Når en fælles fjende er den bedste ven i nøden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når en fælles fjende er den bedste ven i nøden"

Transkript

1 Nordicom-Information 36 (2014) 1, pp Debatt Når en fælles fjende er den bedste ven i nøden Dansk mediepolitik til debat Henrik Søndergaard Mediepolitik i Danmark påkalder sig normalt ikke synderlig opmærksomhed, men udgør et område, som på grund af dets komplekse og tekniske karakter mest er et anliggende for fagfolk. Da mediepolitikken hovedsagelig er baseret på politiske aftaler (forlig), som indgås hvert fjerde år, og således er lagt i faste rammer, bliver mediedebatten naturligvis koncentreret om perioden forud for indgåelse af en sådan aftale. Netop nu skal der forhandles en ny mediepolitisk aftale, og derfor har medierne og deres interesseorganisationer i øjeblikket travlt med at gøre deres synspunkter gældende. Selvom en stor del af aktiviteten foregår som lobbyvirksomhed i magtens korridorer, kommer den også til udtryk i den offentlige debat, hvor mediernes naturligvis selv spiller en vis rolle. Det er trods alt ikke så underligt, at medierne interesserer sig for deres egen virksomhed, og det gælder så meget mere, som der i øjeblikket står meget på spil. Den aktuelle mediedebat angår nemlig ikke kun de statsligt regulerede medier som DR og TV 2, der direkte er berørt af medieaftalerne, men også de øvrige medier, herunder ikke mindst dagbladene, hvis vilkår kun indirekte har med sagen at gøre. Da mediesystemet efterhånden har udviklet sig på en måde, hvor grænserne mellem de enkelte medier nedbrydes, og hvor mange medieselskaber udøver deres virksomhed i flere medieformer, får mediereguleringen mere vidtrækkende betydning. Selve reguleringen er som følge heraf blevet langt mere kompliceret end tidligere, og det er især tydeligt, at den har fået mere omfattende markeds- og konkurrencemæssige konsekvenser, end da den næsten udelukkende drejede sig om radio og fjernsyn. I den aktuelle debat, som den kommer til udtryk i medierne, er det mest iøjnefaldende nok, at den stort set kun beskæftiger sig med den modsætning, der stadig tydeligere er opstået mellem de private medier og public service-medierne. Sagen handler i sin enkleste form om, at de private medier mener, at public service-medierne skævvrider markedet til skade for andre medier, og at staten gennem lovgivning bør sørge for at begrænse deres spillerum. Konsekvens af denne debat synes at være en voksende polarisering mellem de politiske fløje, som står over for at skulle forhandle et forlig på plads. Den nuværende centrum-venstre-regering og dens støttepartier lægger vægt på fastholdelse af stærke public service-medier med omfattende programpolitiske forpligtelser, som det bl.a. fremgår af det mediepolitiske princippapir Frihed, fællesskab og kvalitet fra 2010, mens oppositionspartierne på højrefløjen ikke blot er mere kritiske over for offentlige medier, men også er mere lydhøre over for de private mediers interesser. Polariseringen 65

2 Nordicom-Information 36 (2014) 1 kan vanskelig undgå at besværliggøre de politiske forhandlinger, og det kan meget vel ende med et smalt forlig, som så risikerer at blive omgjort efter næste folketingsvalg. Da der er valg senest 2015, kan forliget altså få en usædvanlig kort levetid, hvilket kun vil bidrage til at forøge den usikkerhed, som medierne i forvejen lever under. DR i skudlinjen I den aktuelle mediepolitiske debat er interessen især rettet mod DR, mens de øvrige public service-medier, dvs. TV 2, TV 2-regionalstationerne og Radio 24Syv, indtil videre indtager en mindre rolle. Da DR trods alt udgør grundstammen i mediepolitikken, er det måske ikke så overraskende, men det er alligevel interessant, at diskussionen om TV 2 og dens fremtidige organisering, som for få år siden var genstand for betydelige mediepolitiske kontroverser, nu nærmest er glemt. Sagen om den daværende regerings fejlslagne forsøg på at sælge TV 2 er der næppe mange, der ønsker at ribbe op i, ikke mindst fordi problemet, som forhindrede privatiseringen, netop var de mange sager rejst mod TV 2 af de samme kommercielle tv-selskaber, som nu beder politikerne om en håndsrækning. Interessen for DR skal søges i flere forskellige forhold, hvor det vigtigste allerede er nævnt, nemlig den indflydelse, som en fuldt licensfinansieret public service-institution har på et konvergerende mediemarked, hvor konkurrenceforholdene på én gang er blevet mere sammensatte og har fået væsentlig større betydning. Sameksistensen mellem offentlige og private medier er imidlertid kun én side af et dualt mediesystem som det danske; dets fundering i en grundlæggende konkurrencedrevet balancegang betyder, at spørgsmålet om, hvilke konkurrencevilkår der skal gælde, også får politisk betydning. Uanset de mange fordele, som knytter sig til et dualt mediesystem, indebærer det uundgåeligt en konflikt mellem offentlige og private medier, fordi de første tager noget af pladsen op for de sidste. At det forholder sig på den måde er sådan set meningen med public service-medierne, da de netop har til formål at gribe ind i markedet: Deres opgave kan ganske enkelt ikke løses, uden at det påvirker konkurrencen og begrænser de rent forretningsmæssige muligheder. Det er en sammenhæng, som desværre ofte glemmes i mediedebatten, men som det er værd at minde om i en situation, hvor ideen om et frit marked, som ikke samtidig slår public service-medierne ihjel, har fået frit slag en position, hvis mediepolitiske naivitet kun overgås af den kynisme, hvormed private medieselskaber plejer deres egne interesser. Det, der saglig set burde være debattens kerne (men som altså truer med at drukne i ideologisk tågesnak), det egentlige hovedspørgsmål, nemlig hvordan den bedst mulige balance mellem private forretningshensyn og samfundsmæssige kultur- og mediepolitiske interesser kan opnås, kræver en langt mere gennemgribende diskussion, end der lige nu er lagt op til. I den sammenhæng er det relevant og vigtigt at spørge, om public service-mediernes indvirkning på markedet er uhensigtsmæssig stor, og om disse medier med fordel kan indrettes og styres på en måde, som reducerer dette problem. Det er imidlertid samtidig nødvendigt at holde kritisk øje med, om public service-medierne på den bedst mulige måde løser de opgaver, som samfundet stiller dem. Public service-medier, som er større, end samfundet behøver, er nemlig mindst lige så stort et problem som offentlige medier, der er for små. Størrelse referer her til budgetter, antallet af medarbejdere, programudbud, markedsandel etc., hvilket nødvendigvis må ses i lyset af det samlede (relevante) mediemarkeds størrelse målt på samme parametre. 66

3 Henrik Søndergaard Den kritik af DR, som er rejst af de kommercielle medier og deres nye fusionerede interesseorganisation Danske Medier, retter sig mod to forhold, nemlig at DR for det første fylder for meget på markedet for radio og fjernsyn og for det andet har bredt sig ind på nye markeder for online-tjenester og mobile tjenester, som de privatejede medier vil have for sig selv. Det første kritikpunkt har med størrelse at gøre, mens det andet er mere radikalt, da det bygger på det synspunkt, at public service-udbud slet ikke bør findes på disse nye medieplatforme. Argumentationen er udfoldet i en omfattende og veltilrettelagt kampagne, som Danske Medier har sat i gang, og som foreningens medlemmer efterfølgende har givet al den spalteplads, man kunne drømme om. Det første skridt i kampagnen blev taget af Danske Dagblades Forening i debatpjecen I konkurrence med staten. DR truer dagbladene på nettet (2008) og er fulgt op af Danske Medier i de to publikationer Styr på statens medier (2013) og Plads til private medier (2014), som begge repræsenterer den samlede private medieindustris synspunkter. Disse pjecer er naturligt nok præget af den ensidighed, man kan forvente af en interesseorganisation: Der argumenteres for, at DR med sin dominerende position er i færd med at tage livet af dagbladende (demokratiet), de kommercielle radio- og tv-selskaber (den økonomiske velstand), de store tv-distributører (udbudsmangfoldigheden) og de net-baserede streaming-tjenester (fremtiden). Hvis man ikke vidste bedre, måtte man tro, at det for en gangs skyd er lykkedes at finde den virkelige skurk, den skyldige i alle dårligdommene i den lille danske medieverden, og at alt vil blomstre og gro, når blot denne invasive vækst bliver hegnet ind. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det selvfølgelig også. Skønt kampagnen er et partsindlæg, definerer den meget godt den problemstilling eller de mange problemstillinger som politikerne kommer til at forholde sig til, når forligsforhandlingerne går i gang, og der er derfor grund til at tage den alvorligt som andet end et udtryk for almindelig brødnid. Konflikten findes, og den går ikke væk af sig selv. De problemer, som de private medier står over for, kan heller ikke afvises som ubegrundet ideologisk tågesnak (skønt dette bestemt indgår). De ændrede vilkår på mediemarkedet, båret frem af konvergensudviklingen og den voksende betydning af store, internationale mediekoncerners indtog (navnlig selskaber som Google og Facebook), har således på afgørende måde både skabt nye konkurrencevilkår og ændret mulighederne for finansiering af danskproduceret medieindhold, bl.a. fordi annonceindtægter går til udenlandske selskaber, som praktisk taget ikke investerer i medieindhold. Denne udvikling har især ramt dagbladene, hvis oplag er stærkt faldende, samtidig med at annonceindtjeningen er flyttet til digitale medier uden samme finansieringspotentiale. Det er en udvikling, som finanskrisen og den generelle økonomiske afmatning blot har forstærket, og som i øvrigt langt fra er et særlig dansk fænomen, men også gør sig gældende i mange andre lande. Er der gode grunde til at bekymre sig om dagbladenes økonomi og dermed grundlaget for den journalistiske produktion, synes det knap så godt begrundet, at svaret på denne udfordring er at beskære de offentlige mediers bidrag, som Danske Medier lægger op til. Ikke blot dagbladene, men den samlede kommercielle mediesektor efterspørger nemlig hverken større subsidier eller mere liberale vilkår, som man måske umiddelbart skulle forvente. De vil simpelthen have public service-medierne beskåret og begrænset, uanset om de reelle fordele ved det må anses for at være tvivlsomme, hvorfor hele manøvren i nogen grad fremstår som et ideologisk felttog, der går ud på én gang for alle at få public 67

4 Nordicom-Information 36 (2014) 1 service defineret som et forstyrrende, konkurrenceforvridende element og få markedet indsat som den naturlige orden. Når dette synspunkt fremføres som den eneste rigtige løsning, har det utvivlsomt baggrund i, at Danske Medier som interesseorganisation har været nødt til at finde en fælles mediepolitisk dagsorden, som har kunnet samle de mange forskellige interesser, dens medlemmer hver især repræsenterer. Organisationens ambition om at give de private medier en større røst i mediedebatten og behovet for at bevise sin berettigelse har utvivlsomt gjort kritikken af DR til en oplagt sag. For de trængte dagblade har en fælles fjende fremstået som den bedste ven i nøden, idet man formentlig har håbet på, at den politiske velvilje, som deres krise af allerede omtalte grunde giver anledning til, kunne smitte af på de øvrige dele af den kommercielle mediesektor. Ser man på den del af kritikken mod DR, der direkte vedrører dagbladsjournalistikkens vilkår, retter den sig nemlig reelt kun mod en forholdsvis beskeden del af DR s aktiviteter. Det drejer sig specifikt om DR s online-nyheds-site (dr.dk/nyheder), som formilder tekstbaserede nyheder af nogenlunde samme karakter som dagbladenes netaviser, og som derfor er en åbenlys konkurrent. Da DR tilmed bringer indhold, som er produceret af avisredaktionerne, kan det vanskeligt undgå at fremstå som en torn i øjet, også selvom DR s nyhedssite ikke har flere brugere end netaviserne hver for sig. Problemet er imidlertid, at DR s tilbud er gratis for læserne og derfor må formodes at have negativ indflydelse på læsernes lyst til at betale for avisernes indhold. DR s position Uanset om man finder dagbladenes kritik af DR velbegrundet eller ej, udgør den kun et beskedent element i den samlede offensiv, som da også tegner et billede af DR som en langt mere aggressiv og utæmmet konkurrent. Kritikken af DR er imidlertid ikke ny, men er blot blevet intensiveret i de senere år, idet den i særlig grad hæfter sig ved virkningerne af DR s mange nye initiativer i forbindelse med overgangen til digital distribution i 2009, hvor det analoge sendenet blev lukket, og DR blev tildelt fire nye kanaler. Det skete ikke blot for at ruste DR til den skærpede konkurrence, som fulgte med digitaliseringen, men også for at skabe muligheder for gennem nichekanaler at skabe baggrund for et mere alsidigt og varieret programudbud med henblik på samlet at kunne fastholde en høj dækning. I 2009 blev de oprindelige kanaler (DR1 og DR2) suppleret med en børnekanal, en kulturkanal, en HD-kanal og en nyhedskanal, hvilket i første omgang gjorde det muligt for DR at standse en seermæssig tilbagegang, som længe havde stået på. Efterfølgende har DR arbejdet med at udvikle en ny programstrategi, som under overskriften Et skarpere DR især har haft til formål at styrke hovedkanalen (DR1), bl.a. for at modvirke den fragmentering af publikum, som medieudviklingen generelt har givet anledning til, ikke mindst på tv-området, hvor antallet af kanaler nærmest er eksploderet (i dag er der hele 26 danske tv-kanaler). Som led i denne strategi har DR i 2013 omlagt sin samlede kanalportefølje efter inspiration fra BBC, så den ud over DR1 består af en samfunds-og debatkanal (DR2), en ungdomskanal (DR3), en kulturkanal (DRK) og to aldersopdelte børnekanaler (DR Ramasjang og DR Ultra). I DR1 har sigtet været at tilbyde programmer, der kan samle befolkningen (bl.a. gennem populært programindhold), og at skabe en mere debatskabende og samfundsrelevant profil. Som det hedder i et internt strategidokument, er det ikke i et mål i sig selv at sikre, at danskerne bruger DR. DR skal betyde noget for danskerne og bidrage til at præge samfundets ud- 68

5 Henrik Søndergaard vikling. Nichekanalerne er profileret, så de fungerer som supplement til hovedkanalen, mens de samtidig sigter mod at betjene nogle af de målgrupper, som DR ellers har svært ved at nå, herunder ikke mindst yngre seere. Strategien har i stort omfang virket efter hensigten, da det lykkedes at revitalisere hovedkanalen og gennem de øvrige kanaler samlet set at fastholde de strategiske dækningsmål som et indeks for, at DR når ud til hele befolkningen. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at kanalomlægningen og den betydelige udvidelse af sendetiden, der blev indført allerede i 2009 efter overgangen til digital distribution, har gjort det nødvendigt at udvide omfanget af importerede programmer, eftersom DR s budget ikke er blevet væsentligt forøget. I 2008, hvor DR endnu kun rådede over to tv-kanaler, sendte man omkring timers tv, mens det i 2012, nu med seks kanaler til rådighed, var mere end tredoblet til knap timer (DR s public serviceredegørelse 2010 og 2012). I samme periode er andelen af udenlandsk drama og fiktion steget i tilsvarende omfang, nemlig fra godt 3500 timer til mere end timer, hvilket peger på en ret markant udvidelse af DR s programudbud målt på dette parameter. I den aktuelle debat er det ikke mindst omfanget af udenlandsk fiktion og drama på DR3, der påkalder sig opmærksomhed, da denne kanal trods beskedne seertal mest direkte konkurrerer med de kommercielle tv-kanaler, men også børnekanalerne DR Ramasjang og DR Ultra har stået for skud. Endnu et område af DR s aktiviteter skal trækkes frem, da det på det seneste har givet anledning til kritik, nemlig DR s online-udbud i form af programarkiv (Bonanza) og catch-up- og streaming-tjeneste (DR NU), som giver seerne adgang til en stor del af DR s egenproduktion og visse indkøbte programmer i en begrænset periode. Interessen for dette område skyldes væksten i markedet for streaming-tjenester, hvor især Netflix, men også andre aktører, herunder YouBio, Viaplay og HBO Nordic, har etableret sig. Udvidelsen af DR s aktiviteter er ganske omfattende, når man måler på tv-udbuddet, men væsentlig mindre på andre områder, og når det gælder DR s markedsposition har den ikke ændret sig væsentligt, da DR i 2013 havde en markedsandel på tv på ca. 32 % mod ca. 29% året før. I samme periode har TV 2 mistet seere, mens de to store kommercielle tv-stationer (MTG TV og SBS Discovery) til sammen er vokset fra 19% til 20% (DR: Medieudviklingen 2013), altså alt i alt ingen dramatisk forskydning i det indbyrdes styrkeforhold på markedet. Det er værd at have sig dette for øje, hvis man vil vurdere de kommercielle tv-kanalers aktuelle kritik af DR. De er måske ikke upåvirkede af DR s strategiske omlægninger, men det er på den anden side svært at få øje på, hvordan enkelte initiativer som DR3 eller børnekanalerne for alvor skulle ændre på de hidtidige vilkår. Behovet for et helhedsperspektiv Medieindustriens pres for at få public service-medierne lagt i stramme tøjler er ikke et isoleret dansk fænomen, men udfoldes overalt i Europa, hvor de offentlige medier har en vis størrelse. I Danmark er konflikten mellem private og offentlige medier blevet skærpet i de senere år, ikke blot fordi de er i stadig mere konkurrence med hinanden, men også fordi dansk mediepolitik savner et helhedsperspektiv og bygger på en reguleringsform, som grundlæggende er forældet. De politiske medieaftaler drejer sig hovedsagelig om de offentlige medier og distributionssystemets indretning og vilkår, mens pressens vilkår, 69

6 Nordicom-Information 36 (2014) 1 herunder mediestøtten, og hele it- og telesektoren behandles i andre fora. De forskellige, men reelt sammenhængende dele af mediesystemet bliver således reguleret på forskellige måder, hvorved reguleringen på ét område let kommer til at modarbejde styringen af andre områder. Problemet er ikke bare, at det skaber konflikter mellem de forskellige medier, men også at det gør det vanskeligt at udnytte de trods alt begrænsede ressourcer på en velovervejet og hensigtsmæssig måde. De modsætninger, vi i øjeblikket er vidne til mellem offentlige og private medier, kan næppe undgås, men de ville sandsynligvis kunne begrænses, hvis der blev skabt en mere koordineret regulering, som tog hensyn til, at medierne udgør et samlet system. Danske Mediers aktuelle kampagne kan på sin vis ses netop som udtryk for, at medierne udgør et sammenhængende system, hvor private og offentlige medier påvirker hinanden. Det er imidlertid et ret enøjet billede, der tegnes, idet der udelukkende anlægges et økonomisk perspektiv, hvor konkurrencevilkårene anvendes som forklaringsmodel for mediernes indbyrdes styrkeforhold. Skønt konkurrence udgør et vigtigt moment i mediesystemets indretning og dynamik, navnlig når det angår kommercielle medier, er der ikke desto mindre tale om en betydelig indsnævring af det mediepolitiske felt. Mediepolitisk helt afgørende forhold vedrørende mediernes samfundsmæssige og kulturelle funktioner, herunder behovet for at opretholde et alsidigt og kvalitetspræget medieudbud, bliver lige så sparsomt berørt som spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang DR faktisk bidrager til dette. Mediepolitikkens udgangspunkt, som det hidtil har været defineret, er jo ellers netop, at medier ikke blot er forbrugsgoder, og at markedet i erkendelse heraf er utilstrækkeligt, når det drejer sig om tilvejebringe et alsidigt medieudbud uafhængigt af økonomiske interesser. De funktioner, som public service-medierne varetager i dag, er ikke de samme som i monopoltiden, da de var enerådende, men er gradvist blevet tilpasset kravene i et mediesystem baseret på konkurrence. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv, hvor hovedsigtet er, at medierne skal tjene offentlighedens interesser, har den balance mellem offentlige og private medier, som den nuværende regulering (mere eller mindre planmæssigt) har skabt, betydelige fordele, som let kan blive sat over styr, hvis man vil begrænse public service-mediernes rolle i det omfang, som DR s mange kritikere lægger op til. Hvis man ad politisk vej vil justere på balanceforholdet mellem offentlige og private medier, er det under alle omstændigheder nødvendigt nærmere at belyse fordele og ulemper ved den nuværende orden og i den forbindelse undersøge betydningen af den dynamik, som samlivet mellem de to medietyper giver anledning til. Jeg skal her nøjes med at pege på en enkelt helt aktuel analyse, Public and Private Broadcasters across the World the race to the top (2013), udført for BBC og baseret på internationale data. Den viser, at stærke public service-medier snarere end at begrænse alsidighed og mangfoldighed hæver niveauet i det samlede udbud, fordi de definerer en standard, som man må leve op til, hvis man vil have succes på markedet. Diskussionen af disse spørgsmål ville under alle omstændigheder blive mere saglig og brugbar som udgangspunkt for konkrete mediepolitiske tiltag, hvis den fandt sted på et informeret grundlag og på baggrund af analyser udført af uafhængige instanser. At der ved den seneste medieaftale blev besluttet at iværksætte et uafhængigt udredningsarbejde bl.a. vedrørende mediemarkedets tilstand, må betegnes som et væsentligt fremskridt, selvom resultatet af dette udredningsarbejde endnu ikke foreligger og muligvis ikke engang er til rådighed, når medieforhandlingerne går i gang. 70

7 Henrik Søndergaard Undersøgelser af dagbladenes position og den måde, hvorpå deres markedsmæssige muligheder begrænses af public service-medierne, indgår ikke i den analyse af tv-markedet, som blev nævnt ovenfor, men også på dette område vil der være behov for grundige og uafhængige analyser, som kan informere politiske tiltag. I en sådan udredning ville det være nærliggende at belyse mulighederne for et tættere samarbejde mellem de private publicister og public service-medierne, da det meget vel kunne vise sig at være en bedre løsning end at beskære de sidste. Man kunne jo, som DR s bestyrelsesformand har gjort gældende for nylig, ligeså godt mene, at DR s publicistiske opgave i virkeligheden bare vokser, efterhånden som dagbladsjournalistikkens omfang reduceres. En gruppe danske medieforskere har for nylig fremlagt et forslag til, hvordan DR, TV 2 s regionalstationer og de regionale dagblade kan samarbejde for overhovedet at opretholde en regional journalistik på et marked, hvor ingen af aktørerne har de nødvendige ressourcer. Intet tyder dog på, at dette forslag umiddelbart har vundet politisk opbakning, men måske skal det modnes lidt, før det for alvor bliver taget seriøst. Arbejdsdeling eller samarbejde Afslutningsvis vil jeg gerne vende tilbage til karakteren af den aktuelle mediedebat og det krav om en snævrere, mere begrænset opgave til public service-medierne, som Danske Medier har fremlagt som løsning på medieindustriens problemer. Pladsen tillader ikke nogen uddybende diskussion af de forskellige forslag, og det er heller ikke stedet at udfolde, hvordan public service-mediernes relationer til de markedsbaserede medier kunne udvikles, selvom dette forekommer at være en vigtig opgave. Det er imidlertid slående, at de forslag, som Danske Medier stiller op, ikke alene bygger på en snæver konkurrenceopfattelse, som i sin natur har et industripolitisk sigte, hvor mediepolitikken i det mindste også må tage kulturpolitiske hensyn. De udelukker af den grund muligheden for et samarbejde, som kunne skabe de nødvendige løsninger, for i stedet at pege på relationen mellem offentlige og private medier som et spørgsmål om arbejdsdeling. Kravet fra medieindustrien er ikke, at DR skal afvikles (det synes selv Danske Medier er for vidtgående), men at institutionen økonomisk og med hensyn til programvirksomhedens omfang og sammensætning skal reduceres betragteligt. Den nuværende forståelse af public service som et bredt, alsidigt programudbud, der når ud til hele befolkningen, skal erstattes af en smal definition, hvor de offentlige medier udelukkende skal varetage de opgaver, som markedet ikke kan eller vil tage sig af: I en nyvurdering af public service bør der (..) tages udgangspunkt i, hvilken programvirksomhed, der ikke vil komme på markedet uden statens indsats (Danske Medier 2014, s. 10). Som det fremgår, lægges til grund, at public service skal forstås som en bestemt slags programindhold, hvorved forholdet mellem offentlige og private mediers opgaver kan løses ved en indholdsmæssig arbejdsdeling. Den kan så til enhver tid organiseres på den måde, der tjener markedet bedst. Konsekvenserne af en snæver definition af public service er, at DR s programudbud bliver reduceret til et vedhæng til markedet, uden at påvirke det, og at DR uundgåeligt vil blive omdannet til en niche-kanal af interesse for en minoritet. Dermed vil DR reelt have udspillet sin rolle som en medievirksomhed med samfundsmæssig betydning, hvorfor et sådant skridt i virkeligheden udgør begyndelsen til enden for de funktioner, som DR i øjeblikket bidrager til at løfte. Det er da næppe heller realistisk, at så drastiske 71

8 Nordicom-Information 36 (2014) 1 indgreb vil blive gennemført, bl.a. fordi det forekommer usandsynligt, at kommercielt tv vil kunne tilvejebringe et programudbud af en kvalitet og bredde, som DR præsterer. Til gengæld forekommer det mere sandsynligt, at den snævre og kun indholdsbaserede public service-definition vinder indpas, når det gælder online-udbuddet, og det er da også det scenarium, som Danske Medier lægger op til, når det påpeges, at det enkelte program fremover vil skulle stå for en kritisk vurdering af public service-indholdet. Uden et egentligt indhold i retning af nyheds- og anden viden- og kulturformidling efter nærmere retningslinjer (..) vil programmet ikke skulle produceres (Danske Medier 2014, s. 9). Den kritiske vurdering, der her omtales, består i en udvidet og væsentlig mere striks brug af den nuværende markeds- og værditest. Om ikke andet må man sige, at fronterne hermed er trukket klart op, og det burde være indlysende, at får Danske Medier magt, som foreningen har agt, bliver der ikke mange stumper tilbage af det, der hidtil har været grundstammen i dansk mediepolitik. Det forekommer at være en meget høj pris, samfundet skal betale for en i sin virkning tvivlsom redningskrans til dagbladene. I det mindste er det tvivlsomt, om det vil have anden effekt end at reducere de offentlige medier til et ligegyldigt tilbud for de få. Risikoen for, at dagbladene tager public service-medierne med i faldet, bør man efter min mening tage alvorligt. Ser man isoleret på den effekt, som en sådan udvikling vil have på tv-området, er det om muligt endnu sværere at pege på samfundsmæssige og kommunikationspolitiske fordele. Det ville tvært imod være et helt meningsløst knæfald for markedet, hvis også de private tv-selskaber skal have frit spillerum på public service-mediernes bekostning. Det er på tide, at man gennemtænker, om det er det, man vil. Intet tyder på, at befolkningen efterspørger mere marked, og ser man på, hvad medieindustrien hidtil har leveret, er der heller ingen grund til, at den skulle gøre det. Litteratur BBC (2013) Public and Private Broadcasters Across the World The Race to the Top, London. Danske Dagblades Forening (2008): I konkurrence med staten, Købehavn. Danske Medier (2013): Styr på statens medier, København. Danske Medier (2014): Plads til private medier, København. DR (2014) Medieudviklingen 2013, København. DRs public service-redegørelse DRs public service-redegørelse HENRIK SØNDERGAARD, Ph.D., Lektor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, 72

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Danske medier under pres

Danske medier under pres Danske medier under pres Danske medier under pres: Tre vidnesbyrd DR TV og TV2 taber share De største aktører på nettet er multinationale Dagbladene mister læsere og annonceindtægter Tre megatendenser

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Public service-udvalget har i medfør af sit kommissorium en række konkrete opgaver. Udvalget ønsker i den sammenhæng

Læs mere

Alternativ B: Public Service

Alternativ B: Public Service Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Plads til private medier. danske medier

Plads til private medier. danske medier Plads til private medier danske medier Frit valg af medier i fremtiden kræver indsats nu om tilførslen af midler til statens medier: om statens medieproduktion: Hvor skal den sætte ind? om statens medier:

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog. Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen

Læs mere

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1.

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1. NOTAT Kommenteret høringsnotat vedr. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must-carry -regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders

Læs mere

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv.

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. Et indlæg i debatten om en rimelig betaling for musikken i radio og tv Fri forhandling frem for lovindgreb I

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark Hovedpunkter Den nye Seer-Undersøgelse måler online sening og streaming mere

Læs mere

Frihed, fællesskab og kvalitet. Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre

Frihed, fællesskab og kvalitet. Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre Frihed, fællesskab og kvalitet Medieudspil fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre Socialdemokraterne SF Det Radikale Venstre Frihed, fællesskab og kvalitet - Medieudspil for elektroniske medier

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

Mediepolitiske forslag til styrkelse af frie og uafhængige medier i Danmark. Rasmus Helles & Henrik Søndergaard Københavns Universitet

Mediepolitiske forslag til styrkelse af frie og uafhængige medier i Danmark. Rasmus Helles & Henrik Søndergaard Københavns Universitet Mediepolitiske forslag til styrkelse af frie og uafhængige medier i Danmark Rasmus Helles & Henrik Søndergaard Københavns Universitet September 2012 Rasmus Helles er Ph.D. og lektor i Kommunikation og

Læs mere

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Presseteam Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Hvorfor har KLF et presse-team i mit netværksområde? Vi ønsker at synliggøre KLF

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

Notat. I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.

Notat. I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar. Notat 24. november 2014 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om tilskud til produktion af dansk public service tv og bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

Baggrunden for scenariet er debatten blandt SLRTVs medlemmer om, hvilke roller de lokale medier skal spille i samfundet.

Baggrunden for scenariet er debatten blandt SLRTVs medlemmer om, hvilke roller de lokale medier skal spille i samfundet. ET SCENARIO FRA SLRTV SLRTVs holdning til et scenario for hvordan en fremtidig lokalradio- og tv-ordning bedst sikrer både kommercielle lokale radio- og tv-stationer og ikke-kommercielle græsrodsstationer

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Reaktionsteam. Forslag til problemstillinger. Vi har brug for veldokumenterede data.

Reaktionsteam. Forslag til problemstillinger. Vi har brug for veldokumenterede data. Reaktionsteam Vi har brug for veldokumenterede data. Hvorfor har KLF et reaktionsteam i mit netværksområde? For at stå stærkt som medieorganisation, skal vi kunne underbygge vores argumenter, meninger

Læs mere

Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg. Kun for medlemmer og indbudte leverandører

Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg. Kun for medlemmer og indbudte leverandører Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg Kun for medlemmer og indbudte leverandører 2 Generalforsamlingen 28.4.2015: Bestyrelsen indkalder til et medlemsmøde

Læs mere

Reklamer i tv er ikke

Reklamer i tv er ikke salg og markedsføring // tv-reklamer Reklamer i tv er ikke Det er ikke kun de store virksomheder, der kan have glæde af tv-mediets evne til at skabe hurtige resultater. Også mindre virksomheder kan med

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Årre Torvegade Esbjerg. København den 19.

1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Årre Torvegade Esbjerg. København den 19. RADIO- OG TV-NÆVNET 1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Præstebrovej 26 Børn & Kultur 6818 Årre Torvegade 74 6700 Esbjerg København den 19. maj 2005 1.Ved brev

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Medlemshvervningsteam

Medlemshvervningsteam Medlemshvervningsteam Medlemmer er hele fundamentet for organisationen. Hvorfor har KLF et medlemshvervnings-team i mit netværksområde? Vores størrelse giver os mandat til direkte dialog med public service-udbydere.

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

strategiske mål

strategiske mål strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Community medier i Aarhus

Community medier i Aarhus Community medier i Aarhus 1. Resumé Lokalradio og lokal-tv (community medier) har et relativt marginalt publikum i det samlede mediebillede, men det er ikke altid ensbetydende med, at stationernes kulturelle,

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte 16. maj 2011 Henning Dyremose Formand for Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Program for høringen Kl. 10.00-10.20 Velkomst Kl. 10.20-11.30

Læs mere

Året der kommer. Medieområdet

Året der kommer. Medieområdet Året der kommer Medieområdet Foreningen for Entertainment- og Medierets seminar den 17. januar 2013 Lars M. Banke, Kulturministeriet Disposition 1. Medieaftalen - medieaftale-instrumentet - forberedelsen

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

s. 004 DR Årsrapport 2008 Indledning DR Årsrapport 2008 Indledning indlednin g

s. 004 DR Årsrapport 2008 Indledning DR Årsrapport 2008 Indledning indlednin g s. 004 s. 005 indlednin g s. 006 s. 007 årets resultater DRs RESULTAT 2004-2008 Ændring MIO. KR. LØBENDE PRISER (AFRUNDET) 2004 2005 2006 2007 2007 korr. 2008 2008-07 korr. 266.330 sendetimer på DR Radio

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Børn og tv-reklamer 2009

Børn og tv-reklamer 2009 Børn og tv-reklamer 2009 EAN: 5798000791688 CVR: 11884652 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.bibliotekogmedier.dk rtv@bibliotekogmedier.dk Børn og tv-reklamer 2009 Radio og

Læs mere

Danske Medier. Formandens mundtlige beretning for 2015

Danske Medier. Formandens mundtlige beretning for 2015 Danske Medier Formandens mundtlige beretning for 2015 Danske Mediers generalforsamling Tirsdag 10. maj 2016 1 Det år, som er gået i Danske Medier, er vel det første efter fusionen, man kan kalde et normalår.

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Public Service-Udvalget (medi@kulturstyrelsen.dk) Vedr.: Høring om rammevilkår for public service. Alsidighed og mangfoldighed

Public Service-Udvalget (medi@kulturstyrelsen.dk) Vedr.: Høring om rammevilkår for public service. Alsidighed og mangfoldighed Til: Public Service-Udvalget (medi@kulturstyrelsen.dk) Vedr.: Høring om rammevilkår for public service Alsidighed og mangfoldighed Producentforeningen takker for lejligheden til at bidrage til Public Service

Læs mere

Hver lørdag formiddag åbner omkring en halv million danskere for P3s populære Mads og Monopolet, der fejrede to-års fødselsdag i efteråret 2005.

Hver lørdag formiddag åbner omkring en halv million danskere for P3s populære Mads og Monopolet, der fejrede to-års fødselsdag i efteråret 2005. 2005 DR ÅRSRAPPORT 2 2005 DR Årsrapport MADS OG MONOPOLET Hver lørdag formiddag åbner omkring en halv million danskere for P3s populære Mads og Monopolet, der fejrede to-års fødselsdag i efteråret 2005.

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte

22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte 22 dec 11 Notat Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte Dansk Journalistforbund (DJ) har været repræsenteret direkte med forbundets formand Mogens

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere