Aftale Aftaleområdets navn

Transkript

1 Aftale 2011 Aftaleområdets navn Jammerbugt kommune Forvaltningsdirektør Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Sammenlægningsudvalget besluttede i december 2006, at økonomistyringen i Jammerbugt Kommune som udgangspunkt skulle baseres på mål- og rammestyring, men også at denne styringsform gradvis skulle udvikle sig til aftalestyring. Jammerbugt Kommune igangsatte i 2007/2008 et pilotprojekt om dialogbaseret aftalestyring. Formålet med projektet var at udvikle et koncept for aftalestyring samt høste en række erfaringer i forhold til, hvordan aftalestyring kunne blive et værdifuldt arbejdsredskab for kommunens afdelinger og institutioner. Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet at indføre aftalestyring i hovedparten af kommunens institutioner og afdelinger. Det skulle sættes i værk med en gradvis udrulning i 2009, henholdsvis Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Aftalen for Jetsmark børnehave indgås mellem Børnechef Harriet Meisner, Børne- og familiedirektør Jes Lunde og børnehaveleder Ellen Vestergaard. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Jetsmark Børnehave Skolegade 6, Kaas 9490 Pandrup Telefon: jeb@jammerbugt.dk Hjemmeside: Leder: Ellen Vestergaard Souschef: Mona Sloth-Odgaard 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring og udvikling for børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre. Forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske principper

4 Aftaleområdets målgruppe: Børnehaven modtager børn i alderen 3 år og til skolealderen. Aftaleområdets interne organisation: 1. januar 2011 er der indskrevet 60 børn i børnehaven. Personalet i Jetsmark børnehave består af: 1 leder 37 t, 1 souschef 37 t, 3 pædagoger 108 t, 2 pædagogmedhjælpere 66 t, 1 studerende og 1 rengøringsassistent 13,75 t. Jetsmark børnehave har derudover en ansat i seniorjob. Denne stilling er på 37 timer. Jetsmark børnehave er en funktionsopdelt børnehave hvor børnene er fordelt på 3 stuer. Vi har en stue der fungere som opstartsstue, hvor vi modtager alle nye 3 årige børn. Børnene vil være på denne stue i et halvt til et helt år. Her arbejdes på at skabe tryghed, omsorg og forudsigelighed. Opgaven er også her at lære børnene fortroligheden med hele børnehaven. På de to andre stuer er børnene aldersintegrerede. I løbet af året opdeler vi børnene i forhold til planlagte aktiviteter. Vi har også førskolegruppe fra 1. februar og indtil skolestart. At børnehaven er funktionsopdelt betyder at bestemte lege/aktiviteter er samlet på et sted. Eks. dukkekrog, maleværksted, træværksted o.s.v. 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og familieudvalget med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled er områdets tætteste samarbejdspartnere. Desuden er der samarbejde med pladsanvisningen og dagplejeformidlingen. Internt i kommunen er vores tætteste samarbejdspartner PPR hvor vi jævnligt får besøg af talepædagog. Yderligere afholder vi møde i kompetenceteam med deltagelse af psykolog, talepædagog og pædagogisk konsulent. Desuden afholdes der 4 årlige distriktsmøder. Vi samarbejder med Jetsmark centralskole/sfo og Pandrup skole/sfo om overgangen mellem børnehave og skole. I denne forbindelse har vi også samarbejde med Kaas børnehave, Cannerslundsvejens børnehave og blokhusvejens børnehave. Vi har et samarbejde med dagplejen i Kaas. Sammen med Kaas børnehave og dagplejen i Kaas planlægges og gennemføres fælles aktiviteter for børn, der aftales og gennemføres desuden besøg af dagplejen i forbindelse med legedage i børnehaven. Desuden samarbejder vi i forhold til besøg og overlevering af børn fra dagplejen til børnehaven

5 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Økonomisk ramme for 2011: kr. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker der er besluttet for området. Lønbudgettet samt øvrige børnerelaterede konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. NØGLETAL: Personalenormering pr. barn: (antal timer pr. uge) 5,07 (Herfra trækkes løn til PAU elever til en samlet pulje, så den reelle normering er 4,95) Antal uddannet personale: 70 % Antal uudannet personale: 30 % Pædagogisk personale: Gennemsnitsløn for pæd.: Uudannet personale: Gennemsnitsløn for uud: Børnetalsafhængig udgift: kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. barn Denne udgift dækker pædagogisk materiale, udflugter samt inventar. ØVRIGE UDGIFTER: Udover budget til løn, børnerelaterede udgifter indeholder rammen også fast udgift til el, vand, varme, skatter og afgifter. Indvendig vedligeholdelse samt varekøb til rengøring. IKKE INDEHOLDT I RAMMEN: Lederløn er ikke indeholdt i budgetrammen. Forældrebetaling er ikke indregnet i rammen

6 Beskrivelse af budgetforudsætninger/budgetmodeller for budgetrammen: Børnehaven har plads til 60 børn og har 2011 budget til 53 børn. Som udgangspunkt udløser hvert barn 5,07 personaletimer ugentlig, men antallet af personale fastsættes i henhold til overordnede økonomiske retningslinjer vedtaget ag jammerbugt kommune, hvor der regnes med en fordelingsnøgle på 70 % pædagoger og 30 % pædagogmedhjælpere. I november måned opgøres hvor mange børn der er i gennemsnit har været indskrevet i børnehaven og budgettet tilrettes efterfølgende i op eller nedadgående retning. Denne model kræver at lederen følger budgettet tæt for at forholde sig til at det fremadrettet kan blive nødvendigt at tilpasse personaletimerne. 5.0 fastsættelse Jetsmark Børnehaves mål udspringer af de overordnede servicemål for dagtilbudsområdet i jammerbugt Kommune De overordnede mål vi tager udgangspunkt i er: Det enkelte barn har optimal mulighed for udvikling Barnet mødes med respekt og anerkendelse for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle selvværd. Barnet har mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del af fællesskabet med dets normer og værdier. Barnet skal inddrages i den daglige rytme og have medbestemmelse. Barnet bliver betragtet udfra et resourcesyn og med fokus på barnets kompetencer.,samtidig- med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte læreplaner -sættes fokus på -det enkelte barns fysiske udvikling -generelle sundhedsfremmende og forebyggende tiltag -at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav mhb på udviklingen af barnets sociale kompetencer. -et inkluderende miljø -udvikling af såvel børnenes og personalets relationskompetence -at der er fokus på børn med særlige behov Der er helhed i barnets liv I jammerbugt Kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse mellem - 6 -

7 overgange for et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og forældre at sikre at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse. Det betyder at - der er etableret brobygning mellem dagpleje og børnehave og mellem børnehave og skole /sfo. - Dagplejen kan benytte de rammer og faciliteter der er i børnehaven - Der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde - -der er et velfungerende forældresamarbejde Et velfungerende forældresamarbejde Forældre er de vigtigste i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets udvikling og trivsel. Dagtilbuddet er medansvarligt herfor, og derfor skal samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygge på ligeværdighed og respekt og udvise gensidige krav og forventninger. Det betyder at dagtilbuddet - viser forældre respekt og accept -altid inddrager forældrene i ethvert forhold i relation til barnet -forventer at forældre tager ansvar for opdragelsen af deres børn -forventer at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forhold til deres børn -Forventer at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke -Er medansvarlig og rådgivende for børns opdragelse, trivsel og udvikling Barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø I Jammerbugt Kommune giver miljøet i dagtilbuddene mulighed for oplevelser og aktiviteter, bidrager til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbuddet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. I Jammerbugt Kommune er dagtilbuddet etableret i henhold til gældende lovgivning og danner ramme for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det betyder at De fysiske rammer er spændende, udfordrende, funktionelle og indbydende med gode lydog lysforhold -der er et røgfrit miljø -den enkelte daginstitution indrettes til den pædagogiske profil -der i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer gode udenoms arealer

8 Der er fagligt kompetente medarbejdere Ledelse og medarbejdere har en betydningsfuld rolle i udviklingen af såvel enkelte som kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse der er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære så barnet bliver mødt af glade, empatiske, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, der har tid. Det betyder at lederen som kulturbærer skal -have en pædagogisk uddannelse -lede det pædagogiske arbejde og medarbejderne -have den fornødne ledelsestid til rådighed -kende forventningen til ledelsesopgaven -gennemgå obligatorisk lederuddannelse -have mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring Det betyder at medarbejderne -hjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighed -gennem egne handlinger og tale er gode eksempler for børnene -tilbydes relevant efter og videreuddannelse -til stadighed gives mulighed for kompetenceudvikling -modtager relevant supervision. Jetsmark Børnehaves mål er indenfor følgende områder -økonomi og effekt -kvalitet og brugere -processer -udvikling og læring -personale - 8 -

9 ene tager overordnet afsæt i -politiske mål -børnechefens krav og udmøntning af disse -arbejdet med læreplanstemaer -interne mål for børnehaven udarbejdet sammen med forældrebestyrelsen -dokumentation og evaluering af målene. 5.1 for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) (4 års sigt) Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Udskifte vandhaner til energibesparende vandhaner Indhente nye tilbud og igangsætte processen Budgettet samt de opsparede midler skal rumme dette tiltag Besparelse på vandforbruget. Nedsætte risiko for bakterier og derved at formindske risiko for sygdom Aflæse et mindre vandforbrug. Forbedring af hygiejne. For at nedsætte risikoen for sygdom har vi ændret proceduren for rengøring for toiletter, vaske og vandhaner. Alle rum males efter en 4 årig plan En stue med tilhørende puderum males. Indhenter tilbud. Arbejdet udføres i efteråret. Eksisterende budget skal rumme den løbende udgift, Sikre en løbende vedligeholdelse så børnehaven fremstår som et rart sted at være. Budgetkontrol ved udgangen af året. Køkken, garderobe og puderum er malet i år

10 (4 års sigt) Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres 5.2. for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) (4 års sigt) Hvordan målene nås krav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Skabe tryghed og tillid til den tidlige skolestart i forældregruppen. Vi tager samtaler med forældre til alle kommende skolebørn med henblik på værdier i forhold til sfo. At børn og forældre føler sig trygge ved den tidligere start i sfo At forældrene positivt tilkendegiver /viser forståelse for den tidligere sfo start. Vi aftaler samarbejde med sfo omk overlevering og besøg forud for start. Vi samarbejder med Jetsmark skole og Pandrup skole, med to forskellige samarbejdsaftaler. At afholde møder med sfo /skole. At deltage i forbesøg. I god tid planlægge forløb vedr. samarbejdet. At der afholdes en evaluering med sfo på et efterfølgende møde. Udvidet besøg i SFO. s møde afholdt. Tidlig indsats i forhold til 2,11 årige børn. Lav handleplan for start i børnehaven. Indeholde praktiske og pædagogiske tiltag. Skal være skriftlig og udleveres i for- At alle føler sig godt modtaget. Sikre at alle får de samme informationer At man ved 3 mdr`s samtale med forældre kan konstatere om forældre har følt sig trygge ved starten. At børnene viser Samtaler afholdt

11 (4 års sigt) Hvordan målene nås krav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres bindelse med en uddybende samtale med forældre til det enkelte barn inden børnehavestart At forældrene føler sig trygge ved at deres barn starter tidligere i børnehave. at de er glade og tilpasse i børnehaven. Etablere storebørnsgruppe med henblik på skolestart. D.15. jan. Opstart med storebørngrupper. 2 grupper da der er mange skolebørn. Vi mødes i grupperne 2 dage om ugen. incl.1 uges skovbørnehave og besøg på de enkelte sfo/skole. At børnene får etableret et socialt fællesskab. At de lærer at tage hensyn. At de får indblik i et kommende læringsforløb i forhold til skolen. At de lærer de kommende fysiske rammer og nye voksne at kende. Gennem samtaler med sko/ skole får kendskab til børns tryghed i forbindelse med forløbet. Fået indblik i kommende lærringsforløb. Børnene har lært de fysiske rammer at kende. Fokus på information til forældrene. At informationsniveauet udvides. Daglig information i form af billeder og skriftlighed. Tilbud om en årlig forældresamtale. At forældrene får tillid til at deres børn har en alsidig hverdag hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter med mulighed for social pædagogisk guidning. At forældrene giver udtryk for at de selv og børnene oplever en alsidig hverdag. Der er blevet et bedre informations niveau. Huske at viske tavlen ren når tingene er sket. Arbejder fortsat med at finde en form. At forældrene får indsigt i deres børns hverdag og trivsel

12 (4 års sigt) Hvordan målene nås krav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres 5.3 for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) (4 års sigt) Hvordan målene nås krav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Tilrette brobygningen med skolerne, således at der er klarhed over hvordan opgaverne håndteres i forhold til børnehavebørnenes tidlige SFO start. Tage kontakt til sko og skole m.h.b.på samarbejder om opgaven. Videregiver informationer til forældre via forældresamtaler. Skabe tryghed og tillid for børn og forældre omkrig sfo og skole. At forældre får et tidligt kendskab til forløbet. At forældrene udtrykker fortrolighed i forbindelse med skolestart. Forældrene føler sig godt forberedt. Fokus på arbejdet i kompetenceforum med henblik på at skabe en udvikling af praksis. Udføre Sprogvurdering af 3 og 5 årige børn. Gennemfører sprogvurderinger på baggrund af afprøvet materiale. Opfølgning af individuelle handleplaner Opnå større sproglige færdigheder. Sikre en tidligere indsats I kompetenceforum. Vi har valgt at alle 3 årige børn får tilbudt en sprogvurdering m.h.b. på tidlig indsats. Fokus på forældresamarbejde. Dialog og information. Samarbejde med forældrene omkring børns trivsel og udvikling. Forældresamtaler efter 3 mdr. og et halv år før start i skole. Derudover efter behov. At alle børn er i stadig udvikling, sproglig, socialt og intellektuelt. Gennem sproggrupper, motorikgrupper og i På relevante pædagogiske møder drøftes børns udvikling. Den enkelte primærpædagog vurderer børnenes udvikling og sikrer evt. pædagogi- Har haft sprog og motorik grupper

13 (4 års sigt) Hvordan målene nås krav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres forbindelse med børnenes leg og sociale aktiviteter. ske tiltag. Bestyrelsen 2 gange årlig. Vi laver udviklingsplan for børn med særlig behov. Primærpædagogen beskriver udviklingsplan og sikrer sig gennem daglig udførelse at de enkelte fokusområder tilgodeses. Børnene inkluderes i fællesskabet I kompetenceforum Møde afholdt i kompetenceforum. Spilopgruppen skal have fokus på trivsel, nærvær og tryghed. Vi skaber rammer omk. den daglige struktur. Spisetider, samling, aktiviteter. Eks. synger de samme sange, fortælle de samme historier. At børnene trives og viser glæde og initiativ i dagligdagen Drøftelse på personalemøder. Ved forældresamtaler. Vi skal fortsætte med det punkt. Særlig fokus på børns omsorg for hinanden. Vælger de samme lege og aktiviteter for at skabe genkendelighed. Støtte børnene i at vise hinanden omsorg. At børnene kan drage omsorg og hjælpe hinanden

14 5.4 for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) (4 års sigt) Hvordan målene nås krav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Gennem målrettet arbejde med socialisering og social inklusion, give børnene en oplevelse af at være en værdifuld deltager i sociale fællesskaber. Børnene skal være en del af det sociale fællesskab for at lære at navigere i det. At alle børn får en plads i fællesskabet og en rolle i legen, med fokus på børns resurser og styrker. Personalet skal udvide kendskab og tilegne sig mere viden om inklusion via kurser og temadage Tilegnelsen af viden implementeres i hverdagen. Fokus på inklusion via drøftelser på p. møderne. Fortsat fokus på inklusion. Alle har været til tema aften ang inklusion. Fremlagt konkrete eksempler fra hverdagen på personalemøder

15 5.5 for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) (4 års sigt) Hvordan målene nås krav, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fokus på personalets trivsel. Mus samtaler. Anerkendende pædagogik via uddannelse og kurser. Alle føler sig set og hørt. Alle er i løbende dialog og udvikling Den årlige mussamtale og ved trivselsundersøgelse. Har haft MUS samtaler. Gennemgået trivselsundersøgelsen. Vi har valgt et par fokuspunkter. Diplom for pædagoger. Alle pædagoger skal have mulighed for at tage moduler i / eller en fuld diplom i pædagogik. At en pæd. hvert år får mulighed for et modul i diplom. Den enkelte pædagog skal undersøge muligheden for relevante moduler de kan deltage i. At de pædagoger der har interesse får mulighed for at gennemføre moduler i diplom. Konstatere ved medarbejdersamtalen om der har været nogen på uddannelse. Ingen har været på diplom uddannelse. UCN har fortalt om mulighederne for uddannelse og kurser. Fokus på personalets anerkendende pædagogiske tilgang Alle arbejder udfra en anerkendende pædagogisk tilgang. Sikre at alle fast ansatte medarbejdere har kursus i ICDP Alle arbejder udfra en anerkendende pædagogik. Alle har beviser på ICDP. Ved hjælp af video dokumentere fokus på de 8 samspilstemaer. Har ekstra fokus på de 8 samspils temaer. Skiftes til at fortælle den gode historie på personalemøder

16 6.0 Særlige vilkår