Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etik i forebyggelse og sundhedsfremme"

Transkript

1 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 2009

2 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Nils Holtug, centerchef, lektor, ph.d., Nana Kongsholm, studerende, Sune Lægaard, adjunkt, ph.d. & Morten Ebbe Juul Nielsen, adjunkt, ph.d., alle fra Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme v. Københavns Universitet Redaktion: Anna Paldam Folker, Katrine Finke, Line Raahauge Madsen, Peter Saugmann-Jensen, Annemarie Knigge, Jette Abildskov Hansen, alle fra Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Ekspertgruppe: Mette Hartlev, professor i sundhedsret, Københavns Universitet Mette Jakobsen, leder af sundhedsfremmeafdelingen, Hjørring Kommune Henrik Kjeldgaard Jørgensen, specialkonsulent sekretariatet for Etisk Råd Michael Norup, lektor, Afd. for Medicinsk Videnskabsteori, Københavns Universitet Lisbeth Holm Olsen, sundhedskoordinator, Køge Kommune Morten Hulvej Rod, ph.d.-stipendiat Statens Institut for Folkesundhed Peter Sandøe, professor, Center for Bioetik og Risikovurdering, Københavns Universitet Signild Vallgårda, professor, Afd. for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Etik; Sundhedsfremme; Forebyggelse; Bekymringsskabelse; Sygeliggørelse; Patientgørelse; Stigmatisering; Medikalisering; Ulighed; Paternalisme; Autonomi; Ansvar; Evidens; Handling og undladelse Kategori: Faglig Rådgivning Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Holtug, N, Kongsholm, N, Lægaard, S & Nielsen, MEJ. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen, Oplag: 2000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november 2009 Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk)

3 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

4 Indhold Forord 5 1. Indledning 6 2. Mulige skadevirkninger Analyse af mulige skadevirkninger Ulighed Paternalisme og autonomi Ansvar og ansvarliggørelse Evidens, dokumentation og risiko Handling og undladelse Afslutning 52 Litteraturliste 56

5 Forord Kan forebyggelse og sundhedsfremme skade ved at bidrage til sygeliggørelse, stigmatisering og medikalisering? Er det et problem, hvis forebyggende indsatser påvirker personers selvbestemmelse? Kan forebyggelse og sundhedsfremme bidrage til social ulighed? Har den enkelte det fulde ansvar for eget helbred? Kan der være grund til at iværksætte indsatser, selvom der ikke er tilstrækkelig viden? Kræver det stærkere grunde at handle end at undlade at gøre noget? Med rapporten: Etik i forebyggelse og sundhedsfremme ønsker Sundhedsstyrelsen at belyse disse etiske problemstillinger i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Målet er at klargøre, hvad nogle af de mest centrale etiske problemstillinger på forebyggelsesområdet består i, og hvilke værdikonflikter de rummer herunder hvordan de kan præciseres nærmere og fortolkes forskelligt. Sundhedsstyrelsen har taget dette initiativ ikke for at fastlægge hvad der etisk set er rigtig eller forkert men for at bidrage til, at personer der beskæftiger sig med forebyggelse og sundhedsfremme kan forholde sig til og diskutere de etiske spørgsmål, som feltet giver anledning til. Dette er vigtigt af flere grunde. For det første forsvinder etiske problemstillinger ikke, blot fordi vi undlader at tale om dem. Selvom det umiddelbart kan virke kompliceret at navigere i forhold til etiske værdier, er lukkede øjne næppe en farbar vej. For det andet kan en større bevidsthed om etik i forebyggelse og sundhedsfremme gøre det nemmere i fællesskab at tydeliggøre og håndtere de etiske valg, som er indlejret i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Endelig vil det bidrage til kvaliteten af beslutninger om forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, hvis etiske overvejelser i højere grad supplerer de sundhedsfaglige og sundhedsøkonomiske analyser. Rapporten henvender sig til alle, der arbejder strategisk og planlægningsmæssigt med forebyggelse og sundhedsfremme på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Den vil siden blive fulgt op af et mere kortfattet materiale om etik i forebyggelse og sundhedsfremme målrettet det kommunale frontpersonale. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke rapportens forfattere samt de fagpersoner og eksperter, der har bidraget med vigtige kommentarer og perspektiver i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten Else Smith Centerchef Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 5

6 Kapitel 1 Indledning

7 1. Indledning Denne rapport belyser en række etiske problemstillinger, som sundhedsprofessionelle på forebyggelsesområdet står overfor. Rapportens formål er at bidrage med et systematisk overblik over en række af de mest centrale etiske problemstillinger, der er på spil vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Målet er også at bidrage til at sundhedsprofessionelle forholder sig til og diskuterer, hvilke etiske problemstillinger, der kan være forbundet med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Uanset hvilken forebyggende eller sundhedsfremmende indsats man kan overveje, vil der være kontroversielle til- og fravalg, modstridende etiske hensyn, og i en del tilfælde sammenstød mellem værdier og grundopfattelser. Der findes ikke en gnidningsfri model for forebyggelse og sundhedsfremme, som kan kaldes etisk uproblematisk. Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser drejer sig om noget så centralt som borgernes liv og helbred. Det er den praksis, som professionelle på området står midt i og må forholde sig til. Dertil kommer, at forebyggelse, sundhedsfremme og sundhed i det hele taget er genstand for stigende opmærksomhed blandt borgere, i medierne og på det politiske niveau. Ifølge en nylig undersøgelse fra TrygFonden udviser danskerne stor imødekommenhed over for indsatser på forebyggelsesområdet også indsatser der er mere indgribende i borgernes liv end informationskampagner og tilbud. For så vidt, det er rigtigt, som nogle samfundsdebattører påpeger, at kroppen og sundhed er på vej til at rykke helt ind i centrum for forståelsen af hvad det gode liv er, står vi i en situation, hvor det om muligt er ekstra vigtigt at overveje de etiske implikationer af forskellige handlinger, der relaterer sig til forebyggelse og sundhedsfremme. Dette fordi vi både risikerer at bremse berettigede og forsvarlige indsatser, hvis vi rammes af pludselig bekymring, om det nu går for stærkt med indsatserne, og fordi vi omvendt kan risikere at iværksætte etisk problematiske indsatser i bar begejstring over den åbenlyse medvind, som sundhed og forebyggelse nyder. Forebyggelse og sundhedsfremme ses i denne rapport ud fra det perspektiv, at det i Danmark primært er de offentlige myndigheder, der varetager disse områder. I rapporten tages det som overvejende ukontroversielt, at det offentlige har et ansvar for borgernes sundhed. Dette ansvar kan blandt andet løftes gennem forebyggelse og sundhedsfremme. Men hvad ansvaret nærmere indebærer, er et yderligere spørgsmål. Ud fra den blotte konstatering, at det offentlige har et ansvar for borgernes sundhed, følger ikke automatisk en afklaring af, hvilket omfang og hvilken art dette ansvar har. Det kan være ganske minimalt, og det kan være meget omfattende. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 7

8 Hvad er etiske problemstillinger? Etiske problemstillinger handler om, hvordan det i en moralsk eller etisk forstand er rimeligt og retfærdigt at behandle hinanden til forskel fra fx hvad der er juridisk korrekt, økonomisk optimalt, eller praktisk/administrativt hensigtsmæssigt. Der kan være forskellige former for etiske problemstillinger. Der kan være tale om, at forskellige etiske værdier kommer i konflikt med hinanden et eksempel er offentlige restriktioner i forhold til rygning, som rummer konflikter mellem hensyn til individers selvbestemmelse og hensyn til sundhed og livskvalitet. Der kan også være tale om, at formålet med handlingen fx at mindske en bestemt sygdomsrisiko eller måden dette formål søges opnået på fx via et vaccinationsprogram kommer i konflikt med etiske hensyn fx i forhold til at skabe bekymring eller sygeliggørelse blandt målgruppen. Etiske problemstillinger drejer sig altså om konflikter mellem forskellige formål eller konsekvenser af handlinger, som involverer etiske hensyn eller mere grundlæggende etiske værdier. Til illustration kan man forestille sig en indsats, der går ud på, at sundhedskonsulenter opsøger borgere i socialt belastede boligkvarterer for at rekruttere til kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. I stedet for at vente til borgerne selv kommer til lægen, eller på andre måder opsøger hjælp til forbedring af deres sundhedstilstand, kommer kommunen direkte til borgerne og banker på deres dør. Da det er veletableret, at lav økonomisk og social status øger risikoen for dårligt helbred, kan indsatsen motiveres ud fra et hensyn til lighed i sundhed og et ønske om at gavne disse borgeres livskvalitet. Omvendt kan man rejse den indvending, at indsatsen er krænkende for borgernes autonomi, det vil sige deres ret til selv at bestemme og privatlivets fred. Desuden kan den medvirke til at stemple beboerne i området som syge og inkompetente selv hvis de slet ikke er det hvilket vil bidrage negativt til deres livskvalitet. Der er her en række etiske hensyn, der strider mod hinanden og dermed en række etiske problemstillinger. Der er en konflikt mellem hhv. lighed og autonomi og rettigheder, og der er en konflikt mellem potentielt at øge nogle borgeres livskvalitet (dem som muligvis vil have gavn af indsatsen) og at bidrage negativt til andres (fx raske borgere der i værste fald stemples som syge og inkompetente). En etisk analyse involverer en identifikation af etiske problemstillinger. Hvis beslutningsprocedurer og beslutninger på forebyggelsesområdet udelukkende fokuserer på sundhedsfaglige og sundhedsøkonomiske forhold, betyder det i praksis at foretage et bestemt valg; nemlig at prioritere sundhed og økonomi frem for andre hensyn. Dette er i sig selv et etisk valg dog uden at det nødvendigvis gøres klart. Identifikation af en etisk problemstilling består i at se, at der er flere potentielt modstridende hensyn på spil i en situation, hvoraf nogle er etiske. For at identificere og i sidste ende prioritere mellem forskellige hensyn, må man have en grundlæggende forståelse af de etiske værdier, der er på spil. Denne grundlæggende forståelse skulle rapporten gerne bidrage med. Spørgsmål om stillingtagen og prioritering er derimod overladt til læseren. Målet med rapporten er ikke er at komme med bestemte etiske anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme, men at vise og inspirere til, hvordan man kan tænke over nogle af de vigtigste etiske spørgsmål, som området rummer. 8 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

9 Det er dog vigtigt at understrege, at der findes andre etiske værdier, end dem der præsenteres i rapporten. Hensigten er ikke nødvendigvis at nævne samtlige etiske problemstillinger, men at bidrage med et etisk ordforråd til at formulere og diskutere dem i. Det fremlagte begrebsapparat kan bruges til at identificere og analysere andre problemstillinger og værdier. Om udvalg og materiale Rapporten bygger på et relativt omfattende litteraturstudie af faglitteratur om etik i forebyggelse og sundhedsfremme, samt på forfatternes faglige ekspertise inden for moralfilosofi, politisk filosofi og retsfilosofi. Derudover har rapportens forfattere gennem interviews med forskere og kommunale sundhedskonsulenter og planlæggere (i alt 6 interviews) søgt at sikre, at de problematikker og værdier, der tages op, rent faktisk opleves som relevante og dækkende af fagpersoner og eksperter på forebyggelsesområdet. I rapporten findes en række eksempler, som tjener til at belyse forskellige pointer i kapitlerne. Det er vigtigt, at disse eksempler ikke læses isoleret. Hensigten er ikke at favne al den kompleksitet, som eksemplerne rummer, men at illustrere nogle bestemte pointer ved de problemstillinger i rapporten, hvor eksemplerne er anført. Rapportens opbygning Kapitel 2 beskriver en række skadevirkninger, som sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan have for individers livskvalitet. Det drejer sig om bekymringsskabelse, sygeliggørelse, patientgørelse, stigmatisering og medikalisering. I kapitel 3 bliver disse forskellige former for skadevirkninger underlagt en etisk analyse, som går ud på at identificere, hvilke underliggende etiske værdier der er på spil. Kapitel 4 handler om retfærdighed og ulighed i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Der skelnes mellem tre former for ulighed: ulighed med hensyn til udbyttet af indsatser, ulighed med hensyn til skadevirkninger og ulighed i den samlede fordeling af sundhed i samfundet. I kapitel 5 er fokus på paternalisme og autonomi. Mange indsatser kan siges at influere på individers autonomi eller selvbestemmelse. Kapitlet behandler forskellige dimensioner af denne problemstilling. Kapitel 6 ser på spørgsmål om ansvar og ansvarliggørelse. Spørgsmålet her er, om det er retfærdigt at holde individer ansvarlige for eventuelle negative følger af sundhedsrelateret adfærd, og om det er formålstjenstligt at gøre det. Kapitel 7 handler om de etiske implikationer, der følger af, at det i praksis ofte er nødvendigt at igangsætte indsatser, selvom der ikke er sikker viden om deres effekt. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 9

10 Kapitel 8 fokuserer på, om det etisk set er relevant at skelne mellem handlinger og undladelser om det at handle og iværksætte indsatser kræver mere tungtvejende begrundelser end at undlade at gøre noget. Kapitel 9 runder rapporten af og kommer ind på, hvordan man kan afveje etiske værdier over for hinanden, og hvorfor det er vigtigt at gøre sig den umage, når man arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Litteraturlisten er inddelt i forhold til temaerne i de enkelte kapitler. 10 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

11 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 11

12 Kapitel 2 Mulige skadevirkninger

13 2. Mulige skadevirkninger Forebyggende og sundhedsfremmede indsatser rejser en række forskellige etiske problemstillinger. Nogle gange er det sådan, at når man gavner nogle, skader man andre. Eller man skader måske ligefrem de samme mennesker, som man ønsker at gavne. I dette kapitel identificeres og beskrives en række forskellige måder, hvorpå forebyggende og sundhedsfremmende indsatser kan tænkes at have skadelige konsekvenser. Listen er ikke udtømmende, men fokuserer på følgende centrale og oftest diskuterede skadevirkninger: bekymringsskabelse, sygeliggørelse, patientgørelse, stigmatisering, og medikalisering. De her identificerede problemstillinger analyseres derpå i kapitel 3 med henblik på nærmere at bestemme, hvori det etisk problematiske i dem består, og hvilke underliggende etiske værdier der er i spil. Det skal understreges, at dette kapitel ikke behandler det empiriske spørgsmål om, hvor udbredte eller sandsynlige de identificerede former for skadevirkninger er. Fokus er i stedet på at beskrive forskellige typer mulige skadevirkninger, der kunne være etisk relevante. Det skal også understreges, at kapitlet selvfølgelig skal læses i lyset af de oplagte positive sundhedseffekter, der kan være ved forebyggelse og sundhedsfremme, og som der ikke stilles spørgsmål ved. Indsatsers mulige skadevirkninger kan tage sig forskelligt ud. Der er forskel på om skadevirkninger har med sundhedsmæssige forhold at gøre eller ej. Et eksempel på sundhedsmæssige skadevirkninger kan være en forebyggende oplysningsindsats, der viser sig at have den modsatte effekt. Fx hvis unge bliver interesseret i skadelige stoffer som ecstasy eller adfærdsformer som cutting, fordi de virker spændende, netop fordi der advares imod dem. Problemet er, at de sundhedsskadelige effekter man prøvede at undgå i realiteten kan blive mere udbredte. I dette kapitel fokuseres dog ikke på sundhedsskadelige effekter i denne forstand men på andre former for skadevirkninger der dog mere indirekte også kan have negativ betydning for helbredet. Bekymringsskabelse Visse forebyggende indsatser kan gøre personer nervøse og usikre ved at gøre opmærksom på risici. Nogle kampagner fungerer primært ved at skræmme, fx tv-spots om faren ved alkohol i forhold til blodpropper, hvor bekymringsskabelse er et tilsigtet virkemiddel. Kampagner, der bruger reklametekniske virkemidler til at spille på folks samvittighed for at få dem til at leve op til sundhedsrådene og samtidig påpeger folks eget ansvar for at leve sundt, kan fx gøre folk bekymrede for, om de er medskyldige i egne sundhedsproblemer. At give folk dårlig samvittighed kan være en form for skade. Det kan endvidere være en uretfærdig form for skade, hvis der er tale om en form for victim blaming, hvor folk holdes ansvarlige for noget, de faktisk ikke selv har fuld eller overvejende kontrol over (se kapitel 6). Det er dog ikke kun folkesundhedsmiljøet, der kan bidrage til bekymringsskabelse. Medierne og den offentlige debat er i mindst lige så høj grad som forebyggelsesindsatser medvirkende til at skabe bekymring. I denne rapport er fokus dog kun på bekymringsskabelse, der kan henføres til forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser i offentligt regi. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 13

14 Bekymringsskabelse er ofte utilsigtet. Det kan fx være en reaktion på tilbud om screening for forskellige sygdomsrisici så som undersøgelser for celleforandringer eller forhøjet blodtryk. Screeninger tilbydes, fordi der er en reel risiko for sygdom. Opmærksomhed på om bestemte individer falder i en særlig risikogruppe, kan gøre det muligt at komme sygdomme i forkøbet, eksempelvis ved at opdage sygdommen på et tidligt stadie, hvor der er større sandsynlighed for succesfuld behandling. Der kan dog være problemer både i forbindelse med tilbud om forebyggende undersøgelser og i forbindelse med resultatet af faktisk udførte undersøgelser. Selve tilbuddet kan resultere i stor bekymring hos personer i målgruppen, hvis de hermed gøres opmærksomme på risici, der hidtil var ukendte for dem. Problemet kan fx være, at personer kan overvurdere den faktiske risiko for dem selv, eller kan undlade at gøre brug af tilbuddet af frygt for resultatet. Konsekvensen kan være uforholdsmæssig stor bekymring og måske uhensigtsmæssige reaktioner på tilbuddet. Omvendt kan det også være et problem, at personer har svært ved at sige nej til et tilbud, når de først har fået det, hvis de føler, at de så selv må påtage sig skylden for eventuel sygdom. Endelig kan faktisk foretagne undersøgelser og den resulterende information om personlig sundhedstilstand eller risikoprofil også medføre bekymringsproblemer. Fx resulterer nakkefoldsscanninger for Downs Syndrom i en risikovurdering, som kan skabe utryghed hos nogle, uanset om risikoen er lav. Et eventuelt efterfølgende tilbud om moderkageprøve kan også skabe utryghed på grund af den med undersøgelsen forbundne risiko for utilsigtet abort. Sygeliggørelse En anden mulig skadelig konsekvens af forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser er sygeliggørelse, det vil sige at personer gives en opfattelse af at være syge. Sygeliggørelse adskiller sig fra bekymringsskabelse. Hvor bekymring er en følelse af usikkerhed, der kan være dårlig for personen i sig selv, består sygeliggørelse i en selvopfattelse af at være syg. Sygeliggørelse er umiddelbart problematisk, hvis opfattelsen af at være syg er fejlagtig eller overdreven. Værre er det dog, hvis selve opfattelsen af at være syg direkte skader personen. Opfattelsen af at være syg kan være skadelig, hvis personer har negative følelsesmæssige reaktioner på deres selvopfattelse. Mange danskere får fx konstateret et moderat forhøjet blodtryk og sættes i behandling med blodtrykssænkende medicin. Selv om et moderat forhøjet blodtryk er en risikofaktor for hjerte-kar problemer, er det ikke i sig selv en sygdom. Men folk kan få opfattelsen af at være syge, fordi de er sat i behandling med medicin. Dette kan medføre, at de i unødvendigt omfang holder sig tilbage fra at gøre ting, som de kunne før, eller på anden måde begrænser deres livsudfoldelse på grund af opfattelsen af at være syg. Sygeliggørelse kan også være skadelig, hvis selvopfattelsen påvirker personers adfærdsmønstre på måder, der kan have uhensigtsmæssige konsekvenser. Selv om en medicinsk behandling for et moderat blodtryk eller kolesteroltal er på sin plads, kan den medføre en opfattelse hos den behandlede af at medicin er den eneste eller en tilstrækkelig behandling af sygdommen. I så fald kan den farmakologiske behandling medvirke til, at den behandlede ikke ændrer adfærd på måder, der vil være hensigtsmæssige i forhold til at påvirke årsagerne til det forhø- 14 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

15 jede bloktryk eller kolesteroltal. Forebyggende behandling kan således under visse forudsætninger være skadelig på grund af uhensigtsmæssige reaktioner på den medfølgende sygeliggørelse. Patientgørelse Sygeliggørelse kan desuden føre til patientgørelse, En person, der patientgøres, begynder at opfatte sig selv som patient. Mens en del patienter i dag er meget proaktive, kan patientrollen også bestå i et passivt og afventende forhold til sundhedssystemet. Det er den sidste betydning der sigtes til her. Et muligt eksempel på en indsats, der kan medføre både sygeliggørelse, patientgørelse og bekymringsskabelse, er forebyggende helbredsundersøgelser, der foretages rutinemæssigt i andre lande fx Tyskland, men som ikke generelt er indført i Danmark. Vil det medføre en problematisk risiko for patientgørelse, hvis borgere fx modtager en årlig indkaldelse til et helbredscheck fra deres praktiserende læge? Alene det at blive kontaktet af sin læge, kan tænkes at gøre nogle mennesker bekymrede for, om de er syge, eller ligefrem bibringe dem en opfattelse af at være det. Spørgsmålet er her ikke, hvor sandsynligt eller udbredt denne reaktion faktisk er, men om den vil være en etisk problematisk form for skade? Hvis alle personer over en vis alder indkaldes, vil mange raske mennesker dermed blive hentet ind i sundhedssystemet. En sådan institutionalisering kan tænkes at føre til patientgørelse i form af at være medvirkende til, at nogle personer vil komme til at betragte det som sundhedssystemets ansvar at opdage risikofaktorer i deres livsførelse og at tage sig af deres helbred. Problemet opstår, hvis nogle vil betragte deres eget ansvar som udtømt, blot de går til sundhedscheck, eller hvis de kun tager stilling til deres helbred eller handler for at sikre deres helbred inden for rammerne af denne institutionalisering. Noget sådant vil være uhensigtsmæssigt ud fra et sundhedsperspektiv i de tilfælde, hvor der er brug for en omlægning af personens daglige kost og motion. Patientgørelse kan dermed resultere i dårligere sundhedsudbytte og dermed være skadelig. Stigmatisering En fjerde mulig skadevirkning er stigmatisering, der her betegner det fænomen, at en forebyggelsesindsats kan medføre brændemærkning af individer som medlemmer af grupper, der af mange bliver set ned på, eller som udsættes for diskrimination. Et eksempel på stigmatisering kan være, hvis kampagner mod overvægt bidrager til stereotype opfattelser af overvægtige personer, eller utilsigtet kommer til at bidrage til at sætte overvægtige i bås som medlem af en bestemt gruppe, der er uden for det gode selskab. Stigmatisering er noget andet end sygeliggørelse og patientgørelse, men stigmatisering kan på samme måde både være skadelig for de mærkede personer eller grupper og påvirke deres adfærd på uhensigtsmæssige måder. Stigmatisering kan fx både skade personer, der betragtes Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 15

16 som overvægtige, hvis de får det dårligt med sig selv, og hvis andres fordomme medfører, at fx overvægtige ikke får jobs, de ellers er kvalificerede til. Det er vigtigt at bemærke, at stigmatisering involverer andre mekanismer end sygeliggørelse og patientgørelse. Hvor sidstnævnte så at sige er individets egne reaktioner på forebyggelsesindsatser, er stigmatisering andres opfattelse af og opførsel i forhold til et individ som medlem af en gruppe. Sygeliggørelse og patientgørelse kommer så at sige indefra og angår personers egen selvopfattelse, hvorimod stigmatisering i første omgang kommer udefra og består i, at andre betragter og behandler en person, ikke som enkeltindivid, men som medlem af en negativt stereotypiseret gruppe. Det udelukker dog ikke, at stigmatisering på sigt kan føre til sygeliggørelse, eller at personer på andre måder kan komme til at internalisere andres stereotype opfattelse af dem. Medikalisering Bekymringsskabelse, sygeliggørelse og patientgørelse er især problemstillinger i forbindelse med forebyggende indsatser, hvor der er fokus på risici for bestemte sygdomme eller funktionsnedsættelser. Lignende problemstillinger kan dog også være forbundet med sundhedsfremmende indsatser, der sigter mod at fremme og forbedre befolkningens sundhed mere generelt. Sundhedsfremmende indsatser kan umiddelbart forekomme at være udelukkende af det gode, fx hvis kampagner kan få folk til at dyrke mere motion og derved bidrage til at forbedre deres mentale og fysiske sundhed. Men selv om sundhedsfremmende indsatser ikke lige som forebyggelse fokuserer på bestemte risici, kan sundhedsfremme være problematisk af en tilsvarende grund, nemlig at flere aspekter af livet hermed gøres til sundhedsproblemer eller udelukkende fremstilles som midler til sundhed. Man kan her tale om medikalisering i en bred forstand, der ikke kun skal forstås som dét, at flere og flere ting behandles medicinsk, men som det mere generelle fænomen at større og større dele af livet forstås ud fra et sundhedsperspektiv og underlægges en sundhedslogik. Sundhedsfremme indebærer en risiko for, at større og større dele af livet underlægges et sundhedsperspektiv, da der ikke er en indbygget grænse for, hvad der kan være genstand for sundhedsfremme. Sundhedsfremme kan derfor være problematisk, hvis det bidrager til at ophæve sundhed til ideologi i den gode sags tjeneste. Det er et problem, hvis sundhedsperspektivet fortrænger andre måder at se på livet. Hvis motion fx udelukkende ses som en måde at sikre sundhed på, kan dette føre til en forsimplet opfattelse af motion og bevægelse, hvor disse aktiviteter ikke forfølges for deres egen skyld men alene som et nødvendigt onde i en anden sags tjeneste. Mere omfattende medikalisering bliver undertiden betegnet som sundhedisme eller sundhedsfiksering, det vil sige, at forebyggende og sundhedsfremmende indsatser fører til en ideologisk eller altdominerende fokusering på sundhed som den eneste eller den primære værdi i livet. Sundhedisme er problematisk for personer, der, selvom de formår at leve op til alle sundhedsbudskaber, alligevel lider under den medfølgende medikalisering. Selv om en person motionerer, spiser ernæringsmæssigt korrekt og ikke drikker for meget alkohol, kan det være problematisk, hvis vedkommende udelukkende gør disse ting på grund af frygt for 16 Etik i forebyggelse og sundhedsfremme

17 dårligt helbred. Problemet er dog størst for folk, der ikke kan leve op til kravene om at leve sundt, og således udsættes for risici for stigmatisering, lavere selvtillid eller direkte selvhad i tilgift til eventuelt ikke at have et optimalt helbred. Sundhedisme kan også være problematisk i en anden mere overordnet forstand. Hvis sundhed bliver et dominerende tema individuelt såvel som samfundsmæssigt kan vi ende i en situation, hvor enhver modstand mod initiativer, der på den ene eller anden måde relaterer sig positivt til sundhed, bliver opfattet som illegitim. Man mister dermed muligheden for en saglig, demokratisk debat om konkrete indsatser. Der findes også andre former for medikalisering, der dog ikke er lige så nært forbundne med forebyggelse og sundhedsfremme. Et eksempel er tendensen til medicinsk at behandle ting, som tidligere blev anset for en naturlig del af livet, så som skaldethed og overgangsalder. Hvis der blot er tale om kosmetiske behandlinger, er problemstillingen udelukkende, at sådanne behandlinger finder sted hos lægen og ofte er opmuntret af medicinalindustrien. Men behandlinger af fx overgangsalder kan også have et forebyggelsesaspekt. Brug af hormontilskud til kvinder i overgangsalderen kan indebære medikalisering eller sygeliggørelse af midaldrende kvinder. Det skal afslutningsvist bemærkes, at der findes andre mulige skadevirkninger, end dem som er behandlet her. Et eksempel ud af flere er overbehandling. Overbehandling er dog en form for skadevirkning, der kan identificeres og forstås som skadelig alene ud fra en sundhedsmæssig betragtning. Derfor er overbehandling også et problem ud fra et snævert medicinsk eller sundhedsmæssigt synspunkt. Medikalisering er her udelukkende blevet diskuteret som en mulig skadevirkning, der ikke har med sådanne direkte sundhedsmæssige eller medicinske skadevirkninger at gøre. Opsamling Selv velbegrundede og effektive forbyggende og sundhedsfremmende indsatser kan medføre skadevirkninger, som det er vigtigt at overveje i tillæg til de forventede positive sundhedsmæssige gevinster, der normalt er i fokus, når indsatser overvejes eller iværksættes. Disse skadevirkninger omfatter: Bekymringsskabelse: at personer bliver usikre og nervøse Sygeliggørelse: at de får en opfattelse af at være syge, som begrænser deres livsudfoldelse Patientgørelse: at de får en opfattelse af at være patienter og bliver passive og klientgjorte Stigmatisering: at bestemte personer eller grupper mærkes med negative stereotyper Medikalisering: at større dele af livet udelukkende forstås som spørgsmål om sundhed og sygdom En etisk stillingtagen til indsatser på forebyggelsesområdet må som minimum omfatte en analyse af disse skadevirkninger, og hvilke underliggende værdier der er på spil. Dette er emnet for næste kapitel. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 17

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere