BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010
|
|
- Victor Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010
2 2 KOLOFON Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning. Kommerciel anvendelse af materialet skal ligeledes godkendes af Innovation Lab A/S. Projektansvarlig: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Innovation Lab A/S, Aarhus Finlandsgade 20, 8200 Århus N Analyse & indhold: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Grafisk design Søren Martin Mark Andersen 2010 Innovation Lab A/S Innovation Lab A/S København Rued Langgaards vej København S Tlf. (+45) info@innovationlab.dk
3 3 INDHOLD INTRODUKTION...3 RESUME AF FINDINGS... 7 BRUGERPROFILER & BEST PRACTICE CASES...10 SEGMENTER & GENERELLE BETRAGTNINGER...18 MULIGHEDER & POTENTIALER...28 KONKLUSION & PERPSEKTIVERINGER... 34
4 INTRODUKTION 4
5 Nota / Introduktion 5 UNGE ORDBLINDE I DANMARK FORMÅL: > At skabe viden om unge ordblindes behov og muligheder for at deltage i samfundet > At identificere barrierer > At identificere metoder til at nå de unge > At etablere en model, der sikrer varig videndannelse og dialog mellem bibliotekerne og brugergruppen MÅL: > At give ordblinde børn og unge let og attraktiv adgang til viden, oplevelser og læring via bibliotekerne. > At sikre, at bibliotekspersonale er klædt på til at møde denne brugergruppe på gruppens præmisser, så brugernes lige adgang til viden styrkes.
6 Nota / Introduktion 6 EKSISTERENDE VIDEN PHD afhandling af Aase Holmsgaard, DPU 2007 VILJEN TIL LÆSNING LÆSEVANSKE- LIGHEDER, BELYST GENNEM ET ERFAR- INGSPERSPEKTIV Beskæftiger sig med emner som rummelighed, selvtillid, tid og vilje ud fra dialoger med elever, forældre og lærere. Nota, Oktober 2009 SKAB DIG! En dag med fokus på de unge ordblinde, arrangeret af Nota. Forkusgrupper med elever fra Ordblindeinstituttet og efterskoleelever fra forskellige efterskoler rundt omkring i Danmark, der alle har særligt fokus på ordblindhed og læse-/skrivevanskeligheder. Skole og lærere: Alle de unge, der deltog i workshoppen, har mere eller mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de, at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer en person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder. Motivation: De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskeligheder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den forbindelse. Ideer og ønsker: De unge ønsker sig hjælpemidler, der Ligner noget fra det 21. århundrede. De ønsker sig bærbare pc er, hurtige, fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som handicappede. Capacent, December 2009 UDDANNELSESRESULTATER OG MØN- STRE FOR BØRN OG UNGE MED HANDI- KAP Tale-, sprog- og læsehandikap er en blandt ni forskellige kategorier i en større landsdækkende undersøgelse omkring handikappede børns uddannelse. Det er kun de diagnosticerede, der er inkluderet.
7 Nota / Introduktion 7 METODERNE KVALITATIVE VIDEO- INTERVIEWS ANTROPOLOGISK ANALYSE ITERATIV PROCES WORKSHOPS Der er gennemført 18 interviews med 8 ordblinde børn mellem 12 og 16 år, forældre, voksne ordblinde, lærere og myndighedspersoner. Alle interviews er videooptaget til brug under analysen, samt i forbindelse med bearbejdningen af materialet under workshoppen. Alle deltagere er anonymiserede og har givet samtykke til at vise videooptagelserne. Efter udførelsen af interviews over hele landet pågik en længere analyseproces, for at finde frem til de centrale temaer, udfordringer og potentialer. Data er blevet krydskodet for at finde fælles referencer og skabe overblik over kompleksiteten. Denne første analyse følges op med en metode kaldet Video Card Game, hvor data endnu engang bearbejdes. Denne gang med udgangspunkt i projektgruppedeltagernes perception. Ved at åbne og lukke processen flere gange undervejs, opnås et mere præcist mål, der har været udfordret undervejs. Der er tilrettelagt to på hinanden følgende workshops til at omsætte dette materiale. Den første til at erfare og forstå dybden, kompleksiteten og detaljerne i materialet. Den næste for at idegenerere på baggrund af den erfarede viden. Målet med sidstnævnte er at få dannet et antal bud på løsninger/koncepter, der møder udfordringer og potentialer i materialet.
8 RESUME AF FINDINGS 8
9 Nota / Introduktion 9 TEMA OVERSIGT GENERELLE TEMAER > Coping-mekanismer og viljen til viden > Frontstage og Backstage En dans omkring stigma > Motivationsfaktorer UDFORDRINGER > Lærernes manglende viden på området > Specialefagenes udfordringer > Skolebibliotekernes trængsler > Manglende konsensus i kommuner og på landsplan > Redskabernes manglende helhed > Forældrenes ressourcer eller fravær af samme > Almen viden og fællesskab Sociale konsekvenser for unge ordblinde > Fra barn til voksen uden tekst Håb og drømme MULIGHEDER > Notas nye rolle > Forbilleder og motiverende indgangsvinkler > Teknologiske muligheder
10 SEGMENTERINGER & GENERELLE BETRAGTNIGNER 10
11 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 11 FÆLLES COPING- MEKANISMER Ifølge sociologen Erving Goffman udtænker man automatisk strategier for at dække over miskrediterende informationer om selvet såsom passing, hvor man netop forsøger at passere for noget andet end det, man traditionelt opfattes som. Der er også coping-strategier som covering, hvor man forsøger at dække over de miskrediterende infromationer om selvet. I denne kontekst viser det sig hos de unge, ved at de fx ikke fortæller om deres problemer, ikke vil identificeres med dem, da det medfører stigma. I stedet forsøger de at passere for at være normale unge i visse kontekster, for at høre til og blive en del af fællesskabet, eller forsøger at dække over informationen om ordblindhed. Der eksisterer i psykologien klassifikationer af disse coping-strategier og -mekanismer. Nærmest alle levende væsner benytter sig af coping-strategier. Mest synligt er det ved fysiske lidelser, fx hunde, der lærer sig at gå på tre ben. Når man skal hjælpe folk med specifikke problemer, kan det dog være en klar fordel, at holde sig disse evner for øje. Der kan være stor værdi i at lære af andres erfaringer, såvel som at gøre sig bevidst, at man rent faktisk mestrer opgaver, man ellers troede umulige dog via alternative metoder. Kilde: Erving Goffman, 1963: Stigma, Wikipedia, Coping Skill, Karen Horney, A Psycoanalyst s Search
12 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 12 COPING HOS BRUGERNE De unge udvikler alle deres egne mekanismer til at håndtere deres vanskeligheder. Vi har valgt at betegne dem netop som mekanismer og ikke som strategier, da det er noget, der sker latent i individet det er for de unge ikke en bevidst eller refleksiv handling. For de ældre kan det fremstå som en strategi, fordi de refleksivt ser tilbage på deres skolegang og hvordan de tacklede de udfordringer, der var forbundet med deres læsevanskeligheder. Nogle af disse mekanismer synes at være fælles på tværs af de involverede, andre mere kønsopdelte eller personorienterede. INGEN FAGLIGE FÆLLESSKABER Af fællesstrategier skal fraværet af faglige fællesskaber nævnes. Der er sjældent relationer med klassekammerater omkring faginteresser eller involvering i gruppearbejde. Til gengæld, er oplevelsen af fællesskab og interessen for faglighed stor, når der er tale om ligesindede. Det vil sige at der er stor åbenhed i de rum, hvor de andre har samme eller lignende udfordringer, men megen lidt dynamik i de rum, hvor utilstrækkelighederne træder tydeligere frem som en anormalitet. SUCCESBÅRNE RELATIONER Mange af de unge finder altså deres egne fællesskaber, enten i regi af andre i samme situation, eller gennem andre succesoplevelser som sport, spejder, online computerspil osv. De unge vælger således relationer, hvor de kan præstere og hvor de ikke underpræsterer. Angsten for at fejle eller blive identificeret med et stigma synes at drive de unge til denne strategi. UDENADSLÆRE OG FREMLÆGGELSE Flere af de unge såvel som de voksne ordblinde har for at kompensere for manglende læsefærdighed udviklet en stor evne til at lære både tekster og matematiske formler udenad. Denne udenadslære bruges til at håndtere skolegangen og de timer, hvor læsefærdighederne ikke rækker til at følge med. Ved at lytte sig frem, mentalt affotografere og lære udenad er de i stand til at følge noget af undervisningen og deltage på lige fod med de andre. Et eksempel er diktat, hvor de unge vha. udenadslære er i stand til at opnå flere korrekte svar og dermed succes og anerkendelse. Udenadslæren tilskrives også en evne til at fremlægge materiale i timerne hos nogle af de unge. Coping-mekanismen er medvirkende til at de unge får nogle succesoplevelser i skolen. Styrken i at fremlægge er også med til at fremme goodwill blandt klassekammeraterne i forhold til gruppearbejde og lighedsprincippet om at alle i gruppen skal bidrage på lige fod. KLOVNERIER Unge såvel som forældre og voksne nævner klovnerier som en del af de coping-mekanismer, der gøres brug af. Med kloverierne opnås en goodwill hos de andre i klassen, og de kan medvirke til at opretholde en form for fællesskab i timerne, og gør det muligt at indgå i gruppearbejdsrelationerne.
