Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher"

Transkript

1 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne, og krisen rammer bredt i de tre private hovederhverv. Produktiviteten, som har været faldende de sidste par år, vokser kun langsomt frem mod 211. Krisen kan i værste fald vanskeliggøre finansieringen af vores fremtidige velfærd, hvis der ikke handles nu. Af Specialkonsulent Erik Bjørsted 3. juni 29 Analysens hovedkonklusioner Bygge- og anlægsbranchen mister 14 pct. af sine arbejdspladser, svarende til 27. personer. Industrien mister 12 pct. af beskæftigelsen, svarende til 47. færre beskæftigede. Servicesektoren mister knapt 6,5 pct. af beskæftigelsen svarende til knapt 9. personer og oplever den værste krise i 4 år. Produktiviteten, som er faldet de sidste par år, vokser langsomt i 29. Skal produktivitetsefterslæbet indhentes hurtigere, vil beskæftigelsen falde endnu mere. Der er brug for handling i forhold til krisen på arbejdsmarkedet. Sidder man for længe på hænderne, er der risiko for, at krisen sætter sig så voldsomt i strukturerne på arbejdsmarkedet, at det på sigt bliver svært at få finanspolitikken til at hænge sammen. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Resumé Danmark befinder sig for øjeblikket i den værste økonomiske krise i nyere tid. Vækstudsigterne tegner historisk dårlige, og væksten i de tre private hovederhverv bygge- og anlæg, industrien og servicesektoren bliver i de kommende år negativ. Disse vækstudsigter afspejler sig i meget dystre udsigter for arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur 1, rammer krisen bredt i de tre private hovederhverv. Bygge- og anlægssektoren får den største tilbagegang på godt 14 pct. af beskæftigelsen svarende til ca. 27. færre beskæftigede. Derefter følger industrien, som mister ca. 12 pct. af beskæftigelsen svarende til ca. 47. færre beskæftigede, og endelig mister servicesektoren knap 6,5 pct. af sin beskæftigelse. Da servicesektoren er en meget stor sektor, svarer det til næsten 9. færre beskæftigede. Dermed oplever servicesektoren det største tilbageslag i 4 år. Figur 1. Beskæftigelsesfald i de tre private hovederhverv 1. pers. 1. pers Bygge og anlæg Industri Service -5 Samtidig har produktivitetsvæksten, som er drivende for vores velstandsudvikling, været faldende igennem de seneste år, og efterslæbet indhentes kun langsomt i de kommende år. Hvis indhentningen bliver hurtigere end forudsat i prognosen, falder beskæftigelsen endnu mere. Kigger man samlet på alle de private erhverv, er billedet, at Danmark i øjeblikket oplever den største arbejdsmarkedskrise i 4 år. Samtidig er der overhængende fare for, at den økonomiske krise vil øge udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked. Flere ældre trækker sig tilbage, ligesom de svage grupper, som de seneste år er kommet i beskæftigelse, risikerer helt at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det er en udvikling, som vil betyde, at det bliver sværere at finansiere vores velfærdsydelser i fremtiden. Der er brug for politisk handling nu i form af en vækstpakke med fokus på offentlige investeringer og opkvalificering af arbejdsstyrken for at imødegå denne udvikling. 2

3 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Overordnet status samt udsigter for de tre hovederhverv Finanskrisen har udviklet sig til en egentlig vækstkrise, som de kommende år får store negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked. BNP ventes at falde med hele 3,1 pct. i år, hvilket ikke er set siden 5 erne. Væksten i 21 og 211 bliver ligeledes lav. Godt nok forventes BNP at stige igen i 21 og 211, men kun med hhv.,8 pct. og 1,4 pct. Væksten på 1,4 pct. i 211 er imidlertid ikke nok til at trække beskæftigelsen op igen. Normalt skal man nemlig op på en vækst i omegnen af 1½-2 pct., før der er håb om en vending på arbejdsmarkedet. Ved udgangen af 211 forventes ledigheden at være godt 17. fuldtidsledige, hvilket er en stigning på ca personer, siden ledigheden bundede i 3. kvartal 28. I samme tidsrum forventes beskæftigelsen at falde med godt 175. personer. Dermed falder arbejdsstyrken med ca. 5. personer frem mod udgangen af 211. Det er et historisk fald, som kan få katastrofale følger for Danmarks fremtidige vækstpotentiale. Som figur 2 viser, bliver faldet i beskæftigelsen endnu større, end det var under oliekriserne i begyndelsen af 7 erne og 8 erne. Figur 2. Beskæftigelsesfald i Danmark 1. pers pers Beskæftigelse Studier fra IMF viser, at kombinationen af en finansiel krise og en krise, som rammer globalt, er en særlig grim cocktail, som betyder, at krisen bliver længere og dybere sammenlignet med andre kriser. Det afspejler sig ligeledes i udsigterne for arbejdsmarkedet og for de tre private hovederhverv. Krisen kradser allerede i de tre private hovederhverv bygge- og anlæg, industrien og servicesektoren og kommer ligeledes til det fremadrettet. Væksten bliver i 29 negativ i alle tre hovederhverv med dramatisk faldende beskæftigelse til følge. Hårdest ramt er bygge- og anlægssektoren, som stort set mister hele den fremgang, som er høstet siden 24, svarende til 14 pct. af beskæftigelsen. Derefter følger industrien, som mister 12 pct. af beskæftigelsen og servicesektoren, som mister 6,3 pct. af beskæftigelsen. Figur 3 viser, hvor hårdt de tre hovederhverv bliver ramt i 29 og 21 sammenlignet 3

4 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 med beskæftigelsesfaldene under oliekriserne. Som det fremgår, bliver bygge- og anlægssektoren frem mod 21 hårdere ramt end under første oliekrise, men knap så hårdt som under anden oliekrise. Industrien mister flere arbejdspladser end under anden oliekrise og lidt færre end under første oliekrise. Den store forskel ligger i servicesektoren, som ved denne krise bliver markant hårdere ramt end under begge oliekriser. Faldet i servicebeskæftigelsen frem mod 21 er dobbelt så stort som under anden oliekrise. Under første oliekrise var beskæftigelsen i servicesektoren stort set ikke påvirket af krisen. Figur 3. Beskæftigelsesfald i de tre erhverv 1. pers pers Bygge og anlæg Service Industri Produktiviteten har de sidste par år været lav i de tre hovederhverv. Den lave produktivitet skyldes formentlig, at virksomhederne af frygt for at mangle arbejdskraft har tøvet med at afskedige deres ansatte, selvom konjunkturvendingen har været i gang siden slutningen af 27. Det har haft den konsekvens, at produktiviteten direkte er faldet i flere brancher. Andre forklaringer på den sløje produktivitetsudvikling er, at flere fra de svage grupper er kommet i beskæftigelse, at der har været en kraftig stigning i antallet af beskæftigede fra udlandet, ligesom flere ældre har fravalgt efterløn mm. Disse grupper har som udgangspunkt ikke den samme produktivitet som deres allerede ansatte kollegaer. Hvis man f.eks. har været langtidsledig, skal man til at begynde med oplæres. Nu da konjunkturerne er vendt, og vækstudsigterne tegner meget dårlige, er virksomhederne begyndt at afskedige medarbejdere i større omfang. Det betyder, at produktiviteten igen må ventes at stige i de tre private hovederhverv. Industrien Indikatorerne for industrien peger på en markant nedgang i branchen. Industrien forventes således at miste op imod 47. stillinger i perioden , hvilket svarer til ca. 12 pct. af beskæftigelsen. Det fremgår af figur 4. Sammenlignet med tidligere kriser er industrien denne gang ganske hårdt ramt. Alene i perioden forventes beskæftigelsen at falde 11 pct. Det er næsten dobbelt så meget som under anden 4

5 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 oliekrise og næsten lige så meget som under første oliekrise, hvor beskæftigelsen med 12 pct. i perioden (se figur 3). Figur 4. Beskæftigelsen i industrien 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Disse udsigter bakkes op af beskæftigelsesindikatoren for industrien og de seneste beskæftigelsestal på baggrund af ATP-indbetalingerne fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 5 ligger beskæftigelsesindikatoren på et rekordlavt negativt niveau, og beskæftigelsen i industrien på baggrund af ATP-indbetalingerne er faktisk faldet mere, end indikatoren tilsiger. Fra 4. kvartal 28 til 1. kvartal 29 faldt beskæftigelsen i industrien med hele 17. fuldtidspersoner. Beskæftigelsesindikatoren på baggrund af ATP-indbetalingerne er behæftet med en vis usikkerhed. ATP-indbetalingerne kan f.eks. være forsinkede, fordi nogle virksomheder pga. finanskrisen formentlig har valgt at udskyde ATP-indbetalingerne, ligesom at indberetningerne kan være forsinkede. Beskæftigelsen opgjort på baggrund af ATP-indbetalingerne kan derfor overvurdere faldet i beskæftigelsen. Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at beskæftigelsen det seneste kvartal er faldet meget voldsomt. 5

6 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Figur 5. Beskæftigelsesindikator og ATP-beskæftigelsen Nettotal 4 1. personer Ændring i ATP-beskæftigelse (højre akse) 6 7 Indikator Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder undtagen sidste observation, der afspejler et gennemsnit af forventningerne til de kommende tre måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Vækstbilledet tegner heller ikke godt for industrien. Ordrebeholdningen, som er en indikator for den fremtidige produktion i industrien, er rekordlav og negativ. Der forventes derfor en kraftig nedtur for industrien. Egenproduktionen ventes i år at falde med hele 5,8 pct. og kommer sig kun langsomt de kommende år. Det er det største fald i nyere tid. Ikke engang oliekriserne eller kartoffelkuren i 1987 resulterede i lige så store fald i egenproduktionen i industrien. Det store fald i egenproduktionen i 29 drives primært af faldende industrieksport og faldende investeringer. Industrien får langsomt positiv vækst igen i 21 og 211 i takt med, at eksporten og det private forbrug vokser igen. Nøgletallene for industrien er opsummeret i tabel 1. Tabel 1. Nøgletal for industrien Realvækst i procent, kædede mængder Privat forbrug -,1-2,8 1,5 1,5 Maskininvesteringer -1,2-7,, 1, Industrilagre 1, -1,4 -,4,7 Industrieksport 3,8-9, 1,3 4,8 Øvrig vareeksport, -9,,5 4,5 Værditilvækst -1,8-5,8,4 1,3 Vækst i procent Produktivitet -1,9,5 5,2 2,5 Beskæftigelse (1. personer) Niveau Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Ændring

7 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Produktivitetsvæksten forventes at blive positiv i 29. Produktivitetsvæksten var negativ i 28, og noget af den tabte produktivitet genvindes i 21 og 211. Bygge- og anlægssektoren Bygge- og anlægssektoren står midt i den værste krise siden oliekriserne. Det sker efter en årrække med stor vækst. Væksten de kommende år bliver negativ, og bygge- og anlægsbranchen står til at miste 27. arbejdspladser i perioden , svarende til en tilbagegang på 14 pct. Det er stort set hele den fremgang, der er høstet siden 24, som tabes på gulvet. Figur 6 viser beskæftigelsesudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Figur 6. Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Dette billede bakkes op af, at beskæftigelsesindikatoren i byggeriet er rekordlav og tillige negativ, hvilket er vist i figur 7. Beskæftigelsen opgjort på baggrund af ATP-indbetalingerne viser ligeledes et kraftigt fald i beskæftigelsen. Fra 4. kvartal 28 til 1. kvartal 29 faldt beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren med godt 17. fuldtidspersoner. 7

8 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Figur 7. Beskæftigelsesindikator og ATP-beskæftigelsen Nettotal personer Ændring i ATP-beskæftigelse (højre akse) 6 7 Indikator Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder undtagen sidste observation, der afspejler et gennemsnit af forventningerne til de kommende tre måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Som følge af de mange afskedigelser i bygge- og anlægsbranchen vokser produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen, og man får indhentet noget af det produktivitetsefterslæb, som er blevet skabt i 27 og 28, hvor produktivitetsvæksten var negativ. Nøgletallene for bygge- og anlægssektoren er vist i tabel 2. Tabel 2. Nøgletal for bygge- og anlægssektoren Realvækst i procent, kædede mængder Boliginvesteringer -9,8-9,5-7, 2,5 Øvrige bygge og anlægsinvesteringer,3-6, -1,5 1, Værditilvækst -5,3-6, -2,8 1,5 Vækst i procent Produktivitet -4,9 2,6 3,1 2,2 Niveau 1 pers. Ændring 1. pers. Beskæftigelse Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Kilde: AE på baggrund af ADAM Boliginvesteringerne er sammen med de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer det,der driver væksten i bygge- og anlægssektoren. Indikatorerne peger på et meget kraftigt fald i boliginvesteringerne i 29 en tendens som fortsætter ind i 21. Det skyldes bl.a. de kraftigt faldende huspriser, og at det er sværere at låne penge pga. bankernes mere tilbageholdende adfærd, når der skal lånes penge ud. Samtidig er udbuddet af boliger meget højt. Faldet i boliginvesteringerne og de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer medfører, at væksten i bygge- og anlægsbranchen bliver negativ. Udsigterne for bygge og anlæg er derfor negativ vækst i 29 8

9 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 og 21, hvor 29 bliver det værste år det er også i det år, boliginvesteringerne falder mest. Egenproduktionen ventes at falde med op mod 6 pct. i 29 og næsten 3 pct. i 21. Først i 211 ventes væksten at blive positiv igen. Væksten i 211 er dog ikke høj nok til at skabe nye arbejdspladser. Dette vækstbillede bakkes som nævnt op af en række indikatorer. Virksomhedernes vurdering af den samlede ordrebeholdning i sektoren kan give et billede af den fremtidige udvikling i produktionen. Vurderingen af ordrebeholdningen i bygge- og anlægssektoren har været faldende de seneste par år og har været negativ siden starten af 28. Indikatoren har aldrig ligget på et lavere niveau end nu. En anden indikation af, at væksten bliver negativ i 29 og 21, er som nævnt boliginvesteringerne. Disse forventes at falde kraftigt i løbet af 29 og 21. Først i 211 begynder investeringerne at stige svagt igen. Denne udvikling skal ses i lyset af udviklingen i den reale kontantpris (prisen på énfamiliehuse divideret med boliginvesteringsprisen). Jo dyrere det er at købe et nyt hus i forhold til at få bygget et nyt, jo højere vil boliginvesteringerne være. Historisk har der været en meget pæn sammenvariation mellem den reale kontantpris og boliginvesteringerne. Det viser figur 8. Figur 8. Udviklingen i den reale kontantpris og boliginvesteringerne Mio. 2-kr Indeks 2=1 1,6 1,4 1,2 1,,8,6, ,2 Boliginvesteringer Real kontantpris Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Som det fremgår af figuren, forventer vi, at boligmarkedet vender ved indgangen til 21, hvorefter kontantprisen stiger svagt. I takt med at den reale boligpris begynder at stige igen ved udgangen af 211, begynder boliginvesteringerne også at stige svagt igen. 9

10 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Servicesektoren Servicesektoren har de sidste mange år haft uafbrudt fremgang og har stort set ikke været påvirket af nedgange de sidste 4 år. Servicesektoren havde en mindre tilbagegang under anden oliekrise, hvor 3. stillinger gik tabt fra 198 til 1981, svarende til ca. 3 pct. færre beskæftigede. Ved denne krise står servicesektoren til store lussinger med et tab på knapt 6,5 pct. af de beskæftigede, hvilket svarer til næsten 9. stillinger. Det viser figur 9. Figur 9. Beskæftigelsen i servicesektoren 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Disse dystre udsigter skyldes, at væksten i servicesektoren forventes at blive negativ i 29 og kun svagt positiv i 21. Dertil kommer, at produktivitetsvæksten i servicesektoren har været negativ siden 26. I forhold til, hvad servicesektoren har skullet lave, har der været for mange mennesker ansat, og det er ikke holdbart i længden. Det kommer til at koste i den anden ende, når krisen for alvor kradser, som den gør nu. Forventningen til beskæftigelsesudviklingen bakkes op af, at beskæftigelsesindikatoren i servicesektoren er negativ og rekordlav. Desuden viser beskæftigelsen opgjort på baggrund af ATP-indbetalingerne et meget stort fald fra 4. kvartal 28 til 1. kvartal 29 på næsten 22. fuldtidspersoner. 1

11 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Figur 1. Beskæftigelsesindikator og ATP-beskæftigelsen Nettotal 4 1. personer Ændring i ATP-beskæftigelse (højre akse) 6 7 Indikator Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder undtagen sidste observation, der afspejler et gennemsnit af forventningerne til de kommende tre måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Vi forventer som nævnt negativ vækst i servicesektoren i 29 egenproduktionen forventes i år at falde med ca. 3,1 pct., mens væksten i 21 og 211 kun bliver svagt positiv. Det fremgår af tabel 3. Tabel 3. Nøgletal for servicesektoren Realvækst i procent, kædede mængder Privat forbrug -,1-2,8 1,5 1,5 Forbrug af tjenester (ex turisme) Off. Vare- og tjenestekøb. Tjenesteeksport (ex søtransport) 2,2-5,2 2,3 2,3, 1,5 3,8 3, 3, -3,7-1,1 1,9 Værditilvækst -1,4-3,1,6 1,4 Vækst i procent Produktivitet -3,6,2 3,2 2, Beskæftigelse (1. personer) Niveau, 1. pers. Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Ændring, 1. pers Dette vækstbillede er drevet af, at det private forbrug og forbruget af tjenester ligger underdrejet. Dertil kommer, at tjenesteeksporten ventes at falde både i år og næste år. Endelig er servicesektoren påvirket af nedgangen i bygge- og anlægssektoren og industrien, fordi servicesektoren leverer en masse produktionsinput til disse brancher. Kun det offentlige vare- og tjenestekøb holder hånden under væksten i servicesektoren og vokser med 3 til 4 pct. i 21 og

12 Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Krisen øger udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked Danmark befinder sig i øjeblikket i den største arbejdsmarkedskrise i 4 år. Det betyder, at alle de gevinster, som er høstet de seneste år i form af, at flere ældre har udskudt deres tilbagetrækning, og at flere svage grupper er kommet i arbejde, risikerer at blive tabt på gulvet. Hvis disse grupper som følge af krisen helt trækker sig ud af arbejdsmarkedet, vil vor tids største socialpolitiske succes være sat helt over styr. Ikke mindst fordi at vi kommer til at mangle disse grupper på den anden side af krisen. Forsvinder de fra arbejdsmarkedet bliver dansk økonomis vækstpotentiale derfor mindre. Sker det, får vi i yderste konsekvens sværere ved at finansiere vores velfærdsydelser. De økonomiske vismænd har tidligere vist, at ældres tilbagetrækningstilbøjelighed øges markant under en lavkonjunktur, og når de ældre først har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, kommer de ikke igen. De svage grupper, som de senere år er kommet i arbejde, har som udgangspunkt en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver derfor svære at få tilbage på arbejdsmarkedet. Disse skader vil med andre ord være svære at råde bod på igen. Derfor er det afgørende, at der handles resolut med det samme. Det mest effektive middel til at tage toppen af den meget kraftige ledighedsstigning er offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Offentlige bygge- og anlægsinvesteringer er op til fem gange så effektive, som skattelettelser og gavner bredt i økonomien. Lidt under halvdelen af beskæftigelseseffekten ligger i servicesektoren. De økonomiske vismænd har anbefalet at øge de offentlige investeringer i størrelsesordenen 15 mia. kr. i både 21 og 211. AE deler Vismændenes vurdering af størrelsen af investeringerne, men mener omvendt ikke, at der er nogen grund til at vente til 21 med at sætte initiativer i gang. Hvis man sidder for længe på hænderne, risikerer vi som nævnt, at ældre og svage grupper presses helt ud af arbejdsmarkedet, hvilket vil forvolde en måske uoprettelig skade på dansk økonomi. Samtidig er det vigtigt, at en vækstpakke har fokus på at opkvalificere arbejdsstyrken, således at den er rustet til de udfordringer, der venter på den anden side af den økonomiske krise. Eksempelvis skal unge uden uddannelse, som nu rammes af ledighed, bruge tiden fornuftigt og komme tilbage på skolebænken. 12

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd

Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd Økonomiske Tendenser 2009 økonomiske tendenser Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55 77

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen Nr. 3 - juni 27 Indhold side: # 2 Uansvarligt og asocialt skatteforslag fra Ny Alliance # 4 # 6 # 7 # 8 # 9 Skatteforslaget fra Ny Alliance vil koste over 5 mia. kr. Hovedparten af de 5 mia. kr. gives

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt Økonomisk prognose - oktober 9 Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt 1 Resumé af prognosen Dyb krise i dansk økonomi 3 Behov for politisk handling 4 Appendix Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere