Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etik i forebyggelse og sundhedsfremme"

Transkript

1 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 2009

2 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Nils Holtug, centerchef, lektor, ph.d., Nana Kongsholm, studerende, Sune Lægaard, adjunkt, ph.d. & Morten Ebbe Juul Nielsen, adjunkt, ph.d., alle fra Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme v. Københavns Universitet Redaktion: Anna Paldam Folker, Katrine Finke, Line Raahauge Madsen, Peter Saugmann-Jensen, Annemarie Knigge, Jette Abildskov Hansen, alle fra Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Ekspertgruppe: Mette Hartlev, professor i sundhedsret, Københavns Universitet Mette Jakobsen, leder af sundhedsfremmeafdelingen, Hjørring Kommune Henrik Kjeldgaard Jørgensen, specialkonsulent sekretariatet for Etisk Råd Michael Norup, lektor, Afd. for Medicinsk Videnskabsteori, Københavns Universitet Lisbeth Holm Olsen, sundhedskoordinator, Køge Kommune Morten Hulvej Rod, ph.d.-stipendiat Statens Institut for Folkesundhed Peter Sandøe, professor, Center for Bioetik og Risikovurdering, Københavns Universitet Signild Vallgårda, professor, Afd. for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Etik; Sundhedsfremme; Forebyggelse; Bekymringsskabelse; Sygeliggørelse; Patientgørelse; Stigmatisering; Medikalisering; Ulighed; Paternalisme; Autonomi; Ansvar; Evidens; Handling og undladelse Kategori: Faglig Rådgivning Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Holtug, N, Kongsholm, N, Lægaard, S & Nielsen, MEJ. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen, Oplag: 2000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november 2009 Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk)

3 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

4 Indhold Forord 5 1. Indledning 6 2. Mulige skadevirkninger Analyse af mulige skadevirkninger Ulighed Paternalisme og autonomi Ansvar og ansvarliggørelse Evidens, dokumentation og risiko Handling og undladelse Afslutning 52 Litteraturliste 56

5 Forord Kan forebyggelse og sundhedsfremme skade ved at bidrage til sygeliggørelse, stigmatisering og medikalisering? Er det et problem, hvis forebyggende indsatser påvirker personers selvbestemmelse? Kan forebyggelse og sundhedsfremme bidrage til social ulighed? Har den enkelte det fulde ansvar for eget helbred? Kan der være grund til at iværksætte indsatser, selvom der ikke er tilstrækkelig viden? Kræver det stærkere grunde at handle end at undlade at gøre noget? Med rapporten: Etik i forebyggelse og sundhedsfremme ønsker Sundhedsstyrelsen at belyse disse etiske problemstillinger i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Målet er at klargøre, hvad nogle af de mest centrale etiske problemstillinger på forebyggelsesområdet består i, og hvilke værdikonflikter de rummer herunder hvordan de kan præciseres nærmere og fortolkes forskelligt. Sundhedsstyrelsen har taget dette initiativ ikke for at fastlægge hvad der etisk set er rigtig eller forkert men for at bidrage til, at personer der beskæftiger sig med forebyggelse og sundhedsfremme kan forholde sig til og diskutere de etiske spørgsmål, som feltet giver anledning til. Dette er vigtigt af flere grunde. For det første forsvinder etiske problemstillinger ikke, blot fordi vi undlader at tale om dem. Selvom det umiddelbart kan virke kompliceret at navigere i forhold til etiske værdier, er lukkede øjne næppe en farbar vej. For det andet kan en større bevidsthed om etik i forebyggelse og sundhedsfremme gøre det nemmere i fællesskab at tydeliggøre og håndtere de etiske valg, som er indlejret i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Endelig vil det bidrage til kvaliteten af beslutninger om forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, hvis etiske overvejelser i højere grad supplerer de sundhedsfaglige og sundhedsøkonomiske analyser. Rapporten henvender sig til alle, der arbejder strategisk og planlægningsmæssigt med forebyggelse og sundhedsfremme på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Den vil siden blive fulgt op af et mere kortfattet materiale om etik i forebyggelse og sundhedsfremme målrettet det kommunale frontpersonale. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke rapportens forfattere samt de fagpersoner og eksperter, der har bidraget med vigtige kommentarer og perspektiver i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten Else Smith Centerchef Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 5

6 Kapitel 1 Indledning

7 1. Indledning Denne rapport belyser en række etiske problemstillinger, som sundhedsprofessionelle på forebyggelsesområdet står overfor. Rapportens formål er at bidrage med et systematisk overblik over en række af de mest centrale etiske problemstillinger, der er på spil vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Målet er også at bidrage til at sundhedsprofessionelle forholder sig til og diskuterer, hvilke etiske problemstillinger, der kan være forbundet med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Uanset hvilken forebyggende eller sundhedsfremmende indsats man kan overveje, vil der være kontroversielle til- og fravalg, modstridende etiske hensyn, og i en del tilfælde sammenstød mellem værdier og grundopfattelser. Der findes ikke en gnidningsfri model for forebyggelse og sundhedsfremme, som kan kaldes etisk uproblematisk. Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser drejer sig om noget så centralt som borgernes liv og helbred. Det er den praksis, som professionelle på området står midt i og må forholde sig til. Dertil kommer, at forebyggelse, sundhedsfremme og sundhed i det hele taget er genstand for stigende opmærksomhed blandt borgere, i medierne og på det politiske niveau. Ifølge en nylig undersøgelse fra TrygFonden udviser danskerne stor imødekommenhed over for indsatser på forebyggelsesområdet også indsatser der er mere indgribende i borgernes liv end informationskampagner og tilbud. For så vidt, det er rigtigt, som nogle samfundsdebattører påpeger, at kroppen og sundhed er på vej til at rykke helt ind i centrum for forståelsen af hvad det gode liv er, står vi i en situation, hvor det om muligt er ekstra vigtigt at overveje de etiske implikationer af forskellige handlinger, der relaterer sig til forebyggelse og sundhedsfremme. Dette fordi vi både risikerer at bremse berettigede og forsvarlige indsatser, hvis vi rammes af pludselig bekymring, om det nu går for stærkt med indsatserne, og fordi vi omvendt kan risikere at iværksætte etisk problematiske indsatser i bar begejstring over den åbenlyse medvind, som sundhed og forebyggelse nyder. Forebyggelse og sundhedsfremme ses i denne rapport ud fra det perspektiv, at det i Danmark primært er de offentlige myndigheder, der varetager disse områder. I rapporten tages det som overvejende ukontroversielt, at det offentlige har et ansvar for borgernes sundhed. Dette ansvar kan blandt andet løftes gennem forebyggelse og sundhedsfremme. Men hvad ansvaret nærmere indebærer, er et yderligere spørgsmål. Ud fra den blotte konstatering, at det offentlige har et ansvar for borgernes sundhed, følger ikke automatisk en afklaring af, hvilket omfang og hvilken art dette ansvar har. Det kan være ganske minimalt, og det kan være meget omfattende. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 7

8 Hvad er etiske problemstillinger? Etiske problemstillinger handler om, hvordan det i en moralsk eller etisk forstand er rimeligt og retfærdigt at behandle hinanden til forskel fra fx hvad der er juridisk korrekt, økonomisk optimalt, eller praktisk/administrativt hensigtsmæssigt. Der kan være forskellige former for etiske problemstillinger. Der kan være tale om, at forskellige etiske værdier kommer i konflikt med hinanden et eksempel er offentlige restriktioner i forhold til rygning, som rummer konflikter mellem hensyn til individers selvbestemmelse og hensyn til sundhed og livskvalitet. Der kan også være tale om, at formålet med handlingen fx at mindske en bestemt sygdomsrisiko eller måden dette formål søges opnået på fx via et vaccinationsprogram kommer i konflikt med etiske hensyn fx i forhold til at skabe bekymring eller sygeliggørelse blandt målgruppen. Etiske problemstillinger drejer sig altså om konflikter mellem forskellige formål eller konsekvenser af handlinger, som involverer etiske hensyn eller mere grundlæggende etiske værdier. Til illustration kan man forestille sig en indsats, der går ud på, at sundhedskonsulenter opsøger borgere i socialt belastede boligkvarterer for at rekruttere til kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. I stedet for at vente til borgerne selv kommer til lægen, eller på andre måder opsøger hjælp til forbedring af deres sundhedstilstand, kommer kommunen direkte til borgerne og banker på deres dør. Da det er veletableret, at lav økonomisk og social status øger risikoen for dårligt helbred, kan indsatsen motiveres ud fra et hensyn til lighed i sundhed og et ønske om at gavne disse borgeres livskvalitet. Omvendt kan man rejse den indvending, at indsatsen er krænkende for borgernes autonomi, det vil sige deres ret til selv at bestemme og privatlivets fred. Desuden kan den medvirke til at stemple beboerne i området som syge og inkompetente selv hvis de slet ikke er det hvilket vil bidrage negativt til deres livskvalitet. Der er her en række etiske hensyn, der strider mod hinanden og dermed en række etiske problemstillinger. Der er en konflikt mellem hhv. lighed og autonomi og rettigheder, og der er en konflikt mellem potentielt at øge nogle borgeres livskvalitet (dem som muligvis vil have gavn af indsatsen) og at bidrage negativt til andres (fx raske borgere der i værste fald stemples som syge og inkompetente). En etisk analyse involverer en identifikation af etiske problemstillinger. Hvis beslutningsprocedurer og beslutninger på forebyggelsesområdet udelukkende fokuserer på sundhedsfaglige og sundhedsøkonomiske forhold, betyder det i praksis at foretage et bestemt valg; nemlig at prioritere sundhed og økonomi frem for andre hensyn. Dette er i sig selv et etisk valg dog uden at det nødvendigvis gøres klart. Identifikation af en etisk problemstilling består i at se, at der er flere potentielt modstridende hensyn på spil i en situation, hvoraf nogle er etiske. For at identificere og i sidste ende prioritere mellem forskellige hensyn, må man have en grundlæggende forståelse af de etiske værdier, der er på spil. Denne grundlæggende forståelse skulle rapporten gerne bidrage med. Spørgsmål om stillingtagen og prioritering er derimod overladt til læseren. Målet med rapporten er ikke er at komme med bestemte etiske anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme, men at vise og inspirere til, hvordan man kan tænke over nogle af de vigtigste etiske spørgsmål, som området rummer. 8 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

9 Det er dog vigtigt at understrege, at der findes andre etiske værdier, end dem der præsenteres i rapporten. Hensigten er ikke nødvendigvis at nævne samtlige etiske problemstillinger, men at bidrage med et etisk ordforråd til at formulere og diskutere dem i. Det fremlagte begrebsapparat kan bruges til at identificere og analysere andre problemstillinger og værdier. Om udvalg og materiale Rapporten bygger på et relativt omfattende litteraturstudie af faglitteratur om etik i forebyggelse og sundhedsfremme, samt på forfatternes faglige ekspertise inden for moralfilosofi, politisk filosofi og retsfilosofi. Derudover har rapportens forfattere gennem interviews med forskere og kommunale sundhedskonsulenter og planlæggere (i alt 6 interviews) søgt at sikre, at de problematikker og værdier, der tages op, rent faktisk opleves som relevante og dækkende af fagpersoner og eksperter på forebyggelsesområdet. I rapporten findes en række eksempler, som tjener til at belyse forskellige pointer i kapitlerne. Det er vigtigt, at disse eksempler ikke læses isoleret. Hensigten er ikke at favne al den kompleksitet, som eksemplerne rummer, men at illustrere nogle bestemte pointer ved de problemstillinger i rapporten, hvor eksemplerne er anført. Rapportens opbygning Kapitel 2 beskriver en række skadevirkninger, som sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan have for individers livskvalitet. Det drejer sig om bekymringsskabelse, sygeliggørelse, patientgørelse, stigmatisering og medikalisering. I kapitel 3 bliver disse forskellige former for skadevirkninger underlagt en etisk analyse, som går ud på at identificere, hvilke underliggende etiske værdier der er på spil. Kapitel 4 handler om retfærdighed og ulighed i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Der skelnes mellem tre former for ulighed: ulighed med hensyn til udbyttet af indsatser, ulighed med hensyn til skadevirkninger og ulighed i den samlede fordeling af sundhed i samfundet. I kapitel 5 er fokus på paternalisme og autonomi. Mange indsatser kan siges at influere på individers autonomi eller selvbestemmelse. Kapitlet behandler forskellige dimensioner af denne problemstilling. Kapitel 6 ser på spørgsmål om ansvar og ansvarliggørelse. Spørgsmålet her er, om det er retfærdigt at holde individer ansvarlige for eventuelle negative følger af sundhedsrelateret adfærd, og om det er formålstjenstligt at gøre det. Kapitel 7 handler om de etiske implikationer, der følger af, at det i praksis ofte er nødvendigt at igangsætte indsatser, selvom der ikke er sikker viden om deres effekt. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 9

