affaldsplan

Transkript

1 Århus Kommunes affaldsplan Århus Kommune Mag. 5. Afd. Århus Kommunale Værker December 2004 Troværdighed Respekt Engagement

2 Indhold Forord...3 Resumé...4 Regeringens Affaldsstrategi Målsætninger...9 Overordnede mål... 9 Planer...10 Hvad skal der ske i den kommende planperiode? Generelt Planer Husholdningsaffald Tiltag i planperioden Husholdningsaffald Planer Genbrugsstationer Planer Erhvervsaffald Tiltag i planperioden Erhvervsaffald Planer Forurenet jord Tiltag i planperioden Forurenet jord Prognose Prognose for udviklingen i affaldsmængder Behandlingskapacitet Kapacitet på genbrugsstationerne Kortlægning Affaldsmængder Affaldsmængder fordelt på kilder og behandlingsform Mængder fordelt på fraktioner og behandlingsform...46 Genbrugsstationerne Behandlings- og modtageanlæg Beskrivelse af ordninger Udvikling i renovationsgebyr Evaluering: Er de tidligere mål opfyldt?...53 Husholdningsaffald Erhvervsaffald Jord Realisering af tidligere genanvendelsesmålsætninger Evaluering af tidligere affaldsprognose Udgiver Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Affald December 2004 Side 2

3 Forord Affaldsplanen tager udgangspunkt i Regeringens affaldsstrategi samt de tre nøglebegreber i Århus Kommunes værdigrundlag: troværdighed, respekt og engagement, hvor målet er en troværdig affaldspolitik, der bygger på respekt for miljøet og for borgernes penge og som drager nytte af det store engagement, som borgerne udviser på affaldsområdet. Affaldsstrategien indeholder nogle sigtelinier for udviklingen frem til Målet er at sikre en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald. Så lidt affald som muligt skal deponeres, så meget som muligt skal genanvendes men ikke for enhver pris og resten skal brændes med udnyttelse af energien til el og varme. I de tidligere planperioder er der blevet brugt mange ressourcer på husholdningsaffaldet. Denne plan peger på initiativer til undersøgelser af visse ordninger for at gøre dem bedre samt en række konkrete serviceforbedringer for private. Planen peger desuden på en fornyet indsats på erhvervsaffaldsområdet, fordi der også i erhvervsaffaldet er mange sundhedsskadelige og miljøbelastende stoffer. Århus Byråd godkendte affaldsplan i sit møde den Årsopgørelsen for 2003 viser, at Århus Kommune er nået meget langt og allerede opfylder affaldsstrategiens sigtelinier for Kun 2% af affaldsmængden i kommunen blev sidste år deponeret, hvor målet i affaldsstrategien er 9% i Det samlede genanvendelsesniveau i 2003 var 68% mod affaldsstrategiens mål på 65% i Peter Thyssen / N.J. Ravn Sørensen I Affaldsstrategien er de overordnede målsætninger: Forebyggelse af tab af ressourcer og miljømæssig belastning fra affald, samt affaldsminimering og sikring af mere miljø for pengene. Skal der ske en markant ændring, er det Folketingets og EU s opgave at få afkoblet væksten i affald fra den økonomiske vækst. Århus Kommune vil fortsat præge udviklingen og arbejde målrettet på at opfylde målsætningerne i overensstemmelse med udmeldinger fra centrale myndigheder. I den sidste planperiode blev der indført et nyt affaldssystem hos private med sortering i grønne og sorte poser. Erfaringerne fra affaldssystemet har vist, at det man troede på var godt for miljøet efter nærmere undersøgelser viste sig ikke at have den forventede effekt. Et gennemgående tema i planperioden er derfor, at der på udvalgte områder skal foretages grundige analyser for at sikre mere miljø for borgernes penge. Side 3

4 Resumé Resumé Status hvad viser årsopgørelsen? Årsopgørelsen for 2003 viser, at der blev registreret godt tons affald mod tons i Der har således været en opbremsning i den samlede affaldsproduktion. Det store fald skyldes, at der har været et fald i mængden af bygge- og anlægsaffald, som er meget konjunkturbestemt, mens mængden af husholdningsaffald er steget lidt, og erhvervsaffaldet har været konstant. Genanvendelsesniveauet har i planperioden ligget stabilt mellem 65-68% og sidste år blev kun 2% af affaldet deponeret. I Regeringens affaldsstrategi for er der opstillet sigtelinier for de forskellige behandlingsformer. Som det fremgår af tabel 01, opfylder Århus Kommune allerede affaldsstrategiens målsætninger for Det vil også gælde selv om der ikke længere sorteres i grønne poser til bioforgasning, jf. side 11 om dagrenovation. Resultaterne viser, at Århus Kommune er nået meget langt i forhold til de nationale målsætninger. Målet med denne plan er at fastholde de opnåede resultater og samtidig rette fokus på udvalgte områder, hvor indsatsen på affaldsområdet kan gøres endnu bedre. Hvad er det nye? På landsplan er der i affaldsstrategien lagt op til, at den fremtidige indsats på affaldsområdet skal baseres på et forbedret beslutningsgrundlag. Der skal arbejdes med nye miljøindikatorer, som viser ressourceforbrug, energiforbrug og behovet for deponering. På tilsvarende måde har erfaringerne med affaldssystemet i Århus vist, at der er brug for grundige analyser af nogle af kommunens nuværende affaldsløsninger ligesom nye ideer i højere grad skal analyseres, inden de sættes i gang med henblik på at sikre troværdigheden. Det er målet at søge efter bedre løsninger, som giver mere miljø for pengene. Derfor bør eksisterende ordninger undersøges og evalueres med henblik på at kunne optimere på de valgte affaldsløsninger. I Århus Kommune er der især brugt mange ressourcer på husholdningsaffaldsområdet, og der findes i dag en række velfungerede ordninger for indsamling af dagrenovation, papir/pap, glas/flasker, storskrald inkl. farligt affald, hjemmekompostering, lokale genbrugspladser og kommunens 5 genbrugsstationer. Sigtelinier i Regeringens affaldsstrategi for behandling af affald i 2008 og Århus Kommunes årsopgørelse, 2003 Affaldstype Genanvendelse Forbrænding Deponering % % % Husholdningsaffald dagrenovation storskrald haveaffald Affald fra service (institutioner, handel og kontor) Industri Bygge- og anlæg Spildevandsslam Total 68 65* 31 26* 2 9* Tal med RØDT er Århus Kommunes opgørelse for 2003 (Total-tallet for forbrænding er inkl. spec.-behandling) * Tallene er inkl. affald fra kraftværker Tabel 01 Side 4

5 Resumé Der er planer om nye ordninger for bl.a. batteriindsamling og planer om at undersøge behovet for optimeringer og justeringer af nogle af de eksisterende ordninger ud fra miljømæssige og økonomiske vurderinger. Der er ligeledes planer om at undersøge borgernes behov for udvidet service på visse områder. Her tænkes blandt andet på udvidet åbningstid på genbrugsstationerne. Der er brug for en fornyet indsats på erhvervsaffaldsområdet. Det er i overvejende grad erhvervsaffaldet som bidrager med sundheds- og miljøbelastende stoffer, hvoraf nogle i dag ender i forbrændingsanlægget med uønskede emissioner og restprodukter til følge. Det er planen, at kommunens affaldskonsulenter skal sætte fokus på kildesporing og vejledning af de brancher, der belaster miljøet. Virksomheder med mindre affaldsmængder får fra 1. januar 2005 adgang til kommunens genbrugsstationer, hvilket vil betyde, at deres affald bliver sorteret. For andre virksomheder, der har store mængder kan en alternativ løsning til kildesortering være at indsamle blandet affald til central sortering på sorteringsanlæg. Konsekvenser i forhold til affaldshierakiet Det gælder i affaldsplanlægningen, at der som udgangspunkt skal tages afsæt i affaldshierarkiet, der siger at genanvendelse går forud for forbrænding, der igen går forud for deponering. Erfaringer og ny viden har dog vist, at der er enkelte tilfælde, hvor der ikke er miljømæssige gevinster ved at følge affaldshierarkiet strengt. Det kan skyldes, at andelen til genanvendelse for en given affaldstype allerede er så høj, at det vil kræve en for stor ekstra indsats at nå højere, eller at ny viden viser, at det man troede/forudsatte var en miljømæssig god idé ikke holder ved efterprøvning. Det kan være, fordi forudsætningerne er ændret, eller der er udviklet nye behandlingsmetoder eller produktionsmetoder. Bygge- og anlægsaffald er også et fokusområde. Det skal undersøges om noget af affaldet indeholder forurenende stoffer. Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at der indføres begrænsninger i genanvendelsen af byggeaffald, og en større del skal anvises til deponering, med mindre der udvikles nye behandlingsformer. I Århus Kommune er der gode erfaringer med at anvende overskudsjord på bynære jordtippe, f.eks. Hasle Bakkelandskab og Århus Østhavn. I den kommende planperiode skal der udpeges nye jordtippe, ligesom der i planperioden vil blive arbejdet for genanvendelse af overskudsjorden på det sted, hvor det opgraves. Side 5

6 Status 24 nye lokale initiativer For at skabe troværdighed omkring den fremtidige indsats foreslås det, at der iværksættes en række nye undersøgelser og analyser. Nogle undersøgelser skal vise om den nuværende indsats har den ønskede effekt og løses på den for tiden bedste måde til den rigtige pris. Andre undersøgelser og analyser skal vise om nye ideer nytter noget ud fra miljømæssige betragtninger. Prioriteringen vil være: 1) Hvordan fjernes de sundheds- og miljøbelastende stoffer fra forbrændingen? 2) Hvad skal til for at forbedre slaggekvaliteten. 3) Hvordan kan emballageaffald bedst indsamles? 4) Hvilke fraktioner af bygge- og anlægsaffald indeholder forurenende stoffer? 5) Hvad er den miljømæssige og økonomiske effekt ved at øge genanvendelsen af papir ud over 80% af indsamlingspotentialet? 6) Er der nogle papirfraktioner der med fordel kan forbrændes? 7) Hvad er de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved henholdsvis at genanvende og forbrænde træemballage? 8) Hvilken miljøeffekt er der ved hjemmekompostering? 9) Hvad er de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved henholdsvis at kompostere og forbrænde haveaffald På baggrund af undersøgelsesresultaterne vil der blive taget stilling til på hvilke konkrete områder det er muligt at opnå mere miljø for pengene. Borgerne i Århus Kommune er generelt gode til at sortere deres affald. Erfaringerne viser at jo nemmere det er at sortere jo bedre bliver kvaliteten og andelen til genanvendelse. Det handler om at etablere affaldsløsninger tæt på borgerne samt om at udvide serviceniveauet indenfor de affaldsløsninger, som kommunen stiller til rådighed. Side 6 Serviceniveauet foreslås udbygget på følgende områder: 1) Udvidet åbningstid og serviceniveau på genbrugsstationerne 2) Flere lokale genbrugspladser 3) Flere viceværtordninger til farligt affald 4) Større fleksibilitet i borgernes valg af affaldsløsninger, herunder beholderstørrelse og tilvalg af ekstra beholdere til papir, glas og haveaffald mv. 5) Handicapvenlige låg-i-låg-containere I affaldsstrategien foreslås det at kommunerne tager initiativ til at videreuddanne og vejlede gårdmænd, skraldemænd og mandskab på genbrugsstationer og genbrugspladser med henblik på at de kan give bedre vejledning af borgerne omkring affaldssortering. Det vil være oplagt at kombinere videreuddannelsen med ovenstående initiativer. I den forbindelse foreslås det ligeledes vurderet om der er behov for øget undervisning om affaldssortering i folkeskolen. Øvrige initiativer: 1) Forenkling af regulativer og forretningsgange 2) Udbygning af informationsniveauet generelt og målrettet samt udbygning af hjemmesiden med aktuelle brugerinformationer og oplysninger om mængder, økonomi, resultater m.v. 3) Undersøge fordele og ulemper ved fælles indsamling af dagrenovation og dagrenovationslignende affald, herunder indførelse af ID-chips 4) Undersøge behov og muligheder for en udvidet storskraldsordning til at medtage flere fraktioner 5) Undersøge muligheder for indsamling af flere fraktioner, herunder metalemballager til genanvendelse via genbrugspladser og genbrugsstationer 6) Affaldsbeholdere væk fra fortovene i Århus Midtby 7) Udbygge samarbejdet med private aktører på affaldsområdet bl.a. vedrørende sorteringsanlæg for erhvervsaffald 8) Undersøge placeringsmuligheder for nye jordtippe 9) Udvikle system til registrering af data om vejjord 10) Fokus på øget genanvendelse af let forurenet jord.

7 Regeringens affaldsstrategi Regeringens Affaldsstrategi Overordnede målsætninger - sigtelinier Regeringen har i Affaldsstrategi fastlagt de overordnede målsætninger - også kaldet sigtelinier - for affaldshåndteringen i den kommende planperiode. Disse målsætninger beskriver samtidig rammerne for kommunernes affaldsplanlægning. Affaldsstrategi bygger på følgende tre grundelementer: Forebyggelse af tab af ressourcer og miljømæssig belastning fra affald Afkobling af væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikring af mere miljø for pengene gennem - øget kvalitet i affaldsbehandlingen - en effektiv affaldssektor I den hidtidige indsats på affaldsområdet har der været fokuseret meget på affaldsmængderne målt i tons. Affaldsmængden er en god og robust indikator for udviklingen på affaldsområdet, men Regeringen lægger vægt på fremover at supplere denne synsvinkel. Fremover skal indsatsen baseres på et forbedret beslutningsgrundlag, der inddrager opgørelser af, hvor mange ressourcer der tabes med affaldet og hvor stor en miljøbelastning, der er forbundet med behandlingen af de forskellige typer affald. Der er i affaldsstrategien udpeget 123 initiativer, som skal sikre, at sigtelinierne nås. Hovedparten af initiativerne er rettet mod at gennemføre såvel EU-regler som danske regler samt at tilvejebringe ny viden gennem udviklings- og udredningsprojekter. Af de 123 initiativer er der 26 initiativer, som retter sig direkte mod kommunerne, hvor kommunerne er eneansvarlige for 4 initiativer, som gælder: Bedre information til borgerne om de kommunale affaldsordninger, herunder ordninger for farligt affald Etablering eller forbedring af de kommunale genbrugs- og genanvendelsesordninger for storskrald Kommunerne tager initiativ til at videreuddanne og vejlede gårdmænd, skraldemænd og mandskab på genbrugsstationer/ -pladser med henblik på bedre vejledning af borgerne omkring affaldssortering Anvise metalemballager til genanvendelse f.eks. via genbrugsstationer/genbrugspladser. Alle 26 initiativer ses på næste side. Flere af initiativerne vil først kunne følges op, når der foreligger nærmere undersøgelser og udmeldinger fra Miljøministeriet. Århus Kommune vil fortsat præge udviklingen og arbejde målrettet efter bedre løsninger på hele affaldsområdet. I forhold til Affaldsstrategiens tre grundelementer vil Århus Kommune rette fokus mod de mest sundheds- og miljøbelastende stoffer samt mod de materialer, der skaber store mængder affald, for på den måde at forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald. Århus Kommune tilslutter sig affaldsstrategiens intentioner om at afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst. Århus Kommune forventer, at regering og folketing udvikler brugbare værktøjer til på landsplan og internationalt at afkoble væksten i affald. Kommunen vil via sin erhvervsaffaldskonsulentordning informere virksomheder om muligheder for affaldsminimering. Det gælder både offentlige og private virksomheder, herunder kommunens egne institutioner og forvaltninger. Århus Kommune vil desuden informere borgerne om muligheder for affaldsminimering ved hjemmekompostering og donering af brugbare effekter til Brugstingsordningen på genbrugsstationerne eller til private loppemarkeder. Side 7

8 Regeringens affaldsstrategi initiativer i Affaldsstrategien, som henvender sig direkte til kommuneren Tværgående initiativer 1. Miljøministerens arbejdsgruppe om organisering af affaldsområdet 2. Fortsat national støtte til udvikling af nye behandlingsteknologier, centrale krav til behandling af affaldet samt etablering og drift af behandlingsanlæg på markedsmæssige vilkår 3. Reduktion i antallet af kommunale regulativer 4. Forenkling af virksomhedernes registrerings- og indberetningsforpligtelser 5. Strategi for farligt affald Sektorrelaterede tværgående initiativer Deponering 6. Muligheder for at genanvende eller nyttiggøre affald skal til stadighed undersøges med henblik på at sikre, at der i fremtiden kun deponeres affald, som det ud fra en miljømæssig vurdering er hensigtsmæssigt og forsvarligt at deponere Husholdninger 7. Bedre information til borgerne om de kommunale affaldsordninger, herunder ordninger for farligt affald 8. Opfordring til undervisningsinstitutioner om at foretage sortering af deres eget affald 9. Etablering eller forbedring af de kommunale genbrugs- og genanvendelsesordninger for storskrald 10. Opfordring til etablering af netværk for mandskab på containerpladser m.v. 11.Kommunerne tager initiativ til at videreuddanne og vejlede gårdmænd, skraldemænd og mandskab på containerpladser med henblik på bedre vejledning af borgerne omkring affaldssortering Initiativer for enkelte fraktioner Farligt affald 15. Udarbejde en strategi for farligt affald 16. Implentere kriterierne for miljøfare for farligt affald Slam 17. Iværksætte nye initiativer som følge af det nye administrationsgrundlag for håndtering af havnesediment Jern og metal 18. Stille krav om separat indsamling fra husholdninger 19. Anvise metalemballager til genanvendelse (f.eks. via genbrugsstationer) Ozonlagsnedbrydende stoffer 20. Undersøge i hvilket omfang fjernvarmerør opgraves 21. Undersøge mulighederne for særskilt håndtering af andre affaldsfraktioner indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer Papir og pap 22. Træffe afgørelse om en særskilt ordning for indsamling af pap fra husholdninger er nødvendig i forbindelse med redegørelsen i Folketinget i 2005 om emballagegenanvendelsesmålene Plast 23. Øge fokus på virksomhedernes udsortering af plastfolie 24. Kræve at virksomheder udsorterer plastdunke og -beholdere 25. Indføre obligatoriske ordninger for indsamling af plastdunke og plastflasker fra husholdninger 26. Stille krav til håndtering af pvc-affald Industri 12. Miljøgodkendelserne skal forbedres på affaldsområdet som følge af gennemførelsen af IPPCdirektivet* Emballage 13. Øge genanvendelsen af metal-, træ- og plastemballage 14. Fastholde genanvendelsesniveauet for glas- og pap/papiremballage * IPPC-direktivet: Europæisk godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening Side 8

9 Målsætninger Målsætninger Overordnede mål Århus Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal håndtering af affald og forurenet jord med størst mulig ressourceudnyttelse - i første række ved at udnytte materialerne, dernæst energiindholdet i affaldet Århus Kommune er nået langt i forhold til de nationale sigtelinier. Det er målet at fastholde og gerne udbygge dette niveau på områder, hvor aktuelle analyser viser, at det giver mere miljø for pengene Århus Kommune vil, med udgangspunkt i borgernes engagement, arbejde for fleksible affaldsløsninger og vil forbedre serviceniveauet på affaldsområdet, så det bliver endnu lettere for borgere og virksomheder at komme af med affald på en miljømæssig forsvarlig måde Side 9

10 Planer Planer Hvad skal der ske i den kommende planperiode? Generelt Mængder Prognoserne viser en svag vækst på ca. 0,4 % pr. år i de samlede affaldsmængder i planperioden Mængden af husholdningsaffald, som produceres pr. borger har været svagt stigende i den forudgående periode. Det forventes, at mængden af husholdningsaffald vil stige med lidt mere end befolkningstilvæksten, jfr. side 33. For mængderne af erhvervsaffald har der i den forudgående planperiode mod forventning været et fald i affaldsmængderne. Det forventes at udviklingen i affaldsmængderne i den kommende planperiode vil stabiliseres og udvise en lavere stigning end befolkningstilvæksten. Forenkling af regler Det fremgår af Regeringens affaldsstrategi, at antallet af regulativer skal reduceres. Der skal derfor i planperioden foretages en gennemgang af kommunens regulativer med det formål at gøre dem enklere. Et udspil fra Miljøstyrelsen afventes, da målet samtidig er at gøre regulativerne mere ens på landsplan. Sigtelinier I Regeringens affaldsstrategi er der opstillet sigtelinier for de forskellige behandlingsformer (tabel 01, side 4). Det er mål som kommunen på de fleste områder allerede lever op til, bortset fra storskrald og industriaffald. Bedre information til borgerne I henhold til affaldsstrategiens initiativer, vil Århus Kommune arbejde med at forbedre informationen til borgerne om de kommunale affaldsordninger, både generelt og målrettet f.eks. også via lokale beboerblade. I forbindelse med udsendelse af nyt informationsmateriale vil der blive reklameret for kommunens hjemmeside, hvor der også skal være mulighed for at bestille flere serviceydelser. Hjemmesiden skal desuden indeholde aktuel information og fakta om potentialer, mængder, økonomi m.v. Borgerne skal have mulighed for at komme med kommentarer og anbefalinger til kommunens ordninger og serviceniveau. Der vil blive gennemført brugerundersøgelser af borgernes tilfredshedsniveau med kommunens ordninger og tilbud. Resultaterne heraf vil indgå i kommunens videre beslutningsprocesser. Det skal undersøges, om der er behov for mere undervisning om affald i folkeskolerne, evt. i samarbejde med de grønne guider. I det følgende gennemgås de initiativer, der foreslås iværksat eller som skal undersøges nærmere inden de iværksættes. Gennemgangen er opdelt i husholdningsaffald, erhvervsaffald og jord. Frem til 2008 vil storskrald og industriaffald være fokusområder blandt andet med det formål at øge genanvendelsen på områder, hvor det miljømæssigt nytter noget. På nogle områder f.eks. for byggeaffald kan ny lovgivning og nye krav på området gøre, at en større del skal frasorteres til deponering, f.eks. mineraluld, fugemasse, fjernvarmerør og imprægneret træ. Side 10

11 Planer Husholdningsaffald Planer Husholdningsaffald Husholdningsaffald Husholdningsaffald omfatter forskellige typer af affald, som produceres i den almindelige daglige husholdning samt i forbindelse med vedligeholdelse af hus og have, dvs. dagrenovation, storskrald og haveaffald. I forhold til målet i Regeringens affaldsstrategi viser status, at der i Århus genanvendes mere dagrenovation og brændes mere storskrald. Det forventes, at mængden af dagrenovation til genanvendelse vil blive reduceret i forbindelse med nedlæggelsen af Århus-systemet. Det er beregnet, at når der ikke længere frasorteres godt tons bioaffald pr. år vil genanvendelsesprocenten for dagrenovation falde fra de nuværende 36% til 26% i 2005, hvilket fortsat er over Husholdningsaffald består af: Dagrenovation Storskrald, inkl. særlige affaldstyper Haveaffald affaldsstrategiens mål på 20% i 2008 (se figur 01). Faldet i genanvendelsesprocenten har i dette tilfælde ingen betydning for miljøet, da det miljømæssigt er lige så godt at forbrænde bioaffald, som det er at bioforgasse det. I Århus Kommune er der brugt mange ressourcer på husholdningsaffaldsområdet. Der er ikke planer om helt nye ordninger. Derimod er der planer om at revurdere samt optimere nogle af de eksisterende ordninger ud fra miljømæssige og økonomiske betragtninger. Det vil også blive undersøgt, om der er behov for at forbedre serviceniveauet for visse af kommunens ordninger og tilbud. Mål for og realiseret genanvendelse for dagrenovation, Århus kommune 50% Mål i Århus, affaldsplan % Realiseret i Århus 30% Affald 21 20% 10% Mål i Affaldsstrategi % Reduceret genanvendelsesniveau uden affaldssystem Figur 01 Husholdningsaffald, årsresultat i Århus i 2003 sammenlignet med Affaldsstrategiens sigtelinier 2008 Affaldstype Genanvendelse Forbrænding Deponering % % % Dagrenovation Storskrald Haveaffald Husholdningsaffald i alt Tal med RØDT er Århus Kommunes opgørelse for 2003 Tabel 02 Side 11

12 Planer Husholdningsaffald Konsekvenser for renovationsgebyret Det forventes, at stigningen i renovationsgebyret i planperioden vil være lavere end prisudviklingen. Besparelser som følge af udbud og ophør af Århus-systemet vil medvirke til, at der skabes en fornuftig sikkerhed for en rolig takstudvikling, fordi besparelserne skaber en modstandsdygtighed imod udsving i markedspriser på genanvendelige materialer, omkostninger til transport af husholdningsaffald samt stigende mængder affald på genbrugsstationerne. Det forventes derfor, at nye initiativer i planperioden vil kunne ske uden at hæve renovationsgebyret. Herudover vil det være et gennemgående princip i planperioden, at der i forbindelse med forbedringer af servicen altid vil blive vurderet, om sådanne forbedringer alene skal betales af de, der får gavn heraf via en omkostningsbestemt takst eller om den indregnes i det fælles renovationsgebyr. Side 12

13 Planer Husholdningsaffald Dagrenovation I Århus Kommune er der for adskillige år siden indført 14-dages tømninger af dagrenovation, bortset fra områder med etageboliger samt i store dele af midtbyen, hvor affaldet indsamles hver uge. I sommerhusområder og områder med kolonihaver indsamles affald kun i perioden 1. april til 1. oktober. Der er ingen planer om ændringer i tømningsfrekvensen. Erfaringerne fra affaldssystemet har vist at borgerne generelt er blevet gode til at emballere deres affald i poser og lukke posen med en knude. Det skal de gerne fortsætte med. Herved reduceres eventuelle lugtproblemer og det er nemmere for borgerne at holde beholderne rene. I Århus Kommune er det borgernes ansvar selv at renholde beholderne. Større fleksibilitet i borgernes valg af affaldsløsninger Kommunen vil udbrede kendskabet til alle affaldsløsninger, herunder om muligheden for valg af forskellige beholderstørrelser. Det er hensigten at få så mange borgere som muligt til at benytter de løsninger, der bedst passer til individuelle og aktuelle behov. Erfaringer fra affaldssystemet har vist, at låg-i-låg-containere begrænser muligheden for at anbringe uønskede effekter i containerne så som elektronikaffald, jern og metal m.v., ligesom lokale forsøg har vist, at den slags låg kan være lettere at bruge for bevægelseshandicappede. Låg-i-låg-containere vil være en del af kommunens fremtidige standardudstyr, som grundejerne kan vælge imellem. Dagrenovation indeholder: Affald til forbrænding Vegetabilsk affald til hjemmekompostering Papir og pap Flasker/glas Tøj Midtbyen Århus byråd har besluttet, at affaldsbeholderne skal væk fra fortovene senest med udgangen af Det sker ud fra æstetiske overvejelser og for at undgå de gener der er forbundet med de løse affaldsbeholdere på fortovene. Det gælder både beholdere til dagrenovation og til erhvervsaffald. Som det er i dag er der flere forskellige renovatører som henter affald i Midtbyen. For at mindske transporten med store og tunge komprimatorbiler i Midtbyen foreslås muligheder og konsekvenser vurderet ved at indsamle dagrenovation fra private boliger sammen med dagrenovations lignende erhvervsaffald. I tilknytning hertil planlægges det at undersøge indførelsen af ID-chips på affaldsbeholdere og -containere. Dette sikrer blandt andet, at ingen bliver glemt, og at der kan foretages en række dataregistreringer via en computerskærm, der er placeret i skraldebilens førerhus. Det vurderes, at systemet vil forbedre servicen overfor brugerne. Side 13

14 Planer Husholdningsaffald Hjemmekompostering af vegetabilsk affald Kommunen vil fortsat tilbyde 500 stk. kompostbeholdere pr. år til en fordelagtig pris. Nu ikke kun til haveejere, men også til kolonihaveejere som ønsker at hjemmekompostere. Kommunen vil i forbindelse med kommende kampagner sørge for, at informere om hjemmekompostering af haveaffald og vegetabilsk dagrenovation. Kommunen vil understøtte etablering af hjemmekompostering i fælles bebyggelser ved at gøre det muligt for fællesbebyggelser at købe kompostbeholdere hos kommunen. Det forudsætter at der i bebyggelserne er en ansvarlig for, at beholderen anvendes til det formål, den er beregnet til og at den færdige kompost anvendes på stedet, jf. regulativ. Det forventes også, at der i bebyggelsen er etableret en genbrugsplads. Der planlægges gennemført en undersøgelse af miljøeffekten ved hjemmekompostering for at få mere viden på dette område. Papir og pap Indsamlingen af papir og pap skal fastholdes, fordi der er en række miljømæssige fordele ved at genanvende papir. Indsamlingen er tilrettelagt på forskellig vis: Bringeordning Der er opstillet 490 papirkuber på offentlige arealer, hvor borgerne frit kan anbringe aviser, blade, pap og blandet papir. Henteordning I de fleste fælles bebyggelser er der opstillet 660 liters containere til papir og pap. Desuden er der i nogle af bebyggelserne opstillet separate containere kun til pap. Omkring private husstande har valgt at betale for deres egen papirbeholder, som tømmes en gang om måneden. aflevere papir og pap på kommunens genbrugsstationer. Pap indsamles også sammen med storskraldsordningen. Det indsamlede papir og pap sælges til centrale anlæg, hvor det sorteres i forskellige kvaliteter og videresælges til papirfabrikker. Indsamlede mængder papir/pap i tons fra husholdninger, Figur Kommentar: Indsamlingsmængden er steget fra tons i 1999 til tons i Det svarer til, at der i Århus Kommune indsamles knap 80% af potentialet af pap og papir (jf. Affaldspotentialer og sorteringseffektiviteter i Århus.2003.DTU). I Regeringens affaldsstrategi er målet for husholdningerne på 60% genanvendelse. Da genanvendelsesniveauet for papir er meget højt, foreslås det undersøgt, om det miljømæssigt og økonomisk vil være en fordel at øge genanvendelsesniveauet yderligere. Det ønskes også undersøgt om der er nogle papirfraktioner, der med fordel kan brændes og som derfor ikke skal frasorteres mere, men anbringes sammen med dagrenovationen. (afsnit er slettet) Som supplement til disse hente- og bringeordninger har alle borgere mulighed for at Side 14

15 Planer Husholdningsaffald Glas og flasker Den nuværende indsamling af flasker og glas i kommunen opretholdes. Ordningen er baseret på opstilling af 540 glaskuber på offentlige arealer og på kommunens genbrugsstationer. Indsamlede mængder flasker/glas i tons fra husholdninger, De indsamlede flasker sælges til private aftagere, som sørger for finsortering og videresalg til flaskeskylleri eller vinimportører. De klare skår sendes til omsmeltning. Øvrige skår finmales til bl.a. vejfyld. Ved genanvendelse af glas og genbrug af hele flasker reduceres energiforbruget i forhold til produktion af nyt glas. Desuden udnyttes råvaren flere gange. Indsamlingsmængden er steget fra tons i 1999 til tons i I Århus Kommune indsamles 66% af potentialet af flasker og glas (jf. Affaldspotentialer og sorteringseffektiviteter i Århus.2003.DTU). I Regeringens affaldsstrategi er målet for husholdningerne på 80% genanvendelse Figur I den kommende planperiode foreslås det undersøgt om der er behov for at oprette en ny henteordning for glas og flasker mod brugerbetaling (jfr. side 6, servicemål 3). Undersøgelsen skal i bekræftende fald følges op med en vurdering af de driftsmæssige muligheder i forskellige typer bebyggelse, d.v.s. der skal ske en udvælgelse af egnet opsamlingsmateriel, hvor kravet blandt andet vil være at materiellet skal kunne tømmes af de nuværende biler. Til undersøgelsen hører også en vurdering af de økonomiske konsekvenser. Ved alle kuber vil kommunen i planperioden opstille papirkurve til de indkøbsposer og lignende, som borgerne bruger til at bære flaskerne i hen til kuberne. Dette arbejde er igangsat og afsluttes i Side 15

16 Planer Husholdningsaffald Storskrald Genbrugsstationerne Det meste storskrald afleverer borgerne selv ved at køre det til en af kommunens 5 genbrugsstationer, hvor borgerne selv skal sortere affaldet. Indsamlingsordning Som supplement til genbrugsstationerne har kommunen en indsamlingsordning for storskrald, som er tilrettelagt henholdsvis som en ruteindsamling indenfor Ringgaden og en tilkaldeordning udenfor Ringgaden. Lokale genbrugspladser De senere år er der i mange større boligområder indrettet lokale genbrugspladser til opsamling af storskrald. I perioden er der godkendt 56 genbrugspladser og etableret 26 sorteringsgårde i Gellerup og Toveshøj. Der er over 400 afdelinger i boligforeningerne og det forventes, at omkring halvdelen vil kunne etablere lokale genbrugspladser. Det indsamlede storskrald køres til omlastning på Affaldscenter Århus, hvorfra det transporteres til videre behandling. Der er i forbindelse med forbedringen af storskraldsordningen i 2002 sket en stigning i den indsamlede mængde fra 2002 til 2003 ligesom udviklingen i perioden viser, at der har været en stigning fra tons i 1999 til tons i 2003 (se tabel 03). Mængden af storskrald til genanvendelse er steget fra 11% i 1999 til 16% i Det kan have at gøre med at fraktionerne, der medtages er ændret og antallet udvidet i planperioden. Storskrald består af større kasserede brugsgenstande (møbler, barnevogne, hårde hvidevarer, tæpper m.v.) fra husholdninger. Det er typisk affald, der ikke kan bortskaffes via den almindelige dagrenovationsordning. Målsætningen i affaldsstrategien er et genanvendelsesniveau på 25% i Foruden de registrerede storskraldsmængder er der i 2003 doneret godt 600 tons storskraldseffekter til kommunens Brugstingsordning. Medregnes de pågældende effekter i årsopgørelsen for 2003, udgør genanvendelsen for storskrald 18%. Århus Kommune vil understøtte udbredelelsen af flere lokale genbrugspladser med henblik på bedre sortering af storskrald. Det skal i planperioden undersøges hvilke yderligere fraktioner af storskrald, der kan genanvendes herunder om det er muligt og om det har en miljøeffekt at øge genan vendelsen af storskrald. Registreringen af storskrald udbygges inkl. opgørelsen af hvor store mængder storskrald, der doneres til kommunens Brugstingsordning. Kommunen vil med jævne mellemrum indkalde til orienteringsmøder og vejlede viceværter og skraldemænd om sorteringsmuligheder og ordninger med henblik på, at de kan videreformidle oplysningerne til borgerne. Der sættes i den kommende planperiode mere fokus på indsamling af problemaffald som farligt affald, småt elektronik samt jern og metal via storskraldsordningen. Ligeledes skal det undersøges, om det vil være miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt at indsamle emballageaffald via ordningen. Mængde indsamlet storskrald fordelt på behandlingsformer, tons Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt Tabel 03 Side 16

17 Planer Husholdningsaffald Storskrald fortsat: Særlige affaldstyper Farligt affald Farligt affald fra private husholdninger indsamles bl.a. i storskraldsordningen og omfatter maling, lak og lim samt batterier. Medicinrester skal afleveres på apotekerne. På kommunens genbrugsstationer er der mulighed for at aflevere farligt affald. I dag indsamles desuden batterier i 150 specielle battericontainere (Batteri-Børger) opstillet hos forhandlere, på skoler og offentlige kontorer. Batteri-Børge-containerne er nedslidte og planlægges udskiftet i de kommende år. Indsamlingsmængden af farligt affald fra private er steget i perioden fra 350 tons til 431 tons - en stigning på 23% (se figur 04). De nuværende indsamlingsordninger opretholdes og foreslås udbygget med en udvidet indsamlingsordning for alle batterityper i hele kommunen. Århus Kommune vil understøtte udbredelelsen af flere viceværtordninger for farligt affald. Elektronikaffald Siden 1. december 1999 har der eksisteret en indsamlingsordning for elektronikaffald, som betyder at borgerne kan aflevere deres udtjente elektriske og elektroniske apparater (EE-affald) f.eks. radio, tv, edb-udstyr, telefoner, husholdningsmaskiner, hårde hvidevarer m.v. til miljøforsvarlig behandling. Affaldet kan afleveres på genbrugsstationerne, til storskraldsordningen, via de nye kuber til småt jern/metal, ee-affald og batterier samt til en række forhandlere. Herfra afleveres det til godkendte behandlingsanlæg, hvor det sor-teres og demonteres så mest muligt kan genanvendes. Mængderne har været støt stigende fra godt 400 tons i 1999 til omkring tons i 2003 og den udvikling forventes at fortsætte (se figur 05). Århus Kommune vil i planperioden fortsætte med at sætte fokus på dette affald og oplyse borgerne om, hvorfor det er vigtigt at aflevere den slags til kommunens indsamlingsordninger. Århus Kommune vil lave informationskampagner om, hvorfor det er vigtigt at aflevere EE-affald korrekt. Indsamlede mængder farligt affald i tons fra husholdninger, Figur 04 Indsamlede mængder elektronikskrot i tons fra husholdninger, Figur Side 17

18 Planer Husholdningsaffald Haveaffald Der afleveres store mængder haveaffald på genbrugsstationerne. Siden 1999 er mængden steget med 35% fra tons til tons i 2003 (se tabel 04). Tons haveaffald til genanvendelse fra genbrugsstationerne, Tabel I foråret 2004 har kommunen indført en ordning for haveaffald, således at alle haveejere mod betaling kan få afhentet haveaffald på bopælen. Den nye ordning blev tilrettelagt som en prøveordning det første år. Beholderne tømmes hver 4. uge fra marts til november. Der er samme beholderudvalg som til dagrenovation. Ordningen er evalueret ultimo 2004 og sendt i udbud med henblik på at gøre tilbudet permanent som en ekstra serviceog tilvalgsydelse. Side 18

19 Planer Husholdningsaffald Tiltag i planperioden Husholdningsaffald Dagrenovation Udbrede kendskab til fleksible løsninger Undersøge fællesindsamling af dagrenovation og dagrenovationslignende erhvervsaffald (m. ID-chips) Midtbyløsninger - beholdere væk fra fortove Papir/pap og glas/flasker Undersøge fordel ved øget genanvendelse af papir Undersøge papirfraktioner til forbrænding? Undersøge behov for henteordning for glas/flasker Undersøge driftsmuligheder og økonomi Papirkurve ved alle kuber, afsluttes senest sommeren 2005 Storskrald Flere lokale genbrugspladser Undersøge: Mere storskrald til genanvendelse? Om problemaffald kan indsamles sammen med storskrald? Emballageaffald skal med? Bedre registrering af storskrald Vejlede viceværter, skraldemænd, pladsfolk Udbrede viceværtordning for farligt affald Mere information om elektronikaffald Haveaffald Udbud - (evaluering af ny ordning i 2004) Undersøge miljøeffekt ved hjemmekompostering Farligt affald Test af kuber i Midtbyen til EE-affald/batterier/jern Test af beholdere i fællesbebyggelser Evaluering Indstilling af nyt koncept for hele kommunen Koncept i drift Tidsafgrænsede aktiviteter Løbende aktiviteter Side 19

20 Planer Genbrugsstationer Planer Genbrugsstationer Genbrugsstationer Det er bemærkelsesværdigt, at der afleveres mere affald på genbrugsstationerne end der indsamles som dagrenovation. Det forventes, at mængderne vil stige yderligere i de kommende år og der planlægges etableret en ny genbrugsstation i den vestlige del af Århus. Den nye station vil kunne tage presset af de øvrige 5 genbrugsstationer. Selv om den gældende indsamlingsordning for elektronikaffald overgår til producentansvar i august 2005, skal det stadigt være muligt for private borgere at aflevere den type affald på genbrugsstationerne. Det skal i den forbindelse undersøges, hvordan videretransporten driftsteknisk kan organiseres. Det vil i planperioden løbende blive vurderet, hvilke affaldstyper det miljømæssigt og økonomisk er relevant at indsamle i særskilte fraktioner på genbrugsstationerne. Der kan være tale om forskellige emballager, som i henhold til EU-emballagedirektivet skal indsamles til genanvendelse, herunder metalemballager, som Miljøstyrelsen forventer kommunerne vil anvise til genanvendelse via genbrugsstationer og genbrugspladser. Der er opnået gode erfaringer med en ny ordning for Brugsting på kommunens genbrugsstationer. Ordningen blev etableret i 2002 og gør det muligt for borgerne at donere kasseret indbo og forskellige storskraldseffekter til frivillige hjælpeorganisationer, der har dannet foreningen Brugsting. Foreløbige opgørelser viser at foreningen Brugsting har indsamlet godt 600 tons kasseret indbo i I første kvartal af 2002 blev der lavet et forsøg med søndagsåbent på én af genbrugsstationerne og erfaringerne herfra var positive. Forsøget viste, at driften af stationerne i vinterhalvåret kan indrettes på samme måde som om sommeren. På baggrund af de positive erfaringer foreslås serviceniveauet udbygget efter at der forinden er gennemført en brugerundersøgelse samt Foreningen står selv for afhentning, sortering og videresalg af de brugbare dele. Herved begrænses affaldsmængderne, en større andel af storskraldet genanvendes og de frivillige organisationer tjener penge på salget. Århus Kommune vil i samarbejde med foreningen Brugsting udbrede kendskabet til ordningen og dens resultater, bl. a. via kommunens hjemmeside. En analyse af de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser af en evt. udvidelse af åbningstiderne på genbrugsstationerne. Det gælder både søndagsåbent hele året samt udvidet åbningstid på hverdage. Side 20

21 Planer Erhvervsaffald Planer Erhvervsaffald Erhvervsaffald Erhvervsaffald består af affald fra handels-, kontor- og fremstillingsvirksomheder, herunder byggeaffald. Det drejer sig om kasserede materialer, herunder fejlproduktioner fra service- og fremstillingsvirksomheder samt alt bygge- og anlægsaffald. Der er i Affaldsstrategi udpeget nogle fokusområder med henblik på: At gøre affaldet mindre farligt, f.eks. ved erstatning af forurenende stoffer At reducere mængden til deponering Samt at forebygge, at der opstår affald. I de tidligere affaldsplaner har det ikke været muligt at skelne mellem affald fra industri og fra servicevirksomheder. Det forventes, at en opdeling vil give et bedre overblik over de forskellige virksomheders affaldsproduktion. Først da vil det være muligt at vurdere om kommunen opfylder målsætningen for industri- og servicevirksomheder. Genanvendelsesniveauet for bygge- og anlægsaffald ligger over målsætningen i Affaldsstrategiens sigtelinier I forhold til Regeringens Affaldsstrategi er der i øvrigt mindre afvigelser i målene. Det skyldes, at der hidtil i Århus Kommunes affaldsregistrering, foruden affald til genanvendelse, forbrænding og deponering, også opereres med affald til specialbehandling d.v.s. farligt affald inkl. klinisk risikoaffald, hvilket fremgår af årsopgørelsen for 2003, side 41. Forsortering af erhvervsaffald I den senere tid er der flere steder i landet inkl. i Århus etableret private anlæg til sortering af erhvervsaffald, inden dette enten køres til genanvendelse, forbrænding eller deponering. Formålet er at sortere mest muligt genanvendeligt affald fra det brændbare affald og mest muligt genanvendeligt og brændbart affald fra det deponeringsegnede affald. Århus Kommune anviser affald hertil, selvom det går imod det grundlæggende princip om kildesortering. Erfaringerne viser, at kildesortering praktiseres med økonomisk og miljømæssig fordel hos mange virksomheder i Århus, men der er nogle virksomheder, som ikke har mulighed for at kildesortere deres affald på grund af pladsproblemer. For dem er muligheden for at aflevere blandet affald til central sortering en god ide. Miljømæssigt sikrer forsorteringen, at der kun kommer rene fraktioner videre til forbrænding og deponering samt at det affald, der kan genanvendes, bliver genanvendt. I planperioden forventes samarbejdet med private anlæg omkring forsortering af erhvervsaffald at blive udbygget. Bygge- og anlægsaffald Affald som opstår i forbindelse med byggeog anlægsaktiviteter er omfattet af en anvisningsordning med henblik på genanvendelse enten efter forudgående behandling på et anlæg eller direkte til anlægsarbejder efter forsortering. Erhvervssaffald, årsresultat i Århus i 2003 sammenlignet med Affaldsstrategiens sigtelinier 2008 Affaldstype Genanvendelse Forbrænding Deponering % % % Affald fra servicevirksomheder (institutioner, handel og kontor) Industri Bygge- og anlæg Tal med RØDT er Århus Kommunes opgørelse for 2003 Tabel 05 Side 21

22 Planer Erhvervsaffald Der forekommer store udsving i den samlede mængde byggeaffald fra år til år afhængig af byggeaktiviteten det enkelte år. Som det ses toppede mængden til genanvendelse i 1999 med tons for i 2002 at være faldet til tons og så at stige igen til tons i 2003 (se tabel 06). I den samlede affalds- og genanvendelsesstatistik er bygge-og anlægsaffald meget udslagsgivende. Det må forventes, at der i fremtiden indføres begrænsninger i genanvendelsen af byggeaffald eller visse fraktioner af byggeaffald på grund af indhold af forurenende stoffer i byggematerialerne. Hertil kommer øget fokus på frasortering af imprægneret træ, som indeholder krom, kobber og arsen, pcb i fugemasse, mineraluld samt CFC og HCFC i fjernvarmerør. Derfor må en større del forventes anvist til deponering. En del af det affald, som opstår i forbindelse med nedbrydningsaktiviteter, anvendes i dag direkte i anlægsarbejder (opfyldninger, vejanlæg m.v.). Stikprøvekontroller viser, at byggeaffaldet ofte ikke lever op til kvalitetskravene for anvendelsen. Derfor vil kravene til dokumentation for at kunne genanvende byggeaffaldet blive skærpet, ligesom tilsyn på området vil blive intensiveret. Der vil blive sat fokus på frasortering af imprægneret træ og pvc-affald til deponering. Århus Kommune vil, når der er monteret dioxinfilter på forbrændingsanlægget, søge godkendelse til at brænde træ imprægneret med tjærestoffet kreosot. Dette bliver i dag enten deponeret på losseplads eller midlertidigt oplagret med henblik på senere forbrænding. Der skal løbende ske en opdatering af det informationsmateriale, som omhandler anmeldelse, håndtering og behandling af bygge- og anlægsaffald. Ligeledes skal det undersøges, om anmeldelsen kan foregå elektronisk for at forenkle forretningsgangene. Særlige affaldstyper Farligt affald og klinisk risikoaffald Ifølge lovgivningen har virksomheder, der producerer farligt affald, pligt til at benytte de kommunale indsamlingsordninger. Modtagestationen for Farligt Affald står for modtagelsen af farligt affald. Her foretages klassificering og omlastning, hvorefter affaldet sendes til genanvendelse eller bortskaffelse på godkendte anlæg. Mængder af byggeaffald til genanvendelse, tons Byggeaffald i alt heraf fra genbrugs stationerne Tabel 06 Side 22

23 Planer Erhvervsaffald Mængder af farligt affald og klinisk risikoaffald indsamlet til specialbehandling, tons Farligt affald, husholdninger Farligt affald, erhverv * Klinisk risikoaffald * Fra 2003 opgives mængden i faktisk produceret mængde, mens mængden tidligere blev opgjort ud fra anmeldte mængder Tabel 07 Århus Kommune giver fritagelser fra den kommunale ordning. Fritagelserne skal fornyes hvert 4. år. Der arbejdes på at indføre en smidigere forretningsgang ved at indgå aftaler med anlæg, der er godkendt til at behandle farligt affald. Både affaldsproducenten og kommunen vil derved undgå administrationen med løbende at forny fritagelserne. Mængden af farligt affald fra erhverv er faldet fra tons i 1999 til tons i 2003, hvilket forklares med en mere korrekt opgørelse af mængderne. Nedgangen er derfor ikke reel. Miljøstyrelsen udarbejder en ny strategi for farligt affald. Når det er sket, vil Århus Kommune følge op med lokale initiativer og i øvrigt vedvarende have særlig fokus på det farlige affald. Fra hospitaler, læger, forskningsinstitutioner mv. indsamles klinisk risikoaffald, som kan udgøre en smitterisiko. Den slags affald destrueres i en specialovn på Forbrændingsanlægget i Lisbjerg. Ordningen er i 2003 udvidet til også at omfatte akupunktører, tatovører, kosmetologer m.v. Mængden af klinisk risikoaffald er ligeledes faldet i perioden fra 324 tons i 1999 til 289 tons i Medvirkende hertil er blandt andet, at kommunens affaldskonsulenter har bistået Århus Kommunehospital med bedre intern sortering af deres affald. Sundheds- og miljøbelastende stoffer Der vil blive sat fokus på at få fjernet affald med indhold af sundheds- og miljøbelastende stoffer fra det forbrændingsegnede affald. Det skal undersøges hvilke stoffer det drejer sig om og hvor de kommer fra. På forhånd vides, at batterier, trykimprægneret træ og brandhæmmende plast er miljøskadelige stoffer som giver miljøproblemer både i forhold til senere genanvendelse af slaggen og i røggassen. Der vil blive sat fokus på at få udsorteres disse stoffer enten ved kilden eller på sorterings- og kontrolanlæg. Ozonnedbrydende stoffer (bl.a. freon), der benyttes i isoleringen til fjernvarmerør skal anvises til miljømæssig forsvarlig bortskaffelse (deponering), hvis det er nødvendigt at opgrave gamle fjernvarmerør. Elektronikaffald Der har siden 1999 været en indsamlingsordning for elektriske og elektroniske produkter (EE-affald). Affald af denne type skal afleveres til den kommunale indsamlingsordning, med mindre der foreligger fritagelse til at benytte anden godkendt modtager. Det vurderes, at en del især mindre affaldstyper, f.eks. mobiltelefoner og clockradioer bortskaffes sammen med andet affald til forbrænding. Side 23