Set i relation til den samfundsmæssige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Set i relation til den samfundsmæssige"

Transkript

1 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde Ida Juul Interessen for at forske i erhvervsuddannelserne har været ringe i sammenligning med den interesse, henholdsvis folkeskolen og de almene gymnasium har været genstand for. I dag oplever den erhvervspædagogiske forskning imidlertid et opsving, som har sammenhæng med en øget interesse for de læreprocesser, der foregår uden for skolens institutionelle rammer. I denne artikel gøres der status over den hidtidige forskning. Med udgangspunkt heri peges der på relevante fremtidige forskningsområder. Kort historisk rids Set i relation til den samfundsmæssige betydning erhvervsuddannelserne indtager både målt på antallet af elever, der gennemfører en sådan uddannelse og de faglærtes betydning for samfundsøkonomien, er litteraturen om erhvervsuddannelserne ikke omfangsrig. Den tidlige litteratur består primært af jubilæumsskrifter (Einfeldt & Rasmussen 1941; Hornby Hansen 1966) og historiske fremstillinger af håndværkerundervisningens udvikling (Nyrop 1893). I kølvandet på efg-reformens implementering i 1980erne opstår der, i lyset af en generel interesse i arbejderklassens levevilkår, en øget forskningsmæssig interesse i erhvervsuddannelserne. Indtil da havde forskningen i arbejderungdommens uddannelsesvilkår primært været anskuet udfra et lighedsperspektiv, hvor målsætningen var at sikre alle, og dermed også arbejderklassens børn, lige adgang til uddannelse. Det var især Socialforskningsinstituttet, som var blevet oprettet i 1959, som stod som eksponent for denne type af forskning, og der var tale om en forskning, som var tæt knyttet til den socialdemokratiske velfærdsideologi med rødder tilbage til den ungdomskommission, som blev nedsat umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning. De forskningsprojekter, som blev gennemført i Socialforskningsinstituttets regi var primært af kvantitativ karakter (Ørum 1976; Platz et al. 1975; Hansen 1995), og havde som underliggende præmis, at det eksisterende klassesamfund skulle erstattes af et meritokrati, forstået på den måde, at den enkeltes uddannelsesmuligheder og senere erhvervsmæssige placering skulle være afhængig af den enkeltes evner og ikke af vedkommendes sociale og kulturelle baggrund. Forskningen var således forankret i en reformistisk tiltro til, at lighed lod sig realisere via øget statsinterventionisme. I modsætning hertil var forskningen ved universiteterne marxistisk inspireret og ofte med en erklæret målsætning om, at forskningen skulle være i arbejderklassens interesser. På den ene side var der tale om politologiske analyser, der analyserede, hvordan henholdsvis statsmagten og arbejdsmarkedets parter satte deres præg på ud- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

2 dannelserne (Mathiesen 1978; Sørensen 1977). På den anden side beskæftigede analyserne sig med de vilkår, som eleverne blev budt i erhvervsuddannelserne, deres reaktioner herpå samt de socialiserings- og bevisthedsmæssige effekter undervisning og oplæring havde på elevernes selvforståelse, fagidentitet og samfundsforståelse (Christrup et al. 1980; Zeuner 1988; Horsholt Rasmussen 1990). Op gennem 1990 erne var forskningen i erhvervsuddannelserne og erhvervspædagogikken relativt sparsom. Der blev ikke gennemført egentlige større forskningsprojekter. Udgivelserne bestod primært af analyser iværksat af Undervisningsministeriet eller de faglige udvalg 1, der som regel var finansieret af midler fra Undervisningsministeriet. Disse analyser beskæftigede sig som oftest med delaspekter ved erhvervsuddannelser, som f.eks. sammenhængen mellem skoleundervisning og virksomhedsoplæring (Aarkrog 1997), elevfrafald (Sørensen et al. 1993; Lauridsen et al. 1999), beskrivelse og evaluering af de gennemførte reformer og forsøgsprojekter (Andersen & Christensen 2002, Vind et al. 1998) ofte med den implicitte intention, at afdækningen og erfaringsopsamlingen skulle danne udgangspunkt for en forbedring af den eksisterende praksis. Den dalende forskningsmæssige interesse for erhvervsuddannelserne falder tidsmæssigt sammen med et begyndende opgør med den traditionelle marxistiske klasseanalyse og troen på arbejdsklassens historiske mission. Et opgør, som allerede tog sin begyndelse i midten af 1980 erne, hvor André Gorz udgav bogen med den sigende titel Farvel til proletariatet (Gorz 1981). På det mere overordnede uddannelsespolitiske plan var 1990 erne præget af, at 1970 ernes parole om»lighed gennem uddannelse«var blevet afløst af sloganet om»uddannelse til alle«og i forlængelse heraf et øget politisk fokus på den såkaldte uddannelsesrestgruppe. Uddannelsespolitisk modsvares denne tendens af en voksende skepsis over for den statslige interventionisme, som velfærdsstaten bygger på, og nyliberalistiske strømninger, der fokuserer på individet og dets potentialer samt på markedskræfterne som midlet til styrket brugerindflydelse og effektivitet (Telhaug 1990). I forhold til uddannelsespolitikken kommer dette til udtryk i en voksende kritik af skolen som institution (Nielsen & Nielsen 1997; Kompetencerådet 2000) og en tilsvarende voksende interesse for de læreprocesser, som finder sted i arbejdslivet. Omkring årtusindeskiftet oplever den erhvervspædagogiske forskning et mindre opsving. Denne gang var det imidlertid ikke den statslige uddannelsespolitik eller arbejdernes interesser som klasse betragtet, der var i fokus, men derimod henholdsvis mesterlæren som læringsform og erhvervsuddannelseseleverne som eksponent for den såkaldt nye ungdomskarakter. Interessen for mesterlæren som eksempel på en læringstradition, der lægger vægt på formidling af kropslige og kontekstuelle færdigheder, kommer tydeligst til udtryk i forskningsprojektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse som er forankret på Ålborg Universitet. Projektet er præget af postmodernismens kritik af universitetsmarxismen og tesen om, at de store fortællinger om arbejderklasse og klassekamp er blevet afløst af lokale historier (Nielsen & Kvale 1999, 28; Lyotard 1996). Den øgede fokusering på individet, som er kendetegnende for den erhvervspædagogik, som reform 2000 lægger op til, har sin pendant i den tilgang, som Center for Ungdomsforskning 2 anlægger i deres studier af ungdommen generelt samt i de mere specifikke studier af de unge på erhvervsuddannelserne. I det følgende vil jeg diskutere den eksisterende forskning om erhvervsuddannelserne udfra nedenstående tre perspektiver 12 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

3 for derefter afslutningsvis at pege på de forskningsfelter, som efter min mening bør prioriteres fremover. Det drejer sig om følgende perspektiver: et uddannelsespolitisk perspektiv et læringsmæssigt perspektiv et elevperspektiv Erhvervsuddannelserne anskuet i et uddannelsespolitisk perspektiv Efg-reformen var den første erhvervsuddannelsesreform, som blev genstand for forskning i større målestok. Udover den generelle interesse for arbejderklassens levevilkår, skyldtes interessen for efg-uddannelserne sandsynligvis også, at reformen på eksemplarisk vis illustrerer de mange og modsatrettede interesser, som erhvervsuddannelserne er underlagt. Det er således kendetegnende for erhvervsuddannelsernes udvikling, at de i stigende grad er blevet integreret som en del af det samlede ungdomsuddannelsessystem og dermed tilpasset de generelle uddannelsespolitiske målsætninger. Samtidig er de underlagt arbejdsmarkedets kvalifikationsefterspørgsel, hvilket dels viser sig i form af et svingende udbud af praktikpladser og dels ved arbejdsmarkedets parters meget direkte involvering i uddannelsernes konkrete udformning. Det forskningsprojekt som Sørensen (et al ) iværksatte i starten af 1980 erne, ligger på mange måder på linie med den position, som lærlingeorganisationerne og de ufaglærtes forbund indtog i debatten omkring efg. Kritikken gik på, at eleverne ikke lærte nok, og at de i vidt omfang blev udnyttet som billig arbejdskraft. Forskningsprojektets titel Lærlingeuddannelse og udbytning slår fra starten tonen an. Udgangspunktet for analysen var de indbyggede konflikter, der nødvendigvis må være i et uddannelsessystem, der både skal opfylde generelle uddannelsespolitiske målsætninger af almendannende og studieforberedende karakter og målsætninger, rettet mod arbejdsmarkedets mere eller mindre kortsigtede kvalifikationskrav. Inspireret af tysk industrisociologi blev såvel udbytningsrelationerne i læreforholdet som betingelserne for udvikling af forskellige bevidsthedsformer undersøgt. Konklusionen, som forfatterne nåede frem til, var, at virksomhedernes incitamenter til at oprette praktikpladser i højere grad er orienteret mod et værdiøgningsperspektiv end mod et kvalifikationsperspektiv. Det er primært mindre virksomheder, som har interesse i at anvende lærlingene som billig arbejdskraft og derfor disse virksomheder, som primært påtager sig opgaven at oplære den kommende faglærte arbejdskraft. Til gengæld er de større virksomheder hovedaftagere af de færdiguddannede unge. Udover at opdele virksomhederne i forhold til om de er henholdsvis leverandører eller aftagere af faglært arbejdskraft, opstiller Sørensen (et al.) en liste over mulige oplæringsformer og deres kombinationsmuligheder samt deres udbredelse i forskellige virksomhedstyper. Opdelingen, der har til formål at belyse læringspotentialerne i de forskellige virksomhedstyper, bygger dels på en analyse af de udviklings- og dispositionsmuligheder arbejdsorganiseringen på oplæringsvirksomheden rummer. Dels tager den udgangspunkt i de forskellige måder oplæringen kan organiseres på, måden hvorpå virksomhederne forvalter deres oplæringsansvar. Det er forfatternes tese, at oplæringsformen vil afspejle virksomhedernes vægtning af henholdsvis kvalificeringsog værdiøgningsaspektet (Sørensen et al ). Sørensen (et al.) konkluderer, at kun i de tilfælde, hvor produktionen er karakteriseret ved ringe arbejdsdeling, stor alsidighed og hvor produktionen omfatter alle fagets værktøjer og maskiner, vil den helt tilfældige og ikke planlagte oplæring kunne opfylde uddannelsens mål. Virk- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

4 somheder af denne karakter udgør imidlertid snarere undtagelsen end regelen. Samtidig hæmmes oplæringen af, at virksomhederne er underlagt et indtjeningskrav, som ikke lader sig tilsidesætte i oplæringen. Erhvervsuddannelserne befinder sig således, ifølge John Houman Sørensen (et al.) i et dilemma mellem kvantitet (rigeligt udbud af praktikpladser) og kvalitet (praktikpladser med gode læringspotentialer). Forfatterne peger på, at en stramning af uddannelsesreglerne tendentielt vil medføre en reduktion i antallet af virksomheder, der vil finde det rentabelt at have lærlinge. Erhvervsuddannelsernes historiske udvikling viser da også, at dette dilemma fra statens side snarere er blevet løst ved at lade undervisning på erhvervsskolerne kompensere for forringede oplæringsmuligheder end ved at gribe regulerende ind i forhold til virksomhedsoplæringen. Ligesom Sørensen (et al.) søger også Lilly Zeuner i sin bog fra 1988 at forstå erhvervsuddannelserne i relation til den position, de indtager i det politiske og økonomiske felt. Emnet for hendes afhandling er ikke primært erhvervsuddannelserne, men relationen mellem de forskellige ungdomsuddannelser og forskellige ungdomskulturer. Hun trækker i analysen på den marxistisk inspirerede kulturteori repræsenteret ved bl.a. Paul Willis (1978), Pierre Bourdieu (1995) og Claude Grignon (1977). En af Zeuners pointer er, at der er en afgørende forskel på de almengymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne med hensyn til såvel position som funktion. Dette kommer tydeligt til udtryk i den meget forskellige status, de almene fag tildeles i de to uddannelsessystemer. Med henvisning til Bourdieu (1995) og Grignon (1977) argumenterer Zeuner for, at uddannelser, der er rettet mod beskæftigelse i produktionen, i højere grad end andre uddannelser vil afspejle de kvalifikationskrav, der efterspørges på det pågældende delarbejdsmarked. Denne tendens modereres dog af, at der såvel fra Undervisningsministeriets som fra de højteknologiske virksomheders side er stigende efterspørgsel efter de såkaldt procesuafhængige eller almene kvalifikationer. Der er således tale om en udvikling, hvor procesuafhængige og almene kvalifikationer bliver sværere at afgrænse fra de erhvervsrettede kvalifikationer. Baggrunden er, at produktionsprocessen i stigende grad stiller krav om indsigt i den samlede produktionsproces, evne til at samarbejde, og evne til at tilrettelægge, planlægge samt overskue et forløb. Zeuner argumenter i forlængelse heraf for, at de unge, for at kunne fastholde deres position i produktionsprocessen, er nødsaget til at supplere de manuelle færdigheder med en matematisk og sproglig forståelse. En forklaring på, at de almene fag på trods af disse udviklingstendenser fastholdes i deres underordnede status i forhold til de mere erhvervsrettede fag, er ifølge Zeuner, at denne sammenhæng ikke er tydelig for eleverne og måske heller ikke formidles i undervisningen. Dette, mener hun, i højere grad er tilfældet i de gymnasiale uddannelser. Det er således hendes tese, at erhvervsuddannelserne adskiller sig fra de gymnasiale uddannelser ved at kravene til teoretisk indsigt er forskellig. Nok stilles der krav om teoretisk forståelse på erhvervsuddannelserne, men der stilles ikke som i gymnasiet krav om at kunne gennemføre beviser af teoretisk art. Dette får Zeuner til at konkludere, at de tekniske fag ikke på samme måde, som de naturvidenskabelige fag, er afhængig af undervisningen i de almene fag, og dette ser hun som en væsentlig forklaring på den generelle uvilje mod den almene undervisning, som er udbredt blandt eleverne på erhvervsuddannelserne. Som det fremgår, fokuserer Zeuner primært på de almene fags placering i relation til de øvrige fag og i relation til arbejdsmarkedets kvalifikationsefterspørgsel. Derimod disku- 14 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

5 terer hun ikke de eventuelle forskelle, der måtte være mellem de elever, som typisk vælger en erhvervsuddannelse og dem, der vælger det matematiske gymnasium. Forskelle som muligvis viser sig ved, at det er forskellige fag og emner, der optager eleverne, ligesom det er forskellige bevæggrunde, der må antages at ligge bag deres uddannelsesvalg. Zeuner anskuer erhvervsuddannelserne udfra, hvad man kunne kalde en organisatorisk synsvinkel i krydsfeltet mellem stat og marked. Hun konkluderer, at markedets krav spiller en langt mere afgørende rolle for erhvervsuddannelsernes konkrete udformning, end det er tilfældet for de almene uddannelsers vedkommende. Arbejdsmarkedets kvalifikationsefterspørgsel spiller desuden en vigtig rolle for den legitimitet skoleundervisningen, og herunder også den almene undervisning, har. Hendes tilgang minder således om den Sørensen (et al.) anlægger, og hun trækker da også på deres resultater i sin analyse. Men hvor Zeuners forklaringer primært opererer på det politiske niveau, er det primært markedskræfternes indvirken på uddannelsesforholdene, der er i fokus i Sørensens (et al.) undersøgelse. Erhvervsuddannelserne anskuet i et erhvervspædagogisk perspektiv I modsætning til f.eks. Sørensen (et al ) der er kritiske overfor virksomhedsoplæringen, som den konkret praktiseres på virksomhederne, har forskningsprojektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse, der er inspireret af Laves & Wengers (1991) teori om legitim perifer praksis, det modsatte udgangspunkt. Bidragsyderne til dette projekt (Nielsen & Kvale 1999; Nielsen & Kvale (red.) 2003; Wilbrandt 2002; Tanggaard 2004) underkender ikke, at der kan være problemer af den type Sørensen (et al.) peger på, men anskuer virksomhedsoplæringen eller mesterlæren, som de benævner den, som en særlig form for læreproces, hvor det afgørende er forandringen af relationerne mellem den lærende og det praksisfællesskab, som den lærende er en del af. Som Sørensen (et al.) ser de erhvervelsen af faglig identitet som en central del af læreprocessen. Forskellen er, at mens Sørensen (et al.) skelner mellem kvalificering og socialisering, er dette ikke tilfældet med forskningsprojektet om moderne dansk vekseluddannelse. Tværtimod betragtes faglighed, kundskaber og færdigheder som noget, der tilegnes via en voksende grad af identifikation med praksisfællesskabet. Viden betragtes ikke som noget tingsligt, som individet kan erhverve og bruge uafhængigt af konteksten, men derimod som en del af individets deltagelse i praksisfællesskaberne. Hvor det hos Sørensen (et al.) er faget, der er målet for læringen, er fokus i det nævnte forskningsprojekt i stedet på bevægelsen fra en legitim perifer status til fuldgyldigt status i det pågældende praksisfællesskab. Praksisfællesskabet bliver således både målestok og endemål for læring. Mange af de konkrete studier påpeger, som en naturlig konsekvens heraf, at der er meget af det, der læres på skolen, som ikke kan anvendes på (oplærings-) virksomheden (Østerlund 1999; Nielsen & Kvale 1999b; Wilbrandt 2002 ). Der ligger i denne konstatering en implicit kritik af såvel skolens lærings- som vidensforståelse, som kan genfindes hos Lave og Wenger (1991). I det omfang disse to forfattere anlægger en kritisk vinkel på læring i arbejdslivet, henvises der til situationer, hvor eleverne forhindres i at få adgang til den viden og de erfaringer, der ligger indlejret i praksisfællesskabet det vil sige, når den perifere status ikke er legitim, og dermed ikke giver adgang til en bevægelse mod fuldgyldigt medlemskab. Hermed åbnes der for at virksomheden og lærlingen, som også Sørensen (et al.) påpeger, kan Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

6 have modsatrettede interesser, hvad angår indhold i og organisering af læreforholdet. Bortset fra hos Tanggaard (2004), som inddrager Foucault til belysning af dette forhold, er der imidlertid i studierne en tendens til at fokusere på interessesammenfaldet snarere end på modsætninger. Selvom de forskellige bidrag til forskningsprojektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse står i gæld til Lave og Wenger, repræsenterer de på flere punkter en videreudvikling af denne position. Mens Lave og Wengers analyser baserer sig på det antropologiske feltarbejde baserer Læring i moderne dansk vekseluddannelse sig i overvejende grad på elevinterview (Nielsen & Kvale 1999b; Wilbrandt 2002; Hansen 2002). Forskningsprojektet er desuden inspireret af Ole Dreiers (1999) tilgang, der modsat Lave og Wenger ikke beskæftiger sig med afgrænsede praksisfællesskaber, men derimod med personernes bevægelse på tværs af praksisfællesskaber. Denne tilgang bibeholder det situerede perspektiv, men i stedet for at betragte læring som en relation mellem den lærende og praksisfællesskab, betragter Dreier læring som en relation mellem den lærende og vedkommendes deltager- eller læringsbane. Hermed tilkendes subjektet en mere central rolle end i Lave & Wengers tilgang. I begge tilfælde er konsekvensen imidlertid, at den overordnede uddannelsespolitiske målsætning, som har været bestemmende for uddannelserne konkret udformning, så at sige forsvinder ud af forskningsfeltet. Hermed bliver det svært at diskutere berettigelsen af et uddannelsesindhold, som ikke direkte relaterer sig til et bestemt praksisfællesskab eller en bestemt deltagerbane. Det bliver desuden vanskeligt at opfatte begrebet faglært som værende begrundet i andet end et forsøg på kunstigt at opretholde et fagmonopol, der udelukker de ufaglærte fra at få fuld adgang til det pågældende praksisfællesskab. Omvendt kan man indvende mod Sørensens (et al.) projekt, at de anskuer erhvervsuddannelserne udfra en forhåndsforståelse af, hvad der måtte være i arbejderklassens interesse. Et udgangspunkt, som dengang var helt legitimt, men som i dag kan forekomme noget forældet. Fordelen ved at anskue erhvervsuddannelserne udfra et fast ståsted er imidlertid, at det bliver muligt at hæve sig over de umiddelbare aktørers oplevelse af uddannelsens indhold og effekt. Eftersom mesterlæreteoretikernes 3 primære interesse er praksislæring og ikke uddannelsespolitik eller uddannelsesøkonomi, falder det naturligt, at den skolebaserede del af erhvervsuddannelsen indtager en perifer rolle i deres forskning. I det omfang den skolebaserede undervisning optræder i deres analyser, anskues den primært fra praksislæringens perspektiv. Skolen underordnes således virksomhedsoplæringen og arbejdslivet, idet formålet er en rehabilitering af mesterlæren og en problematisering af den skolastiske læringstradition. Men netop fordi skolen udelukkende anskues udfra virksomhedsoplæringens perspektiv, bidrager mesterlæreteoretikerne ikke i særlig høj grad til forståelsen af erhvervsuddannelserne modsætningsfyldte position som henholdsvis erhvervsrettede uddannelser og ungdomsuddannelser. De fleste af studierne under projektet Læring i en moderne dansk vekseluddannelse handler om, hvorledes lærlinge tilegner sig de normer og værdier, som er gældende på den pågældende oplæringsvirksomhed. Undersøgelserne viser, at dette primært sker ved at observere, imitere og udføre arbejdsopgaver af stigende kompleksitetsgrad. Det teoretiske udgangspunkt er, at mesterlæren skal forstås som en decentreret læringsproces, hvor det er praksisfællesskabet eller handlekonteksten, der repræsenterer det, eleverne skal lære også kaldet læringslandskabet. Der er således ikke som i den traditionelle forståelse af mesterlæren 16 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

7 tale om, at det er mesteren, der formidler viden og kunnen videre til lærlingen. Denne forståelse af læring harmonerer på visse punkter med det pædagogiske og didaktiske grundlag, som Undervisningsministeriet har fremlagt i forbindelse med implementeringen af reform 2000 (Christensen et al. 2000) og som går igen i mange af de analyser, som er finansieret af Undervisningsministeriets Forsknings- og Udviklingsmidler (Andersen & Astrup Christensen, 2002). Også her tales der om læringslandskaber, ligesom der lægges op til et opgør med den traditionelle pædagogiske model, hvor eksperten eller den erfarne har ansvaret for at formidle viden og kunnen til novicen. Der argumenteres i stedet for, at undervisningen i højere grad skal lade sig inspirere af den måde virksomhedsoplæringen foregår på. Konklusionen, som drages heraf, er, at fokus skal lægges på læring frem for på undervisning samt, at uddannelserne skal tilrettelægges således, at eleverne lærer at tage Ansvar for egen læring (Bjørgen 1991). Til gengæld har Undervisningsministeriet af gode grunde et anderledes positivt syn på undervisningen på tekniske skole end de ovennævnte forskere. Dette hænger bl.a. sammen med, at udgangspunktet er et andet. Således anskues formålet med undervisningen ikke alene i relation til de udfordringer, eleverne vil møde på oplæringsvirksomheden og senere i arbejdslivet, men også i forhold til en bredere uddannelsespolitisk målsætning om livslang læring. Da vekseluddannelsesprincippet oprindeligt blev indført med reformen fra 1956 var den begrundet i virksomhedernes stigende specialisering, øgede arbejdstempo samt i indførelsen af kostbart maskineri, der alt sammen vanskeliggjorde en bred og alsidig uddannelse. Dengang havde undervisningen primært en kompensatorisk funktion i forhold til de forringede oplæringsmuligheder på virksomhederne. Fra og med efg-reformen får erhvervsuddannelserne i stigende grad et sigte, der rækker ud over den snævre kvalificering til et bestemt arbejdsområde. Det betyder, at erhvervsuddannelserne i realiteten kommer til at består af tre dele, nemlig henholdsvis en fagrettet skolebaseret undervisning, en alment orienteret undervisning og en virksomhedsbaseret oplæring. De efterfølgende reformer af erhvervsuddannelsessystemet har som følge heraf alle i større eller mindre grad peget på nødvendigheden af at skabe en bedre sammenhæng mellem uddannelsernes skole- og virksomhedsdel. Det er derfor naturligt, at flere undersøgelser har netop denne sammenhæng som omdrejningspunkt for deres analyse. Det gælder ikke mindst mange af de analyser, der har været finansieret af Undervisningsministeriets Forsknings- og Udviklingsmidler (FoU-midler). Således viser det FoU-finansierede projekt, som Håndværksrådet har gennemført af udvalgte erhvervsuddannelser (Sjøberg et al. 1999), at eleverne ofte oplever skolekulturens normer som vanskeligt forenelige med kulturen på oplæringsvirksomheden. Skolekulturen opleves som værende præget af for få udfordringer og krav. Eleverne har tilsyneladende større respekt for de krav om disciplin og ansvarlighed, der stilles til dem på virksomheden. På baggrund af denne konstatering lægger Håndværksrådet op til, at pædagogikken på erhvervsskolerne i højere grad tilpasses de krav og den kultur, som eleverne vil møde i virksomhedspraktikken. Udover at pege på, at mange af virksomhederne har forventninger om, at eleverne er selvstændige og ansvarlige nok til selv at kunne tage initiativer og selv gå i gang med de opgaver, der skal løses, kommer analysen dog ikke nærmere ind på, hvad dette mere konkret vil betyde for tilrettelæggelsen af undervisningen på skolen. Uklarheden bliver ikke mindre af, at Håndværksrådets samtidig gør opmærksom Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

8 på, at der ofte er stor forskel på den læring, der foregår i løbet af skoleperioderne, og det eleverne lærer på virksomheden. En forskel som blandt andet består i at eleverne på virksomheden er underlagt et produktivitetskrav, mens der på skolen tages udgangspunkt i de for faget gældende normer. At der er forskelle på de normer, der gør sig gældende i henholdsvis skolen og på praktikvirksomheden, viser også Zeuners, Christrups et al. s og Sørensens et al. s undersøgelser. Samtidig fremgår det af disse analyser, at forskellene ikke nødvendigvis er en ulempe. Således påpeges det i undersøgelserne, at mødet med virksomhedens normer og værdier ofte har en disciplinerende virkning på eleverne, som lærerne nyder godt af, når eleverne vender tilbage på skolen igen. Relationen mellem skole og virksomhed syntes således mere kompleks, end Håndværksrådets analyse umiddelbart lægger op til. Hvor forskerne omkring projektet Læring i en moderne dansk vekseluddannelse som tidligere nævnt er fortalere for et situeret vidensbegreb, argumenterer Vibe Aarkrog for en mere traditionel opfattelse af viden og læring som noget, der lader sig overføre fra én sammenhæng til en anden. Der er således tale om et forsvar for skolen som institution og dermed for det vekseluddannelsesprincip, som erhvervsuddannelserne er opbygget omkring. Med afsæt i en teoretisk diskussion af henholdsvis begrebet transfer og forholdet mellem viden og handlen tematiseres skolens funktion i relation til virksomhedsoplæringen. Modsat Håndværksrådets opfattelse er afhandlingens konklusion, at skolen ikke skal efterstræbe at ligne virksomhederne, men tværtimod repræsentere en anden tilgang til faget, end den eleverne møder på virksomheden. Forfatteren begrunder det med, at såvel skolens undervisning som virksomhedens oplæring har hver deres styrker og begrænsninger. Oplæringens begrænsning består i, at det eleven måles på her, er evnen til at leve op til de krav, som stilles på den pågældende oplæringsvirksomhed. Skolens begrænsning består i, at den ikke kan lære eleven alt det, der medgår af tavs, personlig og kontekstbunden viden for at kunne blive en faglig kompetent medarbejder. Virksomhedsoplæringens styrke er dens motiverende effekt på elevernes læring, mens skolens styrke består i den mulighed, den åbner for, at eleverne kan lære teori og principper, der har en anvendelighed, der rækker ud over den konkrete opgave. Desuden kan skolen styrke elevernes evne til at give sig i kast med opgaver og problemtyper, som de ikke på forhånd kender løsningen på. Endelig har skolen ifølge Aarkrog en vigtig funktion i forhold til at lære eleverne at bevæge sig mellem viden og kunnen. Den didaktiske udfordring i erhvervsuddannelserne består således i at lære eleverne at bevæge sig fra den abstrakte teori til den konkrete praksis. Forfatteren behandler dog ikke de pædagogiske og didaktiske implikationer af dette synspunkt nærmere. På linie med andre undersøgelser peger også Aarkrog på, at elevernes syn på, hvad der er relevant viden ændres i løbet af uddannelsen. I takt med at eleverne opnår en stigende sikkerhed i forhold til løsningen af konkrete opgaver, bliver de interesseret i bredere forståelser af faget. Aarkrog foreslår derfor, at undervisningen indrettes i overensstemmelse hermed, således at den i starten primært sigter på at forberede eleverne på praktiksituationen for herefter at anlægge et bredere og mere generelt perspektiv på faget. Der lægges således op til et opgør med den uddannelsespolitiske tænkning, som har præget erhvervsuddannelserne siden efg-reformen, og som har afstedkommet en opbygning af uddannelserne efter princippet om stadig specialisering bl.a. med det formål at udskyde elevernes endelige valg af uddannelsesretning længst muligt. Til forskel herfor argumenterer Aar- 18 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

9 krog for, at erhvervsuddannelsen i stedet opbygges, således, at de tager udgangspunkt i de elementer, som virker motiverende for elevernes læring, og derfor i stedet bevæger sig fra det specifikke mod det generelle. Erhvervsuddannelserne i et elevperspektiv Netop motivationsaspektet spiller en væsentlig rolle for de analyser, som fokuserer på samspillet mellem elevernes forventninger og uddannelsessystemets målsætning. Disse analyser kan groft sagt opdeles i to kategorier. Den ene kategori omhandler, hvordan eleverne oplever erhvervsuddannelserne, den anden omhandler de identitetsmæssige ændringer, som uddannelserne giver anledning til. Den første større undersøgelse af elevernes oplevelse af erhvervsuddannelserne blev udgivet i 1980 som led i afrapporteringen af et udviklingsprojekt gennemført af forskere fra RUC i forbindelse med implementeringen af efg-reformen. Det drejer sig om Christrups (et al. 1980) undersøgelse, der blev igangsat i Forfatternes hovedkonklusion er, at der eksisterer et misforhold mellem de intentioner, der lå bag efg-reformen, og de forventninger, eleverne har til uddannelserne. Det gælder især efgreformens intention om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for en større målgruppe. Denne målsætning resulterede i, at uddannelsernes almene indhold blev udvidet for således at nedbryde skellene mellem erhvervsuddannelserne og det almene gymnasium. Undersøgelsen viser, at disse intentioner harmonerede meget dårligt med elevernes forventninger til uddannelsen. Ifølge Christrup (et al.) har mange af erhvervsuddannelseseleverne en instrumentel tilgang til uddannelse. De har typisk valgt den pågældende erhvervsuddannelse, fordi de ønskede at beskæftige sig med noget, der var konkret og målrettet mod et bestemt erhverv. De er derfor ikke indstillede på, at to tredjedele af undervisningen foregår som traditionel skoleundervisning og har et indhold, som de opfatter som en videreførelse af den uddannelseskultur, som mange af dem har dårlige erfaringer med fra folkeskolen. Elevernes instrumentelle holdning til uddannelse betyder, at de i stedet orienterer sig mod en faglig kvalificering, målrettet kravene på arbejdsmarked. Undersøgelsens konklusioner ligger på linie med dem, mange nyere undersøgelser når frem til. Det er for så vidt bemærkelsesværdigt, eftersom såvel rekrutteringen til uddannelserne som uddannelsernes struktur og indhold er blevet ændret som følge af de to reformer, som erhvervsuddannelserne har været igennem i løbet af de 20 år, der er gået siden Christrups (et al.) undersøgelse. Som eksempel på en sådan nyere undersøgelse kan nævnes Elevernes oplevelse af reform 2000, som blev udarbejdet af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (Pedersen 2000) i forbindelse med implementeringen af reform Undersøgelsen konstaterer en manglende overensstemmelse mellem elevernes forventninger og de uddannelsespolitiske målsætninger, der ligger bag reformen. På linie med Christrup (et al.), argumenteres der for, at en stor del af de elever, der har valgt at begynde på en teknisk erhvervsuddannelse, i højere grad har valgt et erhverv end en uddannelse. Derfor er det relativt få af eleverne, der benytter sig af mulighederne for omvalg på grundforløbet. Nogle af eleverne har ganske vist været i tvivl, inden de begyndte på teknisk skole. Men på det tidspunkt, hvor de påbegynder uddannelsen, er det endelige valg som hovedregel taget. Som følge heraf opleves den seneste reforms forsøg på at samle uddannelserne i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

10 brede indgange som en abstrakt konstruktion, som ikke vækker genklang hos eleverne. Eleverne er tværtimod interesserede i så hurtigt som muligt at stifte bekendtskab med det konkrete fag, de har valgt. Hvor det meste af den gennemgåede litteratur fokuserer på de særlige karakteristika ved elever, der vælger en erhvervsuddannelse, betoner forskerne ved Center for Ungdomsforskning (Cefu) fællestrækkene mellem de såkaldt nye unge set i kontrast til ungdomsgenerationen for år siden. Altså de unge, som skildres i bl.a. Christrups, Sørensens og Zeuners undersøgelser. Med afsæt i blandt andet Ziehes teori (1983) om den kulturelle frisættelse, argumenteres der i Cefus undersøgelser (Sørensen 2001; Illeris et al. 2002) for, at unge i dag som noget nyt vælger uddannelse efter interesse og ikke udfra et ønske om at kunne forsørge sig selv og en eventuel familie. Uddannelsen betragtes ikke blot som et middel, men et mål i sig selv, og de unge forventer som følge heraf, at læreprocessen er lystbetonet ligesom en hobby. Analyserne fra Cefu adskiller sig således markant fra de tidligere nævnte undersøgelser, der søger at indkredse det særlige karakteristiske ved de elever, som vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse. Ifølge forskerne ved Cefu er det ikke så meget forskelle i orienteringer og værdimæssige normer, der adskiller de unge fra hinanden, men snarere forskellige muligheder for at realisere ønsket om en spændende uddannelse og et udfordrende arbejde. I forlængelse heraf argumenteres der for, at unge, der har mulighed herfor, vil vælge de gymnasiale uddannelser, da disse regnes for dem, der giver de bedste fremtidsmuligheder (Illeris et al. 2001, 96) Konsekvensen er, at det bliver stadig sværere for erhvervsuddannelserne at tiltrække og fastholde den gruppe af unge, som uddannelserne traditionelt har haft som primær målgruppe. Samtidig står erhvervsuddannelserne ifølge forfatterne overfor det problem, at de unge ikke i samme grad som tidligere er indstillet på at acceptere den hierarkiske struktur og de autoritære ledelsesformer, som eksisterer på mange oplæringsvirksomheder. Som bevis herfor anfører de, at op mod hver fjerde 4 uddannelsesaftale afbrydes i praktikperioden. Den anden kategori af undersøgelser anskuer som nævnt erhvervsuddannelserne udfra den betydning, de har for elevernes identitetsdannelse. Modsat Christrup (et al. 1980) og Pedersen (2000), der vælger elevernes perspektiv som udgangspunkt for deres analyse, vælger Sørensen (et al.) at bevæge sig et skridt videre end elevernes umiddelbare oplevelser af uddannelserne, idet de tager udgangspunkt i såvel en kvalifikations- som en socialisationssynsvinkel. Forfatterne konkluderer, at undervisningen på teknisk skole ikke spiller nogen videre rolle for udviklingen af fagidentiteten. Virksomhedernes økonomiske incitamenter til at udnytte eleverne som billig arbejdskraft kombineret med en stigende specialisering og indholdstømning af arbejdet har som konsekvens, at erhvervsuddannelserne for mange af elevernes vedkommende primært får karakter af socialisering til lønarbejde. Skoleopholdene har i disse tilfælde en kompensatorisk funktion i forhold til virksomhedsoplæringen, og kan være elevernes eneste mulighed for at få et grundigt kendskab til faget. Misforholdet mellem de krav, der stilles på skolen, og dem der stilles i oplæringsforløbet, har imidlertid også den negative effekt, at en del elever mister interessen for den teknisk faglige del af skoleundervisningen. De kan ikke se relevansen af det, de lærer på skolen, når de ikke bliver tilsvarende udfordret på virksomheden. Sørensen (et al.) ligger således på linie med Christrup (et al. 1980) hvad angår beskrivelsen af elevernes instrumentelle tilgang til uddannelsen, dog med den forskel, 20 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

11 at det ikke er skoleundervisningen men virksomhedsoplæringen, og dermed arbejdsområdet som sådan, der i følge Sørensen et al. er det største problem. Når undervisningen på skolen fremstår mere positivt i denne undersøgelse end i Christrups (et al. 1980), skyldes det blandt andet, at oplæringsvilkårene fremstilles i et mere problematisk lys, end det er tilfældet i de fleste andre undersøgelser. Ifølge Sørensen (et al ) er det de færreste af eleverne, der i løbet af uddannelsesforløbet opbygger et samfundssyn, der er funderet i et sammenhængende orienteringsmønster. Eleverne udvikler for hovedpartens vedkommende en lønarbejderbevidsthed præget af et instrumentelt forhold til arbejdet. Chancerne for udviklingen af en egentlig fagidentitet, der ifølge forfatterne må være det egentlige mål med erhvervsuddannelserne, er størst for børn af faglærte arbejdere, placeret på arbejdspladser med stort læringspotentiale, hvor der lægges vægt på kollektive normer. For denne gruppe af lærlinge kan undervisningen på teknisk skole (især efg) igangsætte og underbygge udviklingen af en fagidentitet, som giver selvtillid og tro på, at man kan magte arbejdet og finde sig tilrette blandt de voksne arbejdere. Ensidige og ikke-kvalifikationskrævende, disciplinære og autoritære former for virksomhedssocialisering udvikler derimod unge med lav fagidentitet, diffust fremtidsperspektiv, lav handlekompetence og lav selvværdsfølelse uanset social baggrund. Den overordnede konklusion er, at det er virksomhederne og ikke skoleundervisningen, der spiller den centrale rolle for lønarbejdersocialiseringen. Derimod spiller virksomhederne en marginal rolle i udviklingen af kvalifikationerne. Forfatterne konkluderer derfor, at socialisationsfunktionen må være det afgørende argument for at bibeholde vekseluddannelsesprincippet i dens nuværende udformning, eftersom virksomhedernes betydning for den rene færdighedsmæssige kvalificering er minimal. Dette perspektiv på virksomhedsoplæringen adskiller sig som nævnt markant fra den synsvinkel, der anlægges i projektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse. Her er synet på virksomhedsoplæringen anderledes positivt, hvilket begrundes med de muligheder for udviklingen af en fagidentitet, som bevægelsen fra perifert til fuldgyldigt medlem af praksisfællesskabet giver anledning til. Modsat hos Sørensen (et al.) indtager tilegnelsen af viden og kunnen ikke en privilegeret position i læreprocessen. Mindst lige så afgørende er lærlingenes adgang til at identificere sig med den position, som vedkommende orienterer sig mod. Det gælder hvad enten det drejer sig om en status som faglært, selvstændig erhvervsdrivende eller som studerende på en videregående uddannelse (Tanggaard 2004). Som følge heraf tillægges arbejdsopgavernes karakter og læringspotentialet på virksomheden ikke samme afgørende rolle for identitetsudviklingen som hos Sørensen (et al.), hvilket blandt andet kommer til udtryk i et generelt mere positivt syn på forekomsten af rutineprægede arbejdsopgaver i læreforholdet (Tanggaard 2004; Museas 2003). Konklusion I det foregående er forskningen i de danske erhvervsuddannelser blevet diskuteret udfra følgende tre perspektiver: Et uddannelsespolitisk perspektiv, et læringsperspektiv og et elevperspektiv. Som det fremgår, er det sjældent, at forskningen om erhvervsuddannelserne inddrager samtlige nævnte perspektiver endsige sammenhængen mellem dem. Hvor det i 1980 ernes erhvervspædagogiske forskning var almindeligt at studere erhvervsuddannelserne i et makroperspektiv, er det i dag mikroperspektivet, der dominerer. Placeringen af erhvervsud- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

12 dannelserne i relation til de øvrige ungdomsuddannelsessystem og i forhold til den dominerende uddannelsespolitiske diskurs er fortrængt af studier, der fokuserer på de lærerprocesser, som erhvervsuddannelserne åbner mulighed for samt analyser af elevernes forventninger til og vurderinger af den erhvervsuddannelse, de har valgt. Forklaringen på dette perspektivskift skal sandsynligvis findes i en øget forskningsmæssig interesse for læring og en tilsvarende mindsket interesse for institutionaliserede uddannelsesforløb og undervisning. Det er en fortærsket sandhed, at det, der undervises i, ofte er noget andet end det, der læres. Spørgsmålet er imidlertid, om erhvervsuddannelserne lader sig studere meningsfyldt, hvis ikke også de målsætninger, der ligger bag uddannelsernes struktur og konkrete tilrettelæggelse, inddrages som en del af forståelsesrammen? Projektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse har bidraget til forståelsen af de læreprocesser, der finder sted i praktikoplæringen. Blandt andet peges der på den særlige mulighed for udvikling af fagidentitet, som læreforholdet rummer. Til gengæld mangler vi en tilsvarende viden om hvorfor skolen ifølge den eksisterende forskning ikke på samme måde virker tiltrækkende på eleverne, og om dette er et generelt fænomen eller snarere et særligt karakteristika ved erhvervsuddannelserne. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, skal svaret så søges i disse uddannelsers indhold, målsætning og særlige pædagogiske tilrettelæggelse, eller i særlige karakteristika ved de unge, der tilvælger en erhvervsuddannelse og (i første omgang) fravælger en videregående uddannelse? Som det er fremgået, er det med enkelte undtagelser et gennemgående træk ved den eksisterende forskning, at erhvervsuddannelseseleverne karakteriseres ved deres instrumentelle forhold til uddannelse. Eleverne hævdes at have et udpræget nytteorienteret forhold til det, de skal lære. Der er næppe tvivl om, at uddannelsernes tætte relation til praksis rummer såvel fordele som ulemper. Ulemperne består i, at elevernes perspektiv på læring indsnævres i en instrumentel retning. Fordelene består i, at netop den åbenlyse nytteværdi af det, eleverne skal lære, kan medvirke til at elever, der ikke tidligere har været motiveret for uddannelse, ændrer holdning også til de mere teoritunge fag, som det er dokumenteret i flere undersøgelser. Et af de spørgsmål, der naturligt rejser sig i denne forbindelse, er, om erhvervsuddannelserne bør sætte sig som mål at bearbejde elevernes instrumentelle indstilling til uddannelse og hvilke pædagogiske midler, der i givet fald skal tages i anvendelse. Eller om erhvervsuddannelserne i stedet i højere grad skal indrettes i overensstemmelse med elevernes forventninger, ønsker og arbejdsmarkedets behov, og hvad vil i så fald vil være de samfundsmæssige konsekvenser heraf? Spørgsmålet har aktualitet ikke mindst i relation til den seneste reform på erhvervsuddannelsesområdet, som søger at balancere mellem disse to yderpunkter. Diskussionen af hvilken rolle de almene fag/grundfagene kan og bør spille indenfor erhvervsuddannelserne er central, både når det gælder forståelsen af erhvervsuddannelsernes funktion, og når det gælder forståelsen af, hvad der karakteriser de elever, der vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Men en kvalificeret diskussion heraf forudsætter forskning, der omhandler såvel mikro- som makroniveau. Der er således nok at tage fat på inden for det erhvervspædagogiske forskningsområde, og man må derfor håbe, at det aktuelle opsving i den erhvervspædagogiske forskning formår at bide sig fast og ikke blot ender som endnu en midlertidig krusning på et generelt underprioriteret forskningsfelt. 22 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

13 NOTER 1. De faglige udvalgs rolle på erhvervsuddannelserne blev stadfæstet med erhvervsuddannelsesloven fra 1937 og betyder, at repræsentanter for arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på erhvervsuddannelsernes konkrete udformning. 2. Tidligere RUC nu Learning Lab Denmark. 3. Denne betegnelse bruges i denne sammenhæng om danske forskere, der har tilknytning til miljøet omkring Steinar Kvale og Klaus Nielsen; Århus Universitet og som arbejder med læring i arbejdslivet udfra et situeret perspektiv. 4. Set i et historisk perspektiv er dette tal dog på ingen måde opsigtsvækkende. Ifølge Christensen (1985, 168) var der gennem hele perioden over 30%, der afbrød deres læreforhold. REFERENCER Andersen, Ole Dibbern & Albert Astrup Christensen (2002): Eleven som didaktiker på vej mod en ny didaktik i erhvervsuddannelserne, København, Undervisningsministeriet. Bjørgen, Ivar, A.(1991): Ansvar for egen læring Den professionelle elev og student, Trondheim, Tapir. Bourdieu, Pierre (1995): Distinktionen, En sociologisk kritik af dømmekraften, Oslo, Pax Forlag. Christensen, Finn, Hanne Shapiro & Folmer Kjær (2000): Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000, København, Undervisningsministeriet. Christrup, Henriette, Knud Illeris, Per Fibæk Laursen, Jørgen Rafn & Birgitte Simonsen (1980): Efg undervisning, København, Unge Pædagoger. Dreir, Ole (1999): Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster i Klaus Nielsen & Steiner Kvale. (red.):, Mesterlære Læring som social praksis, København, Hans Reitzels Forlag. Einfeldt, Hans & Barner Rasmussen (1941): Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie, København, Teknisk Skoleforening. Gorz, André (1981): Farvel til proletariatet hinsides socialismen, København, Politisk revy, cop. Grignong, Claude(1977): L Ordre des choses, uddrag i Boel Berner, Staf Callewaerts, Henning Silberbrandt, Uddannelse og bevidsthed, København, København Munksgaard. Hansen, Erik Jørgen (1995): En generation blev voksen, København, Socialforskningsinstituttet. Hansen Hornby, Harald (1966): Bidrag til Dansk Håndværkerundervisnings historie, København, Teknisk skoleforening. Horstholdt Rasmussen, Preben (1990): Erhvervsuddannelsernes betydning for differentieringen i kvalifikations- og interesseudvikling blandt faglærte i Palle Rasmussen, (red.): Kvalificering til hvad? For Hvem? Aalborg, Ålborg Universitetsforlag. Illeris, Knud, Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen & Lars Ulriksen (2002): Ungdom, identitet og uddannelse, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Kompetencerådet (2000): Danmarks Nationale kompetenceregnskab, København, Mandag Morgen Strategisk Forum. Lauridsen, Annette, Ole Jacoby & Niels Thyssen (1999): Frafald flytter hvorfor falder de fra i praktiktiden i Århus? København, Undervisningsministeriet. Lave, Jean & Etienne Wenger (1991): Situated Learning Legitimate peripheral participation, Cambridge, Cambridge University Press. Lyotard, Jean-Francois (1996): Viden og det postmoderne samfund, Århus, Slagmark. Mathiesen, Anders (1978): Produktion, kvalifikation og arbejdsmarkedspolitik, København, Munksgaard. Museas, Peter (2003): Forefaldende arbejde uddannelse eller udnyttelse, i Klaus Nielsen & Steiner Kvale ( red.): Praktikkens Læringslandskab At lære gennem arbejde, København, Akademisk Forlag. Nielsen, Klaus & Steiner Kvale (red.) (1999): Me- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

14 sterlære Læring som social praksis, København, Hans Reitzels Forlag. Nielsen, Klaus & Steiner Kvale (red.) ( 2003): Praktikkens Læringslandskab At lære gennem arbejde, København, Akademisk Forlag. Nielsen, Maj Cecilie & Niels Christian Nielsen (1997): Verdens bedste uddannelsessystem, København, Fremad. Nyrop, Cammilus (1893): Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie, Kjøbenhavn, Nielsen og Lydiche. Pedersen, Flemming (2000): Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreform 2000 forsøg med grundforløb efterår 1999, Ringsted, Undervisningsministeriet. Platz, Merete; Inge Mækedahl & Erik Jørgen Hansen (1975): Ansøgere til de erhvervsfaglige grunduddannelser, Socialforskningsinstituttet, København. Sjøberg, Anne Holm, Kristoffer Ewald, Torben Fjelstrup, Maj Morgenstjerne & Britt Schick (1999): På godt og ondt Et portræt af elever og deres forhold til mester og erhvervsskoler, København, Undervisningsministeriet. Sørensen, John Houman, Preben H. Rasmussen, Ole Zink Nielsen & Morten Lassen ( ): Lærlingeuddannelse og udbytning Om lærlingeuddannelsernes økonomiske, politiske og ideologiske funktioner, 1-4, Aalborg, Institut for Uddannelse og Socialisering, Aalborg Universitetscenter. Sørensen, John Houman, Birthe Hedegaard, Egon Petersen & Anders Hammning (1993): Den der har skoen på... Om årsager til frafald blandt erhvervsskoleelever, København, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Sørensen, Niels Ulrik (2001): Den store balanceakt, Roskilde, Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. Tanggaard, Lene (2004): Læring og identitet i krydsfeltet mellem skole og praktik med udgangspunkt i moderne dansk vekseluddannelse, Aalborg, Upubliceret ph.d.-afhandling. Telhaug, Alfred Oftedal (1990): Den nye utdanningspolitiske retorikken, Oslo, Universitetsforlaget. Vind, Anders (1998): Status på hg 1998, Evaluering af den merkantile reform, Ringsted, Undervisningsministeriet. Wilbrandt, Jens (2002): Lærlinges oplæring, faglighed og identitet, København, Undervisningsministeriets forlag. Willis, Paul (1978): Learning to Labour how working class kids get working class jobs, Weastmead, Saxon house. Zeuner, Lilli (1988): Kulturelle processer i ungdomsuddannelserne, København, Nyt fra samfundsvidenskaberne. Ziehe, Thomas & Herbert Stubenrauch (1983): Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, Viborg, Politisk revy. Ørum, Bente (1976): Uddannelsernes restgruppe om dem, der ikke får en uddannelse efter Folkeskolen, København, Teknisk Forlag. Østerlund, Carsten, S. (1999): Salgslærlinge på Tværs, i Klaus Nielsen & Steiner Kvale. (red.): Mesterlære Læring som social praksis, København, Hans Reitzels Forlag. Aarkrog, Vibe (2003): Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne, København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Aarkrog, Vibe (1997): Samspillet mellem teori og praktik de merkantile erhvervsuddannelser, København, Erhvervsskoleafdelingen, Undervisningsministeriets forlag. Ida Juul, ph.d.-studerende ved Institut for Pædagogisk Sociologi, DPU Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG Praktikkens læringslandskab 1 2 Praktikkens læringslandskab At lære gennem arbejde Redigeret

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Manchet Hvad angår erhvervsuddannelserne (eud) er situationen i dag den, at den politiske og samfundsmæssige

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Elevattituder på erhvervsuddannelserne

Elevattituder på erhvervsuddannelserne Elevattituder på erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling, august 2014 Forskningsprogrammet Livslang læring, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Louise Veje Hvitved Hovedvejleder:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? 2012 Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 12. DECEMBER DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? Konference hos Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere