Dansk tv-reklame og humor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk tv-reklame og humor"

Transkript

1 Dansk tv-reklame og humor Jørgen Stigel Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation Skrifter om TV-underholdning: Flermedialitet og viden Papers on TV entertainment: crossmediality and knowledge Aarhus, Denmark 2008

2 Published by the project TV entertainment: crossmediality and knowledge Aarhus, Marts Editor of the papers: Kirsten Frandsen Jørgen Stigel: Dansk tv-reklame og humor The author, 2008 Printed at: Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab og Humaniora, University of Aarhus (Universiteetsparken, bygn. 1163) ISBN: TV entertainment: crossmediality and knowledge Department of Information and Media Studies Helsingforsgade 14 DK-8200 Aarhus N tel.: fax:

3 INDHOLD INDLEDNING: HUMOR I TV-REKLAMEN OG ANDETSTEDS... 4 HUMOR OG EFFEKTER I TV-REKLAMEN... 8 HUMOR EN DIFFERENTIERET SAG FREUDS BEVIDSTHEDSØKONOMI OG HUMOREN HUMOR- OG IRONIBEGREB: INKONGRUENS SOM MOTOR HUMOR OG IRONI: FORSKELLE? FORUROLIGELSE PÅ SKRØMT: DEN EMOTIONELLE MOTOR DISPROPORTIONALITET OG DEGRASATION: KROPPENS, KVANTITETERNES OG FYSIKKENS LOVE SOM MOTOR HUMORENS MEKANISME, SUBSTANS OG BAGGRUND SAMMENFATTENDE TV-REKLAMENS HUMORISTISKE ELEMENTARFORM: AT SÆTTE BEGREBER OG TALEMÅDER I SPIL OG GIVE DEM KROP OG HANDLING KOMEDIE OG KOMIK TV-REKLAMEN I SKETCH OG PÅ KOMEDIE MED FOLKEKOMEDIALE TRÆK TV-REKLAMEN PÅ GROTESK SITUATIONSKOMEDIE SAMMENSTØD OG DET MODSTRIDENDES ÆSTETIK I MERE GENEREL FORSTAND LITTERATUR PROJEKTER OG DELTAGERE

4 Dansk tv-reklame og humor Jørgen Stigel Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation INDLEDNING: HUMOR I TV-REKLAMEN OG ANDETSTEDS Tæt ved 40% af alle danske tv-reklamer inden for de sidste år er humoristiske, dvs. benytter sig af humor, komik, vits, lune eller ironi i et eller andet omfang (Stigel 2006). Det betyder, at hvis man skulle opgøre andre stilarter som f.eks. den sentimentale, den patetiske, den faktuelt saglige, den emotionelt jeg -bundne, så ville de alle have en lavere frekvens. Hvis man kigger på vinderne i forbindelse med f.eks. Cannes-reklamefilm festivalerne, så er en endnu højere procentdel af humoristisk observans. I USA angiver tal tilbage i 1972, at 42% af US tv-reklame skulle være af humoristisk observans. Senere undersøgelser har vist både lidt lavere og lidt højere tal. I 1989 mente en undersøgelse gennemført af Weinberger og Spotts (1989) at kunne påvise at ca. 25% af US tv-reklame var humoristiske. På dansk grund er Lars Pynt Andersen (2004) i sin phd. afhandling om ironi i tv-reklamen nået frem til at ca. 1/3 af de danske spots er forbundet med ironi og i den forstand humor. Andersens tilgang er vel at mærke ironi og ikke humor (om forskellene se senere). 4

5 Humor er øjensynlig intimt forbundet med salgsanliggender og markedskommunikation i hvert fald på tv-skærmen. US-undersøgelser angiver således, at fænomenet er mindre frekvent i de trykte medier. Ser man på nogle af de mere sejlivede koncepter i dansk reklamefilm inden for de sidste år, så er deres stil da også den humoristiske, den lunt uhøjtidelige, den med et glimt i øjet: Lars Larsen og Jysk Sengetøjslager, Tuborg Squash, Fiskebranchen (Minna og Gunnar), Kims, Fakta ( Det tager kun 5 minutter...,) DSB-Intercitys Harry og Bahnsen, Sonofons Polle fra Snave, Tuborgs indvandrerkiosk (Zlatcko Buric med sit ut af min kiosk! ), Carlsbergs Et par Carlsberg kommer på bordet og pludselig.... Der er praktisk talt ikke den komiker eller det komikerpar, som ikke har været på skærmen i forbindelse med dansk tv-reklame: Ulf Pilgaard, Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt, Søren Østergaard og holdet fra det tidligere DR improvistationsprogram Teatersport med Niels Olsen m.fl. (senere Ørkenens Sønner), Linje 3 (især Thomas Eje), Tommy Kentner og Per Pallesen, Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard (Jydekompagniet)), Totalpetroleum (Monrad og Rislund), Søren Pilmark, John & Aage, Gitte Gråbøl, Flemming Jensen, Jesper Klein, Søren Fauli, Peter Schrøder (for blot at nævne nogle af de mest frekvente). I dansk reklamefilm har der været tradition for udveksling mellem revyscenen, dansk films (folke)komedie og reklamefilmens figurer. Tidligere markante eksempler fra før dansk tv-reklames tidsalder, dvs. biografreklamen er Liva Weel, Dich Passer og Keld Petersen (KellerDirch Brothers), Jørgen Ryg og Preben Kaas og Ove Sprogø. TV 2 har siden 1999 månedligt uddelt prisen Den Glade Seer. Det sker på følgende grundlag: I første omgang udvælges de 20 bedste reklamespots baseret på interviews med 1600 personer (15-60 årige). Dernæst sker en samlet vurdering ud fra kriterierne liking (sympatiskabelse), kreativitet, købsinteresse og branding via 600 interviews. Det er markant, at også her er humoren helt i top. F.eks. har DSBs serie om tøjdukken Harry, som Søs Egelind lægger dyb og hæs stemme til og Bahnsen (Søren Pilmark) næsten konstant været placeret på Den Glade Seers top 10 og utroligt mange gange på førstepladsen de sidste 5-6 år. Harry og Bahnsen er i det første decennium af det 21. århundrede blevet et ligeså kendt og elsket reklamemakkerpar, som 5

6 Tuborg Squashs Finn og Jakob var det i det sidste decennium af det 20. århundrede. Især det danske reklamebureau Wibroe, Duckert & Partners har konceptualiseret helt (sær)egne komiske reklameuniverser og -figurer, hvor rolleindehaverne ofte er af mindre kendt observans, men hvor universer og koncepter til gengæld er særdeles markante - bl.a. også ved at være udformet som en slags føljetoner med en udviklingshistorie. Det gælder ikke mindst en lang serie af reklamefilm for Sonofon (2001 ff), hvor Sonofon præsenterer: Polle fra Snave. Dette udkantsmiljø med dets både noget tumpet-forhutlede og hårdtslående eksistenser dannede også grundlag for en egentlig spillefilm, Polle Fiction (2002) i biograferne. Den blev en af de mest sete danske film det år. Wibroe, Duckert og Partners var samtidig bureau også for KIMs og Grøn Tuborg. For KIMs vedkommende havde bureauet igennem en længere periode opbygget føjletonen om den forsvundne opfinder af den berømte kartoffelchip, Kim, og om (ikke mindst hovedfiguren) den onde bror, Jørgen. For Grøn Tuborgs vedkommende havde man taget købmand-kunde-spillet fra Tuborg Squash og flyttet det over i en mere tidstypisk indvandrer-bestyret kiosk, hvor Zlatcko Buric drev sit upolerede spil på fremmedarbejder-dansk med de eventuelt indkommende kunder. Hvad der så var yderligere markant, var, at nogle af de mere barske figurer fra Polle-universet, samt den onde Jørgen fra KIMs- universet også kom ind ad døren i Tuborgs indvandrerkiosk og enten fik tørt på eller gav tørt på ved disken ( ut af min kiosk! ). Opbyggede figurer fra det ene mærkes univers vandrede med andre ord over i det andet og tilførte dermed komikken en yderligere dimension. Eksemplerne indikerer også, at tvreklamen og dens figurer er begyndt at besidde en egen autonomi, idet dens særlige universer og figurer kan løsgøres fra såvel reklamespot-format, som fra den kontekst, hvor de normalt ellers hører hjemme og associeres mærkemæssigt (se også Stigel (1993)). I en noget anden sammenhæng kan man se en lignende tendens til, at tv-reklamen tilkendes en vis egen-autonomi. Særlige tv-programmer drager nemlig næring af tv-reklamen ved netop at lukrere på de reklamer, som er specielt overraskende, spøjse og humoristiske og helt overensstemmende lade en stand-up comedian sammenkæde programmet (f.eks. Jaspar Carrot, Jo Brand og Ruby Wax i programserien, der på dansk TV 2 har fået titlen Rablende reklamer). 6

7 Humor er generelt i vækst. I medierne først og fremmest tv-mediet, netop i form af stand-up comedians og tv-comedy (sit-coms), der for en sikkerheds skyld har indlagt latter. DR har i en bestemt gren af humoren også en særlig såkaldt satire-redaktion (Tjenesten), som yder leverancer til vidt forskellige programmer og programflader på radio og tv først og fremmest P3 og DR2. Stand-up comedy på dansk og især formidlet af TvZulu er ligeledes blevet et nyt fænomen inden for en ganske kort årrække. Efter flere mislykkede forsøg i løbet af 1990erne er det også lykkedes at frembringe tv-komedieserier på dansk i form af Langt fra Las Vegas, KLOVN og Drengene fra Angora. Sidstnævnte har dog mere karakter af at være parodi og satire på bestemte tvfænomener og andre mediemæssige fremtrædelsesformer. Denne stigende mediemæssige selvreferentialitet, der også i vidtgående omfang indbefatter rolleindehavernes velkendte mediemæssige gøren og laden, er imidlertid ikke forbeholdt komedieserierne. Den er også en bestanddel af tv-reklamens univers (jf. univers- og figurudvekslingerne i Tuborg-kiosken, men også i eksemplet med BKI-kaffe nedenfor). Ydermere findes der nu foreninger til latterens fremme med latterøvelser og (siden år 2000) med en årlig grine- og latterdag og samlingspunkt på Rådhuspladsen i København (2. maj) arrangeret af Den internationale Latterklub. Det skulle efter sigende være sundt og sygdomsforebyggende at le og også medicinske overlæger anbefaler det. Der er visse stoffer som frigøres som f.eks. endorfiner. Så vi har nu nået et civilisationshistorisk stade, hvor man kan tillade sig at le og grine helt uden anledning og blot for at gøre det som en slags gymnastiske og rensende øvelser i fællesskab. Lattermild udfoldelse og øvelser i latterens forskelligartede udtryk begrunder sig selv også ganske uanset at latter ret beset er en udtryksform, som ikke er underkastet den bevidste vilje, men har rødder i det autonome system. Parallelt er det efterhånden ved at være et selvfølgeligt dictum i virksomheders selvforståelse, at det skal være sjovt at gå på arbejde, som det siges. Død af grin eller mangel på samme kan måske efterhånden blive hyppigt forekommende i det arbejdsmedicinske diagnosevokabularium. Humor er øjensynlig i vækst en vækst som med en vis rimelighed også kan siges at være forbundet med andet end salgsanliggender og markedskommunikation på tv-skærmen. Men virker humor i tv-reklamen eller rettere: Hvordan og i hvilke henseender virker den? 7

8 Det følgende vil ikke specielt begive sig ud i spekulationer om eller undersøgelser af humor som et specifikt dansk fænomen f.eks. i forhold til eventuelle andre nationaliteter. Det skal det ikke alene af den grund, at det er en almindeligt forekommende fordom, at danskere skulle være mere humoristisk indstillede end så mange andre folkeslag og at dette forhold så også lod sig aflæse i tv-reklamen. Det ville være rart og smigrende, hvis det skulle vise sig at være tilfældet. Men det er formentlig futilt at forsøge at begive sig ud i at skulle påvise det. Ambitionen er at nøjes med at belyse humorens forskellige facetter, samt hvorfor der kan være gode grunde til at bruge humor i reklamen (humorens forbindelser til æstetik), og hvordan den (kan) iværksættes i forbindelse med reklame- og markedskommunikation. HUMOR OG EFFEKTER I TV-REKLAMEN Reklame er en kommunikationsform, hvor den særlige kommunikative intention er en selvfølgelig del af genren. Markedsføringens og salgets hensigter taler i reklamen. Og det gør de, uanset hvordan reklamen så udformningsmæssigt ellers tér sig og søger at omskrive, underspille eller transponere dette forhold. Og reklamen ved, at publikum ved, at det forholder sig således. Et af reklamens særlige problemer er således, hvordan den kan omforme, håndtere og variere den kommunikative intentions udtryk og udformning og samtidig drive sit spil med publikum på relevant og troværdig vis. Tv-spottet med Kohbergs Boller (1996) (Hva ska jeg sige...?) er et illustrativt eksempel på, hvordan man også direkte kan bruge dette problem i reklamens udformning og på underspillet vis spille det ud til publikum. Presenterens Hva ska jeg sige...? hvorefter der i den lidt beklemt-pinlige scene af tavshed stort set ikke bliver sagt noget andet end slutningens spagfærdige: Boller fra Kohberg både udtrykker problemet og bruger det som en indforstået italesættelse af noget, som publikum sådan set allerede (formodentlig) er med på, nemlig at reklamen har et udtryksproblem og næsten altid siger det samme: Køb X, fordi...x. Ved at medgive eller artikulere dette søger Kohberg-spottet at skabe sympati og indforståelse med et publikum. Argumentet er med andre ord ikke brødet og dets kvaliteter som sådan. Argumentet er, at vi er nok indforståede om at brødet er OK og det er desto mere OK fordi vi samtidig ret klart tilkendegiver, at vi sådan set ikke behøver eller formår at sige noget om det, hvorfor det så netop er, hvad vi så 8

9 fremviser, at vi gør men altså udstillet på ganske spagfærdig, understatet og selvironisk vis. Der gøres grin med selve præsentationsmåden, presenterformatet (jf. Stigel 1998 og 2001) ved at undlade at udfylde det og alligevel gøre det og i den forstand slå sig selv for munden. Et andet eksempel fra BKI kaffe (marts 2003) angiver problemet på en lidt mere radikal og måske endnu mere absurd-humoristisk og selvreferentiel måde. Det i forvejen også i reklamesammenhæng - kendte makkerpar Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt agerer frisør henholdsvis kunde i damefrisørsalonen, hvor der står BKI: Brittas Klippe Institut hen over spejlene i det lidt similiagtige, overbroderede interiør. Under hårbehandlingen skænkes kaffe i BKI-kopper. Sprogtonen er det århusianer-jysk, som er parrets kendemærke. Britta spørger: Ska do ha no et i?. Kirsten: Hva haar do? og får at vide, at det er BKI-Classic. Kirsten gentager skeptisk: BKI-Classic? og bemærker lidt mistroisk eftertænksomt: Den er der da ikke blevet reklameret for længe? Og Britta svarer forklarende, mens hun går i gang med at klippe Kirstens totter: De ku jo ik få no en te å gør et. Nåeh nej! siger Kirsten indforstået og tager et sip og udbryder: Uhmm! Hvorefter et lidt snedigt-fiffigt udtryk tegner sig på hendes ansigt, som om hun er kommet til en meget vigtig erkendelse. Hun siger da også ganske langsomt, pointeret og med al eftertankens autoritet: Det kan da godt være, at de slet ikk behøver at reklamere for den - Britta! Fra Britta kommer et lidt usikkert, prøvende og spagfærdigt: Ja-a?!, mens et skævt udtryk trækker ned over ansigtet på hende, som om hun er blevet ramt af et eller andet, der kortslutter inde bag øjnene, som kører desorienteret frem og tilbage - og spottet kan afslutte med pack-shot og den mandlige voice-overs : BKI-Classic - Fuld tilfredshed eller håret tilbage. Selve spottets grundform er et gammel og fortærsket format i både trykt og (audio)visuel udgave: Iscenesættelsen af den lille dagligdags situation med en dialog eller interaktion mellem to parter (typisk veninder, familiemedlemmer) hvor produktet/mærket så ganske tilfældigt eller mere eller mindre plausibelt får en afgørende rolle i samtalen eller under samværet. Denne udgave af tv- og biografreklamens minidrama (jf. Stigel 1998 og 2001), som også kan kategoriseres som en sketch eller a slice of life, skal selvsagt helst give mulighed for mere eller mindre tydelig anprisning eller mere eller mindre skjult belæring om mærkets fortræffeligheder mundende ud i en afsluttende pointe 9

10 (pay-off). I lighed med presenterformatet, som gjorde sig gældende ovenfor, er der i reklamens historie produceret tonsvis af reklame inden for denne formular, der forsøger at gestalte en form for troværdig hverdagsrealisme og samtidig smugle rekommanderinger af mærket ind i konteksten. Ofte er resultatet, at mann merkt die Absicht und wird Verstimmt. Modsætningen mellem på den ene side at ville fremstille en lille realistisk gestaltet historie efter fiktionens og dramaets principper og på den anden side ville bøje dem under didaktiske intentioner, sørger ofte for, at den belærende og informative intention om at fremme et budskab stikker sit beregnende fjæs frem og blokerer for den indlevelse, som den dramatiske gestaltning formentlig ellers har til hensigt. Der bliver tale om en ufrivillig form for Verfremdungs-effekt. BKI-spottet spiller omkring med flere ting i forhold til denne gamle og værkbrudne formular, som vi kan kalde mærket/produktet i den hverdagsrealistiske situation. Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt har givet den som komiske figurer i dansk tv-reklame næsten siden dens start og ofte som makkerpar også uden for tv-reklamen. Når første billede viser Søs Egelind i et spejl, hvor der står Brittas Klippe Institut (og initialerne BKI), så er de fleste derfor uden videre med på, hvad det er for en stemning, der anslås og hvis nogen ikke skulle fange den med Klippe Institut (som gør grin med virkelighedens talrigt forekommende, kreative omskrivninger af frisørsalon ), så sørger den indlagte musikalske jingle også for at markere, at vi er inden for den mere grinagtige verden. Da dialogen går i gang, tematiserer den direkte BKI-kaffe og reklame for samme, men gør det på en ganske ligefrem, men samtidig de facto selvopløsende og nonsens-agtig måde, idet den opløser det normale skel mellem skuespiller (Søs Egelind) og den figur (Britta) skuespilleren skal inkarnere. Forløbet slår sig selv for munden via paradokserne, ulogikken og selvdementiet i udvekslingens: De ku jo ikk få noen te og gør et, Kirstens indforståede: Nåeh - nej (der afslører, at den historie er hun helt fortrolig med) og efterfølgende: Det kan godt være, at de slet ikke behøver at reklamere for den, Britta, der angiveligt river gulvtæppet væk under det hele. Damefrisør Britta bliver som tv-reklameudførende skuespiller, Søs Egelind pludselig selv aktør i den nærværende reklame, som makkeren (efter smagsprøven) i al uskyldig naivitet lige har anført, at der nok slet ikke er behov for. Mimikken angiver, at hun ikke er helt med på eller pludselig pinligt og foruroliget overrasket over at skulle aktiveres i sin egen 10

11 faktiske rolle (som Søs) og som om hun ikke forud har overvejet den - udtrykt i ansigtets halvlammede reaktion på kortslutningen eller modstriden mellem dialogens egne udsagn og hendes egen de facto placering i situationen, der dermed angiver at hun momentant rykker ud af Britta-rollen og pludselig bliver Søs Egelind. Her kan man virkelig tale om Verfremdung i Brecht s forstand (Brecht 1966): At protagonisten momentat rykker ud af rollen. Det er således den pludseligt opståede modstrid eller kortslutning såvel mellem rollerne, som i selve reklameforehavendet, der gør, at sagen bliver komisk ved at være negerende selvreferentiel og i den forstand selvmodsigende og absurd. Det afsluttende udsagn ( the pay off ): Fuld tilfredshed eller håret tilbage er helt i overensstemmelse med den anlagte kontrafaktiske stil: Den selvironiske, absurde og totalt ulogiske, der tager gas på og opløser egne udsagn ved øjensynlig ganske naivt og ligefremt at slå sig selv for munden og retter opmærksomheden mod og spiller på at udstille sin egen måde at være udsagn på og ville præsentere på. Tv-reklamen går med andre ord ikke af vejen for at markere på indforstået humoristisk vis, at den har et problem med at variere og forny budskaberne og deres udformning herunder også at få nogen til at fremføre dem og gøre dem vedkommende og meningsfulde. Den gør grin med sig selv som kommunikationsform ved at spille sine egne problemer og opbyggede stereotyper ud i hovedet på publikum, hvilket vel at mærke forudsætter et publikum, som har et stigende og intimt kendskab til selve tv-reklamen, dens typiske udtryksformer og dens typiske rolleindehavere som velkendte udtryksstørrelser. Tv-reklamen er - i lighed med en række af humorens centrale udtryksformer (vits, ordspil, anekdote, vittighedstegning, tegneseriestribe, sketch, komisk situation, humoristisk omskrivning) - en kortform, som hele tiden er tvunget til at informere sin egen måde at være kommunikation på inden for et meget begrænset format. Det er tv-reklamens vilkår at skulle udspille sig inden for gennemsnitligt sekunder. Den er derfor tvunget til en minimalisme i sit udtryk, der samtidig efter- og tilstræber at gøre maksimalt indtryk. Dette forudsætter på den anden side, at tv-reklamen i meget høj grad er afhængig af at kunne aktivere typiske, forudgivne og velbekendte figurer og tale- og handlemåder, dvs. forestillings- og udtryksformer, som allerede forefindes i seernes kognitive apparat. De vil derfor kunne aktiveres lynhurtigt, ligesom de 11

12 lynhurtigt vil kunne gives en overraskende drejning. Tv reklamen parasiterer i den forstand på et allerede givet arsenal. I det arsenal indgår selvsagt også tvreklamen. Så ud fra dette grundforhold er der intet ejendommeligt i, at tvreklamen også tematiserer sine egne måder at være reklame på herunder gør grin med dem og vrider dem af led og på den måde bliver selvreferentiel. De æstetiske mekanismer og det substrat af stereotyper, som humoren betjener sig af, og som i meget høj grad er i overensstemmelse med tv-mediets karakter af øjeblikkelighed (jf. Stigel 2001) og tv-reklamens kortfattethed, kan alene af ovennævnte grund være oplagte i reklamens tjeneste. Men når man ydermere holder sig for øje, at reklame generelt er en uopfordret eller påtrængende henvendelse, så er de behagsudløsende og dermed mere underholdende dimensioner, som humoren ubetvivleligt er i stand til at aktualisere, nok heller ikke at foragte. Inden for markedsføring og markedskommunikation har det imidlertid igennem mange år været diskuteret, om det er hensigtsmæssigt at anvende humor i budskabsudformningen. Diskussionen kan meget forkortet reduceres til spørgsmålet: Hvorfor skulle jeg købe noget af én, som tér sig som en klovn?. Bekymringen drejer sig med andre ord om, at humor kan give et præg af manglende seriøsitet og skade troværdigheden, at humor afleder opmærksomhed fra budskab, brand og produkt og i det hele taget indebærer en unødvendig risiko (for ikke at blive forstået). Fortalere for humor har omvendt fremhævet som humorens fordele: At den sikrer opmærksomhed og erindring, at den mindsker modstand mod at lade sig påvirke og gøder jordbunden kommunikationsmæssigt, at den er bedre til at overtale og påvirke holdninger (effekt med hensyn til såkaldt persuasiveness). I en større artikel har Weinberger og Gulas (1992) forsøgt at sammenfatte, hvad hidtidige undersøgelser indikerer. De når frem til følgende konklusioner, hvad angår humorens effekter og fordele markedsføringsmæssigt: 1) Humor tiltrækker og vækker opmærksomhed, er opmærksomhedsvækkende Humor skader ikke forståelsesdimensionen, men øger den heller ikke nødvendigvis (jf. bekymringen mht. om humor skulle distrahere budskabet). Inden for læring er der imidlertid indikatorer på, at brug af humor øger forståelse/videnstilegnelse. 12

13 2) Der er ikke entydige tegn på at humor skulle kunne øge persuation (overtalende effekt), men indikation af, at de, som i forvejen har en positiv holdning til et mærke, scorer højere i den henseende 3) Humor øger ikke afsenders troværdighed 4) Humor øger sympati/ liking (positiv holdning til brand) markant. Dog ser det ud til at følsom/sentimental komedie (se senere) er mindre effektiv end andre former 5) I henseende til erindring: Relateret humor er mere effektiv end ikke-relateret humor. Dvs. graden af umiddelbare forbindelser mellem produkt/budskab og humor i henseende til intentionalitet (budskabstype og budskabsprocessering), semantik (produkt- og brandrelaterede temata) og strukturelle-syntaktiske forhold (integration af humor og produkt-udsagn/påstande) er afgørende. Graden af relaterethed er også hvad man normalt vil kalde problemstillingen vedrørende budskabets relevans og herunder altså risikoen ved f.eks. det, man mere populært ville betegne som mere søgte former for humor. 6) Publikums faktorer (ideosynkrasier mv.) og spottets placering på programfladen, samt programomgivelserne kan påvirke responsen, men der er ikke signifikante forskelle, mht. køn, alder, race 7) Humor har generelt størst effekt i forhold til: a) eksisterende brands/produkter b) low-involvement-feeling products (som f.eks. øl, vin, snacks), hvor da også 40% er præget af humor, mens dette kun gælder 10% inden for highinvolvement-feeling products (f.eks. mode, parfume). Ved effekt forstås i denne sammenhæng: a) Erindring (ad-recall) altså at mærke/annoncering har fæstnet sig b) Evt. tilbøjelighed til at købe/vælge mærke. Hertil kunne man føje følgende hypoteser: 1) at humor afleder opmærksomhed fra f.eks. salgs- og påvirkningsintentionen og dermed tendentielt indbyder til en anden form for kommunikativt fællesskab end lige den, der har med køb og salg at gøre 13

14 2) at humor og budskabsmæssig (selv)ironi kan virke afvæbnende f.eks. overfor modstand mod reklame, fordi formen afviser selvhøjtidelighed og dermed kan mindske eventuel tilbøjelighed eller fristelse til at modsige fra modtagerside. 3) at humor ofte kræver mental aktivitet i form af slutnings- og kombinationsevne fra modtagerens side. Den udgør en kommunikationsform, som via dens æstetiske dimension både i helt korte (vits og ordspil) og længere (sketch og komedie) udgaver appellerer og inviterer ikke blot til at lege med virkelighed og begreber, men hermed også til modtagerens aktive forestillingsevne og ind-forståelse. Den tilfører dermed et budskab en underholdningsmæssig merværdi og kan give en gevinst/et behag - hvis modtageren ellers er med på legen og villig til at gøre et stykke arbejde. 4) at det er gammel visdom i hvert fald siden Holberg, at didaktiske og informative intentioner og reklamen er om noget didaktisk og adfærdsregulerende i sit sigte mest effektivt lader sig formidle og får mest appel, når de gestaltes i f.eks. en direkte komisk eller humoristisk form altså ved at forklæde eller på anden vis omforme de retledende intentioner i en stilart og et figurunivers, som kalder på latteren og dermed også åbner for en kropsligt forankret reaktion. Et komisk univers har den fordel, at grænserne for hvad, der kan foregå, samt hvordan og hvorfor er langt videre end i et realistisk univers. Man kan dermed også lettere og mere troværdigt omgå eventuelle problemer med at ville belære/informere og samtidigt gøre det i en underholdende, fiktiv form. De 3 første forhold er vigtige, når reklame anskues som en kommunikationsform, der har til hensigt at influere på modtageren. De betyder, at der signaleres: Tag dette med et gran salt, Det er ikke livet om at gøre, Slap af, Vi har (også) sans for proportioner, Vi ved godt, at du/i ved, hvilken særlig kommunikationssituation vi befinder os i. Derfor kan vi f.eks. også tillade os at gøre grin med den og dens konventioner, Er du med på, hvordan dette (der vises eller udspiller sig) skal forstås? Der er således noget afvæbnende ved humor. Især det tredje forhold er vigtigt, når man mere generelt ser på, hvilke vilkår og mekanismer, der gælder for medieformidlet kommunikation. Og især det fjerde forhold er vigtigt, når man vil undgå stilbrud og fornemmelse af utroværdighed i den samlede fremstilling. 14

15 HUMOR EN DIFFERENTIERET SAG I tv-reklamen som andre steder har humoren mange ansigter, som - for nu at blive inden for dette billede - strækker sig fra smilet og fniset over latteren, skraldgrinet og skoggerlatteren til såvel mere drillende, spydige, sarkastiske, skadefro, spidsende og spottende ansigtstrækninger som mere fordækte i form af pokerface og tongue-in-cheek. Reaktioner på humor er kropslig og kan aflæses som kropslige åbninger i forskellige grader og på samme måde bevæger humoren sig i et felt, der strækker sig fra underfundigheden, lunet og den underforståede/underspillede allusion eller pointe, den finurligt legende og skæve omgang med begreber, fænomener, genstande og deres vanlige forbindelser det lille vittige ordspil, branderen eller vitsen opbygningen af humoristiske - eller rettere - stilfærdigt småkomiske situationer eller spøjse og pudsige begivenhedsforløb over sketchs ens og sæde-/situations-komediens fortrinsvis verbale humor, den romantiske komedies følsomhed mere håndfast komik og farceagtige, groteske og burleske fremstillinger og klovnerier (farce, slap-stick, lagkage- og falden-på-halen komedie), hvor det kropslige sammenstød og de fysiske afklapsninger i højere grad er på scenen 15

16 til mere forfinet ironi, sarkasme, parafrase, satire og parodi og travesti, dvs. former, hvor der i højere grad vrænges og i forskellige udgaver gøres grin med selve udsagnet og dets modus, talemåder, forståelsesog henvendelsesformer, stilarter og genrer, dvs. (typisk) adfærd og (etablerede) måder at udtrykke sig og være på, samt deres ophav, som ofte vil være gestaltet som (stereo)typer. Man kan dermed sige, at humorens og komikkens register strækker sig fra noget, som udelukkende udtrykker sig stilfærdigt verbalt til noget, som udelukkende udtrykker sig fysisk-kropsligt-korporligt og efter tyngdekraftens og faldlovens principper og i en anden henseende strækker sig fra det følsomme/sentimentale, legende og frivole, hvor man ler med, til det satiriske, latterliggørende, degraderende, vrængende og parodierende, hvor man ler ad. Det er i gradueringer og krydsninger mellem disse poler, at det latterudløsende og grinagtige befinder sig. Overensstemmende kan man i én henseende tale om plat humor, fjollerier og lavkomik overfor en mere forfinet viddets humor, komik og ironi eller højkomik, der hviler på verbale udvekslinger, bevidste tvetydigheder og misforståelser, ligesom man i en anden henseende kan tale om det legende og harmløst muntre vid og dermed latter og smil uden skadefryd eller andre bagtanker - overfor skadefryd og den aggressive og degraderende latter, der godter sig på bekostning af dem, det går ud over og hvis naragtig- og latterlighed udstilles. Det humoristiske er med andre ord ikke en entydig sag. Ofte blandes humor og ironi sammen og det er karakteristisk, at dagligdagssproget normalt ikke finder det fornødent at skelne nøjere mellem de forskellige former for det er jo bare (ment) for sjov. Imidlertid er det ikke sikkert, at de, som det eventuelt går ud over og som der gøres grin med, også finder grund til at le. Ligeledes ses humorens gebet ofte ikke i sammenhæng med eller i sin beslægtethed med andre aktiviteter og fænomener -endsige mentale/kognitive processer. Men der er flere grunde til, at humor ikke er en entydig sag. Ikke alle har den samme sans for humor eller deler den samme form for humor. Det kan skyldes kulturelle, sociale, grupperingsmæssige osv. forskelle og værdifællesskaber. Men hvad der sjovt - og ikke mindst hvad det er sjovt at gøre nar ad eller grin med - for den ene, er det ikke nødvendigvis for den 16

17 anden. Og hvad der i én situation eller kontekst er basis for moro, kan i en helt anden kontekst være basis for det stik modsatte. Bl.a. derfor er det ikke ualmindeligt, at feltet i stedet for at afhandles under betegnelsen humor, afhandles under den reaktion eller virkning, der bliver til eller ikke bliver til: Latteren. Hvad der især tricker eller fascinerer i forbindelse med humor, er denne ikke-viljesbaserede eller spontane reaktion, hvor noget perciperet og mentalt resulterer i et kropsligt udtryk. Der er med andre ord tale om en psykofysisk proces. Det ikke-viljesbaserede har imidlertid et rationale og et substrat, som kan anskues ud fra forskellige vinkler: Psykologiske, sociale, kognitive mv. En af de første, der på mere systematisk vis forsøgte at skabe en form for teori på området, var psykoanalysens fader, Sigmund Freud. FREUDS BEVIDSTHEDSØKONOMI OG HUMOREN De begyndende refleksioner vedrørende lune, humor, ironi har deres udspring i overgangen mellem 17-og 1800-tallet og tager til i løbet af 1800-tallet. Den tyskdanske romantik (f.eks. hegelianeren P.L. Heiberg) dyrkede ironien forstået generelt som en måde, hvorpå man bevidsthedsmæssigt kunne løfte sig op over virkeligheden og forsone dens modsætninger. Søren Kierkegaard anskuede begreberne i et mere eksistentielt perspektiv og filosoffen Harald Høffding i et mere filosofisk. Humor og ironi er i den forstand, dvs. set sammenknyttet med mere generelle livs- og adfærdsformer, en moderne affære og formentlig skal det forøgede fokus på humor og ironi også ses i sammenhæng med den moderne tilværelses vilkår: Dels kravet til såkaldt urbanitet i takt med at byerne vokser og bylivet stiller krav om at kunne rumme de mange sammenstød, kontraster, intensiteter og forskelligheder inden for en fortættet ramme, dels kravet til det enkelte individ om at disciplinere sig ved at kunne anskue sig selv udefra og i lyset af andres opfattelser (såkaldt indrestyring). I lighed med den franske filosof Bergson (Le rire /Latteren(1900/1993) se også senere) kastede Sigmund Freud sig også over emnet i begyndelsen af 1900-tallet. Og Freuds tilgang i f.eks. Der Witz und seine Beziehungen zum Unbewussten (1905) er stadigvæk en klassiker i en række henseender. Det er dén - men også flere senere arbejder - bl.a. ved at skelne mellem vits, komik og 17

18 humor (som særkategori), men også ved at beskæftige sig med humorens teknik. Freuds overordnede synsvinkel er på den ene side, at humor generelt dvs. vits, komik, humor er forbundet med en bevidsthedsøkonomi og dermed med et økologisk eller rettere besparende aspekt ved det mentale apparat. En helt afgørende funktion er besparelse af bevidsthedsmæssig energi og dermed en elementær fornemmelse af legende lethed og ubesværethed i tankens flugt og jonglering med ord, forestillinger og begreber lidt på samme måde som i drømmen. På overrumplende vis kommer man uventet nemt fra et forestillingsfelt eller -plan til et andet - i lighed med metaforen, der illuminerer og anskueliggør, ved at se eller vise noget i billedet af noget andet (forskelligt og alligevel lignende). På den anden side danner humor (vits, komik, humor som særbegreb) basis for at kunne føle sig ovenpå, dvs. en overlegenhedsfølelse via distancen til det, vi ler ad, men som vi er indfølt fortrolige med, herunder altså også evnen til at kunne rumme og administrere det modstridende om ikke andet så netop udtrykt i latteren. I mødet mellem modsætninger forløses erkendelsen af, at de er modsætninger, dvs. deres sammenføjning virker både (an)spændende og spændingsudløsende og vækker dermed både lyst og behag. Imidlertid skal man være opmærksom på, at den grundforestilling eller forståelsesramme, som er Freuds udgangspunkt, er én der er blevet til igennem arbejdet med Drømmetydning (1899) og Hverdagslivets psykopatologi (1901 ). Han var netop i den forbindelse blevet opmærksom på, hvordan nogle af de ubevidste grundmekanismer og mønstre, som han fandt gjorde sig gældende i forbindelse med f.eks. drømme og fortalelser, havde kraftige lighedstræk med vittigheder. Hans arbejde med vitsen ligger således umiddelbart efter disse to værker. Overensstemmende er vitsen i Freuds optik funderet på fortrængte eller undertrykte intentioner, som undergår en såkaldt primærprocesforarbejdning og er struktureret af følgende grundmekanismer i det ubevidste: Fortætning og forskydning - og herunder også sanselig konkretisering. 18

19 1. Fortætning i form af: syntetiserende fortætning - ordsyntese eller ordsammensvejsning - modifikation (substitution) - flersidig brug af samme ordmateriale - som helhed og som dele af helheden - i ændret orden - med mindre modifikation dobbeltbetydning - spil på metaforisk > < bogstavelig betydning - ordspil, direkte dobbeltbetydning - betydning som navn og som ting - tvetydighed - dobbelt betydning m. allusion 2. Forskydning. Dvs. at logikken eller tankebanen fordrejes og/eller forskydes i en helt anden retning. Det kan være det skæve ræsonnement. Det kan være fremvisning og udstilling af non-sense (stupiditet) ved at radikalisere ad absurdum (jf. automatisering, se senere) - eller via sammenføjning - eller repræsentation via det modsatte - eller repræsentation via det, der ligner - eller via allusion og indirekte repræsentation Freuds kærneeksempel på fortætning (der er nært beslægtet med fortalelsen) er fra en fortælling af Heinrich Heine, som munder ud i familionært dvs. ordsyntesen eller -sammensvejsningen. Det er den halvfattige småborger Hirsch-Hyacinths pralende beretning om sit nære forhold til den stenrige baron Rothschild:... og ved Gud, der sad jeg ved siden af Salomon Rothschild og han behandlede mig ganske som en af sine egne, ganske familionært. En anden form er dobbeltbetydningen, der typisk genereres i spillet mellem metaforisk (overført) og bogstavelig betydning. Et eksempel: Præsten siger til konfirmanden, da han giver oblaten: Dette er Jesu legeme. Konfirmanden derpå: Må jeg spytte ud, hvis der er ben i. Denne vits kan også angive, at 19

20 elementær vittighed i meget høj grad beror på, hvad Freud ville betegne som regression, dvs. en tilbagevenden til det konkrete og bogstavelige eller sanselige bagom det metaforiske. Mht. forskydning, dvs. hvor tankebanen forskydes i en helt anden retning, så er den mulig når f.eks. et ord har to forskellige betydninger. Freuds eksempel er følgende jødevits: To galiciske jøder møder hinanden uden for byens badeanstalt (efter den almindelige folkefordom havde disse centraleuropæiske jøder ikke ligefrem noget nært forhold til hygiejne og måske heller ikke til legal adfærd): Nå - du har nok været inde at tage et bad?, siger den ene. Taget et bad!? siger den anden bestyrtet: Mangler der da ét? Vitsen spiller på både det ene og det andet fordomsfuldt underforståede mht. de pågældende jøders adfærd, samtidig med at den spiller på dobbeltbetydningen i at tage et bad. Det er dermed realiseringen af morsomheden i denne dobbeltbetydning, der samtidig tillader ytringen af fordommen, som gør vitsen til en vits. Vi skal senere se et parallelt eksempel fra tv-reklamens verden i form at Danske Spils tv-spots (2003), der på lignende vis tillader er spille på/udtrykke en (politisk ukorrekt) fordom om kvinder og fodbold. Det skæve ræsonnement kan også være morsomt ikke mindst hvis det fremkommer ufrivilligt. Fremskridtspartiets Kresten Poulsgaard vil f.eks. sent blive glemt for følgende argument i den kulturelle debat: Danmark er for lille er sprogområde til at kunne huse en kongelig ballet. Drømme er som bekendt heller ikke underkastet normalverdenens krav til logik. Det samme, dvs. tilladelse af ulogik kan siges at gøre sig gældende mht. vittigheden og den vittige adfærd, som ikke er bange for at igangsætte og realisere det totalt ulogiske. Freuds eksempel er anekdoten med de to naboer, hvor den ene har lånt en kedel af den anden. Udlåneren anklager så låneren for at have leveret kedlen tilbage i beskadiget og ubrugelige stand med et hul i bunden. Låneren svarer indigneret, at han ikke har beskadiget kedlen, at der i øvrigt allerede var hul i den, da han lånte den og at han i øvrigt slet ikke har lånt den! Modstriden og ulogikken i en argumentation, hvor argumenterne gensidigt udelukker eller kortslutter hinanden, og hvor den samlede sum er absurd og slår sig selv for munden, har sin særlige form for munterhed via modstriden mellem selve det at argumentere (og dermed påberåbe sig logisk konsistens) og samtidig de facto demonstrere en adfærd, hvor udsagnene dementerer og negerer hinanden indbyrdes. Det tidligere eksempel med BKI-kaffe er en 20

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Tv-reklamer en introduktion til retorik og genre

Tv-reklamer en introduktion til retorik og genre Tema: Fag: Målgruppe: Tv-reklamer Dansk 8. 9. klassetrin Reklamefilm er et væsentligt medie, bl.a. fordi reklamerne har til hensigt at påvirke forbrugerens købsadfærd i forhold til et bestemt produkt.

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Af Jan Lindhardt Uddrag af Tale og skrift. To kulturer, side 34 39, Munksgaard, 1989

Af Jan Lindhardt Uddrag af Tale og skrift. To kulturer, side 34 39, Munksgaard, 1989 Tale og skrift Af Jan Lindhardt Uddrag af Tale og skrift. To kulturer, side 34 39, Munksgaard, 1989 Jan Lindhardt: Tale og skrift. To kulturer (side 34-39) Side 1 af 6 [ ] Ordet er forbi i det øjeblik

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 3. september 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 3. september 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 3. september 2007 Klage over tv-reklame for Canal Digital sendt på TV 2 Nanna Gersov har ved mail

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

En teori om leg og fantasi. 1

En teori om leg og fantasi. 1 Gregory Bateson En teori om leg og fantasi. 1 1. Sproglig kommunikation kan foregå på mange abstraktionsniveauer, som rækker i to retninger fra det tilsyneladende simple betydningsgivende (denotative)

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse 30. oktober 2014 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: TV 2 Jura Klage

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

15 helt sikre måder du mister kunder på. en miniguide du ikke skal følge!

15 helt sikre måder du mister kunder på. en miniguide du ikke skal følge! 15 helt sikre måder du mister kunder på en miniguide du ikke skal følge! Kom for sent. Opfør dig som om mobiltelefonen ikke er opfundet, og undlad at forsøge at give besked om din forsinkelse. Vis din

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 8. juni 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 8. juni 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 8. juni 2007 Klage over tv-reklame for EDC-Gruppen A/S Helium sendt på TV 2/DANMARK Dorthe K. Rasmussen

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere