BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010"

Transkript

1 1 BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

2 2 KOLOFON Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning. Kommerciel anvendelse af materialet skal ligeledes godkendes af Innovation Lab A/S. Projektansvarlig: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Innovation Lab A/S, Aarhus Finlandsgade 20, 8200 Århus N Analyse & indhold: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Grafisk design Søren Martin Mark Andersen 2010 Innovation Lab A/S Innovation Lab A/S København Rued Langgaards vej København S Tlf. (+45)

3 3 INDHOLD INTRODUKTION...3 RESUME AF FINDINGS... 7 BRUGERPROFILER & BEST PRACTICE CASES...10 SEGMENTER & GENERELLE BETRAGTNINGER...18 MULIGHEDER & POTENTIALER...28 KONKLUSION & PERPSEKTIVERINGER... 34

4 INTRODUKTION 4

5 Nota / Introduktion 5 UNGE ORDBLINDE I DANMARK FORMÅL: > At skabe viden om unge ordblindes behov og muligheder for at deltage i samfundet > At identificere barrierer > At identificere metoder til at nå de unge > At etablere en model, der sikrer varig videndannelse og dialog mellem bibliotekerne og brugergruppen MÅL: > At give ordblinde børn og unge let og attraktiv adgang til viden, oplevelser og læring via bibliotekerne. > At sikre, at bibliotekspersonale er klædt på til at møde denne brugergruppe på gruppens præmisser, så brugernes lige adgang til viden styrkes.

6 Nota / Introduktion 6 EKSISTERENDE VIDEN PHD afhandling af Aase Holmsgaard, DPU 2007 VILJEN TIL LÆSNING LÆSEVANSKE- LIGHEDER, BELYST GENNEM ET ERFAR- INGSPERSPEKTIV Beskæftiger sig med emner som rummelighed, selvtillid, tid og vilje ud fra dialoger med elever, forældre og lærere. Nota, Oktober 2009 SKAB DIG! En dag med fokus på de unge ordblinde, arrangeret af Nota. Forkusgrupper med elever fra Ordblindeinstituttet og efterskoleelever fra forskellige efterskoler rundt omkring i Danmark, der alle har særligt fokus på ordblindhed og læse-/skrivevanskeligheder. Skole og lærere: Alle de unge, der deltog i workshoppen, har mere eller mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de, at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer en person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder. Motivation: De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskeligheder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den forbindelse. Ideer og ønsker: De unge ønsker sig hjælpemidler, der Ligner noget fra det 21. århundrede. De ønsker sig bærbare pc er, hurtige, fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som handicappede. Capacent, December 2009 UDDANNELSESRESULTATER OG MØN- STRE FOR BØRN OG UNGE MED HANDI- KAP Tale-, sprog- og læsehandikap er en blandt ni forskellige kategorier i en større landsdækkende undersøgelse omkring handikappede børns uddannelse. Det er kun de diagnosticerede, der er inkluderet.

7 Nota / Introduktion 7 METODERNE KVALITATIVE VIDEO- INTERVIEWS ANTROPOLOGISK ANALYSE ITERATIV PROCES WORKSHOPS Der er gennemført 18 interviews med 8 ordblinde børn mellem 12 og 16 år, forældre, voksne ordblinde, lærere og myndighedspersoner. Alle interviews er videooptaget til brug under analysen, samt i forbindelse med bearbejdningen af materialet under workshoppen. Alle deltagere er anonymiserede og har givet samtykke til at vise videooptagelserne. Efter udførelsen af interviews over hele landet pågik en længere analyseproces, for at finde frem til de centrale temaer, udfordringer og potentialer. Data er blevet krydskodet for at finde fælles referencer og skabe overblik over kompleksiteten. Denne første analyse følges op med en metode kaldet Video Card Game, hvor data endnu engang bearbejdes. Denne gang med udgangspunkt i projektgruppedeltagernes perception. Ved at åbne og lukke processen flere gange undervejs, opnås et mere præcist mål, der har været udfordret undervejs. Der er tilrettelagt to på hinanden følgende workshops til at omsætte dette materiale. Den første til at erfare og forstå dybden, kompleksiteten og detaljerne i materialet. Den næste for at idegenerere på baggrund af den erfarede viden. Målet med sidstnævnte er at få dannet et antal bud på løsninger/koncepter, der møder udfordringer og potentialer i materialet.

8 RESUME AF FINDINGS 8

9 Nota / Introduktion 9 TEMA OVERSIGT GENERELLE TEMAER > Coping-mekanismer og viljen til viden > Frontstage og Backstage En dans omkring stigma > Motivationsfaktorer UDFORDRINGER > Lærernes manglende viden på området > Specialefagenes udfordringer > Skolebibliotekernes trængsler > Manglende konsensus i kommuner og på landsplan > Redskabernes manglende helhed > Forældrenes ressourcer eller fravær af samme > Almen viden og fællesskab Sociale konsekvenser for unge ordblinde > Fra barn til voksen uden tekst Håb og drømme MULIGHEDER > Notas nye rolle > Forbilleder og motiverende indgangsvinkler > Teknologiske muligheder

10 SEGMENTERINGER & GENERELLE BETRAGTNIGNER 10

11 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 11 FÆLLES COPING- MEKANISMER Ifølge sociologen Erving Goffman udtænker man automatisk strategier for at dække over miskrediterende informationer om selvet såsom passing, hvor man netop forsøger at passere for noget andet end det, man traditionelt opfattes som. Der er også coping-strategier som covering, hvor man forsøger at dække over de miskrediterende infromationer om selvet. I denne kontekst viser det sig hos de unge, ved at de fx ikke fortæller om deres problemer, ikke vil identificeres med dem, da det medfører stigma. I stedet forsøger de at passere for at være normale unge i visse kontekster, for at høre til og blive en del af fællesskabet, eller forsøger at dække over informationen om ordblindhed. Der eksisterer i psykologien klassifikationer af disse coping-strategier og -mekanismer. Nærmest alle levende væsner benytter sig af coping-strategier. Mest synligt er det ved fysiske lidelser, fx hunde, der lærer sig at gå på tre ben. Når man skal hjælpe folk med specifikke problemer, kan det dog være en klar fordel, at holde sig disse evner for øje. Der kan være stor værdi i at lære af andres erfaringer, såvel som at gøre sig bevidst, at man rent faktisk mestrer opgaver, man ellers troede umulige dog via alternative metoder. Kilde: Erving Goffman, 1963: Stigma, Wikipedia, Coping Skill, Karen Horney, A Psycoanalyst s Search

12 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 12 COPING HOS BRUGERNE De unge udvikler alle deres egne mekanismer til at håndtere deres vanskeligheder. Vi har valgt at betegne dem netop som mekanismer og ikke som strategier, da det er noget, der sker latent i individet det er for de unge ikke en bevidst eller refleksiv handling. For de ældre kan det fremstå som en strategi, fordi de refleksivt ser tilbage på deres skolegang og hvordan de tacklede de udfordringer, der var forbundet med deres læsevanskeligheder. Nogle af disse mekanismer synes at være fælles på tværs af de involverede, andre mere kønsopdelte eller personorienterede. INGEN FAGLIGE FÆLLESSKABER Af fællesstrategier skal fraværet af faglige fællesskaber nævnes. Der er sjældent relationer med klassekammerater omkring faginteresser eller involvering i gruppearbejde. Til gengæld, er oplevelsen af fællesskab og interessen for faglighed stor, når der er tale om ligesindede. Det vil sige at der er stor åbenhed i de rum, hvor de andre har samme eller lignende udfordringer, men megen lidt dynamik i de rum, hvor utilstrækkelighederne træder tydeligere frem som en anormalitet. SUCCESBÅRNE RELATIONER Mange af de unge finder altså deres egne fællesskaber, enten i regi af andre i samme situation, eller gennem andre succesoplevelser som sport, spejder, online computerspil osv. De unge vælger således relationer, hvor de kan præstere og hvor de ikke underpræsterer. Angsten for at fejle eller blive identificeret med et stigma synes at drive de unge til denne strategi. UDENADSLÆRE OG FREMLÆGGELSE Flere af de unge såvel som de voksne ordblinde har for at kompensere for manglende læsefærdighed udviklet en stor evne til at lære både tekster og matematiske formler udenad. Denne udenadslære bruges til at håndtere skolegangen og de timer, hvor læsefærdighederne ikke rækker til at følge med. Ved at lytte sig frem, mentalt affotografere og lære udenad er de i stand til at følge noget af undervisningen og deltage på lige fod med de andre. Et eksempel er diktat, hvor de unge vha. udenadslære er i stand til at opnå flere korrekte svar og dermed succes og anerkendelse. Udenadslæren tilskrives også en evne til at fremlægge materiale i timerne hos nogle af de unge. Coping-mekanismen er medvirkende til at de unge får nogle succesoplevelser i skolen. Styrken i at fremlægge er også med til at fremme goodwill blandt klassekammeraterne i forhold til gruppearbejde og lighedsprincippet om at alle i gruppen skal bidrage på lige fod. KLOVNERIER Unge såvel som forældre og voksne nævner klovnerier som en del af de coping-mekanismer, der gøres brug af. Med kloverierne opnås en goodwill hos de andre i klassen, og de kan medvirke til at opretholde en form for fællesskab i timerne, og gør det muligt at indgå i gruppearbejdsrelationerne.

13 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 13 COPING SEGMENTERING SLEMME, SLEMME PIGER > Udelukkende piger > Forsvarsposition som udgangspunkt > Hårde i filten socialt > Deres helle er ofte ridning Der viser sig i analysen at være nogle coping-mekanismer blandt de ordblinde, som ikke gælder alle, men delvis er bundet op på køn og delvis på personlighed og øvrige omstændigheder. TØSEDRENGE > Udelukkende drenge FÆLLES COPING- MEKANISMER KLASSENS KLOGE KLOVN > Begge køn > Selektive omkring deres venner > Vil gerne ses som hele mennesker > Har ikke venner blandt klassekammerater. Relationer ligger andetsteds. > Ofte tydelig hos sent diagnosticerede > Lærer lektierne udenad for ikke at falde igennem fagligt > Benytter humor som stødepude og mediator

14 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 14 FRONTSTAGE OG BACKSTAGE Fra både unge ordblinde, som voksne ordblinde, fremgår det, at der i deres hverdag foregår en afvejning af, hvad de skal vise frem og fortælle. Det er altid meget situationsbestemt, hvilken del af sig selv, de vælger at fortælle om. Afsløringen af at være ordblind sker kun i specielle situationer og når der er etableret en tryg ramme. I det Goffmanske perspektiv kan man se på dette ud fra begreberne frontstage og backstage. I begrebet frontstage søger man at opretholde et fælles indtryk i en situation, mens backstage henviser til det, der er uforeneligt med frontstage, og som bliver holdt tilbage. En voksen ordblind fortæller, at det ikke er noget, der fortælles om ved fx jobsamtaler og heller ikke nødvendigvis i forbindelse med arbejdet. Det er ikke noget, der er offentligt kendt, og man vælger så at sige selv, hvad man vil præsentere og for hvem. Dette er også nævnt af flere af de unge ordblinde, der ikke i alle situationer offentliggør deres ordblindhed. Denne skelnen mellem front- og backstage er netop et udtryk for det samfundsmæssige stigma, der følger med klassifikationen ordblind. Denne mere eller mindre bevidste strategi om at holde noget af sin identitet skjult, er meget essentiel for at imødekomme de unge i deres udfordring! En nedbrydning af eksisterende stigma har lange udsigter, men bør tages op. I mellemtiden kan vi desuden fokusere på at hjælpe de unge i de kontekster, hvor de trives og hvor de motiveres! Kilde: Ervin Goffman, 1959: The Presentation of Self in Everyday Life, Wikipedia:

15 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 15 MOTIVATIONSFAKTORER Der er for de unge ordblinde en række faktorer, som samlet set er centrale motivationsfaktorer. Det er alle strategier, som kan og delvis bør anvendes i hverdagens folkeskole og i generelt arbejde med de læsebesværede unge. > Anerkendelse / respekt det hele menneske! > Forældres aktive rolle > Succesoplevelser > Forbilleder / rollemodeller > Fællesskaber / social anerkendelse > Stigmaet som ordblind (=DUM) motiverer flere til en øget faglig indsats > Øget viden i samfundet om ordblindhed

16 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 16 GEOGRAFISKE OFFENTLIGE LØSNINGSMODELLER Randers: CD-ord til udlån på biblioteket Herning: Alle elever har bærbar pc med CD-ord Fyn: Handling frem for diagnose Frederiksberg: Tænker i helheder og handler aktivt Andre modeller: Den grimme ælling KLO Kristelig Litteratur Organisation Frederiksberg Basen

17 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 17 TERMINOLOGIER Gennem undersøgelsen har det vist sig, at der er forskellige termer på spil, når der tales om ordblinde. En voksen ordblind bruger betegnelsen It-læser eller PC-læser, når han fortæller om at være ordblind, mens flere lærere taler om læsevanskeligheder mere end ordblindhed. Blandt alle de adspurgte var det et fåtal, der kendte den medicinske betegnelse, dysleksi. Ingen af de unge kendte betegnelsen og flere af dem forbandt ordet med en sygdom. Som en ung sagde: Det lyder som anoreksi. Den manglende konsensus medfører en del uklarhed og forvirring hos både pårørende og det øvrige samfund. En samlende betegnelse eller en klarlægning af betydningerne, vil kunne øge forståelsen af udfordringerne hos samfundet generelt.

18 UDFORDRINGER & BARRIERER 18

19 Nota / Udfordringer & barrierer 19 UDFORDRINGER - SKOLEN LÆRERNES MANGLENDE VIDEN Der er ikke nok viden i skolerne blandt lærere om ordblindhed. Der er ikke enighed om, hvad dette skyldes, men flere nævner et manglende fokus fra seminarierne. Dette resulterer i, at mange børn med læsevanskeligheder får for mange nederlag i skolen, som, såfremt de går videre i specialklasser, får betydning for deres første år som forstået ordblind eller læsesvag, samt at mange diagnosticeres for sent eller smutter igennem uden hjælp. For nogle lærere mangler der videndeling med andre erfarne undervisere eller eksperter. Skolerne isolerer den fornødne viden og bygger oven på samfundets stigma. Det viser sig ligeledes centralt, at man sætter ind i forhold til at eleverne får hjælpemidler, men stadig forventes fx at deltage i traditionel diktat, hvilket ikke er muligt. Hjælpemidlerne anvendes ofte ikke optimalt, da lærerne ikke har erfaringer i at håndtere dem eller undervise i og med dem. I forhold til den manglende viden blandt lærere, fortæller en lærer på Ordblindeinstituttet, at de gerne vil dele viden, men: jeg har ikke fået nogen henvendelser overhovedet jeg tror, det drukner i alt det andet de ordblinde er jo en minoritet på almindelige skoler LÆRERE OG SKOLEN I dag synes der at være en generel uklarhed omkring opfattelsen af mulighederne for at hjælpe ordblinde unge. Her nævnes forskellige grunde som økonomi, kompetencer og tid. Mange skoler har 1-2 speciallærere, der skal gribe alle de børn, der viser tegn på læsevanskeligheder og alle de børn der viser tegn på andre udfordringer som ADHD mm. Dette understreger tendensen til at centralisere viden om området og håndteringen af det de øvrige lærer reflekterer derfor ikke tilstrækkeligt over potentielle problemer, da det forventes, at andre håndterer det. LÆRERNES VIDEN OM IT OG TEKNIK Det fremgår af undersøgelsen, at en af de eksisterende barrierer i dag er it og teknik og lærernes manglende viden inden for de to områder. Her er der tale om det helt praktiske område: Man ved ikke, hvordan man scanner, hvordan man lige afspiller [ ] man ved ikke, hvordan man overfører lydfiler til ipod og andre afspillere [ ] og det gør det svært. (Læsevejleder). Der er således mangel på undervisere, der mestrer hjælpemidlerne og kan hjælpe børnene i hverdagen.

20 Nota / Udfordringer & barrierer 20 DET FRI SKOLEVALG Nogle adspurgte fortæller, at det fri skolevalg fortolkes forskelligt fra kommune til kommune. Visse steder tolkes det således, at man selv kan vælge skole, men selv skal finansiere transporten til f.eks. Ordblindeinstituttet. Hverken skolerne eller forældrene er således bekendt med deres muligheder eller deres rettigheder/pligter i konteksten. SKOLEBIBLIOTEKET Skolebibliotekerne lider under de kraftige besparelser, som viser sig både på materialesiden og muligheden for at bruge tid på at møde eleverne og motivere dem til yderligere læsning hjemme. Der er ingen af de involverede skolebiblioteker, der ligger inde med materiale til de ordblinde, men det kan bestilles. Dette kræver dog en efterspørgsel eller en engageret bibliotekar, der tager affære. Eleven møder således en barriere i den potentielle lyst til at give litteraturen og læsning en chance. FREMMEDSPROG OG SPECIALFAG De største udfordringer for mange af de læsebesværede børn er dansk og engelsk, hvilket kan hænge sammen med, at en stor procentdel af timerne går med netop disse to fag. For mange er sprogfagene og specialfag som fx biologi og fysik også en stor mundfuld. I sidstnævnte eksisterer mange fremmedord, som eleverne har svært ved at lære, og generelt er der ringe materiale inden for begge områderne. Desuden er lærerne i disse fag sjældent vidende om de læsebesværedes specifikke behov, endsige de krav, som eleverne har på hensyntagen og hjælpemidler. Samtidig er mange unge glade for naturfagene og matematik, fordi de i det mindre klasser ikke oplever samme udfordringer som i de mere teksttunge fag. Det er lettere for dem at forholde sig til fakta, men i de større klasser udfordres de mere. SEN DIAGNOSE For mange af de adspurgte gælder det, at de relativt sent har fået stillet diagnosen ordblind. Den sene diagnose er med til at forstærke følelsen af ikke at høre til, at være dum og dermed de mange nederlag, der er ligger i bagagen. Hvorvidt den sene diagnose skyldes lærernes manglende viden, kommunernes behandlingstid eller indskolingen er uklart, men der er enighed om, at en meget tidligere diagnose kan give de unge den fornødne ballast i form af redskaber og forklaringsmodeller og samtidig sikre, at de ikke lider de mange nederlag, der er med til at kortslutte deres motivation for at lære. COPING-STRATEGIER For skolen kræver de unges coping-strategier særlig bevågenhed, da de unges coping-strategier kan være en medvirkende faktor til de ofte relativt sene diagnoser af læsevanskelighederne. Når de unge anvender coping-strategier for at kompensere for de manglende læsefærdigheder, kan de ubevidst være medvirkende til at deres udfordring overses. DANSK SOM FREMMEDSPROG I undersøgelsen har det vist sig at der i forhold til ordblindhed og generelle læsevanskeligheder er en hel specifik anden gruppe, der også skal fokuseres på: børn og unge af anden etnisk herkomst, for hvem dansk ikke er modersmålet. Her forstærker læsevanskelighederne udfordringerne i at lære et nyt sprog i skrift og tale.

21 Nota / Udfordringer & barrierer 21 UDFORDRINGER - OFFENTLIGT MANGLENDE KONSENSUS OM DIAGNOSE Det fremgår af flere interviews, at der er stor forskel på, hvorledes de forskellige kommuner tackler diagnosen ordblindhed. Flere nævner, at man på Fyn ikke anerkender ordblindhed som diagnose og problematiserer dette. På Fyn forklarer en læsekonsulent at dette skyldes, at en diagnose stigmatiserer eleverne og på Fyn ønsker man i stedet at se på elevens behov og tilgodese disse. Den manglende konsensus giver dog et meget broget billede af børnenes muligheder, samt gør det svært at gennemskue for forældre samt støttepersoner, hvad der reelt er muligt og hvem man henvender sig til. KEND DIN BIBLIOTEKAR Et par af forældrene nævner de offentlige biblioteker som en god løsning for indhentning af ekstra litteratur til deres børn. Udfordringen er dog, at servicen ikke er konsistent over landet og at den er meget personbåret. Det vil sige, at oparbejder man en relation til en bibliotekar, er det som oftest denne, der er bibringer af en positiv oplevelse, frem for et gennemgående billede af service. KOMMUNERS VALG AF REDSKABER OG BRUGEN HERAF Af interviewene fremgår det, at der er stor forskel på hvorledes kommunerne tackler ordblindhed både i forhold til anerkendelse og uddeling af hjælpemidler. Hos nogle af de adspurgte voksne og forældre er der enighed om, at der bør gøres noget på overordnet niveau, hvis man vil sikre, at alle med læsevanskeligheder og ordblindhed får samme muligheder. Her gælder mulighederne både i forhold til selve skolegangen, men også i forhold til hvornår de ordblinde kan beholde de redskaber, de har fået udleveret. Flere af de adspurgte voksne og forældre har nævnt, at udleverede redskaber skal afleveres efter folkeskolen, for så at blive visiteret til nye redskaber i gymnasiet og igen på videregående uddannelser. Dette beskrives som en stressfaktor, fordi man hver gang skal sætte sig ind i en ny type redskab. Samtidig er der en diskrepans i forhold til hvorledes, man udleverer hjælpemidler og hvorvidt man hjælper brugeren med hjælpemidlerne. Mange fortæller, at de får udleveret en It-rygsæk, men ikke helt har styr på, hvad den kan. Der synes at være en skævvridning i forhold til at udlevere materialer og ikke undervise i brugen af disse. En lærer på

22 Nota / Udfordringer & barrierer 22 Ordblindeinstituttet bemærker, at It-rygsækken ikke kan stå alene, men kræver en grundig instruktion. INTERNE KOMMUNALE FORSKELLE Eksempler på forskelligheden i udleveringen af redskaber ligger ikke kun på kommunalt niveau, men også på skoleniveau. Der er eksempler på folkeskoler, der ligger mindre end 3 km fra hinanden, hvor den ene skole udleverer It-rygsække og arbejder med elevernes læsevanskeligheder, mens den anden skole hverken gør brug af It-rygsække eller arbejder med elevernes læsevanskeligheder. Flere forældre fortæller, at dette er et problem, eftersom de som forældre jo ikke ved, om børnene har læsevanskeligheder, når de starter i skole. Og når barnet er startet i skole, er det stressende for både forældrene og børnene at flytte. SAMFUNDSSTIGMA Blandt de involverede brugere er der bred enighed om offentlighedens manglende viden om og forståelse for læsevanskeligheder. Dette medfører ofte en manglende anerkendelse eller direkte fejltolkning af de læsebesværede. De anses som værende dumme og som ude af stand til at være fuldt engageret i samfundet. Flere af de adspurgte efterlyser meget mere oplysning til samfundet om ordblindhed, og fremhæver dette som en vigtig brik i den anerkendelse, der savnes. KOMMUNERNES BEHANDLINGSTID Kommunernes lange behandlingstid og dermed den lange udredning i forhold til elever med læsevanskeligheder har stor betydning for både forældre og de unge. For de unge betyder det en følelse af manglende anerkendelse i skolerne både hos lærer og andre elever i klassen, og for forældrene betyder det en følelse af at rende panden mod en mur. Undersøgelsen har vist, at det har stor betydning, hvorvidt der er tale om ressourcestærke forældre eller ej. Dette har igen betydning for, hvornår den unge hjælpes videre i systemet og bliver anerkendt som en ung med vanskeligheder. For lærerne har dette også betydning, idet de udtaler, at den lange udredning og ofte mangel på kommunikation fra kommunen betyder, at de ikke kan sætte en handleplan i gang for at afhjælpe problemerne for den unge. Der ligger en latent forståelse af læsning som en naturlig evne og dermed af dem, der ikke kan eller har svært ved det, som værende mindre begavede. Som en lærer udtrykker det: Det tages for givet, at kulturel egenskab som læsning mestres af alle

23 Nota / Udfordringer & barrierer 23 UDFORDRINGER - REDSKABER OG NOTA REDSKABER Mange fortæller, at de har svært ved eller slet ikke forstår sprogversioneringen i CD-ord. Det betyder, at mange af de ordblinde børn ikke evner hverken engelsk eller tysk, da de ikke har haft mulighed for at anvende lærebøgerne. NOTA SOM REDSKAB Det er overraskende få, både blandt elever, forældre og lærere, der kender til Notas eksistens. De, der har stiftet bekendtskab med Nota, har gjort det ved et tilfælde og ikke gennem en fællesindgangsvinkel, fx biblioteket eller skolen. Der er udbredt enighed om, at scannerpennen ikke virker efter hensigten. Dette er noget både forældre og lærere henviser til. Selve ideen med pennen er god, men funktionaliteten er ikke pålidelig. Sidst men ikke mindst er der relative problemer med it generelt. Specielt blandt de almindelige lærere, der ikke forstår almen brug af scannere eller CD-ord og derfor ikke kan hjælpe børnene i gang. De ressourcestærke forældre sætter sig frivilligt ind i redskaberne, men mange børn ventes tabt pga. de generelt manglende it-færdigheder hos de voksne. Børnene selv har nemmere ved at gå til redskaberne, men behøver dog introduktioner, for at få det optimale ud af dem. Det er derfor få, der benytter Nota. Det skyldes dog også, at nogen godt ved, Nota eksisterer, men ikke kommer skridtet videre til at få gode læseoplevelser eller vejledning i brugen barriererne for brug synes for høje. Nota er ikke synlig i konteksten, og når man finder det, er tilmeldingen i sig selv en hindring og dernæst er det nye format en overvindelse og en hæmsko. De der læser/lytter, gør det lige så gerne gennem almindelige lydbøger på cd rom eller podcast. Der er dog en klar fordel i muligheden for at skrue op og ned for hastigheden af læsestemmen, specielt i skolemæssig brug. Ligesom den naturlige stemme er langt at foretrække fra den computergenererede CD-ord-variant.

24 Nota / Udfordringer & barrierer 24 UDFORDRINGER - FORÆLDRENE FORÆLDRENES RESSOURCER Det er blevet klart, at forældrenes ressourcer har stor betydning i forhold til, om deres barn får hjælp eller ej. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt, og efter udredningen presser de på for at barnet får de hjælpemidler stillet til rådighed, som det har krav på, og også at lærerne sørger for at overholde de aftaler, der er indgået. Her er det ofte forældrene der presser på for at sikre at deres barn får den hjælp, det har brug for. Og de unge beretter, at forældrenes indsats betyder meget. Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Hovedparten af tiden skyldes dette ifølge lærerne ikke, at forældrene ikke har interessen, men at de måske selv er ordblinde eller har læsevanskeligheder og derfor ikke kender til de muligheder, der eksisterer. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt. Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Her har nogle skoler en ordning, så der tilknyttes en voksen kontaktperson til barnet, som kan sikre den fremadskridende handling, der er behov for, og som også kan støtte barnet i forhold til de nederlag, barnet oplever undervejs.

25 Nota / Udfordringer & barrierer 25 UDFORDRINGER - DE UNGE ANERKENDELSE Alle de unge involverede beretter om de udfordringer, de har haft og de nederlag, de har måttet lide. For de fleste gælder disse nederlag i perioden op til at de blev diagnosticeret, fordi de herefter fik redskaber og forklaringsmodeller, der kunne redegøre for deres udfordringer. Nederlagene er med til at forme hele skolegangen og lysten til læring. Nederlagene har stor betydning for både de unge og deres forældre. Her er nogle forældre udfordret af at de selv er ordblinde og kan genkende nederlagene fra deres egen opvækst, hvor de ikke fik den støtte og opbakning, der var behov for. ALMEN VIDEN OG UNGDOMSBØGER De unge kommer ofte til at mangle almen viden, fordi de trækkes ud af timerne i forskellige fag, og ofte fag de kan lide og som de kan håndtere. Der er konsensus om, at der mangler litteratur til målgruppen, som både tilgodeser teenageinteresser og den almene viden, man kommer til at mangle. Som en lærer udtrykker det: Man mangler jo som ordblind den almene viden, som man kan tilegne sig igennem bøger de har jo ikke haft de samme muligheder. Det manglende udvalg er med til at forstærke den manglende lyst til læring, når de unge ikke har mulighed for at læse bøger til deres målgruppe. SOCIALE KONSEKVENSER Både de unge, forældrene og de voksne ordblinde nævner, at det er et problem, at børn trækkes ud af undervisningen i den almindelige klasse - især fordi de ofte trækkes ud af fag, de godt kan lide. Dette mindsker deres almene viden, rokker ved normalitetsbegrebet og gør, at de føler sig anderledes. Samtidig er det med til at højne følelsen af stigmatisering og egen mangelfuldhed. De lærer, at de ikke er normale ligesom alle de andre. Samtidig fjernes de fra den sociale kontekst, der er i klassen. Som en voksen ordblind udtrykker det: Jeg blev stemplet som dum, og så fik jeg noget ekstra hjælp, Man skal passe meget på, at man ikke bliver taget ud, så man mister det sociale. Jeg ville hellere have deltaget i den normale undervisning med hjælpemidler, så jeg kunne få det hele med jeg mistede noget, fordi jeg var et andet sted.

26 Nota / Udfordringer & barrierer 26 En anden beretter at det var ydmygende og akavet at blive trukket ud af undervisningen. Fjernelsen af børnene fra stamklassen medfører således sociale såvel som faglige konsekvenser en pris, man skal være sig bevidst i valget af tilbud. FREMMEDSPROG ELLER INTET SPROG For alle de interviewede unge gælder det, at de ikke bryder sig om de stemmer, der ligger i CD-ord for hhv. engelsk og tysk. For de fleste har det betydet, at de endnu ikke mestrer sprogene på det aldersmæssige niveau, de befinder sig, og for nogle betyder det, at de på vej ud af folkeskolen hverken kan tale sprogene eller forstå dem. Ud over de unges modvilje mod redskabet ligger der en generel mangel i undervisning af brugen af CD-ord. Sproglærerne tager ofte for givet at børnene mester CD-ord selv om den i sprogversionen kræver en reintroduktion. SOCIALE MEDIER PÅ TRODS Næsten alle adspurgte unge gør brug af sociale medier. Her er det især Facebook, der er i fokus. De bruger de sociale medier vha. deres hjælpemidler, der hjælper med at stave, når de skriver. Flere af dem er ligeglade med, at de staver forkert, for det gør andre, som godt kan skrive, også. Det er socialt accepteret at skrive forkert, men svært at være med, hvis man ikke deltager i de sociale sammenhænge. Samtidig er der hos de læsebesværede en taknemmelighed over, hvordan hjælpemidlerne gør dem i stand til at kommunikere bredt.

BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010 1 BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010 2 KOLOFON Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning.

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Overlevering, workshops og foredrag!... 2. Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2

Overlevering, workshops og foredrag!... 2. Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2 Møde Innovation Lab, 25. maj 2010 Tilstede: Thea, Trine, Simon, Bente og Bolette Status!... 1 Overlevering, workshops og foredrag!... 2 Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2 Materialer,

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling Gademægling Hvad er gademægling? Gademægling er et kriminalpræventivt projekt, som arbejder på at give unge i socialt udsatte boligområder redskaber til at løse og undgå konflikter. De unge er primært

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS 24. FEBRUAR 2011

BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS 24. FEBRUAR 2011 BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS NOTA 24. FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort Epinion... 3 2. Generelle spørgsmål... 4 3. Spørgsmål skolen... 9 4. Spørgsmål læsevanskeligheder/ordblindhed...

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Unge ordblinde i hele landet

Unge ordblinde i hele landet Unge ordblinde i hele landet Udgangspunkt På Nota oplever man i disse år en meget stor tilgang af unge ordblinde. Problemet er, at de meldes ind, men i mange tilfælde forbliver inaktive. Folkebibliotekerne

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

NOTA BRUGERTEST AF MOBILAFSPILLER LYSTRUPHAVE EFTERSKOLE, 22/11/11

NOTA BRUGERTEST AF MOBILAFSPILLER LYSTRUPHAVE EFTERSKOLE, 22/11/11 1 NOTA BRUGERTEST AF MOBILAFSPILLER LYSTRUPHAVE EFTERSKOLE, 22/11/11 2 INDHOLD! Indledning! Metoder og proces! Elevtest Funktionalitet Brugsscenarier Design Rating! Lærertest Funktionalitet Brugsscenarier

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Suveræne skoler i Lejre Kommune Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad gjorde den bedste læremester eller underviser, du har haft? Hvordan skiller du

Læs mere