CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009"

Transkript

1 CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009

2 Best Practice gruppen CFD Best Practice November 2009 Deltagende parter Alex Jakobsen, Alectia Morten Birk Sabroe Valkvist, Niras Safety Jens Christian Bennetsen, Rambøll Rolf Ehlert Carstensen, Cowi Gustav Lanng Madsen, Cowi Kim Sommerlund-Thorsen, DBI Carsten Strüwing Hansen, Fredericia Brandvæsen Claus Schmidt, Københavns Brandvæsen Sune Nygaard, Grontmij Carl Bro Lars Schiøtt Sørensen, Det Norske Veritas

3 CFD Best Practice 2 Indholdsfortegnelse 1 Indhold/formål, Software, Operatøren, Dokumentation, Verificering og Vurdering 4 11 Indledning og formål 4 12 Software 5 13 Operatøren 6 14 Dokumentation 6 15 Verificering 7 16 Vurdering af CFD simuleringer 8 2 Beregningsdomæne, Modeltid, Grid, Randbetingelser, Ventilation, Turbulensmodel 9 21 Trin vedrørende den modelmæssige gennemførelse af en CFD beregning 9 22 Beregningsdomæne Modeltid Fysiske modeller i CFD-programmer Beregningsgrid Modellering af brandventilationsåbninger, indløb og væg Indflydelsen af ventilation på røgspredningen og temperaturen Eksempler på fejlkilder ved CFD modellering af brand 34 3 Branden, røgpotentiale, C-factor mv 36 4 Anvendelse af aktive systemer i simuleringer Brandventilation Sprinkling Anvendelse af røgdetektor og sprinkler i FDS 43 5 Konstruktioner og brand Normer Overordnede betragtninger om model input Beregningsprocedure 50 6 Referencer 53

4 CFD Best Practice 3 Forord Nærværende Best Practice er udarbejdet ud fra, hvad forfatterne, med den viden og de erfaringer vi samlet set besidder i dag vurderer, er Best Practice for, hvorledes simulering af brand under anvendelse af Computational Fluid Dynamics (CFD) bør foretages for at opnå tilstrækkeligt troværdige resultater til, at de reelt kan benyttes som dokumentation Vi er naturligvis vidende om, at der konstant sker en udvikling, og at anvendelsen af CFD bliver mere og mere almindelig, og som værktøj teknisk set bliver mere og mere troværdigt Hvis det bruges rigtigt Håbet er, at over tid vil nærværende Best Practice være en naturlig forudsætning for, hvorledes CFD anvendes, og at brandtekniske rådgivere og kommunale myndigheder vil benytte den som grundlaget for anvendelsen af CFD Det er ikke vores intention til stadighed at sikre, at nærværende Best Practice er opdateret Den er alene et udtryk for, hvorledes vi i skrivende stund, november 2009, ser Best Practice Men det er vores håb, at vi med års mellemrum om nødvendigt kan finde tid og lejlighed til at opdatere Best Practice, hvis vi mener, det kan tjene et formål

5 CFD Best Practice 4 1 Indhold/formål, Software, Operatøren, Dokumentation, Verificering og Vurdering 11 Indledning og formål Kravene til en bygnings sikkerhed i relation til brand fremgår af [BR08, 2008] kapitel 5, som skal iagttages, uanset hvorledes sikkerheden ønskes dokumenteret Byggesager hvor sikkerheden i relation til brand ikke kan, eller ønskes, dokumenteret med baggrund i de præaccepterede løsninger i [Eksempelsamlingen, 2006], udføres derfor helt eller delvis med baggrund i [Information, 2004] Denne type sager, er ofte kendetegnet ved store byggerier, med stor grad af kompleksitet i form af åbenhed mellem bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier, mange mennesker, store rumhøjder og en brandstrategi, som ikke følger bygningsreglementets umiddelbare krav om brandtekniske installationer i henhold til [BR08, 2008] kapitel 54 Den brandtekniske rådgiver ønsker ofte at benytte muligheden for, i henhold til [BR08, 2008] kapitel 54 stk 18, at anvende andre løsninger til at opnå den krævede sikkerhed I denne type sager kan sikkerheden typisk ikke dokumenteres ved sund fornuft, simple håndberegninger eller to-zone modeller Det er derfor nødvendigt at anvende et dokumentationsværktøj, som kan give et validt estimat for, hvorledes de fysiske forhold som røgspredning, røgkoncentrationer, varmestråling og temperaturer ændres over tid i bygningen Til dette formål anvendes i stadig stigende grad CFD som dokumentations værktøj Da antallet af parametre som bidrager til det endelige estimat for de fysiske forhold i bygningen er stort, har erfaringen gennem de sidste års brug af CFD medført, at der blandt myndigheder og rådgivere er opstået et behov for en ensartet fremgangsmåde ved benyttelsen af CFD

6 CFD Best Practice 5 Formålet med denne Best Practice er derfor at skabe en standard som beskriver, hvorledes man udfører og dokumenterer simuleringer med CFD, således at den brandtekniske dokumentation udføres på en faglig forsvarlig, hensigtsmæssig og ensartet måde Samtidig er det målet, at Best Practice bliver et produkt, som accepteres og iagttages af såvel rådgivere som myndigheder 12 Software For at et CFD program kan anvendes til simulering af brand skal det være designet til simulering af brand Der findes flere CFD-programmer med et forbrændingsmodul, som kan simulere de fysiske forhold, som man i forbindelse med udarbejdelsen af den brandtekniske dokumentation er interesseret i at få overblik over I henhold til [BR08, 2008] kapitel 13 stk 2, kan myndighederne stille krav om, at kunne læse den modtagne elektroniske dokumentation Det er således særdeles vigtigt, at bygherre og dennes brandtekniske rådgiver tager initiativ til afholdelse af den i [BR08, 2008] kap 19 stk 1 omtalte forhåndsdialog Dette blandt andet for at få afklaret, om kommunen er i stand til at læse det CFD-program, som den brandtekniske rådgiver ønsker at anvende, eller få oplyst hvilket program kommunen kan læse, i fald den konkrete byggesag nødvendiggøre anvendelse af CFD i forbindelse med udarbejdelse af den brandtekniske dokumentation Som oftest er dette dog ikke et reelt problem, idet der er en udbredt tradition blandt såvel brandtekniske rådgivere som kommunerne for anvendelse af det af National Institute of Standards and Technology (NIST) udviklede shareware program Fire Dynamics Simulator (FDS) Programmet kan hentes hos NIST på wwwnistgov Programmet anvendes verden over og opdateres jævnligt På følgende links kan findes relevante diskussionsgrupper, hvor erfaringer og spørgsmål vedrørende programmet tages op

7 CFD Best Practice 6 wwwcfd-onlinecom/forum Operatøren For at opnå det bedst mulige estimat for de fysiske forhold i bygningen er det vigtigt, at den person, som genererer inddatafilen, har et så stort kendskab til bygningen og til den planlagte brandstrategi som muligt Ligeledes er det særdeles vigtigt, at personen besidder de nødvendige brand- og strømningsmæssige kundskaber, der skal til for at kunne opbygge modellen, således at uddata giver et så realistisk billede at forholdene, som det på det foreliggende grundlag er muligt at opnå 14 Dokumentation I forbindelse med samarbejdet mellem brandteknisk rådgiver og den eller de personer i kommunen, som varetager byggemyndighedens brandmæssige interesser, typisk brandvæsenet, er det vigtigt på et passende tidligt tidspunkt i forløbet at aftale, hvilke forhold der er interessant at vise, og hvorledes og i hvilket omfang disse forhold skal vises Som udgangspunkt bør dokumentationen indeholde en systematisk opbygget og oplysende input data fil, indeholdende alle anvendte grunddata, samt alle resultatfiler, herunder Smokeview-filen (FDS) Desuden kan det være hensigtsmæssigt at vise billeder og/eller filmklip fra Smokeview-filen for at synliggøre konkrete forhold Generelt vil det ofte være interessant, at den del af dokumentationen som genereres i CFD, viser følgende: Det eller de anvendte grid Graf-output af effektudviklingen som funktion af tiden Bevarelsen af masse

8 CFD Best Practice 7 Diverse flows, typisk ifm naturlig og/eller mekanisk ventilation Billeder som i passende omfang dækker hele det betragtede bygningsafsnit og som viser såvel sigtbarhed som temperaturer Røggastemperaturer til dimensionering af feks mekanisk ventilation Kontrol af brandventilation Hvis kommunen, på grund af problemstillingens karakter, på trods af manglende mulighed for at kunne læse programmets data filer, som ønskes anvendt, vil acceptere anvendelsen af et andet program, er det særdeles vigtigt, at det på forhånd aftales, hvorledes den brandtekniske rådgiver skal fremlægge sin dokumentation Under alle omstændigheder skal rådgiver i forbindelse med fremsendelse af dokumentationen vedlægge resultater i aftalt digital form til eventuel senere brug For at sikre at anvendte parametre, som reelt er forudsætninger for, at opnå den ønskede sikkerhed bliver synliggjort, er det vigtigt, at disse overføres til Brandstrategirapporten, og fremgår eksplicit af denne Her tænkes eksempelvis på RTI-værdier, valg af detektortyper og deres følsomhed, brandventilationsåbningers og/eller tilluftsåbningers åbningshastighed, og hvilke røggastemperaturer mekanisk brandventilation skal kunne modstå, afhængig af deres placering i bygningen 15 Verificering De resultater, som anvendelse af CFD giver, er i bedste fald et meget fornuftigt estimat for de fysiske forhold, som over tid optræder i det betragtede bygningsafsnit, og kan dermed ikke betragtes som værende udtryk for et faktum Omvendt er der på grund af de relativt mange parametre som kan bringes i spil, relativ stor risiko for indtastningsfejl eller forglemmelser Det forudsættes i øvrigt, at rådgiveren udfører relevant intern egenkontrol I erkendelse heraf, er det fagligt set meget fornuftigt,

9 CFD Best Practice 8 hvis rådgiver, ud over sin kontrol af rigtigheden af CFD-beregningerne, gennem andre beregningsmetoder, feks håndberegning, og/eller andre anerkendte programmer, forsøg eller lignende, sandsynliggør, at de med CFD opnåede estimater er troværdige En sådan verificering vil bestyrke tilliden til, at de opnåede estimater med rette kan benyttes som dokumentation for opnåelse af den ønskede sikkerhed i relation til brand Desuden vil det være naturligt at kontrollere, at eksempelvis brandforløbet har haft det ønskede forløb 16 Vurdering af CFD simuleringer De opnåede resultater fra CFD modeller bør vurderes i forhold til kendte resultater fra eksempelvis fysiske brandtests eller håndberegningsformler Et komplet overblik over mulige benchmark tests er ikke muligt at give i nærværende dokument [Salley & Kassawara, 2007] giver en grundig indføring i mulige benchmark tests, og viser anvendelsen af disse på en specifik CFD model [Valkvist, 2007] foreslår inddeling af beregningsgriddet i områder med karakteristiske flow, hvorefter de fundne delløsninger kan sammenholdes med kendte håndberegningsformler med henblik på en vurdering af den fundne løsning Konkrete metoder til at fastslå den nødvendige opløsning og modelspecifkke anbefalinger med hensyn til gridopløsning kan findes i [DiNenno, 2003], [Ma & Quintiere, 2003], [Bounagui et al, 2003] og [Valkvist, 2007]

10 CFD Best Practice 9 2 Beregningsdomæne, Modeltid, Grid, Randbetingelser, Ventilation, Turbulensmodel Dette afsnit giver et overblik over, hvilke forhold der skal medtages og defineres i en CFD-model for at gennemføre en brandanalyse Disse er generelle anbefalinger, som vil dække de overordnede forhold omkring en CFD analyse 21 Trin vedrørende den modelmæssige gennemførelse af en CFD beregning 1 Definering af beregningsdomænet 2 Valg af modeltid 3 Valg af modeller for forbrænding, turbulens, stråling 4 Valg af beregningsgrid 5 Valg af randbetingelser indløbs-, udløbstemperatur, åbninger og væg og initialbetingelser 6 Kontrol af konvergens og tidsskridt efter beregning

11 CFD Best Practice Beregningsdomæne Simulering af røgbevægelser i en bygning er grundlæggende en 3D strømning, og kan kun i mindre grad simplificeres til en 2D strømning Derfor bør der som regel benyttes en 3D model til at simulere en brand og dens røgspredning 2D modeller kan i mindre grad anvendes til at lave parameter-variationer for at klarlægge et funktionsområde Disse bør dog ikke bruges i den endelige beregning, idet fysikken og turbulensen ændres fra en 2D til en 3D model Ligeledes bør der anvendes forsigtighed ved anvendelse af symmetrivægge Årsagen hertil er, at en symmetrivæg introducerer en begrænsning i forhold til strømninger, således at der ikke tillades fuld 3D bevægelse indeni domænet Såfremt der anvendes en symmetrivæg, bør der som kontrol gennemføres én simulering med en fuld 3D model for at sikre, at bevægelse af røgfanen ikke bliver begrænset af symmetri væggen Figur 2-1: Beregningsdomænet omfatter den ydre rand af bygning, som skal undersøges mht røgspredning Beregningsdomænet inddeles herefter i et beregningsgrid

12 CFD Best Practice 11 Detaljeringsgraden i modellen skal omfatte de objekter eller elementer, som har væsentlig indflydelse på røgspredningen Dette betyder, at alle etager i en bygning, hvor røgen kan spredes til, skal medtages Ligeledes kan gelændere have en væsentlig indflydelse på, hvor meget røg der spredes ind på en etage Endvidere skal røgskørter indbygges i en model, idet røgskørternes funktion er at begrænse røgspredningen til et område Figur 2-2 Eksempel på en kompleks bygning med mange rum, der er forbundne En krum eller buet væg i bygningen kan være svær at modellere på en visuel korrekt måde Hvor et kompromis med overfladens repræsentation udføres, skal følgende parametre vægtes i nævnte rækkefølge: Volumen i bygningen Loftshøjde i bygningen Vandrette afstande mellem vægge

13 CFD Best Practice 12 Computermodellen bør som udgangspunkt være så korrekt som muligt i forhold til den fysiske bygningsgeometri Såfremt det anvendte program ikke giver mulighed for at repræsentere komplekse flader, bør det tilstræbes, at der ved stair-stepping forsøges at eliminere dennes kunstige restriktion på flowet ved randen Der skal ved vurderingen tages hensyn til, at flowet ikke er korrekt modelleret ved stair-stepping Et tænkt eksempel kunne være en kuppel simuleret i et rektangulært grid: Figur 2-3: To forskellige principper, der kan bruges til opbygning af kupler Enten via en stor fælles blok med forhindringer i eller som flere forskellige blokke, der er linket sammen (multi-blok) Et andet eksempel kunne være et gangområde som snor sig, simuleret i et rektangulært net: Figur 2-4 Snoet gang med rektangulært grid

14 CFD Best Practice 13 Hvis der indlægges grænseflader i en model af en virkelig bygning, skal randbetingelserne ved grænsefladen være kendte Dermed kan de indsættes på den korrekte placering Endvidere bør snitflader, som kan afgrænse modellens størrelse, placeres i et område, hvor der ikke sker væsentlige strømningsvariationer Specielt må der ikke ligge recirkulerende strømninger over en rand eller en snitflade Det er ofte vanskeligt at fastlægge hvilken strømningsbetingelse, der eksisterer i en snitflade Det kan derfor være nødvendigt at undersøge om den fundne løsning er følsom overfor de valgte randbetingelser ved snitfladen 23 Modeltid I forbindelse med fastlæggelsen af modeltiden sondres mellem forskellige tilgange til løsning af den matematiske model; Beregning af branden og røgspredningen skal foretages, så længe at det anses for nødvendigt med hensyn til at vurdere personsikkerheden i bygningen Endvidere kan der undersøges, hvordan branden udvikler sig, indtil brandvæsenet har mulighed for at være ved bygningen Og endeligt kan udviklingen undersøges med hensyn til værdibevarelse eller konstruktionssikkerhed i bygningen Normalt fastlægges selve brandudviklingen ud fra en α t 2 brand Dette svarer til en parabolsk brandudvikling, indtil den maksimale brandeffekt er opnået For nærmere information se [Information, 2004] Opbygningsfasen af branden har ofte betydning for personsikkerheden i bygning Det er derfor nødvendigt at undersøge røgspredningen transient, - dvs at CFD simuleringen beregner den tidsafhængige udvikling Det er således muligt at undersøge dynamikken i strømningen samt finde røgspredningen til forskellige tidspunkter

15 CFD Best Practice 14 Transient (Dynamisk) løsning (løsningen er tidsafhængig): Den dynamiske model anvendes til at undersøge, om der indtræder kritiske forhold, inden personer og/eller værdier er i sikkerhedmodeltiden skal således som minimum afspejle: Tiden det tager at bringe personer i sikkerhed (evakueringstiden ), Eller redningsberedskabets forventede ankomst-/indtrængningstid (indsatstiden ) inkl tid til alarmering Eller tiden hvorigennem brandmodstandsevnen for et konstruktionselement skal opretholdes (klassifikationstiden ) Det er muligt at beregne punkt 1)-3) ved hjælp af transiente modeller Som oftest kræves dog en lang beregningstid, og dermed computertid, for at undersøge disse forhold For punkt 2) og 3) vil det være muligt at undersøge modellen med en stationær simulering Stationær løsning (Simuleringen finder en løsning, som er stationær, og ændres dermed ikke over tid): Såfremt der eksisterer en stationær løsning til CFD modellen, vil programmet vise en løsning Løsningen vil være slutresultat Dvs at der ikke sker yderligere røgspredning, og temperaturniveauet i bygningen holdes konstant Såfremt denne løsning findes, vil der være en balance mellem brandudviklingen, røgspredning og brandventilationen i bygningen, hvorved der indtræder en ligevægt For at kunne sammenligne resultater fra en stationær løsning og en transient løsning, er det nødvendigt at lave en middelværdi af de transiente resultater over tid Herved skal det sikres, at den midlede løsning er uafhængig af fluktuationer i den transiente strømning Dette kan eksempelvis sikres ved at midle over et passende tidsinterval i den dynamiske løsning Dette interval kan beregnes ud fra Large-Eddy-Turn- Over-Time (LETOT), som viser, hvor hurtigt de energirige hvirvler be-

16 15 CFD Best Practice væger sig rundt i bygningen Et passende antal LETOT til at beregne midling ligger mellem 5 og 25 Simuleringstiden skal være tilpas lang til at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal repeterede perioder, hvorover middelværdien kan findes Figur 2-4: Principskitse af LETOT, lufthastigheden er defineret som middelværdi (blå linie) og en fluktuation 24 ; en Fysiske modeller i CFD-programmer 241 Termisk opdrift Mange CFD-programmer har to forskellige modeller for at kunne håndtere den termiske opdrift fra en varme eller brandkilde Enten benyttes en Boussinesq approximation, hvor bidraget fra den termiske opdrift i form af varm røg styres via en fælles densitet i de styrende ligninger Dog gælder denne approximation kun for mindre temperaturforskelle typiske mindre end 20 C Derfor bør en formulering være baseret på ideal gas model, hvor densitetsforskellen mellem luften og røggassen modelleres direkte, benyttes ved beregning af røgspredningen 242 Turbulens model Ved modelleringen af røgbevægelser er turbulens modellen en af de modeller, som spiller en afgørende betydning for udbredelsen af røgen

17 CFD Best Practice 16 Generelt kan turbulensmodellerne opdeles i hhv dem, der benyttes sammen med de såkaldte RANS-modeller, og dem der benyttes i forbindelse med Large Eddy Simulering (LES) modeller Forkortelsen RANS står for Reynolds Average Navier Stokes simulering, og henviser til, hvordan turbulensen modelleres I RANS-modellen gøres dette ved, at strømningen opdeles i en middelværdi og en fluktuerende værdi udfra middelværdien i den turbulente strømning Turbulensmodellerne til RANS består typisk af 2-ligningsmodeller, som oftest k-ε model Men mange andre såsom RNG, SST eller lignende kan bruges til brandsimuleringer 2-ligningsmodeller vil være et minimumskrav i forbindelse med røgspredning Ligeledes anbefales det, at sætte det turbulente Schmidt tal lige med 1 for at forbedre den termiske stratificering i røglaget, idet den turbulente opblanding normalt dæmpes i stratificeret strømning langs et loft Ved røgspredning vil de øgede termiske kræfter forårsage en forøgelse af den turbulente opblanding En LES model bygger på, at strukturerne i strømningen, som er større end gridcellerne, beregnes direkte ud fra de grundlæggende ligninger, mens en ofte relativ simpel empirisk model anvendes for at beskrive turbulensen for de hvirvler, som er mindre end griddet Ved korrekt anvendelse af LES modeller kræves et ekstremt fint beregningsgrid, for at kunne modellere alle strømningsstrukturerne Turbulensmodellen i FDS bygger på LES-metoden, og anvender en Smagorinsky model for beregning af påvirkningen fra turbulensen, der er mindre end beregningscellen Et eksempel på forskellen mellem de to typer turbulensmodeller ses i nedenstående figur

18 CFD Best Practice 17 Figur 2-5 Forskellen mellem en RANS simlering med k-ε model (til venstre) og en LES model (til højre) i temperaturfordelingen i flamme området af branden [Hostikka, 2008] Ved anvendelse af Smagorinsky-modellen i LES skal der være en konstant C s, som giver udtryk for diffusiviteten i den turbulente strømning I nedenstående ses røgspredning ved forskellige C s I FDS skal C s vælges til 02, hvilken er en gennemsnitsværdi fundet ved sammenligning med forsøg

19 CFD Best Practice 18 Smagorinsky Konstant C s Røgspredning efter 300 sek (Beregningsgrid: 01m) Figur 2-6 Røgspredning i et rum med forskellige Smagorinsky konstanter i LES modellen

20 CFD Best Practice Beregningsgrid Som beskrevet ovenfor relaterer kvaliteten af den numeriske løsning sig i høj grad til kvaliteten af det anvendte beregningsgrid Problemstillinger ved design af beregningsgrid er beskrevet i bla [Ferziger & Peric, 2002], [DiNenno, 2003] og [Valkvist, 2007] Figur 2-5: Beregningsnet og den numeriske opløsning af plumen

21 CFD Best Practice 20 Figur 2-6: Beregningsgriddets indflydelse på den numeriske opløsning af branden samt flammerne Det skal til enhver tid tilstræbes at finde den griduafhængige løsning af hensyn til minimering af fejlkilden i forbindelse med den numeriske løsning af ligningssystemet Den griduafhængige løsning kan anses for nået, når der ved en systematisk forfining af beregningsgriddet ikke kan registreres nogen kvantitativ eller kvalitativ ændring i løsningen i forhold til et passende konvergenskriterium Der vil i praksis være en forskel på den griduafhængige og den acceptable løsning Den acceptable løsning skal repræsentere en acceptabel afvigelse, eksempelvis i forhold til kapaciteten på brandventilationsanlægget Af hensyn til nøjagtigheden af diskretiseringen vil store gradienter (eks store hastighedsændringer og temperaturændringer) kræve en høj opløsning af beregningsgriddet Da det ofte vil være uhåndterligt og ressourcespild at anvende en høj opløsning af hele beregningsgriddet bør der anvendes et griddesign, hvor områder med store gradienter søges opløst med et stort antal beregningspunkter (celler) Beregningsdomænet vil dermed ikke nødvendigvis være ækvidistant diskretiseret Anlægges den ovenfor beskrevne tilgang til opløsning af beregningsdomænet, vil det være nærliggende at fokusere på områder i bereg-

22 CFD Best Practice 21 ningsdomænet, hvor flowet har samme karakteristik, altså områder hvor flowprofilerne kvalitativt er tilnærmelsesvis identiske Erfaring med branddynamik kan medføre en god forståelse af områder med samme flow-karakteristik, alternativt kan litteraturen til en vis grad bistå [DiNenno, 2003] og [Valkvist, 2007] indeholder overordnede beskrivelser af karakteristiske flows I nærværende dokument skal følgende karakteristiske flows fremhæves: Aksesymmetrisk plume Linie plume Ceiling jet Rotation af flow Spill plume Wall jet Flow igennem ventilationsåbninger Flow igennem mekaniske ventilatorer Flow omkring konstruktionselementer Ovenstående liste er ikke udtømmende, men repræsenterer blot typiske karakteristiske flow i ingeniørmæssig CFD brandmodellering Matematisk betragtes designbrande som kilder i beregningsdomænet, hvor der skildres mellem punkt- og liniekilder I begge tilfælde har kildens styrke (brandeffekten) og den karakteristiske længde af flowet (bålets diameter eller anden karakteristisk længde) betydning for de resulterende flowprofiler Man taler derfor om en designbrands karakteristiske længde/diameter D i * [ m] for hhv aksesymmetrisk og linie plume

23 CFD Best Practice 22 som funktion af den påtrykte konvektive brandeffekt [Drysdale, 2002], [Zukoski et al, 1981] og [Zukoski, 1995]: Q c [ kw ], se eks hvor L l [ m] er længden af linie-plumen, ρ kg /m 3 er densiteten af den omgivende luft, c p og g m /s 2 T [ K] er temperaturen af den omgivende luft, [ kj /( kg K) ] er den specifikke varmekapacitet af den omgivende luft [ ] er tyngdeaccelerationen [ ] D * p D fysisk Figur 2-7: Illustration af forskel på fysisk båldiameter og karakteristisk båldiamater Den karakteristiske længde kan ikke nødvendigvis knyttes til brandeffekten som angivet ovenfor Det kommer eksempelvis til udtryk ved flowet omkring et givent konstruktionselement, der ikke nødvendigvis har en karakteristisk længde knyttet til brandeffekten, men i stedet relateret til en bygningskomponent som eksempelvis en ventilationsåbning Det

24 CFD Best Practice 23 samme gør sig også gældende for en ceiling jet, hvor dybden i højere grad er baseret på rumhøjden som angivet i [Klote & Milke, 2002] Antallet af beregningspunkter (gridceller), der opløser den karakteristiske længde for et karakteristisk flow benævnes n i * [ ]: hvor Δx i * [ m] angiver den karakteristiske cellestørrelse Vurderingen af den nødvendige opløsning kan ske ved at afbillede den løsning, der søges som funktion af Den afbillede løsning bør beskrive en integreret eller midlet løsning, for at undertrykke tidslige fluktuationer Antallet af nødvendige gridceller findes som tidligere beskrevet, hvor løsningen ikke længere ændres (under hensyn til et givent konvergenskriterium) ved en fortsat forfining af beregningsgriddet Bestemmelsen af den nødvendige gridopløsning vil altid være modelspecifik, og det er således op til operatøren at sikre sig, at den anvendte opløsning er tilstrækkelig for den søgte konklusion og for den anvendte CFD-model Konkrete metoder til at fastslå den nødvendige opløsning og model-specifkke anbefalinger med hensyn til gridopløsning kan findes i [DiNenno, 2003], [Ma & Quintiere, 2003], [Bounagui et al, 2003] og [Valkvist, 2007] 251 Gridforfining Af hensyn til at sikre en tilstrækkelig opløsning af flowet omkring de karakteristiske flows kan det være nødvendigt at anvende grovere hhv finere grids i bestemte regioner af beregningsdomænet Opdriftsstyrede flows som eksempelvis bygningsbrande er primært matematisk parabolske af natur, hvilket betyder, at der ikke overføres information om flowet opstrøms Ved overførsel af flow fra et fint grid til et grovere mistes information om flowets detaljering (herunder hastigheds-, temperatur- og turbulensprofil) Det betyder, at man ikke kan forfine griddet igen ned-

25 CFD Best Practice 24 strøms og genskabe en detaljeringsgrad svarende til forholdenne før det grove grid Overgangen til et groft grid forudsætter således, at det kan accepteres, at der mistes information om flowets detaljering Afhængig af måden gridforfining håndteres på i den konkrete CFDmodel, så kan det være relevant at sikre, at overførslen af information fra et fint til et grovere grid (og vice versa) er tilstrækkelig nøjagtig, således at flowprofilet ikke forstyrres unødvendigt Nogle CFD-modeller anvender interpolation i gridinterfacet (eks FDS), som introducerer en numerisk fejl nedstrøms i flowet samt i massestrømmen Af den grund skal man være omhyggelig med placering af sine gridinterfaces og anerkende, at der ved enhver beregning af flowet vil introduceres en mindre numerisk fejl i interfacets gridpunkter Et flow parallelt med interfacet vil således blive påvirket af mange numeriske fejl, mens et flow vinkelret på interfacet vil blive udsat for et minimum af interpolation Generelt bør interfaces ikke placeres i områder, hvor store gradienter kan forventes 26 Modellering af brandventilationsåbninger, indløb og væg 261 Randbetingelser for hastigheden på en væg De fleste CFD programmer benytter en form for vægloven til beregning af friktionen ved væggen Dog anvender nogle programmer ikke vægloven, og det vil derfor være nødvendigt, at dette overvejes, når luft eller røg bevæger sig langs loftet Specielt kan friktionen påvirke, hvorledes der sker separationen af en væg-nær luftstråle eller en plumeluftstråle ved loftet, samt hvordan de 3-dimensionale strømninger sker i rummet, efter separationen fra loftet Nedenstående figur viser forskellen mellem en slip randbetingelse (ingen friktion ved væggen) og en no-slip randbetingelse (friktion i form af væglov)

26 CFD Best Practice 25 Partial slip No slip Full slip Figur 2-8: Forskelle i et temperaturprofil ved anvendelse af en no-slip og slip betingelser ved vægge i CFD beregning Der skal tilnærmes en no-slip randbetingelse for hastigheden på væggen i overensstemmelse med strømningsmekaniklære Det bemærkes, at randbetingelser aldrig er kendt i virkeligheden samt at de ændres over tid Der er specielt behov for at overveje om modellen og randbetingelsen er realistisk i forhold til: Detektorudløsning Køling af røggas under loft Separation af røggaslag Sammenligning m måling

27 CFD Best Practice 26 Ved placeringen af detektorer bør der benyttes en no-slip betingelse for at opnå den mest konservative løsning, med mindre andet kan dokumenteres 262 Randbetingelser for temperatur Når CFD-simuleringer benyttes til røgspredning, er det vigtigt, at randbetingelser på vægge og loft sættes, således de svarer til de fysiske forhold Såfremt det antages, at vægge og loft er adiabatiske - dvs at der ingen varmetab er igennem konstruktionen, vil røgen bevare sin termiske energi længere, og dermed vil opdriftskræfterne i strømningen være stærkere Modsat, hvis væggene sættes til en fast temperatur, vil røg blive afkølet for hurtigt og dermed miste opdriften Der bør derfor overvejs, hvorledes varmetabet til konstruktionen kan medtages i modellen Ingen varmetab Med varmetab Figur 2-9: Forskellen på temperaturen i røglaget ved anvendelse af en adiabatisk væg (øverst) og en væg med fast temperatur (nederst) på temperaturen i røglaget

28 CFD Best Practice 27 Som det tydeligt fremgår af figur 2-9, så har temperatur-randbetingelsen stor effekt, hvorfor denne skal modelleres så tæt på aktuelle forhold som muligt Hvis der laves beregninger af en stationær løsning, kan stationære forhold fremskyndes ved at ændre på parametre for randbetingelsen Fx kan varmeledningsevnen øges, hvorved konstruktioner hurtigere opnår deres sluttemperatur Eksempelvis er dette nyttigt, når der skal undersøges, om der er risiko for overtænding

CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009

CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009 CFD Best Practice Best Practice gruppen November 2009 Best Practice gruppen CFD Best Practice November 2009 Deltagende parter Alex Jakobsen, Alectia Morten Birk Sabroe Valkvist, Niras Safety Jens Christian

Læs mere

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

CFD BEST PRACTICE VED BRANDTEKNISK DIMENSIONERING

CFD BEST PRACTICE VED BRANDTEKNISK DIMENSIONERING CFD BEST PRACTICE VED BRANDTEKNISK DIMENSIONERING MAJ/JUNI 2010 Af Morten Valkvist I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 HVEM ER JEG? Morten Valkvist (33 år) Uddannelse: 2002: Civilingeniør

Læs mere

Fordele og faldgruber ved anvendelse af CFD til brandtekniske beregninger

Fordele og faldgruber ved anvendelse af CFD til brandtekniske beregninger Fordele og faldgruber ved anvendelse af CFD til brandtekniske beregninger Jörgen Carlsson,, FOI i, jorgen.carlsson@foi.se Bjarne Husted, DBI ii og LTH iii, bph@dift.dk Ulf Göransson, LTH iii, ulf.goransson@brand.lth.se

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

DS/EN DK NA:2014

DS/EN DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Brandsikringsautomatik Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S side 1 Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende ingeniører Nøgletal Medarbejdere

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011

DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1991-1-2 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2011-12-15. Tidligere

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Information. om brandteknisk dimensionering

Information. om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering April 2004 Information om brandteknisk dimensionering Information om brandteknisk dimensionering 1 Information om brandteknisk dimensionering Publikationen kan

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Indeklimaet i Industriens Hus

Indeklimaet i Industriens Hus Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange

Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flowcenter Danmark har gennemført numeriske beregninger på flowstrømning i rør. Beregningerne undersøger effekten af dimensionsændringer på rørføringen igennem

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016

Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016 Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Målinger... 2 2.1 Anvendelse af måleudstyr og type... 2 2.2 Målinger af lufthastigheder omkring stinkskab...

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Værd at vide om brandslukning i edb-rum

Værd at vide om brandslukning i edb-rum Værd at vide om brandslukning i edb-rum Building Technologies Værd at vide om brandslukning Brandsikring skaber tryghed og beskytter mennesker og værdier. En brand kan være en af de mest uoverskuelige

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Lufttæpper til industriporte THI

Lufttæpper til industriporte THI Lufttæpper til industriporte THI Lufttæpper til industriporte THI Lufttæpper til industriporte og industrianlæg THI Til afskærmning af åbne døre og porte i industrihaller, lagerhaller mm Det kan ikke undgås

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008 Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen Program: -1) Baggrund -2) Produkter / ydelser -3) Brandstrategi / fravigelserne fra lovgivningen -4) forhåndsdialog -5) risikoafdækning -6) fordeling af ansvar Linket

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg El-projektering Mekanisk ABV-anlæg safelight.dk El-projektering - Mekanisk ABV-anlæg Erstatningsluft Udsugning Flowretning Porte til erstatningsluft. Note 2 Brandventilator Note 15 Spjæld Note 16 Ventilationssystemer

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 17 Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

DBI Retningslinje 027 2. udgave August 2015 Punkt Rettelse udgivet dato Generelt Nye Brandkrav i bygningsreglementet Per juli er der flyttet en række brandkrav til højlagre, industri og lagerbygninger

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

ABDL 4000 BRANDDØRLUKNING

ABDL 4000 BRANDDØRLUKNING ABDL-CENTRAL ABDL-4000 er en ny generation af ABDL-centraler og strømforsyninger. serien opfylder Dansk Brandteknisk Instituts (DBI) forskrift 231 for automatiske branddør lukningsanlæg (ABDL). Samtlige

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-5: Generelle laster Termiske laster Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1991-1-5 DK NA:2007 med Tillæg 2010

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere