stisk og rimeligt antal pladser og tilstrækkeligt til at kunne dække behovet for pladser af denne type. StruerSkolen godkendes til 5 pladser.

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: DATO: JOURNALNUMMER P Godkendelsesdokument for 5 anbringelsespladser på StruerSkolen Der gives hermed godkendelse til, at den selvejende institution StruerSkolen har 5 pladser beregnet til anbragte elever efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7, 66 og 142, stk. 7. Kommunalbestyrelsen finder StruerSkolen generelt egnet som opholdssted for nedenstående målgruppe. Godkendelsesgrundlaget efter denne skrivelse skal til enhver tid være opfyldt ligesom det forudsættes, at StruerSkolen til enhver tid overholder gældende lovgivning. Baggrunden for godkendelsen: Ved anbringelse af et barn eller en ung på en efterskole eller en fri grundskole med kostafdeling eller en tilsvarende skole, jf. servicelovens 142, stk. 7, der allerede er godkendt af Undervisningsministeriet efter reglerne herom, og hvor myndighederne løbende fører tilsyn med stedet, kan den stedlige kommunes godkendelse basere sig på oplysningerne fra kosteller efterskolen. Det vedrører det antal pladser, der er til rådighed for anbragte børn og unge, hvilke aldersgrupper der kan modtages, prisen for tilbuddet og særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedet mener at kunne modtage som led i en anbringelse. Den kommunale godkendelse kan på denne baggrund indskrænke sig til at lægge de nævnte oplysninger til grund for en godkendelse ifølge punkt 487 i vejledningen om særlig støtte til børn og unge. StruerSkolen er godkendt af Undervisningsministeriet, der fører tilsyn med stedet. Kommunalbestyrelsen har derfor valgt at lægge de nævnte oplysninger fra StruerSkolen til grund for godkendelsen. Det følger af 52 i lov om folkehøjskoler, at undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter loven, og det gør StruerSkolen. Ministeren kan indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilsynet. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med lov om folkehøjskoler eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed. På baggrund af StruerSkolens oplysninger godkendes følgende: Antal pladser: Der er i mail af 19. september 2011 søgt om 10 pladser. Dette er i mail af 4. april 2012 reduceret til 5 pladser. Kommunalbestyrelsen vurderer, at 5 pladser er et reali- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 10

2 stisk og rimeligt antal pladser og tilstrækkeligt til at kunne dække behovet for pladser af denne type. StruerSkolen godkendes til 5 pladser. Aldersgruppe: Kommunalbestyrelsen godkender, at de unge, der optages er mellem 16 og 18 år og op til 23 år i efterværn svarende til målgruppen, som optages på StruerSkolen. Pris for tilbuddet: Kommunalbestyrelsen vurderer, at prisen for opholdet og prisen for bostøtte og individuel vejledning står i et rimeligt forhold til indholdet af tilbuddet. Der betales normal takst for opholdet som er kr. i ugen for 10. klasse eller kr. i ugen for Aspirantlinjen. Derudover kan der tilkøbes bostøtte i 43 uger af kr. pr. uge i alt kr. og individuel vejledning i 43 uger af kr. pr. uge i alt kr. De kr. dækker over 5 ugentlige støttetimer fordelt over året. Anbragte unge skal visiteres til pædagogisk tilsyn i undervisnings fri perioder. Prisen pr. plads for anbragte elever og for ikke anbragte elever på kost- og efterskoler må som udgangspunkt være den samme. Når en kommune beslutter at anbringe en ung på en kost- eller efterskole, er det fordi, der er tale om et skoletilbud, som principielt retter sig til alle børn og unge, og som børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, kan have gavn af. Den unge kan have behov for særlige ydelser både i forbindelse med opholdet og undervisningen. Udgiften kan i visse tilfælde afholdes af kost- eller efterskolen efter aftale med den anbringende kommune, som dækker udgifterne efter dokumentation i det enkelte tilfælde. Målgruppe: Kommunalbestyrelsen godkender StruerSkolens målgruppe i henhold til tilbudsportalbekendtgørelsens 19. Målgruppen er børn og unge med særlige behov primært grundet i boglige og indlæringsmæssige vanskeligheder i alderen 15 til 18 år, med mulighed for forlængelse, som kan etableres fra det 18. år indtil det fyldte 23. år, jf. servicelovens 76. Målgruppen skal være visiteret til og være i stand til at profitere af StruerSkolens undervisnings- og udslusningstilbud. Målgruppen er børn og unge, der har en funktionsnedsættelse, der bevirker, at de er, eller er i fare for at blive marginaliseret i samfundet og/eller har svært ved at indgå i normale, sociale sammenhænge. For alle beboere gælder, at de på trods af deres handicap skal kunne profitere af skolens tilbud på forsvarlig vis. Lettere udviklingshæmning. Hovedgruppen er intellektuel/kognitiv forstyrrelse defineret ved psykisk funktionsnedsættelse, der bevirker begrænsninger i overordnede mentale funktioner. Samt intellektuelle/kognitive forstyrrelser, der er karakteriseret ved langsom eller manglende udvikling, enten inden for bestemte områder af psyken eller som en mere generel mental retardering. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 10

3 Autismespektrum tilstande (herunder Aspergers Syndrom, GUA, NLD). Normaltbegavede unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der medfører kommunikative og sociale problemer. ADHD. Lettere udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse og/eller hyperaktivitet og impulsadfærd Kommunikationsnedsættelse. Psykisk funktionsnedsættelse, der bevirker, at en person har problemer med at forstå eller frembringe meddelelser Tilknytningsforstyrrelser. Børn der i en tidlig alder har oplevet omsorgsvigt og nu har svært ved at knytte følelsesmæssige relationer til andre mennesker. Der kan ikke optages børn og unge med misbrug af euforiserende stoffer og alkohol. Optagelsen vil som udgangspunkt altid være begrundet i, at barnet eller den unge, skal følge StruerSkolens undervisningstilbud, men herudover skal kommunen i samarbejde med StruerSkolen vurdere, at en anbringelse er nødvendig. Der kan være tale om en gruppe af unge, hvor ustabile hjemlige forhold, gør at de kun kan være hjemme på korte besøg og ikke på ferie og fridage. Målgruppen er børn og unge, der under opholdet på StruerSkolen gennem individuel vejledning og bostøtte tilegner sig færdigheder, der på sigt skønnes at ville kunne bidrage til, at de bliver i stand til at bo i en selvstændig bolig med støtte og opnår tilknytning til arbejdsmarkedet på lige fod med skolens øvrige elever. Der er tale om elever med tilknytning til StruerSkolens 10.klasse, 10.skoleår, ikke uddannelsesparate samt elever på Aspirant-linjen. STU elever kan indgå i alle førnævnte tilbud. STU elever beskrives i lov nr. 564 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse og derfor får tilbud om at tage denne særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse. Uddannelseslinjen har et erhvervsrettet sigte med overgangsordninger til erhvervsuddannelser og job på normale eller særlige vilkår særligt indenfor levnedsmiddel-, social- og sundhedsområdet, service og designområdet. Indsatsen sker i tæt samarbejde og koordination med offentlige instanser og virksomheder. Fysiske rammer: Kommunalbestyrelsen godkender StruerSkolens fysiske rammer som egnede til formålet i henhold til kravet i tilbudsportalbekendtgørelsens 20 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 10

4 StruerSkolen er centralt beliggende i Struer By. Der er 2 km gåafstand til banegården. StruerSkolen består af en hovedbygning som er opført i Sportshal, Vestfløjen, administration og værkstedsbygning der er opført i perioden StruerSkolens Børnehave der er opført i 1995 og Kreativitetshuset der er opført i Hovedbygningen rummer opholdsrum med tv og spillefaciliteter, to undervisningslokaler, 3 undervisnings- og produktionskøkkener. Elevværelser med boenheder af henholdsvis 4 og 3 senge, med bad og toilet til hver boenhed. Tekøkken og rengøringsrum på hver af de 2 gangafsnit. Musiklokale, to edb-lokaler, 1 lærerværelse m/toilet, samtalerum, 1 vagtlokale m/toilet og bad, spisesal. Køkkenkontor, elev og personaleomklædning/ bad, samt lagerrum og vaskekælder og 3 toiletter. Idrætshal med redskabsrum, omklædning/toilet/ brusefaciliteter for henholdsvis piger og drenge. 6 separate toiletter. Værkstedsbygning med keramiklokale, undervisningskøkken, toilet, vaskerum, designlokale, fysik og 2 klasselokaler. 2 separate toiletter og en rengøringsrum. Vestfløjen består af 4 boenheder med toilet og bad, 4 senge i hver boenhed (dobbeltværelser). 1 undervisningslokale. Kreativitetshuset består af 1 opholdsrum, 7 senge fordelt på 4 enheder med bad og toilet til hver enhed. Personale: Kommunalbestyrelsen godkender den samlede personalegruppe som egnet i forhold til målgruppen i henhold til tilbudsportalbekendtgørelsens 23. På StruerSkolen er der ansat lærere til at varetage undervisningen samt vagtlærerfunktioner i de 43 skole uger, skoleåret på StruerSkolen løber over. Herudover varetager et pædagogisk team bostøtte opgaver, individuel vejledning m.v. i samarbejde med skolens lærere, ligeledes i 43 uger. Skolen har ansat en psykolog. Det forventes, at eleverne er udredt inden de starter på skolen. Der kan i særlige tilfælde træffes aftale om, at psykologen kan indgå i det pædagogiske arbejde. Personale i de 9 uger, der ikke indgår som en naturlig del af StruerSkolens ydelser, bestemmes ud fra individuelle behov og aftaler. Skolen vægter tværfaglighed, faglige og personlige kompetencer samt bistand fra relevante eksterne konsulenter. StruerSkolen har ansat ergoterapeut, diætist, fysioterapeut, SO-SU assistent, pedel m.v. Der samarbejdes med egen læge, speciallæger mv. StruerSkolen indhenter straffeattester og børneattester på de ansatte. Pædagogisk metode, målsætning og ydelse: Kommunalbestyrelsen godkender StruerSkolens pædagogiske metode og målsætningen for det pædagogiske arbejde som velegnet i forhold til målgruppen i henhold til tilbudsportalbekendtgørelsens 19. Den pædagogiske metode er kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik (KRAP) TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 10

5 Skolens målsætning er gennem en helhedsorienteret indsats at øge livskvalitet og selvværd mest muligt for deltagerne. De unge skal afklares i forhold til en sund, aktiv og selvstændig voksentilværelse, så de bliver i stand til at påtage sig et aktivt medborgerskab. StruerSkolen kender i forvejen målgruppen og målgruppens problemstillinger. Stedet har igennem årene opnået ekspertise i forhold til de pædagogiske opgaver, der knytter sig til målgruppen, samt de krisesituationer, der typisk kan opstå. F.eks. udeblivelse, rømning, tyveri, misbrug, konflikter, trusler. På baggrund heraf har StruerSkolen erfaring i at løse komplicerede problemstillinger i samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere som f.eks. ungdomspsykiatrien, distriktspsykiatrien, misbrugsrådgivning, politi, SSP, PPR. StruerSkolens pædagogiske praksis bygger på ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, som gennemføres i tydelige trygge rammer. I skoleåret har stedet i samarbejde med Psykologcentret i Viborg implementeret KRAP-modellen. Skolen arbejder i hverdagen med de enkelte elever ud fra ønsket om at styrke deres personlige og sociale kompetencer, så de herigennem opnår højere livskvalitet. Skolen arbejder løbende med status og pædagogiske handleplaner for hver enkelt beboer. Pædagogiske redskaber: Skolen anvender en anerkendende tilgang, social færdighedstræning, visuelle hjælpemidler, tydelige rammer, klar struktur og løbende samtaler mellem kontaktpædagoger og beboerne. Der anvendes handleplaner, ressourceprofiler, ergoterapeutisk screening, statusmøder og udtalelser. Skolen råder over en fast tilknyttet stab af konsulenter - socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter. Den enkelte elevs læringskompetence afklares og understøttes af en ergoterapeutisk screening. Der udarbejdes statusrapporter og ressourceprofiler hvert halve år, og der afholdes statusmøder/opfølgning med hjemkommunen 2 gange om året. Der foreligger individuelle uddannelsesplaner, der beskriver elevens undervisningsmæssige og sociale forhold og udviklingsmål. De krav, som fremgår af loven og bekendtgørelsen vedrørende de frie kostskoler om tilbud om undervisning og samvær med hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, vil blive overført til den daglige indsats i bodelen. Livsoplysning er et begreb, der rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning ligger i forlængelse af den bestående og oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og de fælles sider af samme sag og hinandens forudsætning. Demokratisk dan- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 10

6 nelse understreger opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er de frie kostskolers opgave at uddanne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Det gælder både i undervisnings- og bosituationen. Tilsyn: StruerSkolens 5 pladser er omfattet af Struer Kommunes tilsyn efter tilbudsportalbekendtgørelsens 27. Tilsynet kan bestå af to årlige tilsynsbesøg et anmeldt og et uanmeldt indtil andet vedtages politisk. Der føres ikke tilsyn med skolens økonomi, idet denne del af tilsynet varetages af Undervisningsministeriet ligesom der ikke foreligger gennemgang og godkendelse af skolens vedtægter. Oplysningspligt: StruerSkolen skal meddele Struer Kommune, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget i henhold til tilbudsportalbekendtgørelsens 24. Struer Kommune tager stilling til, om godkendelsen kan opretholdes i tilfælde af ændringer. Ændringer kan ikke gennemføres, før Struer Kommune har godkendt dem. Lovgrundlag: Godkendelsen hviler på nedenstående bestemmelser i den nævnte lovgivning, og det er StruerSkolens ansvar at indhente fornødne tilladelser fra andre relevante myndigheder og overholde gældende lovgivning. Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud nr af 16. december 2010, herefter kaldet tilbudsportalbekendtgørelsen. 19. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbejde i forhold til opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets målgruppe. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende fagligt forsvarlige pædagogiske metoder, selv om de afviger fra de metoder, som anvendes i tilsvarende kommunale tilbud. Stk. 3. Den pædagogiske metode og målsætning skal fremgå af godkendelsen. 20. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets fysiske rammer som egnede til formålet. 22. Pladsprisen for opholdssteder efter servicelovens 66, nr. 5, angives af kommunen ved godkendelsen. Stk. 2. Pladsprisen for private botilbud eller behandlingstilbud efter servicelovens 101 og 107 forhandles mellem botilbuddet eller behandlingstilbuddet og den visiterende myndighed på baggrund af det godkendte budget. 23. Opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets ledelse har ansvaret for personalets ansættelse. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 10

7 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til målgruppen og kan i særlige tilfælde indkalde medarbejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund til en samtale. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som godkendende myndighed indhente relevante oplysninger om medarbejderne, herunder om uddannelsesbaggrund og evt. straffeattest. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afholde en samtale med opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets leder eller medarbejdere med særlige opgaver forud for ansættelsen. 24. En godkendelse af et opholdssted, et botilbud eller et behandlingstilbud kan bringes til ophør, når kommunalbestyrelsen finder, at forholdene på opholdsstedet, i botilbuddet eller i behandlingstilbuddet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal inden ophøret have genvurderet godkendelsen på baggrund af en forhandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter de visiterende myndigheder om opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets ophør. Dette skal så vidt muligt ske med forudgående varsel. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen underretter Civilstyrelsen, jf. 17, stk. 4, om ophør af et opholdssted, et botilbud eller et behandlingstilbud etableret som fond. 27. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt private tilbud som generelt egnede, jf. 11, fører tilsyn med de godkendte tilbud og med, at de krav, der følger af godkendelsesgrundlaget, overholdes, jf. lovens 148 a, stk. 1. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med opholdsteder, botilbud og behandlingstilbud oprettet som fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger. Dette omfatter tilsyn med, 1) om fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med vedtægterne og med grundlaget for godkendelsen, herunder betingelserne i 21, og 2) om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabsaflæggelse og revision. Bekendtgørelse af lov om social service nr. 810 af 19. juli 2012 herefter kaldet serviceloven. Det følger af servicelovens 142, stk. 7 at: Ved afgørelser om optagelse af opholdssteder for børn og unge, jf. 66, nr. 5, på Tilbudsportalen efter 14, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet foretage en vurdering af, om opholdsstedets pædagogiske målsætning og metoder gør opholdsstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Denne godkendelse angår alene pladser til anbragte børn og unge efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7, som lyder: Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:.. 7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. 66. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 10

8 Servicelovens 66 lyder: Anbringelsessteder for børn og unge kan være.. 5) opholdssteder for børn og unge, jf. 142, stk. 7 Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier nr. 11 af 15. februar 2011 punkt 487 angiver specialkriterierne for godkendelse af pladser på kostskoler. Punkt 487 lyder: 487. Inden en kommune kan anbringe et barn eller en ung på en kostskole, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 7, skal der foreligge en generel godkendelse af, om skolens pladser til anbragte elever kan optages på Tilbudsportalen. Kommunen har derefter en generel tilsynsforpligtelse vedrørende kost- eller efterskolens godkendte pladser til anbragte børn. Godkendelsen angår således alene pladser til anbragte børn og unge efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7. Kommunens godkendelse sker på grundlag af en anmodning fra kostskolen, indeholdende en redegørelse for skolens tilbud generelt, herunder det samlede antal elever samt det antal pladser, der ønskes godkendt til anbragte børn og unge, hvilke aldersgrupper der kan modtages, prisen for tilbuddet, samt særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedet mener at kunne modtage som led i en anbringelse. Ved anbringelse af et barn eller en ung på f.eks. en efterskole eller en fri grundskole med kostafdeling eller en tilsvarende skole, jf. servicelovens 142, stk. 7, der allerede er godkendt af Undervisningsministeriet efter reglerne herom, og hvor myndighederne løbende fører tilsyn med stedet, kan den stedlige kommunes godkendelse basere sig på oplysningerne fra kost- eller efterskolen. Det vedrører det antal pladser, der er til rådighed for anbragte børn og unge, hvilke aldersgrupper der kan modtages, prisen for tilbuddet og særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedet mener at kunne modtage som led i en anbringelse. Den kommunale godkendelse kan på denne baggrund indskrænke sig til at lægge de nævnte oplysninger til grund for en godkendelse. Det bemærkes, at Undervisningsministeriet ikke fører løbende tilsyn med skolen eller kostafdelingen, men at ministeriet fører tilsyn med vedtægter, regnskaber, tilskudsbetingelser og undervisningens kvalitet m.v. Dette indebærer ikke nødvendigvis, at der foretages årlige tilsynsbesøg. Det er kun i de tilfælde, hvor der foreligger såvel en godkendelse som et tilsyn fra Undervisningsministeriet, at den kommunale undersøgelse kan basere sig på de nævnte oplysninger (dvs. ikke kostafdelinger). Kommunen vil i øvrigt altid ud fra sit lokale kendskab skulle vurdere, om der er brug for supplerende oplysninger, forinden der kan udstedes en generel godkendelse af stedet. Prisen pr. plads for anbragte elever og for ikke anbragte elever på kost- og efterskoler må som udgangspunkt være den samme. Når en kommune beslutter at anbringe en ung på en kost- eller efterskole, er det fordi, der er tale om et skoletilbud, som principielt retter sig til alle børn og unge, og som børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, kan have gavn af. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 10

9 Den unge kan have behov for særlige ydelser både i forbindelse med opholdet og undervisningen. Udgiften kan i visse tilfælde afholdes af kost- eller efterskolen efter aftale med den anbringende kommune, som dækker udgifterne efter dokumentation i det enkelte tilfælde. Skolens muligheder for at kunne være et positivt anbringelsessted for visse børn og unge, er som udgangspunkt, at en kostskole ikke er et socialpædagogisk opholdssted, men netop en skole, hvor undervisning er det væsentligste virkemiddel. Denne undervisning må derfor, kombineret med det pædagogiske arbejde uden for skoletiden, have en sådan karakter, at alle elever får de bedste muligheder for at udvikle deres faglige, sociale og personlige potentialer. I overvejelserne vedrørende en godkendelse kan følgende inddrages: De sociale problemer hos den målgruppe, som skolen mener at kunne modtage sammenholdt med det tilbud, som skolen har. Om skolen er udstyret med personale, undervisningsfaciliteter, fritidstilbud, boforhold etc. der sikrer, at der kan optages et antal elever med sociale funktionsvanskeligheder. Om skolen evt. over en årrække har haft gode undervisningsmæssige og personlighedsmæssige resultater med anbragte elever (bortvisning bør her betragtes som et dårligt resultat, medmindre skolen kan dokumentere, at bortvisningen har været velbegrundet, og skolens procedurer og samarbejde med myndigheder i den forbindelse er tilfredsstillende). Om skolen evner at inddrage forældrene og ikke mindst at etablere samarbejde med de forældre, hvis børn og unge er anbragte uden for hjemmet. Om skolen har et godt og konstruktivt forhold til de anbringende kommuner, herunder den oprindelige skole, pædagogisk-psykologiske rådgivning og den sociale forvaltning. Om indholdet af tilbuddet og pris står i et rimeligt forhold til hinanden. Kommunens beslutning om en generel godkendelse af pladser til anbragte børn og unge beror herefter på en samlet vurdering af tilbuddet set i forhold til tyngden af de problemer hos de børn og unge, skolen mener at kunne modtage. Der er tale om en konkret vurdering, hvor det ikke på forhånd kan fastsættes, hvor stort antallet af godkendte pladser for anbragte elever kan være set i forhold til skolens samtlige pladser. Det kan derfor ikke udelukkes, at samtlige pladser på skolen efter en konkret vurdering ville kunne godkendes til at kunne modtage anbragte børn og unge. Kommunen skal være opmærksom på, at der ikke godkendes flere pladser på skolerne, end disse ønsker rent faktisk at bruge til anbragte børn og unge. Bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) 52. Undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug, jf. 52 a. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 10

10 52 a. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Godkendt af Struer Byråd den 9. oktober 2012 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 10