Set i relation til den samfundsmæssige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Set i relation til den samfundsmæssige"

Transkript

1 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde Ida Juul Interessen for at forske i erhvervsuddannelserne har været ringe i sammenligning med den interesse, henholdsvis folkeskolen og de almene gymnasium har været genstand for. I dag oplever den erhvervspædagogiske forskning imidlertid et opsving, som har sammenhæng med en øget interesse for de læreprocesser, der foregår uden for skolens institutionelle rammer. I denne artikel gøres der status over den hidtidige forskning. Med udgangspunkt heri peges der på relevante fremtidige forskningsområder. Kort historisk rids Set i relation til den samfundsmæssige betydning erhvervsuddannelserne indtager både målt på antallet af elever, der gennemfører en sådan uddannelse og de faglærtes betydning for samfundsøkonomien, er litteraturen om erhvervsuddannelserne ikke omfangsrig. Den tidlige litteratur består primært af jubilæumsskrifter (Einfeldt & Rasmussen 1941; Hornby Hansen 1966) og historiske fremstillinger af håndværkerundervisningens udvikling (Nyrop 1893). I kølvandet på efg-reformens implementering i 1980erne opstår der, i lyset af en generel interesse i arbejderklassens levevilkår, en øget forskningsmæssig interesse i erhvervsuddannelserne. Indtil da havde forskningen i arbejderungdommens uddannelsesvilkår primært været anskuet udfra et lighedsperspektiv, hvor målsætningen var at sikre alle, og dermed også arbejderklassens børn, lige adgang til uddannelse. Det var især Socialforskningsinstituttet, som var blevet oprettet i 1959, som stod som eksponent for denne type af forskning, og der var tale om en forskning, som var tæt knyttet til den socialdemokratiske velfærdsideologi med rødder tilbage til den ungdomskommission, som blev nedsat umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning. De forskningsprojekter, som blev gennemført i Socialforskningsinstituttets regi var primært af kvantitativ karakter (Ørum 1976; Platz et al. 1975; Hansen 1995), og havde som underliggende præmis, at det eksisterende klassesamfund skulle erstattes af et meritokrati, forstået på den måde, at den enkeltes uddannelsesmuligheder og senere erhvervsmæssige placering skulle være afhængig af den enkeltes evner og ikke af vedkommendes sociale og kulturelle baggrund. Forskningen var således forankret i en reformistisk tiltro til, at lighed lod sig realisere via øget statsinterventionisme. I modsætning hertil var forskningen ved universiteterne marxistisk inspireret og ofte med en erklæret målsætning om, at forskningen skulle være i arbejderklassens interesser. På den ene side var der tale om politologiske analyser, der analyserede, hvordan henholdsvis statsmagten og arbejdsmarkedets parter satte deres præg på ud- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

2 dannelserne (Mathiesen 1978; Sørensen 1977). På den anden side beskæftigede analyserne sig med de vilkår, som eleverne blev budt i erhvervsuddannelserne, deres reaktioner herpå samt de socialiserings- og bevisthedsmæssige effekter undervisning og oplæring havde på elevernes selvforståelse, fagidentitet og samfundsforståelse (Christrup et al. 1980; Zeuner 1988; Horsholt Rasmussen 1990). Op gennem 1990 erne var forskningen i erhvervsuddannelserne og erhvervspædagogikken relativt sparsom. Der blev ikke gennemført egentlige større forskningsprojekter. Udgivelserne bestod primært af analyser iværksat af Undervisningsministeriet eller de faglige udvalg 1, der som regel var finansieret af midler fra Undervisningsministeriet. Disse analyser beskæftigede sig som oftest med delaspekter ved erhvervsuddannelser, som f.eks. sammenhængen mellem skoleundervisning og virksomhedsoplæring (Aarkrog 1997), elevfrafald (Sørensen et al. 1993; Lauridsen et al. 1999), beskrivelse og evaluering af de gennemførte reformer og forsøgsprojekter (Andersen & Christensen 2002, Vind et al. 1998) ofte med den implicitte intention, at afdækningen og erfaringsopsamlingen skulle danne udgangspunkt for en forbedring af den eksisterende praksis. Den dalende forskningsmæssige interesse for erhvervsuddannelserne falder tidsmæssigt sammen med et begyndende opgør med den traditionelle marxistiske klasseanalyse og troen på arbejdsklassens historiske mission. Et opgør, som allerede tog sin begyndelse i midten af 1980 erne, hvor André Gorz udgav bogen med den sigende titel Farvel til proletariatet (Gorz 1981). På det mere overordnede uddannelsespolitiske plan var 1990 erne præget af, at 1970 ernes parole om»lighed gennem uddannelse«var blevet afløst af sloganet om»uddannelse til alle«og i forlængelse heraf et øget politisk fokus på den såkaldte uddannelsesrestgruppe. Uddannelsespolitisk modsvares denne tendens af en voksende skepsis over for den statslige interventionisme, som velfærdsstaten bygger på, og nyliberalistiske strømninger, der fokuserer på individet og dets potentialer samt på markedskræfterne som midlet til styrket brugerindflydelse og effektivitet (Telhaug 1990). I forhold til uddannelsespolitikken kommer dette til udtryk i en voksende kritik af skolen som institution (Nielsen & Nielsen 1997; Kompetencerådet 2000) og en tilsvarende voksende interesse for de læreprocesser, som finder sted i arbejdslivet. Omkring årtusindeskiftet oplever den erhvervspædagogiske forskning et mindre opsving. Denne gang var det imidlertid ikke den statslige uddannelsespolitik eller arbejdernes interesser som klasse betragtet, der var i fokus, men derimod henholdsvis mesterlæren som læringsform og erhvervsuddannelseseleverne som eksponent for den såkaldt nye ungdomskarakter. Interessen for mesterlæren som eksempel på en læringstradition, der lægger vægt på formidling af kropslige og kontekstuelle færdigheder, kommer tydeligst til udtryk i forskningsprojektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse som er forankret på Ålborg Universitet. Projektet er præget af postmodernismens kritik af universitetsmarxismen og tesen om, at de store fortællinger om arbejderklasse og klassekamp er blevet afløst af lokale historier (Nielsen & Kvale 1999, 28; Lyotard 1996). Den øgede fokusering på individet, som er kendetegnende for den erhvervspædagogik, som reform 2000 lægger op til, har sin pendant i den tilgang, som Center for Ungdomsforskning 2 anlægger i deres studier af ungdommen generelt samt i de mere specifikke studier af de unge på erhvervsuddannelserne. I det følgende vil jeg diskutere den eksisterende forskning om erhvervsuddannelserne udfra nedenstående tre perspektiver 12 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

3 for derefter afslutningsvis at pege på de forskningsfelter, som efter min mening bør prioriteres fremover. Det drejer sig om følgende perspektiver: et uddannelsespolitisk perspektiv et læringsmæssigt perspektiv et elevperspektiv Erhvervsuddannelserne anskuet i et uddannelsespolitisk perspektiv Efg-reformen var den første erhvervsuddannelsesreform, som blev genstand for forskning i større målestok. Udover den generelle interesse for arbejderklassens levevilkår, skyldtes interessen for efg-uddannelserne sandsynligvis også, at reformen på eksemplarisk vis illustrerer de mange og modsatrettede interesser, som erhvervsuddannelserne er underlagt. Det er således kendetegnende for erhvervsuddannelsernes udvikling, at de i stigende grad er blevet integreret som en del af det samlede ungdomsuddannelsessystem og dermed tilpasset de generelle uddannelsespolitiske målsætninger. Samtidig er de underlagt arbejdsmarkedets kvalifikationsefterspørgsel, hvilket dels viser sig i form af et svingende udbud af praktikpladser og dels ved arbejdsmarkedets parters meget direkte involvering i uddannelsernes konkrete udformning. Det forskningsprojekt som Sørensen (et al ) iværksatte i starten af 1980 erne, ligger på mange måder på linie med den position, som lærlingeorganisationerne og de ufaglærtes forbund indtog i debatten omkring efg. Kritikken gik på, at eleverne ikke lærte nok, og at de i vidt omfang blev udnyttet som billig arbejdskraft. Forskningsprojektets titel Lærlingeuddannelse og udbytning slår fra starten tonen an. Udgangspunktet for analysen var de indbyggede konflikter, der nødvendigvis må være i et uddannelsessystem, der både skal opfylde generelle uddannelsespolitiske målsætninger af almendannende og studieforberedende karakter og målsætninger, rettet mod arbejdsmarkedets mere eller mindre kortsigtede kvalifikationskrav. Inspireret af tysk industrisociologi blev såvel udbytningsrelationerne i læreforholdet som betingelserne for udvikling af forskellige bevidsthedsformer undersøgt. Konklusionen, som forfatterne nåede frem til, var, at virksomhedernes incitamenter til at oprette praktikpladser i højere grad er orienteret mod et værdiøgningsperspektiv end mod et kvalifikationsperspektiv. Det er primært mindre virksomheder, som har interesse i at anvende lærlingene som billig arbejdskraft og derfor disse virksomheder, som primært påtager sig opgaven at oplære den kommende faglærte arbejdskraft. Til gengæld er de større virksomheder hovedaftagere af de færdiguddannede unge. Udover at opdele virksomhederne i forhold til om de er henholdsvis leverandører eller aftagere af faglært arbejdskraft, opstiller Sørensen (et al.) en liste over mulige oplæringsformer og deres kombinationsmuligheder samt deres udbredelse i forskellige virksomhedstyper. Opdelingen, der har til formål at belyse læringspotentialerne i de forskellige virksomhedstyper, bygger dels på en analyse af de udviklings- og dispositionsmuligheder arbejdsorganiseringen på oplæringsvirksomheden rummer. Dels tager den udgangspunkt i de forskellige måder oplæringen kan organiseres på, måden hvorpå virksomhederne forvalter deres oplæringsansvar. Det er forfatternes tese, at oplæringsformen vil afspejle virksomhedernes vægtning af henholdsvis kvalificeringsog værdiøgningsaspektet (Sørensen et al ). Sørensen (et al.) konkluderer, at kun i de tilfælde, hvor produktionen er karakteriseret ved ringe arbejdsdeling, stor alsidighed og hvor produktionen omfatter alle fagets værktøjer og maskiner, vil den helt tilfældige og ikke planlagte oplæring kunne opfylde uddannelsens mål. Virk- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

4 somheder af denne karakter udgør imidlertid snarere undtagelsen end regelen. Samtidig hæmmes oplæringen af, at virksomhederne er underlagt et indtjeningskrav, som ikke lader sig tilsidesætte i oplæringen. Erhvervsuddannelserne befinder sig således, ifølge John Houman Sørensen (et al.) i et dilemma mellem kvantitet (rigeligt udbud af praktikpladser) og kvalitet (praktikpladser med gode læringspotentialer). Forfatterne peger på, at en stramning af uddannelsesreglerne tendentielt vil medføre en reduktion i antallet af virksomheder, der vil finde det rentabelt at have lærlinge. Erhvervsuddannelsernes historiske udvikling viser da også, at dette dilemma fra statens side snarere er blevet løst ved at lade undervisning på erhvervsskolerne kompensere for forringede oplæringsmuligheder end ved at gribe regulerende ind i forhold til virksomhedsoplæringen. Ligesom Sørensen (et al.) søger også Lilly Zeuner i sin bog fra 1988 at forstå erhvervsuddannelserne i relation til den position, de indtager i det politiske og økonomiske felt. Emnet for hendes afhandling er ikke primært erhvervsuddannelserne, men relationen mellem de forskellige ungdomsuddannelser og forskellige ungdomskulturer. Hun trækker i analysen på den marxistisk inspirerede kulturteori repræsenteret ved bl.a. Paul Willis (1978), Pierre Bourdieu (1995) og Claude Grignon (1977). En af Zeuners pointer er, at der er en afgørende forskel på de almengymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne med hensyn til såvel position som funktion. Dette kommer tydeligt til udtryk i den meget forskellige status, de almene fag tildeles i de to uddannelsessystemer. Med henvisning til Bourdieu (1995) og Grignon (1977) argumenterer Zeuner for, at uddannelser, der er rettet mod beskæftigelse i produktionen, i højere grad end andre uddannelser vil afspejle de kvalifikationskrav, der efterspørges på det pågældende delarbejdsmarked. Denne tendens modereres dog af, at der såvel fra Undervisningsministeriets som fra de højteknologiske virksomheders side er stigende efterspørgsel efter de såkaldt procesuafhængige eller almene kvalifikationer. Der er således tale om en udvikling, hvor procesuafhængige og almene kvalifikationer bliver sværere at afgrænse fra de erhvervsrettede kvalifikationer. Baggrunden er, at produktionsprocessen i stigende grad stiller krav om indsigt i den samlede produktionsproces, evne til at samarbejde, og evne til at tilrettelægge, planlægge samt overskue et forløb. Zeuner argumenter i forlængelse heraf for, at de unge, for at kunne fastholde deres position i produktionsprocessen, er nødsaget til at supplere de manuelle færdigheder med en matematisk og sproglig forståelse. En forklaring på, at de almene fag på trods af disse udviklingstendenser fastholdes i deres underordnede status i forhold til de mere erhvervsrettede fag, er ifølge Zeuner, at denne sammenhæng ikke er tydelig for eleverne og måske heller ikke formidles i undervisningen. Dette, mener hun, i højere grad er tilfældet i de gymnasiale uddannelser. Det er således hendes tese, at erhvervsuddannelserne adskiller sig fra de gymnasiale uddannelser ved at kravene til teoretisk indsigt er forskellig. Nok stilles der krav om teoretisk forståelse på erhvervsuddannelserne, men der stilles ikke som i gymnasiet krav om at kunne gennemføre beviser af teoretisk art. Dette får Zeuner til at konkludere, at de tekniske fag ikke på samme måde, som de naturvidenskabelige fag, er afhængig af undervisningen i de almene fag, og dette ser hun som en væsentlig forklaring på den generelle uvilje mod den almene undervisning, som er udbredt blandt eleverne på erhvervsuddannelserne. Som det fremgår, fokuserer Zeuner primært på de almene fags placering i relation til de øvrige fag og i relation til arbejdsmarkedets kvalifikationsefterspørgsel. Derimod disku- 14 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

5 terer hun ikke de eventuelle forskelle, der måtte være mellem de elever, som typisk vælger en erhvervsuddannelse og dem, der vælger det matematiske gymnasium. Forskelle som muligvis viser sig ved, at det er forskellige fag og emner, der optager eleverne, ligesom det er forskellige bevæggrunde, der må antages at ligge bag deres uddannelsesvalg. Zeuner anskuer erhvervsuddannelserne udfra, hvad man kunne kalde en organisatorisk synsvinkel i krydsfeltet mellem stat og marked. Hun konkluderer, at markedets krav spiller en langt mere afgørende rolle for erhvervsuddannelsernes konkrete udformning, end det er tilfældet for de almene uddannelsers vedkommende. Arbejdsmarkedets kvalifikationsefterspørgsel spiller desuden en vigtig rolle for den legitimitet skoleundervisningen, og herunder også den almene undervisning, har. Hendes tilgang minder således om den Sørensen (et al.) anlægger, og hun trækker da også på deres resultater i sin analyse. Men hvor Zeuners forklaringer primært opererer på det politiske niveau, er det primært markedskræfternes indvirken på uddannelsesforholdene, der er i fokus i Sørensens (et al.) undersøgelse. Erhvervsuddannelserne anskuet i et erhvervspædagogisk perspektiv I modsætning til f.eks. Sørensen (et al ) der er kritiske overfor virksomhedsoplæringen, som den konkret praktiseres på virksomhederne, har forskningsprojektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse, der er inspireret af Laves & Wengers (1991) teori om legitim perifer praksis, det modsatte udgangspunkt. Bidragsyderne til dette projekt (Nielsen & Kvale 1999; Nielsen & Kvale (red.) 2003; Wilbrandt 2002; Tanggaard 2004) underkender ikke, at der kan være problemer af den type Sørensen (et al.) peger på, men anskuer virksomhedsoplæringen eller mesterlæren, som de benævner den, som en særlig form for læreproces, hvor det afgørende er forandringen af relationerne mellem den lærende og det praksisfællesskab, som den lærende er en del af. Som Sørensen (et al.) ser de erhvervelsen af faglig identitet som en central del af læreprocessen. Forskellen er, at mens Sørensen (et al.) skelner mellem kvalificering og socialisering, er dette ikke tilfældet med forskningsprojektet om moderne dansk vekseluddannelse. Tværtimod betragtes faglighed, kundskaber og færdigheder som noget, der tilegnes via en voksende grad af identifikation med praksisfællesskabet. Viden betragtes ikke som noget tingsligt, som individet kan erhverve og bruge uafhængigt af konteksten, men derimod som en del af individets deltagelse i praksisfællesskaberne. Hvor det hos Sørensen (et al.) er faget, der er målet for læringen, er fokus i det nævnte forskningsprojekt i stedet på bevægelsen fra en legitim perifer status til fuldgyldigt status i det pågældende praksisfællesskab. Praksisfællesskabet bliver således både målestok og endemål for læring. Mange af de konkrete studier påpeger, som en naturlig konsekvens heraf, at der er meget af det, der læres på skolen, som ikke kan anvendes på (oplærings-) virksomheden (Østerlund 1999; Nielsen & Kvale 1999b; Wilbrandt 2002 ). Der ligger i denne konstatering en implicit kritik af såvel skolens lærings- som vidensforståelse, som kan genfindes hos Lave og Wenger (1991). I det omfang disse to forfattere anlægger en kritisk vinkel på læring i arbejdslivet, henvises der til situationer, hvor eleverne forhindres i at få adgang til den viden og de erfaringer, der ligger indlejret i praksisfællesskabet det vil sige, når den perifere status ikke er legitim, og dermed ikke giver adgang til en bevægelse mod fuldgyldigt medlemskab. Hermed åbnes der for at virksomheden og lærlingen, som også Sørensen (et al.) påpeger, kan Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

6 have modsatrettede interesser, hvad angår indhold i og organisering af læreforholdet. Bortset fra hos Tanggaard (2004), som inddrager Foucault til belysning af dette forhold, er der imidlertid i studierne en tendens til at fokusere på interessesammenfaldet snarere end på modsætninger. Selvom de forskellige bidrag til forskningsprojektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse står i gæld til Lave og Wenger, repræsenterer de på flere punkter en videreudvikling af denne position. Mens Lave og Wengers analyser baserer sig på det antropologiske feltarbejde baserer Læring i moderne dansk vekseluddannelse sig i overvejende grad på elevinterview (Nielsen & Kvale 1999b; Wilbrandt 2002; Hansen 2002). Forskningsprojektet er desuden inspireret af Ole Dreiers (1999) tilgang, der modsat Lave og Wenger ikke beskæftiger sig med afgrænsede praksisfællesskaber, men derimod med personernes bevægelse på tværs af praksisfællesskaber. Denne tilgang bibeholder det situerede perspektiv, men i stedet for at betragte læring som en relation mellem den lærende og praksisfællesskab, betragter Dreier læring som en relation mellem den lærende og vedkommendes deltager- eller læringsbane. Hermed tilkendes subjektet en mere central rolle end i Lave & Wengers tilgang. I begge tilfælde er konsekvensen imidlertid, at den overordnede uddannelsespolitiske målsætning, som har været bestemmende for uddannelserne konkret udformning, så at sige forsvinder ud af forskningsfeltet. Hermed bliver det svært at diskutere berettigelsen af et uddannelsesindhold, som ikke direkte relaterer sig til et bestemt praksisfællesskab eller en bestemt deltagerbane. Det bliver desuden vanskeligt at opfatte begrebet faglært som værende begrundet i andet end et forsøg på kunstigt at opretholde et fagmonopol, der udelukker de ufaglærte fra at få fuld adgang til det pågældende praksisfællesskab. Omvendt kan man indvende mod Sørensens (et al.) projekt, at de anskuer erhvervsuddannelserne udfra en forhåndsforståelse af, hvad der måtte være i arbejderklassens interesse. Et udgangspunkt, som dengang var helt legitimt, men som i dag kan forekomme noget forældet. Fordelen ved at anskue erhvervsuddannelserne udfra et fast ståsted er imidlertid, at det bliver muligt at hæve sig over de umiddelbare aktørers oplevelse af uddannelsens indhold og effekt. Eftersom mesterlæreteoretikernes 3 primære interesse er praksislæring og ikke uddannelsespolitik eller uddannelsesøkonomi, falder det naturligt, at den skolebaserede del af erhvervsuddannelsen indtager en perifer rolle i deres forskning. I det omfang den skolebaserede undervisning optræder i deres analyser, anskues den primært fra praksislæringens perspektiv. Skolen underordnes således virksomhedsoplæringen og arbejdslivet, idet formålet er en rehabilitering af mesterlæren og en problematisering af den skolastiske læringstradition. Men netop fordi skolen udelukkende anskues udfra virksomhedsoplæringens perspektiv, bidrager mesterlæreteoretikerne ikke i særlig høj grad til forståelsen af erhvervsuddannelserne modsætningsfyldte position som henholdsvis erhvervsrettede uddannelser og ungdomsuddannelser. De fleste af studierne under projektet Læring i en moderne dansk vekseluddannelse handler om, hvorledes lærlinge tilegner sig de normer og værdier, som er gældende på den pågældende oplæringsvirksomhed. Undersøgelserne viser, at dette primært sker ved at observere, imitere og udføre arbejdsopgaver af stigende kompleksitetsgrad. Det teoretiske udgangspunkt er, at mesterlæren skal forstås som en decentreret læringsproces, hvor det er praksisfællesskabet eller handlekonteksten, der repræsenterer det, eleverne skal lære også kaldet læringslandskabet. Der er således ikke som i den traditionelle forståelse af mesterlæren 16 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

7 tale om, at det er mesteren, der formidler viden og kunnen videre til lærlingen. Denne forståelse af læring harmonerer på visse punkter med det pædagogiske og didaktiske grundlag, som Undervisningsministeriet har fremlagt i forbindelse med implementeringen af reform 2000 (Christensen et al. 2000) og som går igen i mange af de analyser, som er finansieret af Undervisningsministeriets Forsknings- og Udviklingsmidler (Andersen & Astrup Christensen, 2002). Også her tales der om læringslandskaber, ligesom der lægges op til et opgør med den traditionelle pædagogiske model, hvor eksperten eller den erfarne har ansvaret for at formidle viden og kunnen til novicen. Der argumenteres i stedet for, at undervisningen i højere grad skal lade sig inspirere af den måde virksomhedsoplæringen foregår på. Konklusionen, som drages heraf, er, at fokus skal lægges på læring frem for på undervisning samt, at uddannelserne skal tilrettelægges således, at eleverne lærer at tage Ansvar for egen læring (Bjørgen 1991). Til gengæld har Undervisningsministeriet af gode grunde et anderledes positivt syn på undervisningen på tekniske skole end de ovennævnte forskere. Dette hænger bl.a. sammen med, at udgangspunktet er et andet. Således anskues formålet med undervisningen ikke alene i relation til de udfordringer, eleverne vil møde på oplæringsvirksomheden og senere i arbejdslivet, men også i forhold til en bredere uddannelsespolitisk målsætning om livslang læring. Da vekseluddannelsesprincippet oprindeligt blev indført med reformen fra 1956 var den begrundet i virksomhedernes stigende specialisering, øgede arbejdstempo samt i indførelsen af kostbart maskineri, der alt sammen vanskeliggjorde en bred og alsidig uddannelse. Dengang havde undervisningen primært en kompensatorisk funktion i forhold til de forringede oplæringsmuligheder på virksomhederne. Fra og med efg-reformen får erhvervsuddannelserne i stigende grad et sigte, der rækker ud over den snævre kvalificering til et bestemt arbejdsområde. Det betyder, at erhvervsuddannelserne i realiteten kommer til at består af tre dele, nemlig henholdsvis en fagrettet skolebaseret undervisning, en alment orienteret undervisning og en virksomhedsbaseret oplæring. De efterfølgende reformer af erhvervsuddannelsessystemet har som følge heraf alle i større eller mindre grad peget på nødvendigheden af at skabe en bedre sammenhæng mellem uddannelsernes skole- og virksomhedsdel. Det er derfor naturligt, at flere undersøgelser har netop denne sammenhæng som omdrejningspunkt for deres analyse. Det gælder ikke mindst mange af de analyser, der har været finansieret af Undervisningsministeriets Forsknings- og Udviklingsmidler (FoU-midler). Således viser det FoU-finansierede projekt, som Håndværksrådet har gennemført af udvalgte erhvervsuddannelser (Sjøberg et al. 1999), at eleverne ofte oplever skolekulturens normer som vanskeligt forenelige med kulturen på oplæringsvirksomheden. Skolekulturen opleves som værende præget af for få udfordringer og krav. Eleverne har tilsyneladende større respekt for de krav om disciplin og ansvarlighed, der stilles til dem på virksomheden. På baggrund af denne konstatering lægger Håndværksrådet op til, at pædagogikken på erhvervsskolerne i højere grad tilpasses de krav og den kultur, som eleverne vil møde i virksomhedspraktikken. Udover at pege på, at mange af virksomhederne har forventninger om, at eleverne er selvstændige og ansvarlige nok til selv at kunne tage initiativer og selv gå i gang med de opgaver, der skal løses, kommer analysen dog ikke nærmere ind på, hvad dette mere konkret vil betyde for tilrettelæggelsen af undervisningen på skolen. Uklarheden bliver ikke mindre af, at Håndværksrådets samtidig gør opmærksom Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

8 på, at der ofte er stor forskel på den læring, der foregår i løbet af skoleperioderne, og det eleverne lærer på virksomheden. En forskel som blandt andet består i at eleverne på virksomheden er underlagt et produktivitetskrav, mens der på skolen tages udgangspunkt i de for faget gældende normer. At der er forskelle på de normer, der gør sig gældende i henholdsvis skolen og på praktikvirksomheden, viser også Zeuners, Christrups et al. s og Sørensens et al. s undersøgelser. Samtidig fremgår det af disse analyser, at forskellene ikke nødvendigvis er en ulempe. Således påpeges det i undersøgelserne, at mødet med virksomhedens normer og værdier ofte har en disciplinerende virkning på eleverne, som lærerne nyder godt af, når eleverne vender tilbage på skolen igen. Relationen mellem skole og virksomhed syntes således mere kompleks, end Håndværksrådets analyse umiddelbart lægger op til. Hvor forskerne omkring projektet Læring i en moderne dansk vekseluddannelse som tidligere nævnt er fortalere for et situeret vidensbegreb, argumenterer Vibe Aarkrog for en mere traditionel opfattelse af viden og læring som noget, der lader sig overføre fra én sammenhæng til en anden. Der er således tale om et forsvar for skolen som institution og dermed for det vekseluddannelsesprincip, som erhvervsuddannelserne er opbygget omkring. Med afsæt i en teoretisk diskussion af henholdsvis begrebet transfer og forholdet mellem viden og handlen tematiseres skolens funktion i relation til virksomhedsoplæringen. Modsat Håndværksrådets opfattelse er afhandlingens konklusion, at skolen ikke skal efterstræbe at ligne virksomhederne, men tværtimod repræsentere en anden tilgang til faget, end den eleverne møder på virksomheden. Forfatteren begrunder det med, at såvel skolens undervisning som virksomhedens oplæring har hver deres styrker og begrænsninger. Oplæringens begrænsning består i, at det eleven måles på her, er evnen til at leve op til de krav, som stilles på den pågældende oplæringsvirksomhed. Skolens begrænsning består i, at den ikke kan lære eleven alt det, der medgår af tavs, personlig og kontekstbunden viden for at kunne blive en faglig kompetent medarbejder. Virksomhedsoplæringens styrke er dens motiverende effekt på elevernes læring, mens skolens styrke består i den mulighed, den åbner for, at eleverne kan lære teori og principper, der har en anvendelighed, der rækker ud over den konkrete opgave. Desuden kan skolen styrke elevernes evne til at give sig i kast med opgaver og problemtyper, som de ikke på forhånd kender løsningen på. Endelig har skolen ifølge Aarkrog en vigtig funktion i forhold til at lære eleverne at bevæge sig mellem viden og kunnen. Den didaktiske udfordring i erhvervsuddannelserne består således i at lære eleverne at bevæge sig fra den abstrakte teori til den konkrete praksis. Forfatteren behandler dog ikke de pædagogiske og didaktiske implikationer af dette synspunkt nærmere. På linie med andre undersøgelser peger også Aarkrog på, at elevernes syn på, hvad der er relevant viden ændres i løbet af uddannelsen. I takt med at eleverne opnår en stigende sikkerhed i forhold til løsningen af konkrete opgaver, bliver de interesseret i bredere forståelser af faget. Aarkrog foreslår derfor, at undervisningen indrettes i overensstemmelse hermed, således at den i starten primært sigter på at forberede eleverne på praktiksituationen for herefter at anlægge et bredere og mere generelt perspektiv på faget. Der lægges således op til et opgør med den uddannelsespolitiske tænkning, som har præget erhvervsuddannelserne siden efg-reformen, og som har afstedkommet en opbygning af uddannelserne efter princippet om stadig specialisering bl.a. med det formål at udskyde elevernes endelige valg af uddannelsesretning længst muligt. Til forskel herfor argumenterer Aar- 18 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

9 krog for, at erhvervsuddannelsen i stedet opbygges, således, at de tager udgangspunkt i de elementer, som virker motiverende for elevernes læring, og derfor i stedet bevæger sig fra det specifikke mod det generelle. Erhvervsuddannelserne i et elevperspektiv Netop motivationsaspektet spiller en væsentlig rolle for de analyser, som fokuserer på samspillet mellem elevernes forventninger og uddannelsessystemets målsætning. Disse analyser kan groft sagt opdeles i to kategorier. Den ene kategori omhandler, hvordan eleverne oplever erhvervsuddannelserne, den anden omhandler de identitetsmæssige ændringer, som uddannelserne giver anledning til. Den første større undersøgelse af elevernes oplevelse af erhvervsuddannelserne blev udgivet i 1980 som led i afrapporteringen af et udviklingsprojekt gennemført af forskere fra RUC i forbindelse med implementeringen af efg-reformen. Det drejer sig om Christrups (et al. 1980) undersøgelse, der blev igangsat i Forfatternes hovedkonklusion er, at der eksisterer et misforhold mellem de intentioner, der lå bag efg-reformen, og de forventninger, eleverne har til uddannelserne. Det gælder især efgreformens intention om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for en større målgruppe. Denne målsætning resulterede i, at uddannelsernes almene indhold blev udvidet for således at nedbryde skellene mellem erhvervsuddannelserne og det almene gymnasium. Undersøgelsen viser, at disse intentioner harmonerede meget dårligt med elevernes forventninger til uddannelsen. Ifølge Christrup (et al.) har mange af erhvervsuddannelseseleverne en instrumentel tilgang til uddannelse. De har typisk valgt den pågældende erhvervsuddannelse, fordi de ønskede at beskæftige sig med noget, der var konkret og målrettet mod et bestemt erhverv. De er derfor ikke indstillede på, at to tredjedele af undervisningen foregår som traditionel skoleundervisning og har et indhold, som de opfatter som en videreførelse af den uddannelseskultur, som mange af dem har dårlige erfaringer med fra folkeskolen. Elevernes instrumentelle holdning til uddannelse betyder, at de i stedet orienterer sig mod en faglig kvalificering, målrettet kravene på arbejdsmarked. Undersøgelsens konklusioner ligger på linie med dem, mange nyere undersøgelser når frem til. Det er for så vidt bemærkelsesværdigt, eftersom såvel rekrutteringen til uddannelserne som uddannelsernes struktur og indhold er blevet ændret som følge af de to reformer, som erhvervsuddannelserne har været igennem i løbet af de 20 år, der er gået siden Christrups (et al.) undersøgelse. Som eksempel på en sådan nyere undersøgelse kan nævnes Elevernes oplevelse af reform 2000, som blev udarbejdet af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (Pedersen 2000) i forbindelse med implementeringen af reform Undersøgelsen konstaterer en manglende overensstemmelse mellem elevernes forventninger og de uddannelsespolitiske målsætninger, der ligger bag reformen. På linie med Christrup (et al.), argumenteres der for, at en stor del af de elever, der har valgt at begynde på en teknisk erhvervsuddannelse, i højere grad har valgt et erhverv end en uddannelse. Derfor er det relativt få af eleverne, der benytter sig af mulighederne for omvalg på grundforløbet. Nogle af eleverne har ganske vist været i tvivl, inden de begyndte på teknisk skole. Men på det tidspunkt, hvor de påbegynder uddannelsen, er det endelige valg som hovedregel taget. Som følge heraf opleves den seneste reforms forsøg på at samle uddannelserne i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

10 brede indgange som en abstrakt konstruktion, som ikke vækker genklang hos eleverne. Eleverne er tværtimod interesserede i så hurtigt som muligt at stifte bekendtskab med det konkrete fag, de har valgt. Hvor det meste af den gennemgåede litteratur fokuserer på de særlige karakteristika ved elever, der vælger en erhvervsuddannelse, betoner forskerne ved Center for Ungdomsforskning (Cefu) fællestrækkene mellem de såkaldt nye unge set i kontrast til ungdomsgenerationen for år siden. Altså de unge, som skildres i bl.a. Christrups, Sørensens og Zeuners undersøgelser. Med afsæt i blandt andet Ziehes teori (1983) om den kulturelle frisættelse, argumenteres der i Cefus undersøgelser (Sørensen 2001; Illeris et al. 2002) for, at unge i dag som noget nyt vælger uddannelse efter interesse og ikke udfra et ønske om at kunne forsørge sig selv og en eventuel familie. Uddannelsen betragtes ikke blot som et middel, men et mål i sig selv, og de unge forventer som følge heraf, at læreprocessen er lystbetonet ligesom en hobby. Analyserne fra Cefu adskiller sig således markant fra de tidligere nævnte undersøgelser, der søger at indkredse det særlige karakteristiske ved de elever, som vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse. Ifølge forskerne ved Cefu er det ikke så meget forskelle i orienteringer og værdimæssige normer, der adskiller de unge fra hinanden, men snarere forskellige muligheder for at realisere ønsket om en spændende uddannelse og et udfordrende arbejde. I forlængelse heraf argumenteres der for, at unge, der har mulighed herfor, vil vælge de gymnasiale uddannelser, da disse regnes for dem, der giver de bedste fremtidsmuligheder (Illeris et al. 2001, 96) Konsekvensen er, at det bliver stadig sværere for erhvervsuddannelserne at tiltrække og fastholde den gruppe af unge, som uddannelserne traditionelt har haft som primær målgruppe. Samtidig står erhvervsuddannelserne ifølge forfatterne overfor det problem, at de unge ikke i samme grad som tidligere er indstillet på at acceptere den hierarkiske struktur og de autoritære ledelsesformer, som eksisterer på mange oplæringsvirksomheder. Som bevis herfor anfører de, at op mod hver fjerde 4 uddannelsesaftale afbrydes i praktikperioden. Den anden kategori af undersøgelser anskuer som nævnt erhvervsuddannelserne udfra den betydning, de har for elevernes identitetsdannelse. Modsat Christrup (et al. 1980) og Pedersen (2000), der vælger elevernes perspektiv som udgangspunkt for deres analyse, vælger Sørensen (et al.) at bevæge sig et skridt videre end elevernes umiddelbare oplevelser af uddannelserne, idet de tager udgangspunkt i såvel en kvalifikations- som en socialisationssynsvinkel. Forfatterne konkluderer, at undervisningen på teknisk skole ikke spiller nogen videre rolle for udviklingen af fagidentiteten. Virksomhedernes økonomiske incitamenter til at udnytte eleverne som billig arbejdskraft kombineret med en stigende specialisering og indholdstømning af arbejdet har som konsekvens, at erhvervsuddannelserne for mange af elevernes vedkommende primært får karakter af socialisering til lønarbejde. Skoleopholdene har i disse tilfælde en kompensatorisk funktion i forhold til virksomhedsoplæringen, og kan være elevernes eneste mulighed for at få et grundigt kendskab til faget. Misforholdet mellem de krav, der stilles på skolen, og dem der stilles i oplæringsforløbet, har imidlertid også den negative effekt, at en del elever mister interessen for den teknisk faglige del af skoleundervisningen. De kan ikke se relevansen af det, de lærer på skolen, når de ikke bliver tilsvarende udfordret på virksomheden. Sørensen (et al.) ligger således på linie med Christrup (et al. 1980) hvad angår beskrivelsen af elevernes instrumentelle tilgang til uddannelsen, dog med den forskel, 20 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

11 at det ikke er skoleundervisningen men virksomhedsoplæringen, og dermed arbejdsområdet som sådan, der i følge Sørensen et al. er det største problem. Når undervisningen på skolen fremstår mere positivt i denne undersøgelse end i Christrups (et al. 1980), skyldes det blandt andet, at oplæringsvilkårene fremstilles i et mere problematisk lys, end det er tilfældet i de fleste andre undersøgelser. Ifølge Sørensen (et al ) er det de færreste af eleverne, der i løbet af uddannelsesforløbet opbygger et samfundssyn, der er funderet i et sammenhængende orienteringsmønster. Eleverne udvikler for hovedpartens vedkommende en lønarbejderbevidsthed præget af et instrumentelt forhold til arbejdet. Chancerne for udviklingen af en egentlig fagidentitet, der ifølge forfatterne må være det egentlige mål med erhvervsuddannelserne, er størst for børn af faglærte arbejdere, placeret på arbejdspladser med stort læringspotentiale, hvor der lægges vægt på kollektive normer. For denne gruppe af lærlinge kan undervisningen på teknisk skole (især efg) igangsætte og underbygge udviklingen af en fagidentitet, som giver selvtillid og tro på, at man kan magte arbejdet og finde sig tilrette blandt de voksne arbejdere. Ensidige og ikke-kvalifikationskrævende, disciplinære og autoritære former for virksomhedssocialisering udvikler derimod unge med lav fagidentitet, diffust fremtidsperspektiv, lav handlekompetence og lav selvværdsfølelse uanset social baggrund. Den overordnede konklusion er, at det er virksomhederne og ikke skoleundervisningen, der spiller den centrale rolle for lønarbejdersocialiseringen. Derimod spiller virksomhederne en marginal rolle i udviklingen af kvalifikationerne. Forfatterne konkluderer derfor, at socialisationsfunktionen må være det afgørende argument for at bibeholde vekseluddannelsesprincippet i dens nuværende udformning, eftersom virksomhedernes betydning for den rene færdighedsmæssige kvalificering er minimal. Dette perspektiv på virksomhedsoplæringen adskiller sig som nævnt markant fra den synsvinkel, der anlægges i projektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse. Her er synet på virksomhedsoplæringen anderledes positivt, hvilket begrundes med de muligheder for udviklingen af en fagidentitet, som bevægelsen fra perifert til fuldgyldigt medlem af praksisfællesskabet giver anledning til. Modsat hos Sørensen (et al.) indtager tilegnelsen af viden og kunnen ikke en privilegeret position i læreprocessen. Mindst lige så afgørende er lærlingenes adgang til at identificere sig med den position, som vedkommende orienterer sig mod. Det gælder hvad enten det drejer sig om en status som faglært, selvstændig erhvervsdrivende eller som studerende på en videregående uddannelse (Tanggaard 2004). Som følge heraf tillægges arbejdsopgavernes karakter og læringspotentialet på virksomheden ikke samme afgørende rolle for identitetsudviklingen som hos Sørensen (et al.), hvilket blandt andet kommer til udtryk i et generelt mere positivt syn på forekomsten af rutineprægede arbejdsopgaver i læreforholdet (Tanggaard 2004; Museas 2003). Konklusion I det foregående er forskningen i de danske erhvervsuddannelser blevet diskuteret udfra følgende tre perspektiver: Et uddannelsespolitisk perspektiv, et læringsperspektiv og et elevperspektiv. Som det fremgår, er det sjældent, at forskningen om erhvervsuddannelserne inddrager samtlige nævnte perspektiver endsige sammenhængen mellem dem. Hvor det i 1980 ernes erhvervspædagogiske forskning var almindeligt at studere erhvervsuddannelserne i et makroperspektiv, er det i dag mikroperspektivet, der dominerer. Placeringen af erhvervsud- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

12 dannelserne i relation til de øvrige ungdomsuddannelsessystem og i forhold til den dominerende uddannelsespolitiske diskurs er fortrængt af studier, der fokuserer på de lærerprocesser, som erhvervsuddannelserne åbner mulighed for samt analyser af elevernes forventninger til og vurderinger af den erhvervsuddannelse, de har valgt. Forklaringen på dette perspektivskift skal sandsynligvis findes i en øget forskningsmæssig interesse for læring og en tilsvarende mindsket interesse for institutionaliserede uddannelsesforløb og undervisning. Det er en fortærsket sandhed, at det, der undervises i, ofte er noget andet end det, der læres. Spørgsmålet er imidlertid, om erhvervsuddannelserne lader sig studere meningsfyldt, hvis ikke også de målsætninger, der ligger bag uddannelsernes struktur og konkrete tilrettelæggelse, inddrages som en del af forståelsesrammen? Projektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse har bidraget til forståelsen af de læreprocesser, der finder sted i praktikoplæringen. Blandt andet peges der på den særlige mulighed for udvikling af fagidentitet, som læreforholdet rummer. Til gengæld mangler vi en tilsvarende viden om hvorfor skolen ifølge den eksisterende forskning ikke på samme måde virker tiltrækkende på eleverne, og om dette er et generelt fænomen eller snarere et særligt karakteristika ved erhvervsuddannelserne. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, skal svaret så søges i disse uddannelsers indhold, målsætning og særlige pædagogiske tilrettelæggelse, eller i særlige karakteristika ved de unge, der tilvælger en erhvervsuddannelse og (i første omgang) fravælger en videregående uddannelse? Som det er fremgået, er det med enkelte undtagelser et gennemgående træk ved den eksisterende forskning, at erhvervsuddannelseseleverne karakteriseres ved deres instrumentelle forhold til uddannelse. Eleverne hævdes at have et udpræget nytteorienteret forhold til det, de skal lære. Der er næppe tvivl om, at uddannelsernes tætte relation til praksis rummer såvel fordele som ulemper. Ulemperne består i, at elevernes perspektiv på læring indsnævres i en instrumentel retning. Fordelene består i, at netop den åbenlyse nytteværdi af det, eleverne skal lære, kan medvirke til at elever, der ikke tidligere har været motiveret for uddannelse, ændrer holdning også til de mere teoritunge fag, som det er dokumenteret i flere undersøgelser. Et af de spørgsmål, der naturligt rejser sig i denne forbindelse, er, om erhvervsuddannelserne bør sætte sig som mål at bearbejde elevernes instrumentelle indstilling til uddannelse og hvilke pædagogiske midler, der i givet fald skal tages i anvendelse. Eller om erhvervsuddannelserne i stedet i højere grad skal indrettes i overensstemmelse med elevernes forventninger, ønsker og arbejdsmarkedets behov, og hvad vil i så fald vil være de samfundsmæssige konsekvenser heraf? Spørgsmålet har aktualitet ikke mindst i relation til den seneste reform på erhvervsuddannelsesområdet, som søger at balancere mellem disse to yderpunkter. Diskussionen af hvilken rolle de almene fag/grundfagene kan og bør spille indenfor erhvervsuddannelserne er central, både når det gælder forståelsen af erhvervsuddannelsernes funktion, og når det gælder forståelsen af, hvad der karakteriser de elever, der vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Men en kvalificeret diskussion heraf forudsætter forskning, der omhandler såvel mikro- som makroniveau. Der er således nok at tage fat på inden for det erhvervspædagogiske forskningsområde, og man må derfor håbe, at det aktuelle opsving i den erhvervspædagogiske forskning formår at bide sig fast og ikke blot ender som endnu en midlertidig krusning på et generelt underprioriteret forskningsfelt. 22 Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

13 NOTER 1. De faglige udvalgs rolle på erhvervsuddannelserne blev stadfæstet med erhvervsuddannelsesloven fra 1937 og betyder, at repræsentanter for arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på erhvervsuddannelsernes konkrete udformning. 2. Tidligere RUC nu Learning Lab Denmark. 3. Denne betegnelse bruges i denne sammenhæng om danske forskere, der har tilknytning til miljøet omkring Steinar Kvale og Klaus Nielsen; Århus Universitet og som arbejder med læring i arbejdslivet udfra et situeret perspektiv. 4. Set i et historisk perspektiv er dette tal dog på ingen måde opsigtsvækkende. Ifølge Christensen (1985, 168) var der gennem hele perioden over 30%, der afbrød deres læreforhold. REFERENCER Andersen, Ole Dibbern & Albert Astrup Christensen (2002): Eleven som didaktiker på vej mod en ny didaktik i erhvervsuddannelserne, København, Undervisningsministeriet. Bjørgen, Ivar, A.(1991): Ansvar for egen læring Den professionelle elev og student, Trondheim, Tapir. Bourdieu, Pierre (1995): Distinktionen, En sociologisk kritik af dømmekraften, Oslo, Pax Forlag. Christensen, Finn, Hanne Shapiro & Folmer Kjær (2000): Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000, København, Undervisningsministeriet. Christrup, Henriette, Knud Illeris, Per Fibæk Laursen, Jørgen Rafn & Birgitte Simonsen (1980): Efg undervisning, København, Unge Pædagoger. Dreir, Ole (1999): Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster i Klaus Nielsen & Steiner Kvale. (red.):, Mesterlære Læring som social praksis, København, Hans Reitzels Forlag. Einfeldt, Hans & Barner Rasmussen (1941): Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie, København, Teknisk Skoleforening. Gorz, André (1981): Farvel til proletariatet hinsides socialismen, København, Politisk revy, cop. Grignong, Claude(1977): L Ordre des choses, uddrag i Boel Berner, Staf Callewaerts, Henning Silberbrandt, Uddannelse og bevidsthed, København, København Munksgaard. Hansen, Erik Jørgen (1995): En generation blev voksen, København, Socialforskningsinstituttet. Hansen Hornby, Harald (1966): Bidrag til Dansk Håndværkerundervisnings historie, København, Teknisk skoleforening. Horstholdt Rasmussen, Preben (1990): Erhvervsuddannelsernes betydning for differentieringen i kvalifikations- og interesseudvikling blandt faglærte i Palle Rasmussen, (red.): Kvalificering til hvad? For Hvem? Aalborg, Ålborg Universitetsforlag. Illeris, Knud, Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen & Lars Ulriksen (2002): Ungdom, identitet og uddannelse, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Kompetencerådet (2000): Danmarks Nationale kompetenceregnskab, København, Mandag Morgen Strategisk Forum. Lauridsen, Annette, Ole Jacoby & Niels Thyssen (1999): Frafald flytter hvorfor falder de fra i praktiktiden i Århus? København, Undervisningsministeriet. Lave, Jean & Etienne Wenger (1991): Situated Learning Legitimate peripheral participation, Cambridge, Cambridge University Press. Lyotard, Jean-Francois (1996): Viden og det postmoderne samfund, Århus, Slagmark. Mathiesen, Anders (1978): Produktion, kvalifikation og arbejdsmarkedspolitik, København, Munksgaard. Museas, Peter (2003): Forefaldende arbejde uddannelse eller udnyttelse, i Klaus Nielsen & Steiner Kvale ( red.): Praktikkens Læringslandskab At lære gennem arbejde, København, Akademisk Forlag. Nielsen, Klaus & Steiner Kvale (red.) (1999): Me- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

14 sterlære Læring som social praksis, København, Hans Reitzels Forlag. Nielsen, Klaus & Steiner Kvale (red.) ( 2003): Praktikkens Læringslandskab At lære gennem arbejde, København, Akademisk Forlag. Nielsen, Maj Cecilie & Niels Christian Nielsen (1997): Verdens bedste uddannelsessystem, København, Fremad. Nyrop, Cammilus (1893): Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie, Kjøbenhavn, Nielsen og Lydiche. Pedersen, Flemming (2000): Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreform 2000 forsøg med grundforløb efterår 1999, Ringsted, Undervisningsministeriet. Platz, Merete; Inge Mækedahl & Erik Jørgen Hansen (1975): Ansøgere til de erhvervsfaglige grunduddannelser, Socialforskningsinstituttet, København. Sjøberg, Anne Holm, Kristoffer Ewald, Torben Fjelstrup, Maj Morgenstjerne & Britt Schick (1999): På godt og ondt Et portræt af elever og deres forhold til mester og erhvervsskoler, København, Undervisningsministeriet. Sørensen, John Houman, Preben H. Rasmussen, Ole Zink Nielsen & Morten Lassen ( ): Lærlingeuddannelse og udbytning Om lærlingeuddannelsernes økonomiske, politiske og ideologiske funktioner, 1-4, Aalborg, Institut for Uddannelse og Socialisering, Aalborg Universitetscenter. Sørensen, John Houman, Birthe Hedegaard, Egon Petersen & Anders Hammning (1993): Den der har skoen på... Om årsager til frafald blandt erhvervsskoleelever, København, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Sørensen, Niels Ulrik (2001): Den store balanceakt, Roskilde, Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. Tanggaard, Lene (2004): Læring og identitet i krydsfeltet mellem skole og praktik med udgangspunkt i moderne dansk vekseluddannelse, Aalborg, Upubliceret ph.d.-afhandling. Telhaug, Alfred Oftedal (1990): Den nye utdanningspolitiske retorikken, Oslo, Universitetsforlaget. Vind, Anders (1998): Status på hg 1998, Evaluering af den merkantile reform, Ringsted, Undervisningsministeriet. Wilbrandt, Jens (2002): Lærlinges oplæring, faglighed og identitet, København, Undervisningsministeriets forlag. Willis, Paul (1978): Learning to Labour how working class kids get working class jobs, Weastmead, Saxon house. Zeuner, Lilli (1988): Kulturelle processer i ungdomsuddannelserne, København, Nyt fra samfundsvidenskaberne. Ziehe, Thomas & Herbert Stubenrauch (1983): Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, Viborg, Politisk revy. Ørum, Bente (1976): Uddannelsernes restgruppe om dem, der ikke får en uddannelse efter Folkeskolen, København, Teknisk Forlag. Østerlund, Carsten, S. (1999): Salgslærlinge på Tværs, i Klaus Nielsen & Steiner Kvale. (red.): Mesterlære Læring som social praksis, København, Hans Reitzels Forlag. Aarkrog, Vibe (2003): Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne, København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Aarkrog, Vibe (1997): Samspillet mellem teori og praktik de merkantile erhvervsuddannelser, København, Erhvervsskoleafdelingen, Undervisningsministeriets forlag. Ida Juul, ph.d.-studerende ved Institut for Pædagogisk Sociologi, DPU Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Forord. Erhvervsuddannelsernes usynlighed

Forord. Erhvervsuddannelsernes usynlighed Forord I medierne er der en livlig og vedvarende debat om vi nu har den folkeskole, vi har fortjent. Også gymnasierne og de videregående uddannelser tiltrækker sig med jævne mellemrum den bredere offentligheds

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bedre oplæring i virksomheden. Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel

Bedre oplæring i virksomheden. Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel Bedre oplæring i virksomheden Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel Forord Dette hæfte retter sig mod praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Formålet er at inspirere, men også at

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Christian Helms Jørgensen & Ida Juul

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Christian Helms Jørgensen & Ida Juul Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Christian Helms Jørgensen & Ida Juul 95% -målsætningen stiller EUD overfor to udfordringer: Hvordan kan erhvervsuddannelserne udformes, såde

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne

Læs mere

Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv.

Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv. Ny Viden om Erhvervsuddannelser 2017 NVE konferencen 2. 3. marts 2017 i DGI byen. Overgange ind i og igennem erhvervsuddannelserne Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet

Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Skab fremtid Konference om uddannelsesindsatsen 3.-4. september 2008, Nuuk Jørgen Rafn Roskilde Universitetscenter rafn@ruc.dk Oplæggets indhold Livslang

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence

Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Forsker-praktikernetværksmøde Onsdag d. 9. oktober 2013 EUD før og nu erhvervsuddannelsesreform i historisk lys Christian Helms Jørgensen, RUC Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Problemet: det

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Idet erhvervsuddannelserne er opbygget

Idet erhvervsuddannelserne er opbygget Læringsmuligheder i skole og praktik Ida Juul De senere år er der i kølvandet på det paradigmeskift, der går under betegnelsen fra undervisning til læring blevet sat spørgsmålstegn ved værdien af den skolebaserede

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne? Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed. Jonatan Kolding Karnøe

Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed. Jonatan Kolding Karnøe Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed Jonatan Kolding Karnøe 1 2 Jonatan Kolding Karnøe Psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet (+ AAU, UMass). Adjunkt ved University College

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald

Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald Forsker-praktiker møde Nationalt Center for Erhvervspædagogik 29. September 2011 Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald Indsatser mod frafald i tilbageblik: - når problemets løsning

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG Praktikkens læringslandskab 1 2 Praktikkens læringslandskab At lære gennem arbejde Redigeret

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere