Koncerngoodwill. HD Foråret semester Institut for regnskab Hovedopgave EMNE: Forfatter: Henrik Bo Jensen Kongsvang Alle 2, 5.

Transkript

1 HD Foråret semester Institut for regnskab Hovedopgave EMNE: Koncerngoodwill Forfatter: Henrik Bo Jensen Kongsvang Alle 2, 5. sal 8000 Århus C Vejleder: Rene Berg Handelshøjskolen i Århus

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 ENGLISH SUMMARY INDLEDNING PROBLEMFORMULERING FORMÅL, DISPONERING OG VÆGTNING AFGRÆNSNING MÅLGRUPPE ANVENDTE FORKORTELSER ANVENDTE DEFINITIONER DEN REGNSKABSMÆSSIGE UDVIKLING DANSKE LOVE OG VEJLEDNINGER EU - KOMMISIONEN IASB ØVRIGE RELEVANTE STANDARDER DANSKE LOVE OG REGNSKABSSTANDARDER KONCERNFORHOLD KLASSIFIKATION AF GOODWILL DET RETVISENDE BILLEDE INDREGNING AF GOODWILL MÅLING AF GOODWILL PÅ BALANCETIDSPUNKTET AFSKRIVNINGSPERIODE- OG METODE NEDSKRIVNING AF DEN REGNSKABSMÆSSIGE VÆRDI NEGATIV GOODWILL PRÆSENTATION I ÅRSRAPPORTEN INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER KONCERNFORHOLD IFØLGE IFRS FRAMEWORK INDREGNING AF GOODWILL MÅLING AF GOODWILL PÅ BALANCETIDSPUNKTET NYTTEVÆRDIEN NETTOSALGSPRISEN NEDSKRIVNING AF DEN REGNSKABSMÆSSIGE VÆRDI NEGATIV GOODWILL OPLYSNINGER I ÅRSRAPPORTEN

3 4.10 OVERGANGSBESTEMMELSER IFRS BETYDNING FOR REGNSKABSBRUGER BETYDNING FOR REGNSKABSAFLÆGGER DELKONKLUSION US GAAP INDREGNING AF GOODWILL MÅLING AF GOODWILL PÅ BALANCETIDSPUNKTET TILBAGEFØRSEL AF NEDSKRIVNING NEGATIV GOODWILL PRÆSENTATION I ÅRSRAPPORTEN DELKONKLUSION AFSLUTTENDE PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

4 0 ENGLISH SUMMARY Introduction, method and objective On the basis of the introduction of financial reporting in accordance with IFRS/IAS in listed Danish companies, the development in the accounting treatment of goodwill and negative goodwill will be discussed in this dissertation. The dissertation is primarily a literary and theoretical study, as the first practical experience with the adoption of IFRS/IAS is being assessed at the present moment. IFRS adoption is to be effective for consolidated financial statements starting on or after 1 January On the basis of the rules in force before the introduction of the IFRS/IAS (The Danish Financial Statements Act and relating Danish Accounting Standards), it will be analysed how the introduction of IFRS/IAS changes the accounting treatment. The analysis will also involve an assessment of the impact of the transition to IFRS/IAS on the financial statement user and the reporting enterprise. In addition, the dissertation will focus on US Gaap not presently complying with the IFRS/IAS. The development in US Gaap and in IFRS/IAS contributes to defining the accounting treatment of goodwill for future purposes. The objective of the analysis is to highlight the tendencies within as well as differences and similarities between IFRS/IAS and US Gaap. 4

5 Research questions The dissertation deals with the following research questions: Account for the accounting consequences of goodwill following the transition from the Danish Financial Statements Act and Danish Accounting Standard No. 18 to IAS/IFRS. Furthermore, analyse and assess US Gaap which is contributing to the international development within the accounting treatment of goodwill. Delimitation The dissertation has been clearly delimited, ensuring optimum treatment of the research questions raised and ensuring that inappropriate and irrelevant areas are not included in the analyses. The delimitation helps to focus on the primary topic of the dissertation, i.e. the accounting treatment of goodwill, including presentation in the annual report and the accounting estimates relating to the measurement of goodwill. Transition to IFRS/IAS One of the most important changes prompted by the transition to IFRS/IAS is the lack of amortisation as required by the Danish Financial Statements Act and the Danish Accounting Standards. IFRS/IAS lay down that an annual impairment test is to be made ensuring that goodwill is not subject to any impairment during the year under review. In contrast to the amortisation method, the results will only be affected in the cases where the carrying amount no longer can be maintained. 5

6 Impairment was permitted under the Danish Financial Statements and Danish Accounting Standards provided that the carrying amount of goodwill exceeded both the value in use and the net selling price. Such impairment could also be reversed provided that the external factors initially triggering the impairment either had lapsed or had been significantly reduced. This option is not available following the introduction of IAS 36, which does not permit such accounting treatment. As a consequence, the IFRS/IAS is exposed to temporary influences, and Id IFRS/IAS appear less flexible than the Danish Financial Statements Act and the Danish Accounting Standards. The transition to IFRS/IAS will also impact on the accounting treatment of negative goodwill. Under IFRS 3, negative goodwill is to be recognised in the income statement at the acquisition date. The Danish Financial Statements Act and the Danish Accounting Standards lay down that negative goodwill is to be systematically amortised over the income statement either in connection with future losses or costs identifiable at the acquisition date or systematically over the weighted, average life of the non-monetary assets. Only in the case of amounts exceeding the value of the nonmonetary assets, the residual amount is to be recognised in the income statement. Consequences for the reporting enterprises In connection with IFRS/IAS implementation, a higher number of administrative duties will be placed on the reporting enterprise as a result of the new accounting standards. The reporting enterprise will not only be faced with a higher number of administrative duties in connection with the consolidated financial statement, but also in connection 6

7 with the annual impairment test. Furthermore, IFRS/IAS lay down more extensive requirements of the documentation on which the accounting estimates and the calculation of the necessary values are based. As a result of the lacking reversal of impairment effected or the immediate recognition of negative goodwill, the reporting enterprise is to inform the financial statement user if such issues exist as these no longer appear from the income statement, balance sheet and notes. The information may be provided in the Management s review contained in the consolidated financial statements. IFRS/IAS adoption is not to comprise the Management s review, which continues to be governed by the Danish Financial Statements Act. Consequences for the financial statement user IFRS/IAS adoption will allow Danish financial statement users to become acquainted with some new terms. Terms like impairment testing, capitalisation factor and cashgenerating units are new expressions for the Danish financial statement users and may give rise to erroneous analyses or interpretations. It will take some time for the Danish financial statement users to become accustomed to the new terms before they gain the same understanding thereof as they have of terms like straight-line depreciation, expected life, etc. 7

8 IFRS/IAS versus US GAAP Many of the rules on accounting treatment laid down in the two sets of accounting standards are identical. However, there are few significant differences which may have a material impact on the presentation of goodwill in consolidated financial statements. One of the most important changes is the calculation of the values used for impairment in the accounting standards. Both standards use the expression fair value of goodwill, and the standards are in agreement on the measurement of this value. In addition, IFRS/IAS uses a calculation of the value in use of goodwill. The calculation is based on the expected future cash flows of the cash-generating units to which the goodwill can be allocated. The future cash flows are to be discounted to present value at a discount rate. By contrast, US GAAP states an implied fair value instead of a value in use. The fair value of the cash-generating units to which the goodwill can be allocated is stated. Subsequently, the fair value of the identifiable assets, liabilities and contingent liabilities in the cash-generating units in question are deducted from the net selling price according to the same principles as in connection with the acquisition. The difference in value between the net assets and the stated fair value is thereby the recoverable amount of the goodwill. Furthermore, the accounting treatment laid down in the two sets of regulations differs if the size of the impairment exceeds the carrying amount of goodwill. Under IFRS/IAS, excess impairment is to be allocated proportionately to the other assets of 8

9 the cash-generating units in question. Pursuant to US GAAP, impairment of goodwill to zero is the only option, and subsequently no additional impairment is possible. The two sets of regulations do not agree on the accounting treatment of the rare occurrence of negative goodwill. Under US GAAP, negative goodwill is to be allocated to certain assets. Once these assets have been reduced to 0, the residual part is to be recognised as income in the income statement. IFRS/IAS lays down that following a revaluation of assets, liabilities and contingent liabilities, negative goodwill is to be recognised immediately in the income statement. Despite the mentioned differences, the two sets of regulation do not materially disagree on how the accounting treatment of goodwill is to be made. By means of a fair amount of hard work by IASB and FASB, it should be possible to find a solution to the present differences. On the basis of this dissertation, it is impossible to determine whether IFRS/IAS and US GAAP can be aligned with regard to the accounting treatment of other elements of consolidated financial statements. Elimination of the differences between the two sets of regulations is the last, major obstacle to one accounting standard requested by the accounting and financial industries. It is uncertain when or whether such accounting standard will become a reality. 9

10 1 INDLEDNING "- spis eller bliv spist". Udmeldingerne fra toppen af dansk erhvervsliv er ikke til at tage fejl af, når de nålestribede jakkesæt toner frem i Børsens artikler og fortæller om den fremtidige strategi for de største danske erhvervsvirksomheder. Målet om vækst og højere rentabilitet står øverst på dagsordenen. I bestræbelserne på at opnå aktionærernes gunst, er virksomhedsovertagelser og virksomhedssammenlægninger en vigtig del af at lede en større dansk virksomhed. Virksomheder bliver i større og større udstrækning betragtet som en handelsvare, der til - og frakøbes koncerner på daglig basis. Årsagerne til den øgede aktivitet i virksomhedsopkøb kan skyldes mange ting. Det kan enten være tilvejebringelse af produkter, knowhow, forretningsområder eller synergieffekter til koncernen. Der kan være tale om overtagelse eller sammenlægning af konkurrerende koncerner. Det kan være virksomheder, der vil stå bedre rustet i forhold til den internationale konkurrence og etc. I kølvandet på disse forretningsmæssige dispositioner opstår der en række problemstillinger i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af de foretagne virksomhedsovertagelser, herunder i særdeleshed den regnskabsmæssige behandling af goodwillbeløbet. Goodwillbeløbet giver ofte anledning til problemer i den regnskabsmæssige behandling, da det ikke decideret vedrører et bagvedliggende aktiv. Den internationale finansverden har i længere tid efterspurgt en ensartning i reglerne for aflægning af koncernregnskaber for børsnoterede selskaber i forskellige lande. 10

11 Den fælles standard skal gøre regnskabsbruger i stand til at sammenligne 2 årsrapporter fra 2 forskellige lande. Med indførsel af tvungen anvendelse af IFRS/IAS i børsnoterede selskabers koncernregnskaber for alle medlemslande i EU, er man kommet et skridt i den rigtige retning. 1.1 PROBLEMFORMULERING Med udgangspunkt i ovenstående emne er der valgt at analysere og konkluderer på følgende problemstillinger: 1 Afviger de nye regler fra IFRS/IAS vedrørende den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill væsentligt fra den danske regnskabspraksis? Hvilken betydning får ændringerne for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger? 2 Er det muligt at bygge bro imellem IFRS/IAS og US Gaap på området for den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill? Til brug for løsning af problemstilling 1 er der valgt følgende fremgangsmåde: Der foretages en analyse af de danske love og regnskabsvejledninger på området koncerngoodwill, der har været gældende før indførslen af IFRS/IAS. Herefter udarbejdes en analyse af den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill ifølge IFRS/IAS. Det vurderes på grundlag af de foranstående 11

12 analyser hvilke konsekvenser indførslen af IFRS/IAS vil få for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger. Til belysning af problemstilling 2 tages der udgangspunkt i følgende: Relevante forskelle for området koncerngoodwill mellem IFRS/IAS og US Gaap analyseres og der foretages efterfølgende en vurdering af forskellenes betydning for en fremtidig ensartning af standarderne. 1. PRAKSIS FØR OVERGANG ÅRL RV NUVÆRENDE PRAKSIS IFRS 3 IAS FREMTIDIG PRAKSIS US GAAP?? IFRS/IAS?? Figur 1.1 Illustration af opgavens opbygning (Egen tilvirkning) 12

13 1.2 FORMÅL, DISPONERING OG VÆGTNING Opgaven har til formål at belyse den udvikling, der er sket med indførsel af IFRS/IAS i den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill samt den udvikling, der sandsynligvis vil komme i fremtiden. Hovedvægten (80 %) af opgaven vil belyse overgangen fra den danske Årsregnskabslov og Regnskabsvejledning nr. 18 til IFRS/IAS samt vurderer hvilke konsekvenser de ændrede retningslinier får for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger. Gennemgangen af reglerne ifølge IFRS/IAS skal endvidere danne grundlag for opgavens sidste del (20 %), hvor kløften imellem IFRS/IAS og US Gaap belyses for den regnskabsmæssige behandling for området koncerngoodwill. 1.3 AFGRÆNSNING Som et resultat af emnets størrelse samt ønsket om at foretage en gennemgående analyse og vurdering af problemstillingerne, vil følgende områder ikke blive belyst i opgaven: De danske skatteregler har stor indflydelse på de dispositioner koncerner foretager i forbindelse med overtagelser, og har dermed indirekte indflydelse på den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill. De skattemæssige regler og dispositioner vil ikke blive omtalt i opgaven. Ligeledes vil områder vedrørende udskudt skatteaktiver i relation til virksomhedssammenslutninger heller ikke indgå som en del af opgaven. 13

14 Analyserne i opgaven vil kun omhandle virksomhedsovertagelser og ikke beskæftige sig med virksomhedssammenlægninger. Årsagen til fravalget skyldes, at virksomhedssammenlægninger ikke er tilladt efter IFRS/IAS (DP-IFRS, side 66), selvom dette stadig er tilladt efter årsregnskabsloven (REV2004, side 33). Med henblik på opgavens problemstilling om belysning af overgangen til IFRS/IAS anses metoden for virksomhedssammenlægninger derfor at være irrelevant. Koncerner skal efter EU - Kommissionens forordning aflægge koncernregnskab efter IFRS/IAS for regnskabsår, der starter efter den 1. januar Modervirksomheder kan vente med at implementerer vejledningerne frem til 1. januar 2009 (E&S-BEK, side 3). Det er derfor naturligt i opgaven at koncentrere sig om koncernregnskaber. Opgaven vil tage udgangspunkt i Årsregnskabslovens klasse D-virksomheder børsnoterede koncerner, da EU - Kommissionens forordning kun vedrører børsnoterede koncerner. Klasse B- og C- koncerner kan anvende IFRS og IAS, hvis de måtte ønske dette (E&S-BEK, side 3). Begrebet "Børsnoteret koncerner" udgjorde før hen kun koncerner, der var noteret på Københavns Fondsbørs A/S. Disse koncerner var omfattet af reglerne i værdipapirhandelsloven samt oplysningsforpligtelsen 27 om at udarbejde koncernregnskabet efter den højeste danske regnskabsstandard (DP-IFRS, side 39-40). Gruppen af koncerner, der betragtes som værende børsnoterede, har som følge af EU kommissionens forordning nu ændret sig til også at omfatte virksomheder, der er noteret på Dansk Autoriseret Markedsplads A/S (E&S-BEK, side 3). Der vil i opgaven kun blive gennemgået regler og vejledninger vedrørende den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill i forbindelse med aflæggelse af 14

15 årsrapporten. Specifikke krav vedrørende den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill i delårsrapporter (IAS 34) vil ikke blive gennemgået. I tilfælde hvor koncernen ikke ejer 100 % af den tilknyttede virksomhed, vil der opstå minoritetsinteressenter. Disse ejer en andel af aktiverne, forpligtelserne samt den regnskabsmæssige koncerngoodwill. Der vil ikke i opgaven blive inddraget de regnskabsmæssige problemstillinger vedrørende minoritetsinteressenter. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i virksomhedsovertagelser, der enten overtages eller ejes 100 % af koncernen. Ligeledes vil de specifikke regler samt den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill for successive virksomhedsovertagelser heller ikke blive omtalt i opgaven (REV2004, side ). I forbindelse med en virksomhedsovertagelse, skal der opgøres en overtagelsesbalance for de identificerbare aktiver og forpligtelser. Opstillingen af overtagelsesbalancen samt forhold vedrørende identificering samt måling af aktiver og forpligtelser, der skal indregnes i koncernregnskabet, er et emne i sig selv og vil ikke blive behandlet i opgaven. Der vil i opgaven blive anvendt begrebet forskelsværdi imellem kostprisen for den overtagne virksomhed og nettoværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser under forudsætning af at denne opgørelse en gang for alle er opgjort og ikke efterfølgende ændrer sig. Dog vil ændringer som følge af IFRS/IAS, der kan påvirke den beløbsmæssige størrelse af goodwillen; blive omtalt. Ved gennemgangen af impairment test vil der ikke blive gennemgået overvejelser samt procedurer for fremskaffelse af informationer til fastlæggelse af 15

16 diskonteringsfaktor samt opgørelse af de forventede fremtidige pengestrømme af den pågældende Cash Generating Unit. Der vil blive redegjort for de regnskabsmæssige konsekvenser ved ændringer i diskonteringssatsen og de fremtidige pengestrømme. Ligeledes vil kravene vedrørende opgørelsen af diskonteringssatsen og de fremtidige pengestrømme samt hvorledes disse indgår i den regnskabsmæssige regulering af koncerngoodwill blive omtalt i opgaven. 1.4 MÅLGRUPPE Opgavens målgruppe er regnskabsbrugere samt regnskabsaflægger, der kan have en interesse eller et behov for at vide mere om konsekvenserne ved overgangen til IFRS/IAS for området koncerngoodwill. Selvom om opgaven på enkelte punkter beskæftige sig med områder indenfor intern økonomistyring, er den hovedsageligt henvendt til personer med interesse i den eksterne regnskabsrapportering. Opgaven forudsætter et hvis kendskab til de grundlæggende begreber indenfor regnskabsmæssige behandling af årsrapporter. Opgaven kan ligeledes anvendes af fremtidige studerende som indgangsvinkel til fordybelse i den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill. 1.5 ANVENDTE FORKORTELSER I den resterende del af opgaven vil følgende forkortelser blive anvendt af hensyn til forståelse samt gennemlæsning af opgaven. 16

17 ÅRL Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven). ARP Anvendt regnskabspraksis RV Regnskabsvejledning RV3 Ekstraordinære poster, fundamentale fejl samt ændringer i regnskabsmæssige skøn og i anvendt regnskabs-praksis. RV12 Ledelsens Årsberetning. RV18 Virksomhedssammenslutninger IASB International Accounting Standards Board IAS International Accounting Standards IAS 1 Presentation of financial Statements IAS 18 Revenue IAS 34 Interim Financial Reporting IAS36 Impairment of assets IAS37 Provisions, Contingent Liabilities and Contingent Assets 17

18 IAS 38 Intangible assets IFRS International Financial Reporting Standards IFRS 1 First time adoption of International Financial Reporting Standards. IFRS 3 Business combinations RR Revision og Regnskabsvæsen EU4 Rådets fjerde direktiv om aflæggelse af årsregnskab for visse selskabsformer EU7 Rådets syvende direktiv om aflæggelse af konsoliderede regnskaber FASB The U.S. Financial Accounting Standards Board 1.6 ANVENDTE DEFINITIONER I det efterfølgende afsnit er der uddybet nogle af de definitioner, der løbende vil blive anvendt i opgaven. Goodwill Goodwill kan opstå som følge af 2 situationer i en koncern. Først og fremmest kan en virksomhed købe en aktivitet fra en anden virksomhed uden, at koncernen nødvendigvis overtager den pågældende virksomhed, men bare køber aktiviteten ud af den pågældende virksomhed. Dette bliver i mange sammenhænge 18

19 defineret som værende aktivitetsgoodwill, har derfor en anderledes regnskabsmæssige behandling end omtalt i denne opgave. Den regnskabsmæssige behandling, der bliver gennemgået i denne opgave, omhandler de situationer, hvor en koncern overtager en anden virksomhed, og i den forbindelse giver en merpris for denne virksomhed. Dette kaldes også for koncerngoodwill. I den resterende del af opgaven vil der således kun blive anvendt udtrykket goodwill eller negativ goodwill om denne situation. Børsnoterede koncerner Den efterfølgende brug af begrebet børsnoterede koncerner omfatter bade koncerner registreret på Københavns Fondsbørs A/S samt koncerner registreret på Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Regnskabsaflægger Ledelsen i en koncern, der som følge af reglerne i ÅRL skal udarbejde og indsende koncernregnskab for modervirksomheden samt tilknyttede og associerede virksomheder. Regnskabsbruger En interessent inden eller uden for en koncern, der måtte have interesse i at erhverve sig viden om den finansielle stilling i en børsnoteret koncern ved at gennemlæse den eksterne rapportering udarbejdet af koncernen. Regnskabsmæssig regulering udtrykket anvendes i opgaven når der er tale om den regnskabsmæssige behandling af hele koncernregnskabet eller om et helt sæt regnskabsstandarder. Regnskabsmæssig behandling Anvendes når der er tale om et specifikt område i koncernregnskabet. 19

20 2 DEN REGNSKABSMÆSSIGE UDVIKLING For at kunne forstå den udvikling, der sker indenfor regnskabsmæssige behandling af goodwill, er det først og fremmest nødvendigt at have klarlagt de indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige instanser, der påvirker udviklingen. Til illustration af den indbyrdes sammenhæng henvises til bilag DANSKE LOVE OG VEJLEDNINGER De danske børsnoterede koncerner skal som udgangspunkt aflægge koncernregnskab efter reglerne i ÅRL regnskabsklasse D samt de danske RV'er. I Reglerne for notering på Københavns Fondsbørs A/S er det under oplysningsforpligtelserne 27 anført, at aflagte koncernregnskaber skal leve op til den højeste standard for den kategori af virksomheder, som selskabet er ombefattet af. Endvidere foreskriver 27 af årsrapporten skal følge god regnskabsskik samt de danske RV'er (REV2004, side 449). Koncerner der er registreret på den Danske Autoriseret Markedsplads A/S har ind til nu fulgt reglerne i ÅRL efter hvilken regnskabsklasse de hørte ind under. De har ikke været forpligtet til at følge de danske RV' er, men har altid skullet aflægge årsrapporten efter god regnskabsskik. Med indførsel af IFRS/IAS er de danske RV'er og størstedelen af ÅRL nu ikke længere gældende for regnskabsaflæggelse i koncerner. 20

21 Visse krav vedrørende ledelsesberetningen, revision, godkendelse og indsendelse af årsrapporter er stadigvæk styret af den danske ÅRL, da disse ikke indgår som en del af IFRS/IAS - standarderne. (E&S-BEK, side 4). 2.2 EU - KOMMISIONEN Som på så mange andre områder i dag er bestemmelserne for aflæggelse årsrapporter i danske virksomheder underlagt styring af EU. Til brug for denne styring har EU - kommissionen siden 25. juli 1978 haft EU4, hvis formål har været at samordne den regnskabsmæssige regulering af årsrapporter i EU's medlemslande. Der er ligeledes indført et direktiv til den regnskabsmæssige regulering i konsoliderede regnskaber/koncernregnskaber EU7. Årsagen til at danske børsnoterede koncerner fra regnskabsår startende fra 1. januar 2005 skal aflægge koncernregnskab efter IFRS/IAS skal ligeledes findes hos EU - kommissionen. Med vedtagelse af IFRS - Forordningen af 19. juli 2002 har EU indført en yderligere standardisering i medlemslandenes måde at aflægge årsrapport for virksomheder og for koncerner (REV2004, side 1193). IFRS forordningen har til formål at indføre alle IFRS/IAS standarder i medlemslandene, dog bibeholder EU kommissionen en hvis styring. En IFRS/IAS - standard skal først godkendes af kommissionen inden den træder i kraft for de enkelte EU-lande (E&S-BEK, side 4). 21

22 2.3 IASB The International Accounting Standards Boards formål er at udarbejde samt løbende ajourfører et fælles sæt regnskabsstandarder, der kan anvendes i hele verdenen. Med hovedkvarter i London tager bestyrelsens 14 medlemmer løbende stilling til udviklingen i regnskabsmæssig regulering og efterfølgende forsøge at indarbejde udviklingen i et fælles sæt standarder. Den regnskabsmæssige regulering fra IASB sker ved udsendelse af IFRS/IAS - standarder, der enkeltvis forestår den regnskabsmæssige behandling for et specifikt emne vedrørende regnskabsaflæggelse på samme måde som de danske RV'er. IASB er en selvstændig organisation, der modtager donationer fra større revisionsfirmaer, finansielle institutioner samt andre internationale organisationer med interesse i opnåelse af en fælles regnskabsstandard. IASB er ikke afhængig af offentlig støtte og er derfor ikke underlagt politiske hensyn, men kan fuldt ud varetage de strømninger, der sker indenfor den regnskabsmæssige regulering uden restriktioner fra myndigheder. IFRS/IAS bliver allerede anvendt i en lang række lande verden over. I 2004 var der i alt 92 lande, som enten havde indført anvendelsen af IFRS/IAS eller tilladt landets børsnoterede koncerner at aflægge koncernregnskab efter IFRS/IAS. Flere lande udover landene i EU vil i de kommende år følge udviklingen og implementere IFRS/IAS standarderne enten som værende obligatorisk eller frivillig for landets børsnoterede koncerner. 22

23 2.4 ØVRIGE RELEVANTE STANDARDER Udover IFRS/IAS har der indtil nu været en lang række lande, hvis regnskabsstandarder har været med til at påvirke den internationale udvikling i den regnskabsmæssige regulering. Nogle af de mest dominerende har været USA, UK og Australien. Ved udarbejdelsen af nye IFRS/IAS standarder har IASB været under indflydelse af de øvrige landes standarder uden, at de på nogen måde er forpligtet til at følge disse standarder. Omvendt har IFRS/IAS ligeledes påvirket den regnskabsmæssige regulering i USA, UK og Australien. Med indførslen af EU kommissionens forordning skal England på samme vis som Danmark aflægger koncernregnskaber efter IFRS/IAS. Australien har ligeledes valgt at overgå til IFRS/IAS som en konsekvens af Englands indførsel. Tilbage af betydningsfulde regnskabsstandarder er der nu kun US Gaap, som direkte med -/modspiller til IFRS/IAS. USA har i de seneste årtier fungeret som et økonomisk centrum for verdensøkonomien, og det har derfor været naturligt for den resterende del af verdenen, at se FASB over skuldrene, når de har indført ny retningslinier for den regnskabsmæssige regulering i US Gaap. 23

24 3 DANSKE LOVE OG REGNSKABSSTANDARDER Lad os vende tilbage til de danske love og standarder, der indtil nu har fungeret som fundament for den regnskabsmæssige behandling af goodwill i koncernregnskaber. Inden man kan anvende reglerne for den regnskabsmæssige behandling af goodwill i koncerner, er det vigtigt at få fastlagt om der eksisterer et koncernforhold i mellem 2 virksomheder. 3.1 KONCERNFORHOLD Visse kriterier skal være opfyldt for at der kan være tale om et koncernforhold mellem 2 virksomheder. Den grundlæggende forudsætning for et koncernforhold er, at modervirksomheden har bestemmende indflydelse i dattervirksomheden. Den bestemmende indflydelse i dattervirksomheden kan opstå på følgende måder (KPMG-ÅRL, side 155): At modervirksomheden har over 50 % af stemmerettighederne i dattervirksomheden. At modervirksomheden har ret til at udnævne eller afskedige et flertal af medlemmerne i dattervirksomhedens øverste ledelsesorgan. At modervirksomheden på grundlag af juridiske aftaler med andre virksomhedsdeltagere har over 50 % af stemmerettighederne i dattervirksomheden. 24

25 At modervirksomheden har kapitalandele i dattervirksomheden samt udøver bestemmende indflydelse over dattervirksomhedens driftsmæssige og finansielle stilling. Koncernforholdet beror altså ikke udelukkende på størrelsen af ejerandelen i den overtagne virksomhed, men mere på om man som "modervirksomhed" har kontrollen over den underliggende virksomhed og kan forestå forretningsmæssig styring af denne. 3.2 KLASSIFIKATION AF GOODWILL Til brug for den regnskabsmæssige behandling af goodwill kan man tage udgangspunkt i ÅRL. ÅRL er lovhjemmel og regnskabsaflægger er forpligtet til at følge de i loven nævnte paragraffer ved aflæggelse af koncernregnskabet. Inden man påbegynder sin søgen i love og vejledninger efter den regnskabsmæssige behandling af goodwill, skal det først klassificeres, hvor goodwill bliver opført i årsrapporten. Den forudgående klassificering er vigtig for at kunne anvende ÅRL, da denne regulerer den regnskabsmæssige behandling på områdeniveau med benævnelser som immaterielle - og materielle anlægsaktiver, omsætningsaktiver mv. Til brug for klassificering af årsrapportens enkelte poster er der i tilknytning til ÅRL udarbejdet bilag 2, hvor der findes et detaljeret skema for balancen samt resultatopgørelsen (REV2004, side 50). Ifølge bilag 2 klassificeres goodwill som værende et immaterielt anlægsaktiv. Denne definition skal herefter anvendes ved brug af ÅRL. 25

26 3.3 DET RETVISENDE BILLEDE Det grundlæggende krav for den regnskabsmæssige behandling af goodwill er opført i ÅRL 11, stk. 1: "Årsrapporten skal give et retvisende billede virksomhedens, og hvis der udarbejdes koncernregnskab, koncerns aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat."(rev2004, side 15) Anvender man eksempelvis reglerne i RV18 til at indregne og måle goodwill i årsrapporten, men ikke opnår det retvisende billede, er regnskabsaflægger nødsaget til at fravige RV18 og vælge en anden regnskabspraksis, der vil medføre det retvisende billede for området goodwill i koncernregnskabet. Ud fra det grundlæggende krav om at overholde et retvisende billede, er virksomheden naturligvis ikke i stand til at udarbejde den korrekte regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill i årsrapporten. Det retvisende billede er ikke særligt konkret, og kan derfor fortolkes på mange måder. Det omkring liggende samfund stiller krav til danske koncerner om ensartethed i regnskabsaflæggelsen, hvilket ÅRLs øvrige paragraffer skal afhjælpe. ÅRL er opbygget som en byggeklods model, der starter i afsnit I med de grundlæggende paragraffer, som alle virksomheder skal følge uanset størrelse. Herefter er den opdelt i afsnit II V, hvor alle afsnittene tager udgangspunkt i en bestemt regnskabsklasse. Afsnit II omhandler krav til den regnskabsmæssige behandling i A-virksomheder. Disse finder dog også anvendelse for klasse B-, C- og D-virksomheder. Regnskabsaflægger er derfor nødsaget til at tage alle paragraffer i 26

27 afsnit II - V i betragtning, selvom der er tale om en børsnoteret virksomhed (Klasse D- virksomhed). 3.4 INDREGNING AF GOODWILL I afsnit III, 40 i ÅRL findes kravene til hvorledes indregning af goodwill foretages i koncernregnskabet. Goodwill skal indregnes til kostpris. Kostprisen udgør alle de omkostninger, der vedrører anskaffelsen af goodwillen frem til det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Såfremt man ved en virksomhedsovertagelse har eksterne omkostninger med tilknytning til selve goodwillbeløbet, skal disse medtages i aktivets kostpris. Eksempler på sådanne omkostninger kunne være advokat- og revisoromkostninger eller eventuelle omkostninger til mæglere, der er involveret i selve virksomhedsoverdragelsen. (REV2004, side 905) RV18, punkt 18 definerer indregningsbegrebet for goodwill til at udgøre den resterende positive forskel mellem den samlede kostpris ved virksomhedsovertagelsen og forskelsværdien mellem de tilstedeværende aktiver og forpligtelser på overtagelsesdagen opgjort til dagsværdi. Udover de tilstedeværende aktiver og forpligtelser på overtagelsesdagen rummer RV18 mulighed for at afsætte en forpligtelse til omstruktureringer som følge af virksomhedsovertagelsen. (REV2004, side ). Hensættelsen påvirker således den opgjorte kostpris for goodwill i forbindelse med overdragelsen. 27

28 Nedenfor følger et teoretisk eksempel på opgørelse goodwill til indregning i balancen: Beløb tkr. Samlet vederlag for den overtagende virksomhed Identificerbare aktiver på overdragelsesdatoen, dagsværdi Identificerbare forpligtelser på overdragelsesdatoen, dagsværdi Omkostninger i forbindelse med overtagelse Goodwill til indregning på overtagelsestidspunktet Figur 1.2 Eksempel på opgørelse af kostpris på goodwill til indregning (egen tilvirkning). 3.5 MÅLING AF GOODWILL PÅ BALANCETIDSPUNKTET ÅRL foreskriver hvorledes den regnskabsmæssige måling af goodwill skal foretages på balancetidspunktet. Goodwill skal på balancetidspunktet enten måles til kostpris eller genindvindingsværdien. Kostpris Den i ÅRL omtalte kostpris til måling på balancetidspunktet er identisk med den under punkt 3.4 definerede kostpris. (REV2004, side 49). 28

29 Genindvindingsværdi Genindvindingsværdien af koncerngoodwill er den højeste værdi af de følgende 2 værdier: Salgsværdien: Det beløb, som kan opnås ved salg af aktivet ved handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter med fradrag af omkostninger direkte tilknyttet afhændelsen. (REV2004, side 49) Salgsværdien for goodwill handles ikke normalt som et særskilt aktiv, da den knytter sig til en gruppe af aktiver og forpligtelser. For at regnskabsaflægger kan finde frem til salgsværdien for den pågældende goodwill, er man som udgangspunkt nødt til at tage den samlede salgspris for virksomheden, og herefter udskille alle identificerbare aktiver og forpligtelser. Den resterende del er salgsværdien for goodwillen. Hverken i ÅRL eller RV18 er der nævnt noget om hvilke muligheder der er for at opgøre for salgsværdien. Ifølge IAS 36, der operere med de samme definitioner, er der mere hjælp at hente. Den bedste dokumentation på et aktivs salgsværdi er en bindende salgsaftale. Forefindes der ikke en bindende salgsaftale, er nettosalgsprisen markedsprisen for den pågældende koncerngoodwill på et aktivt marked fratrukket handelsomkostninger. Er de 2 foranstående forudsætninger ikke tilstede vurderes koncerngoodwillens salgsværdi på til rådighed værende informationer om handler indgået af tilsvarende koncerngoodwill for samme branche.(ifrs2004, side 1383) 29

30 Regnskabsaflægger skal dog ikke på samme måde som efter IAS have dokumentation på ovenstående for at have overholdt reglerne ifølge ÅRL. Kapitalværdien: Dette beløb, der frembringes af alle fremtidige nettoindbetalinger, som goodwillen på balancetidspunktet kan forventes at indbringe. De fremtidige nettoindbetalinger skal tilbagediskonteres til nutidsværdien på balancetidspunktet for at kunne sammenlignes med måling af den regnskabsmæssige goodwillværdi. (REV2004, side 49). Goodwillens fremtidige nettoindbetalinger kan således både bestå af de fremtidige økonomiske fordele som goodwillen og den tilknyttede virksomhed vil udgøre i koncernens samlede resultat. De fremtidige økonomiske fordele kan enten være indtjening eller omkostningsbesparelser samt den salgspris goodwillen kan indbringe ved salg af dens tilknyttede virksomhed. Goodwill må ifølge ÅRL 41 ikke opskrives, og genindvindingsværdien skal ikke anvendes, hvis denne er højere end den regnskabsmæssige værdi. Ifølge ÅRL 42 skal goodwill nedskrives, hvis genindvindingsværdien er lavere end kostpris. Nedskrivning af goodwill vendes der tilbage til under punkt AFSKRIVNINGSPERIODE- OG METODE Når goodwillens kostpris er opgjort i forbindelse med virksomhedsovertagelsen, måles aktivet herefter til denne værdi med fradrag af akkumulerede afskrivninger med mindre genindvindingsværdien er lavere. Ifølge 43, stk. 1 i ÅRL afskrives goodwillen systematisk over brugstiden. Brugstiden for goodwill udgør den periode, hvor koncernen forventes at opnå positive 30

31 økonomiske fordele som følge af den erhvervede goodwill. Har man efter endt brugstid mulighed for at sælge goodwillen til tredjemand, skal denne salgsværdi fratrækkes i afskrivningsgrundlaget. Efter at afskrivningsgrundlaget er blevet defineret for goodwillen er man i stand til at beregne resultatpåvirkningen af afskrivningen ved at fastlægge den forventede brugstid på goodwillen. Regnskabsaflægger skal foretage et regnskabsmæssigt skøn på den forventede levetid. Til foretagelse af det regnskabsmæssige skøn kan en lang række faktorer have indflydelse: Karakteren af og den forventede levetid for den overtagne virksomhed. (REV2004, side 912) En velorganiseret virksomhed, der har et levedygtigt forretningsgrundlag til at skabe de nødvendige nettoindbetalinger i fremtiden kan have en forholdsvis lang levetid. Hvorimod en virksomhed i økonomiske vanskeligheder eller interne ledelsesmæssige problemer vil have en kort levetid. Stabiliteten og den forventede levetid for branchen. (REV2004, side 912) Knytter goodwillen sig til en virksomhed, der bevæger sig inden for en branche, der er omgivet med stor usikkerhed/manglende stabilitet kan dette resultere i en forholdsvis kort levetid for virksomheden. Eksempler på brancher med en høj risikoprofil og dermed manglende stabilitet kunne være entreprise, development, investeringsselskaber mv. I modsætning til disse kan nævnes udlejning af ejendomme, advokatvirksomhed, tandlæger mv. der må siges at have en forholdsvis lav forretningsmæssige risikoprofil. 31

32 Desuden kan den forventede levetid for en bestemt branche som helhed have afgørende betydning for det regnskabsmæssige skøn vedrørende levetiden for goodwillen. En bestemt branche kan som helhed godt være på vej ud af markedet, hvis denne eksempelvis ikke længere er konkurrencedygtige i forhold til udlandet. Havde man i 1990'erne foretaget en investering i en større dansk systue, med det udgangspunkt at forsætte produktionen i Danmark, kunne man have konstateret at branchen som helhed i løbet af en overskuelig fremtid ikke længere ville have sin forretningsmæssige berettigelse i Danmark. Karakteren af goodwill og typiske livscykler i lignende virksomheder. (REV2004, side 912). Overtager man en virksomhed, hvor virksomheden som helhed hænger uløseligt sammen det produkt eller de produkter, der bliver produceret i virksomheden, vil man eksempelvis ud fra produktlivscyklus kurven kunne vurderer hvor lang rest levetiden er for produktet/virksomheden og på den måde foretage sit regnskabsmæssige skøn (se bilag 2). Det skal naturligvis ikke tages med i denne betragtning om den overtagne virksomhed er i stand til at fremstille nye produkter eller lave forbedringer på eksisterende produkter, da goodwillens levetid skal vurderes på overtagelsesdatoen og ikke på fremtidige dispositioner. Hvis dette medtages vil der blive medtaget internt oparbejdet goodwill, hvilket ikke er tilladt. Effekten af produktukurans, efterspørgselsændringer og andre økonomiske faktorer i den overtagne virksomhed. (REV2004, side 912). 32

33 Som et resultat af den teknologiske udvikling er man nødt til at tage i betragtning, hvordan forbrugerne til en virksomheds produkter i fremtiden vil reagere, da dette kan have stor indflydelse på levetiden for den erhvervede goodwill i forbindelse med en virksomhedsovertagelse. Et godt eksempel på produktukurans, efterspørgselsændringer er overgangen fra videobånd til DVD'er. Ved investering i en virksomhed, der producerer videobånd er man således nødsaget til at tage forbrugernes adfærd i betragtning, da flere og flere vælger DVD'er frem for videobånd, hvilket kan have en effekt på den regnskabsmæssige levetid for goodwillen i forbindelse med overtagelsen. Den forventede ansættelsesperiode for nøglemedarbejdere eller vigtige medarbejdergrupper, samt om virksomheden vil kunne lede effektivt af en anden ledelse.(rev2004, side 912) Mange virksomheder er afhængige af medarbejdernes- eller ledelsens indsats i virksomheden til at frembringe de økonomiske resultater. Enkelte medarbejdere i en virksomhed kan endog have en så stor betydning, at disse har betydning for virksomhedens fremtidige overlevelse eller ej. Eksempler på brancher hvor nøglemedarbejdere kan have en fremtrædende betydning for det regnskabsmæssige skøn af levetiden for goodwill er brancher inden for forskning og udvikling. Forventede tiltag fra konkurrenter eller potentielle konkurrenter. Ligeledes skal der ved det regnskabsmæssige skøn foretages en vurdering af den overtagnes virksomheds konkurrenter og deres strategiske muligheder. Dette kan give 33

34 en indikation af den forventede levetid af den på overtagelsestidspunktet opgjorte goodwill, inden der internt foretages modforanstaltninger mod konkurrenternes tiltag. Modforanstaltninger vil ligeledes være internt oparbejdet goodwill, der ikke må forlænge det regnskabsmæssige skøn for den forventede levetid for goodwillen Lovgivningsmæssige forhold og kontraktmæssige forpligtelser, som har indvirkning på levetiden. Den overtagne virksomhed kan være afhængig af lovgivningsmæssige foranstaltninger og dette kan ligeledes have indvirkning på levetiden. Eksempelvis har hjemmeserviceordningen i de senere år været under nedtrapning, hvilket har haft stor betydning for en række virksomheder og deres fremtidig eksistensgrundlag. Man er som overtager af en virksomhed nødt til at vurdere dennes afhængighed af lovgivningsmæssige reguleringer. Virksomheden kan ligeledes have et afhængigheds forhold af én eller en gruppe købs - eller salgskontrakter, der har en begrænset løbetid, og hvor der hersker tvivl om mulighederne for at forny den eksisterende kontrakt. ÅRL 43, stk. 3 fastsætter de ydre rammer for den periode en koncern må afskrive sin goodwill over. Afskrivningsperioden kan maksimalt være på 20 år. Når den forventede levetid er fastlagt skal regnskabsaflægger tage stilling hvilken afskrivningsmetode, der giver det retvisende billede for værdiforringelsen på goodwillen. ÅRL tager ikke stilling til hvilken afskrivningsmetode, der skal anvendes ved afskrivning af goodwill, udover at den skal være systematisk. I RV18 65 skal goodwillen afskrives efter den lineære metode, med mindre en anden metode giver 34

35 et mere retvisende billede af hvordan de fremtidige nettoindbetalinger bliver opnået jf. bilag 2. Ifølge RV18 er det sjældent at andre metoder giver et mere retvisende billede. Desuden skal regnskabsaflægger behørigt begrunde, hvis de vælger en anden afskrivningsmetode end den lineære metode i koncernregnskabet. RV18 åbner mulighed for at afskrivningsperioden i særlige tilfælde kan overstige en levetid på over 20 år. Den forventede levetid for goodwill kan ifølge RV18 68 ikke være ubegrænset, men godt overstige 20 år. Hvis erhvervet goodwill ikke syntes at miste sin værdi, da de fremtidige nettoindbetalinger forbliver uændret over længere tid, skyldes det internt oparbejdet koncerngoodwill. Både ifølge ÅRL og RV18 må internt oparbejdet goodwill ikke indregnes i balancen. Ifølge RV18 72 skal der ved usikkerhed om goodwillens levetid eller måling, fra regnskabsaflæggers side udvises forsigtighed ved det regnskabsmæssige skøn for levetiden. På den anden side må der heller ikke foretages en alt for hurtig afskrivning af goodwillen. Efter at regnskabsaflægger første gang har lavet det regnskabsmæssige skøn for levetiden af den erhvervede goodwill, skal det regnskabsmæssige skøn vurderes hvert år. Er der sket ændringer i forudsætningerne for vurderingen af den forventede levetid skal denne ændres. Desuden skal den anvendte afskrivningsmetode ligeledes vurderes og ændres i tilfælde hvor forudsætningerne har ændret sig, så en anden afskrivningsmetode giver et mere retvisende billede. (REV2004, side 913) 35

36 Ændringer i regnskabsmæssige skøn følger RV3 og regnskabsaflægger skal indregne ændringer i året, hvor disse konstateres samt de efterfølgende regnskabsår. Resultatpåvirkningen af ændringerne skal ligeledes indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger for goodwill. (REV2004, side 621) 3.7 NEDSKRIVNING AF DEN REGNSKABSMÆSSIGE VÆRDI Har den erhvervede goodwill gennemgået en værdiforringelse, der ligger udover de systematiske foretagne afskrivninger, skal goodwillen nedskrives. Som omtalt under punkt 3.5 skal regnskabsaflægger ifølge ÅRL nedskrive goodwill til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere. Genindvindingsværdien er den største af kapitalværdien og salgsværdien for goodwill, og der skal kun nedskrives, hvis begge værdier er lavere end den bogførte værdi. Er bare en af de anførte værdier højere end den bogførte værdi har den hidtidige måling vist sin berettigelse og der er hermed ikke grundlag for at nedskrive goodwillværdien. Hverken RV18 eller ÅRL anviser hvor tit regnskabsaflægger skal afprøve om genindvindingsværdien er lavere. Ifølge RV18 skal man foretage en opgørelse kapitalværdien og nettosalgsprisen mindst en gange årligt, i tilfælde hvor levetiden er længere end 20 år. (REV2004, side 913) For koncerner der afskriver goodwillen over kortere tid end 20 år, skal testen ikke foretages årligt, men kun når der er indikationer på, at den regnskabsmæssige værdi ikke længere står mål med kapitalværdien eller salgsværdien. 36

37 Når det er konstateret af goodwillen ikke kan opretholde sin nuværende regnskabsmæssige værdi, og regnskabsaflægger har beregnet forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den højeste af kapitalværdien og salgsværdien, skal der foretages nedskrivning over resultatopgørelsen af denne forskelsværdi. En sådan nedskrivning kan sagtens foretages på overtagelsestidspunktet af den pågældende virksomhed. Der kan i perioden fra aftaledatoen (kostprisen) til selve overtagelsesdatoen være indtruffet begivenheder, der vil influere på de fremtidige nettoindbetalinger i den overtagne virksomhed. Dette kan resultere i en nedskrivning, der skal udgiftsføres i resultatopgørelsen. En anden årsag kunne være, at regnskabsaflægger forhandlede i hård konkurrence med andre potentielle overtager til den pågældende virksomhed. Regnskabsaflægger har således overbudt for at virksomheden ikke skulle falde i hænderne på en konkurrent. Der er her tale om en "dårlig handel" på overtagelsestidspunktet, men ved fremtidsudsigterne om at den overtagne virksomhed internt kan oparbejde goodwill, kan den indgåede handel stadigvæk have sin berettigelse for regnskabsaflægger. Ved en nedskrivning foretager regnskabsaflægger en reduktion i afskrivningsgrundlaget, og dermed en reduktion i de fremtidige afskrivninger. Den regnskabsmæssige værdi efter nedskrivningen fordeles herefter over den resterende økonomiske levetid for goodwillen, og de fremtidige afskrivninger fordeles lineært over denne periode. I nogle tilfælde viser det sig, at en tidligere foretaget nedskrivning ikke længere kan opretholdes. Nedskrivningen må således tilbageføres i et senere regnskabsår, hvis: 37

38 Nedskrivningen var forårsaget af en enkeltstående begivenhed af usædvanlig karakter uden for virksomhedens kontrol, og (REV2004, side 914) En efterfølgende ændring af forholdene har medført, at den negative effekt af ovenstående forventes at være elimineret for fremtiden. (REV2004, side 914) Der skal her være tale om eksterne faktorer eller begivenheder, der har ændret sig for at regnskabsaflægger skal kunne tilbageføre en foretaget nedskrivning. Eksempelvis udskiftning af ledelsen i den overtagne virksomhed er ikke grundlag nok for at kunne føre en tidligere nedskrivning tilbage, da interne ændringer i virksomheden relaterer sig til internt oparbejdet goodwill. Ligesom nedskrivningen foretages over resultatopgørelsen, tilbageføres nedskrivningen ligeledes over resultatopgørelsen. Dermed ændres afskrivningsgrundlaget i positiv retning og den tilbageførte nedskrivning reduceres i tilbageførselsåret med de øgede afskrivninger, som et resultat af det øgede afskrivningsgrundlag. Forøgelsen i afskrivningsgrundlaget, afskrives lineært over den resterende levetid for goodwillen. (REV2004, side 915) 3.8 NEGATIV GOODWILL På samme måde som goodwill opstår ved en virksomhedsovertagelse, kan der ligeledes opstå et negativt beløb, der skal indregnes i balancen. Hvis kostprisen for den overtagne virksomhed tillagt omkostninger forbundet med handlen er mindre end forskellen mellem de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser, er der tale om negativ goodwill. (REV2004, side 915) 38

39 Desuden kan den negative goodwill skyldes, at der i den overtagne virksomhed eksisterer eventualforpligtelser, der ikke på overtagelsesdatoen har været muligt at måle og indregne eventualforpligtelser i balancen. Er den negative goodwill et resultat af forventede fremtidige tab eller fremtidige omkostninger, der ikke kan måles pålideligt på overtagelsestidspunkt, skal den negative goodwill indtægtsføres i takt med at tabet konstateres eller omkostningerne afholdes (REV2004, side 915). Eksempler på fremtidige tab eller fremtidige omkostninger, der ikke kan måles pålideligt på overtagelsestidspunktet kan være et forventet underskud i en omstruktureringsperiode eller omstruktureringsudgifter eksempelvis afskedigelse af medarbejdere. Herudover kan den negative goodwill ligeledes være et udtryk for handelsomkostninger ved afhændelse af aktiver. (REV2004, side 916) Skyldes den negative goodwill ikke identificerbare fremtidige tab eller udgifter skal den negative goodwill afskrives. Den forventede levetid for den negative goodwill fastsættes ud fra et vejet gennemsnits beregning af de forventede levetider for alle ikke-monetære aktiver i den overtagne virksomhed. (REV2004, side 916) 39