10 Kapitel 8 fokuserer på, om det etisk set er relevant at skelne mellem handlinger og undladelser om det at handle og iværksætte indsatser kræver mere tungtvejende begrundelser end at undlade at gøre noget. Kapitel 9 runder rapporten af og kommer ind på, hvordan man kan afveje etiske værdier over for hinanden, og hvorfor det er vigtigt at gøre sig den umage, når man arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Litteraturlisten er inddelt i forhold til temaerne i de enkelte kapitler. 10 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

11 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 11

12 Kapitel 2 Mulige skadevirkninger

13 2. Mulige skadevirkninger Forebyggende og sundhedsfremmede indsatser rejser en række forskellige etiske problemstillinger. Nogle gange er det sådan, at når man gavner nogle, skader man andre. Eller man skader måske ligefrem de samme mennesker, som man ønsker at gavne. I dette kapitel identificeres og beskrives en række forskellige måder, hvorpå forebyggende og sundhedsfremmende indsatser kan tænkes at have skadelige konsekvenser. Listen er ikke udtømmende, men fokuserer på følgende centrale og oftest diskuterede skadevirkninger: bekymringsskabelse, sygeliggørelse, patientgørelse, stigmatisering, og medikalisering. De her identificerede problemstillinger analyseres derpå i kapitel 3 med henblik på nærmere at bestemme, hvori det etisk problematiske i dem består, og hvilke underliggende etiske værdier der er i spil. Det skal understreges, at dette kapitel ikke behandler det empiriske spørgsmål om, hvor udbredte eller sandsynlige de identificerede former for skadevirkninger er. Fokus er i stedet på at beskrive forskellige typer mulige skadevirkninger, der kunne være etisk relevante. Det skal også understreges, at kapitlet selvfølgelig skal læses i lyset af de oplagte positive sundhedseffekter, der kan være ved forebyggelse og sundhedsfremme, og som der ikke stilles spørgsmål ved. Indsatsers mulige skadevirkninger kan tage sig forskelligt ud. Der er forskel på om skadevirkninger har med sundhedsmæssige forhold at gøre eller ej. Et eksempel på sundhedsmæssige skadevirkninger kan være en forebyggende oplysningsindsats, der viser sig at have den modsatte effekt. Fx hvis unge bliver interesseret i skadelige stoffer som ecstasy eller adfærdsformer som cutting, fordi de virker spændende, netop fordi der advares imod dem. Problemet er, at de sundhedsskadelige effekter man prøvede at undgå i realiteten kan blive mere udbredte. I dette kapitel fokuseres dog ikke på sundhedsskadelige effekter i denne forstand men på andre former for skadevirkninger der dog mere indirekte også kan have negativ betydning for helbredet. Bekymringsskabelse Visse forebyggende indsatser kan gøre personer nervøse og usikre ved at gøre opmærksom på risici. Nogle kampagner fungerer primært ved at skræmme, fx tv-spots om faren ved alkohol i forhold til blodpropper, hvor bekymringsskabelse er et tilsigtet virkemiddel. Kampagner, der bruger reklametekniske virkemidler til at spille på folks samvittighed for at få dem til at leve op til sundhedsrådene og samtidig påpeger folks eget ansvar for at leve sundt, kan fx gøre folk bekymrede for, om de er medskyldige i egne sundhedsproblemer. At give folk dårlig samvittighed kan være en form for skade. Det kan endvidere være en uretfærdig form for skade, hvis der er tale om en form for victim blaming, hvor folk holdes ansvarlige for noget, de faktisk ikke selv har fuld eller overvejende kontrol over (se kapitel 6). Det er dog ikke kun folkesundhedsmiljøet, der kan bidrage til bekymringsskabelse. Medierne og den offentlige debat er i mindst lige så høj grad som forebyggelsesindsatser medvirkende til at skabe bekymring. I denne rapport er fokus dog kun på bekymringsskabelse, der kan henføres til forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser i offentligt regi. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 13

14 Bekymringsskabelse er ofte utilsigtet. Det kan fx være en reaktion på tilbud om screening for forskellige sygdomsrisici så som undersøgelser for celleforandringer eller forhøjet blodtryk. Screeninger tilbydes, fordi der er en reel risiko for sygdom. Opmærksomhed på om bestemte individer falder i en særlig risikogruppe, kan gøre det muligt at komme sygdomme i forkøbet, eksempelvis ved at opdage sygdommen på et tidligt stadie, hvor der er større sandsynlighed for succesfuld behandling. Der kan dog være problemer både i forbindelse med tilbud om forebyggende undersøgelser og i forbindelse med resultatet af faktisk udførte undersøgelser. Selve tilbuddet kan resultere i stor bekymring hos personer i målgruppen, hvis de hermed gøres opmærksomme på risici, der hidtil var ukendte for dem. Problemet kan fx være, at personer kan overvurdere den faktiske risiko for dem selv, eller kan undlade at gøre brug af tilbuddet af frygt for resultatet. Konsekvensen kan være uforholdsmæssig stor bekymring og måske uhensigtsmæssige reaktioner på tilbuddet. Omvendt kan det også være et problem, at personer har svært ved at sige nej til et tilbud, når de først har fået det, hvis de føler, at de så selv må påtage sig skylden for eventuel sygdom. Endelig kan faktisk foretagne undersøgelser og den resulterende information om personlig sundhedstilstand eller risikoprofil også medføre bekymringsproblemer. Fx resulterer nakkefoldsscanninger for Downs Syndrom i en risikovurdering, som kan skabe utryghed hos nogle, uanset om risikoen er lav. Et eventuelt efterfølgende tilbud om moderkageprøve kan også skabe utryghed på grund af den med undersøgelsen forbundne risiko for utilsigtet abort. Sygeliggørelse En anden mulig skadelig konsekvens af forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser er sygeliggørelse, det vil sige at personer gives en opfattelse af at være syge. Sygeliggørelse adskiller sig fra bekymringsskabelse. Hvor bekymring er en følelse af usikkerhed, der kan være dårlig for personen i sig selv, består sygeliggørelse i en selvopfattelse af at være syg. Sygeliggørelse er umiddelbart problematisk, hvis opfattelsen af at være syg er fejlagtig eller overdreven. Værre er det dog, hvis selve opfattelsen af at være syg direkte skader personen. Opfattelsen af at være syg kan være skadelig, hvis personer har negative følelsesmæssige reaktioner på deres selvopfattelse. Mange danskere får fx konstateret et moderat forhøjet blodtryk og sættes i behandling med blodtrykssænkende medicin. Selv om et moderat forhøjet blodtryk er en risikofaktor for hjerte-kar problemer, er det ikke i sig selv en sygdom. Men folk kan få opfattelsen af at være syge, fordi de er sat i behandling med medicin. Dette kan medføre, at de i unødvendigt omfang holder sig tilbage fra at gøre ting, som de kunne før, eller på anden måde begrænser deres livsudfoldelse på grund af opfattelsen af at være syg. Sygeliggørelse kan også være skadelig, hvis selvopfattelsen påvirker personers adfærdsmønstre på måder, der kan have uhensigtsmæssige konsekvenser. Selv om en medicinsk behandling for et moderat blodtryk eller kolesteroltal er på sin plads, kan den medføre en opfattelse hos den behandlede af at medicin er den eneste eller en tilstrækkelig behandling af sygdommen. I så fald kan den farmakologiske behandling medvirke til, at den behandlede ikke ændrer adfærd på måder, der vil være hensigtsmæssige i forhold til at påvirke årsagerne til det forhø- 14 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

15 jede bloktryk eller kolesteroltal. Forebyggende behandling kan således under visse forudsætninger være skadelig på grund af uhensigtsmæssige reaktioner på den medfølgende sygeliggørelse. Patientgørelse Sygeliggørelse kan desuden føre til patientgørelse, En person, der patientgøres, begynder at opfatte sig selv som patient. Mens en del patienter i dag er meget proaktive, kan patientrollen også bestå i et passivt og afventende forhold til sundhedssystemet. Det er den sidste betydning der sigtes til her. Et muligt eksempel på en indsats, der kan medføre både sygeliggørelse, patientgørelse og bekymringsskabelse, er forebyggende helbredsundersøgelser, der foretages rutinemæssigt i andre lande fx Tyskland, men som ikke generelt er indført i Danmark. Vil det medføre en problematisk risiko for patientgørelse, hvis borgere fx modtager en årlig indkaldelse til et helbredscheck fra deres praktiserende læge? Alene det at blive kontaktet af sin læge, kan tænkes at gøre nogle mennesker bekymrede for, om de er syge, eller ligefrem bibringe dem en opfattelse af at være det. Spørgsmålet er her ikke, hvor sandsynligt eller udbredt denne reaktion faktisk er, men om den vil være en etisk problematisk form for skade? Hvis alle personer over en vis alder indkaldes, vil mange raske mennesker dermed blive hentet ind i sundhedssystemet. En sådan institutionalisering kan tænkes at føre til patientgørelse i form af at være medvirkende til, at nogle personer vil komme til at betragte det som sundhedssystemets ansvar at opdage risikofaktorer i deres livsførelse og at tage sig af deres helbred. Problemet opstår, hvis nogle vil betragte deres eget ansvar som udtømt, blot de går til sundhedscheck, eller hvis de kun tager stilling til deres helbred eller handler for at sikre deres helbred inden for rammerne af denne institutionalisering. Noget sådant vil være uhensigtsmæssigt ud fra et sundhedsperspektiv i de tilfælde, hvor der er brug for en omlægning af personens daglige kost og motion. Patientgørelse kan dermed resultere i dårligere sundhedsudbytte og dermed være skadelig. Stigmatisering En fjerde mulig skadevirkning er stigmatisering, der her betegner det fænomen, at en forebyggelsesindsats kan medføre brændemærkning af individer som medlemmer af grupper, der af mange bliver set ned på, eller som udsættes for diskrimination. Et eksempel på stigmatisering kan være, hvis kampagner mod overvægt bidrager til stereotype opfattelser af overvægtige personer, eller utilsigtet kommer til at bidrage til at sætte overvægtige i bås som medlem af en bestemt gruppe, der er uden for det gode selskab. Stigmatisering er noget andet end sygeliggørelse og patientgørelse, men stigmatisering kan på samme måde både være skadelig for de mærkede personer eller grupper og påvirke deres adfærd på uhensigtsmæssige måder. Stigmatisering kan fx både skade personer, der betragtes Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 15

16 som overvægtige, hvis de får det dårligt med sig selv, og hvis andres fordomme medfører, at fx overvægtige ikke får jobs, de ellers er kvalificerede til. Det er vigtigt at bemærke, at stigmatisering involverer andre mekanismer end sygeliggørelse og patientgørelse. Hvor sidstnævnte så at sige er individets egne reaktioner på forebyggelsesindsatser, er stigmatisering andres opfattelse af og opførsel i forhold til et individ som medlem af en gruppe. Sygeliggørelse og patientgørelse kommer så at sige indefra og angår personers egen selvopfattelse, hvorimod stigmatisering i første omgang kommer udefra og består i, at andre betragter og behandler en person, ikke som enkeltindivid, men som medlem af en negativt stereotypiseret gruppe. Det udelukker dog ikke, at stigmatisering på sigt kan føre til sygeliggørelse, eller at personer på andre måder kan komme til at internalisere andres stereotype opfattelse af dem. Medikalisering Bekymringsskabelse, sygeliggørelse og patientgørelse er især problemstillinger i forbindelse med forebyggende indsatser, hvor der er fokus på risici for bestemte sygdomme eller funktionsnedsættelser. Lignende problemstillinger kan dog også være forbundet med sundhedsfremmende indsatser, der sigter mod at fremme og forbedre befolkningens sundhed mere generelt. Sundhedsfremmende indsatser kan umiddelbart forekomme at være udelukkende af det gode, fx hvis kampagner kan få folk til at dyrke mere motion og derved bidrage til at forbedre deres mentale og fysiske sundhed. Men selv om sundhedsfremmende indsatser ikke lige som forebyggelse fokuserer på bestemte risici, kan sundhedsfremme være problematisk af en tilsvarende grund, nemlig at flere aspekter af livet hermed gøres til sundhedsproblemer eller udelukkende fremstilles som midler til sundhed. Man kan her tale om medikalisering i en bred forstand, der ikke kun skal forstås som dét, at flere og flere ting behandles medicinsk, men som det mere generelle fænomen at større og større dele af livet forstås ud fra et sundhedsperspektiv og underlægges en sundhedslogik. Sundhedsfremme indebærer en risiko for, at større og større dele af livet underlægges et sundhedsperspektiv, da der ikke er en indbygget grænse for, hvad der kan være genstand for sundhedsfremme. Sundhedsfremme kan derfor være problematisk, hvis det bidrager til at ophæve sundhed til ideologi i den gode sags tjeneste. Det er et problem, hvis sundhedsperspektivet fortrænger andre måder at se på livet. Hvis motion fx udelukkende ses som en måde at sikre sundhed på, kan dette føre til en forsimplet opfattelse af motion og bevægelse, hvor disse aktiviteter ikke forfølges for deres egen skyld men alene som et nødvendigt onde i en anden sags tjeneste. Mere omfattende medikalisering bliver undertiden betegnet som sundhedisme eller sundhedsfiksering, det vil sige, at forebyggende og sundhedsfremmende indsatser fører til en ideologisk eller altdominerende fokusering på sundhed som den eneste eller den primære værdi i livet. Sundhedisme er problematisk for personer, der, selvom de formår at leve op til alle sundhedsbudskaber, alligevel lider under den medfølgende medikalisering. Selv om en person motionerer, spiser ernæringsmæssigt korrekt og ikke drikker for meget alkohol, kan det være problematisk, hvis vedkommende udelukkende gør disse ting på grund af frygt for 16 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

17 dårligt helbred. Problemet er dog størst for folk, der ikke kan leve op til kravene om at leve sundt, og således udsættes for risici for stigmatisering, lavere selvtillid eller direkte selvhad i tilgift til eventuelt ikke at have et optimalt helbred. Sundhedisme kan også være problematisk i en anden mere overordnet forstand. Hvis sundhed bliver et dominerende tema individuelt såvel som samfundsmæssigt kan vi ende i en situation, hvor enhver modstand mod initiativer, der på den ene eller anden måde relaterer sig positivt til sundhed, bliver opfattet som illegitim. Man mister dermed muligheden for en saglig, demokratisk debat om konkrete indsatser. Der findes også andre former for medikalisering, der dog ikke er lige så nært forbundne med forebyggelse og sundhedsfremme. Et eksempel er tendensen til medicinsk at behandle ting, som tidligere blev anset for en naturlig del af livet, så som skaldethed og overgangsalder. Hvis der blot er tale om kosmetiske behandlinger, er problemstillingen udelukkende, at sådanne behandlinger finder sted hos lægen og ofte er opmuntret af medicinalindustrien. Men behandlinger af fx overgangsalder kan også have et forebyggelsesaspekt. Brug af hormontilskud til kvinder i overgangsalderen kan indebære medikalisering eller sygeliggørelse af midaldrende kvinder. Det skal afslutningsvist bemærkes, at der findes andre mulige skadevirkninger, end dem som er behandlet her. Et eksempel ud af flere er overbehandling. Overbehandling er dog en form for skadevirkning, der kan identificeres og forstås som skadelig alene ud fra en sundhedsmæssig betragtning. Derfor er overbehandling også et problem ud fra et snævert medicinsk eller sundhedsmæssigt synspunkt. Medikalisering er her udelukkende blevet diskuteret som en mulig skadevirkning, der ikke har med sådanne direkte sundhedsmæssige eller medicinske skadevirkninger at gøre. Opsamling Selv velbegrundede og effektive forbyggende og sundhedsfremmende indsatser kan medføre skadevirkninger, som det er vigtigt at overveje i tillæg til de forventede positive sundhedsmæssige gevinster, der normalt er i fokus, når indsatser overvejes eller iværksættes. Disse skadevirkninger omfatter: Bekymringsskabelse: at personer bliver usikre og nervøse Sygeliggørelse: at de får en opfattelse af at være syge, som begrænser deres livsudfoldelse Patientgørelse: at de får en opfattelse af at være patienter og bliver passive og klientgjorte Stigmatisering: at bestemte personer eller grupper mærkes med negative stereotyper Medikalisering: at større dele af livet udelukkende forstås som spørgsmål om sundhed og sygdom En etisk stillingtagen til indsatser på forebyggelsesområdet må som minimum omfatte en analyse af disse skadevirkninger, og hvilke underliggende værdier der er på spil. Dette er emnet for næste kapitel. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 17

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

ETISK TJEKLISTE. Når borgere kontaktes om folkesundhedsinterventioner

ETISK TJEKLISTE. Når borgere kontaktes om folkesundhedsinterventioner ETISK TJEKLISTE Når borgere kontaktes om folkesundhedsinterventioner Opmærksomhedspunkterne i tjeklisten på de næste sider kan bruges forud for igangsættelse af folkesundhedsinterventioner i sammenhæng

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Deltagere: Hanne Munck, Jeanette Præstegaaard, Annemarie Svenningsen, Alik Weintraube, Brian Errebo-Jensen (formand)

Deltagere: Hanne Munck, Jeanette Præstegaaard, Annemarie Svenningsen, Alik Weintraube, Brian Errebo-Jensen (formand) Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Udvalg 28. januar 2013 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 16. februar 2013 Deltagere: Hanne Munck, Jeanette Præstegaaard, Annemarie Svenningsen,

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

I sundhedens tjeneste. Dilemmaer og veje i forebyggelse og sundhedsfremme. Tirsdag 17. april 2012 Best Western Torvehallerne, Vejle

I sundhedens tjeneste. Dilemmaer og veje i forebyggelse og sundhedsfremme. Tirsdag 17. april 2012 Best Western Torvehallerne, Vejle Temadag Dilemmaer og veje i forebyggelse og sundhedsfremme Tirsdag 17. april 2012 Best Western Torvehallerne, Vejle Velkommen til Temadag i Vejle. I sundhedsloven har sundhedsfremme og forebyggelse en

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Agenda 1. Hvorfor er mental sundhed til debat? 2. Et

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL NOTAT 29. MARTS 2016 JOURNALNUMMER SKREVET AF POULINE GRINGER HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL Forløbsprogrammet for KOL har mere tekst og dybere faglighed i forhold de øvrige programmer, men

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Page 1 of 7 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse resultat, hvor sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker er forhindret

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere