Ocean, Is og Klimaændringer. Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ocean, Is og Klimaændringer. Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden"

Transkript

1 2009 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 Ocean, Is og Klimaændringer Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden

2 Verdenshavets klima-maskine Hvordan bliver fremtidens klima? Som det fremgår af denne artikel, findes der i havet en klimama- skine, som virker både på kort sigt (60 80 år) og på længere tidsskalaer (> 500 år). Resultater af studier af marine sedimentkerner fra Grønland og Caribien tyder fx på, at afslutningen af Middelalderens Varmetid kan tilskrives interne ændringer i verdenshavet, som ikke direkte hænger sammen med variationer i solens inten - sitet. Det er dog endnu ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang naturlige ændringer i oceanet vil med- eller modvirke mulige effekter af den menneskeskabte globale opvarmning. Hvis smeltevandstilførslen fra Grønland øges og det atmosfæriske cirkula - tionsmønster over Nordatlanten, som antydet i nogle modelforsøg, bliver mere og mere præget af milde regnfulde vintre i Nordvesteuropa, vil en af følgerne være et fald i både temperaturen og saltholdig - heden i Grønlands- og Norskehavet. Den lavere saltholdighed vil føre til en formindsket dybvandsdannelse i Grønlandshavet og dermed føre til en endnu større afkøling i ovennævnte havområder. Det vil muligvis betyde, at Skandinavien får et betydeligt køligere klima. Oceanets interne klima-maskine er således en joker i det (menneskepåvir- kede) klima-spil, og hvis ikke oceanets interne variationer medtages, vil det selv med den bedste computermodellering være svært at forudse, hvad der vil ske med klimaet. Vi vil i artiklen her forklare nogle af de udsving, der igennem tiden har haft indflydelse på vores klima. Foto: Tove Nielsen, GEUS. Foto: Antoon Kuijpers, GEUS. Nutidens vejrprognose og havet Forudsigelse af den fremtidige klimaudvikling og vejrprognoser, der strækker sig fra måneder til år har været en drøm for meteorologer i mange år. Nøjagtige vejrprognoser for længere end nogle dage eller en uge er endnu umulige; men gennem de senere år har man udviklet modeller, som kan estimere det sandsynlige gennemsnitsvejr for den kommende sæson, dvs. om det bliver varmere, koldere, osv. end statistisk set normalt for den pågældende årstid. Des - uden har man udviklet fysiske modeller til at opstille scenarier for fremtidens klima, dvs. mere end 50 år ud i fremtiden. Disse scenarier bruges bl.a. inden for IPCC s (Intergovernmental Panel on Climate Change) vurdering af klimaudvikling i forbindelse med den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. En meget væsentlig faktor for nøjagtigheden af langsigtede vejr- og klimaforudsigelser er for - 2 NR

3 - et geologisk perspektiv fra fortiden til fremtiden En sommerdag på Grønlands østkyst (ovenfor) og i Tromsø (til venstre). De to fotos, som er taget på samme breddegrad og tidspunkt på året (august måned), illustrerer havets indflydelse på klimaet. På vestsiden af Nordatlanten er klimaet præget af koldt polart vand, der strømmer ned fra Arktis, mens varmt vand fra subtroperne, ført med i Golfstrømmen og den Nordatlan - tiske Strøm, præger klimaet på samme breddegrad på østsiden af Nordatlanten. Klimaændringer Klimaet er under forandring og det koster tab i form af menneskeliv, naturressourcer, infrastruktur osv. Der investeres derfor store summer i forskning, der kan gøre os klogere på, hvor klimaudviklingen er på vej hen, så vi kan forsøge at mindske omfanget af konsekvenserne afklimaændringerne. Og der udarbejdes kæmpemæssige computermodeller, som skal forsøge at håndtere de mange forskellige måder, som de enkelte parametre i klimaet påvirker hinanden på. I dette hæfte beskrives det, hvordan man forsøger at måle, hvor meget og hvor hurtigt Indlandsisen i Grønland smelter og at man kan udnytte en lille del af de enorme smeltevandsmængder til at producere energi i vandkraftværker. Vi beskriver også hvordan strømmene i oceanerne påvirker vores klima og at der findes mekanismer og variationer i selve strømnings - mønstret, som måske kan påvirke klimaet til at gå i en hel anden retning, end den, der har været undervejs i flere årtier. Der er således en klima-joker i oceanerne. En anden klimajoker findes på de høje breddegrader, hvor en meget stor del af Jordens kulstofpulje er bundet i jorden og i permafrosten. En opvarmning af dette område kan betyde, at store mængder drivhusgasser bliver frigivet til atmosfæren. ståelse af de langsomme ændringer af oceanernes overfladetemperatur. Især efter Anden Verdenskrig er oceanografiske målinger blevet rutine i store dele af verdenshavene. Dette har ført til, at man har opdaget langsigtede, periodiske ændringer i overfladetemperatur og -saltforhold i Atlanten, som har en tydelig følge for klimaforholdene i landene omkring Nordatlanten. Den mest tydelige sammenhæng mellem havets overfladetemperatur og årstidsbestemte vejrforhold ses dog i troperne, hvor specielt El Niño- (eller La Niña-) fænomenet repræsenterer storskala opvarmning (eller afkøling) af det tropiske østlige Stillehav. Når der hersker normale forhold i dette område, forårsager passatvinden, der blæser fra øst mod vest, at der sker en ophobning af varmt overfladevand i den vestlige del af det tropiske Stillehav, samtidig med at koldt bundvand stiger op mod overfladen i den østlige del, ud for Ecuadors og Perus vestvendte kyster. Det kolde vand er næringsrigt og giver gode betingelser for fiskeriet, der har en lang tradition i området. Men med to til syv års mellemrum sker det, at der opstår en uregelmæssighed i passatvinden og vandet i stedet bliver varmt og iltfattigt og fiskeriet slår fejl. Denne situation kaldes El Niño og har ikke blot en lokal eller regional udbredelse, men efterfølges af store ændringer i de globale mønstre for årstidsafhængig nedbør og regionale atmosfæretemperaturer. Antoon Kuijpers. Seniorforsker, GEUS Redaktøren Marit-Solveig Seidenkrantz. Lektor, Geologisk Institut, Aarhus Universitet NR

4 60 N Labrador Strøm Øst Grønland Str. Norske Strøm 30 N Nordatlantiske Golfstrømmen Strøm Kanariske Strøm Nordækvatoriale Strøm 0 30 S 60 S Antarktiske Circumpolare Strøm Ækvartoriale modstrøm Sydækvatoriale Strøm Brasilianske strøm Benguelastrømmen Sydatlantiske Strøm Antarktiske Subpolare Strøm Aguihas-strømmen Antarktiske Circumpolare Strøm Kilde: Physical Geography.net Varm strøm Kold strøm Den globale havcirkulation med atlantisk varmt vands vej fra det Indiske Ocean til Arktis. Disse temperatur-ændringer i Stillehavet har også stor betydning for dannelsen af tropiske orkaner (cykloner), idet en El Niño-situation, i kombination med en lavere-end-normal havtemperatur i Atlanten ud for Vestafrika, forårsager et fald i hyppigheden af disse cykloner, fordi deres dannelse forudsætter at havtemperaturen er mindst 26,5 o C. For eksempel i år (2009) ser det ud til, at man kan forvente et fald i tropisk orkanaktivitet over Atlanten pga. udviklingen af en ny El Niño og køligt overfladevand ud for Afrikas vestkyst. De varme strømmes påvirkning af vores klima Klimaet i Nordvesteuropa er karakteriseret af en af verdens største temperatur-afvigelser. I Danmark og omkringliggende lande påvirkes vi af 75 N 60 N 45 N 30 N 15 N 90 V 60 V 30 V Overfladetemperaturer i Nordatlanten, vist som gennemsnit for vintrene Temperaturfordelingen illustrerer tydeligt transporten af det varme vand fra Caribien til Vesteuropa. Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter NOAA-CIRES/Climate Diagnostics Center. C effekten af de herskende sydvestlige vinde og det varme overfladevand fra den Nordatlantiske Strøm, som har sin oprindelse i Golfstrømmen og det Caribiske Hav. Strømningsvejen for det atlantiske varme vand begynder dog allerede i Sydatlanten, hvor varmt og saltholdigt vand tilføres fra det Indiske Ocean og strømmer op langs vestkysten af Afrika, inden det drejer over mod det Caribiske område. Det høje saltindhold, som præger Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm, spiller en væsentlig rolle ved dannelse af det Nordatlantiske Dybvand i Grønlands- og Labradorhavet. Dybvandsdannelsen finder nemlig kun sted, når saltholdigt overfladevand afkøles og derved opnår en større massefylde. Det tungere vand synker så ned til den dybde, der svarer til den nye massefylde. Det er kun få steder og hovedsageligt i det nordatlantiske område, hvor saltholdigheden er så høj, at de fysiske betingelser for dybvandsdannelse er til stede. Sammen med koldt og tungt bundvand, dannet ved Antarktis, sørger det Nordatlantiske Dybvand i Grønlandsog Labradorhavet for at opretholde den globale, dybe havstrømscirkulation. Klimaændring gennem tiden som følge af ændret strømning Som nævnt i indledningen til denne artikel findes systematiske målinger af oceanografiske forhold maksimalt ca. 100 år tilbage. Andre statistisk brugbare klimadata dækker desuden sjæl dent mere end de sidste 150 år. Selvom dette er en relativ kort årrække, findes der i disse registreringer dog tydelige beviser for ændringer i klimaet og i oceancirkulationen. Disse ændringer var mest markante sidst i 1920 erne og efter midten af 1980 erne, hvor der forekom en tydelig stigning af både atmosfæretemperaturen på den nordlige halvkugle og temperaturen af overfladevandet i Nordatlanten. Samtidig blev der observeret en betydelig tilbagetrækning af den arktiske havis. Ikke bare i overfladevandet, men også i dyb - vandsdannelsen har man i nyere tid registreret store ændringer, som muligvis kan være halvperiodiske. Dybvandsdannelsen i Labrador havet nåede fx et maksimum i starten af 1990 erne, og der findes indikationer på, at når dybvandsdannelsen her er maksimal, mindskes dyb vandsdannelsen i Grønlandshavet, og vice versa. I den samme periode, som var kendetegnet af kraftige vestenvinde over Nordatlanten om vinteren og milde vintre i Nordvesteuropa, har man registreret et tydeligt temperaturfald og et 4 NR

5 Kort over Nordatlanten med angivelse af de vigtigste områder for dybvandsdannelse i Labrador Havet og Grønlandshavet. VU, den Vestlige Understrøm, er hovedtransportvej mod syd for koldt og tungt dybvand dannet i Labrador Havet og Grønlandshavet, samlet kendt som Nordatlantisk Dyb - vand. DS = Davis Stræde. Kryds markerer område for dybvandsdannelse. Canada Labrador strøm VU Labrador Havet Baffin Bugt DS Nordatlantisk Dybvand Grønland Den Østgrønlandske strøm Irmingerstrømmen Nordatlantisk Dybvand Island Overfladestrømme Dybereliggende strømme Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter Forfatterne, baseret på et bredt kildegrundlag. fald i saltholdigheden i Norskehavet. Dette kan formodentlig tilskrives vestenvindseffekten, som øgede transporten af koldt polarvand ned fra Østgrønlandsstrømmen. Data viser tydeligt samspil mellem havet og atmosfæren Alt i alt viser observationerne fra de sidste 100 år, at der eksisterer et tydeligt sammenspil mellem oceanet og atmosfæren i hele det nordatlantiske område, fra troperne til Arktis. Disse data understreger desuden, at den generelle temperaturstigning over de sidste år karakteriserer klimaforhold, som generelt har været varmere end gennemsnitligt for de forudgående århundreder, der betegnes som den Lille Istid ( e.kr.). Jordens ujævne bane har også betydning Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilke mekanismer, der har spillet en rolle for disse klimaskift. Nogle episoder af ekstrem afkøling under den Lille Istid forekom under forhold med minimum solaktivitet, fx årene omkring 1700 e.kr. (Maunder Minimum), mens korte kuldeepisoder (<5 år) forekom efter store vulkanudbrud. Solen har antagelig været hovedaktør i forbindelse med de store klimaskift mellem istider og mellem - istider (Milankovitch cykliciteter), men også kortere variationer (bl.a. over 88 år og 210 år) i solens styrke som følge af Jordens ujævne rotation ser ud til at have spillet en rolle. Studier af sedimenter fra verdenshavet har dog afsløret at andre variationer, med varigheder af fx 380 år, 550 og 900 år, muligvis kan til- Foto: Antoon Kuijpers, GEUS. Storm i Nordatlanten.. NR

6 30 V A 60 V 90 V 60 V Golf Strømmen PRP V VS 260 Labrador Havet LS 30 V Den Nordatlantiske Strøm Den Nordækvatoriale Strøm Guyanastrømmen 0 V Grønlandshavet ØS 30 V 60 V 30 V Kilde: Forfatterne, baseret på et bredt kildegrundlag. A) Kort over Nordatlanten med angivelse af position af kerne ( ) fra Ameralik Fjord, Grønland og kerne (PRP 07) fra Caribien. Blå linjer viser transportstrømme af koldt overfladevand (Polarvand; ØS = Østgrønlandske Strøm, VS = Vestgrønlandske Strøm, LS = Labradorstrømmen); røde linjer og pile viser hovedtransportvejen af varmt overfladevand i det nordlige og ækvatoriale Atlanterhav E.Kr. Atmosfære-temperaturanomali B -0,4-0,2 0 C Nordlige halvkugle Kilde: Mann and Jones Transport af atlantisk vand til Vestgrønland Polart Vand Atlantisk Vand C E.Kr % Kerne Ameralik Fjord SV Grønland MoV RV MMK MV LI Kilde: Seidenkrantz et al. 2007, 2009 og Kuijpers et al E.kr. D Hav-temperatur i Caribien kold sæson (KS) varm sæson (VS) KS C Kerne PRP 07 Puerto Rico, Caribien VS MV LI MoV Kilde: Kuijpers et al D) Rekonstruktion af havets overflade-temperatur ved Puerto Rico i Caribien (kerne PRP-07, se oversigtskortet). Havets overfladetemperatur er angivet for sommer og vinter. Temperaturerne er rekonstrueret ved hjælp af Artificial Neural Networks - metoden. De højeste temperaturer forekom ikke under Middelalderens Varmetid, men under den Lille Istid, hvilket formodes at være en følge af et negativt NAO ocean-atmosfærecirkulationsmønster (se figuren side 7) under Lille Istid. B) Viser variationer in den nordlige halvkugles gennemsnitlige temperatur for de sidste 2000 år, baseret på klimaindikatorer. Data er vist som anomali i forhold til instrumentelle målte data fra C) Viser variationer i den Vestgrønlandske Strøm og transporten af varmt, saltholdigt vand fra Atlanterhavet mod nord. Opvarmning i dette strømsystem er størst under europæiske kuldeperioder. RV = Romersk Varmetid; MMK = Mørke Middelalders kuldeperiode; MV = Middelalderens Varmetid; LI = Lille Istid; MoV = Moderne Varmetid. Kurven er baseret på forholdet mellem kalkskallede foraminiferer og foraminiferer, hvis skaller består af sammenkittet sand og andet materiale. Materialerne er fra kerne fra Ameralik Fjord, Vestgrønland (se oversigtskortet A). 6 NR skrives ændringer i selve oceanet. Dette gælder også ændringer i styrken af Golfstrømmen, som har væsentlig betydning for transport af varme til det nordlige Nordatlanten. Betydningen af disse indre ændringer i oceanet blev for nylig også bekræftet i et studie udgivet i tidsskriftet Science, hvor monsunaktiviteten i Vestafrika gennem de sidste 3000 år kunne sættes i forbindelse med ændringer af overfladetemperaturen i Atlanten, uden at der samtidig kunne konkluderes en direkte sammenhæng med kendte variationer i solens aktivitet. Afslutning af Middelalderens Varmetid I den nuværende situation med en generel opvarmning siden ca og med tydeligt stigende temperaturer siden 1980 erne er spørgsmålet selvfølgelig, hvad der skete i forbindelse med tidligere varme perioder gennem de sidste ca år. Som tidligere nævnt, har vi i løbet af denne periode haft to varme perioder (Romersk Varmetid og Middelalderens Varmetid), som hver varede år, dog ikke uden korte faser med betydeligt koldere klima. Data fra den grønlandske GISP2-iskerne (Greenland Ice Sheet Project) viser, at den første ekstreme kuldeepi sode under den Lille Istid kan dateres til e.kr. Disse kolde år nævnes også i historiske dokumenter fra Island. Historiske optegnelser af forekomsten af drivis langs Islands nordkyst tyder ydermere på en ca. 200 år lang isfri periode under Middelalderens Varmetid. Isen dukkede op igen omkring år 1200 e.kr., dvs. sidst i Middelalderens Varmetid og næsten 100 år inden det kendte Wolf minimum i solaktivitet ( e.kr.).

7 75 N C N 45 N 30 N 15 N 90 V 60 V 30 V 0 30 Ø Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter Temperatur-anomalier i Nordatlanten (maj 2005), som blev benyttet af Storbritanniens meteorologiske kontor til udarbejdelse af prognose for vintersæsonen , som blev præget af et negativt NAO indeks. Vejret i Danmark var i den pågældende vinter præget af en længere periode med frostvejr sidst på vinteren. Både Labrador Havet og tropisk Nordatlanten samt den østlige del af det Caribiske Hav viser positive temperatur-anomalier. Studier af sedimentkerner fra vestgrønlandske farvande (Ameralik-fjorden ved Nuuk) og det nordøstlige Caribien samt flere lokaliteter fra den sydlige halvkugle viser, at der på dette tidspunkt skete store ændringer i havcirkulationen, som bl.a. betød en opvarmning af havet ud for Vestgrønland (Vestgrønlandsstrømmen). I troperne skete der samtidig en forskydning af den Intertropiske Konvergenszone (ITK) mod en syd - ligere position. ITK er et næsten vindstille område ved ækvator, som adskiller vindene på den nordlige og den sydlige halvkugle, og som flytter sig med solen og årstidernes skiften. Samtidig med ITKs forskydning mod en sydligere position ændrede forholdene sig fra at være præget af hyppige La Niña til mere hyppige El Niño år. Fra milde vintre til kolde Den atmosfæriske cirkulation over Nordatlanten var i Middelalderens Varmetid karakteriseret ved et positivt NAO-indeks. NAO (North Atlantic Oscillation) er et af de vigtigste klimafænomener i det nordatlantiske område og måles som forskellen i lufttrykket mellem Lissabon i Portugal og Reykjavik på Island. Et positivt NAO-indeks betød milde, regnfulde vintre i Nordvesteuropa, en øget stormaktivitet, som bl.a. er dokumenteret i sedimenter fra det øst - lige Canada, Sydgrønland og Island, samt et koldt klima over Baffin Bugt og det nordlige Labradorhavet. En tilsvarende situation blev observeret ved slutningen af sidste århundrede. Middelalderens Varmetid kom til en afslutning, da den atmosfæriske cirkulation over Nordatlanten ændrede sig til et mønster, hvor et negativ NAO-indeks begyndte at blive mere fremherskende. Overgangen til mere hyppige negative NAO-forhold under den Lille Istid viser sig som en positiv havtemperatur-afvigelse i det nord - østlige Caribien. Et tilsvarende mønster med negativt NAO-indeks er også blevet observeret de seneste år, se figuren ovenfor. Konklusion er således, at afslutning af Middelalderens Varmetid ca e.kr. sandsynligvis kan tilskrives ændringer i selve verdenshavene. Lignende ændringer har muligvis også ført til overgangen fra Romersk Varmetid til den Mørke Middelalders kuldeperiode, hvor der ligeledes skete en opvarmning af vandet i Den Vestgrønlandske Strøm. Sammenligning med sidste mellemistid, Eem Selvom Jordens omløbsbane omkring Solen, og dermed Solens indstråling, under sidste mellem - istid (Eem Mellemistid, ca år før nu) var forskellig fra vores nuværende mel lem - istid, Holocæn, findes der muligvis sammenlignelige træk i ocean-atmosfære vekselvirkningen i de to perioder. Studier af sedimenter syd og nord for Grønland-Skotland Ryggen viser betydelige forskelle i havtemperatur over store tidsrum af Eem, med påfaldende høje temperaturer syd for ryggen og samtidig meget lave temperaturer nord for ryggen. Dette kan meget vel forklares med en atmosfærisk cirkulation domineret af et positivt NAO-mønster og øget transport af polarvand fra Den Østgrønlandske Strøm mod øst, sandsynligvis forstærket af store mæng - der af smeltevand fra selve Grønland. Denne smeltevands-tilstrømning kan forventes at have været større pga. højere temperaturer både i atmosfæren og i det dybereliggende atlantiske vand, som fandtes under det overfladenære polarvand og kan måske også forklare de betydelige kuldeepisoder, som prægede dele af Eem Mellemistid i den nordlige del af den Nordatlantiske Region. Historien fortsætter Man kan muligvis forestille sig, at mange læsere, der er nået til vejs ende med denne artikel, vil føle sig efterladt med en fornemmelse af ikke rigtig at have fået en slutning på historien, en samlet konklusion om, at det går den ene eller anden vej med klimaet, set fra et oceanografisk synspunkt. Det er da også rigtigt, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at konkludere noget entydigt. Men ved at sammenligne geo - logiske data, fx fra Middelalderens Varmetid og sidste mellemistid som beskrevet ovenfor, med instrumentelle måledata og modeller af klimaet og oceancirkulation vil det være muligt at forbedre scenariet for den fremtidige klimaudvikling. Dog bliver oceanets indre klima-maskine med sine interne variationer en stor joker, som gør det vanskeligt at producere et meget sikkert scenario.. NR

8 Grønlands Indlandsis og klimaet hvad sker der? Verdenshavet stiger i takt med at Jordens ismasser smelter hurtigere og hurtigere. Indlandsisen i Grøn - land indeholder nok vand til alene at få verdenshavet til at stige med 7 meter, hvis den smeltede helt bort. Selv inden for vores århundrede kan bidraget fra Indlandsisen til havspejlsstigningen i værste fald nærme sig 1 meter. Derfor er der nu sat et nyt, stort overvågningsprogram i gang, der med hjælp fra automatiske målesta - tioner, fly, satellitter og computermodeller skal holde øje med, hvor hurtigt isen i Grønland smelter og hvorfor. Jeg græd da jeg så det! udbrød en argentinsk forsker til en journalist, efter at have set den store Larsen B ishylde brække af fra den ant - arktiske halvø i Dengang kunne man måske godt mene, at reaktionen var lige lovlig sydamerikansk, men de seneste års vedvarende tab af is fra Grønlands Indlandsis har efterhånden også sat følelserne i kog her i det kølige Danmark. Gang på gang kommer Indlandsisens helbred på skærmen, i avisen, i radioen og på nettet. Fra kun at optræde i populærvidenskabelige programmer sent på aftenen er det nu nyhedsstof og en del af den politiske debat om klimaforandringer. Og der er noget at tage fat på: Indlandsisen har i de seneste 6 år ændret karakter i en grad så isforskerne er blevet fuldstændig taget på sengen fra at være nogenlunde i balance, har den indledt en heftig slankekur og har smidt omkring kg pr. år, eller mere end seks millioner kilo i sekundet i gennemsnit. Det er noget, der markant påvirker havets vandstand, selvom verdenshavet dækker omkring to tredjedele af kloden. Faktisk viser observationerne, at smeltevandet fra Indlandsisen nu bidrager 10 gange mere til havstigningen end før år I den seneste rapport fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) udgivet i 2007 har forskerne måttet erkende, at de ikke forstår, hvad der sker med Indlandsisen. Dermed kan de heller ikke forudsige, hvad der vil ske i fremtiden i et endnu varmere klima. Den folkelige og politiske interesse for at forstå, hvad der sker med Indlandsisen, førte i 2007 til at Ministeriet for Klima og Energi søsatte et program til at overvåge Indlandsisens tab af is. Et overvågningsprogram, som ikke blot skal belyse hvor, hvorfor og hvordan afsmeltningen foregår, men i lige så høj grad hvor meget, det drejer sig om og hvor hurtigt, det foregår. Isforskerne (glaciologerne) på GEUS havde da allerede brugt år på at udvikle metoderne og havde derfor en plan parat: Fokus skulle være på massetabet, altså afsmeltning og tab i form af isfjelde Der skulle etableres et netværk af automatiske målestationer på Indlandsisen, nær ved randen, for at forklare hvorfor isen smeltede og hvor meget, det drejede sig om Satellit- og flymålinger skulle give mængden af is, der gik tabt som isfjelde Modeller skulle udvikles for at udnytte observationerne til at beregne det samlede massetab Det enorme antal mindre gletsjere og iskapper uden for selve Indlandsisen skulle observeres ved hjælp af satellitmålinger De indsamlede data skulle være tilgængelige for alle forskere i verden Der skulle gøres en særlig indsats for at formidle resultaterne folkeligt og politisk Denne strategi blev specielt lagt for at få mest muligt ud af de midler, der er afsat til formålet. For eksempel blev måling af den årlige mængde sne, der falder på Indlandsisen, udeladt, fordi et amerikansk program allerede måler på dette. Planen blev således baseret på et tæt samarbejde med andre nationer, en sund økonomisk sans og en god portion opfindsomhed. Fotos: Andres P. Ahlstrøm, GEUS. Hvordan man holder øje med 1,7 mio. km 2 is Den del af naturvidenskaben, vi kalder glacio - logi, dvs. læren om is, er traditionelt et ganske lille forskningsfelt. Gennem tiderne har mennesket fundet de fjerne ismasser fascinerende, men af meget lille betydning for det daglige levebrød. Selv med den stigende interesse for emnet er der i dag kun knap et par håndfulde fas te stillinger indenfor glaciologi i Danmark, der ellers gennem Rigsfællesskabet med Grønland huser verdens ubetinget største nationale isdække. Den danske forskning i glaciologi har dog haft en enorm international gennemslags - kraft: Ideen til, hvordan man gennem iskerneboringer kan udnytte Indlandsisen som et detaljeret arkiv over tidligere tiders temperatur - svingninger er nemlig dansk og derfor er Dan- 8 NR

9 Smeltevandssøer på Indlandsisen. mark med i den absolutte verdenselite. At holde øje med hvad der sker med Grønlands Indlandsis lige nu er dog en helt anden sag der går vi fra iskerneforskningens fokus på fortiden til en meget aktiv nutid, hvor udfordringen er at finde ud af, hvad der sker med hele isdækket lige nu. Indlandsisen er omtrent 1,7 mio. km 2 i areal, svarende til 40 gange Danmarks areal, så det kræver en grundigt gennemtænkt plan, hvis man både skal holde øje med isen og samtidig holde sig inden for budgettets rammer. Under planlægningen af moniteringsprogrammet blev det klart, at Danmark som minimum burde satse på at udfylde de store huller i dataindsamlingen, der eksisterede på trods af den internationale interesse. Paradoksalt nok eksisterede der meget få målinger fra smelte - området, dvs. den smalle rand langs kanten af Andreas Peter Ahlstrøm. Seniorforsker, GEUS NR

10 Energibalancen ved isens overflade Før en isoverflade kan smelte, skal der være et overskud af energi til rådighed og isens temperatur skal være ved smeltepunktet (0 C). Energien ved isoverfladen kommer dels fra solens stråling (kortbølget indstråling, KB ind ) og varmestråling fra atmosfære og skyer (langbølget indstråling, LB ind ), dels fra den direkte kontakt med varm luft (sensibel varmeflux, S) og ved kondensation af vanddamp (latent varmeflux, E). Omvendt forsvinder energien ved isoverfladen dels på grund af reflekteret solstråling (kortbølget udstråling, KB ud ) og udsendt varmestråling fra overfladen (langbølget udstråling, LB ud ), dels fra den direkte kontakt med kold luft (sensibel varmeflux, S) og ved fordampning af vand (latent varmeflux, E). Desuden tabes der energi, hvis isoverfladen er under smeltepunktet og først skal varmes op (varmekonduktion, V). Hvis der findes overskydende energi, benyttes denne til at smelte is til vand (smelteenergi, M). Samlet kan energibalancen ved isens overflade skrives som: M = KB ind - KB ud + LB ind - LB ud + S + L V (S og L kan være negative) Den overskydende energi, der benyttes til at smelte is, føres bort, fordi smeltevandet løber væk i smeltevandsfloder (nogle gange ned i sprækker og under isen) til kanten. Her kan man ofte se imponerende store åbne porte i isen, hvor floderne munder ud. Forholdet mellem den kortbølgede ind- og udstråling kaldes overfladens albedo (α) og er typisk % for is. Foto: Jakob Lautrup, GEUS. Når isen smelter, giver det anledning til mange forskellige isformer, bl.a. denne, som ligner en søhest. LB ind LB ud KB ind KB ud S L V M Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, på basis af oplæg fra Andreas P. Ahlstrøm. 10 NR

11 Stærkt opsprækket is i Indlandsisens randzone. Indlandsisen, hvor smeltevandet dannes. Derimod var der flere målestationer i de store områder på Indlandsisens kolde midte. Forklaringen er simpel: Det er relativt billigt at flyve rundt med et lille fly på ski og tilse målestationer inde på isens midte, mens isranden, der ud over at være præget af voldsomme vejrfænomener, ofte fremstår som et kaos af sprækker, der næsten kun kan nås med helikoptere. Og med en minutpris på kr. er disse meget dyre i drift. Den danske indsats blev derfor koncentreret om randområderne af Indlandsisen, hvorfra et netværk af stationer skulle forsyne forskere i hele verden med de dyrebare data. Hjælp fra rummet Men informationer om afsmeltningen kunne ikke gøre det alene. De hurtigt flydende udløbs - gletsjere fra Indlandsisen bragte nemlig isen igennem smelteområderne og ud til fjordene, hvor den knækkede af som isfjelde. Det tab af Gletsjerspalte i nærheden af en af målestationerne. Fotos: Andres P. Ahlstrøm, GEUS. Indlandsis, som disse isfjelde udgør, ville vi ikke fange med stationerne, så det var nødvendigt at finde en anden måde at måle mængden af isfjelde, der blev kælvet fra Indlandsisen. For at finde denne ismængde, var det nødvendigt at kende både tykkelsen af isen og den hastighed, den flød med ud mod havet. Løsningen blev at finde istykkelsen langs et tværsnit af udløbs - gletsjerne lidt længere inde på isranden og så måle isens bevægelse gennem dette tværsnit. Første trin var at finde istykkelsen ved hjælp af en isgennemtrængende radar placeret ombord på et fly, der fløj hele vejen rundt langs Indlandsisens rand. Allerede i august 2007 fløj radareksperterne fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med et lille tomotorers fly hele vejen henover randen af Indlandsisen med radar og laserudstyr for at måle Indlandsisens højde og tykkelse langs det planlagte tværsnit. Samtidig fløj de ned langs de 20 største udløbsgletsjere fra Indlandsisen, da det som regel er her, man ser de første tegn NR

12 200 m 2 km Tegning: Grafisk, GEUS, efter Andreas P. Ahlstrøm og PROMICE projektteamet Eksempel på et radargram optaget fra fly over Indlandsisen. Radarbølgerne reflekteres fra isens overflade og fra klippen under isen. Nogle gange kan radargrammet vise fine interne årlag i isen. Andre gange er der så mange gletsjersprækker eller så meget vand på overfladen, at energien fra radarbølgen bliver absorberet, så man slet ikke kan se refleksionen fra klippen under isen. Isens overflade Overfladen af grundfjeldet 12 NR på forandringer. Ruten kan ses på kortet på side 14 og et eksempel på de radardata, der blev indsamlet, er vist som et såkaldt radargram i figuren ovenfor. Nogle steder var det ikke muligt for radaren at se klippen under isen, men til gengæld er der langs hele ruten taget meget præcise snapshots af isens højde. Denne højde vil så blive sammenlignet med den højde, der måles langs samme spor på den næste flyvning, planlagt til Højdeændringerne kan i sig selv give os et vigtigt fingerpeg om Indlandsisens tilstand. For at klare det andet trin, at finde isens bevægelse henover denne mange tusinde kilometer lange linje, måtte vi skaffe os hjælp fra rummet. Forskere fra DTU havde allerede i mange år arbejdet med udnyttelse af satellitdata til bestemmelse af isbevægelse og vi fik dem med i projektet og sat i gang med den store udfordring. Selv set fra rummet er Grønland nemlig meget stort og desuden kan isen bevæge sig med alt fra ganske få meter til 14 kilometer om året. For at løse denne opgave skal vi kunne benytte data fra mange forskellige satellitter, både eksisterende og fremtidige. Desuden skal vi kunne beregne både hurtige og langsomme isbevægelser. En opgave, som endnu ingen i verden havde løst i sin helhed. Men også på dette punkt havde danske forskere været på forkant siden begyndelsen i 1960 erne, hvor den første samlede flybårne kortlægning af istykkelsen af det Antarktiske isdække og kort tid derefter også Grønlands Indlandsis, blev udført af danske forskere med en danskbygget radar. Forskere, der også senere udførte en pionerindsats i udnyttelsen af radardata fra satellit til bestemmelse af netop gletsjeres flydning. For at kunne beregne både hurtige og langsomme isbevægelser besluttede forskerne på DTU sig for at kombinere to forskellige metoder. Den langsomme bevægelse kan kortlægges meget præcist med en teknik, der kaldes repeattrack interferometrisk syntetisk aperturradar. Metoden består i, at man tager to radarbilleder af den samme isoverflade inden for kort tid. Isoverfladen i det første radarbillede vil have et særligt fingeraftryk, som kan genkendes på det næste billede, hvis der ikke er sket for store ændringer i overfladen i mellemtiden (som fx smeltning eller snefald). Fingeraftrykket i radarbilledet består i information om selve radarbølgen, altså om den er på en bølgetop, i en bølge - dal eller et sted ind i mellem. Hvis ikke is - bevægelsen er for hurtig, vil fingeraftrykket have flyttet sig en lille smule på næste billede, det vil sige at bølgedalen måske er blevet til en bølgetop. Da radarbølgen har en kendt bølgelængde (= afstanden mellem to bølgetoppe) vil man derfor kunne sige præcis, hvor meget overfladen har flyttet sig. Begrænsningen i metoden består i, at isen ikke må have bevæget sig mere end afstanden mellem to bølgetoppe i radarbølgen på den tid, der er gået mellem de to radarbilleder. Samtidig må tiden mellem to radarbilleder ikke blive så lang, at isoverfladen ænd - rer sig for meget på grund af smeltning eller snefald. Derfor må man benytte en mere grov metode til de hurtigtflydende områder af Indlandsisen. Her sammenligner man også to radarbilleder af samme område, taget inden for kort tid. Men i stedet for at se på radarbølgen, ser man blot på billedets intensitet altså hvor meget isoverfladen reflekterer, når man belyser den med radarstråling. Sådan et radarbillede minder lidt om et almindeligt foto, bortset fra at der i radarbilledet opstår et mønster, der får det til at se grovkornet ud. Dette mønster kan ofte genfindes på efterfølgende billeder og flytningen af mønsteret kan så omsættes til isbevægelse. Flytningen af tydelige træk i overfladen, fx gletsjerspalter eller smeltevandssøer, kan selvfølgelig også benyttes til bestemmelse af isbevægelsen. De første forsøg med en sådan beregning af både hurtige og langsomme isbevægelser har allerede fundet sted på forsøgsbasis på DTU. Den endelige software til beregning af isbevægelsen vil være færdigudviklet i løbet af i år. Når både fly- og satellitdata har givet resultater, vil man kende såvel tværsnittet som has - tigheden af isen henover tværsnittet. Ud fra denne information kan man beregne, hvor meget is, der passerer igennem tværsnittet. Det vil dog være nødvendigt at kende afsmeltningen mellem tværsnittet lidt inde på isen og dér, hvor isfjeldene knækkede af, så den afsmeltede is kan trækkes fra den mængde is, der passerede tværsnittet og til sidst give den korrekte mængde isfjelde. Heldigvis havde vi jo netop fået bedre styr på afsmeltningen gennem det nye netværk af stationer på isranden.

13 Måling af isens tykkelse Isens tykkelse måles ved en kombination af laser- og radaropmåling. Afstanden mellem flyet og isoverfladen måles ved at skyde et glimt laserlys afsted og så måle hvor lang tid det tager, før refleksionen kommer tilbage. Da hastigheden af lyset gennem luften kan beregnes meget præcist, kan afstanden måles med 5 cm s nøjagtighed. Afstanden mellem flyet og klippen under isen måles ved at sende radarbølger ud, som har den egenskab at de kan trænge gennem isen. Radarbølgen reflekteres af både is- og klippeoverfladen og afstanden måles ud fra samme princip som med laserlyset. Afstanden målt med radar har en nøjagtighed fra 5 m til 40 m alt efter forholdene. Istykkelsen beregnes så ved at trække de to afstandsmålinger fra hinanden. Et såkaldt INS-instrument holder styr på flyets orientering i luften og to GPS-instrumenter giver flyets position, så de målte afstande bliver absolutte højder i forhold til Jordens midte. GPS Laser Gletsjer Radar Grundfjeld Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS, på basis af oplæg fra Andreas P. Ahlstrøm. Men vi mangler gletsjere! Så var der tjek på Indlandsisen. Men hvad med de talrige gletsjere og iskapper på Grønland, som ligger uden for Indlandsisen? Anslået til omkring gletsjere, udgør de en imponerende mængde is, uanset de ikke syner af meget, når de ligger lige op til Indlandsisen. Alligevel er disse ismasser stort set ikke taget med i de hidtidige beregninger af gletsjeres og iskappers bidrag til havspejlsstigninger, fordi den eksisterende viden om dem har været forholdsvis begrænset. I det lange løb vil Indlandsisen spille en langt større rolle, men lige nu bidrager verdens mindre iskapper og gletsjere faktisk mere til havspejlsstigningen end Grønlands Indlandsis og Antarktis til sammen. For at få styr på alle Grønlands mindre glet - sjere og iskapper var det nødvendigt at etab - lere en pålidelig database. Produktionen af en sådan database ville dog tage mange år, på grund af den nødvendige grad af detalje og det NR

14 Gigantiske isfjelde strandet ved mundingen af Ilulissat Isfjord Kronprins Christian Land Thule Melville Bugt Tegning: Grafisk, GEUS, efter Andreas P. Ahlstrøm og PROMICE projektteamet Disko Kangerlussuaq 60 Nuuk Qassimiut 50 Tasiilaq 250 km Scoresby Sund PROMICE stationer Amerikanske stationer Hollandske stationer Flyverute Stationsnetværket på Indlandsisen. Ved hver af de danske stationer indsamles der 6 gange i timen døgnet rundt informationer om klimaet og isens afsmeltning. Data sendes direkte hjem til isforskerne i Danmark via satellitsendere, så man løbende kan måle, hvor hurtigt isen smelter og samtidig forklare hvorfor. Hvor langt er vi så kommet? Det nye overvågningsprogram fik navnet PRO- MICE, en engelsk forkortelse for Programmet for overvågning af Grønlands Indlandsis. Der blev samlet et internationalt forskerteam og sammen gik vi i lag med projektet. Her i 2009, to år senere, er vi halvvejs i etableringen af det fulde program, som er planlagt til at være fuldt kørende fra I løbet af de to første år har vi fået etableret 10 ud af 14 planlagte stationer på Indlandsisen. De sidste 4 stilles op i løbet af de næste to år. Netværket af stationer er vist på figuren til venstre, der også viser de amerikanske og hollandske stationers placering. Vi har samtidig videreudviklet stationernes design, se figuren nedenfor. Det er en meget stor udfordring at få stationerne til at overleve storme, snemasser og issmeltning nogenlunde intakte fra de bliver stillet op til de bliver besøgt igen. Forhåbentlig kan der med tiden ske en udvikling, så stationerne overlever lidt længere, og ikke skal tilses så ofte som nu. Besøgene ved stationerne er nemlig noget at det allerdyreste ved overvågningen. Ét af stederne, i Sydøstgrønland, kan vi nå stationerne med hundeslæder. Det er billigere og giver mere tid ved stationerne, fordi helikopterens taxameter ikke står og tikker i mellemtiden. Da det samtidig er mere miljøvenligt og involverer den lokale befolkning aktivt, er det nu blevet en fast tur hvert forår, se fotos side 15. Et andet sted, i det østlige Nordgrønland, er der in- 14 NR enorme antal gletsjere. Her viste sig dog en hidtil overset mulighed. På GEUS var man nemlig samtidig ved at lægge sidste hånd på en digital kortlægning af Grønlands topografi. En kortlægning, der havde taget mange års hårdt arbejde. Det viste sig, at gletsjere og iskapper var markeret på en særskilt måde, ligesom søer, kystlinjer og vandløb havde deres egne signaturer. Kortene var baseret på flyfotos fra slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne og kunne dermed også danne basis for en sammenligning med nutidige kort fra satellitdata. Oplysningerne om gletsjernes og iskappernes lokalisering og udbredelse kunne trækkes over i vores egen database og så kunne vi endelig komme i gang Illustration: Grafisk, GEUS, efter Andreas P. Ahlstrøm og PROMICE projektteamet Kortbølget stråling (ind/ud). 2 Langbølget stråling (ind/ud). 3 Stationens hældningsmåler. 4 Satellit-sender. 5 Vindhastighed og -retning. 6 Snehøjde (sonar). 7 Lufttemperatur og relativ fugtighed. 8 Trykmåler til registrering af afsmeltning (ablation). 9 Solpanel Boks med GPS og dataloggere. 12 Batteriboks. 13 Istemperaturmålere 0-10 m. 14 Måling af afsmeltning (ablation) med sonar og stager. En målestation på Indlandsisen i Syd østgrønland.

15 Fotos: Andres P. Ahlstrøm, GEUS. Besøg til en af stationerne i Sydøstgrønland bliver gjort med hundeslæde. gen helikoptere inden for en radius af 1000 km, der ville kunne løse opgaven. Derfor har vi her planlagt at komme til stationerne med snescootere fra Station Nord, en lille dansk militærsta - tion ved kysten af Nordgrønland. I det hele taget er et godt samarbejde med det danske militær en forudsætning for succes, når der arbejdes så fjernt fra befolkede områder. Folk skal da vide det! Når man vælger at bruge omkring 5 mio. kr. årligt fra den danske statskasse på at overvåge Indlandsisen, skal det også være klart, hvorfor man gør det! Formålet er naturligvis i første omgang at levere viden til politikere og beslutningstagere. Men i et demokrati som Danmark er det forskernes pligt at bringe deres viden ud til befolkningen på forståelig vis det er jo i princippet derfor samfundet understøtter forskningen. I vores tilfælde er det en viden, der er efterspurgt mange vil gerne vide, hvad der sker med Indlandsisen og klimaet, så de har noget konkret at forholde sig til. For at dele ud af vores viden er vi nu på vej med en internetbaseret introduktion til hele spørgsmålet om Indlandsisens tilstand og hvordan den hænger sammen med ændringerne i klimaet og selvfølgelig også til selve overvågningsprogrammet. På hjemmesiden promice.org kan man foreløbig se den mest basale information og fx se, hvad temperaturen er lige nu på Indlandsisens nordøstligste udkant. Senere hen følger udviklingen af en dedikeret internetbaseret undervisningspakke til elever og lærere i folkeskolen, sponsoreret af Undervisningsministeriet, komplet med opgaver, lærervejledning osv. Indtil da arbejder GEUS glaciologer med at holde foredrag på skoler og i foreninger og med at indvie journalister og filmfolk i deres arbejde som polarforskere. Der har allerede været flere film - hold med GEUS på feltarbejde på isen og TV, radio og aviser bringer ofte indlæg om Indlands - isen og klimaændringerne, særligt nu hvor FN s store internationale klimakonference i København nærmer sig. Forhåbentligt kan vi med den danske overvågning af Grønlands Indlandsis bidrage til, at de klimaaftaler, der skal indgås fremover, bliver til på baggrund af en solid viden om den risiko vi står overfor, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil. NR

16 Vandkraft i Grønland Indlandsisen smelter og det hjælper med til at gøre Grønland selvfor - synende med energi fra vandkraft. Men udnyttelsen af vandkraften i en arktisk ødemark, der er udsat for et ekstremt klima, som endda er under hastig forandring, er ikke uden vanskeligheder. Alligevel er vandkraft på vej til at blive den vigtigste energikilde i Grønland. Ud over at sikre energiforsyningen kan vandkraften formentlig også lokke store, udenlandske virksomheder til landet. Potentialet for vandkraft i Grønland er tæt forbundet med afsmeltningen af Indlandsisen. Derfor kan ændringer i klimaet og dermed afsmelt - ningen have direkte økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund. Da Grønland er på vej til at overgå fra at være totalt af hængig af fossile brændstoffer som dieselolie til at blive mere selvforsynende med energi fra vandkraft, bliver problemstillingen endnu vig tigere i de kommende år. For et moderne arktisk samfund som Grønland er en sikker forsyning af energi fuldstændig afgørende. Da Grønland er isoleret fra store fælles forsyningsnet, må energien enten transporteres dertil eller produceres lokalt. Følsomheden overfor udsving i verdensprisen på olie er et stort problem, da man er afskåret fra alternative energikilder og kun har en begrænset lokal lagerkapacitet. Derfor har man i Grønland siden oliekrisen i 1970 erne fokuseret på muligheden for at udnytte vandkraft. I 1970 erne og 1980 erne blev der udført omfattende måleprogrammer af Grønlands Tekniske Organisation (GTO) og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) for at kortlægge mulighederne for vandkraft i Grønland. Efter at Grønland meldte sig ud af EF i 1985, fortsatte man på Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ) et begrænset program for at opretholde de vigtigste måle - serier af klimaparametre og vandføring i elvene. De fortsatte voldsomme udsving i oliepriserne og Kyoto-protokollens fokus på at reducere Fjord Kraftstation Sø Grundfjeld Indlandsisen Principskitse af grønlandsk vandkraftværk. Smeltevand fra Indlandsisen opsamles i søer ved iskanten. Herfra ledes det igennem en tunnel til turbinerne på vandkraftværket. forbruget af fossile brændsler betød, at omlægning til vandkraft blev mere og mere aktuel. Grønlands Hjemmestyre vedtog kort efter en princi - piel beslutning om at satse på vandkraft som Grønlands kommende energikilde. Nogle fåreholdere i Sydgrønland havde allerede i 1970 erne og 80 erne privatejede mikro-vandkraftværker, men det første store, offentligt ejede vandkraftværk blev åbnet i Buksefjorden i 1993 til elforsyning af Nuuk med 30 MW (MW = millioner Watt) og det blev i år 2008 udvidet med endnu en turbine, til 45 MW. Derefter opstod en længere pause i etableringen af nye vandkraftværker, men i 2004 blev der åbnet et vandkraftværk på 1,2 MW i Øst grønlands største by Tasiilaq. I 2008 fik Sydgrønland et vandkraftværk på 7,2 MW, til forsyning af Qaqortoq og Narsaq. I Vestgrønland er et vandkraftværk desuden ved at blive bygget ved Grønlands næststørste by, Sisimiut, der skal forsynes med 15 MW i Der er også fremskredne planer om at bygge et vandkraftværk ved Ilulissat på 22,5 MW. Hvis det bliver politisk god - kendt, forventes det at stå klart i Dermed er Grønland godt på vej til at få en sikrere energiforsyning baseret på lokalt produceret vedvarende energi. Grønlands relativt smalle isfri kystområde er bjergrigt og gennemskåret af dybe fjorde, der ofte går helt ind til Indlandsisen. Det betyder, at potentialet for vandkraft ikke er så stort, som man måske umiddelbart kunne tro. En økonomisk rentabel vandkraftproduktion kræver nemlig rigeligt med vand, der falder fra stor højde, fx fra højtliggende søer. Store højtliggende søer er der ikke mange af i Grønland, men Tasersiaq (mellem Maniitsoq og Kangerlussuaq), i Vestgrønland er en undtagelse: Derfra ville man kunne producere nok energi til at dække hele Grønlands forbrug. Problemet er bare, at de enkelte byer i Grønland ikke er forbundet med et fælles elektricitetsnet. De ligger derimod som isolerede øer, ofte med store indbyrdes afstande og adskilt af dybe fjorde og høje fjelde. Derudover ligger de store potentialer, som ved Tasersiaq langt inde i landet ved Indlandsisen, mens byerne ligger ude ved kysten. Det betyder enorme omkostninger til blot at få elektriciteten ført frem til der, hvor den skal bruges. Hvis et stort potentiale skal udnyttes optimalt, skal al energien kunne bruges på stedet altså må der en meget energiforbrugende virksomhed til. Sådan en virksomhed har meldt sig på banen i form af aluminiumsproducenten Alcoa, der har opført aluminiumssmeltere i forbindelse med vandkraftværker i hele verden, senest i Island. Alcoa ligger i forhandlinger med Grønlands Selvstyre om opførelsen af to vandkraft- Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS, 16 NR

17 Fotos: Henrik Højmark Thomsen, GEUS. Hver sommer smelter der mange meter is fra Indlandsisens randzone. Smeltevandet samles i store rivende floder, der bugter sig ned over isoverfladen. Det meste af smeltevandet ender i store sprækker og huller i isen. Herfra løber vandet i tunneler inde i isen eller under isen hele vejen frem til iskanten, hvor det nogle steder strømmer ud i store søer. Det er fra sådanne søer, man planlægger at lede vandet videre ned til vandkraftværker ved kysten. værker, der skal udnytte de to største potentialer i Vestgrønland og levere strøm til en smelter, der skal bygges i Maniitsoq. Der bliver brug for mere end 500 MW i gennemsnit. Investeringerne i vandkraftværker er både større og mere langsigtede end i et dieseldrevet kraftværk. Derfor er det meget vigtigt at reducere risikoen for en fejlinvestering. Hvis der pludselig ikke kommer så meget vand igennem turbinerne i et vandkraftværk, står man med et stort problem, fordi man ud over den manglende energi, ikke kan få afskrevet investeringerne. Klimaændringer betyder også ændringer i de forhold, der bestemmer, hvor meget vand, der kommer frem til et vandkraftværk. Typisk er det mængden af regn og sne, der er vigtig, men for de største potentialer i Grønland er det smeltevandet fra Indlandsisen, der er afgørende. Indlandsisen udgør et nærmest uudtømmeligt reservoir af vand set i et menneskeligt tidsperspektiv. Hvis klimaet bliver varmere i Grønland, hvad de nuværende globale klimaforandringer tyder på, vil der komme mere smeltevand til eventuelle vandkraftværker. Der, hvor problemet kan opstå er, hvis Indlandsisens rand smelter så langt tilbage, at det medfører ændringer af oplandet til vandkraftværket. Problemet er relativt komplekst, fordi smeltevandet ikke bare løber på isens overflade, men også inde i isen og trænger helt ned til bunden. Her bestemmes vandets vej mod randen primært af tre faktorer: mængden af smeltevand, isens tykkelse og landskabet af fjelde og dale under isen. De to første parametre kan æn - dre sig, hvis klimaet ændrer sig. Vandkraftpotentialet ved Ilulissat I 2008 udførte GEUS en undersøgelse af vandkraftpotentialet for Ilulissat. Oplandet til dette potentiale består mest af Indlandsisens randområde. Her satte vi en isdynamisk model op til beregning af reaktionen på de forventede klimaforandringer. En såkaldt regional klimamodel fra Danmarks Meteorologiske Institut leverede data om de forventede klimaforandringer frem til år Samtidig beregnede vi, hvordan oplandet ændrede sig og hvordan det påvirkede mængden af smeltevand, der kom ud. Heldigvis viste det sig at vandforsyningen var relativt stabil, med en langsom stigning efter nogle år. Men ændringer kan også forekomme ved isranden, når smeltevandet samler sig i ustabile søer. Nær ved isranden, stemmet op mellem isen og landskabet, dannes ofte store søer af smeltevand, der kan tømmes uden varsel. Tømningen sker ved at vandet finder en ny vej under isranden til én af siderne, ved simpelthen at løfte isen, som jo er lettere end vandet. Det var faktisk netop sket for oplandet ved Ilulissat, men heldigvis fandt søens vand blot vej til en anden sø inden for oplandet. Ingen mennesker var i området, da det skete og det var nok godt, for søens vandstand var mere end 20 meter lavere efter det dramatiske isgennembrud. Vandkraften i Grønland er stærkt på vej frem og kan muligvis blive af afgørende betydning for Grønlands indtægter fremover, dels ved at trække energitunge virksomheder til, dels ved at reducere mængden af importeret brændsel. Sam - tidig er det et forskningsområde, der kalder på helt nye metoder og tankegange, fordi Indlands - isen spiller en afgørende rolle for sikkerheden i vandforsyningen. Klimaforandringer og Indlandsisens reaktioner derpå spiller dermed pludselig en stor rolle for Grønlands befolkning her og nu i stedet for blot at være et langsigtet problem for verdens lavtliggende lande. Andreas Peter Ahlstrøm. Seniorforsker, GEUS NR

18 Enorme mængder kulstof bundet i jorden Puljen af kulstof i det terrestriske miljø, land-miljøet, vekselvirker med kulstofpuljerne i vandmiljøet og i atmosfæren. En temperatur - stigning vil givetvis påvirke kulstofpuljen i det terrestriske miljø, men typen af ændringer vil i høj grad afhænge af, hvordan klimaet i øvrigt udvikler sig. Særligt to jordtyper har i denne forbindelse interesse, nemlig histosols og cryosols, som begge har deres store udbredelse på de nordlige breddegrader. Histosols er karakteriseret ved et meget højt indhold af organisk stof og kulstof og cryosols er karakteriseret ved tilstedeværelse af permafrost. En opvarmning af de arktiske og subarktiske områder kan i værste fald føre til at store mængder kulstof frigives til atmosfæren. Jordene med deres kulstof - puljer udgør således en anden væsentlig usikkerhedsparameter i det store klimaspil, som måske kan måle sig med jokeren i havets interne klimamaskine, beskrevet i den første artikel her i bladet. Kulstofudveksling i det terrestriske miljø Alle jorde optager, opbevarer og frigiver organisk kulstof. Puljen af kulstof i det terrestriske miljø (hele klodens jordbund), som beregnes Umættet zone Mættet zone Fotosyntese Landfjorden Planter og dyr (~560 Gt C) Jordbund (~1700 Gt C) Underjord (~700 Gt C) Sedimentære bjergarter Fossil energi (~3500 Gt C) Respiration (Ånding) ned til 2 meters dybde, er vurderet til at være 2400 Gt (milliarder tons), fordelt på 1700 i jordbunden og 700 i underjorden. Vegetation og fauna antages at indeholde yderligere 560 Gt kulstof. Til sammenligning er atmosfærens kulstofpulje beregnet til omkring 750 Gt, se figuren ovenfor. Således er mængden af organisk kulstof bundet i jorden mere end fire gange den kulstofmængde, der findes i Jordens fauna og vegetationsdække og mere end tre gange så stor som den, der findes i atmosfæren. Atmosfære (~750 Gt C) Overfladenær afstrømning Grundvandsafstrømning Afbrænding af fossil brændsel Opløsning Fotosyntese Havet Øvre hav Respiration Opløst kulstof (~920 Gt C) Udfældet kulstof Dybhavet (~3700 Gt C) Havsedimenter Fossil energi Kulstofpuljerne og udvekslingen i land-hav-atmosfære-systemet. Bemærk, at der også er store kulstofmængder indeholdt i havet. (Ånding) Mængden af organisk kulstof i jorden varierer i tid og sted, bestemt ved balancen mellem tilførsel og tab. Kuldioxid tilføres fra luften via fotosyntese og indlejres i jorden som planteres - ter og fauna. Kulstof tabes i forbindelse med nedbrydning af bl.a. organisk materiale og frigives som kuldioxid (CO 2 ) under iltrige forhold og som metan (CH 4 ) under iltfrie forhold. Til tider vil nedbrydningen af organisk stof endvidere føre til dannelse af den meget kraftige drivhusgas N 2 O (lattergas). Tegning: Annabeth Andersen, GEUS, efter D. Hillel og C. Rosenzweig, CSA News Omsætning af organisk stof 18 NR I iltrige jorde bliver organisk stof omsat under frigivelse af CO 2. I vandmættede jorde, hvor ilt kun langsomt trænger ned, foregår omsætningen af organisk stof uden ilt under dannelse af CH 4, der frigives til atmosfæren. Metan kan dog også, efter iltning, frigives til atmosfæren i form af CO 2. Når optøede jordlag i permafrostområder genfryser efter sommersæsonen, vil vandet udvide sig under dannelse af is. Derved fortrænges gasser fra porer og hulrum ud i atmosfæren gennem sprækker og planterødder. Undersøgelser i Grønland har således vist, at der i forbindelse med efterårets indfrysning af tundraen sker en afgivelsen af CH 4 svarende til hele sommerens produktion af metan.

19 Histosols Histosols består af organisk materiale, der er blevet ophobet, fordi dannelsen af organisk materiale overstiger nedbrydningshastigheden, enten fordi jordtemperaturen er lav eller fordi jorden pga. et stort vandindhold er iltfattig. Begge faktorer nedsætter mikroorganismernes aktivitet. Akkumulationen af det delvist omsatte organiske stof giver jorden en mørk brun eller sort farve. Histosols forekommer i boreale (nordlige nåletræsregion) og subarktiske områder og dækker omkring 1,5 millioner km 2 svarende til ca. 1 % af det samlede landareal og med et beregnet indhold af organisk C på 312 Gt, eller 18 % af den jord- bundne pulje af organisk C. Når Histosols tørrer ud i et varmere og tørrere klima vil omsætningen af det organiske stof frigive store mængder CO 2 til atmosfæren. Cryosols Også kaldet gelisols dannes i permafrost-områder. I disse jorde forekommer vand primært i form af is, hvorfor processerne i jordbunden domineres af forskellige frost-tø mekanismer, der resulterer i en rodet lagdeling. Det samlede areal med cryosols er ca. 12 millioner km 2 svarende til ca. 9 % af det samlede landareal. Kulstofpuljen er på ca. 240 Gt organisk kulstof, eller ca. 14 % af den totale kulstofpulje i alle jorde. Hvis disse jorde tør op, vil de afgive enten metan eller CO 2 til atmosfæren. Kilde: Soil Atlas, Northern Circumpolar Region, JRC I langt de fleste jorde udgør organisk kulstof mindre end 5 % af vægten og det findes primært i topjorden (de øverste cm). Der forekommer betydelige variationer i indholdet af organisk kulstof: fra < 1 % i jorde i tørre områder til > 50 % i vandmættede organiske jorde. Nogle jorde indeholder ligeledes store mængder uorganisk kulstof i form af karbonater fx kalk. Kulstofpuljer og klimaændringer Den terrestriske kulstofpulje, der består af organiske forbindelser med omsætningstider på få dage til mange tusinde år, udgør et meget kompliceret og dynamisk element i jordbunden. Denne pulje vil påvirkes af ændringer i bl.a. atmosfærens indhold af CO 2, nedbør og temperatur og omfanget af disse ændringer vil variere fra sted til sted. En stigende CO 2 -koncentration i atmosfæren øger planteproduktionen og derved også bidraget til jordens kulstofpulje. Men planteproduktionen er også afhængig af tilgængelighed af næringsstoffer og vand. Derfor kan det endelige resultat være såvel en forøgelse som en reduktion af kulstofpuljen. Stigende temperaturer forventes at øge jordens CO 2 -ånding, der er den dominerende proces for jordens tab af kulstof. Tabet af kulstof forventes specielt at berøre jordene på de nordlige breddegrader, hvor nedbrydningsprocesserne hidtil har været begrænset af lave temperaturer. Stigende temperaturer forventes lige - ledes at påvirke indholdet af opløst organisk kulstof og kulstofpuljen i topjorden. Ændringer i nedbøren, både i form af tørke og mere ekstrem nedbørsintensitet, vil i høj grad afhænge af den nuværende hydrologiske situation. For jorde, der er rige på organisk stof, fx histosols, vil en længere tør periode betyde en øget nedbrydning af den eksisterende pulje af organisk stof. Kraftig nedbør vil forøge erosionen og dermed også betyde et fald i puljen af organisk stof. Se boks for en nærmere beskrivelse af histosols. De arktiske permafrost-jorde, cryosols, i bl.a. Sibirien, Canada, Alaska og Grønland indeholder enorme mængder uomsat organisk materiale, der skønnes at indeholde mellem 750 og 950 Gt metan, som kan frigives enten i form af metan, eller iltet som CO 2, hvis en global opvarmning får permafrosten til at tø. De to gasser påvirker klimaet i forskellig grad, idet metan er en mere end 20 gange så kraftigt virkende drivhusgas som en tilsvarende mængde CO 2. Lattergas er endnu kraftigere virkende, ca. 300 gange så kraftig som CO 2. Klimaændringerne vil påvirke de mange og yderst komplekse processer, der hver på deres måde påvirker den terrestriske kulstofpulje. Kompleksiteten illustreres med al tydelighed af, at forskningsresultaterne ikke altid peger i samme retning. Der er således ingen sikre tegn på, at klimaændringerne generelt vil påvirke kul - stof-puljen i enten en negativ eller en positiv retning. Man må derfor forvente store lokale forskelle i, hvorledes udviklingen i udvekslingen af CO 2 mellem atmosfæren og jordbunden vil slå igennem. Vibeke Ernstsen Seniorforsker, GEUS NR

20 Magasinpost UMM ID-nr Foto: Merete Binderup, GEUS. Geocenter Danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. udgiver Geocenter Danmark. Redaktion Geoviden Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Tjek af målestation på Indlandsisen. Foto: Claus Heinberg, RUC. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Institut Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf: PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 5 23 Hav og klima - Atlantens rolle i klimasystemet Oceanerne har en stor rolle i klimaets udvikling. Men beskrivelsen af vandmassernes bevægelser i oceanerne

Læs mere

TEMANUMMER IS OG ENERGI

TEMANUMMER IS OG ENERGI N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER IS OG ENERGI N R. 5 D E C E M B E R 1 9 9 6 Vandkraft og historie Henrik Højmark Thomsen Udnyttelsen af vandkraft er af gammel dato i Danmark. Langt tilbage

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T 110 Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: Sisamanngorneq/Onsdag

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt 2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014 FELTAKTVTETER i GRØNLAND i 04 nformation fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3. Klimaændringer i fortid og nutid

G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3. Klimaændringer i fortid og nutid 2011 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3 Klimaændringer i fortid og nutid Klimaændringer i fortid og nutid Ole Bennike... Geolog, GEUS obe@geus.dk Klimaet har altid ændret sig, men i dag er der grund

Læs mere