13 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 13 COPING SEGMENTERING SLEMME, SLEMME PIGER > Udelukkende piger > Forsvarsposition som udgangspunkt > Hårde i filten socialt > Deres helle er ofte ridning Der viser sig i analysen at være nogle coping-mekanismer blandt de ordblinde, som ikke gælder alle, men delvis er bundet op på køn og delvis på personlighed og øvrige omstændigheder. TØSEDRENGE > Udelukkende drenge FÆLLES COPING- MEKANISMER KLASSENS KLOGE KLOVN > Begge køn > Selektive omkring deres venner > Vil gerne ses som hele mennesker > Har ikke venner blandt klassekammerater. Relationer ligger andetsteds. > Ofte tydelig hos sent diagnosticerede > Lærer lektierne udenad for ikke at falde igennem fagligt > Benytter humor som stødepude og mediator
14 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 14 FRONTSTAGE OG BACKSTAGE Fra både unge ordblinde, som voksne ordblinde, fremgår det, at der i deres hverdag foregår en afvejning af, hvad de skal vise frem og fortælle. Det er altid meget situationsbestemt, hvilken del af sig selv, de vælger at fortælle om. Afsløringen af at være ordblind sker kun i specielle situationer og når der er etableret en tryg ramme. I det Goffmanske perspektiv kan man se på dette ud fra begreberne frontstage og backstage. I begrebet frontstage søger man at opretholde et fælles indtryk i en situation, mens backstage henviser til det, der er uforeneligt med frontstage, og som bliver holdt tilbage. En voksen ordblind fortæller, at det ikke er noget, der fortælles om ved fx jobsamtaler og heller ikke nødvendigvis i forbindelse med arbejdet. Det er ikke noget, der er offentligt kendt, og man vælger så at sige selv, hvad man vil præsentere og for hvem. Dette er også nævnt af flere af de unge ordblinde, der ikke i alle situationer offentliggør deres ordblindhed. Denne skelnen mellem front- og backstage er netop et udtryk for det samfundsmæssige stigma, der følger med klassifikationen ordblind. Denne mere eller mindre bevidste strategi om at holde noget af sin identitet skjult, er meget essentiel for at imødekomme de unge i deres udfordring! En nedbrydning af eksisterende stigma har lange udsigter, men bør tages op. I mellemtiden kan vi desuden fokusere på at hjælpe de unge i de kontekster, hvor de trives og hvor de motiveres! Kilde: Ervin Goffman, 1959: The Presentation of Self in Everyday Life, Wikipedia:
15 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 15 MOTIVATIONSFAKTORER Der er for de unge ordblinde en række faktorer, som samlet set er centrale motivationsfaktorer. Det er alle strategier, som kan og delvis bør anvendes i hverdagens folkeskole og i generelt arbejde med de læsebesværede unge. > Anerkendelse / respekt det hele menneske! > Forældres aktive rolle > Succesoplevelser > Forbilleder / rollemodeller > Fællesskaber / social anerkendelse > Stigmaet som ordblind (=DUM) motiverer flere til en øget faglig indsats > Øget viden i samfundet om ordblindhed
16 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 16 GEOGRAFISKE OFFENTLIGE LØSNINGSMODELLER Randers: CD-ord til udlån på biblioteket Herning: Alle elever har bærbar pc med CD-ord Fyn: Handling frem for diagnose Frederiksberg: Tænker i helheder og handler aktivt Andre modeller: Den grimme ælling KLO Kristelig Litteratur Organisation Frederiksberg Basen
17 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 17 TERMINOLOGIER Gennem undersøgelsen har det vist sig, at der er forskellige termer på spil, når der tales om ordblinde. En voksen ordblind bruger betegnelsen It-læser eller PC-læser, når han fortæller om at være ordblind, mens flere lærere taler om læsevanskeligheder mere end ordblindhed. Blandt alle de adspurgte var det et fåtal, der kendte den medicinske betegnelse, dysleksi. Ingen af de unge kendte betegnelsen og flere af dem forbandt ordet med en sygdom. Som en ung sagde: Det lyder som anoreksi. Den manglende konsensus medfører en del uklarhed og forvirring hos både pårørende og det øvrige samfund. En samlende betegnelse eller en klarlægning af betydningerne, vil kunne øge forståelsen af udfordringerne hos samfundet generelt.
18 UDFORDRINGER & BARRIERER 18
19 Nota / Udfordringer & barrierer 19 UDFORDRINGER - SKOLEN LÆRERNES MANGLENDE VIDEN Der er ikke nok viden i skolerne blandt lærere om ordblindhed. Der er ikke enighed om, hvad dette skyldes, men flere nævner et manglende fokus fra seminarierne. Dette resulterer i, at mange børn med læsevanskeligheder får for mange nederlag i skolen, som, såfremt de går videre i specialklasser, får betydning for deres første år som forstået ordblind eller læsesvag, samt at mange diagnosticeres for sent eller smutter igennem uden hjælp. For nogle lærere mangler der videndeling med andre erfarne undervisere eller eksperter. Skolerne isolerer den fornødne viden og bygger oven på samfundets stigma. Det viser sig ligeledes centralt, at man sætter ind i forhold til at eleverne får hjælpemidler, men stadig forventes fx at deltage i traditionel diktat, hvilket ikke er muligt. Hjælpemidlerne anvendes ofte ikke optimalt, da lærerne ikke har erfaringer i at håndtere dem eller undervise i og med dem. I forhold til den manglende viden blandt lærere, fortæller en lærer på Ordblindeinstituttet, at de gerne vil dele viden, men: jeg har ikke fået nogen henvendelser overhovedet jeg tror, det drukner i alt det andet de ordblinde er jo en minoritet på almindelige skoler LÆRERE OG SKOLEN I dag synes der at være en generel uklarhed omkring opfattelsen af mulighederne for at hjælpe ordblinde unge. Her nævnes forskellige grunde som økonomi, kompetencer og tid. Mange skoler har 1-2 speciallærere, der skal gribe alle de børn, der viser tegn på læsevanskeligheder og alle de børn der viser tegn på andre udfordringer som ADHD mm. Dette understreger tendensen til at centralisere viden om området og håndteringen af det de øvrige lærer reflekterer derfor ikke tilstrækkeligt over potentielle problemer, da det forventes, at andre håndterer det. LÆRERNES VIDEN OM IT OG TEKNIK Det fremgår af undersøgelsen, at en af de eksisterende barrierer i dag er it og teknik og lærernes manglende viden inden for de to områder. Her er der tale om det helt praktiske område: Man ved ikke, hvordan man scanner, hvordan man lige afspiller [ ] man ved ikke, hvordan man overfører lydfiler til ipod og andre afspillere [ ] og det gør det svært. (Læsevejleder). Der er således mangel på undervisere, der mestrer hjælpemidlerne og kan hjælpe børnene i hverdagen.
20 Nota / Udfordringer & barrierer 20 DET FRI SKOLEVALG Nogle adspurgte fortæller, at det fri skolevalg fortolkes forskelligt fra kommune til kommune. Visse steder tolkes det således, at man selv kan vælge skole, men selv skal finansiere transporten til f.eks. Ordblindeinstituttet. Hverken skolerne eller forældrene er således bekendt med deres muligheder eller deres rettigheder/pligter i konteksten. SKOLEBIBLIOTEKET Skolebibliotekerne lider under de kraftige besparelser, som viser sig både på materialesiden og muligheden for at bruge tid på at møde eleverne og motivere dem til yderligere læsning hjemme. Der er ingen af de involverede skolebiblioteker, der ligger inde med materiale til de ordblinde, men det kan bestilles. Dette kræver dog en efterspørgsel eller en engageret bibliotekar, der tager affære. Eleven møder således en barriere i den potentielle lyst til at give litteraturen og læsning en chance. FREMMEDSPROG OG SPECIALFAG De største udfordringer for mange af de læsebesværede børn er dansk og engelsk, hvilket kan hænge sammen med, at en stor procentdel af timerne går med netop disse to fag. For mange er sprogfagene og specialfag som fx biologi og fysik også en stor mundfuld. I sidstnævnte eksisterer mange fremmedord, som eleverne har svært ved at lære, og generelt er der ringe materiale inden for begge områderne. Desuden er lærerne i disse fag sjældent vidende om de læsebesværedes specifikke behov, endsige de krav, som eleverne har på hensyntagen og hjælpemidler. Samtidig er mange unge glade for naturfagene og matematik, fordi de i det mindre klasser ikke oplever samme udfordringer som i de mere teksttunge fag. Det er lettere for dem at forholde sig til fakta, men i de større klasser udfordres de mere. SEN DIAGNOSE For mange af de adspurgte gælder det, at de relativt sent har fået stillet diagnosen ordblind. Den sene diagnose er med til at forstærke følelsen af ikke at høre til, at være dum og dermed de mange nederlag, der er ligger i bagagen. Hvorvidt den sene diagnose skyldes lærernes manglende viden, kommunernes behandlingstid eller indskolingen er uklart, men der er enighed om, at en meget tidligere diagnose kan give de unge den fornødne ballast i form af redskaber og forklaringsmodeller og samtidig sikre, at de ikke lider de mange nederlag, der er med til at kortslutte deres motivation for at lære. COPING-STRATEGIER For skolen kræver de unges coping-strategier særlig bevågenhed, da de unges coping-strategier kan være en medvirkende faktor til de ofte relativt sene diagnoser af læsevanskelighederne. Når de unge anvender coping-strategier for at kompensere for de manglende læsefærdigheder, kan de ubevidst være medvirkende til at deres udfordring overses. DANSK SOM FREMMEDSPROG I undersøgelsen har det vist sig at der i forhold til ordblindhed og generelle læsevanskeligheder er en hel specifik anden gruppe, der også skal fokuseres på: børn og unge af anden etnisk herkomst, for hvem dansk ikke er modersmålet. Her forstærker læsevanskelighederne udfordringerne i at lære et nyt sprog i skrift og tale.
21 Nota / Udfordringer & barrierer 21 UDFORDRINGER - OFFENTLIGT MANGLENDE KONSENSUS OM DIAGNOSE Det fremgår af flere interviews, at der er stor forskel på, hvorledes de forskellige kommuner tackler diagnosen ordblindhed. Flere nævner, at man på Fyn ikke anerkender ordblindhed som diagnose og problematiserer dette. På Fyn forklarer en læsekonsulent at dette skyldes, at en diagnose stigmatiserer eleverne og på Fyn ønsker man i stedet at se på elevens behov og tilgodese disse. Den manglende konsensus giver dog et meget broget billede af børnenes muligheder, samt gør det svært at gennemskue for forældre samt støttepersoner, hvad der reelt er muligt og hvem man henvender sig til. KEND DIN BIBLIOTEKAR Et par af forældrene nævner de offentlige biblioteker som en god løsning for indhentning af ekstra litteratur til deres børn. Udfordringen er dog, at servicen ikke er konsistent over landet og at den er meget personbåret. Det vil sige, at oparbejder man en relation til en bibliotekar, er det som oftest denne, der er bibringer af en positiv oplevelse, frem for et gennemgående billede af service. KOMMUNERS VALG AF REDSKABER OG BRUGEN HERAF Af interviewene fremgår det, at der er stor forskel på hvorledes kommunerne tackler ordblindhed både i forhold til anerkendelse og uddeling af hjælpemidler. Hos nogle af de adspurgte voksne og forældre er der enighed om, at der bør gøres noget på overordnet niveau, hvis man vil sikre, at alle med læsevanskeligheder og ordblindhed får samme muligheder. Her gælder mulighederne både i forhold til selve skolegangen, men også i forhold til hvornår de ordblinde kan beholde de redskaber, de har fået udleveret. Flere af de adspurgte voksne og forældre har nævnt, at udleverede redskaber skal afleveres efter folkeskolen, for så at blive visiteret til nye redskaber i gymnasiet og igen på videregående uddannelser. Dette beskrives som en stressfaktor, fordi man hver gang skal sætte sig ind i en ny type redskab. Samtidig er der en diskrepans i forhold til hvorledes, man udleverer hjælpemidler og hvorvidt man hjælper brugeren med hjælpemidlerne. Mange fortæller, at de får udleveret en It-rygsæk, men ikke helt har styr på, hvad den kan. Der synes at være en skævvridning i forhold til at udlevere materialer og ikke undervise i brugen af disse. En lærer på
22 Nota / Udfordringer & barrierer 22 Ordblindeinstituttet bemærker, at It-rygsækken ikke kan stå alene, men kræver en grundig instruktion. INTERNE KOMMUNALE FORSKELLE Eksempler på forskelligheden i udleveringen af redskaber ligger ikke kun på kommunalt niveau, men også på skoleniveau. Der er eksempler på folkeskoler, der ligger mindre end 3 km fra hinanden, hvor den ene skole udleverer It-rygsække og arbejder med elevernes læsevanskeligheder, mens den anden skole hverken gør brug af It-rygsække eller arbejder med elevernes læsevanskeligheder. Flere forældre fortæller, at dette er et problem, eftersom de som forældre jo ikke ved, om børnene har læsevanskeligheder, når de starter i skole. Og når barnet er startet i skole, er det stressende for både forældrene og børnene at flytte. SAMFUNDSSTIGMA Blandt de involverede brugere er der bred enighed om offentlighedens manglende viden om og forståelse for læsevanskeligheder. Dette medfører ofte en manglende anerkendelse eller direkte fejltolkning af de læsebesværede. De anses som værende dumme og som ude af stand til at være fuldt engageret i samfundet. Flere af de adspurgte efterlyser meget mere oplysning til samfundet om ordblindhed, og fremhæver dette som en vigtig brik i den anerkendelse, der savnes. KOMMUNERNES BEHANDLINGSTID Kommunernes lange behandlingstid og dermed den lange udredning i forhold til elever med læsevanskeligheder har stor betydning for både forældre og de unge. For de unge betyder det en følelse af manglende anerkendelse i skolerne både hos lærer og andre elever i klassen, og for forældrene betyder det en følelse af at rende panden mod en mur. Undersøgelsen har vist, at det har stor betydning, hvorvidt der er tale om ressourcestærke forældre eller ej. Dette har igen betydning for, hvornår den unge hjælpes videre i systemet og bliver anerkendt som en ung med vanskeligheder. For lærerne har dette også betydning, idet de udtaler, at den lange udredning og ofte mangel på kommunikation fra kommunen betyder, at de ikke kan sætte en handleplan i gang for at afhjælpe problemerne for den unge. Der ligger en latent forståelse af læsning som en naturlig evne og dermed af dem, der ikke kan eller har svært ved det, som værende mindre begavede. Som en lærer udtrykker det: Det tages for givet, at kulturel egenskab som læsning mestres af alle
23 Nota / Udfordringer & barrierer 23 UDFORDRINGER - REDSKABER OG NOTA REDSKABER Mange fortæller, at de har svært ved eller slet ikke forstår sprogversioneringen i CD-ord. Det betyder, at mange af de ordblinde børn ikke evner hverken engelsk eller tysk, da de ikke har haft mulighed for at anvende lærebøgerne. NOTA SOM REDSKAB Det er overraskende få, både blandt elever, forældre og lærere, der kender til Notas eksistens. De, der har stiftet bekendtskab med Nota, har gjort det ved et tilfælde og ikke gennem en fællesindgangsvinkel, fx biblioteket eller skolen. Der er udbredt enighed om, at scannerpennen ikke virker efter hensigten. Dette er noget både forældre og lærere henviser til. Selve ideen med pennen er god, men funktionaliteten er ikke pålidelig. Sidst men ikke mindst er der relative problemer med it generelt. Specielt blandt de almindelige lærere, der ikke forstår almen brug af scannere eller CD-ord og derfor ikke kan hjælpe børnene i gang. De ressourcestærke forældre sætter sig frivilligt ind i redskaberne, men mange børn ventes tabt pga. de generelt manglende it-færdigheder hos de voksne. Børnene selv har nemmere ved at gå til redskaberne, men behøver dog introduktioner, for at få det optimale ud af dem. Det er derfor få, der benytter Nota. Det skyldes dog også, at nogen godt ved, Nota eksisterer, men ikke kommer skridtet videre til at få gode læseoplevelser eller vejledning i brugen barriererne for brug synes for høje. Nota er ikke synlig i konteksten, og når man finder det, er tilmeldingen i sig selv en hindring og dernæst er det nye format en overvindelse og en hæmsko. De der læser/lytter, gør det lige så gerne gennem almindelige lydbøger på cd rom eller podcast. Der er dog en klar fordel i muligheden for at skrue op og ned for hastigheden af læsestemmen, specielt i skolemæssig brug. Ligesom den naturlige stemme er langt at foretrække fra den computergenererede CD-ord-variant.
24 Nota / Udfordringer & barrierer 24 UDFORDRINGER - FORÆLDRENE FORÆLDRENES RESSOURCER Det er blevet klart, at forældrenes ressourcer har stor betydning i forhold til, om deres barn får hjælp eller ej. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt, og efter udredningen presser de på for at barnet får de hjælpemidler stillet til rådighed, som det har krav på, og også at lærerne sørger for at overholde de aftaler, der er indgået. Her er det ofte forældrene der presser på for at sikre at deres barn får den hjælp, det har brug for. Og de unge beretter, at forældrenes indsats betyder meget. Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Hovedparten af tiden skyldes dette ifølge lærerne ikke, at forældrene ikke har interessen, men at de måske selv er ordblinde eller har læsevanskeligheder og derfor ikke kender til de muligheder, der eksisterer. Ressourcestærke forældre presser mere på for at få deres barn udredt. Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets behov i forhold til hjælpemidler. Her har nogle skoler en ordning, så der tilknyttes en voksen kontaktperson til barnet, som kan sikre den fremadskridende handling, der er behov for, og som også kan støtte barnet i forhold til de nederlag, barnet oplever undervejs.
25 Nota / Udfordringer & barrierer 25 UDFORDRINGER - DE UNGE ANERKENDELSE Alle de unge involverede beretter om de udfordringer, de har haft og de nederlag, de har måttet lide. For de fleste gælder disse nederlag i perioden op til at de blev diagnosticeret, fordi de herefter fik redskaber og forklaringsmodeller, der kunne redegøre for deres udfordringer. Nederlagene er med til at forme hele skolegangen og lysten til læring. Nederlagene har stor betydning for både de unge og deres forældre. Her er nogle forældre udfordret af at de selv er ordblinde og kan genkende nederlagene fra deres egen opvækst, hvor de ikke fik den støtte og opbakning, der var behov for. ALMEN VIDEN OG UNGDOMSBØGER De unge kommer ofte til at mangle almen viden, fordi de trækkes ud af timerne i forskellige fag, og ofte fag de kan lide og som de kan håndtere. Der er konsensus om, at der mangler litteratur til målgruppen, som både tilgodeser teenageinteresser og den almene viden, man kommer til at mangle. Som en lærer udtrykker det: Man mangler jo som ordblind den almene viden, som man kan tilegne sig igennem bøger de har jo ikke haft de samme muligheder. Det manglende udvalg er med til at forstærke den manglende lyst til læring, når de unge ikke har mulighed for at læse bøger til deres målgruppe. SOCIALE KONSEKVENSER Både de unge, forældrene og de voksne ordblinde nævner, at det er et problem, at børn trækkes ud af undervisningen i den almindelige klasse - især fordi de ofte trækkes ud af fag, de godt kan lide. Dette mindsker deres almene viden, rokker ved normalitetsbegrebet og gør, at de føler sig anderledes. Samtidig er det med til at højne følelsen af stigmatisering og egen mangelfuldhed. De lærer, at de ikke er normale ligesom alle de andre. Samtidig fjernes de fra den sociale kontekst, der er i klassen. Som en voksen ordblind udtrykker det: Jeg blev stemplet som dum, og så fik jeg noget ekstra hjælp, Man skal passe meget på, at man ikke bliver taget ud, så man mister det sociale. Jeg ville hellere have deltaget i den normale undervisning med hjælpemidler, så jeg kunne få det hele med jeg mistede noget, fordi jeg var et andet sted.
26 Nota / Udfordringer & barrierer 26 En anden beretter at det var ydmygende og akavet at blive trukket ud af undervisningen. Fjernelsen af børnene fra stamklassen medfører således sociale såvel som faglige konsekvenser en pris, man skal være sig bevidst i valget af tilbud. FREMMEDSPROG ELLER INTET SPROG For alle de interviewede unge gælder det, at de ikke bryder sig om de stemmer, der ligger i CD-ord for hhv. engelsk og tysk. For de fleste har det betydet, at de endnu ikke mestrer sprogene på det aldersmæssige niveau, de befinder sig, og for nogle betyder det, at de på vej ud af folkeskolen hverken kan tale sprogene eller forstå dem. Ud over de unges modvilje mod redskabet ligger der en generel mangel i undervisning af brugen af CD-ord. Sproglærerne tager ofte for givet at børnene mester CD-ord selv om den i sprogversionen kræver en reintroduktion. SOCIALE MEDIER PÅ TRODS Næsten alle adspurgte unge gør brug af sociale medier. Her er det især Facebook, der er i fokus. De bruger de sociale medier vha. deres hjælpemidler, der hjælper med at stave, når de skriver. Flere af dem er ligeglade med, at de staver forkert, for det gør andre, som godt kan skrive, også. Det er socialt accepteret at skrive forkert, men svært at være med, hvis man ikke deltager i de sociale sammenhænge. Samtidig er der hos de læsebesværede en taknemmelighed over, hvordan hjælpemidlerne gør dem i stand til at kommunikere bredt.
BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010
1 BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010 2 KOLOFON Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning.
Læs mereELEVER, SOM ER INKLUDERET?
LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder
ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre
Læs mereMARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG
MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereIt-hjælpemidler og elever med ordblindhed
It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereIt-rygsæk, Værd At Vide
2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereE-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer
E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold
Læs mereINNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB
PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereOverlevering, workshops og foredrag!... 2. Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2
Møde Innovation Lab, 25. maj 2010 Tilstede: Thea, Trine, Simon, Bente og Bolette Status!... 1 Overlevering, workshops og foredrag!... 2 Tendenser og temaer!... 2 Lærernes rolle -og barrierer!... 2 Materialer,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde
PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereVejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen
Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereBØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling
Gademægling Hvad er gademægling? Gademægling er et kriminalpræventivt projekt, som arbejder på at give unge i socialt udsatte boligområder redskaber til at løse og undgå konflikter. De unge er primært
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereDYSLEKSI I ET LIVSPERSPEKTIV
DYSLEKSI I ET LIVSPERSPEKTIV PÅ SPORET AF STIGMA, HANDICAPFORSTÅELSE, IDENTITET OG LIVSKVALIT ET CPH 2019 mandag 5. august 2019 Gitte Skipper giski@aarhus.dk EN INTERESSE OG NYSGERRIGHED OPSTÅR Samtale
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereUnge ordblinde i hele landet
Unge ordblinde i hele landet Udgangspunkt På Nota oplever man i disse år en meget stor tilgang af unge ordblinde. Problemet er, at de meldes ind, men i mange tilfælde forbliver inaktive. Folkebibliotekerne
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde
Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid
Læs mereInformationsmøde nov Firehøjeskolen
Informationsmøde nov.-2017 Firehøjeskolen Informationsmøde om skolestarten 2018/19 Firehøjeskolen Generel information: 1 skole 2 afdelinger (opdelt indskoling, mellemtrin, udskoling) P.t. i alt 277 elever
Læs mereSkolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund
Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs merePersonprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Læs mereOm skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereTeknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder
Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.
Læs mereEn digital lydtegneserie til unge ordblinde
En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereTil skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte
Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereSammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereIndholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats
sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE
KREATIVITET, SAMARBEJDE, HANDLEKRAFT DANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE Lad dem blive trænet dem i de kompetencer, som også efterspørges i erhvervslivet HVOR MEGET ER DET VÆRD at føle sig godt tilpas
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereJeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.
Skolebestyrelsens årsberetning 2012. Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Hvad skal vi? Det er skolebestyrelsens
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mere