CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009"

Transkript

1 CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009

2 Best Practice gruppen CFD Best Practice November 2009 Deltagende parter Alex Jakobsen, Alectia Morten Birk Sabroe Valkvist, Niras Safety Jens Christian Bennetsen, Rambøll Rolf Ehlert Carstensen, Cowi Gustav Lanng Madsen, Cowi Kim Sommerlund-Thorsen, DBI Carsten Strüwing Hansen, Fredericia Brandvæsen Claus Schmidt, Københavns Brandvæsen Sune Nygaard, Grontmij Carl Bro Lars Schiøtt Sørensen, Det Norske Veritas

3 CFD Best Practice 2 Indholdsfortegnelse 1 Indhold/formål, Software, Operatøren, Dokumentation, Verificering og Vurdering 4 11 Indledning og formål 4 12 Software 5 13 Operatøren 6 14 Dokumentation 6 15 Verificering 7 16 Vurdering af CFD simuleringer 8 2 Beregningsdomæne, Modeltid, Grid, Randbetingelser, Ventilation, Turbulensmodel 9 21 Trin vedrørende den modelmæssige gennemførelse af en CFD beregning 9 22 Beregningsdomæne Modeltid Fysiske modeller i CFD-programmer Beregningsgrid Modellering af brandventilationsåbninger, indløb og væg Indflydelsen af ventilation på røgspredningen og temperaturen Eksempler på fejlkilder ved CFD modellering af brand 34 3 Branden, røgpotentiale, C-factor mv 36 4 Anvendelse af aktive systemer i simuleringer Brandventilation Sprinkling Anvendelse af røgdetektor og sprinkler i FDS 43 5 Konstruktioner og brand Normer Overordnede betragtninger om model input Beregningsprocedure 50 6 Referencer 53

4 CFD Best Practice 3 Forord Nærværende Best Practice er udarbejdet ud fra, hvad forfatterne, med den viden og de erfaringer vi samlet set besidder i dag vurderer, er Best Practice for, hvorledes simulering af brand under anvendelse af Computational Fluid Dynamics (CFD) bør foretages for at opnå tilstrækkeligt troværdige resultater til, at de reelt kan benyttes som dokumentation Vi er naturligvis vidende om, at der konstant sker en udvikling, og at anvendelsen af CFD bliver mere og mere almindelig, og som værktøj teknisk set bliver mere og mere troværdigt Hvis det bruges rigtigt Håbet er, at over tid vil nærværende Best Practice være en naturlig forudsætning for, hvorledes CFD anvendes, og at brandtekniske rådgivere og kommunale myndigheder vil benytte den som grundlaget for anvendelsen af CFD Det er ikke vores intention til stadighed at sikre, at nærværende Best Practice er opdateret Den er alene et udtryk for, hvorledes vi i skrivende stund, november 2009, ser Best Practice Men det er vores håb, at vi med års mellemrum om nødvendigt kan finde tid og lejlighed til at opdatere Best Practice, hvis vi mener, det kan tjene et formål

5 CFD Best Practice 4 1 Indhold/formål, Software, Operatøren, Dokumentation, Verificering og Vurdering 11 Indledning og formål Kravene til en bygnings sikkerhed i relation til brand fremgår af [BR08, 2008] kapitel 5, som skal iagttages, uanset hvorledes sikkerheden ønskes dokumenteret Byggesager hvor sikkerheden i relation til brand ikke kan, eller ønskes, dokumenteret med baggrund i de præaccepterede løsninger i [Eksempelsamlingen, 2006], udføres derfor helt eller delvis med baggrund i [Information, 2004] Denne type sager, er ofte kendetegnet ved store byggerier, med stor grad af kompleksitet i form af åbenhed mellem bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier, mange mennesker, store rumhøjder og en brandstrategi, som ikke følger bygningsreglementets umiddelbare krav om brandtekniske installationer i henhold til [BR08, 2008] kapitel 54 Den brandtekniske rådgiver ønsker ofte at benytte muligheden for, i henhold til [BR08, 2008] kapitel 54 stk 18, at anvende andre løsninger til at opnå den krævede sikkerhed I denne type sager kan sikkerheden typisk ikke dokumenteres ved sund fornuft, simple håndberegninger eller to-zone modeller Det er derfor nødvendigt at anvende et dokumentationsværktøj, som kan give et validt estimat for, hvorledes de fysiske forhold som røgspredning, røgkoncentrationer, varmestråling og temperaturer ændres over tid i bygningen Til dette formål anvendes i stadig stigende grad CFD som dokumentations værktøj Da antallet af parametre som bidrager til det endelige estimat for de fysiske forhold i bygningen er stort, har erfaringen gennem de sidste års brug af CFD medført, at der blandt myndigheder og rådgivere er opstået et behov for en ensartet fremgangsmåde ved benyttelsen af CFD

6 CFD Best Practice 5 Formålet med denne Best Practice er derfor at skabe en standard som beskriver, hvorledes man udfører og dokumenterer simuleringer med CFD, således at den brandtekniske dokumentation udføres på en faglig forsvarlig, hensigtsmæssig og ensartet måde Samtidig er det målet, at Best Practice bliver et produkt, som accepteres og iagttages af såvel rådgivere som myndigheder 12 Software For at et CFD program kan anvendes til simulering af brand skal det være designet til simulering af brand Der findes flere CFD-programmer med et forbrændingsmodul, som kan simulere de fysiske forhold, som man i forbindelse med udarbejdelsen af den brandtekniske dokumentation er interesseret i at få overblik over I henhold til [BR08, 2008] kapitel 13 stk 2, kan myndighederne stille krav om, at kunne læse den modtagne elektroniske dokumentation Det er således særdeles vigtigt, at bygherre og dennes brandtekniske rådgiver tager initiativ til afholdelse af den i [BR08, 2008] kap 19 stk 1 omtalte forhåndsdialog Dette blandt andet for at få afklaret, om kommunen er i stand til at læse det CFD-program, som den brandtekniske rådgiver ønsker at anvende, eller få oplyst hvilket program kommunen kan læse, i fald den konkrete byggesag nødvendiggøre anvendelse af CFD i forbindelse med udarbejdelse af den brandtekniske dokumentation Som oftest er dette dog ikke et reelt problem, idet der er en udbredt tradition blandt såvel brandtekniske rådgivere som kommunerne for anvendelse af det af National Institute of Standards and Technology (NIST) udviklede shareware program Fire Dynamics Simulator (FDS) Programmet kan hentes hos NIST på wwwnistgov Programmet anvendes verden over og opdateres jævnligt På følgende links kan findes relevante diskussionsgrupper, hvor erfaringer og spørgsmål vedrørende programmet tages op

7 CFD Best Practice 6 wwwcfd-onlinecom/forum Operatøren For at opnå det bedst mulige estimat for de fysiske forhold i bygningen er det vigtigt, at den person, som genererer inddatafilen, har et så stort kendskab til bygningen og til den planlagte brandstrategi som muligt Ligeledes er det særdeles vigtigt, at personen besidder de nødvendige brand- og strømningsmæssige kundskaber, der skal til for at kunne opbygge modellen, således at uddata giver et så realistisk billede at forholdene, som det på det foreliggende grundlag er muligt at opnå 14 Dokumentation I forbindelse med samarbejdet mellem brandteknisk rådgiver og den eller de personer i kommunen, som varetager byggemyndighedens brandmæssige interesser, typisk brandvæsenet, er det vigtigt på et passende tidligt tidspunkt i forløbet at aftale, hvilke forhold der er interessant at vise, og hvorledes og i hvilket omfang disse forhold skal vises Som udgangspunkt bør dokumentationen indeholde en systematisk opbygget og oplysende input data fil, indeholdende alle anvendte grunddata, samt alle resultatfiler, herunder Smokeview-filen (FDS) Desuden kan det være hensigtsmæssigt at vise billeder og/eller filmklip fra Smokeview-filen for at synliggøre konkrete forhold Generelt vil det ofte være interessant, at den del af dokumentationen som genereres i CFD, viser følgende: Det eller de anvendte grid Graf-output af effektudviklingen som funktion af tiden Bevarelsen af masse

8 CFD Best Practice 7 Diverse flows, typisk ifm naturlig og/eller mekanisk ventilation Billeder som i passende omfang dækker hele det betragtede bygningsafsnit og som viser såvel sigtbarhed som temperaturer Røggastemperaturer til dimensionering af feks mekanisk ventilation Kontrol af brandventilation Hvis kommunen, på grund af problemstillingens karakter, på trods af manglende mulighed for at kunne læse programmets data filer, som ønskes anvendt, vil acceptere anvendelsen af et andet program, er det særdeles vigtigt, at det på forhånd aftales, hvorledes den brandtekniske rådgiver skal fremlægge sin dokumentation Under alle omstændigheder skal rådgiver i forbindelse med fremsendelse af dokumentationen vedlægge resultater i aftalt digital form til eventuel senere brug For at sikre at anvendte parametre, som reelt er forudsætninger for, at opnå den ønskede sikkerhed bliver synliggjort, er det vigtigt, at disse overføres til Brandstrategirapporten, og fremgår eksplicit af denne Her tænkes eksempelvis på RTI-værdier, valg af detektortyper og deres følsomhed, brandventilationsåbningers og/eller tilluftsåbningers åbningshastighed, og hvilke røggastemperaturer mekanisk brandventilation skal kunne modstå, afhængig af deres placering i bygningen 15 Verificering De resultater, som anvendelse af CFD giver, er i bedste fald et meget fornuftigt estimat for de fysiske forhold, som over tid optræder i det betragtede bygningsafsnit, og kan dermed ikke betragtes som værende udtryk for et faktum Omvendt er der på grund af de relativt mange parametre som kan bringes i spil, relativ stor risiko for indtastningsfejl eller forglemmelser Det forudsættes i øvrigt, at rådgiveren udfører relevant intern egenkontrol I erkendelse heraf, er det fagligt set meget fornuftigt,

9 CFD Best Practice 8 hvis rådgiver, ud over sin kontrol af rigtigheden af CFD-beregningerne, gennem andre beregningsmetoder, feks håndberegning, og/eller andre anerkendte programmer, forsøg eller lignende, sandsynliggør, at de med CFD opnåede estimater er troværdige En sådan verificering vil bestyrke tilliden til, at de opnåede estimater med rette kan benyttes som dokumentation for opnåelse af den ønskede sikkerhed i relation til brand Desuden vil det være naturligt at kontrollere, at eksempelvis brandforløbet har haft det ønskede forløb 16 Vurdering af CFD simuleringer De opnåede resultater fra CFD modeller bør vurderes i forhold til kendte resultater fra eksempelvis fysiske brandtests eller håndberegningsformler Et komplet overblik over mulige benchmark tests er ikke muligt at give i nærværende dokument [Salley & Kassawara, 2007] giver en grundig indføring i mulige benchmark tests, og viser anvendelsen af disse på en specifik CFD model [Valkvist, 2007] foreslår inddeling af beregningsgriddet i områder med karakteristiske flow, hvorefter de fundne delløsninger kan sammenholdes med kendte håndberegningsformler med henblik på en vurdering af den fundne løsning Konkrete metoder til at fastslå den nødvendige opløsning og modelspecifkke anbefalinger med hensyn til gridopløsning kan findes i [DiNenno, 2003], [Ma & Quintiere, 2003], [Bounagui et al, 2003] og [Valkvist, 2007]

10 CFD Best Practice 9 2 Beregningsdomæne, Modeltid, Grid, Randbetingelser, Ventilation, Turbulensmodel Dette afsnit giver et overblik over, hvilke forhold der skal medtages og defineres i en CFD-model for at gennemføre en brandanalyse Disse er generelle anbefalinger, som vil dække de overordnede forhold omkring en CFD analyse 21 Trin vedrørende den modelmæssige gennemførelse af en CFD beregning 1 Definering af beregningsdomænet 2 Valg af modeltid 3 Valg af modeller for forbrænding, turbulens, stråling 4 Valg af beregningsgrid 5 Valg af randbetingelser indløbs-, udløbstemperatur, åbninger og væg og initialbetingelser 6 Kontrol af konvergens og tidsskridt efter beregning

11 CFD Best Practice Beregningsdomæne Simulering af røgbevægelser i en bygning er grundlæggende en 3D strømning, og kan kun i mindre grad simplificeres til en 2D strømning Derfor bør der som regel benyttes en 3D model til at simulere en brand og dens røgspredning 2D modeller kan i mindre grad anvendes til at lave parameter-variationer for at klarlægge et funktionsområde Disse bør dog ikke bruges i den endelige beregning, idet fysikken og turbulensen ændres fra en 2D til en 3D model Ligeledes bør der anvendes forsigtighed ved anvendelse af symmetrivægge Årsagen hertil er, at en symmetrivæg introducerer en begrænsning i forhold til strømninger, således at der ikke tillades fuld 3D bevægelse indeni domænet Såfremt der anvendes en symmetrivæg, bør der som kontrol gennemføres én simulering med en fuld 3D model for at sikre, at bevægelse af røgfanen ikke bliver begrænset af symmetri væggen Figur 2-1: Beregningsdomænet omfatter den ydre rand af bygning, som skal undersøges mht røgspredning Beregningsdomænet inddeles herefter i et beregningsgrid

12 CFD Best Practice 11 Detaljeringsgraden i modellen skal omfatte de objekter eller elementer, som har væsentlig indflydelse på røgspredningen Dette betyder, at alle etager i en bygning, hvor røgen kan spredes til, skal medtages Ligeledes kan gelændere have en væsentlig indflydelse på, hvor meget røg der spredes ind på en etage Endvidere skal røgskørter indbygges i en model, idet røgskørternes funktion er at begrænse røgspredningen til et område Figur 2-2 Eksempel på en kompleks bygning med mange rum, der er forbundne En krum eller buet væg i bygningen kan være svær at modellere på en visuel korrekt måde Hvor et kompromis med overfladens repræsentation udføres, skal følgende parametre vægtes i nævnte rækkefølge: Volumen i bygningen Loftshøjde i bygningen Vandrette afstande mellem vægge

13 CFD Best Practice 12 Computermodellen bør som udgangspunkt være så korrekt som muligt i forhold til den fysiske bygningsgeometri Såfremt det anvendte program ikke giver mulighed for at repræsentere komplekse flader, bør det tilstræbes, at der ved stair-stepping forsøges at eliminere dennes kunstige restriktion på flowet ved randen Der skal ved vurderingen tages hensyn til, at flowet ikke er korrekt modelleret ved stair-stepping Et tænkt eksempel kunne være en kuppel simuleret i et rektangulært grid: Figur 2-3: To forskellige principper, der kan bruges til opbygning af kupler Enten via en stor fælles blok med forhindringer i eller som flere forskellige blokke, der er linket sammen (multi-blok) Et andet eksempel kunne være et gangområde som snor sig, simuleret i et rektangulært net: Figur 2-4 Snoet gang med rektangulært grid

14 CFD Best Practice 13 Hvis der indlægges grænseflader i en model af en virkelig bygning, skal randbetingelserne ved grænsefladen være kendte Dermed kan de indsættes på den korrekte placering Endvidere bør snitflader, som kan afgrænse modellens størrelse, placeres i et område, hvor der ikke sker væsentlige strømningsvariationer Specielt må der ikke ligge recirkulerende strømninger over en rand eller en snitflade Det er ofte vanskeligt at fastlægge hvilken strømningsbetingelse, der eksisterer i en snitflade Det kan derfor være nødvendigt at undersøge om den fundne løsning er følsom overfor de valgte randbetingelser ved snitfladen 23 Modeltid I forbindelse med fastlæggelsen af modeltiden sondres mellem forskellige tilgange til løsning af den matematiske model; Beregning af branden og røgspredningen skal foretages, så længe at det anses for nødvendigt med hensyn til at vurdere personsikkerheden i bygningen Endvidere kan der undersøges, hvordan branden udvikler sig, indtil brandvæsenet har mulighed for at være ved bygningen Og endeligt kan udviklingen undersøges med hensyn til værdibevarelse eller konstruktionssikkerhed i bygningen Normalt fastlægges selve brandudviklingen ud fra en α t 2 brand Dette svarer til en parabolsk brandudvikling, indtil den maksimale brandeffekt er opnået For nærmere information se [Information, 2004] Opbygningsfasen af branden har ofte betydning for personsikkerheden i bygning Det er derfor nødvendigt at undersøge røgspredningen transient, - dvs at CFD simuleringen beregner den tidsafhængige udvikling Det er således muligt at undersøge dynamikken i strømningen samt finde røgspredningen til forskellige tidspunkter

15 CFD Best Practice 14 Transient (Dynamisk) løsning (løsningen er tidsafhængig): Den dynamiske model anvendes til at undersøge, om der indtræder kritiske forhold, inden personer og/eller værdier er i sikkerhedmodeltiden skal således som minimum afspejle: Tiden det tager at bringe personer i sikkerhed (evakueringstiden ), Eller redningsberedskabets forventede ankomst-/indtrængningstid (indsatstiden ) inkl tid til alarmering Eller tiden hvorigennem brandmodstandsevnen for et konstruktionselement skal opretholdes (klassifikationstiden ) Det er muligt at beregne punkt 1)-3) ved hjælp af transiente modeller Som oftest kræves dog en lang beregningstid, og dermed computertid, for at undersøge disse forhold For punkt 2) og 3) vil det være muligt at undersøge modellen med en stationær simulering Stationær løsning (Simuleringen finder en løsning, som er stationær, og ændres dermed ikke over tid): Såfremt der eksisterer en stationær løsning til CFD modellen, vil programmet vise en løsning Løsningen vil være slutresultat Dvs at der ikke sker yderligere røgspredning, og temperaturniveauet i bygningen holdes konstant Såfremt denne løsning findes, vil der være en balance mellem brandudviklingen, røgspredning og brandventilationen i bygningen, hvorved der indtræder en ligevægt For at kunne sammenligne resultater fra en stationær løsning og en transient løsning, er det nødvendigt at lave en middelværdi af de transiente resultater over tid Herved skal det sikres, at den midlede løsning er uafhængig af fluktuationer i den transiente strømning Dette kan eksempelvis sikres ved at midle over et passende tidsinterval i den dynamiske løsning Dette interval kan beregnes ud fra Large-Eddy-Turn- Over-Time (LETOT), som viser, hvor hurtigt de energirige hvirvler be-

16 15 CFD Best Practice væger sig rundt i bygningen Et passende antal LETOT til at beregne midling ligger mellem 5 og 25 Simuleringstiden skal være tilpas lang til at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal repeterede perioder, hvorover middelværdien kan findes Figur 2-4: Principskitse af LETOT, lufthastigheden er defineret som middelværdi (blå linie) og en fluktuation 24 ; en Fysiske modeller i CFD-programmer 241 Termisk opdrift Mange CFD-programmer har to forskellige modeller for at kunne håndtere den termiske opdrift fra en varme eller brandkilde Enten benyttes en Boussinesq approximation, hvor bidraget fra den termiske opdrift i form af varm røg styres via en fælles densitet i de styrende ligninger Dog gælder denne approximation kun for mindre temperaturforskelle typiske mindre end 20 C Derfor bør en formulering være baseret på ideal gas model, hvor densitetsforskellen mellem luften og røggassen modelleres direkte, benyttes ved beregning af røgspredningen 242 Turbulens model Ved modelleringen af røgbevægelser er turbulens modellen en af de modeller, som spiller en afgørende betydning for udbredelsen af røgen

17 CFD Best Practice 16 Generelt kan turbulensmodellerne opdeles i hhv dem, der benyttes sammen med de såkaldte RANS-modeller, og dem der benyttes i forbindelse med Large Eddy Simulering (LES) modeller Forkortelsen RANS står for Reynolds Average Navier Stokes simulering, og henviser til, hvordan turbulensen modelleres I RANS-modellen gøres dette ved, at strømningen opdeles i en middelværdi og en fluktuerende værdi udfra middelværdien i den turbulente strømning Turbulensmodellerne til RANS består typisk af 2-ligningsmodeller, som oftest k-ε model Men mange andre såsom RNG, SST eller lignende kan bruges til brandsimuleringer 2-ligningsmodeller vil være et minimumskrav i forbindelse med røgspredning Ligeledes anbefales det, at sætte det turbulente Schmidt tal lige med 1 for at forbedre den termiske stratificering i røglaget, idet den turbulente opblanding normalt dæmpes i stratificeret strømning langs et loft Ved røgspredning vil de øgede termiske kræfter forårsage en forøgelse af den turbulente opblanding En LES model bygger på, at strukturerne i strømningen, som er større end gridcellerne, beregnes direkte ud fra de grundlæggende ligninger, mens en ofte relativ simpel empirisk model anvendes for at beskrive turbulensen for de hvirvler, som er mindre end griddet Ved korrekt anvendelse af LES modeller kræves et ekstremt fint beregningsgrid, for at kunne modellere alle strømningsstrukturerne Turbulensmodellen i FDS bygger på LES-metoden, og anvender en Smagorinsky model for beregning af påvirkningen fra turbulensen, der er mindre end beregningscellen Et eksempel på forskellen mellem de to typer turbulensmodeller ses i nedenstående figur

18 CFD Best Practice 17 Figur 2-5 Forskellen mellem en RANS simlering med k-ε model (til venstre) og en LES model (til højre) i temperaturfordelingen i flamme området af branden [Hostikka, 2008] Ved anvendelse af Smagorinsky-modellen i LES skal der være en konstant C s, som giver udtryk for diffusiviteten i den turbulente strømning I nedenstående ses røgspredning ved forskellige C s I FDS skal C s vælges til 02, hvilken er en gennemsnitsværdi fundet ved sammenligning med forsøg

19 CFD Best Practice 18 Smagorinsky Konstant C s Røgspredning efter 300 sek (Beregningsgrid: 01m) Figur 2-6 Røgspredning i et rum med forskellige Smagorinsky konstanter i LES modellen

20 CFD Best Practice Beregningsgrid Som beskrevet ovenfor relaterer kvaliteten af den numeriske løsning sig i høj grad til kvaliteten af det anvendte beregningsgrid Problemstillinger ved design af beregningsgrid er beskrevet i bla [Ferziger & Peric, 2002], [DiNenno, 2003] og [Valkvist, 2007] Figur 2-5: Beregningsnet og den numeriske opløsning af plumen

21 CFD Best Practice 20 Figur 2-6: Beregningsgriddets indflydelse på den numeriske opløsning af branden samt flammerne Det skal til enhver tid tilstræbes at finde den griduafhængige løsning af hensyn til minimering af fejlkilden i forbindelse med den numeriske løsning af ligningssystemet Den griduafhængige løsning kan anses for nået, når der ved en systematisk forfining af beregningsgriddet ikke kan registreres nogen kvantitativ eller kvalitativ ændring i løsningen i forhold til et passende konvergenskriterium Der vil i praksis være en forskel på den griduafhængige og den acceptable løsning Den acceptable løsning skal repræsentere en acceptabel afvigelse, eksempelvis i forhold til kapaciteten på brandventilationsanlægget Af hensyn til nøjagtigheden af diskretiseringen vil store gradienter (eks store hastighedsændringer og temperaturændringer) kræve en høj opløsning af beregningsgriddet Da det ofte vil være uhåndterligt og ressourcespild at anvende en høj opløsning af hele beregningsgriddet bør der anvendes et griddesign, hvor områder med store gradienter søges opløst med et stort antal beregningspunkter (celler) Beregningsdomænet vil dermed ikke nødvendigvis være ækvidistant diskretiseret Anlægges den ovenfor beskrevne tilgang til opløsning af beregningsdomænet, vil det være nærliggende at fokusere på områder i bereg-

22 CFD Best Practice 21 ningsdomænet, hvor flowet har samme karakteristik, altså områder hvor flowprofilerne kvalitativt er tilnærmelsesvis identiske Erfaring med branddynamik kan medføre en god forståelse af områder med samme flow-karakteristik, alternativt kan litteraturen til en vis grad bistå [DiNenno, 2003] og [Valkvist, 2007] indeholder overordnede beskrivelser af karakteristiske flows I nærværende dokument skal følgende karakteristiske flows fremhæves: Aksesymmetrisk plume Linie plume Ceiling jet Rotation af flow Spill plume Wall jet Flow igennem ventilationsåbninger Flow igennem mekaniske ventilatorer Flow omkring konstruktionselementer Ovenstående liste er ikke udtømmende, men repræsenterer blot typiske karakteristiske flow i ingeniørmæssig CFD brandmodellering Matematisk betragtes designbrande som kilder i beregningsdomænet, hvor der skildres mellem punkt- og liniekilder I begge tilfælde har kildens styrke (brandeffekten) og den karakteristiske længde af flowet (bålets diameter eller anden karakteristisk længde) betydning for de resulterende flowprofiler Man taler derfor om en designbrands karakteristiske længde/diameter D i * [ m] for hhv aksesymmetrisk og linie plume

23 CFD Best Practice 22 som funktion af den påtrykte konvektive brandeffekt [Drysdale, 2002], [Zukoski et al, 1981] og [Zukoski, 1995]: Q c [ kw ], se eks hvor L l [ m] er længden af linie-plumen, ρ kg /m 3 er densiteten af den omgivende luft, c p og g m /s 2 T [ K] er temperaturen af den omgivende luft, [ kj /( kg K) ] er den specifikke varmekapacitet af den omgivende luft [ ] er tyngdeaccelerationen [ ] D * p D fysisk Figur 2-7: Illustration af forskel på fysisk båldiameter og karakteristisk båldiamater Den karakteristiske længde kan ikke nødvendigvis knyttes til brandeffekten som angivet ovenfor Det kommer eksempelvis til udtryk ved flowet omkring et givent konstruktionselement, der ikke nødvendigvis har en karakteristisk længde knyttet til brandeffekten, men i stedet relateret til en bygningskomponent som eksempelvis en ventilationsåbning Det

24 CFD Best Practice 23 samme gør sig også gældende for en ceiling jet, hvor dybden i højere grad er baseret på rumhøjden som angivet i [Klote & Milke, 2002] Antallet af beregningspunkter (gridceller), der opløser den karakteristiske længde for et karakteristisk flow benævnes n i * [ ]: hvor Δx i * [ m] angiver den karakteristiske cellestørrelse Vurderingen af den nødvendige opløsning kan ske ved at afbillede den løsning, der søges som funktion af Den afbillede løsning bør beskrive en integreret eller midlet løsning, for at undertrykke tidslige fluktuationer Antallet af nødvendige gridceller findes som tidligere beskrevet, hvor løsningen ikke længere ændres (under hensyn til et givent konvergenskriterium) ved en fortsat forfining af beregningsgriddet Bestemmelsen af den nødvendige gridopløsning vil altid være modelspecifik, og det er således op til operatøren at sikre sig, at den anvendte opløsning er tilstrækkelig for den søgte konklusion og for den anvendte CFD-model Konkrete metoder til at fastslå den nødvendige opløsning og model-specifkke anbefalinger med hensyn til gridopløsning kan findes i [DiNenno, 2003], [Ma & Quintiere, 2003], [Bounagui et al, 2003] og [Valkvist, 2007] 251 Gridforfining Af hensyn til at sikre en tilstrækkelig opløsning af flowet omkring de karakteristiske flows kan det være nødvendigt at anvende grovere hhv finere grids i bestemte regioner af beregningsdomænet Opdriftsstyrede flows som eksempelvis bygningsbrande er primært matematisk parabolske af natur, hvilket betyder, at der ikke overføres information om flowet opstrøms Ved overførsel af flow fra et fint grid til et grovere mistes information om flowets detaljering (herunder hastigheds-, temperatur- og turbulensprofil) Det betyder, at man ikke kan forfine griddet igen ned-

25 CFD Best Practice 24 strøms og genskabe en detaljeringsgrad svarende til forholdenne før det grove grid Overgangen til et groft grid forudsætter således, at det kan accepteres, at der mistes information om flowets detaljering Afhængig af måden gridforfining håndteres på i den konkrete CFDmodel, så kan det være relevant at sikre, at overførslen af information fra et fint til et grovere grid (og vice versa) er tilstrækkelig nøjagtig, således at flowprofilet ikke forstyrres unødvendigt Nogle CFD-modeller anvender interpolation i gridinterfacet (eks FDS), som introducerer en numerisk fejl nedstrøms i flowet samt i massestrømmen Af den grund skal man være omhyggelig med placering af sine gridinterfaces og anerkende, at der ved enhver beregning af flowet vil introduceres en mindre numerisk fejl i interfacets gridpunkter Et flow parallelt med interfacet vil således blive påvirket af mange numeriske fejl, mens et flow vinkelret på interfacet vil blive udsat for et minimum af interpolation Generelt bør interfaces ikke placeres i områder, hvor store gradienter kan forventes 26 Modellering af brandventilationsåbninger, indløb og væg 261 Randbetingelser for hastigheden på en væg De fleste CFD programmer benytter en form for vægloven til beregning af friktionen ved væggen Dog anvender nogle programmer ikke vægloven, og det vil derfor være nødvendigt, at dette overvejes, når luft eller røg bevæger sig langs loftet Specielt kan friktionen påvirke, hvorledes der sker separationen af en væg-nær luftstråle eller en plumeluftstråle ved loftet, samt hvordan de 3-dimensionale strømninger sker i rummet, efter separationen fra loftet Nedenstående figur viser forskellen mellem en slip randbetingelse (ingen friktion ved væggen) og en no-slip randbetingelse (friktion i form af væglov)

26 CFD Best Practice 25 Partial slip No slip Full slip Figur 2-8: Forskelle i et temperaturprofil ved anvendelse af en no-slip og slip betingelser ved vægge i CFD beregning Der skal tilnærmes en no-slip randbetingelse for hastigheden på væggen i overensstemmelse med strømningsmekaniklære Det bemærkes, at randbetingelser aldrig er kendt i virkeligheden samt at de ændres over tid Der er specielt behov for at overveje om modellen og randbetingelsen er realistisk i forhold til: Detektorudløsning Køling af røggas under loft Separation af røggaslag Sammenligning m måling

27 CFD Best Practice 26 Ved placeringen af detektorer bør der benyttes en no-slip betingelse for at opnå den mest konservative løsning, med mindre andet kan dokumenteres 262 Randbetingelser for temperatur Når CFD-simuleringer benyttes til røgspredning, er det vigtigt, at randbetingelser på vægge og loft sættes, således de svarer til de fysiske forhold Såfremt det antages, at vægge og loft er adiabatiske - dvs at der ingen varmetab er igennem konstruktionen, vil røgen bevare sin termiske energi længere, og dermed vil opdriftskræfterne i strømningen være stærkere Modsat, hvis væggene sættes til en fast temperatur, vil røg blive afkølet for hurtigt og dermed miste opdriften Der bør derfor overvejs, hvorledes varmetabet til konstruktionen kan medtages i modellen Ingen varmetab Med varmetab Figur 2-9: Forskellen på temperaturen i røglaget ved anvendelse af en adiabatisk væg (øverst) og en væg med fast temperatur (nederst) på temperaturen i røglaget

28 CFD Best Practice 27 Som det tydeligt fremgår af figur 2-9, så har temperatur-randbetingelsen stor effekt, hvorfor denne skal modelleres så tæt på aktuelle forhold som muligt Hvis der laves beregninger af en stationær løsning, kan stationære forhold fremskyndes ved at ændre på parametre for randbetingelsen Fx kan varmeledningsevnen øges, hvorved konstruktioner hurtigere opnår deres sluttemperatur Eksempelvis er dette nyttigt, når der skal undersøges, om der er risiko for overtænding

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

Information. om brandteknisk dimensionering

Information. om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering April 2004 Information om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering 1 Information om brandteknisk dimensionering Publikationen kan

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008 Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen Program: -1) Baggrund -2) Produkter / ydelser -3) Brandstrategi / fravigelserne fra lovgivningen -4) forhåndsdialog -5) risikoafdækning -6) fordeling af ansvar Linket

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg El-projektering Mekanisk ABV-anlæg safelight.dk El-projektering - Mekanisk ABV-anlæg Erstatningsluft Udsugning Flowretning Porte til erstatningsluft. Note 2 Brandventilator Note 15 Spjæld Note 16 Ventilationssystemer

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

ABDL 4000 BRANDDØRLUKNING

ABDL 4000 BRANDDØRLUKNING ABDL-CENTRAL ABDL-4000 er en ny generation af ABDL-centraler og strømforsyninger. serien opfylder Dansk Brandteknisk Instituts (DBI) forskrift 231 for automatiske branddør lukningsanlæg (ABDL). Samtlige

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Tidligt i historien opstod et behov for at beregne kvadratrødder med stor nøjagtighed. Kvadratrødder optræder i forbindelse med retvinklede trekanter,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Bestemmelser for Automatiske brandbeskyttelsesanlæg Der skal til Aarhus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Bonair horisontal / vertikal synlig / indbygget Installation. Elitair - design horisontal / vertikal synlig Installation. horisontal / vertikal

Bonair horisontal / vertikal synlig / indbygget Installation. Elitair - design horisontal / vertikal synlig Installation. horisontal / vertikal Komfort lufttæpper Bonair horisontal / vertikal synlig / indbygget Installation Elitair - design horisontal / vertikal synlig Installation Bonair hos Daniels i München Tournair - top / vertikal Konstrueret

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

C.V. for PER NIELSEN

C.V. for PER NIELSEN NAVN: Per Nielsen ADRESSE: Bistrup Park 81 3460 Birkerød e mail: per42nielsen@gmail.com FØDT: 25. juli 1961 UDDANNELSE: 1991 Ph.D., Danmarks Tekniske Universitet, Laboratoriet for Anvendt Matematisk Fysik

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag Microsoft Excel - en kort introduktion Grundlag Udover menuer og knapper - i princippet som du kender det fra Words eller andre tekstbehandlingsprogrammer - er der to grundlæggende vigtige størrelser i

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere