstruede unge og unge i gråzonen. Snitflader Foruden de almindelige fritids- og ungdomsklubber er der en snitflade til Projekt Ringparken. Her fokuseres indsatsen i høj grad på unge, der ikke bruger klubberne herunder gadeplansarbejde. I Projekt Ringparken Rosenkildegården og Motalavej arbejdes målrettet på at etablere fritidstilbud til gruppen af ressourcesvage og/eller kriminalitetstruede unge, som ikke benytter sig af øvrige fritids- og ungdomsklubber. Dette sker blandt andet ved at arbejde opsøgende på gadeplan.
10 Side10/20 I Projekt Ringparken arbejdes på, at børn og unge fra målgruppen udvikler positive relationer til både andre børn og unge samt voksne, og dermed på sigt kan inkluderes i andre fritids- og/eller klubtilbud. Det er naturligvis afgørende, at der løbende er samarbejde mellem Projekt Ringparken og de øvrige klubber. 6 Målrettet indsats (jf. DNA) Det er vigtigt at præcisere målgruppen for at målrette indsatsen. Den overordnede målgruppebeskrivelse indgår også i klubbernes DNA. Nedenfor sammenstilles målgruppe med udsagn fra DNA (DNA præsenteres på side 10): Indsatsen retter sig mod de ressourcestærke velfungerende unge, ved at: Klubbens voksne, Arbejder bredt forebyggende ved at fokusere på de mange og en tidlig indsats. Indsatsen retter sig mod de ressourcesvage unge, ved at: Klubbens voksne, tilbyder gennem en inkluderende praksis børn og unge, som er i fare for marginalisering, et socialt fællesskab, hvor der er såvel voksne rollemodeller som andre unge at spejle sig i. Derudover skaber de ressourcestærke velfungerende unge sammen med klubbens voksne et fællesskab og en platform, som de mindre ressourcestærke ønsker at blive en del af. Alder har stor betydning for de unges fritidsliv og for hvornår de får ansvaret for det. Der er derfor stor forskel på målgruppen og den målrettede indsats afhængigt af, hvor børnene/de unge befinder sig i aldersintervallet fra år. På workshoppen med Søren Østergaard var en afgørende pointe, at det er vigtigt at kende målgruppen. (vi skal synes og mene mindre, og vi skal undersøge og spørge mere og vurdere tendenser og justere vores tilbud i løbende processer.) Der har ikke i forbindelse med Turnusanalysen været muligt at udarbejde målgruppeanalyser. Det er dog anbefalingen, at der udarbejdes en sådan for klubberne herunder specielt for ungdomsklubberne. Undersøgelsen bør give svar på 1) Hvilke unge benytter klubben (alder, køn, skole, bopæl, øvrige fritidsaktiviteter)? 2) Hvornår benytter de klubben (sæson, fast ugedag, bestemte voksne, bestemte aktiviteter)? 3) Hvorfor benytter de klubben? (hvad er årsagen, til at de går i klub?)
11 Side11/20 7 Tema for turnusanalysen Kvalitet i bæredygtige enheder fritids- og ungdomsklubber I turnusanalysen er fokus rettet mod kvalitet og bæredygtige enheder. Bæredygtighedsbegrebet indeholder foruden kvalitetsaspektet tillige elementer omkring tidssvarende energifornuftige bygninger, ressourcetildeling og match mellem kapacitet og behov. På de kommende sider gennemgås kvalitet, match mellem kapacitet og behov samt økonomi på klubområdet. Herefter følger en opsummering, der sigter mod at svare på de spørgsmål, der blev stillet i foranalysen. 7.1 Kvalitet Hvordan skal kvalitet defineres i klubberne i Slagelse Kommune? Kvalitet i klubberne defineres som på resten af dagtilbudsområdet gennem 7 indikatorer. 7 Indikatorer 1) Konflikter løses gennem dialog 2) Viden om ungdomsliv og ungdomskultur 3) Forældreinvolvering 4) Personalets uddannelse 5) Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene/de unge 6) Stimulerende miljøer 7) Vekslende aktiviteter Forud for begreberne kvalitet og bæredygtighed viste der sig i foranalysen et behov for helt klart at beskrive formålet med klubberne i Slagelse. For klubberne og medarbejderne i klubberne er formålet klart, men i forbindelse med Turnus Dagtilbud har det været en udfordring, at udfordre, måle og forbedre kvaliteten af en ydelse, som ikke er klart defineret. Der blev derfor som et delprojekt i Turnus Dagtilbud inviteret til en proces omkring netop formålet. Inviteret var alle klubledere på dagtilbudsområdet. For at sikre udbytte af processen var der hentet ekstern bistand i skikkelse af ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier (CUR) Søren Østergaard. Produktet fra dagen er blevet til et DNA for klubberne i Slagelse Kommune.
12 Side12/ Klub DNA Klub DNA: Klubbens voksne Sikrer børn og unge en fritid med mening og indhold. Skaber brobygning til voksenlivet ved at støtte de unge i udvikling af værdier og færdigheder. Støtter de unge i at danne relationer ved at tilbyde aktiviteter, der fremmer sociale kompetencer og forståelse for demokrati. Arbejder bredt forebyggende ved at fokusere på de mange og en tidlig indsats. Tilbyder gennem en inkluderende praksis børn og unge, som er i fare for marginalisering, et socialt fællesskab, hvor der er såvel voksne rollemodeller som andre unge at spejle sig i. Tager udgangspunkt i den enkelte og behandler alle børn og unge ens ved at behandle dem forskelligt. Udfordrer de unge til at tage ansvar og reflektere over eget liv og egne valg. Tør sætte sig selv i spil og stille de nysgerrige spørgsmål. Skaber rammer, kontinuitet og tryghed. Som det ses tager klubbernes DNA udgangspunkt i klubbens voksne, som er hjørnestenen i klubarbejdet. Klubbernes DNA skal ses som noget overordnet, der kan sende et signal om, hvilken vej Slagelse Kommune vil med klubområdet. I dag er det ikke et egentligt krav, at klubberne skal dokumentere deres mål og faglige overvejelser omkring den pædagogiske praksis 4. 4 Der bliver udarbejdet virksomhedsaftaler og arbejdet efter Målsætning for fritids- og ungdomsklubtilbud i Slagelse Kommune 2009 og der bliver derved overordnet arbejdet med mål og faglige overvejelser.
13 Side13/20 Fremadrettet bør Klubbernes DNA sidestilles med læreplanstemaerne. Derved sikres, at klubberne hele tiden arbejder på at udvikle praksis. Klubberne skal altså lave mål, metoder og evalueringer på baggrund af dette DNA. 5 På baggrund af DNA et skal der træffes valg og dermed fravalg i hverdagen i klubberne. Dette medvirker til at reducere kompleksiteten i dagligdagen og derved øge mulighederne for at arbejde fokuseret og målrettet. 7.2 Økonomi Der blev på klubområdet lavet en ressourcetildelingsmodel i 2008, hvor området blev delvist harmoniseret. Der blev harmoniseret i forhold til ledelse, personale og børnerelaterede udgifter på baggrund af et fastsat børnetal (kapacitet). Efterfølgende er budgetterne fremskrevet jf. pris og lønreguleringer. Derfor har klubberne i dag en budgetramme, der principielt er uafhængig af antallet af brugere af tilbuddet. Dog reguleres der i forhold til det faktiske antal af børn, der går i 4. klasse og som dermed er sikret plads gennem pladsgarantien. Der foretages årligt ændringer i budgetrammen som følge af den demografiske udvikling (målgruppen for klubtilbud er antallet af årige). Hvis målgruppen mindskes beskæres rammen, hvis målgruppen vokser øges rammen. Ændringer er ikke reguleret i forhold til antallet af brugere, men alene antallet i målgruppen Match mellem kapacitet og behov I Slagelse Kommune er der pladsgaranti til og med 4. klasse. Efterspørgslen kan variere fra år til år og er i høj grad afhængig af øvrige fritidstilbud. Klubbernes økonomiske ramme er uafhængig af den aktuelle efterspørgsel. Klubbernes opgave er at tilbyde det bedst mulige tilbud inden for de givne rammer. Det giver altså kun begrænset mening at tale om match mellem kapacitet og behov. I skemaet nedenfor kan det aflæses, at der er flere medlemmer, end de blev lagt til grund ved harmoniseringen. Specielt klubberne i Korsør og Vemmelev har haft flere medlemmer i Det betyder, at udgiften pr. medlem i Korsør og Vemmelev er markant lavere end den tilsvarende i Slagelse og Skælskør. 6 5 Kobles det med delprojektet omkring re-tænkning af arbejdet med de pædagogiske læreplaner er det naturligt, hvis arbejdet med DNA et sker i digitaliseret form. Det vil kunne foregå ud fra præcis det samme koncept som de digitaliserede læreplaner. 6 Dette stemmer overens med resultaterne i foranalysen side 43.
14 Korsør: Svenstrup: Vemmelev/ Forlev: Slagelse: Skælskør: Slots Bjergby: Flakkebjerg: Dalmose: Sørby: Korsør junior- og ungdomsklub Grotten junior- og ungdomsklub Tårnborg juniorog ungdomsklub Vemmelev juniorog ungdomsklub Fritidsklubben Marievang Oliemøllen fritidsog ungdomsklub Fritidsklub Slots Bjergby Juniorklub Flakkehaven Juniorklubben Oasen Fritidsklub Sørbymagle Antal 4.kl.+ 5. og 6.kl. pladser ved harmonisering i 2008 Antal 4.kl.+ 5. og 6.kl. pladser (gennemsnit) 2011 Side14/20 Ændring i pladser Antallet af pladser er i perioden blevet reguleret for to klubber. Ved budget 2009 blev antallet af 5. og 6. klasses pladser hævet fra 50 til 60 (ændring i pladser reduceres +37) i Korsør Junior og Ungdomsklub og fra 95 til 115 (ændring i antallet af pladser ændres til -13) i Oliemøllen. Der foretages vippeafregning på børn, der går i 4. klasse (på grund af pladsgarantien afholdes udgiften af Center for Skole). Når pladserne til børn fra 4. klasse alligevel fremgår af skemaet ovenfor, skyldes det for det første, at det samlede antal siger noget om kapaciteten og for det andet, at antallet af 4. klasseelever er en indikator for antallet af kommende 5., 6. klasseelever. De 4 klubber nederst i skemaet indgår som en del af 4 aldersintegrerede institutioner i Gl. Hashøj, og de er blevet tildelt et budget, der svarer til 37 pladser. Det skal tilføjes, at antallet af medlemmer i de små klubber er meget afhængigt af antallet af elever i skolerne i de pågældende klassetrin Efterspørgsel Klubberne adskiller sig fra det øvrige dagtilbudsområde ved, at efterspørgslen i klubberne er todelt. 1) Hvor mange børn/unge er tilmeldt klubben? Det svarer til antallet af børn/unge i fritidsklubberne. I fritidsklubberne er børnene tilmeldt gennem pladsanvisningen, og Slagelse Kommune opkræver forældrebetaling.
15 Side15/20 I ungdomsklubberne opkræves der ingen forældrebetaling. Klubberne har selv ansvaret for at justere antallet af brugere til kapaciteten og ressourcerne. 2) Hvor mange af de børn/unge, der er tilmeldt klubben møder op? Klubberne er i konkurrence med øvrige fritidstilbud. Mange unge vil have andre fritidsinteresser, og kommer derfor ikke i klub hver dag. (Her vil en målgruppeanalyse være med til at kvalificere efterspørgslen) 7.3 Økonomi og ressourcetildeling Fritids- og ungdomsklubberne i Slagelse Kommune har en samlet ramme på godt 20 mio. kroner. 7 Rammen reguleres på baggrund af den demografiske udvikling i målgruppen. Rammen reguleres desuden på baggrund af antallet af 4. klasses elever, som tilbydes plads i klub med henvisning til pladsgarantien. Den nuværende ressourcetildelingsmodel fordeler den samlede ramme til klubberne på baggrund af et vejledende børnetal fra 2008, dog vippeafregnes på antallet af 4. klasses børn. Fordi ressourcerne tildeles efter et vejledende børnetal kan den enkelte klubs budget teoretisk anskues som et udtryk for kapaciteten. I praksis kontrollerer klubben selv antallet af brugere, som således både kan være højere og lavere end det tildelte budget tilsiger. Der er ingen regulering af budgettet i forhold til antallet af brugere Forslag til ny ressourcetildelingsmodel I forbindelse med Turnus Dagtilbud fremsættes hermed forslag om ny model for ressourcetildeling på klubområdet. Principper: Tildelingen sker én gang årligt. Tildeling sker på baggrund af det seneste års gennemsnitlige antal indmeldte børn/unge i fritidsklub. Til ungdomsklubber tildeles alene et grundbeløb Fritids- og ungdomsklubber demografireguleres ikke før antallet af medlemmer er lavere end ved harmoniseringen i modeller Der er i forbindelse med Turnus Dagtilbud udarbejdet 2 forslag til ny ressourcetildelingsmodel for klubberne. Begge modeller er udgiftsneutrale dvs. at de midler, der er i området, bliver på området, og der tilføres ikke yderligere midler. 7 Rosenkildegården indgår som tidligere nævnt ikke i Turnus Dagtilbud.
16 Side16/20 For at understøttes beslutningen om rammestyring tildeles midler efter et begrænset antal parametre. For så vidt angår driftsudgifter til bygninger, el, vand, varme, forsikringer mm. ændres der ikke ved tildelingen ændringerne sker alene i de personalerelaterede og dermed børnetalsafhængige budgetposter. Der er stor forskel på åbningstiden i klubberne (mellem 600 og 1.673,5 årlige timer). Tildelingen reguleres i forhold til åbningstiden. Model 1 (2013) Til alle dagtilbudsklubber Gives én grundtildeling på kr. til dagklubben Og én grundtildeling på kr. til aftenklubben Til en dagtilbudsklub med en åbningstid på 1.673,5 årlige timer Gives kr. pr. enhed Model 2 (2013) Til de 7 ungdomsklubber Gives én grundtildeling på: kr. til aftenklubben Til en dagtilbudsklub med en åbningstid på 1.673,5 årlige timer Gives kr. pr. enhed Beløbene pr. enhed er i begge modeller baseret på det gennemsnitlige antal indmeldte børn i fritidsklubberne i Når den samlede ramme til fordeling på klubområdet er konstant betyder det, at enhedsprisen vil variere år for år. Stiger det samlede antal børn i klubberne falder tildelingen pr. enhed (enhedsprisen og dermed forældrebetalingen) og visa versa Konsekvenser ved ny ressourcetildelingsmodel En harmonisering på baggrund af både model 1 og 2 vil have store konsekvenser for nogle af klubberne. De klubber, som i skemaet i afsnit har oplevet stigende tilslutning vil få et højere budget, mens de klubber der har oplevet faldende tilslutning eller blot fastholdt status quo vil få et lavere budget (fordi det samlede antal børn i 2011 er højere end det vejledende børnetal fra 2008). Antallet af unge, der kommer i ungdomsklubben har ingen indflydelse på budgetternes størrelse. Ungdomsklubberne/aftenklubberne modtager en grundtildeling på i alt kr. uanset antallet af brugere.
17 Side17/ Demografiregulering (nuværende): Såfremt demografiregulering af klubområdet fastholdes med udgangspunkt i forskydninger i målgruppen, vil beløbet pr. barn/ung falde i år med faldende antal årige og stige i år med stigende antal årige (såfremt antallet af børn/unge i klubberne er konstant) Geografi Klubberne under dagtilbudsområdet er geografisk fordelt som beskrevet under afsnit 4. Derudover er der SFO 2 erne og ungdomsklubber, som hører under anden lovgivning og som derfor ikke indgår i Turnus Dagtilbud. Umiddelbart er der i fordelingen en overvægt af klubber i Korsørområdet i forhold til Slagelse. Ved den sammenligning skal der dog tages højde for, 1) at der i Slagelse er andre tilbud (SFO 2), og 2) at klubberne i Korsørområdet er fyldte (har oplevet stigende tilslutning). Klubberne i Gl. Hashøj (de 4 klubber, som er en del af de aldersintegrerede institutioner) er resultatet af en politisk beslutning i I ressourcemodellerne understøttes disse klubber økonomisk idet behovet (antallet af børn/unge) ikke er tilstrækkeligt til alene at sikre økonomisk bæredygtighed. 8 Øvrige spørgsmål fra foranalysen Nærværende notat har taget udgangspunkt i spørgsmålene fra foranalysen vedr. formål og kvalitet. Dette afsnit vil samle op på en række spørgsmål om målgrupper, efterspørgsel og bæredygtighed. I forhold til målgrupper er spørgsmålet i foranalysen, hvorvidt alle børn/unge i Slagelse Kommune modtager det samme tilbud, og om de skal tilbydes samme tilbud. Dette spørgsmål blev ligeledes diskuteret på workshoppen i april. Børn og unge tilbydes ikke det samme tilbud i dag i Slagelse Kommune. Der er forskel på antallet af åbningstimer, og der er forskel på land og by herunder også tilbuddet om ungdomsklub. Med forslag til ny ressourcetildelingsmodel er det målet, at give klubberne lige vilkår inden for de rammer den enkelte klub opererer i. Dvs. der tages højde for åbningstid, for antallet af medlemmer og for tilbuddet om ungdomsklub. Der er generelt opfattelsen, at der er behov for forskellige tilbud, jf. DNA man behandler mennesker ens ved at behandle dem forskelligt. Hvordan påvirkes bæredygtigheden i klubberne af varierende efterspørgsel? Det er altid lettere at planlægge aktiviteter, samt medarbejdernes arbejdsskema, hvis man kender antallet af børn/unge, der møder op. Det er et vilkår, at ressourcerne ikke altid kan anvendes optimalt. Det er lokalt klubbens opgave at afstemme aktiviteter og behov til den skiftende efterspørgsel.
18 Side18/20 Hvordan påvirkes kvaliteten i klubberne af den varierende efterspørgsel? Det afhænger af klubbens evne til at tilpasse udbud af aktiviteter til efterspørgslen. Et vilkår, som tvinger klubberne til at have fingeren på pulsen og derved et vilkår, som kan medvirke til at hæve kvaliteten, fordi det stiller krav. Omvendt hvis klubben ikke formår at aflæse behovet, og derved ikke tilpasser udbuddet af aktiviteter. Sker det, risikerer klubben at bruge for mange ressourcer på få børn (lavere fremmøde end forventet dårlig økonomisk bæredygtighed) og tilsvarende for få ressourcer på mange børn (højere fremmøde end forventet dårlig faglig bæredygtighed/kvalitet). Hvordan kan den økonomiske bæredygtighed for klubberne forbedres? Der er en række forslag, som det kan være relevant at arbejde videre med i forhold til at skabe øget økonomisk bæredygtighed for klubberne: Brugerbetaling i ungdomsklubberne Fremmøderegistreringer Forhåndstilmeldinger Ressourcetildeling i forhold til antallet af brugere 4. klasses elever, der tilbydes plads i dagtilbud på grund af pladsgaranti, tilbydes plads i klub Hvordan tilpasses kapaciteten, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed og målsætningen om kvalitet i fritids- og ungdomsklubberne? Da efterspørgslen overstiger antallet af budgetlagte pladser, vurderes det ikke, at kapaciteten kan reguleres i nedadgående retning. Sammenfatningen og anbefalingerne på baggrund af dette notat er beskrevet i afsnit 2.
19 9 Bilag Side19/20 Fritidsklubbernes målgruppe i skoledistrikter Klub Distrikt Antal børn Aldersgruppe år (2012) Korsør: Korsør junior- Baggesenskolen 546 og ungdomsklub Grotten junior- Broskolen 322 og ungdomsklub Svenstrup: Tårnborg junior- Tårnborg Skole 350 og ung- domsklub Vemmelev/ Forlev: Vemmelev junior- Vemmelev Skole 285 og ung- domsklub Slagelse: Fritidsklubben Marievang Skole 785 Marievang -- Nymarkskolen 815 Fritidsklubben Søndermarkskolen Byskovvej SFO II Antvorskov Skole Sørby: Fritidsklub Sørbymagle Hvilebjergskolen 174 Slots Bjergby: Fritidsklub Slots Hashøjskolen 123 Bjergby Flakkebjerg: Juniorklub Flakkebjerg Skole 144 Flakkehaven Dalmose: Juniorklubben Oasen Dalmose Centralskole 176 Skælskør: Oliemøllen fritids- og ungdomsklub Skælskør Skole Eggeslevmagle Skole Boeslunde Skole Agersø Omø Rude SFO II Kirkeskovskolen Stillinge SFO II Stillinge Skole I alt Fordeling af målgruppen Slagelse 35,9 % Korsør og omegn 27,3 % Skælskør 16,5 % Gl. Hashøj 13,8 % Vemmelev 6,4 % I alt 100 %
20 Side20/20 Versionsnr.: 4, d. 31. maj 2012 Forfatter: mathy Oprettelsesdato: 23. juli 2012 Godkendelsesdato: 1. juni 2012 Dokumentnr.:
Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen
NOTAT Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags nr.: 330-2013-89248 Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen Med afsæt i
Læs mereSammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk
Sammen om opgaveløsning UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk UngSyds klubafdeling Forankret i ungdomsskolen UngSyd i Odense ca. 50 faste
Læs mereIndholdsfortegnelse UDKAST TIL BESLUTNINGSNOTAT. Nye muligheder - etablering af attraktive tilbud til alle unge fra 7. klasse. Center for Dagtilbud
UDKAST TIL BESLUTNINGSNOTAT Nye muligheder - etablering af attraktive tilbud til alle unge fra 7. klasse Center for Dagtilbud 11. august 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Mål... 3
Læs mereLokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Læs mereRapport. Bedre sammenhæng mellem skole og fritid. 30. juni 2011
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Rapport 30. juni 2011 Bedre sammenhæng mellem skole og fritid 1. Indledning og sammenfatning...2 Konklusioner...2 2.
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mere302 Børnepasning OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI
OPGAVEOMRÅDER Serviceudgifter: Dagpleje for de 0 2 årige Vuggestuer for de 0 2 årige Børnehave eller Landsbyordning for de 3 5 årige Skolefritidsordninger for bh.kl. 3. klasse Udvidet skolefritidsordning
Læs merePlan for Dagplejens fremtid - analyse
Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr. 229411 Brevid. 1634337 Ref. HEMC Dir. tlf. 46 31 40 68 hellemc@roskilde.dk Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts 2013 1. Indledning Notatet indeholder
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereNotat. Klubstruktur Spørgsmål fra Børne- og Skoleudvalget. Modtager(e): KB
Notat Modtager(e): KB cc: ØU Klubstruktur Spørgsmål fra Børne- og Skoleudvalget Det skal undersøges og beskrives nærmere: Hvor stor overkapaciteten på klubområdet er. Hvad det vil koste at lægge juniorklub
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereTildelingsmodeller Klubber. Skoleområdet 360 graders analyse
Tildelingsmodeller Klubber Skoleområdet 360 graders analyse Slagelse Kommune maj 2017 Indhold Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Sammenfatning... 4 Organisering af klubber i Slagelse Kommune... 5 Nuværende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereDette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.
Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,
Læs mereNotat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune
Børn og Unge December 2015 Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Notatets opbygning: 1. Formål og indledning 2. Beskrivelse af de nuværende forhold a. Den kommunale
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereRammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT
Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT Rammer for pædagogiske tilsyn i dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning Formål Tilsynsramme for dagtilbud 0-6 årsområdet: 1. Institutionerne 2. Dagplejen
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereMål og Midler Klubber
Fokusområder Følgende indsatsområde vil være genstand for særlig opmærksomhed i udviklingen af klubstrukturen i Viborg Kommune Ressourcetildelingsmodellen Sammenlægning af klubber - leder af flere klubber
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 24. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereTurnus Dagtilbud Foranalyse. Oktober 2011
Turnus Dagtilbud Foranalyse Oktober 2011 1 INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL... 3 1.2 INDHOLD... 4 1.3 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 4 2 DAGTILBUDSOMRÅDET... 11 2.1 LOVGIVNING OG OVERORDNEDE RAMMER...
Læs mereOrganisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII
Organisering af fritidsdelen Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Gennem fælles værdier i Børne- og Ungepolitikken og ved skolechefens overordnede ledelse skabes
Læs mereServiceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014
Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Side 2 Indholdsfortegnelse Mål
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereVejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner
Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet
Læs mereServiceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016
Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Side 2 Indholdsfortegnelse Mål
Læs mereRetningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning
Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning Disse retningslinjer er udarbejdet i forhold til Egedal Kommunes forpligtigelse til at føre tilsyn med de kommunale dagtilbud,
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereEAN Nummer INSTITUTION/AFDELING ADRESSE POSTNR OG BY
EAN Nummer INSTITUTION/AFDELING ADRESSE POSTNR OG BY 5790000367061 Slagelse Kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 5798007387150 Kommunaldirektøren Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 5798007364106 Beredskab
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereUdvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.
Udvalget for Børn Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Politikområde 5 Almene dagtilbud,
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereKommunens navn: _Silkeborg
KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.
Læs mereRoskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen.
Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. 1. Dagplejen hvorfor er den så speciel og så vigtig? Hvad tilbyder
Læs mereMål og Midler Klubber
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereI den nye struktur på dagtilbudsområdet vil der tildeles budgetter til områderne Øst Syd Vest
Hjørring Kommune Internt notat Børne- og Undervisning Sag nr. 00.30.02-Ø00-1-15 04-03-2015 Side 1. Notat vedr. ny tildelingsmodel på daginstitutioner og vuggestuer Indledning I forbindelse med budgetvedtagelsen
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 30. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereHøringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager
Høringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager Skolebestyrelsen på Skolen ved Sundet forventer, at en sammenlægning af de nuværende fritidstilbud til skolens børn vil blive en realitet som følge af de
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereI følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.
Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mere2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID
2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner
Læs mereKVALITETS- STANDARD JUNIORKLUBBERNE UNGNORDDJURS
KVALITETS- STANDARD JUNIORKLUBBERNE UNGNORDDJURS Vision: Juniorklubbernes vision er at være et integreret og fuldgyldigt bindeled mellem dagtilbuddene og det videre ungdomsliv indenfor de kommunale fritidstilbud.
Læs mereAttraktive dag-, fritids- og klubtilbud
Budgetforslag 2016 Attraktive dag-, fritids- og klubtilbud Børn og forældre efterspørger mere fleksibilitet, længere åbningstid og mere aktive dag-, fritids- og klubtilbud. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker,
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereVorup Børne- og Ungdomshus
Vorup Børne- og Ungdomshus AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereFamiliestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud
Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre
Læs mereBudgetproces207 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Ungdomsskolen
Budgetproces207 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Ungdomsskolen Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 METODE... side 3 DATAGRUNDLAG... side 4 ANALYSE.. side 5 Tabel 1:
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereNOTAT. Analyse af klubber i Hvidovre Nord
Analyse af klubber i Hvidovre Nord Indledning Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. januar, på baggrund af en indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget, at der skulle laves en analyse
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereStyr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt
Læs mereFra Jacob Borello Carlsen, Steen Olsen, Niels O. Pedersen, S, Peter Lotinga, L, samt DF, C og V
Fra Jacob Borello Carlsen, Steen Olsen, Niels O. Pedersen, S, Peter Lotinga, L, samt DF, C og V Forslag til byrådsbeslutning til byrådsmødet d. 27. februar 2012. Tværpolitisk skoleforlig 2012. Fremtidig
Læs mereIdræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv
Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereAlternativ 1. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget
Alternativ 1 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 5 skoler lukkes: Vestermose Skole lukkes elever overføres til Nymarksskolen Boeslunde Skole lukkes
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereTurnus Dagtilbud. Kvalitet i bæredygtige enheder
Turnus Dagtilbud Kvalitet i bæredygtige enheder INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 1 2. Indledning... 1 2.1. Opdraget i foranalysen... 1 2.2. Rapportens opbygning... 2 2.3. Bæredygtighed... 2 3. Anbefalinger...
Læs merePerspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen
Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Indhold Præsentation af dagtilbud Lindholm Løvvangen... 2 Dagtilbuddets leder:... 2 De 7 institutioner i dagtilbuddet... 2 Børnehaven Strandparken, Gadegårdsvej
Læs mereFolkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet
Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereDer har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere.
Notat af 27. februar 2015 Ny ledelsesstruktur 1. Indledning: I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24-06-2014 blev det besluttet, at der
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mereREGLER OG RETNINGSLINJER. for dagtilbudsområdet for børn i alderen 0-6 år
REGLER OG RETNINGSLINJER for dagtilbudsområdet for børn i alderen 0-6 år Oktober 2014 Forord Du sidder nu med Tønder Kommunes Regler og Retningslinjer for dagtilbudsområdet for børn i alderen 0 6 år. Som
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereReferat Børne- og Uddannelsesudvalget
Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Mandag den 11. januar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:05 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky
Læs mere