Bedste praksis for brug af rammeaftaler. - en håndbog om rammeaftaler for indkøb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedste praksis for brug af rammeaftaler. - en håndbog om rammeaftaler for indkøb"

Transkript

1 Bedste praksis for brug af rammeaftaler - en håndbog om rammeaftaler for indkøb Juni

2 Bedste praksis for brug af rammeaftaler - en håndbog om rammeaftaler for indkøbere Juni 2011

3 UDBUDSRÅDET Udbudsrådet Nyropsgade København V Tlf.: Fax: On-line ISBN Layout og grafisk produktion GP-Tryk A/S Billedmateriale istockphoto Analysen er udarbejdet af sekretariatet for Udbudsrådet. 2

4 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Indhold Kapitel 1 Indledning... 4 Kapitel 2 Om rammeaftaler 2.1 Hvad er en rammeaftale? Hvorfor anvende rammeaftaler? Omfang og udvikling i brug af rammeaftaler... 9 Kapitel 3 Økonomi og kvalitet i rammeaftaler 3.1 Prisanalyse Transaktionsomkostninger Kvalitet og kvalitetsudvikling Kapitel 4 Udbudsreglerne og rammeaftaler 4.1 Den retlige regulering af rammeaftaler Hvad siger udbudsreglerne om konkrete forhold vedr. rammeaftaler? Kapitel 5 Tjeklister 5.1 Tjekliste til økonomiske forhold Tjekliste til kvalitetsmæssige forhold Tjekliste til juridiske forhold

5 UDBUDSRÅDET Kapitel 1 Indledning Gennem de seneste år er brugen af rammeaftaler steget, og ca. en tredjedel af danske EU-udbud er i dag udbud af rammeaftaler. Under de rette forudsætninger er rammeaftaler et vigtigt instrument til offentlige indkøb, blandt andet fordi de kan sikre den offentlige myndighed bedre priser og fleksibilitet i indkøbsfunktionen. Realisering af besparelsen og den øgede fleksibilitet forudsætter dog, at rammeaftale instrumentet anvendes hensigtsmæssigt. Udbudsrådet har konstateret en efterspørgsel blandt offentlige indkøbere efter konkrete redskaber, der kan hjælpe dem til en bedre anvendelse af rammeaftaler. Udbudsrådet har derfor taget initiativ til at udarbejde Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler 1 samt denne tilknyttede håndbog. Analysen såvel som håndbogen fokuserer på tre aspekter ved rammeaftaler: Det økonomiske, det kvalitetsmæssige og det juridiske. Håndbogen giver inspiration til, hvordan rammeaftaler kan anvendes for at opnå økonomisk fordelagtige priser. Endvidere indeholder håndbogen en guide til udbudsreglerne, og med afsæt i en række problemstillinger, som brugerne har rejst i analysen, gennemgår håndbogen de væsentligste regler på området. Det juridiske aspekt udgør den væsentligste del af håndbogen. Håndbogen præsenterer 21 opmærksomhedspunkter i en tjekliste, som brugere og udbydere af rammeaftaler, med fordel kan forholde sig til, når de arbejder med rammeaftaler. Opmærksomhedspunkterne er samlet i en let anvendelig tjekliste i håndbogens kapitel 5. Målgruppen for håndbogen er primært indkøbere i kommune, region og stat, som påtænker at udbyde en rammeaftale. Håndbogen er relevant for indkøbere, hvad enten man er bruger af en central rammeaftale hos et indkøbsfællesskab, eller er udbyder af en rammeaftale. Sekundært kan håndbogen fungere som inspiration for beslutningstagere, som fastlægger indkøbspolitikken. 1 Analysen er bygget på en brugerundersøgelse gennemført af Copenhagen Economics for Udbudsrådet, der identificerer de problemstillinger, som brugere, udbydere og leverandører oplever i forbindelse med indgåelse og anvendelse af rammeaftaler. 4

6 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Fokus er alene rettet mod rammeaftaler både dem, der indgås centralt og dem der indgås decentralt. Det betyder, at analysen ikke sammenligner indkøbsformer og dermed vurderer, hvornår rammeaftaler er relevante at benytte sammenlignet med eksempelvis et almindeligt udbud. Selvom analysen udelukkende behandler rammeaftaler, er det dog ikke et udtryk for, at rammeaftaler altid er den mest hensigtsmæssige indkøbsform for offentlige myndigheder. Valget af indkøbsform afhænger altid af en konkret vurdering i den enkelte situation. Der kan blandt andet være situationer, hvor den efterspurgte ydelse er så kompleks, at en rammeaftale ikke er den mest hensigtsmæssige indkøbsform. I nedenstående boks 1.1. opsummeres analysens samledes konklusioner. For en yderligere uddybning af resultaterne henvises i den samlede analyse, som er tilgængelig på Udbudsrådets hjemmeside. Boks 1.1: Håndbogens opbygning og indhold Håndbogen indeholder i alt 5 kapitler. Indledningen udgør kapitel 1. Kapitel 2: Om rammeaftaler I Danmark køber det offentlige ind for ca. 270 mia. kr. årligt hos private leverandører. Samtidig er 32 pct. af indgåede kontrakter efter danske EU-udbud rammeaftaler. Brugerne af rammeaftaler vurderer, at de kan anvende rammeaftaler bedre fremadrettet, ved enten at lade flere indkøbsområder være omfattet af rammeaftaler, ved at acceptere en købforpligtelse på rammeaftaler, eller ved at forbedre decentrale institutioners loyalitet over for eksisterende rammeaftaler. Kapitel 3: Økonomi og kvalitet i rammeaftaler En prisanalyse viser, at 9 ud af 10 undersøgte produkter kan indkøbes til en lavere pris, hvis indkøbet sker via en rammeaftale, og ikke direkte hos leverandøren. Der kan opnås økonomisk fordelagtige priser på en rammeaftale eksempelvis, når indkøbsvolumen på den enkelte rammeaftale er stor, når aftalen er omfattet af en købsforpligtelse, og når de efterspurgte produkter er standardiserede. Det kræver stor opmærksomhed fra den offentlige myndigheds side, når der udarbejdes kravspecifikationer for at opnå det rette balance mellem kvalitet og økonomi. 5

7 UDBUDSRÅDET Kapitel 4: Udbudsreglerne og rammeaftaler Kapitlet behandler en række juridiske problemstillinger, herunder: Hvilken retstilstand gælder, hvis rammeaftaler er ulovlige? Hvilke tildelingskriterier skal anvendes i forbindelse med miniudbud? Kan miniudbud og direkte tildeling anvendes under samme rammeaftale? Er det muligt at tilslutte sig en rammeaftale, der allerede er i funktion? Kapitel 5: Tjekliste Tjeklisten indeholder opmærksomhedspunkter i forhold til økonomi, kvalitet og jura i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler 6

8 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Kapitel 2 Om rammeaftaler - UDARBEJDET AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Kapitel 2 giver et generelt overblik over rammeaftaleinstrumentet. Kapitlet peger på, hvad der karakteriserer en rammeaftale, samt hvorfor og hvornår rammeaftaler ordregivere og brugere anses rammeaftaler som nyttige at anvende. Kapitlet trækker blandt andet på resultaterne af en brugerundersøgelse 2, som viser, hvordan brugerne anvender rammeaftaler, Endvidere viser kapitlet, at brugen af rammeaftaler i Danmark har været stigende over de seneste år, og at Danmark er det EU-land, som anvender rammeaftaler mest. 2.1 HVAD ER EN RAMMEAFTALE? Udbudsdirektivet definerer en rammeaftale som en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører (leverandører). En rammeaftale har til formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås på baggrund af rammeaftalen i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og den mængde af varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes. 3 Rammeaftaler er således karakteriseret ved at fastlægge en ramme om de kontrakter, der senere indgås. Formålet med rammeaftaler er således at fastlægge en række af de vilkår, der skal gælde for de efterfølgende kontrakter, der indgås på baggrund af rammeaftaler. Rammeaftaler dækker både over aftaler indgået af én myndighed med én eller flere leverandører og aftaler indgået af en indkøbscentral eller et indkøbsfællesskab 2 Brugerundersøgelsen er gennemført af Copenhagen Economics og omfatter brugere af rammeaftaler, udbydere af rammeaftaler samt private leverandører under offentlige rammeaftaler. Formålet med brugerundersøgelsen har været at afdække udfordringer og fordele ved brug af rammeaftaler til offentlige indkøb. I Analyse af bedste praksis for rammeaftalen uddybes den anvendte metode til gennemførelse af brugerundersøgelsen. Brugerundersøgelsen er gennemført i perioden fra 14. januar til 24. januar 2011 ved hjælp af et webbaseret spørgeskema. Der er i perioden modtaget i alt 109 besvarelser. 3 Udbudsdirektivets art. 1, stk. 5 7

9 UDBUDSRÅDET på vegne af flere myndigheder med flere leverandører. 4 Rammeaftaler med flere leverandører benævnes også parallelle rammeaftaler. En rammeaftale indebærer ikke som udgangspunkt en forpligtelse for ordregiveren til rent faktisk at benytte rammeaftalen. Brugerne af rammeaftaler kan dog forpligte sig til at skulle anvende en rammeaftale via indgåelse af aftale om købspligt. Når der opstår et konkret behov for leverancer omfattet af rammeaftalen, giver rammeaftalen ordregiveren mulighed for at afgive en bestilling til leverandøren på aftalen. Leverandøren er i hele kontraktperioden forpligtet til at imødekomme bestillinger fra ordregiveren på de vilkår, der er fastsat i aftalen HVORFOR ANVENDE RAMMEAFTALER? Det kan være nyttigt for offentlige myndigheder at anvende rammeaftaler, når der er tvivl om, hvor stor en mængde af et givent produkt eller en given ydelse myndigheden har behov for at indkøbe, og på hvilket tidspunkt myndighedens behov for en leverance må forventes at indtræde. Eksempelvis anvender mange offentlige myndigheder rammeaftaler i forhold til indkøb af kopipapir, fordi myndigheden ikke på forhånd ved, hvor stort behovet for kopipapir er over flere måneder. En myndighed, der har haft en rammeaftale i udbud i henhold til udbudsdirektivet, kan tildele en leverandør på rammeaftalen ordrer uden at gennemføre endnu et selvstændigt EU-udbud. Myndigheden behøver således ikke at iværksætte en selvstændig udbudsproces i rammeaftalens løbetid, når det konkrete indkøbsbehov opstår, men kan blot foretage bestillinger direkte hos leverandørerne på rammeaftalen. Rammeaftaler kan ligeledes indgås af en fælles indkøbscentral på vegne af en kreds af ordregivende myndigheder. Ved at foretage konkrete anskaffelser på baggrund af rammeaftalen indgået af indkøbscentralen, kan myndighederne undgå at gennemføre selvstændige udbud. Via en rammeaftale har myndighederne således mulighed for at opnå fleksibilitet i indkøbsprocessen. De ordregivende myndigheder oplever en administrativ lettelse ved ikke at skulle håndtere en udbudsproces. Endvidere kan en rammeaftale reducere transaktionsomkostningerne både for ordregiveren og tilbudsgiverne, da der spares omkostninger til henholdsvis gennemførelse af et selvstændigt udbud og udarbejdelse af tilbud. 4 Udbudsdirektivets art. 1, stk. 10 indeholder en definition af begrebet indkøbscentral 5 Der kan dog aftales mellem parterne, at leverandøren ikke nødvendigvis skal levere. 8

10 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Offentlige myndigheder kan som udgangspunkt lette indkøbsprocesserne og reducere transaktionsomkostninger i forbindelse med udbud ved at anvende rammeaftaler. Det sker, fordi rammeaftalen medfører, at myndigheden kun én gang skal gennemføre et udbud. Hvis myndigheden ikke anvendte en rammeaftale, men i stedet laver nye udbud hver gang et indkøbsbehov opstår, vil myndigheden bruge mange ressourcer på udarbejdelse og gennemførelse af udbud. Rammeaftalernes evne til at reducere transaktionsomkostninger ved udbud varierer dog. Dette er eksempelvis afhængig af, om der anvendes miniudbud på rammeaftalen. Rammeaftaler, hvor tildelingen sker efter en genåbning af konkurrencen ved miniudbud, vil indebære et vist ressourceforbrug hos myndighederne, da der skal gennemføres en udbudslignende proces. Også på leverandørsiden er et miniudbud forbundet med et vist ressourceforbrug, da der skal udarbejdes et tilbud til ordregiveren, når denne har indledt processen ved miniudbud. Der er således fordele og ulemper forbundet med offentlige myndigheders anvendelse af rammeaftaler. Nogle fordele og ulemper knytter sig endvidere til de forskellige rammeaftaletyper, idet der eksempelvis er forskel på, om en offentlig myndighed anvender egne rammeaftaler eller rammeaftaler indgået af indkøbsfællesskab og indkøbscentraler. Ved centralt indgåede rammeaftaler nævnes i brugerundersøgelsen indkøbscentralens juridiske kompetencer eller tekniske indsigt som en fordel for den ordregivende myndighed. Samtidig beskriver brugerne den begrænsede mulighed for tilpasning til lokale krav og ønsker som en ulempe for den ordregivende myndighed i brugerundersøgelsen. 2.3 OMFANG OG UDVIKLING I BRUG AF RAMMEAFTA- LER Over de seneste år er brugen rammeaftaler steget på europæisk plan. I 2009 var ca. 32 pct. af danske kontrakter indgået efter EU-udbud rammeaftaler. Gennemsnittet for anvendelse af rammeaftale i EU i 2009 er 16 pct. I EU er Danmark således det land, der oftest anvender rammeaftaler. 6 I forbindelse med danske udbud viser en stikprøvesøgning 7 på Mercells udbudsdatabase, at kommunerne stod for ca. 43 pct. af de udbudte rammeaftaler aftaler, imens regioner og stat stod for henholdsvis 18 pct. og 15 pct. Af de resterende rammeaftaler blev 13 pct. udbudt af forsyningsvirksomheder, 2 pct. af Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, og endeligt 10 pct. af andre typer af organisationer, fx boligforeninger og indkøbsfællesskaber. Det skal bemærkes, at selvom 6 PWC for EU-Kommissionen Søgning på udbud i første halvår 2010 med søgeordet rammeaftale. 9

11 UDBUDSRÅDET SKI kun står for en relativt lille andel af rammeaftalerne, så repræsenterer SKI s rammeaftaler en væsentlig større andel, hvis det opgøres i omsætning. SKI og Statens Indkøb kan ifølge udbudsdirektiverne defineres som indkøbscentraler. Rammeaftaler kan dog også udbydes af mindre organiserede sammenslutningen af offentlige myndigheder end indkøbscentraler. Langt de fleste kommuner er i dag en del af et frivilligt indkøbsfællesskab. Indkøbsfællesskaber er mindre formaliserede indkøbssamarbejder og har ofte ikke et fællessekretariat. Typisk skiftes myndighederne i stedet for til at gennemføre udbud af rammeaftaler på vegne af hele fællesskabet. Rammeaftaler kan således udbydes af mange typer af enheder: indkøbscentraler, indkøbsfællesskaber eller individuelle myndigheder. Der findes i alt 11 kommunale indkøbsfællesskaber i Danmark, jf. boks 2.1. Boks 2.1: Indkøbscentraler og kommunale indkøbsfællesskaber i Danmark Der er to store indkøbscentraler i Danmark, SKI og Statens Indkøb. Herudover findes en række mindre indkøbscentraler, fx Amgros og Kombit. SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, blev etableret i 1994 og er ejet delvist af staten og KL. Alle kommuner, regioner og statslige myndigheder har mulighed for at trække på SKI s aftaler. Statens Indkøb blev etableres i 2006 og i dag ejet af staten med organisatorisk forankring i Økonomistyrelsen. Statens Indkøbs rammeaftaler er på nogle områder obligatoriske for statslige myndigheder at anvende, imens kommuner og regioner frivilligt kan anvende en række af rammeaftalerne i Statens Indkøb. Statens indkøbsprogram er baseret på principper om standardisering, koordinering og forpligtelse. Alle tre principper bidrager til at sikre blandt andet stordriftsfordele og gennemsigtighed for leverandørerne, hvilket resulterer i lavere priser Der findes 11 organiserede indkøbsfællesskaber i Danmark, der tilsammen organiserer hovedparten af alle danske kommuner. 12-by samarbejdet Fællesindkøb Fyn Fællesudbud Sjælland Indkøbsfællesskabet HHO Indkøbsfællesskabet Nordsjælland Jysk Fællesindkøb Limfjord Vest Sydjysk Kommuneindkøb Vestegnens indkøbsforum Aalborg-modellen Spar 5 Kilde: 10

12 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Brugen af rammeaftaler i Danmark er således udbredt, og rammeaftaler anvendes på alle myndighedsniveauer. Hovedparten af de adspurgte brugerne i brugerundersøgelsen angiver, at deres brug af rammeaftaler har været stigende over de seneste år, jf. Figur 2.1. Figur 2.1: Hvordan har jeres indkøb under rammeaftaler udviklet sig i de sidste fem år? Faldende 2,2% Uændret 6,5% Svagt stigende 17,4% Noget stigende 45,7% Kraftigt stigende 23,9% Ved ikke 4,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Udbudsrådet Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler. I brugerundersøgelsen angiver brugerne, at årsagen til denne stigning i indkøb under rammeaftaler bl.a. er større fokus på at opnå besparelser, ønske om at undgå klagesager ved at anvende centrale rammeaftaler, mere systematik i udbudsprocessen og endeligt gode erfaringer med rammeaftaleinstrumentet. I forhold til den fremadrettede anvendelse af rammeaftaler er der en udbredt holdning blandt respondenterne om, at der er potentiale for at anvende rammeaftaler bedre. Brugerundersøgelsen viser, at hovedparten af brugerne vurderer, at de kan anvende rammeaftalerne bedre end de gør i dag. I undersøgelsen svarer ca. 75 pct. af brugerne, at de mener, at de kan anvende rammeaftaler bedre end i dag. Brugerne indikerer dermed, at der er et potentiale for yderligere anvendelse af rammeaftaler. Brugerne begrunder deres vurdering i tre overordnede forhold. For det første forklarer nogle, at de i stigende grad kan anvende købsforpligtelse, når de indgår rammeaftaler, for derigennem at hente bedre priser. For det andet vurderer andre, at de kan blive bedre til at udnytte eksisterende rammeaftaler, eksempelvis 11

13 UDBUDSRÅDET ved at myndighedens institutioner bliver bedre til at anvende og trække på de allerede indgåede rammeaftaler. Den tredje og sidste forklaring, som brugerne angiver i brugerundersøgelsen, er, at der er mulighed for at anvende rammeaftale på nye indkøbsområder, som ikke i dag er omfattet af rammeaftaler. Samlet set viser kapitel 2, at rammeaftaler er et hyppigt anvendt redskab, når det offentlige køber ind. Samtidig viser analysen, at der er mange måder at tilrettelægge sin anvendelse af rammeaftale-redskabet på. Dette understreger, at det kræver et grundigt forarbejde for at sikre, at anvendelsen rammeaftalerne og dermed myndighedens indkøbsstrategi er optimalt. 12

14 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Kapitel 3 Økonomi og kvalitet i rammeaftaler - UDARBEJDET AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT MED UDGANGSPUNKT I RAPPORTENS BIDRAG FRA COPENHAGEN ECNOMICS I dette kapitel opsummeres de væsentlige konklusioner for Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler vedrørende det økonomiske og kvalitetsmæssige aspekt af rammeaftaler. Copenhagen Economics har udarbejdet de kapitler i analysen, kapitler og i nedenstående bringes væsentlige brudstykker fra disse kapitler. For en uddybning af resultaterne henvises til selve analysen. 3.1 PRISANALYSE Copenhagen Economics har gennemført en illustrativ prisanalyse på en række varer og tjenester købt under rammeaftaler og uden for rammeaftaler. Formålet med prisanalysen er at belyse, om der er en prisgevinst ved indkøb under rammeaftaler i forhold til indkøb uden forudgående udbud, og om der er sammenhæng mellem rammeaftalernes type og priserne, der opnås. I forbindelse med prisanalysen er det valgt at sammenligne priser på rammeaftaler med tilsvarende priser uden for aftale. Rammeaftalepriserne sammenlignes således ikke med priser på egentlige offentlige kontrakter. Baggrunden for denne sammenligning er, at de udførte interviews har afsløret, at langt de fleste offentlige indkøbere ikke anser en offentlig kontrakt som et alternativ til indkøb via rammeaftale. Især for kommunernes vedkommende medfører udbudspligten, at valget ofte står mellem forskellige typer af rammeaftaler, mens indkøb gennem offentlige kontrakter praktisk ikke vurderes som en reel mulighed. For langt de fleste produktgrupper er det derfor ikke muligt at finde sammenlignelige og et tilstrækkeligt varieret udsnit af priser på offentlige kontrakter. Prisanalysen tager i øvrigt ikke højde for en række andre faktorer, der påvirker priserne på samme produkt under forskellige rammeaftaler, fx leveringsbetingelser og købsforpligtelse. I alt ti grupper af varer og tjenester indgår i analysen. Det drejer sig om benzin og diesel, kopipapir, rengøringsmidler, forbrugsartikler, bøger, 13

15 UDBUDSRÅDET fødevarer leveret decentralt, fødevarer til storkøkken, sygeplejeartikler, vikarydelser samt måtteservice. Varerne og tjenesterne er udvalgt til at afspejle de offentlige myndigheders indkøb under rammeaftaler. Prisanalysen indeholder derfor flere varer end tjenesteydelser. 8 Analysen er illustrativ og kan ikke anvendes til at beregne et konkret besparelsespotentiale ved at indkøbe under rammeaftaler. Prisanalysen omfatter kun et udvalg af varer og tjenester og er ikke fuldt repræsentativt for de offentlige indkøb. Prisanalysen af de ti udvalgte varer og tjenester indikerer, at der stort set altid er en prisgevinst på rammeaftaler i forhold til indkøb uden for aftale, men at der er store prisvariationer mellem rammeaftalerne. Rammeaftaler ser således ud til at give væsentligt større prisgevinster på nogle produktgrupper end på andre, jf. Figur 3.1. Figuren nedenfor illustrerer besparelsen ved indkøb indenfor en rammeaftale sammenlignet med indkøb udenfor en rammeaftale. Figuren viser dels den gennemsnitlige besparelse inden for hver produktgruppe, dels spredningen i opnåede besparelser via forskellige rammeaftaler. 8 Prisanalysens metode kan ses uddybet i Analyse af bedste praksis for rammeaftaler og i dennes boks

16 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Figur 3.1: Prisgevinster ved at købe ind via en rammeaftale sammenlignet med indkøb uden for en rammeaftale 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Benzin og diesel på tankstation Bøger Vikarydelser Fødevarer leveret til decentrale enheder Fødevarer leveret til storkøkken Kopipapir Sygeplejeartikler Rengøringsmidler Forbrugsartikler Måtteservice Gennemsnitlig prisgevinst Note: De sorte lodrette linjer markerer gevinstspændet for hver produktgruppe Kilde: Udbudsrådet Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler. Benzin og diesel er eksempler på produkter, hvor prisen på rammeaftaler kun er på niveau med priserne uden for aftale, mens der især er store prisgevinster ved et koordineret indkøb af måtteservice gennem rammeaftale. Også ved indkøb af forbrugsartikler og i nogle tilfælde ved indkøb af kopipapir, rengøringsmidler og sygeplejeartikler viser analysen, at priserne på rammeaftalen kan være væsentligt bedre, end hvad der kan opnås uden for aftale, jf. figur 4.1. Denne konklusion på prisanalysen er i tråd med, hvad brugerne, udbyderne og leverandørerne til rammeaftaler vurderer. 72 pct. angiver, at rammeaftaler giver noget eller væsentligt lavere priser. Kun 5,4 pct. af de adspurgte i brugerundersøgelsen angiver, at rammeaftaler giver højere priser end andre indkøbsformer, jf. figur

17 UDBUDSRÅDET Figur 3.2: Opnås lavere priser på varer og ydelser under rammeaftaler i forhold til indkøb under andre former? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja, væsentlig lavere priser Ja, noget lavere priser Samme priser Nej, noget højere priser Nej, væsentlig højere priser Ved ikke Brugere Udbydere Leverandører Samlet Note: Figuren er baseret på spørgsmål nr. 13, 59 og 108 i appendiks 3. Kilde: Udbudsrådet Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler. I Udbudsrådets Analyse af bedste praksis for rammeaftaler nuanceres yderligere forhold vedrørende indkøbspriser på rammeaftaler, eksempelvis illustreres/undersøges det, hvordan og hvorfor nogle produkter kan indkøbes til forskellige priser på forskellige rammeaftaler. I analysen undersøges, hvilke faktorer, der spiller ind på indkøbspriserne på en rammeaftale. Analysen viser på baggrund af brugerundersøgelsen samt en række interviews, at forhold som indkøbsvolume, aftaleloyalitet samt kvalitetskrav og kravspecifikationer, har betydning for prisniveauet. En stor indkøbsvolume fordelt på relativt få produkter giver som regel en god pris. Dette skyldes, at leverandøren reducerer sine marginalomkostninger og kan derfor tilbyde den offentlige myndighed en god pris. Der er flere måde at sikre store indkøbsvolumer på. En sikker vej er, at flere myndigheder går sammen og koordinere sine indkøb, eksempelvis via et indkøbsfællesskab. Leverandørens sikkerhed for salg via en rammeaftale påvirker den pris, som leverandører tilbyder den offentlige myndighed. Aftaleloyalitet er således afgørende for indkøbsprisen. Aftaleloyalitet kan opnås gennem flere veje. Den vej, som 16

18 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER umiddelbart vurderes at have den største effekt, er indskrivelse af en købsforpligtelse i kontrakten, hvorved myndigheden forpligtes til at gennemføre alle sine indkøb via rammeaftalen. Høje kvalitetskrav og omfattende kravspecifikationer påvirker prisen i opadgående retning. Mange krav stilles dog med god grund, og kan ikke undværes. Andre krav er unødvendige og fordyrende. Udbydere af rammeaftaler skal derfor være dygtige til alene at lade kravspecifikationerne omfatte nødvendige forhold og kvalitetskrav. Ved at lade rammeaftalen omfatte standardprodukter, og dermed anvende standardkrav, reduceres leverandørernes omkostninger og dermed også prisen. 3.2 TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER Omkostningerne ved at lave udbud og ved at give tilbud er et vigtigt aspekt ved indgåelse af aftaler. Høje administrative omkostninger de såkaldte transaktionsomkostninger reducerer de samlede økonomiske fordele ved rammeaftaler. Høje transaktionsomkostninger kan også betyde, at brugerne går uden om rammeaftaler og køber ind ved siden af aftalerne. Brugere, udbydere og leverandører betragter det som en fordel ved rammeaftaler, at de afløfter udbudspligten i forhold til almindelige kontrakter. Ved at pulje indkøb og professionalisere håndteringen af indkøbsprocesserne kan indkøbsadministrationen reduceres i sammenligning med en situation, hvor mange enkelte brugere står for at gennemføre indkøb. Og er rammeaftaler nemme at benytte, og gør de det enklere at købe ind for den enkelte bruger, fx ved brug af e-handel, betyder det højere loyalitet, og dermed at offentlige myndigheder kan høste større økonomiske fordele af indkøb. Ikke desto mindre kan der være betydelige omkostninger ved at udbyde og anvende rammeaftaler. Omkostningerne berører både udbyderne, brugerne og leverandørerne. Knap halvdelen af brugerne oplever, at deres administrationsomkostninger er lavere, når de bruger rammeaftaler, jf. Figur 3.3. Til gengæld er det markant, at ingen brugere angiver, at deres omkostninger ved at bruge rammeaftaler er højere. For brugerne kan der være transaktionsomkostninger forbundet med at anvende regler, tildele kontrakter og gennemføre miniudbud. 17

19 UDBUDSRÅDET Figur 3.3: Har din organisation samlet set reduceret de interne administrationsomkostninger til indkøb ved at indgå og bruge rammeaftaler? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ja, meget lavere omkostninger Ja, noget lavere omkostninger Nej, uændrede omkostninger Nej, noget større omkostninger Brugere Nej, meget større omkostninger Ved ikke Note: Figuren er baseret på spørgsmål nr. 19. Kilde: Udbudsrådet Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler. Analysen viser, at udbyderne har et lidt andet syn på fordele for brugerne. 75 pct. af udbyderne vurderer, at brugerne har reduceret deres administrationsomkostninger ved at anvende rammeaftaler. Udbydere af rammeaftaler oplever også transaktionsomkostningerne, og disse omfatter tid og omkostningerne forbundet med udarbejdelse og gennemførelse af udbud, tildeling af kontrakten, håndtering af klager og overvågning af levering af produktet. Brugere og udbydere rapporterer, at det er en stigende belastning at håndtere klagesager, blandt andet fordi det er billigt at klage, og fordi en enkelt fodfejl kan betyde, at en aftale nødvendigvis skal genudbydes. Leverandører oplever transaktionsomkostningerne, når de udarbejder og indsender tilbud, når de forhandler rammeaftaler og/eller miniudbud, og når de efterfølgende overvåger rammeaftalens funktion. Til tider kan leverandører have mistanke om, at udbyderen ikke respekterer rammeaftalen og fx laver direkte køb fra en konkurrerende leverandør uden for rammeaftalen. Derfor bruger virksomheder i nogle tilfælde tid og ressourcer på at overvåge og eventuelt håndhæve deres kontraktmæssige rettigheder. 18

20 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER 3.3 KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING Indkøb gennem rammeaftaler vil i de fleste tilfælde indebære et kompromis i forhold til de særlige ønsker og krav til kvalitet, som lokale brugere har. Derfor er det et kritisk aspekt ved indgåelse af rammeaftaler at sikre en acceptabel kvalitet, samtidig med at der opnås prisgevinster. I stigende grad er der også kommet fokus på kvalitetsudviklingen af produkter og tjenester under rammeaftaler. Rammeaftaler varer typisk den maksimale længde på fire år. Men der sker en hurtigere og hurtigere produktudvikling på mange områder, som betyder produktforbedringer og nogle gange prisfald. En aftales kontraktbestemmelser eller løbetid kan begrænse muligheden for kvalitetsudvikling og lavere priser. Konsekvensen kan være, at offentlige myndigheder betaler en højere pris for en vare eller får en ringere kvalitet, end markedet kan tilbyde. 9 Gennem brugerundersøgelsen og dybdeinterviews er udfordringerne med at sikre kvaliteten og kvalitetsudviklingen under rammeaftaler blevet undersøgt. Undersøgelsen viser, at det generelt ikke opleves som en væsentlig udfordring at sikre kvaliteten under rammeaftaler. Offentlige myndigheder kan gennem udbud af rammeaftaler og ved brug af fx efterfølgende miniudbud sikre kvaliteten af varer og ydelser ligesom gennem almindelige kontrakter. Undersøgelsen tyder dog på, at det ikke er uden omkostninger, at offentlige indkøbere stiller detaljerede og nogle gange høje kvalitetskrav, som skal opfyldes af leverandørerne. Interviewene tyder på, at der er en risiko for, at der stilles højere krav til kvalitet, end der er behov for. Det kan fx ske ved, at der stilles krav til tekniske løsninger, som reelt ikke bruges, eller der er et ønske om at indkøbe markedets bedste varer eller services, hvor mindre kunne gøre det. Hermed kan kvalitetskrav gå ud over prisgevinsterne. Til gengæld viser undersøgelsen, at det er en udfordring at sikre kvalitetsudviklingen under rammeaftalens kontraktperiode. Ca. en tredjedel af bruger og udbydere i brugerundersøgelsen angiver, at de har oplevet problemer med at sikre kvalitetsudvikling i varer og ydelser i løbet af kontraktperioden. 9 Der er også kommet et stigende fokus på kvalitetsudvikling ud fra en anden vinkel, nemlig at offentlige indkøb kan stimulere innovation og produktudvikling i erhvervslivet. Denne vinkel på offentlige indkøb skal ikke nærmere belyses her, hvor vi ser på indkøb primært ud fra brugernes krav til kvalitet. 19

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

SKI s rammeaftaler Anja Piening

SKI s rammeaftaler Anja Piening SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI 2 Rammeaftaler - udbudsdirektivets sorte får De er altid undtagelsen til hovedreglen. De er bøvlede at have med at gøre... Ingen gider at tale om dem..

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:339199-2011:text:da:html DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed Varer Del

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:145996-2013:text:da:html DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

KOMMUNALE UDBUD. OSJ Consulting- Just a better Bid. Næstved Erhvervsforening 26. nov. 2014. v. Ole Steen Jensen Gallemarksvej 47 4700 Næstved

KOMMUNALE UDBUD. OSJ Consulting- Just a better Bid. Næstved Erhvervsforening 26. nov. 2014. v. Ole Steen Jensen Gallemarksvej 47 4700 Næstved KOMMUNALE UDBUD Næstved Erhvervsforening 26. nov. 2014 OSJ Consulting- Just a better Bid v. Ole Steen Jensen Gallemarksvej 47 4700 Næstved Offentlige indkøb pr. år ca. 300 mia. kr. Heraf udbydes ca. 100

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011 K E N D E L S E Atea A/S (selv) mod Ballerup Kommune (advokat Majse Jarlov, København) Den 15. oktober

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:315346-2013:text:da:html Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline INDKØBSJURA 2013 Advokat hotline Spørgsmål 1 I et udbud med mange delaftaler eller mange varelinjer kan det være hensigtsmæssigt for både ordregiver og tilbudsgivere, at man kan byde ind på flere delaftaler/varelinjer

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 K E N D E L S E Yding Gruppen A/S (advokat Jesper Håkonsson, Horsens) mod Aarhus Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Rammeaftale 05.02 Kontorvarer Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Udbudsjuraen. Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist

Udbudsjuraen. Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist Udbudsjuraen Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist Agenda Udbudsjura Beregning af tærskelværdier Teknisk dialog Sortimentsudbud En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som er muligt at

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler 04.10 Forbrugsartikler Vejledning www.ski.dk/forbrugsartikler Om denne vejledning SKI ønsker at gøre det nemt for offentlige enheder at bruge vores rammeaftaler. Vi har derfor udarbejdet denne vejledning

Læs mere

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281336-2011:text:da:html DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336

Læs mere

DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Tjenesteydelsesaftale

DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Tjenesteydelsesaftale DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Tjenesteydelsesaftale Kontrakten er omfattet af aftalen om offentlige indkøb (GPA): Ja. DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED I.1) Den ordregivende

Læs mere

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evaluering af tilbud Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evalueringen afslutter en udbudsproces Evalueringen skal danne grundlag for tildeling og afslag og dermed kontraktindgåelse

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode September 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anvendelsesområde... 3 3. Samtidig underretning... 4 3.1. Hvordan skal underretningen

Læs mere

Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge

Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge 26. februar 2010 Sag 4/0420-0100-0205 / PMK Deres ref. Klage over Fællesindkøb Fyn vedr. accept af dokumentation

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013 Sterregaard ApS for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets 3. oktober 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle vilkår for udbuddet... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Baggrund for udbudet... 3 1.3.

Læs mere

Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen. EU udbud Udbudsbetingelser. Køb af biler til Fiskerikontrollen.

Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen. EU udbud Udbudsbetingelser. Køb af biler til Fiskerikontrollen. Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen EU udbud Udbudsbetingelser Køb af biler til Fiskerikontrollen. Rammeaftale 0 Indhold Introduktion... 2 Den ordregivende myndighed... 2 Den udbudte

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Bliv klogere på EU-UDBUD

Bliv klogere på EU-UDBUD Bliv klogere på EU-UDBUD Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-470-6 Tryk ISBN: 978-87-7029-471-3 Oplag:

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Bliv klogere på EU-udbud. On-line ISBN 978-87-7029-521-5

Bliv klogere på EU-udbud. On-line ISBN 978-87-7029-521-5 2013 - Bliv klogere på EU-udbud On-line ISBN 978-87-7029-521-5 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence-

Læs mere

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:262441-2011:text:da:html DK-Odense: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med bygninger beregnet til kunstneriske aktiviteter

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER DATO: 30.6.2015 Sagsnr.: 2015-0040593 Dokument nr.: 2015-0040593-2 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037546 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen) 26. juni 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037546 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen) 26. juni 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037546 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen) 26. juni 2014 K E N D E L S E AV Form A/S (advokat Torkil Høg, København) mod Kalundborg Kommune (advokat Michael Lund Nørgaard,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015 K E N D E L S E ScanPipe A/S (selv) mod Nordvand A/S (advokat Thomas Grønkjær, Hellerup) Ved udbudsbekendtgørelse nr.

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Indkøbspolitik for Vand og Affald

Indkøbspolitik for Vand og Affald Indkøbspolitik for Vand og Affald INDHOLD Formål med indkøbspolitikken... 2 Omfang... 2 Indkøbspolitiske mål... 2 Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere... 2 Aftalehierarki... 3 Køb uden aftaler...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud

Klagenævnet for Udbud Klagenævnet for Udbud J.nr.:2010-0023440 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Niels Sørensen) 27. juni 2011 K E N D E L S E Hotel Maritime ApS (selv) mod Økonimistyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024431 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Lars Tolstrup) 4. november 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024431 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Lars Tolstrup) 4. november 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024431 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Lars Tolstrup) 4. november 2011 K E N D E L S E Telenor A/S (selv) mod Region Nordjylland (advokat Tina Braad, Aarhus) Ved

Læs mere

Offentlige indkøb Udbud under tærskelværdien og andre ikke EU-udbud

Offentlige indkøb Udbud under tærskelværdien og andre ikke EU-udbud Offentlige indkøb Udbud under tærskelværdien og andre ikke EU-udbud Statens & Kommunernes Indkøbs Service A/S udbud af Rammeaftale 17.17 Vikarydelser om levering af vikarydelser inden for sundhed & omsorgsområdet

Læs mere

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Tilbudsloven 3. udgave Med kommentarer af Erik Hørlyck Jurist- og Økonomforbundets Forlag Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise (1. udg. 1973, 6. udg. 2009) Aktieselskaber (1974)

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl Maj 2014 Vejle Kommune Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl HVEM Peder van Roest Dahl Cand.Merc.Jur (SDU) Udbudsjurist / Indkøbskonsulent

Læs mere

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Faxe Kommunes opgave er at skabe fælles løsninger for kommunens borgere, at yde service og sikre velfærd, trivsel og fremgang. For at løse de mange opgaver er det nødvendigt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024862 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 23. december 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024862 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 23. december 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024862 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 23. december 2011 K E N D E L S E Elite Miljø A/S (advokat Poul Nick Bronstein, København) mod Odense Kommune

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024862 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 23. december 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024862 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 23. december 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024862 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 23. december 2011 K E N D E L S E Elite Miljø A/S (advokat Povl Nick Bronstein, København) mod Odense Kommune

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024823 (Michael Ellehauge, Helle Bøjen Larsen, Allan Åge Christensen)

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024823 (Michael Ellehauge, Helle Bøjen Larsen, Allan Åge Christensen) Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024823 (Michael Ellehauge, Helle Bøjen Larsen, Allan Åge Christensen) 3. oktober 2011 K E N D E L S E ØGT ApS Økologisk Grønne Torv (selv) mod Ishøj Kommune (advokat

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Rammeaftale 2013-1118-03 Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Februar 2014 Indhold: 1 Generelle oplysninger 1 3 1.1 Ordregiver 1.1 3 1.2 Udbudsprocedure 1.2 3 1.3 De udbudte ydelser 1.3 3 1.3.1

Læs mere

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Rammeaftale 12.01 Nærværende bilag er gældende fra 14. september 2010. Bilaget erstatter tidligere Kontraktbilag 08 således at tildelinger foretaget

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0010866 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 6. juni 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0010866 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 6. juni 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0010866 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 6. juni 2007 K E N D E L S E Rengøringsgrossisten ved Erik Mortensen (advokat H.P.Grønborg-Pedersen, Skive)

Læs mere

Hvordan kan jeg blive leverandør. Temamøde i Favrskov Erhvervsråd den 13. maj 2009

Hvordan kan jeg blive leverandør. Temamøde i Favrskov Erhvervsråd den 13. maj 2009 Hvordan kan jeg blive leverandør til min egen kommune? Temamøde i Favrskov Erhvervsråd den 13. maj 2009 Indhold Fakta om kommunens indkøb Kommunal indkøbsanalyse - SKI Love og regler vedr. offentlig indkøb

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011 K E N D E L S E Landsorganisationen i Danmark (selv) mod Københavns Universitet (advokat Kurt Bardeleben, København)

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 K E N D E L S E Tensid Danmark ApS (advokat Nicolai A. Clausen, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0026978 (Mette Langborg) 28. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0026978 (Mette Langborg) 28. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0026978 (Mette Langborg) 28. marts 2012 K E N D E L S E Merrild Coffee Systems ApS (advokat Jesper Fabricius, København) mod Region Sjælland (advokat Claus Berg, København)

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13 UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus April 2015 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Ordregiver... 4 2.1. Ordregivers

Læs mere

Danmark-Hadsund: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2014/S 155-279370. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed

Danmark-Hadsund: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2014/S 155-279370. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:279370-2014:text:da:html Danmark-Hadsund: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2014/S 155-279370

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8335 (Erik P. Bentzen, Erik Bøgward Christiansen) 22. april 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8335 (Erik P. Bentzen, Erik Bøgward Christiansen) 22. april 2015 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8335 (Erik P. Bentzen, Erik Bøgward Christiansen) 22. april 2015 K E N D E L S E Mediq Danmark A/S (advokat Majse Jarlov, Hellerup) mod KomUdbud v/kolding Kommune (advokat

Læs mere