Servicestrategi og aftale om budgettet for 2011

Transkript

1 BORGMESTEREN Dato: 11. oktober 2010 Servicestrategi og aftale om budgettet for 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Centrale politiske indsatsområder Økonomiske målsætninger Investering i fremtiden udviklingspulje Vision Grøn puls sund puls SundhedsHus for alle Mindskelse af social ulighed i sundhed Fokusering på den alkoholpolitiske indsats Styrkelse af cyklismen og den kollektive trafik Udmøntning af klimaplanen Gate 21 partnerskab af ambitiøse kommuner Beskyttelse af vort vand Bedre udnyttelse af vore skove Harrestrup Ådal Kultur der binder sammen Kulturcenter Fra biblioteksfilial til kultur-/medborgerhus Udvikling af Musikskolen Åben Hal Fritidsundersøgelse og afledte effekter/handlinger Viden der vil frem Fremtidens skole i Ballerup Kommune Partnerskab med professionshøjskolen University College Copenhagen (UCC) Campus Ballerup samspillet med erhvervspolitiske indsatsområder Ballerup som Sciencekommune En ny børnepolitik Særlig indsats mod marginalisering af børn og unge Helhedsorienteret indsats mod marginalisering Forebyggende indsats i boligområderne Forpligtende tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge Service og ydelsesniveau på det specialiserede socialområde Anlægsinvesteringer og fremtidssikring af kommunale ejendomme mv Ballerup Bymidte Kommuneplanlægning og bæredygtig udvikling Konkrete politiske indsatsområder Børn i Ballerup Kommune Handleplan for forældresamarbejde Hurtig indsats fælles indsats Udvikling af den specialpædagogiske indsats i almenmiljøet Børn med særlige forudsætninger Videreudvikling af den elektroniske kommunikation mellem dagtilbud og forældre Et sundt frokostmåltid til børn i daginstitutioner og indførelse af enhedstakst Elevvenlig kommune Undersøgelse af elevers ikke-godkendte fravær Side 2

3 2.1.9 Børn med vanskeligheder anbringelser i plejefamilier Unge i Ballerup Kommune en helhedsorienteret ungeindsats Udmøntning af ungepolitikken Ungepakke klasse og ungdomsuddannelserne Særlig indsats over for unge med gentagen kriminalitet Projekt Ung Forældre videreføres Voksne og familier i Ballerup Kommune Beskæftigelsesindsatsen Øget, bedre og billigere aktivering Samarbejdsprojekt med erhvervsorganisationerne om praktikpladser for unge Fra beskyttet til støttet nye beskæftigelsesprojekter for handicappede Fortsat udbygning af bofællesskaber for voksne handicappede Ældre i Ballerup Kommune Opførelse og realisering af det nye plejecenter i Måløv Kompetenceudvikling af plejepersonalet i forhold til demensindsatsen Arbejdskraftbesparende teknologi på ældre- og handicapområdet Opgaveoverdragelse fra region til kommune Tværfaglig rehabilitering for ældre med funktionsnedsættelse Understøtte det frivillige ældrearbejde i regi af Parkhusets nye rammer Øvrige politiske aftalepunkter Fokus på kerneopgaver og innovation Nye veje nye samarbejdsformer Konkurrenceudsættelse Kommunale samarbejder Overflytning af borgerserviceopgaver til regionale centre Digitalisering af dagsordner og øget offentlig indsigt mv Side 3

4 1. Centrale politiske indsatsområder 1.1 Økonomiske målsætninger Ballerup Kommunes økonomi er under et betydeligt pres de kommende år, hvor det er nødvendigt at reducere udgiftsudviklingen for at sikre et overskud på de løbende poster af en størrelse, der både kan finansiere et tilstrækkeligt anlægsbudget og afdrag på kommunens gæld. Alle Kommunalbestyrelsens partier har derfor den 18. juni 2010 indgået aftale om budgetmålsætning og budgettilpasninger for Med aftalen er partierne enige om, at budgettet for 2011 baseres på en uændret udskrivningsprocent 25,5 pct. og en uændret grundskyld på 28,89 promille, samt at tilstræbe et overskud på de løbende poster på 150 mio. kr. i gennemsnit for budgetperioden For at opnå dette overskud har partierne prioriteret spareforslag og budgettilpasninger på 120 mio. kr. i 2011 stigende til 171 mio. kr. i 2014, som er indarbejdet i budgettet. I tilslutning til spareforslagene på Socialudvalgets område, er parterne enige om, at restfinansieringen af overgangsordningen i forbindelse med indførelse af enhedstakst på dagsinstitutionsområdet svarende til 2,34 mio. kr. i 2011 og 1,5 mio. kr. i 2012 findes inden for det samlede driftsbudget, jf. pkt Parterne er enige om, at der med de foretagne budgettilpasninger er skabt det fornødne økonomiske rum i budgettet til at gennemføre den nødvendige vedligeholdelse og modernisering, der kan fremtidssikre de kommunale ejendomme. På baggrund af regeringens krav om nulvækst i kommunerne, den skærpede sanktionslovgivning og den fortsatte usikkerhed omkring den samfundsøkonomiske udvikling er parterne enige om, at der i budgetperioden skal opretholdes en stram økonomisk styring af såvel drifts- som anlægsvirksomheden. Parterne er i den forbindelse enige om, at der ved nye eller øgede udgifter skal fremlægges forslag til modgående besparelser, så den samlede økonomiske ramme ikke udvides. Den økonomiske styring skal desuden understøttes gennem budgetanalyser på udvalgte områder og gennem udvikling af de økonomiske styringsredskaber. Parterne er enige om, at servicestrategien skal basere sig på økonomisk, social, sundheds- og miljømæssig bæredygtighed. Kommunens tilbud til borgerne skal hvile på et solidt økonomisk grundlag. Den kommunale service skal være socialt afbalanceret og løbende vurderes og tilpasses ændringer i borgernes behov. Hensynet til borgernes sundhed og miljøet, herunder klima skal medtænkes i alle led af den kommunale virksomhed. Parterne er enige om, at servicestrategien danner grundlaget for udformningen og ajourføringen af de lovpligtige kvalitetskontrakter. På trods af en stram økonomi søger parterne gennem denne aftale at sikre en fortsat udvikling af Kommunens service til borgerne, samtidig med at aftalens enkelte punkter og indsatsområder er i nøje overensstemmelse med de økonomiske rammer i budgettet. Side 4

5 1.2 Investering i fremtiden udviklingspulje Parterne er enige om at afsætte en udviklingspulje på 5,0 mio. kr. i hvert af årene Puljen prioriteres til enkeltstående og tidsmæssigt afgrænsede projekter, der har potentiale til at generere et fremtidigt økonomisk afkast, så de fremtidige driftsudgifter kan reduceres. Økonomiudvalget træffer beslutning om den konkrete anvendelse af puljen. 1.3 Vision 2020 Under overskriften Vi satser på mennesker har Kommunalbestyrelsen i 2008 besluttet tre bærende visioner for Ballerup 2020: Vi satser på grøn puls sund puls, Vi satser på kultur der binder sammen og Vi satser på viden der vil frem. Vision 2020 er fortsat det bærende element i udviklingen af Ballerup Grøn puls sund puls SundhedsHus for alle Ballerup Kommunes SundhedsHus forventes åbnet i marts SundhedsHuset udgør, i de nyombyggede rammer på Parkskolen, kommunens platform for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for alle borgere med fokusområder som Kost, Rygning, Alkohol og Motion, samt den mentale sundhed. Parterne er enige om, at Sundhedshuset successivt skal udvikle og igangsætte aktiviteter, der retter sig mod alle målgrupper: børn, unge, forældre, borgere i den erhvervsaktive alder, ældre samt kronisk syge borgere mv. Det skal ske i samarbejde med en bred vifte af aktører, herunder frivillige foreninger, virksomheder mv. Aktiviteterne skal foregå, såvel inden for SundhedsHusets rammer, som opsøgende i lokalområderne, boligområderne, skolerne og andre relevante arenaer Mindskelse af social ulighed i sundhed Parterne er enige om, at den sociale ulighed i sundhed skal mindskes. Det skal ske med afsæt i Ballerup Kommunes Sundhedspolitik, hvor Kommunen understøtter borgerens sunde valg, dels gennem målrettede sundhedsfremmende initiativer, herunder en særlig indsats i boligområderne, dels gennem målrettet organisering og markedsføring af de brede sundhedsfremmende initiativer med henblik på at understøtte initiativernes sociale profil. Indsatsen skal ske i et tæt samspil med bl.a. frivillige foreninger, boligorganisationer mv. og med udgangspunkt i sundhedsprofilerne Fokusering på den alkoholpolitiske indsats Indsatsen på alkoholområdet har de seneste år været opdelt, herunder med brug af eksterne leverandører, og udviklingen i omkostningerne har været stærkt stigende. Samtidig opleves en markant tilgang af borgere, som søger et kommunalt alkoholbehandlingstilbud. Med henblik på at skabe en omkostningseffektiv og sammenhængende alkoholstrategi er parterne enige om, at der skal udarbejdes en fremadrettet helhedsplan for en koordineret og lokalt forankret indsats med rådgivning til borgere og fagpersoner, ambulant alkoholbehandling, visitation til intensiv behandling og efterværn til ædru alkoholikere. Side 5

6 Styrkelse af cyklismen og den kollektive trafik Ballerup Kommune er et knudepunkt for den kollektive trafik, hvilket er et stort aktiv for Kommunen, som kan styrke handelslivet og tiltrække nye arbejdspladser. Parterne er derfor enige om, at der skal arbejdes på at styrke den kollektive trafik ved at højne kvaliteten og forbedre koordineringen med cyklisme og privatbilisme. Det skal bl.a. ske i samarbejde med virksomheder i Kommunen og med andre kommuner om projekter, der kan præge medarbejdernes valg af transportmiddel med en præference for gang, cykling og kollektiv trafik ( mobility management ). Endvidere skal servicebusbetjeningen af borgere i kommunens vestlige områder overvejes i forlængelse af udredningen af kommunens åbne og lukkede kørsel. Desuden skal der arbejdes på at styrke park-and-ride specielt ved Kildedal Station. Endelig skal muligheden for at forbedre busterminalen ved Ballerup Station vurderes, jf. aftalens pkt Ballerup Kommune var i 2010 Årets Cykelby og Kommunens Cykelhandleplan indeholder en lang række initiativer, som i 2011 vil styrke cyklismen gennem bl.a. pendler-cykelruter, udbygget cykelstinet, forbedret skiltning samt bedre cykelparkering ved stationerne og større busstoppesteder Udmøntning af klimaplanen Det grønne regnskab for 2009 viser, at der stadig er behov for et højt aktivitetsniveau på klimaområdet, hvis målene i klimaplanen skal nås. Parterne er derfor enige om, at der i 2011 fortsat skal være projekter rettet mod både borgere, boligselskaber, virksomheder, transportområdet og kommunens egen drift. Projekterne kan bl.a. omfatte begrænsning af virksomhedernes CO2 udledning, energirenovering af parcelhuse og mobility management. Desuden skal der udarbejdes en overordnet energirenoveringsplan vedrørende kommunale ejendomme Gate 21 partnerskab af ambitiøse kommuner For at accelerere og geare vores klimaindsatser i perioden er parterne enige om, at Ballerup Kommune meldes ind i Gate 21, der er en forening af ambitiøse kommuner, universiteter og virksomheder indenfor klima og miljø. Dermed kan en række initiativer realiseres med eksterne tilskud og i samarbejde med de øvrige kommuner. Første projekt i Gate 21 bliver et mobility management projekt, der har til formål at begrænse miljøbelastningen fra transporten til og fra Lautrupparken. Andre projekter handler bl.a. om realisering af klimaplaner, strategisk energiplanlægning samt om solceller. Det forventes, at medlemskontingentet vil betale sig hurtigt hjem, ikke kun via tilskudsmidler, men også i besparelser på løbende udgifter, f.eks. i form af energibesparelser Beskyttelse af vort vand Alle kommuner skal i det kommende år udarbejde kommunale vandhandleplaner, for at vi kan opnå en bedre kvalitet af vandet i vore åer, søer og fjorde samt i grundvandet. Samtidig skal det sikres, at store mængder regnvand ikke medfører større skader. Parterne er enige om, at der i den forbindelse skal arbejdes med integrerede løsninger, hvor vand indtænkes fra begyndelsen i bygge- og anlægsprojekter i Kommunen. Der er over kolonihaver i Ballerup Kommune. Hidtil har kun et fåtal været kloakeret, hvilket ikke lever op til nutidige krav om bortledning af spildevand og beskyttelse af vore grundvandsressourcer. Flere haveforeninger har de senere år arbejdet med kloakeringsprojekter, og primo 2011 forventes 29% af haverne at have adgang til kloak. Parterne er enige om at støtte denne positive udvikling og samtidig sikre, at den ikke medfører, at havernes rekreative og sociale formål udhules ved, at det bliver for dyrt for borgere med små indkomster. Side 6

7 Bedre udnyttelse af vore skove I forlængelse af Grøn Plans visioner om at styrke borgernes adgang og brug af kommunens naturområder er parterne enige om, at der skal sættes fokus på at forbedre skov- og læplantningers tilstand med henblik på at bevare en sund bevoksning med høj biodiversitet og alsidig anvendelsesmulighed for vore borgere Harrestrup Ådal Planlægningsarbejdet for fritidslandskabet i Harrestrup Ådal skal færdiggøres, og der skal etableres en række anlægsprojekter. Lokalplanforslaget udarbejdes på baggrund af borger- og interessentinddragelsen i 2009 og 2010, samt den gennemførte kvalificering af natur- og miljøaspekter. Parterne er enige om at søge ekstern medfinansiering til udviklingen af Harrestrup Ådal hos Lokale- og Anlægsfonden, Friluftsrådet m.fl. En forudsætning for medfinansiering vil blive en fælles idéudvikling med de nævnte parter. Der er etableret samarbejde med Skovlunde og Herlev Golfklub om udvidelse af Marbækbanen i overensstemmelse med kommunens krav til natur-, miljø og sikkerhedshensyn Kultur der binder sammen Kulturcenter Med baggrund i 2010-aftalen, visionen kultur, der binder sammen og visionsarbejdet om Ballerup Bymidte, er der arbejdet videre med et forslag til et centralt placeret kulturcenter, der vil bidrage til at skabe en attraktiv bymidte. Kulturcentret skal være centrum for borgernes skabende og kunstneriske aktiviteter og for borgernes egne kulturelle oplevelser. Der er tale om ét samlet kulturtilbud, der kan understøtte identitetsskabelsen og sammenhængskraften i byen. Da realiseringen af kulturcenteret indbefatter grundig forberedelse (analyser og inspiration), og da det bør indtænkes i Ballerup Bymidteprojektet, herunder finansieres i forbindelse med den samlede udvikling af bymidten, er parterne enige om, at arbejdet med kulturcenteret fortsættes i Fra biblioteksfilial til kultur-/medborgerhus Med baggrund i visionen Kultur binder sammen er parterne enige om, at der skal ske en udvikling af filialbibliotekerne i Måløv og Skovlunde, hvor den traditionelle biblioteksdrift nedtones til fordel for to kultur-/medborgerhuse med en bredere kulturel profil, der kan tilbyde fælles aktiviteter, udlejning af lokaler, et lokalt mødested samt cafédrift. Biblioteksaktiviteten vil blive afstemt efter bydel og borgerinteresser lokalt. Målet er, at de to huse skal spille en central rolle, være en sammenhængskraft og være værdiskabende i og i forhold til lokalsamfundene. Udviklingen af de nye tilbud skal ske i en proces, hvor der lægges vægt på inddragelse og involvering af ansatte og andre interessenter, ligesom der foretages en række analyser og hentes inspiration fra lignende huse. Med baggrund i den demografiske udvikling i og omkring Måløv byområde og den igangværende udvikling, skal de fysiske rammer for huset i Måløv analyseres i løbet af Endvidere er parterne enige om, at der skal arbejdes videre med at undersøge mulighederne for selvbetjente biblioteksløsninger. Side 7

8 Udvikling af Musikskolen I forbindelse med flytningen af musikskolen til den centrale del af Ballerup (indtil etableringen af det kommende kulturcenter) er parterne enige om at arbejde for istandsættelse af lokalerne, så der opnås gode rum til musikundervisning, opbevarelse af instrumenter mv. Dermed kan musikskolens rammer forbedres markant, idet flere elever vil kunne modtage undervisning i musikskolens lokaler og flere elever vil kunne deltage i samspilsgrupper, ligesom musikskolens sociale profil/miljø vil blive styrket med rum og plads til eleverne. Undervisning af de mindste elever vil fortsat tage udgangspunkt i anvendelsen af de enkelte folkeskolers lokaler. Med flytningen skabes der samtidig grundlag for at påbegynde udviklingen af musikskolens tilbud til borgerne og inden for de nuværende økonomiske driftsrammer skal der udarbejdes forslag til politisk behandling, der omhandler udvikling af musikskolens aktiviteter Åben Hal Ballerup Kommunes satsning på idrætsområdet favner både bredde og elite og de borgere, der ikke gør brug af de traditionelle tilbud. Antallet af børn og unge, som ikke deltager i organiseret idræt, er på landsplan stigende. Da idræts og motions betydning for den generelle sundhedsfremme blandt borgere er velkendt, er parterne enige om at etablere en forsøgsordning med Åben Hal gennem udnyttelse af ledig halkapacitet som et tilbud til den gruppe af børn og unge, der ikke er tilknyttede de frivillige idrætsforeninger eller brugere af kommunale institutioner/tilbud Fritidsundersøgelse og afledte effekter/handlinger I 1999 gennemførte Ballerup Kommune sammen med Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) en undersøgelse af børn og unges (10 18 år) fritidsliv, herunder deres brug af kommunens fritidstilbud, brug af andre fritidsaktiviteter og ønsker til fritid. Undersøgelsen havde karakter af en kortlægning, som dannede grundlag for kommunale initiativer på fritidsområdet for børn og unge. Parterne er enige om, at der nu skal gennemføres en tilsvarende undersøgelse med henblik på, at se om billedet af fritidslivet og brugen af de kommunale fritidstilbud har ændret sig eller ser anderledes ud i dag. Undersøgelsen skal desuden give et helt aktuelt billede af børn og unges fritidsliv og ønsker til fritidstilbud, så fremtidige kommunale initiativer kan matche disse adfærdsmønstre, behov og ønsker, og så der skabes sammenhæng til den helhedsorienterede ungeindsats, jf. pkt Viden der vil frem Fremtidens skole i Ballerup Kommune I 2003 vedtog Ballerup Kommune et sæt af skolepolitiske mål, som på det tidspunkt var kommunens svar på morgendagens udfordringer. De krav som Folkeskolen mødes med i dag er ændrede på centrale områder. I forhold til skolens kerneopgave er der f.eks. et øget fokus på: IT som en central del af læringsmiljøet, inklusion i almenundervisningen, elevinddragelse, talentudvikling og iværksætteri, evnen til at tænke og handle innovativt og kreativt, realkompetence i forhold til internationalisering, globalisering og fremmedsprog, evnen til at vælge sund kost og livsstil. Side 8

9 Parterne er enige om, at Folkeskolen i Ballerup Kommune skal kunne leve op til de krav og udfordringer, som fremtidens børn og voksne vil møde. Der er derfor igen behov for, at skolens parter drøfter morgendagens udfordringer og krav til skolen med henblik på at udarbejde et nyt sæt af skolepolitiske mål i Ballerup Kommune Partnerskab med professionshøjskolen University College Copenhagen (UCC) Parterne er enige om, at Ballerup Kommune inden for rammen indgår i et partnerskab med professionshøjskolen UCC med henblik på at understøtte udvikling af og skabe ny viden inden for følgende temaer: Inklusiv praksis på institutioner og skoler samt PPR s støttefunktioner. Rekruttering og fastholdelse af velfærdsmedarbejdere i forhold til børn og unge. Partnerskabet vil udvikle nye videns-baserede praksisformer ved at inddrage forskning, viden fra udviklingsarbejder og konkret praksis Campus Ballerup samspillet med erhvervspolitiske indsatsområder Der arbejdes på at etablere et regionalt forankret innovationsprojekt UB Innovation og et Innovationskonsortium i samarbejde med Aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen i København og Ballerup Kommune samt flere kommuner og universiteter i Hovedstadsregionen. Konsortiet skal spille sammen med regionens nye erhvervsudviklingsstrategi. Det Rådgivende Erhvervspanel og Uddannelsesnetværk skal understøtte udviklingen og konkretiseringen af Campus Ballerup Ballerup som Sciencekommune Ballerup Kommune er en af 25 Sciencekommuner i Danmark, hvilket betyder, at kommunen skal udarbejde en udviklingsplan for naturfagsområdet indenfor uddannelsesfeltet. Denne udviklingsplan skal spille sammen med kommunens strategi for erhvervsudvikling. Parterne er enige om, at Ballerup som Sciencekommune fortsat samarbejder med en række partnere om videreudvikling af etablerede projekter og om udvikling af nye projekter, herunder: Ingeniørhøjskolen i København, Siemens, Hvidovre Hospital om First Lego League Ingeniørhøjskolen i København om Folkeskolecamp Vestas, Grundfos, Naturvidenskabernes Hus og Skolevisioner, om Naturfagsmarathon Siemens og Grantofteskolen om adoptionsklasse Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), DI og IDA om Future City 1.4 En ny børnepolitik Børnepolitikken udløber nu, og parterne er enige om, at den skal fornys. Med udgangspunkt i de mange initiativer, der har været gennemført i perioden (arbejdet med sårbare børn og unge, Et godt børneliv, inklusionsarbejdet, børnekulturplan, projekt Kost, motion og bevægelse m.v.), igangsættes en politisk proces med inddragelse af alle fagudvalg til formulering af en helt ny sammenhængende børnepolitik for de kommende år. En ny børnepolitik skal bl.a. fokusere på leg og læring, kreativitet og musik, samt børns deltagelse i sunde fritidsaktiviteter mv. Processen skal forløbe med inddragelse af alle parter politikere, medarbejdere, forældre og naturligvis børnene selv. Side 9

10 1.5 Særlig indsats mod marginalisering af børn og unge Helhedsorienteret indsats mod marginalisering Parterne er enige om at igangsætte arbejdet med at udarbejde målsætning og handleplan med henblik på at modvirke marginalisering af børn og unge og uden at stigmatisere særlige minoritetsgrupper. Der sættes fokus på en helhedsorienteret indsats, som både involverer skolers og institutioners arbejde, skoledistrikters elevsammensætning, børn- og ungekulturen, herunder kommunens fritidsaktiviteter, borgernes medvirken, herunder frivilligt arbejde, boligområdernes kvarterløft og kommunens administration af disse opgaver Forebyggende indsats i boligområderne Parterne er enige om, at de senere års forebyggende indsats i kommunens boligområder i samarbejde med boligselskaberne skal fortsættes og udbygges. Et fokuspunkt er børn og ungeprojektet i Hede- og Magleparken, der løber frem til udgangen af Der vil endvidere være fokus på forankring af de opnåede resultater i samarbejdsprojekterne i udvalgte boligområder som Vængernes områdefornyelse og andre tiltag, der kan styrke den sociale kapital (de sociale ressourcer, netværk og sammenhold) i de enkelte boligområder, eksempelvis via samarbejde om folkesundhedspladser og andre aktiverende tilbud på sundhedsområdet. 1.6 Forpligtende tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge I 2011 sættes fokus på implementering af den nye struktur for tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge, hvor samarbejdet skal finde sin form i praksis. Det gælder såvel den nye ledelsesstruktur (formandskaber på distrikts- og områdeniveau samt centralt), som de nye mødefora. I perioden skal der lægges vægt på implementering af en intensiveret tværfaglig forebyggende indsats ved realisering af månedlige konsultative møder på den enkelte distriktsskole (inkl. BFO og klub) og for gruppen af daginstitutioner i distriktet. Her skal socialrådgivere, sundhedsplejersker og medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning være til rådighed for lærere, pædagoger, børn/unge og deres forældre, der ønsker forebyggende konsultation, råd og vejledning. Indsatsen afløser de hidtidige tværfaglige Rådgivningsgrupper. Samarbejdsstrukturen skal evalueres i efteråret 2011 med henblik på justering (en egentlig effektmåling planlægges gennemført i 2013). 1.7 Service og ydelsesniveau på det specialiserede socialområde Parterne er enige om at der med baggrund i udgiftsudviklingen inden for det specialiserede område såvel børn/ unge som voksenområdet er behov for en politisk stillingtagen til service- og ydelsesniveauet på det specialiserede område i Ballerup Kommune. Den økonomiske situation forudsætter en opbremsning i udgiftsudviklingen, som vil få betydning for serviceniveauet, dels ved justeringer i hvilke og omfanget af ydelser, dels ved omlægning af nogle af ydelserne/tilbuddene. Det er ændringer, som har stor politisk betydning, og derfor er det afgørende, at de daglige prioriteringer sker i overensstemmelse med det menneskesyn og det medansvar, de politiske parter er enige om, at den kommunale indsats skal hvile på. Den politiske drøftelse og stillingtagen til det fremtidige serviceniveau skal dels ske på baggrund af en kortlægning og vurdering af det eksisterende niveau, dels skal Side 10

11 det forsøges at sammenholde niveauet i Ballerup med niveauet i sammenlignelige kommuner. 1.8 Anlægsinvesteringer og fremtidssikring af kommunale ejendomme mv. Udmøntningen af kvalitetsfondens midler udgør for Ballerup Kommune 17,8 mio. kr. i Det er i kommuneaftalen forudsat, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne, som ifølge aftalen skal løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter. Parterne tilslutter sig, at der på anlægsbudgettet prioriteres investeringsprojekter på de nævnte områder svarende til de tildelte kvalitetsfondsmidler inklusiv den afledte kommunale medfinansiering. For at kunne opretholde værdien af de kommunale ejendomme og levere et acceptabelt indeklima i disse er det af vital betydning, at fokus på bygningsvedligeholdelsen bibeholdes. Mange af kommunens veje, fortove, stier, broer og anden infrastruktur er mellem 30 og 50 år gammelt, og det er i flere tilfælde nødvendigt med en mere gennemgribende renovering og fornyelse. Parterne er enige om at prioritere midler, så der fremadrettet er mulighed for at gennemføre den nødvendige renovering og modernisering samt vedligeholdelse, der kan fremtidssikre de kommunale ejendomme og infrastrukturen. Med henblik på at reducere CO2 udslip, spare på energien og i det hele taget medvirke til en bæredygtig udvikling er parterne desuden enige om, at bæredygtighed integreres som et vigtigt design-parameter i alle kommende anlægsprojekter, og at der udarbejdes retningslinjer for, hvordan fremtidige anlægsprojekter i højere grad kan blive driftsmæssigt bæredygtige. Parterne er enige om, at der inden for det samlede anlægsbudget prioriteres 2,0 mio. kr. i 2011 og 1,5 mio. kr. i hvert af årene til styrkelse af cyklismen, jf. pkt , 1,25 mio. kr. til planlægning af Ballerup Bymidte, jf. pkt. 1.9, og yderligere 1,2 mio. kr. til projektudvikling vedr. Harrestrup Ådal, jf. pkt Parterne er herefter enige om, at niveauet for nettoanlægsudgifterne i budgettet skal fastholdes, og at eventuelle merudgifter og nye projekter i årets løb skal finansieres ved nye salgsindtægter eller omprioritering inden for anlægsbudgettet. 1.9 Ballerup Bymidte På baggrund af de indkomne forslag fra idékonkurrencen for Ballerup Midt i 2010, skal der udarbejdes et visionspapir og en udviklingsplan, der kan danne grundlag for den langsigtede omdannelse af bymidten og sikre en udvikling i den ønskede retning af bedre by frem for mere by, i grønne omgivelser og med et velfungerende handelsliv. I arbejdet med udviklingsplanen inddrages relevante aktører, herunder detailhandelen og erhvervslivet. Samtidig med udviklingsplanen skal der udarbejdes en økonomisk strategi for omdannelsen, herunder samarbejdet med private investorer. Parterne er enige om, at indtægter fra salg i bymidten indgår til realisering af omdannelsen. Konkurrencen indeholdt ikke en overbevisende placering og udformning af den fremtidige busterminal. Derfor er der igangsat et udredningsarbejde med henblik på at undersøge om terminalen vil kunne flyttes til arealer mellem Hold-an Vej og Cen- Side 11

12 trumgaden med anknytning til S-togs stationens perroner. En omlægning af busterminalen vil samtidig frigøre centrale byggegrunde på arealerne foran stationen. Konkurrenceforslagene pegede alle på en neddrosling af Hold-an Vej til ét spor i hver retning, suppleret med cykelsti, busbaner og grønne strøg. Dette skal vurderes i sammenhæng med busterminalens placering. Parterne er enige om at igangsætte arbejdet med udvikling af områderne ved Præstevænget og Gl. Rådhusvej med henblik på salg. Herudover er der ønsker til nybyggeri på Dommergårdsgrunden samt til ny boligbebyggelse ved Gl. Skolevej. Lokalplaner vil blive udarbejdet i takt med konkrete salg samt byggeønsker. Herudover er parterne enige om at igangsætte midlertidige projekter og tiltag, som kunstprojekter, beplantning, events, der allerede nu kan gøre bymidten mere spændende og styrke bylivet. Der skal afprøves idéer, som evt. kan bruges i den egentlige omdannelse Kommuneplanlægning og bæredygtig udvikling Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af 2011 have offentliggjort sin strategi for den overordnede, fysiske planlægning samt en strategi for bæredygtig udvikling. Begge vil indholdsmæssigt ligge i forlængelse af Vision 2020, Kommuneplan 2009 samt klimaplanen. Planstrategien vil følge op på den igangværende planlægningsproces om Ballerup Bymidte og konkretisere intentionerne om byudvikling og omdannelse, herunder hvordan vi planmæssigt og fysisk understøtter udviklingen af campusmiljøet. Arealet ved Hyldhøj er i dag lokalplanlagt til erhverv. Parterne er enige om at søge plangrundlaget tilrettet med henblik på, at de nordlige dele kan anvendes til boligformål. Indsatsen for løbende modernisering af de stationsnære erhvervsområder fortsætter bl.a. med ny lokalplanlægning for den sydlige del af Lautrupgård og for LEO Pharma. 2. Konkrete politiske indsatsområder 2.1 Børn i Ballerup Kommune Handleplan for forældresamarbejde Parterne er enige om, at forældre i højere grad skal inddrages i et forpligtende samarbejde med henblik på at fremme inklusion, børnenes sociale liv og børnenes læring. Der er i den forbindelse allerede indhøstet mange frugtbare erfaringer på institutioner og skoler. Med det som udgangspunkt igangsættes en proces, hvor institutioner, skoler og forældre inddrages med henblik på at udarbejde en handleplan for videreudvikling af samarbejdet mellem institutioner, skoler og forældre. Som en del af arbejdet sættes der fokus på samarbejdet med forældre med anden etnisk baggrund. På dagtilbudsområdet deltager Distriktsinstitutionen Hede- og Magleparken i et projekt finansieret af Satspuljemidler om styrket forældreinddra- Side 12

13 gelse. På skoleområdet sættes fokus på at fremme forældrenes brug af forældreintra Hurtig indsats fælles indsats Parterne er enige om, at der på institutioner og skoler fortsat skal arbejdes på at sikre udviklingen af inkluderende børnefællesskaber/læringsmiljøer og de voksnes inkluderende holdning til alle børn og unge. For de børn og unge/ grupper af børn og unge, der måtte kræve en særlig opmærksomhed, arbejdes der med at sikre en hurtig og rettidig indsats til lærere og pædagoger o.a. omkring børnene med henblik på at sikre børnenes positive udvikling og læring. Indsatsen skal udvikles og koordineres i et styrket tværfagligt samarbejde mellem institutioner, skoler og alle medarbejdere på børneområdet, og det skal ske inden for det tværfaglige område- og distriktssamarbejde Udvikling af den specialpædagogiske indsats i almenmiljøet I Ballerup Kommune anvendes ca. 1/3 af de økonomiske ressourcer til skolerne til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Dette sker for at understøtte de behov, som børn og unge med vidtgående behov har. Disse ressourcer anvendes til undervisning i eksterne tilbud, i lokale gruppeordninger og som individuel støtte. Parterne er enige om, at der fortsat skal arbejdes med en mere inkluderende praksis i almenmiljøet på såvel skoleområdet som på daginstitutionsområdet med henblik på at rumme børn med særlige vidtgående behov. Arbejdet understøttes gennem omprioritering af ressourcer fra specialområdet. Endvidere skal udviklingen af støttepædagogindsatsen ske, så denne visiteres til grupper af børn og til samarbejdet i daginstitutionerne omkring de sårbare børn frem for traditionel individuel støtte Børn med særlige forudsætninger Arbejdet med at understøtte udviklingen hos børn med særlige forudsætninger skal fortsætte, dels så børnene fortsat kan være inkluderet i det almene miljø, dels så deres særlige styrkeområder udvikles i overensstemmelse med børnenes muligheder og potentialer. Arbejdet med disse børn skal ske dels sammen med børnene og de professionelle, dels sammen med forældrene og forældregruppen omkring gruppen eller klassen Videreudvikling af den elektroniske kommunikation mellem dagtilbud og forældre Ballerup Kommune har siden 2006 haft SkoleIntra. Parterne er enige om, at der skal implementeres tilsvarende digitale kommunikationsmuligheder på daginstitutionsområdet i form af BørneIntra. Formålet med BørneIntra er at skabe en fælles it-baseret platform for kommunens institutioner med henblik på bedre mulighed for en tættere og lettere kommunikation mellem institution og forældre, samt øget mulighed for pædagogisk koordinering på tværs af institutionerne. Det er også hensigten at åbne op for et tættere samarbejde i overgangsfeltet mellem daginstitution og skole gennem de muligheder, der er for fællesområder mellem BørneIntra og SkoleIntra. Side 13

14 2.1.6 Et sundt frokostmåltid til børn i daginstitutioner og indførelse af enhedstakst Fra 1. januar 2011 ændres den nuværende madordning i daginstitutionerne for aldersgruppen 0-2 år til et tilbud om et forældrebetalt lokalt produceret frokostmåltid i kombination med, at økologisk mælk, mellemmåltider og frugt fortsat indgår i det kommunale servicetilbud. Med henblik på at begrænse forældrenes samlede udgift til et daginstitutionstilbud i barnets første leveår indføres en enhedstakst på daginstitutionsområdet for aldersgruppen 0-5 år, således at udgiften til institutionspladsen fordeles over hele daginstitutionsforløbet. Enhedstaksten understøtter endvidere, at institutionsforløbet fra 0-5 år udgør et sammenhængende forløb. For aldersgruppen 3-5 år tilbydes det forældrebetalte frokostmåltid som en cateringløsning med fokus på økologi og produceret af sunde råvarer. Som noget nyt indføres en frugtordningen som en del af det kommunale servicetilbud for de 3-5 årige. Frugtordningen erstatter de hidtidige frugtordninger, hvor barnet enten har frugt med hjemmefra eller indkøbes via forældrearrangerede ordninger. I forbindelse med indførelsen af en enhedstakst etableres en overgangsordning for aldersgruppen 3-5 år, således at den afledte takststigning for denne aldersgruppe først har fuld gennemslagskraft i Endvidere reduceres forældrebetalingen i dagplejen fra de nuværende 25% til 22,5%af bruttoudgiften Elevvenlig kommune Ballerup Kommune har indgået aftale med Danske SKoleElever om Ballerup Kommune som elevvenlig kommune i Skolelederne i Ballerup Kommune er interesseret i og vil prioritere at deltage i et udviklingsprojekt, hvor et øget fokus på elevdemokrati, elevråd og fælleselevråd udvikles. Specialskolerne vil som udgangspunkt være med i et begrænset omfang Undersøgelse af elevers ikke-godkendte fravær Parterne er enige om at omfanget af elevers fravær uden tilladelse fra undervisningen undersøges. På den baggrund vil der eventuelt blive udarbejdet en handleplan, der kan modvirke eventuelle problemer Børn med vanskeligheder anbringelser i plejefamilier I Ballerup Kommune har brug af plejefamilie i forbindelse med anbringelse af børn været højt prioriteret, således at over 50 % af alle anbringelser sker i plejefamilier. Med Barnets reform er der mulighed for at plejefamilier ansættes af kommunerne og intentionen er at det skal være en mulighed i forhold til anbringelse af mere vanskelige børn i plejefamilie, som således kræver flere ressourcer og kompetencer hos plejefamilien. I forbindelse med implementering af Barnets Reform er parterne enige om, at der skal arbejdes med etablering af kommunale plejefamilier i videst muligt omfang. 2.2 Unge i Ballerup Kommune en helhedsorienteret ungeindsats I Ballerup Kommune arbejdes i 2011 videre med udvikling af en helhedsorienteret ungeindsats med henblik på at modvirke marginalisering af unge. Målene er bl.a. at flere unge i Ballerup Kommune får en kompetencegivende uddannelse, at færre unge har behov for offentlig forsørgelse samt at nedbringe ungdomskriminaliteten. Der udvikles metoder og samarbejdsformer som bidrager til, at de unge oplever en mere koordineret og sammenhængende indsats, som hjælper dem trygt gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Side 14

15 Der ses gode muligheder for at styrke, kvalificere og konsolidere de unge-indsatser, der allerede er iværksat i Ballerup Kommune ved at søge deltagelse i KL- Partnerskab om en helhedsorienteret ungeindsats. Dette ses i tæt sammenhæng med implementeringen af det forpligtende tværfaglige samarbejde om udsatte børn og unge, som er igangsat i Målet er på langt sigt, at flere unge får forudsætninger for at blive selvforsørgende, demokratisk deltagende samfundsborgere Udmøntning af ungepolitikken Parterne er enige om, at der på baggrund af en status over igangværende handlinger skal udarbejdes en handleplan for den videre udmøntning af ungepolitikken i samarbejde med Ungdomsrådet og Ungdomshuset Vognporten Ungepakke 2 Fra januar 2011 har årige pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse. En lille gruppe unge vil ikke umiddelbart være uddannelsesparate. Der udarbejdes en oversigt over de muligheder, der skal bidrages til, at denne gruppe kan blive klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Desuden udvikles efter behov tilbud til den unge, der ikke vil kunne blive uddannelsesparat ved eksisterende tilbud klasse og ungdomsuddannelserne Parterne er enige om, at det skal undersøges, om der i samarbejde med de øvrige kommuner i UU-Vestegnen, nabokommunerne og erhvervsskolerne kan etableres et samarbejde om 10. klasse på erhvervsskolerne ud fra 20/20-ordningen med 20 uger i en 10. klasse og 20 uger på en erhvervsskole Særlig indsats over for unge med gentagen kriminalitet I forbindelse med den håndholdte indsats overfor udsatte unge har udvalgte unge med gentagen kriminalitet siden primo 2008 kunnet modtage en særlig indsats med henblik på kriminalitetsophør. Indsatsen var planlagt til at indbefatte en særlig kontaktperson, familiebehandling og undervisning i kriminalitetsforebyggelse. Parterne er enige om, at den særlige indsats overfor unge med gentagen kriminalitet skal udvikles, så der i forhold til de årige deltagere sættes fokus på et tættere samarbejde til beskæftigelsesområdet, idet der med baggrund i ny lovgivning er åbnet mulighed for en særlig beskæftigelsesindsats for de årige Projekt Ung Forældre videreføres Med baggrund i resultaterne af det gennemførte projekt Ung forældre er parterne enige om, at projektet videreføres efter den statslige medfinansiering i projektperioden ophører. I tilslutning til indsatsen over for målgruppen er der søgt midler i Sundhedsstyrelsen til at etablere undervisning i ernæring og opdragelse samt en efterværnsindsats for de unge mødre. 2.3 Voksne og familier i Ballerup Kommune Beskæftigelsesindsatsen Parterne er enige om, at der gennem en særlig indsats på beskæftigelsesområdet skal sikres et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse og antallet af langtidsledige med hhv. 2,4 % og 0,6 % fra december 2010 til december Der er endvidere enighed om, at antallet af personer på varige forsørgelsesydelser (førtidspension, ledighedsydelse og de langtidssygemeldte) skal nedbringes med 5 %. Side 15

16 De konkrete indsatser og redskaber fremgår af beskæftigelsesplanen for 2011, hvoraf kan nævnes en opprioritering af den virksomhedsrettede indsats, herunder brug af virksomhedspraktik, løntilskudsordninger, mentorordninger og fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen Øget, bedre og billigere aktivering Aktiveringsindsatsen er det centrale redskab på beskæftigelsesområdet såvel i forhold til de ledige som til de sygemeldte. Der har gennem det seneste år været fokus på at sikre aktiveringsgraden, idet høj aktivering er lig høj refusionsbetaling. Parterne er enige om, at der i den kommende periode skal arbejdes for at sikre en større sammenhæng mellem pris og kvalitet i aktiveringsindsatsen, så der opnås den bedst mulige effekt inden for den økonomiske ramme Samarbejdsprojekt med erhvervsorganisationerne om praktikpladser for unge Parterne er enige om, at der tages initiativ til et tættere og mere forpligtende samarbejde med repræsentanter fra erhvervsorganisationerne om muligheden for at sikre unge adgang til det relevante antal praktikpladser i forbindelse med gennemførelse af uddannelsesforløb. Formålet er dels at fremme de unges mulighed for at gennemføre uddannelser, dels at sikre det fremtidige rekrutteringsgrundlag. Samarbejdet skal søges etableret såvel gennem Det Lokal Beskæftigelsesråd, som gennem et udvidet samarbejde til øvrige repræsentanter for erhvervsorganisationerne Fra beskyttet til støttet nye beskæftigelsesprojekter for handicappede I sammenhæng til Ballerup Kommunes udvikling af rekreative arealer i Harrestrup ådal er parterne enige om, at der arbejdes for etablering af et nyt beskæftigelsesprojekt for handicappede borgere. Projektet er rettet mod vores handicappede borgere, der i forvejen modtager et eksternt beskæfigelsestilbud (efter servicelovens 103), og er således lig med det allerede kendte projekt Bibliotekscafeen. Det er et krav, at de lokale tilbud både indfrier det ønskede kvalitetsniveau og overholder den økonomiske ramme, der ud fra en markedsmæssig sammenligning er den rigtige. Det er således en forudsætning, at visitation til tilbud uden for Ballerup Kommune alene sker i de situationer, hvor Kommunens egne tilbud vurderes ikke at kunne rumme borgeren Fortsat udbygning af bofællesskaber for voksne handicappede Parterne er enige om, at der skal etableres 17 boliger som opgangsbofællesskaber på Skolehaven. Målgruppen er voksne med psykiske lidelser. Endvidere skal der etableres et bofællesskab med 12 boliger på Søndergården i Måløv for voksne handicappede med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Bofællesskabet etableres i tilknytning til plejecenter samme sted og forventes færdigt i Parterne er enige om, at der skal udarbejdes et forslag til anvendelse af arealet på Bybjergvej i Skovlunde (tidligere daginstitution) med henblik på, at der kan fremlægges dels et politisk beslutningsoplæg om behovet for udbygning af lokale botilbud til handicappede borgere, dels et politisk oplæg til afklaring af det regionale aflastningstilbud Torvevejs fremtidige placering og driftsgrundlag (efterspørgsel, pladstal og målgruppe). Side 16

17 Parterne er endvidere enige om, at der ved visitation til de nye bofællesskaber skal ses på muligheden for at hjemtage borgere anbragt i døgntilbud udenfor Ballerup Kommune. 2.4 Ældre i Ballerup Kommune Opførelse og realisering af det nye plejecenter i Måløv Der etableres et nyt plejecenter på Søndergårdsarealet i Måløv med 56 plejeboliger og 8 boliger til midlertidigt ophold. Plejecentret skal indeholde daghjem, samværsgrupper, cafe og træningsfaciliteter. I tilknytning til plejecentret etableres ældreboliger og et bofællesskab for mennesker med handicap. Parterne er enige om, at plejecentret skal være et åbent center med stor berøringsflade til lokalområdet og plads til aktiviteter for ældre. Plejecentret etableres med multianvendelse af servicearealerne med henblik på den bedst mulige udnyttelse. Plejecentret indrettes, så det imødekommer særlige behov hos ældre med funktionsnedsættelser, herunder demens. Endvidere etableres plejecentret som et energiklasse 0 hus med henblik på at sikre et klimavenligt byggeri. Plejecenter, ældreboliger og bofællesskab forventes klar til ibrugtagning medio Kompetenceudvikling af plejepersonalet i forhold til demensindsatsen Antallet af demente borgere vil være stærkt stigende de kommende 10 år. Parterne er derfor enige om, at indsatsen over for borgere med demens skal styrkes gennem ny organisering af kompetenceudvikling, der kan sikre en optimal udnyttelse af personaleressourcerne og med en større fokusering på samme tilgang og fælles indsats, fælles værdier, fælles metoder og redskaber i demensomsorgen Arbejdskraftbesparende teknologi på ældre- og handicapområdet På nationalt plan foregår der en del modelforsøg med arbejdskraftbesparende teknologi støttet af ABT-fonden (anvendt borgernær teknologi). En stor del af disse forsøg retter sig mod ældre- og handicapområdet. Parterne er enige om, at udviklingen skal følges tæt med henblik på indførelse af ABT på de områder, hvor teknologien bliver moden til at skabe et økonomisk rationale, samt at plejecenter Søndergård forberedes til indførelse af arbejdskraftbesparende teknologi Opgaveoverdragelse fra region til kommune Strukturreformen og den medicoteknologiske udvikling bevirker, at der sker en fortsat overdragelse af opgaver fra hospitalsvæsen til kommunerne og praktiserende læger (den primære sundhedssektor), hvilket stiller øgede krav til samarbejde og koordinering mv. samt kommunens indsats over for patienterne. Samtidig er sundheds og ældreområderne til stadighed udsat for både et indre og et ydre forandringspres som følge af bl.a. den demografiske udvikling mv. Parterne konstaterer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Danske Regioner og en række faglige organisationer er enige om at sætte øget fokus på samt at styrke indsatsen for at fremme fleksibel opgavevaretagelse og opgaveflytning. Parterne er derfor enige om, at der fremadrettet skal sættes fokus på de udfordringer, som opgaveflytningen giver både i relation til personalets kompetencer og de ressourcemæssige konsekvenser af denne udvikling. Side 17

18 2.4.5 Tværfaglig rehabilitering for ældre med funktionsnedsættelse Parterne er enige om, at der iværksættes et tværfagligt projekt med henblik på at sikre, at borgere, som påbegynder modtagelse af hjemmehjælp, får en bedre livskvalitet og mulighed for at være selvhjulpne gennem styrkelse eller vedligeholdelse af deres funktionsevne. Projektet er inspireret af lignende projekter i Fredericia Kommune og Høje Taastrup Kommune Understøtte det frivillige ældrearbejde i regi af Parkhusets nye rammer Med vedtagelsen af budgettet sker der en betydelig reduktion i Dagcentret Parkhusets driftsbudget. Parterne er enige om, at videreførsel af dagcentret som et samlingssted for aktive pensionister er af stor betydning, og i den forbindelse skal der være særlig fokus på at understøtte det frivillige ældrearbejde og samtidig sikre, at også brugere med nedsat funktionsniveau fortsat har mulighed for at komme i dagcentret gennem kørselsordningen. 3. Øvrige politiske aftalepunkter 3.1 Fokus på kerneopgaver og innovation Parterne er enige om, at der fortsat skal være fokus på organisationens arbejdsgange og kerneopgaver. Fokuseringen på kerneopgaver er forankret i et behov for konstant at fokusere vores indsats der, hvor værdien for borgerne skabes. Den økonomiske situation og borgernes ændrede forventninger betyder, at den kommunale opgaveløsning er under pres. Nytænkning af organisationens kerneopgaver og udviklingen af dem, vil derfor blive afgørende for den kommunale opgaveløsning i fremtiden. Som følge af det vil arbejdet med at innovere den kommunale opgaveløsning blive indledt. Både borgere, erhvervslivet og ansatte vil blive involveret. 3.2 Nye veje nye samarbejdsformer Genopretningsaftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti indebærer i de kommende år krav om nulvækst i kommunerne. Med et stadigt stigende økonomisk pres på Ballerup Kommunes kerneydelser, indebærer dette reelt en negativ vækst i kommunen. Denne udfordring vil være markant og vedvarende og stille krav til den kommunale opgaveløsning på alle områder. Nytænkning og evnen til at udfordre eksisterende strukturer og finde nye og bedre veje, bliver afgørende for vedvarende at kunne tilbyde borgerne den service, som Ballerup Kommune er blevet kendt for. Parterne er derfor enige om, at der skal søges nye veje til løsning af kommunens opgaver. Parterne er enige om at afsøge nye måder at samarbejde om for at opnå den bedst mulige service og størst mulige tryghed for færrest mulige ressourcer Konkurrenceudsættelse Med afsæt i den kommende Indkøbspolitik, herunder Indkøbs- og Udbudsstrategi der behandles politisk i oktober 2010, vil der ultimo 2010 administrativt blive fremlagt et idékatalog for kommunalbestyrelsen. Idékataloget vil danne baggrund for den politiske drøftelse, der skal fastsætte Ballerup Kommunes ambitionsniveau for Side 18

19 konkurrenceudsættelse og dermed Ballerup Kommunes Strategi for Konkurrenceudsættelse. Parterne er enige om, at konkurrenceudsættelse kan være et væsentligt strategisk redskab i at få afprøvet om enkelt områders evne til at løse en given opgave er bedst og billigst. I 2011 skal der så arbejdes videre med en kortlægning af udvalgte områder med henblik på konkurrenceudsættelse Kommunale samarbejder Efter kommunalreformen er Ballerup ikke længere blandt de største kommuner i landet. Ballerup Kommune er nu nummer 40 ud af 98 kommuner. Imidlertid ønsker regeringen udnyttelse af stordriftsfordele, og gør kommunerne det ikke selv, vil staten enten diktere løsninger eller direkte overtage kommunale opgaver. Parterne er enige om, at der, med henblik på opstilling af en overordnet politisk strategi på området i 2011, skal arbejdes med at afdække muligheder for kommunale samarbejder og de dermed forbundne stordriftsfordele. Det kan være gennem opstilling af politiske samarbejdsstrukturer, fælleskommunale servicecentre, kommunale fællesskaber eller blot samarbejder på mindre områder. 3.3 Overflytning af borgerserviceopgaver til regionale centre Sagsbehandlingen vedr. folke- og førtidspension, boligstøtte, børnebidrag og barselsdagpenge overgår fra sommeren 2012 til nye centrale sagsbehandlingscentre under ATP. Parterne er enige om, at det frem til overdragelsen af opgaverne er vigtigt at sikre fastholdelse af viden og medarbejdere på området, så betjeningen af borgerne ikke forringes. Desuden skal det sikres, at der er sammenhæng mellem opgaver og antal medarbejdere, der overdrages, så den forudsatte effektiviseringsgevinst realiseres. 3.4 Digitalisering af dagsordner og øget offentlig indsigt mv. Parterne er enige om, at der skal skabes mere effektive arbejdsgange vedr. dagsordenerne til de politiske møder. Målet er at gøre dagsordenproduktionen elektronisk og derved også give borgerne bedre muligheder for indsigt i det politiske arbejde og den kommunale forvaltning. Samtidig skal der gøres en målrettet indsats for at kvalitetsudvikle dagsordenproduktionen, så kommunalbestyrelsen sikres fortsat gode arbejdsvilkår i en ny digital ramme. Elementer i arbejdet er kortere mødeark, der kan læses såvel i print som på skærm, nye redskaber til digitalt at indføre kommentarer i dagsordenerne, elektronisk adgang til bilag, herunder også for offentligheden, mv. Afslutningsvis er parterne enige om, at der i perioden skal udarbejdes forslag til procedurer for behandlingen af sager, der går på tværs af de politiske udvalg. Side 19