BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010"

Transkript

1 1 BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

2 2 KOLOFON Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning. Kommerciel anvendelse af materialet skal ligeledes godkendes af Innovation Lab A/S. Projektansvarlig: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Innovation Lab A/S, Aarhus Finlandsgade 20, 8200 Århus N Analyse & indhold: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Grafisk design Søren Martin Mark Andersen 2010 Innovation Lab A/S Innovation Lab A/S København Rued Langgaards vej København S Tlf. (+45)

3 3 INDHOLD INTRODUKTION...3 RESUME AF FINDINGS... 7 BRUGERPROFILER & BEST PRACTICE CASES...10 SEGMENTER & GENERELLE BETRAGTNINGER...18 MULIGHEDER & POTENTIALER...28 KONKLUSION & PERPSEKTIVERINGER... 34

4 INTRODUKTION 4

5 Nota / Introduktion 5 UNGE ORDBLINDE I DANMARK FORMÅL: > At skabe viden om unge ordblindes behov og muligheder for at deltage i samfundet > At identificere barrierer > At identificere metoder til at nå de unge > At etablere en model, der sikrer varig videndannelse og dialog mellem bibliotekerne og brugergruppen MÅL: > At give ordblinde børn og unge let og attraktiv adgang til viden, oplevelser og læring via bibliotekerne. > At sikre, at bibliotekspersonale er klædt på til at møde denne brugergruppe på gruppens præmisser, så brugernes lige adgang til viden styrkes.

6 Nota / Introduktion 6 EKSISTERENDE VIDEN PHD afhandling af Aase Holmsgaard, DPU 2007 VILJEN TIL LÆSNING LÆSEVANSKE- LIGHEDER, BELYST GENNEM ET ERFAR- INGSPERSPEKTIV Beskæftiger sig med emner som rummelighed, selvtillid, tid og vilje ud fra dialoger med elever, forældre og lærere. Nota, Oktober 2009 SKAB DIG! En dag med fokus på de unge ordblinde, arrangeret af Nota. Forkusgrupper med elever fra Ordblindeinstituttet og efterskoleelever fra forskellige efterskoler rundt omkring i Danmark, der alle har særligt fokus på ordblindhed og læse-/skrivevanskeligheder. Skole og lærere: Alle de unge, der deltog i workshoppen, har mere eller mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de, at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer en person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder. Motivation: De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskeligheder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den forbindelse. Ideer og ønsker: De unge ønsker sig hjælpemidler, der Ligner noget fra det 21. århundrede. De ønsker sig bærbare pc er, hurtige, fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som handicappede. Capacent, December 2009 UDDANNELSESRESULTATER OG MØN- STRE FOR BØRN OG UNGE MED HANDI- KAP Tale-, sprog- og læsehandikap er en blandt ni forskellige kategorier i en større landsdækkende undersøgelse omkring handikappede børns uddannelse. Det er kun de diagnosticerede, der er inkluderet.

7 Nota / Introduktion 7 METODERNE KVALITATIVE VIDEO- INTERVIEWS ANTROPOLOGISK ANALYSE ITERATIV PROCES WORKSHOPS Der er gennemført 18 interviews med 8 ordblinde børn mellem 12 og 16 år, forældre, voksne ordblinde, lærere og myndighedspersoner. Alle interviews er videooptaget til brug under analysen, samt i forbindelse med bearbejdningen af materialet under workshoppen. Alle deltagere er anonymiserede og har givet samtykke til at vise videooptagelserne. Efter udførelsen af interviews over hele landet pågik en længere analyseproces, for at finde frem til de centrale temaer, udfordringer og potentialer. Data er blevet krydskodet for at finde fælles referencer og skabe overblik over kompleksiteten. Denne første analyse følges op med en metode kaldet Video Card Game, hvor data endnu engang bearbejdes. Denne gang med udgangspunkt i projektgruppedeltagernes perception. Ved at åbne og lukke processen flere gange undervejs, opnås et mere præcist mål, der har været udfordret undervejs. Der er tilrettelagt to på hinanden følgende workshops til at omsætte dette materiale. Den første til at erfare og forstå dybden, kompleksiteten og detaljerne i materialet. Den næste for at idegenerere på baggrund af den erfarede viden. Målet med sidstnævnte er at få dannet et antal bud på løsninger/koncepter, der møder udfordringer og potentialer i materialet.

8 RESUME AF FINDINGS 8

9 Nota / Introduktion 9 TEMA OVERSIGT GENERELLE TEMAER > Coping-mekanismer og viljen til viden > Frontstage og Backstage En dans omkring stigma > Motivationsfaktorer UDFORDRINGER > Lærernes manglende viden på området > Specialefagenes udfordringer > Skolebibliotekernes trængsler > Manglende konsensus i kommuner og på landsplan > Redskabernes manglende helhed > Forældrenes ressourcer eller fravær af samme > Almen viden og fællesskab Sociale konsekvenser for unge ordblinde > Fra barn til voksen uden tekst Håb og drømme MULIGHEDER > Notas nye rolle > Forbilleder og motiverende indgangsvinkler > Teknologiske muligheder

10 SEGMENTERINGER & GENERELLE BETRAGTNIGNER 10

11 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 11 FÆLLES COPING- MEKANISMER Ifølge sociologen Erving Goffman udtænker man automatisk strategier for at dække over miskrediterende informationer om selvet såsom passing, hvor man netop forsøger at passere for noget andet end det, man traditionelt opfattes som. Der er også coping-strategier som covering, hvor man forsøger at dække over de miskrediterende infromationer om selvet. I denne kontekst viser det sig hos de unge, ved at de fx ikke fortæller om deres problemer, ikke vil identificeres med dem, da det medfører stigma. I stedet forsøger de at passere for at være normale unge i visse kontekster, for at høre til og blive en del af fællesskabet, eller forsøger at dække over informationen om ordblindhed. Der eksisterer i psykologien klassifikationer af disse coping-strategier og -mekanismer. Nærmest alle levende væsner benytter sig af coping-strategier. Mest synligt er det ved fysiske lidelser, fx hunde, der lærer sig at gå på tre ben. Når man skal hjælpe folk med specifikke problemer, kan det dog være en klar fordel, at holde sig disse evner for øje. Der kan være stor værdi i at lære af andres erfaringer, såvel som at gøre sig bevidst, at man rent faktisk mestrer opgaver, man ellers troede umulige dog via alternative metoder. Kilde: Erving Goffman, 1963: Stigma, Wikipedia, Coping Skill, Karen Horney, A Psycoanalyst s Search

12 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 12 COPING HOS BRUGERNE De unge udvikler alle deres egne mekanismer til at håndtere deres vanskeligheder. Vi har valgt at betegne dem netop som mekanismer og ikke som strategier, da det er noget, der sker latent i individet det er for de unge ikke en bevidst eller refleksiv handling. For de ældre kan det fremstå som en strategi, fordi de refleksivt ser tilbage på deres skolegang og hvordan de tacklede de udfordringer, der var forbundet med deres læsevanskeligheder. Nogle af disse mekanismer synes at være fælles på tværs af de involverede, andre mere kønsopdelte eller personorienterede. INGEN FAGLIGE FÆLLESSKABER Af fællesstrategier skal fraværet af faglige fællesskaber nævnes. Der er sjældent relationer med klassekammerater omkring faginteresser eller involvering i gruppearbejde. Til gengæld, er oplevelsen af fællesskab og interessen for faglighed stor, når der er tale om ligesindede. Det vil sige at der er stor åbenhed i de rum, hvor de andre har samme eller lignende udfordringer, men megen lidt dynamik i de rum, hvor utilstrækkelighederne træder tydeligere frem som en anormalitet. SUCCESBÅRNE RELATIONER Mange af de unge finder altså deres egne fællesskaber, enten i regi af andre i samme situation, eller gennem andre succesoplevelser som sport, spejder, online computerspil osv. De unge vælger således relationer, hvor de kan præstere og hvor de ikke underpræsterer. Angsten for at fejle eller blive identificeret med et stigma synes at drive de unge til denne strategi. UDENADSLÆRE OG FREMLÆGGELSE Flere af de unge såvel som de voksne ordblinde har for at kompensere for manglende læsefærdighed udviklet en stor evne til at lære både tekster og matematiske formler udenad. Denne udenadslære bruges til at håndtere skolegangen og de timer, hvor læsefærdighederne ikke rækker til at følge med. Ved at lytte sig frem, mentalt affotografere og lære udenad er de i stand til at følge noget af undervisningen og deltage på lige fod med de andre. Et eksempel er diktat, hvor de unge vha. udenadslære er i stand til at opnå flere korrekte svar og dermed succes og anerkendelse. Udenadslæren tilskrives også en evne til at fremlægge materiale i timerne hos nogle af de unge. Coping-mekanismen er medvirkende til at de unge får nogle succesoplevelser i skolen. Styrken i at fremlægge er også med til at fremme goodwill blandt klassekammeraterne i forhold til gruppearbejde og lighedsprincippet om at alle i gruppen skal bidrage på lige fod. KLOVNERIER Unge såvel som forældre og voksne nævner klovnerier som en del af de coping-mekanismer, der gøres brug af. Med kloverierne opnås en goodwill hos de andre i klassen, og de kan medvirke til at opretholde en form for fællesskab i timerne, og gør det muligt at indgå i gruppearbejdsrelationerne.

13 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 13 COPING SEGMENTERING SLEMME, SLEMME PIGER > Udelukkende piger > Forsvarsposition som udgangspunkt > Hårde i filten socialt > Deres helle er ofte ridning Der viser sig i analysen at være nogle coping-mekanismer blandt de ordblinde, som ikke gælder alle, men delvis er bundet op på køn og delvis på personlighed og øvrige omstændigheder. TØSEDRENGE > Udelukkende drenge FÆLLES COPING- MEKANISMER KLASSENS KLOGE KLOVN > Begge køn > Selektive omkring deres venner > Vil gerne ses som hele mennesker > Har ikke venner blandt klassekammerater. Relationer ligger andetsteds. > Ofte tydelig hos sent diagnosticerede > Lærer lektierne udenad for ikke at falde igennem fagligt > Benytter humor som stødepude og mediator

14 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 14 FRONTSTAGE OG BACKSTAGE Fra både unge ordblinde, som voksne ordblinde, fremgår det, at der i deres hverdag foregår en afvejning af, hvad de skal vise frem og fortælle. Det er altid meget situationsbestemt, hvilken del af sig selv, de vælger at fortælle om. Afsløringen af at være ordblind sker kun i specielle situationer og når der er etableret en tryg ramme. I det Goffmanske perspektiv kan man se på dette ud fra begreberne frontstage og backstage. I begrebet frontstage søger man at opretholde et fælles indtryk i en situation, mens backstage henviser til det, der er uforeneligt med frontstage, og som bliver holdt tilbage. En voksen ordblind fortæller, at det ikke er noget, der fortælles om ved fx jobsamtaler og heller ikke nødvendigvis i forbindelse med arbejdet. Det er ikke noget, der er offentligt kendt, og man vælger så at sige selv, hvad man vil præsentere og for hvem. Dette er også nævnt af flere af de unge ordblinde, der ikke i alle situationer offentliggør deres ordblindhed. Denne skelnen mellem front- og backstage er netop et udtryk for det samfundsmæssige stigma, der følger med klassifikationen ordblind. Denne mere eller mindre bevidste strategi om at holde noget af sin identitet skjult, er meget essentiel for at imødekomme de unge i deres udfordring! En nedbrydning af eksisterende stigma har lange udsigter, men bør tages op. I mellemtiden kan vi desuden fokusere på at hjælpe de unge i de kontekster, hvor de trives og hvor de motiveres! Kilde: Ervin Goffman, 1959: The Presentation of Self in Everyday Life, Wikipedia:

15 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 15 MOTIVATIONSFAKTORER Der er for de unge ordblinde en række faktorer, som samlet set er centrale motivationsfaktorer. Det er alle strategier, som kan og delvis bør anvendes i hverdagens folkeskole og i generelt arbejde med de læsebesværede unge. > Anerkendelse / respekt det hele menneske! > Forældres aktive rolle > Succesoplevelser > Forbilleder / rollemodeller > Fællesskaber / social anerkendelse > Stigmaet som ordblind (=DUM) motiverer flere til en øget faglig indsats > Øget viden i samfundet om ordblindhed

16 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 16 GEOGRAFISKE OFFENTLIGE LØSNINGSMODELLER Randers: CD-ord til udlån på biblioteket Herning: Alle elever har bærbar pc med CD-ord Fyn: Handling frem for diagnose Frederiksberg: Tænker i helheder og handler aktivt Andre modeller: Den grimme ælling KLO Kristelig Litteratur Organisation Frederiksberg Basen

17 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 17 TERMINOLOGIER Gennem undersøgelsen har det vist sig, at der er forskellige termer på spil, når der tales om ordblinde. En voksen ordblind bruger betegnelsen It-læser eller PC-læser, når han fortæller om at være ordblind, mens flere lærere taler om læsevanskeligheder mere end ordblindhed. Blandt alle de adspurgte var det et fåtal, der kendte den medicinske betegnelse, dysleksi. Ingen af de unge kendte betegnelsen og flere af dem forbandt ordet med en sygdom. Som en ung sagde: Det lyder som anoreksi. Den manglende konsensus medfører en del uklarhed og forvirring hos både pårørende og det øvrige samfund. En samlende betegnelse eller en klarlægning af betydningerne, vil kunne øge forståelsen af udfordringerne hos samfundet generelt.

18 UDFORDRINGER & BARRIERER 18

19 Nota / Udfordringer & barrierer 19 UDFORDRINGER - SKOLEN LÆRERNES MANGLENDE VIDEN Der er ikke nok viden i skolerne blandt lærere om ordblindhed. Der er ikke enighed om, hvad dette skyldes, men flere nævner et manglende fokus fra seminarierne. Dette resulterer i, at mange børn med læsevanskeligheder får for mange nederlag i skolen, som, såfremt de går videre i specialklasser, får betydning for deres første år som forstået ordblind eller læsesvag, samt at mange diagnosticeres for sent eller smutter igennem uden hjælp. For nogle lærere mangler der videndeling med andre erfarne undervisere eller eksperter. Skolerne isolerer den fornødne viden og bygger oven på samfundets stigma. Det viser sig ligeledes centralt, at man sætter ind i forhold til at eleverne får hjælpemidler, men stadig forventes fx at deltage i traditionel diktat, hvilket ikke er muligt. Hjælpemidlerne anvendes ofte ikke optimalt, da lærerne ikke har erfaringer i at håndtere dem eller undervise i og med dem. I forhold til den manglende viden blandt lærere, fortæller en lærer på Ordblindeinstituttet, at de gerne vil dele viden, men: jeg har ikke fået nogen henvendelser overhovedet jeg tror, det drukner i alt det andet de ordblinde er jo en minoritet på almindelige skoler LÆRERE OG SKOLEN I dag synes der at være en generel uklarhed omkring opfattelsen af mulighederne for at hjælpe ordblinde unge. Her nævnes forskellige grunde som økonomi, kompetencer og tid. Mange skoler har 1-2 speciallærere, der skal gribe alle de børn, der viser tegn på læsevanskeligheder og alle de børn der viser tegn på andre udfordringer som ADHD mm. Dette understreger tendensen til at centralisere viden om området og håndteringen af det de øvrige lærer reflekterer derfor ikke tilstrækkeligt over potentielle problemer, da det forventes, at andre håndterer det. LÆRERNES VIDEN OM IT OG TEKNIK Det fremgår af undersøgelsen, at en af de eksisterende barrierer i dag er it og teknik og lærernes manglende viden inden for de to områder. Her er der tale om det helt praktiske område: Man ved ikke, hvordan man scanner, hvordan man lige afspiller [ ] man ved ikke, hvordan man overfører lydfiler til ipod og andre afspillere [ ] og det gør det svært. (Læsevejleder). Der er således mangel på undervisere, der mestrer hjælpemidlerne og kan hjælpe børnene i hverdagen.

20 Nota / Udfordringer & barrierer 20 DET FRI SKOLEVALG Nogle adspurgte fortæller, at det fri skolevalg fortolkes forskelligt fra kommune til kommune. Visse steder tolkes det således, at man selv kan vælge skole, men selv skal finansiere transporten til f.eks. Ordblindeinstituttet. Hverken skolerne eller forældrene er således bekendt med deres muligheder eller deres rettigheder/pligter i konteksten. SKOLEBIBLIOTEKET Skolebibliotekerne lider under de kraftige besparelser, som viser sig både på materialesiden og muligheden for at bruge tid på at møde eleverne og motivere dem til yderligere læsning hjemme. Der er ingen af de involverede skolebiblioteker, der ligger inde med materiale til de ordblinde, men det kan bestilles. Dette kræver dog en efterspørgsel eller en engageret bibliotekar, der tager affære. Eleven møder således en barriere i den potentielle lyst til at give litteraturen og læsning en chance. FREMMEDSPROG OG SPECIALFAG De største udfordringer for mange af de læsebesværede børn er dansk og engelsk, hvilket kan hænge sammen med, at en stor procentdel af timerne går med netop disse to fag. For mange er sprogfagene og specialfag som fx biologi og fysik også en stor mundfuld. I sidstnævnte eksisterer mange fremmedord, som eleverne har svært ved at lære, og generelt er der ringe materiale inden for begge områderne. Desuden er lærerne i disse fag sjældent vidende om de læsebesværedes specifikke behov, endsige de krav, som eleverne har på hensyntagen og hjælpemidler. Samtidig er mange unge glade for naturfagene og matematik, fordi de i det mindre klasser ikke oplever samme udfordringer som i de mere teksttunge fag. Det er lettere for dem at forholde sig til fakta, men i de større klasser udfordres de mere. SEN DIAGNOSE For mange af de adspurgte gælder det, at de relativt sent har fået stillet diagnosen ordblind. Den sene diagnose er med til at forstærke følelsen af ikke at høre til, at være dum og dermed de mange nederlag, der er ligger i bagagen. Hvorvidt den sene diagnose skyldes lærernes manglende viden, kommunernes behandlingstid eller indskolingen er uklart, men der er enighed om, at en meget tidligere diagnose kan give de unge den fornødne ballast i form af redskaber og forklaringsmodeller og samtidig sikre, at de ikke lider de mange nederlag, der er med til at kortslutte deres motivation for at lære. COPING-STRATEGIER For skolen kræver de unges coping-strategier særlig bevågenhed, da de unges coping-strategier kan være en medvirkende faktor til de ofte relativt sene diagnoser af læsevanskelighederne. Når de unge anvender coping-strategier for at kompensere for de manglende læsefærdigheder, kan de ubevidst være medvirkende til at deres udfordring overses. DANSK SOM FREMMEDSPROG I undersøgelsen har det vist sig at der i forhold til ordblindhed og generelle læsevanskeligheder er en hel specifik anden gruppe, der også skal fokuseres på: børn og unge af anden etnisk herkomst, for hvem dansk ikke er modersmålet. Her forstærker læsevanskelighederne udfordringerne i at lære et nyt sprog i skrift og tale.

21 Nota / Udfordringer & barrierer 21 UDFORDRINGER - OFFENTLIGT MANGLENDE KONSENSUS OM DIAGNOSE Det fremgår af flere interviews, at der er stor forskel på, hvorledes de forskellige kommuner tackler diagnosen ordblindhed. Flere nævner, at man på Fyn ikke anerkender ordblindhed som diagnose og problematiserer dette. På Fyn forklarer en læsekonsulent at dette skyldes, at en diagnose stigmatiserer eleverne og på Fyn ønsker man i stedet at se på elevens behov og tilgodese disse. Den manglende konsensus giver dog et meget broget billede af børnenes muligheder, samt gør det svært at gennemskue for forældre samt støttepersoner, hvad der reelt er muligt og hvem man henvender sig til. KEND DIN BIBLIOTEKAR Et par af forældrene nævner de offentlige biblioteker som en god løsning for indhentning af ekstra litteratur til deres børn. Udfordringen er dog, at servicen ikke er konsistent over landet og at den er meget personbåret. Det vil sige, at oparbejder man en relation til en bibliotekar, er det som oftest denne, der er bibringer af en positiv oplevelse, frem for et gennemgående billede af service. KOMMUNERS VALG AF REDSKABER OG BRUGEN HERAF Af interviewene fremgår det, at der er stor forskel på hvorledes kommunerne tackler ordblindhed både i forhold til anerkendelse og uddeling af hjælpemidler. Hos nogle af de adspurgte voksne og forældre er der enighed om, at der bør gøres noget på overordnet niveau, hvis man vil sikre, at alle med læsevanskeligheder og ordblindhed får samme muligheder. Her gælder mulighederne både i forhold til selve skolegangen, men også i forhold til hvornår de ordblinde kan beholde de redskaber, de har fået udleveret. Flere af de adspurgte voksne og forældre har nævnt, at udleverede redskaber skal afleveres efter folkeskolen, for så at blive visiteret til nye redskaber i gymnasiet og igen på videregående uddannelser. Dette beskrives som en stressfaktor, fordi man hver gang skal sætte sig ind i en ny type redskab. Samtidig er der en diskrepans i forhold til hvorledes, man udleverer hjælpemidler og hvorvidt man hjælper brugeren med hjælpemidlerne. Mange fortæller, at de får udleveret en It-rygsæk, men ikke helt har styr på, hvad den kan. Der synes at være en skævvridning i forhold til at udlevere materialer og ikke undervise i brugen af disse. En lærer på

22 Nota / Udfordringer & barrierer 22 Ordblindeinstituttet bemærker, at It-rygsækken ikke kan stå alene, men kræver en grundig instruktion. INTERNE KOMMUNALE FORSKELLE Eksempler på forskelligheden i udleveringen af redskaber ligger ikke kun på kommunalt niveau, men også på skoleniveau. Der er eksempler på folkeskoler, der ligger mindre end 3 km fra hinanden, hvor den ene skole udleverer It-rygsække og arbejder med elevernes læsevanskeligheder, mens den anden skole hverken gør brug af It-rygsække eller arbejder med elevernes læsevanskeligheder. Flere forældre fortæller, at dette er et problem, eftersom de som forældre jo ikke ved, om børnene har læsevanskeligheder, når de starter i skole. Og når barnet er startet i skole, er det stressende for både forældrene og børnene at flytte. SAMFUNDSSTIGMA Blandt de involverede brugere er der bred enighed om offentlighedens manglende viden om og forståelse for læsevanskeligheder. Dette medfører ofte en manglende anerkendelse eller direkte fejltolkning af de læsebesværede. De anses som værende dumme og som ude af stand til at være fuldt engageret i samfundet. Flere af de adspurgte efterlyser meget mere oplysning til samfundet om ordblindhed, og fremhæver dette som en vigtig brik i den anerkendelse, der savnes. KOMMUNERNES BEHANDLINGSTID Kommunernes lange behandlingstid og dermed den lange udredning i forhold til elever med læsevanskeligheder har stor betydning for både forældre og de unge. For de unge betyder det en følelse af manglende anerkendelse i skolerne både hos lærer og andre elever i klassen, og for forældrene betyder det en følelse af at rende panden mod en mur. Undersøgelsen har vist, at det har stor betydning, hvorvidt der er tale om ressourcestærke forældre eller ej. Dette har igen betydning for, hvornår den unge hjælpes videre i systemet og bliver anerkendt som en ung med vanskeligheder. For lærerne har dette også betydning, idet de udtaler, at den lange udredning og ofte mangel på kommunikation fra kommunen betyder, at de ikke kan sætte en handleplan i gang for at afhjælpe problemerne for den unge. Der ligger en latent forståelse af læsning som en naturlig evne og dermed af dem, der ikke kan eller har svært ved det, som værende mindre begavede. Som en lærer udtrykker det: Det tages for givet, at kulturel egenskab som læsning mestres af alle

23 Nota / Udfordringer & barrierer 23 UDFORDRINGER - REDSKABER OG NOTA REDSKABER Mange fortæller, at de har svært ved eller slet ikke forstår sprogversioneringen i CD-ord. Det betyder, at mange af de ordblinde børn ikke evner hverken engelsk eller tysk, da de ikke har haft mulighed for at anvende lærebøgerne. NOTA SOM REDSKAB Det er overraskende få, både blandt elever, forældre og lærere, der kender til Notas eksistens. De, der har stiftet bekendtskab med Nota, har gjort det ved et tilfælde og ikke gennem en fællesindgangsvinkel, fx biblioteket eller skolen. Der er udbredt enighed om, at scannerpennen ikke virker efter hensigten. Dette er noget både forældre og lærere henviser til. Selve ideen med pennen er god, men funktionaliteten er ikke pålidelig. Sidst men ikke mindst er der relative problemer med it generelt. Specielt blandt de almindelige lærere, der ikke forstår almen brug af scannere eller CD-ord og derfor ikke kan hjælpe børnene i gang. De ressourcestærke forældre sætter sig frivilligt ind i redskaberne, men mange børn ventes tabt pga. de generelt manglende it-færdigheder hos de voksne. Børnene selv har nemmere ved at gå til redskaberne, men behøver dog introduktioner, for at få det optimale ud af dem. Det er derfor få, der benytter Nota. Det skyldes dog også, at nogen godt ved, Nota eksisterer, men ikke kommer skridtet videre til at få gode læseoplevelser eller vejledning i brugen barriererne for brug synes for høje. Nota er ikke synlig i konteksten, og når man finder det, er tilmeldingen i sig selv en hindring og dernæst er det nye format en overvindelse og en hæmsko. De der læser/lytter, gør det lige så gerne gennem almindelige lydbøger på cd rom eller podcast. Der er dog en klar fordel i muligheden for at skrue op og ned for hastigheden af læsestemmen, specielt i skolemæssig brug. Ligesom den naturlige stemme er langt at foretrække fra den computergenererede CD-ord-variant.

24 Nota / Udfordringer & barrierer 24 UDFORDRINGER - FORÆLDRENE FORÆLDRENES RESSOURCER Det er blevet klart, at forældrenes ressourcer har stor betydning i forhold til, om deres barn får hjælp eller ej. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt, og efter udredningen presser de på for at barnet får de hjælpemidler stillet til rådighed, som det har krav på, og også at lærerne sørger for at overholde de aftaler, der er indgået. Her er det ofte forældrene der presser på for at sikre at deres barn får den hjælp, det har brug for. Og de unge beretter, at forældrenes indsats betyder meget. Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Hovedparten af tiden skyldes dette ifølge lærerne ikke, at forældrene ikke har interessen, men at de måske selv er ordblinde eller har læsevanskeligheder og derfor ikke kender til de muligheder, der eksisterer. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt. Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Her har nogle skoler en ordning, så der tilknyttes en voksen kontaktperson til barnet, som kan sikre den fremadskridende handling, der er behov for, og som også kan støtte barnet i forhold til de nederlag, barnet oplever undervejs.

25 Nota / Udfordringer & barrierer 25 UDFORDRINGER - DE UNGE ANERKENDELSE Alle de unge involverede beretter om de udfordringer, de har haft og de nederlag, de har måttet lide. For de fleste gælder disse nederlag i perioden op til at de blev diagnosticeret, fordi de herefter fik redskaber og forklaringsmodeller, der kunne redegøre for deres udfordringer. Nederlagene er med til at forme hele skolegangen og lysten til læring. Nederlagene har stor betydning for både de unge og deres forældre. Her er nogle forældre udfordret af at de selv er ordblinde og kan genkende nederlagene fra deres egen opvækst, hvor de ikke fik den støtte og opbakning, der var behov for. ALMEN VIDEN OG UNGDOMSBØGER De unge kommer ofte til at mangle almen viden, fordi de trækkes ud af timerne i forskellige fag, og ofte fag de kan lide og som de kan håndtere. Der er konsensus om, at der mangler litteratur til målgruppen, som både tilgodeser teenageinteresser og den almene viden, man kommer til at mangle. Som en lærer udtrykker det: Man mangler jo som ordblind den almene viden, som man kan tilegne sig igennem bøger de har jo ikke haft de samme muligheder. Det manglende udvalg er med til at forstærke den manglende lyst til læring, når de unge ikke har mulighed for at læse bøger til deres målgruppe. SOCIALE KONSEKVENSER Både de unge, forældrene og de voksne ordblinde nævner, at det er et problem, at børn trækkes ud af undervisningen i den almindelige klasse - især fordi de ofte trækkes ud af fag, de godt kan lide. Dette mindsker deres almene viden, rokker ved normalitetsbegrebet og gør, at de føler sig anderledes. Samtidig er det med til at højne følelsen af stigmatisering og egen mangelfuldhed. De lærer, at de ikke er normale ligesom alle de andre. Samtidig fjernes de fra den sociale kontekst, der er i klassen. Som en voksen ordblind udtrykker det: Jeg blev stemplet som dum, og så fik jeg noget ekstra hjælp, Man skal passe meget på, at man ikke bliver taget ud, så man mister det sociale. Jeg ville hellere have deltaget i den normale undervisning med hjælpemidler, så jeg kunne få det hele med jeg mistede noget, fordi jeg var et andet sted.

26 Nota / Udfordringer & barrierer 26 En anden beretter at det var ydmygende og akavet at blive trukket ud af undervisningen. Fjernelsen af børnene fra stamklassen medfører således sociale såvel som faglige konsekvenser en pris, man skal være sig bevidst i valget af tilbud. FREMMEDSPROG ELLER INTET SPROG For alle de interviewede unge gælder det, at de ikke bryder sig om de stemmer, der ligger i CD-ord for hhv. engelsk og tysk. For de fleste har det betydet, at de endnu ikke mestrer sprogene på det aldersmæssige niveau, de befinder sig, og for nogle betyder det, at de på vej ud af folkeskolen hverken kan tale sprogene eller forstå dem. Ud over de unges modvilje mod redskabet ligger der en generel mangel i undervisning af brugen af CD-ord. Sproglærerne tager ofte for givet at børnene mester CD-ord selv om den i sprogversionen kræver en reintroduktion. SOCIALE MEDIER PÅ TRODS Næsten alle adspurgte unge gør brug af sociale medier. Her er det især Facebook, der er i fokus. De bruger de sociale medier vha. deres hjælpemidler, der hjælper med at stave, når de skriver. Flere af dem er ligeglade med, at de staver forkert, for det gør andre, som godt kan skrive, også. Det er socialt accepteret at skrive forkert, men svært at være med, hvis man ikke deltager i de sociale sammenhænge. Samtidig er der hos de læsebesværede en taknemmelighed over, hvordan hjælpemidlerne gør dem i stand til at kommunikere bredt.

Overlevering, workshops og foredrag!... 2. Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2

Overlevering, workshops og foredrag!... 2. Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2 Møde Innovation Lab, 25. maj 2010 Tilstede: Thea, Trine, Simon, Bente og Bolette Status!... 1 Overlevering, workshops og foredrag!... 2 Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2 Materialer,

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009

Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009 Unge om ordblindhed Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009 Af: Stine Liv Johansen, adjunkt, ph.d., Center for Playware, DPU Moderatorer: Stine

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Diagnosticeret mobbeoffer

Diagnosticeret mobbeoffer FORLAG Diagnosticeret mobbeoffer Af Birte Basse, lærer og pd, Gylling Efterskole Illustration Trine Engelbrecht Jensen Artiklen tager afsæt i en undren over, hvorfor elever i læsevanskeligheder ofte udviser

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var

Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var En rapport udarbejdet på baggrund af Notas informationskampagne Skab dig! rettet mod elever og undervisere på landets ordblindeefterskoler 2010. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt

Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt Dette idékatalog repræsenterer besvarelser fra 23 folkebiblioteker i forbindelse med projektet Koncept for bibliotekernes betjening af læsesvage. Det illustrerer

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

PERSONLIG TIME MANAGEMENT

PERSONLIG TIME MANAGEMENT ARKMANN RAINING ERSONLIG IME MANAGEMENT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du vil få bedre overblik, kontrol og fokus.» Du vil opnå flere af dine mål og altid nå dine vigtigste opgaver.»

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere