etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa"

Transkript

1 etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa Europa-Kommissionen DA

2

3 etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa Siden midt i halvfemserne har mange skoler modtaget støtte fra Comenius-programmet i deres bestræbelser på at åbne dørene op for et europæisk samarbejde. I kraft af sine forskellige muligheder har programmet givet tusindvis af elever, studerende, undervisere og andre aktører i uddannelsessektoren lejlighed til at tilegne sig tværnational erfaring, deltage i europæiske samarbejdsprojekter, besøge samarbejdspartnere i andre europæiske lande, forbedre deres færdigheder i fremmedsprog, dele og sammenligne pædagogiske tiltag og endelig at udvikle og forbedre deres undervisnings- og indlæringsfærdigheder. Man kan roligt sige, at for mange elever og lærere har deltagelse i Comenius-programmet været en særdeles berigende og motiverende erfaring, der har gjort dem til bedre aktører i en livslang læringsproces, set i en bred europæisk sammenhæng. Det er det, vi forstår ved at bringe den europæiske dimension ind i uddannelserne. etwinning har fuldendt dette billede og gjort europæisk samarbejde til et fast forankret element i skoleverdenen. Frem for at give midler til enestående, udvalgte projekter har det givet lærere mulighed for at mødes på tværs af Europa, finde frem til hvordan de kan gennemføre et samarbejde med hinanden og at afvikle deres egne projekter på en form og et tidspunkt som passer netop dem, med anvendelse af et minimum af administration. Den europæiske etwinning platform (www.etwinning.net) er et mødested for alle lærere, som er interesserede i europæisk samarbejde. Den tilbyder projektideer, råd og support i samarbejdet med deres partnere og deres elever på tværs af Europa i et trygt onlinemiljø. Det giver dem mulighed for at dele undervisningsressourcer og fremvise gode eksempler fra samarbejdet. De Nationale Support Services er desuden til rådighed for support og rådgivning. Men etwinning udvikler sig løbende i retning af, at blive til noget mere end blot en fleksibel støtte til brug ved implementering af fælles pædagogiske skoleprojekter. Gennem de mange online og offline uddannelsesforløb, og frem for alt gennem vekselvirkning med kolleger fra andre lande, vil det fremover blive et særdeles effektivt instrument for lærerne i deres egen faglige udvikling, især nu hvor det er fuldt integreret med sociale Web 2.0-værktøjer, som er så populære på internettet. etwinning har sat en uafvendelig og stærk udvikling i gang hen imod mere og bedre samarbejde. Det fører lærere og elever sammen overalt i Europa og på flere forskellige måder end det nogensinde før er set: flere og flere skoler deltager, stadig flere interessante projekter udvikles og nye former for interaktion mellem lærere dukker hele tiden op. Hvad mere er jeg er overbevist om, at etwinning endnu ikke har udnyttet sit fulde potentiale! Denne bog skal hjælpe etwinning videre på dets vej. Sætte os i stand til bedre at forstå hvilke muligheder der ligger i anvendelsen af Web 2.0-værktøjer for al uddannelse og for at erkende det tempo hvormed etwinning s motto, Det lærende fællesskab for skoler i Europa, er ved at blive en realitet. Odile Quintin Generaldirektør for Uddannelse og Kultur EU-Kommissionen 3

4 Udgiver Redaktører Central Support Service for etwinning (CSS) European Schoolnet (EUN Partnership AISBL) Rue de Trèves 61 B-1040 Bruxelles Belgien Christina Crawley, Paul Gerhard, Anne Gilleran, Alexa Joyce Bidragydere Design og oversættelse Oversætter Professor Derrick de Kerckhove, Dr. Christine Redecker, Christina Crawley, Anne Gilleran, Alexa Joyce, Santi Scimeca, Riina Vuorikari, Cees Brederveld, Val Brooks, Ioanna Komninou, Satu Raitala, Palmira Ronchi, Tiina Sarisalmi, John Warwick Alexa Joyce, Patricia Muñoz King, Nathalie Scheeck Christian Friborg Oprindeligt design Dogstudio, Belgien DTP og tryk Hofi Studio, Tjekkiet Dogstudio (Engelsk version) Fotokilder Shutterstock.com, Corbis.com (Ralph Clevenger) Trykkeoplag 475 ISBN Synspunkter og holdninger der fremsættes i denne publikation er alene forfatternes og deles ikke nødvendigvis af Europæisk Skolenet eller etwinning Central Support Service. Udgivelsen af denne bog er underlagt regler og betingelser i Attribution 3.0 Unported Creative Commons licence (http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/). Denne publikation er udgivet med økonomisk støtte fra EUs Program for Livslang Læring. Synspunkter og holdninger i publikationen er alene forfatternes og EU-kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for anvendelsen af oplysningerne heraf i andre sammenhænge.

5 Indholdsfortegnelse etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa Kapitel 1 2 Forord Professor Derrick de Kerckhove Introduktion:eTwinning 2.0 Scenen sættes Santi Scimeca Social networking i undervisningen Kapitel 2.1 Introduktion Dr. Christine Redecker 2.2 etwinning-skrivebordet Christina Crawley, Cees Brederveld, Ioanna Komninou, Palmira Ronchi, Tiina Salisalmi Andre platforme Anne Gilleran, Alexa Joyce, Riina Vuorikari 2.4 Slutbemærkninger Riina Vuorikari Dannelse af fællesskaber og faglig udvikling Kapitel 3.1 Introduktion Riina Vuorikari 3.2 etwinning-portalen om at fi nde inspiration Christina Crawley 3.3 etwinning-grupper Anne Gilleran 3.4 etwinning-læringsarrangementer Anne Gilleran 3.5 Andre muligheder for professional udvikling Anne Gilleran 5

6 Kapitel Kapitel 4 5 Online-samarbejde Introduktion om at arbejde sammen frem for at arbejde parallelt Anne Gilleran & Alexa Joyce 4.2. TwinSpace Christina Crawley 4.3 Andre nyttige samarbejdsplatforme John Warwick, Satu Raitala, Val Brooks, Ioanna Komninou and Tiina Sarisalmi - Redigeret af Christina Crawley 4.4. Slutbemærkninger Anne Gilleran Konklusion Anne Gilleran Liste over nøgleord Referencer Tak til Central Support Service kontaktoplysninger National Support Service kontaktoplysninger 6

7 Forord Professor Derrick de Kerckhove University of Toronto, Canada University of Naples Federico II, Italien etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa Det er et privilegium at have haft lejlighed til at se etwinning vokse og modnes med tiden. Personligt finder jeg det dog særligt berigende begrundet i, at jeg tilbage i slutningen af 1990erne var med til at udvikle et lignende projekt, Connected Intelligence Schools, for det selvstyrende Madeiras undervisningsministerium, et pilotprojekt som havde til formål at forbinde øens overbygningsskoler med hinanden. Med kun otte skoler, hvoraf de to var beliggende på den afsides naboø Porto Santo, var projektet en slags testudgave af etwinning dog i en meget mindre udgave, men med vægt på de samme grundlæggende principper for deling og samarbejde. Det lykkedes at forbinde skolerne, om end med en meget lille båndbredde, som dog ikke desto mindre tillod de studerende at fremstille og afsende videoer med enkle og gammeldags men også ægte pædagogiske værktøjer. Alt dette foregik selvfølgelig længe tid før nogen kendte til YouTube. Projektet tiltrak sig særlig opmærksomhed på Hannover Expo 2000, hvor vi havde en pavillon tilegnet Connected Intelligence og vort skoleprojekt. Udviklingen går utrolig hurtig! Begrebet social networking er i dag et integreret værktøj i uddannelsessektoren. Blandt de mange elementer i etwinning som jeg beundrer, er et aspekt som minder mig meget om vore erfaringer fra Madeira: nemlig ønsket om at inddrage geografisk afsondrede eller på anden måde kulturelt isolerede lærere. Det er imponerende at opleve, hvordan etwinning med stor lethed har tilpasset sig en af nutidens dybtliggende trends, nemlig den der vedrører social adfærd: networking online og dermed skabelsen af helt nye former for fællesskaber og samværsformer. I går talte man om teknologi og information, det var i tiden med etwinning 1.0. I dag taler man, takket være Web 2.0, om teknologi og samfund. Jeg vil gerne kommentere en af de pointer, der bliver fremsat i denne bogs kapitel et, og understrege at socialt net- 7

8 værk er mere end bare et af tidens modeord; det er internettets naturlige skæbne. De forskellige netværk og deres muligheder (og det indbefatter selvfølgelig også de trådløse medier, alle de informationer der bliver sendt frem og tilbage, alle tags ene osv.) stiller os overfor at skulle tage stilling til sproget på en ny måde. Forandringen i menneskets tankegang og adfærd er med til at grundfæste networkingteknologien i det sociale og personlige, mere end i det unikt professionelle. etwinnings kald er at tilføre den europæiske undervisningsverden en ny grammatik for menneskelige relationer. Vil de sociale fordele udkonkurrere de professionelle i denne nye version af etwinning? Tiden vil vise det, men man kan allerede fornemme at sociale netværk fører modsatrettede og ofte indbyrdes fremmede aspekter af vores offentlige liv sammen: det sociale er her iboende det professionelle, eller omvendt. Skønt lærere, som alle ved, må arbejde hårdt for at opretholde positive forhold i deres lokale arbejde ude på skolerne, bliver værdier som tillid, deling, støtte og, hvorfor ikke også glæde, undervisernes arbejdsgrundlag i fremtiden. etwinning i sig selv er et reelt eksempel på connected intelligence, som dog nu har bevæget sig op på et højere niveau hvad angår krav til pædagogiske og menneskelige færdigheder. Man behøver ikke bevise at networkingfællesskaberne indenfor uddannelse øger værdien af begge disse områder; det burde være indlysende. Resursedeling er et enkelt eksempel, deling af venner er et andet. Ideen bag etwinning er at styrke ånd ved hjælp af ånd. Og i sidste ende, hjerter ved hjælp af hjertet. 8

9 etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa etwinning 2.0 Scenen sættes Kapitel 1 Forfatter Santi Scimeca Den Centrale Support Service Introduktion For bedst at beskrive hvad formålet er med denne bog, vil vi begynde med at fastslå hvad det ikke er. Det er ikke at indgå i en akademisk debat om de seneste trends vedrørende skiftet mellem den traditionelle brug af informationsteknologi (it) og den måde, den anvendes på i dag. Den bidrager heller ikke med en teoretisk baggrund for en retfærdiggørelse af det paradigmeskift, der sker i dag indenfor anvendelsen af online-miljøer. Og endelig vil den ikke fremkomme med en selvhøjtidelig påstand om at vide, hvad der er rigtigt eller forkert inden for et område hvor, ifølge et postmoderne motto, ingen tager fejl og alle har ret. Denne bog beskæftiger sig med mennesker, som anvender it og især med lærere, som bruger etwinning som værktøj i deres arbejde. Hvorfor har vi så valgt at kalde denne bog etwinning 2.0? Hvorfor har vi valgt at bruge et modeudtryk (2.0), som anvendes om ethvert produkt, som skal have nyt liv eller endnu bedre, et liv nr. to? Grunden er enkel: da etwinning blev lanceret i 2005, blev den kaldt etwinning 1.0 og viste sig at være endnu mere varieret og kompleks end forventet. Målet var at skabe en platform til fremme af skolesamarbejde; imidlertid besluttede brugerne selv helt åbent - og uden de store teoretiske forklaringer at dette ikke var nok og at etwinning faktisk også kunne bruges til noget andet. Så selv om etwinning blev skabt som platform tilegnet skoleprojekter, var det i virkeligheden forudbestemt til at udvikle sig til at blive et fuldt flyvedygtigt professionelt udviklingsværktøj; en platform for lærere og elever der gav dem en fornemmelse af at være en del af noget større og noget nyt som ikke havde eksisteret før. Uanset om man valgte at kalde det et fællesskab, et online-hjem eller, mere formelt, et livslangt læringsmiljø, så var etwinning skabt, for de lærere som ønskede at være del af en trend, der involverede de mest entusiastiske hjerner i Europa. 9

10 Bogen kunne, i sagens natur, ikke være skrevet i 2005 da etwinning begyndte, fordi ingen dengang ville have turdet forslå den som miljø for lærere, hvor de kunne netværke socialt. De nu så populære sociale netværksplatforme, som for eksempel Facebook eller MySpace, var dengang endnu på fosterstadiet og med langt færre muligheder idet man håbede, at man ved at samle mennesker med fælles interesser på en dynamisk hjemmeside, ville sætte en helt naturlig udvikling i gang. Da vi besluttede at invitere Derrick de Kerckhove, den kollektive intelligens lovpriste guru, til at holde åbningstalen på den allerførste etwinning-konference i Bruxelles i 2005, vidste vi måske også allerede ubevidst, hvor vi var på vej hen. etwinning 1.0 blev født i 2005, men det tog fire år at erkende, at den allerede dengang var 2.0 i sit væsen. etwinning var et socialt netværk for lærere, der var forud for deres tid. Web hvad er det? Så snart det gik op for os, hvor meget lærere i virkeligheden kommunikerer, deler ideer og skaber positive kontakter langt ud over hvad det kan forventes i udviklingen af et skoleprojekt, var vor opgave at stille flere værktøjer til rådighed med henblik på at frigive fællesskabets iboende kræfter hos over lærere i Europa og afslutningsvis erklære, som vi gjorde det i efteråret 2008, at etwinning 2.0 levede. etwinning og dets koncept, værktøjer, dynamik og rigdom kan imidlertid skrives ind i en bredere trend, der har sit afsæt på internettet og generelt i den måde, hvorpå elektroniske kommunikationsmidler anvendes. Dette kaldes Web 2.0. Der findes mange definitioner på Web 2.0, og vi er alle fristede til at definere det ud fra vore egne behov. Selv om Tim O Reilly oprindelig opfandt nøgleordet, kan man finde den mest rammende og autoritative definition af udtrykket i et af de universelt mest anerkendte Web 2.0-værktøjer, Wikipedia 1 : Udtrykket Web 2.0 dækker over de ændrede trends i anvendelsen af World Wide Webteknologi og webdesign, som har til formål at forøge kreativitet, kommunikation, samt sikre vidensdeling, samarbejde og funktionalitet på internettet. Web 2.0-begrebet har ført til udbygning og udvikling af en webkultur med dynamiske sociale fællesskaber og hostede hjemmesider, som for eksempel værktøjer hvor man indgår i sociale netværk, værktøjer til videodeling, wikis, blogs og folksonomier 2 ). 1 (dansk oversættelse af engelsk wikipediatekst) 2 10

11 etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa Skønt denne oversættelse ikke omfatter alle mulighederne i Web 2.0, så giver den alligevel en god indikation af hovedelementerne heri: Deling Samarbejde Online-fællesskaber En sociolog kunne i virkeligheden påstå, at Web 2.0 simpelthen er det teknologiske svar på en trend som gennemstrømmer hele samfundet og har sit udspring i den antagelse at globalisering ikke kun omfatter varer og penge men, vigtigere endnu, også ideer. Behovet for at dele hænger tæt sammen med anskaffelsen af online-værktøjer; et sådant behov udløses sandsynligvis af en endnu mere grundlæggende og tungtvejende trang til at skabe kontakter til ligesindede eller i dette tilfælde kolleger - og dermed føle sig mindre ensom i en måske usmidig og ufuldkommen skoleverden. I en undersøgelse som blev gennemført i slutningen af 2008, blev etwinning-lærere spurgt om, hvilke begrundelser der for dem var de vigtigste for at tilmelde sig etwinning. Næsten 70 % af svarene, der kom fra hele Europa, anførte, at det var at hjælpe deres elever til at få kontakt til europæiske jævnaldrende. Desuden anførte mere end 40%, som den anden grund, deres ønske om at mødes med europæiske kolleger. Således leverer etwinning en kombination af faktorer, der samlet udgør en temmelig speciel cocktail til støtte for europæiske lærere, der ønsker at mødes. etwinning består langt fra udelukkende af etwinning-platformen (aktionens primære værktøj til kommunikation og samarbejde), den består også af en række muligheder for at deltage i mere traditionelle arrangementer, som for eksempel Professional Development Workshops (PDWer), konferencer, bilaterale møder og andre arrangementer hvor lærere mødes i ordets egentlige forstand. På den måde supplerer disse ansigt-til-ansigt arrangementer det altomfavnende miljø, etwinning-portalen, hvor fællesskabet dyrkes virtuelt. etwinning er sandsynligvis et af de bedste eksempler på et glokalt miljø: en kombination af det globale (repræsenteret af etwinning-portalen) og det lokale, nemlig tilstedeværelsen af en solid lokal dimension (repræsenteret af skolen). Set i lyset heraf er det også interessant at notere sig, at det af samme undersøgelse som nævnt ovenfor fremgår, at 70 % af de lærere som deltog i projekter samarbejdede med andre undervisere indenfor deres eget område. etwinning 2.0 Historien har vist, at da etwinning og de tilhørende online-værktøjer blev lanceret tilbage i 2005 (tilfældigvis samme år som den allerførste Web 2.0-konference blev afholdt i San Francisco), var målsætningen at skabe en online-platform for lærere hvor de kunne opsøge og finde hinanden og samarbejde struktureret, det vil sige med udvikling af skoleprojekter og desuden inddrage deres elever i disse projekter. Med henblik på at 11

12 Sidemandsoplæring Illustration 1. Aktiviteter i etwinning: synlige og skjulte nå målene, tilbød etwinning-portalen værktøjer til partnersøgning suppleret med forskellige kommunikations- og samarbejdsprogrammer. Som allerede nævnt, viste det sig gennem de første tre år, at lærerne faktisk benyttede værktøjerne, ikke kun for at finde partnere til et projekt, men ganske enkelt også for at blive del af et fællesskab af lærere, der var sammen om aktiviteter som fandt sted før, efter og samtidig med disse projekter. De hundredtusindvis af meddelelser som blev udvekslet via platformen var en tydelig demonstration af, at lærerne ikke søgte efter partnere til skoleprojekter, men brugte portalen til noget mere og større. etwinnings daværende aktiviteter kan derfor illustreres som et isbjerg, hvor projekterne kun udgør den synlige del over vandoverfladen, mens langt flere aktiviteter fandt sted under overfladen. Sidstnævnte, skjulte del, er absolut lige så betydningsfuld for helheden som den synlige del. På en måde tilfredsstillede etwinning behovet for et forum, på internationalt niveau, hvor lærere havde mulighed for at møde hinanden omkring et projekt med deres klasser, men også behovet for at arbejde i et sikkert miljø og her vokse sammen som professionelle. Med en lidt respektløs parallel kunne man måske sige, at hvis Facebook er stedet, hvor man hænger ud med gamle venner, er etwinning der for at støtte op om lærernetværk og skabe nye ideer vedrørende undervisning og læring. Illustration 1 afbilder dette visuelt. I 2008 udfordrede etwinning-portalen sine oprindelige principper indeholdt i mottoet Skolepartnerskaber i Europa og tog retning mod et mere dristigt og helhedsorienteret perspektiv med sit nye motto Fællesskabet for skoler i Europa. I virkeligheden blev vi bare opmuntret af en eksisterende græsrodstrend. Siden lanceringen af den nye portal i oktober 2008 har det vist sig, at online-aktiviteterne (som for eksempel besøg og logins på portalen, udveksling af beskeder og anvendelse af de sociale networkingværktøjer) anvendes i massivt omfang. Antallet af brugere er mere end fordoblet indenfor ti måneder og er nu nået op på besøg per måned! Hvad er det så mere præcist etwinning tilbyder? Hvad er det for elementer, som giver lærere mulighed for at kommunikere, samarbejde, øve indflydelse på hinanden og dele viden? Hvordan bruger etwinnere internettet og dets potentiale til at udvikle etwinningfællesskabet? Via etwinning-platformen og andre værktøjer til brug i arbejdet i sociale netværk kan medlemmerne involvere sig i en række aktiviteter (kommunikation, arbejde 12

13 etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa Illustration 2. Grafisk afbildning af etwinning-platformen i sociale netværk, indholdsformulering og vidensdeling), som vil blive beskrevet mere detaljeret senere i denne bog. Desuden stod etwinning i foråret 2009 for styringen af et antal etwinninggrupper, hvor lærere kunne dele og samarbejde om aktiviteter som ikke nødvendigvis havde sammenhæng med skoleprojekter. Hensigten hermed var at skabe et andet, mere struktureret, professionelt udviklingsværktøj som skulle smelte sammen med principperne i livslang læring. Inden for samme område begyndte etwinning at organisere online- læringsarrangementer, der fandt sted i hvad man kunne kalde Læringslaboratoriet. Sådanne forløb er ganske enkelt online-workshops om forskellige emner af en uges varighed. De første fire arrangementer, som er grundigere beskrevet senere i denne bog, har skabt en overvældende interesse blandt etwinnere og bekræftet, at der blandt lærere over hele Europa er en stor vilje til at involvere sig i professionelle udviklingsaktiviteter. Illustration 2 viser etwinning-platformens hovedoverskrifter og aktiviteter. etwinning-platformen består helt aktuelt af nogle få elementer, som er meget tæt sammenkoblede: til nogle af dem er der adgang for alle medlemmer (Skrivebord, læringslaboratorium og grupper), mens der til andre kun er adgang for projektdeltagere (TwinSpace og ProgressBlog). Imidlertid har alle værktøjer et element, der er tilgængeligt for alle (lærer-, projekt- og skoleprofiler, TwinSpaces og TwinBlogs), og som kan ses via etwinning-portalen. Hvert af platformens elementer og aktiviteter vil blive beskrevet enkeltvis senere i bogen, men det bør dog bemærkes at de tilsammen udgør en overordnet helhed som i sig selv bidrager til en styrkelse af samlede miljø. etwinnings fulde potentiale mangler dog stadig at blive sluppet løs. Antallet, af skoler som tilmelder sig på portalen, vokser støt, men endnu vigtigere er det, at et stigende antal kolleger fra samme skoler vælger at deltage. Denne tendens er særdeles vigtig for styrkelsen af den lokale dimension, men det europæiske niveau forbliver dog det altdominerende. Med et potentielt publikum på hundredtusindvis af lærere, kan etwinning blive det virtuelle hjem, ikke kun for de mest entusiastiske, men også stimulere 13

14 interessen hos alle andre som af forskellige grunde er faldet i en digital kløft, opstået som følge af for eksempel utilstrækkelig uddannelse eller geografisk og kulturel isolation. Bogen gennemgår og priser de mangfoldige aspekter af en righoldig virkelighed, som ikke kun repræsenteres af etwinning-portalen, alene af den grund at etwinninglærere, som bogen vil vise, også benytter sig af mange andre Web 2.0-værktøjer, men som især repræsenteres af det arbejde, som udføres af etwinnere, som er villige til at dele det, de har lært med andre, og som er villige til at forsætte udbygningen af egen læring i deres professionelle karrierer. Det er vor målgruppe; de viser vejen og perspektivet. De vil vise, om vi har ret i vore antagelser, og om det produkt, vi kan tilbyde, er godt nok. Vi imødekommer kun et behov, som er del af en allerede igangværende udvikling. Det, vi ved, er dog, at etwinning er et virkeligt gennemgribende initiativ som drives frem af tusinder af europæiske skoleaktørers kollektive intelligens som vi alle kan lære rigtig meget af. 14

15 etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa Social networking i undervisningen Kapitel Introduktion Hvorfor bør lærere tage afsæt i Web 2.0-værktøjer i deres arbejde med social networking? Dr. Christine Redecker, Institute for Prospective Technological Studies Brug af internettet har medført ændringer i vores liv, som er uden fortilfælde. Det forekommer os allerede svært at forestille os et liv uden eller Google. Vi har i stadig højere grad vænnet os til at have alle informationer lige ved hånden, når som helst, hvor som helst med mindre vor netforbindelse eller vor computer bryder sammen. For de unge er denne virtuelle sfære, som er opstået omkring internettet, mobiltelefoner, online-spil, ipods osv., blevet deres helt naturlige tumleplads. De udveksler musik og billeder, downloader og uploader videoer, samarbejder simultant på forskellige platforme, søger informationer (og måder at snyde på) til deres skolearbejde, og nogen gange laver de endog deres hjemmearbejde i virtuelle netværk. Disse digitale indfødte tilbringer deres liv online og det indbefatter naturligvis også deres skoleliv. De samme elever som mødes i klasseværelset om morgenen mødes igen på sites for social networking om eftermiddagen. Dette er en af styrkerne ved Web 2.0: det overskrider fysiske netværk for at forme virtuelle fællesskaber. Og endnu vigtigere: det styrker og opbygger virtuelle fællesskaber så som etwinning hvor mulighederne for at mødes ansigt til ansigt med samarbejdspartnere ikke længere nødvendigvis er nødvendigt. Derfor er der mindst to måder hvorpå Web 2.0-værktøjer med fordel kan anvendes af lærere. For det første udgør Web 2.0-programmer et mere naturligt læringsmiljø for mange elever end klasseværelset; et miljø hvor de kan slappe af og er motiverede for at undersøge, gå på opdagelse, skabe og fuldføre opgaver. For det andet muliggør social networking, at lærere udveksler praktiske erfaringer, når de giver og modtager i samarbejde med andre lærere. 15

16 Web 2.0 i undervisningen Forskningsresultater viser at Web 2.0-værktøjer i almindelighed kan være til nytte for lærere i deres daglige arbejde og støtte dem i deres arbejde for at udnytte deres elevers potentialer optimalt og dermed styrke deres individuelle færdigheder (Redecker, 2008) 1. For det første er Web 2.0-værktøjer meget praktiske. De kan være en hjælp for lærere i deres organisering og styring af informationer fra internettet, til kategorisering af indhold, organisation af egne lister af links og til strukturering af digitalt indhold for sig selv, deres elever og/eller for kolleger, som de måtte samarbejde med. Web 2.0-værktøjer kan også anvendes af lærere til at gøre undervisningsmateriale tilgængeligt for deres elever. Kursusblogs kan for eksempel bruges til at sprede oplysninger og links, wikis kan understøtte opbygningen af en fælles resursebank i en klasse eller på et kursus og pod- og vod-casts kan bruges af lærere til spredning af lyd- og videomateriale. Dernæst bliver Web 2.0 et supplement til lærerens værktøjskasse, hvor han eller hun tilbydes nye læringsmedier, som måske er mere interessante og engagerende for eleverne. Selvfølgelig er fordybende miljøer så som Second Life 2 og såkaldte seriøse spil, som integrerer læringsmål i computerspil, i særlig grad attraktive for elever. På grund af høje tekniske krav er disse værktøjer for øjeblikket dog stadig kun tilgængelige i begrænset omfang. Imidlertid kan Web 2.0-værktøjer som blogs, wikis og podcasts dog allerede i dag forholdsvis let og uden det store besvær udnyttes til at gøre undervisningen sjovere og dermed øge elevengagement og motivation: Blogs er fortræffelige værktøjer til støtte af (kreative) skrivefærdigheder, både på modersmål og fremmedsprog. Elever er almindeligvis meget begejstrede for at anvende blogs; det faktum at deres personlige dagbøger på den måde bliver tilgængelige for bare et mindre offentligt publikum virker særdeles motiverende og får dem til at yde en ekstra indsats. Ligeledes sker det ofte, at deres selvtillid styrkes, og dermed øges også deres generelle engagement i undervisningsforløbet markant. Wikis er mere usmidige i deres struktur og derfor ikke på samme måde egnede til at støtte den individuelle kreativitet. De er imidlertid fremragende samarbejdsværktøjer, og hjælper eleverne til at styrke deres logiske tænkning og analytiske færdigheder ved at tvinge dem til at strukturere deres viden om samarbejde i en hierarkisk model, der forbinder denne videns elementer med hinanden. Alternativt kan elever blive bedt om at fremstille deres egne fotos, videoer eller lydoptagelser som del af et undervisningsforløb eller (fælles) opgave og derefter udgive dem (for eksempel på YouTube 3 ). De kan optage interviews, tage fotos af studiemateriale, filme eksperimenter eller optage resultater af forløb så som teaterforestillinger, interaktive øvelser og naturiagttagelser. 1 Redecker, C. (2008). Review of Learning 2.0 Practices: Study on the Impact of Web 2.0 Innovations on Education and Training in Europe. Institute for Prospective Technological Studies, JRC, European Commission. EUR EN

17 etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa Endelig kan Web 2.0-værktøjer hjælpe lærere til at udvikle en moderne pædagogik, der har centrum i et ønske om at flytte den enkelte elev i retning mod oplevelsernes centrum. Især blogs og wikis er gode støtter i et gruppearbejde, som giver eleverne mulighed for at identificere sig med deres fælles projekt eller opgave. De ved, at deres bidrag er synligt for læreren, og samtidig modtager de støtte fra deres kammerater og pålægges indflydelse i et omfang, der svarer til det potentiale, som indeholdes i den gruppe, som de er en del af og som aktivt diskuterer og udvikler forskellige ideer. Den følelsesmæssige og sociale dimension af en kollaborativ læringsproces som tager udgangspunkt i et attraktivt mediemiljø, giver eleverne lejlighed til at opleve glæden ved at lære. Den giver dem også mulighed for at tilegne sig færdigheder, der styrker deres personlige kompetencer. Motivation og deltagerengagement øges normalt væsentligt; ofte styrkes desuden elevens evne til at arbejde selvstændigt og dermed hans eller hendes evne til at føle ejerskab til læringsprocessen. Endelig tager anvendelse af Web 2.0-værktøjer hensyn til elevgruppens forskellighed og understøtter en differentiering af undervisningen gennem anvendelse af individuelle indlæringsmetoder. Sådanne værktøjer kan tilpasses enkelte elevers behov, såvel som forskellige færdighedsniveauer og læringsmål, og styrker derved motiveringsfaktoren i elevens oplevelse af læringen. Sammenfattende kan det siges, at Web 2.0-værktøjer, som anvendes rigtigt, fremmer lærerens arbejde for at gøre læring til en god oplevelse for alle elever gennem en uddelegering af ansvaret for egen læring til eleverne selv og ved at støtte dem i deres arbejde for at udvikle deres potentielle færdigheder og kompetencer fuldt ud. Networkende lærere Når vi vender os mod Web 2.0-værktøjernes muligheder indenfor networking, skifter fokus fra at være lærings- og undervisningsprocesserne til at være læreren som person og dermed til hans eller hendes personlige og professionelle behov. Mens lærere naturligvis kan have forskellige individuelle behov, så vil deres særlige arbejdsvilkår medføre nogle generelle udfordringer, som værktøjer til social networking vil kunne medvirke til overvindelse af. Blandt disse er på den ene side mangel på samarbejde blandt lærere indbyrdes og deraf følgende mangel på professional feedback og erfaringsudveksling. Og på den anden side de hyppige ændringer i læseplaner og undervisningsvejledninger i almindelighed der ikke bliver fulgt op af nødvendige efteruddannelsestilbud, der skulle sætte lærerne i stand til løbende at tilpasse og udvikle deres undervisningskompetencer. Begge disse problemstillinger er i sig selv knyttet til organiseringen af vore uddannelsesinstitutioner. I et system hvor undervisning og læring finder sted bag et klasseværelses lukkede døre, konfronteres lærere med den vanskelige opgave at skulle udveksle undervisningsmetoder og erfaringer. Samtidig vokser betydningen af en sådan løbende udveksling, idet vore skoler jo er omgivet af et samfund i hurtig forandring der virker tilbage på elevens adfærd, såvel som på det faglige indhold og dermed stiller krav om 17

18 en passende omstillingsparathed, når det gælder den anvendte metodik. Lærere bør derfor udvikle fleksible virkemidler til brug ved tilpasningen til ny sociale udfordringer, nyt fagligt indhold og metodiske krav, ligesom de må finde måder, hvorpå de kan udvikle egne undervisningsfærdigheder sideløbende med de paradigmeskift, der finder sted inden for undervisning sædvanligvis uden at blive tilbudt den støtte og efteruddannelse de har brug for. Web 2.0-værktøjer kan ikke erstatte effekten og vigtigheden af uddannelse og professional udvikling. Dog kan de om end subjektivt medvirke til at overvinde lærerens oplevede isolation og tilbyde funktionsdygtige support- og vidensudvekslings-værktøjer. Sociale netværk online blandt lærere kan være et supplement til det lokale kollegiale samarbejde ude på skolerne, og tilbyde dem et forum hvor de kan udveksle og diskutere erfaringer fra praksis, hvor de kan tilbyde og give support, og hvor de kan udvide deres horisont samt styrke deres færdigheder og kompetencer. De mange interaktionsmuligheder som Web 2.0-programmer giver adgang til, skaber mulighed for at engagere sig i social networking på forskellige måder og niveauer. Nogle lærere vil vælge at anvende online-fællesskaber primært til udveksling af læringsmaterialer, hvor andre ønsker at opbygge et omfattende netværk af sociale kontakter, og dermed lette det pres de oplever i deres daglige arbejde. Andre vil foretrække at lytte med til diskussioner og lejlighedsvis deltage aktivt ved at bidrage med eller svare på et spørgsmål, og andre igen vil bruge netværket intensivt til udveksling af erfaringer, praksis og/eller undervisningsindhold i et omfang der involverer dem i et samarbejde om fremstilling af undervisningsmaterialer. Forskellige networking-initiativer for lærere følger forskellige strategier. Et valg blandt dem gør det muligt for lærere at beslutte, i hvilken grad de vil inddrage og afsløre deres personlige og professionelle identitet, hvilken slags samarbejde de ønsker at indgå i om det for eksempel skal være emne- eller indholdsorienteret eller om det skal sætte fokus på bestemte problemstillinger eller om de i stedet skulle vælge at henlægge deres samarbejde til regionale, nationale eller internationale netværk, enten individuelt, sammen i et lærerteam eller som en samlet skole. Fleksibiliteten og variationen i lærerfællesskaber online muliggør en målrettet anvendelse skræddersyet til den individuelle lærers præferencer og behov. Og ligesom det gør sig gældende for eleverne, så sikrer Web 2.0-værktøjerne engagerende læringsmiljøer for lærere, som i et netværk med mulighed for social og professionel support, kan skabe og udforske utraditionelle veje i deres professionelle udvikling, og dermed hjælpe dem og deres skoler til at møde de samfundsmæssige ændringer der ligger forude. Et kig ud i fremtiden Når man ser på de muligheder, der på nuværende tidspunkt tilbydes af Web 2.0 til forbedring af undervisning og lærernetworking, kan vi måske få et glimt af den fremtid indenfor læring og undervisning, der ligger lige foran os i et samfund domineret af kommunikationsmedier. Det vi aner omridset af, når vi ser på denne fremtid, er et samfund, hvor grænserne udviskes mellem skole og hjem, arbejde og fritid, uddannelse og underholdning, formel og uformel læring og uddannelse, såvel som mellem lærer og elev. Selv om social networking ikke oprindelig er opstået indenfor uddannelsesverdenen og derfor ikke er rodfæstet heri, vil det efter al sand- 18

19 etwinning 2.0 et online-community for skoler i Europa synlighed bidrage til en markant ændring af formel uddannelse og undervisning. Samtidig vil det bidrage til den modernisering af vore undervisnings- og uddannelsesinstitutioner, der er behov for, hvis vi skal opfylde kravene i nutidens og fremtidens samfund til individuelle, fleksible, dynamiske og engagerende kollaborative læringsmuligheder for elever og lærere. 2.2 etwinning-skrivebordet skaber kontakt mellem Europas lærere Christina Crawley Da etwinning blev lanceret i 2005, var begrebet online social networking, som vi forstår det i dag, kun lige begyndt at blive en faktor i samspillet mellem mennesker. Det blev imidlertid hurtigt klart, at lærere, der arbejdede med etwinning, allerede var engagerede i sådanne aktiviteter og dermed i gang med at udvikle begrebet social networking. Det medførte en modernisering af etwinning-portalen, som blev relanceret i 2008 indeholdende værktøjer til fremme af denne proces. Lærere som herefter tilmeldte sig etwinning, kom nu ind på etwinning-skrivebordet (desktoppen), hvor de straks kunne gå igang med deres networking og søge efter potentielle projektpartnere, læse om andre læreres resultater, sende og modtage meddelelser inden for dette forum og skabe nye kontakter til kolleger over hele Europa. Ioanna Komninou fra Grækenland er national etwinningambassadør med ansvar for etwinning-uddannelse af lærere. Hun giver udtryk for, at skrivebordets største styrke ligger i de mange muligheder, det tilbyder for at finde en partner: Skrivebordet har været en stor hjælp for mig til at komme i kontakt med andre lærere, via sin omfattende database med projekter, skoler og kolleger fra andre lande. Der er tusindvis af lærere tilmeldt etwinning, og det er umuligt, at fi nde netop de skoler som passer til min uden hjælp udefra. Så partnersøgningssektionen udgør nøglen til at fi nde partnere og til at komme i kontakt med dem. På spørgsmålet vedrørende hvilke skrivebordsværktøjer hun bruger mest og hvorfor, svarer Loanna: Jeg mener at alle skrivebordsværktøjerne er vigtige i arbejdet for at fremme projektbaseret og socio-kooperativ læring. I begyndelsen benytter jeg Søg og Forum for at fi nde partnere og få ideer til projekter. Derefter bruger jeg kommunikationsværktøjerne til at kommunikere med mine partnere. Kommunikationsværktøjerne giver adgang til et brugervenligt og sikkert online-miljø, og de er lette at bruge selv for begyndere. 19

20 Skrivebordet (desktoppen) opererer indenfor et begrænset område alene med adgang for tilmeldte etwinnere. På den måde kan lærere føle sig trygge, når de videregiver detaljerede oplysninger om sig selv uden at skulle tænke på at deres personlige data eller arbejder bliver tilgængelige for udenforstående. I denne sektion beskriver vi skrivebordsværktøjernes hovedfunktioner og fortæller om nogle erfarne læreres reaktioner på, hvordan de bruger skrivebordet i deres etwinning-aktiviteter. Skrivebordsværktøjerne kan opdeles i tre hovedgrupper: profilering networking deling af praksiserfaringer Disse er beskrevet i følgende sektion. Profi ler: Lærere placerer sig selv indenfor etwinning-fællesskabet Det første en lærer bør gøre, når han eller hun har tilmeldt sig etwinning, er at lave en person- og skoleprofil. etwinnere fortæller om sig selv og deres skoler, uploader fotos og formidler så mange oplysninger som muligt til andre. Værktøjerner omfatter: En Kvikprofil: hvor lærere i nogle få sætninger præsenterer sig selv. Det er almindeligvis, det første andre lærere vil læse, når de har skaffet sig adgang til etwinneres profiler. Mine Projektideer: er stedet, hvor lærere beskriver deres ideer og interesser i mulige projektsamarbejder. Hvis en lærer får sympati for en ide kan han/hun straks tilføje et også jeg! og hermed vise interesse for at kommunikere yderligere om emnet. Palmira Ronchi fra Italien siger, at for hende er skrivebordet let at bruge og giver mig mulighed for at invitere andre lærere til at engagere sig i mit projekt, alene med et klik på musen! Den giver også en let tilgængelig oversigt over alle mine kontakter. Det er hyggeligt at lære andre mennesker at kende online, og skrivebordet indeholder et foto og en Kvikprofi l der giver mig mulighed herfor! Hun giver også udtryk for, at det er vigtigt at udfylde profilsiden, fordi det giver mig mulighed for at hente oplysninger om andre partnere og få et indtryk af, hvordan de ser ud. Hermed kan man opbygge et tættere forhold til dem, og tilmed fi nde ud af hvordan de ser ud. Mit etwinning-liv og Min opslagstavle er steder hvor andre partnere kan mødes, fremkomme med deres kommentarer eller udtrykke deres ønske om at deltage i et projekt. Det er en hurtig og nem måde at skabe nye kontakter på. 20

forret etwinning Grupper Del god praksis og arbejd sammen Valentina Garoia, etwinnings centrale supportservice

forret etwinning Grupper Del god praksis og arbejd sammen Valentina Garoia, etwinnings centrale supportservice forret etwinning Grupper Del god praksis og arbejd sammen Valentina Garoia, etwinnings centrale supportservice etwinning-kogebogen 2011 15 etwinning Grupper Valentina Garoia etwinnings centrale supportservice

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

For at kunne deltage i etwinning er alt du behøver en smule kreativitet og lyst til at

For at kunne deltage i etwinning er alt du behøver en smule kreativitet og lyst til at Ingredienser For at kunne deltage i etwinning er alt du behøver en smule kreativitet og lyst til at løbende at vedligeholde interessen. Anerkendelse Blog Camp Central Support Service (CSS) Chatroom Comenius

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Velkommen. Twinspace vejledning. Denne vejledning er lavet til brug for Læreradministratorer, som er ny i TwinSpace. Den vil hjælpe dig til at:

Velkommen. Twinspace vejledning. Denne vejledning er lavet til brug for Læreradministratorer, som er ny i TwinSpace. Den vil hjælpe dig til at: Velkommen Twinspace vejledning Denne vejledning er lavet til brug for Læreradministratorer, som er ny i TwinSpace. Den vil hjælpe dig til at: - Få adgang til TwinSpace - Redigere din profil - Oprette projektaktiviteter

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRODUKTER + SERVICE + INNOVATION + INSPIRATION = HAEFELE.DK

PRODUKTER + SERVICE + INNOVATION + INSPIRATION = HAEFELE.DK PRODUKTER + SERVICE + INNOVATION + INSPIRATION = HAEFELE.DK INDHOLD Hvorfor Tænk videre Hvad Innovation og haefele.dk Hvordan Sådan begejstrer Häfele nu på nettet Hvem Nu er vi alle med SIDE 3 SIDE 4 SIDE

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Potentialer og muligheder i online rådgivning

Potentialer og muligheder i online rådgivning Potentialer og muligheder i online rådgivning Børne- og Kulturchefforeningens fællesmøde og netværksmøde Fredag den 20. april 2012 Anni Marquard Initiativtager og Centerleder Center for Digital Pædagogik

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen Anderledes mødeoplevelser vejen til den gode mødeoplevelse en videreudvikling af meetovater uddannelsen ErhvervsturismeAkademiet for Midtjylland i samarbejde med Annhansen concept+competence anderledes

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Workshops i Learning Lab

Workshops i Learning Lab Workshops i Learning Lab Foråret 2012 It på din skole Kom og prøv! Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus,

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

EASI- dit udviklingsværktøj

EASI- dit udviklingsværktøj Få afdækket trænings- og udviklingsbehov EASI- dit udviklingsværktøj Hvorfor handler mennesker ikke altid, som vi forventer? Find ud af, hvad der motiverer mennesker Spar tid på at identificere potentiale

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog.

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Dit læringsmiljø Vi udvikler teknologi, der giver dig tid til at undervise og skabe læring. Vi tager det næste skridt inden for undervisning og læring Fremvisning

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Vi går i gang præcis kl. 12 Kursus : Salg med LinkedIn nr. 1 Dato: september 2012 linkedin.com/in/olebachandersen Introduktion til kurset indholdet 1. Betydningen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012 ElevIntra En gennemgang af ElevIntra-modulet Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er ElevIntra?...5 ElevIntra/LærerIntra...5 Login på ElevIntra eleven...6 Login på ElevIntra læreren...6 Arbejdsfladen...7

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere