Integrationsrådet 2008

Transkript

1 REFERAT Integrationsrådet 2008 Mødedato: Mandag den Mødested: - Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger:

2 Integrationsrådet 2008, Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsordenen Godkendelse af refarat fra møet den 20. februar Orientring fra formanden Orientering fra forvaltningerne Konkrete emner og opgaver Orientering fra medlemmerne Eventuelt...6

3 Integrationsrådet 2008, Side 1 1. Godkendelse af dagsordenen Godkendelse af dagsordenen. Dagsordenen blev godkendt 2. Godkendelse af refarat fra møet den 20. februar 2008 Godkendelse af refarat fra mødet den 20. februar 2008 Referatet fra mødet den 20. februar 2008 blev godkendt 3. Orientring fra formanden Orientering fra Formanden Reza Shanjani orienterede om at han er inviteret til at deltage i en møde i SSW. Han er blevet bedt om at fortælle om integrationsrådets udfordringer, vilkår og op opgaver. Repræsentanter for Integrationsrådet i Sønderborg er også inviteret. Haderslev ugeavis har desværre ikke bragt den artikel om Integrationsrådet, som var lovet. Det er Reza Shanjani og rådet skuffet over og håber at Ugeavisen inden længe vil skrive om udfordringerne og det positive arbejde der gøres i kommunen for at hjælpe nye borgere med flygtninge og indvandrerbaggrund igen med et aktivt liv i vores samfund.

4 Integrationsrådet 2008, Side 2 4. Orientering fra forvaltningerne Torddag den 13. marts 2008 blev der holdt et møde mellem nøglepersoner der arbejder på at forbedre mulighederne for at fremme en tværfaglig indsats for at få gang i nye uddannelsestilbud og støtte under uddannelsesforløb til kommunens flygtninge og indvandrere. Fra mødet kan det nævnes at: Generelt går det uddannelsesmæssigt fremad for gruppen. Specielt for pigerne. Der er størst frafald blandt de unge mænd. EGU: En del falder fra, men ofte til en bedre uddannelse end EGU tilbuddet. Nogle af de unge mænd går på arbejdsmarkedet som ufaglærte. I øjeblikket er det let at få et job. Her og nu penge betyder meget. Penge på lommen giver prestige. Kun få har problemer ved at klare ufaglært arbejde med deres forholdsvis svage skolekundskaber. Ufaglært arbejde er ok, men konjunkturerne kan hurtigt vende. Så er det disse unge, der sidder på den yderste gren, med risiko for at havne nederst i det sociale sikkerhedsnet. Handelsskolen har fået godt tag i de unge med flygtninge og indvandrerbaggrund, pigerne klarer sig særlig godt. Der skal fremskaffes mere præcise tal til dokumentation for hvor mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse, hvor mange der går til ufaglært arbejde og hvor mange, der hænger i det sociale sikkerhedsnet. Det er ikke let at få det overblik, for sådanne oplysninger må ikke trækkes alene ud fra etnisk baggrund. UU: Vi har et problem med at få unge med flygtnings og indvandrerbaggrund interesseret i at uddanne sig på Teknisk skole. For at ændre på det er der iværksat flere foranstaltninger. Den bedste måde at oplyse om de unges uddannelsesmuligheder er mund til mund metoden. Annoncering og brochurer er ok, men oplysningerne når ikke dem, der har mest brug for hjælp. Derfor har UU sendt gadeplansmedarbejdere på besøg i Varbergparken og det har haft en effekt, der dog kan forbedres. Teknisk skole yder ikke i samme omfang som Handelsskolen en ekstra indsats for at skabe et sikkerhedsnet for de etniske unge, selv om der er afsat midler til formålet. På landsplan er frafaldet på de tekniske skoler ca. 60 % blandt etniske unge. Hvordan ser det ud her i kommunen? Har vi en udfordring her? Teknisk skole har etableret en 10 klasse. Det forventes at bedre situationen. I virksomhederne møder man med mellemrum en håndværkermentalitet der stiller specielle krav til de unges sprog og adfærd. Her er en pædagogisk udfordring. Et af redskaberne er flere mentorordninger, hvor de unge knyttes til ældre erfarne håndværkere med hjertet på rette sted.

5 Integrationsrådet 2008, Side 3 Tosprogsundervisning i folkeskolen, også til de ældre elever er en rigtig god investering. Det ligger der dokumentation for. Desværre er der kun afsat forholds få midler til undervisningen. En større indsats på området vil kunne hjælpe flere i gang med en ungdomsuddannelse. Nogle af de der klarer sig bedst, er kommet til landet som helt unge, men også sent ankomne med gode hoveder klarer sig fint. Her i kommunen findes ca flygtninge og indvandrere familier, hvor forældregruppen har en meget svag uddannelsesmæssig baggrund. De fleste familier har været her i mange år og er kendt af kommunen. Mange unge fra disse familier har eller har haft problemer i uddannelsessystemet specielt drengene. Det er der flere grunde til. f.eks. kan forældrene være analfabeter så børnene ikke kan få lektiehjælp hjemme. Det er en af forklaringerne på, at vi har en lille hård kærne af unge over 20 år med manglende skolekundskaber. Børnene har som regel et bedre dansk end forældrene, så forældrene har tabt deres autoritet overfor dem. Der skønnes at være 2 grupper af unge med særlige vanskeligheder. Hver gruppe er på ca. 15 personer. Den ene gruppe er de nævnte unge på over 20 år. Den anden er en yngre gruppe fra de samme kreds. Arbejdsgruppen mødes igen tirsdag den 6. maj og ser hvilke konkrete tal og anden dokumentation der er fremkommet siden siodste møde. Et sådant materiale skal bruges som udgangpunkt for en indstilling om en særlig indsats på området. Kim Nørbygaard præcicerede at udfordringen har to "grene": A) Hvad der kan betegnes som normalområdet. Til dette område hører de unge flygtninge og indvandrere, der primært har brug for sproglig og faglig støtte for at gennemfører deres uddannelse. og B) Det mere belastede område. I dette område møder man svært utilpassede unge og unge fra familier hvor forældrene f.eks. ikke behersker dansk talesprog og/eller er analfabeter. Med forældrenes manglende sprogkundskaber følger ofte svære sociale tilpasningsproblemer og isolering fra det omgivende dansktalende samfund. I drøftelsen af gruppe A, blev der peget på at kommunen og uddannelsesinstitutionerne skal være mere fokuseret på at hjælpe de unge med bl.a. "teknisk sprogstøtte" i de ældste folkeskoleklasser, på gymnasiet, teknisk skole og handelsskolen, så de kan klare de mere komplicerede sproglige udfordringer, der møder i undervisning og uddannelsesforløb. Kim Nørbygaard peger på, at mange unge fra gruppe A "peger meget højt" når de vælger uddannelse. Læge, ingeniør,

6 Integrationsrådet 2008, Side 4 akademiker er populært. De håndværksmæssige fag har mindre præstige, selv om de betales med en rigtig god løn. Der ligger en udfordring i at synliggøre det værdifulde i at arbejde som håndværker. I forbindelse med det gjorde Mohamad Hadid opmærksom på at det stadig er alt for svært at finde praktikplads, når man hedder Hassan eller Fatima. Der er brug for en mentalitets ændring blandt de etniske danskere før det problem løses og der alene ses på de unges kvalifikationer. I drøftelsen af gruppe B pegede Mohamad Hadid på at unge drenge fra gruppen ofte er meget fikseret på ungdomskultur, penge, biler og prestige i den gruppe de færdes i. De lever i en "her og nu" verden og tænker ikke på uddannelse, for så skal de klare dem for begrænsede midler (f.eks. SU). Det kan de ikke overskue, er bange for at miste "respekt" i gruppen og vælger derfor at lade stå til. Kim Nørbygaard præsentede ideen om at holde en "jobmesse om små fritidsjob" for alle unge i kommunen. På sådan en messe vil de unge kunne komme i kontakt med virksomheder der har brug for et bud eller en medhjælper. De unge vil med den type job kunne "snuse" til hvad der foregår i en virksomhed og de kan tjene en skilling. Ikke mindt unge med flygtninge eller indvandrerbaggrund ved have glæde at det. Kim Nørbygaard opfordede Integrationsrådet til at medvirke med en jobmesse. Alle de tilstedeværende medlemmer går ind for ideen. Integrationsrådet tog forvaltningens orientering til efterretning 5. Konkrete emner og opgaver Drøftelse af hvilke emner Integrationsrådet ønsker at prioriterer i På mødet onsdag den 20.februar 2008 blev det aftalt, at rådet på dette møde ville gennemgå og drøfte de emner/opgaver, som man besluttede at arbejde med allerede den 15. marts Dengang valgte man at arbejde med følgende emner i prioriteret rækkefølge: 1. Høringsret for Integrationsrådet 2. Medierne, et demokratisk kommunikationsredskab 3. a)etniske børn og unges muligheder i undervisningssystemet og b) samarbejde mellem Integrationsrådet og skolerne i Haderslev Kommune. 4. Modersmålsundervisning i forlkeskolen 5. Aktivieter til ældre flygtninge og indvandrere.

7 Integrationsrådet 2008, Side 5 Ovenstående drøftes som aftalt. Rådet drøftede de tidligere besluttede fokuspunkter og besluttede at arbejde med pkt. 5 kommunens tilbud til ældre flygtninge og indvandrere. Frede Rasmussen fik. til opgave at undersøge hvad der i dag tilbydes af aktiviteter og plejetilbud til gruppe. Det blev besluttet at man på næste møde meget gerne vil have Hanne Hovmøller til at give en status på hvordan det går med modtageklasserne, sprogundervisningen og de øvrige tilbud hjælpeforanstaltninger der tilbydes fra Børn og Familieservice. Tanken om en "uddannelsebazar" blev drøftet. Kim Nørbygaard lovede at kontakte bl.a. Hans Jørgen Hansen og VUC, om muligheden for at gennemføre sådan et arrangement. På næste møde vil han orientere om hvad han fik ud af samtalerne. 6. Orientering fra medlemmerne Orientering fra medlemmerne Allan Emiliussen orienterede om, at han har været til møde med UCH. Han håber/forventer, at der kan etableres en speciel støtteservice til flygtninge og indvandrere, der gerne vil etablere sig som selvstændige erhvervsdrivende. I Vejle Kommune findes sådan et tilbud og Allan Emiliussen ser meget gerne et tilsvarende tilbud etableret i Haderslev Kommune, så det dækker Sønderjylland. I første omgang har Allan Emiliussen taget initiativ til at der dannes en styregruppe med repræsentation fra UCH, en revisor, et pengeinstitut osv. Styregruppen vil drøfte hvordan ideen kan gennemføres og finansieres. Den vil bl.a. søge om midler fra fonde og EU. Der blev spurgt til "Spice" projektet. Kim Nørbygaard oplyste at der har været problemer med at få køkkenet godkendt af myndighederne, men godkendelsen er på plads nu. Lederen Eva Thorø er så små i gang med at starte op. Der blev spurgt til om Der er søgt puljemidler til evt. evt. "Bydelsmødre projekt". Der er ikke søgt midler grundet overskridelse af ansøgningsfristerne. Frede Rasmussen undersøger om der kommer nye muligheder for puljestøtte til sådan et projekt.

8 Integrationsrådet 2008, Side 6 7. Eventuelt Eventuelt Det blev ikke behandlet sager under eventuelt.

9 Integrationsrådet 2008, Side 7 Underskriftsside