Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen"

Transkript

1 Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

2 Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner Dorthe Storm Meier, OAO Faglige konsulenter: Jørgen Møller Christiansen, CASA Peter Hagedorn-Rasmussen, Kubix Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Scanprint ISBN: ISBN: pdf.

3 3 Indhold Forord... 4 Ledelse af trivselsmålinger... 5 Fase 1: At forberede og gennemføre målingen Formål, ambition og proces Samspil med andre aktiviteter Supplerende spørgsmål Information til medarbejderne Praktisk gennemførelse Fase 2: At fortolke og prioritere resultaterne Resultaternes karakter Det nødvendige overblik Det rigtige benchmark Selvrefleksion og dialog om tolkningen Prioritering og fokus...16 Fase 3: At følge op og involvere medarbejderne Afklaring af formål og ambition Procesdesign Dialogens forløb Udvælgelse af indsatser...18 Fase 4: At evaluere og forbedre hele processen Tydelig status og afslutning Egen evaluering og læring Feedback opad i organisationen Publikationer fra Væksthus for ledelse... 22

4 4 Få mere ud af trivselsmålingen Forord Hovedformålet for en offentlig arbejdsplads er at levere ydelser af høj kvalitet på en effektiv måde ikke at medarbejderne skal trives. Men de to ting er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod er høj kvalitet i ydelserne en af de vigtigste kilder til stolthed og god trivsel. På samme måde kan ringe trivsel være et alvorligt problem ikke alene for de medarbejdere, der mistrives, men også for arbejdspladsens mulighed for at levere en god kerneydelse. At måle trivslen giver derfor ikke blot et vigtigt billede af, hvordan medarbejderne har det, men også nyttig viden om hele arbejdspladsens muligheder for at realisere sine mål. Decentrale ledere har en helt afgørende rolle i de trivselsmålinger, alle offentlige arbejdspladser skal gennemføre mindst hvert tredje år. For nok er selve målingens indhold og forløb som regel fastlagt centralt, men det er ude på de enkelte arbejdspladser, at resultaterne skal fortolkes, drøftes og omsættes til initiativer, der fører til bedre trivsel. En vigtig ledelsesopgave Der er langtfra tale om nogen banal ledelsesopgave. I hver af trivselsmålingens faser skal der foretages valg, som får stor betydning for processens videre forløb og resultat. Ikke mindst på arbejdspladser, hvor der er problemer med trivslen, kan lederens professionelle håndtering af måling og dialog gøre forskellen på, om trivslen øges, eller konflikterne tværtimod spidser til. Det er baggrunden for dette hæfte, der henvender sig direkte til de ledere i kommuner og regioner, der har det lokale ansvar for at omsætte resultaterne fra en trivselsmåling til øget trivsel. Hæftet introducerer nogle af de vigtigste ledelsesmæssige overvejelser i hver af processens faser. En drejebog er der ikke tale om, for den enkelte leder er nødt til at tilrettelægge forløbet, så det passer til arbejdspladsens situation og udviklingsbehov. Hæftets formål er at klæde de decentrale ledere på til at få det bedste ud af de trivselsmålinger, de under alle omstændigheder skal gennemføre. At undersøge trivslen blandt medarbejderne er kun det første skridt på vejen mod bedre trivsel. Målingen er ikke en karakterbog eller en dom, men en kilde til indsigt og dialog om udvikling og forbedring. Den er en anledning og et redskab til at sætte fokus på trivsel, og dét kræver, at lederen helt fra begyndelsen tænker og bruger målingen sådan. Ved at tilrettelægge et sammenhængende forløb med klare mål. Ved at informere medarbejderne godt om målene og forløbet. Samt ved at sikre en reel involvering i både planlægning, fortolkning og dialogen om resultaterne. Hæftet bygger på eksisterende viden, som så er målrettet og bearbejdet til netop denne målgruppes opgaver og udfordringer i forbindelse med trivselsmålinger. Som led i dette arbejde har projektet afholdt et seminar med 16 ledere i målgruppen om deres erfaringer med ledelse af trivselsmålinger. Desuden er HR- og arbejdsmiljøkonsulenter i 18 kommuner og to regioner blevet interviewet om deres praksis i forhold til trivselsmålinger. Projektet vil gerne benytte anledningen til at takke alle ledere og HR-konsulenter i kommuner og regioner, der har bidraget med værdifuld viden til hæftet. Bag projektet står Væksthus for Ledelse et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet. Sine Sunesen, KL Formand Bodil Otto, KTO Næstformand

5 Ledelse af trivselsmålinger 5 Ledelse af trivselsmålinger Trivsel angår helt grundlæggende den måde, arbejdspladsen fungerer på: fra organiseringen af og kvaliteten i arbejdet over ledelse, samarbejde og indflydelse til læring og udvikling. Se også tekstboksen Trivsel på jobbet. En måling af trivslen giver derfor både lederen og medarbejderne en værdifuld pejling af arbejdspladsens aktuelle situation. Som leder har man en dobbelt interesse i, at trivselsmålingen bliver så meningsfuld som mulig. For det første spiller man som leder selv en central rolle for trivslen på arbejdspladsen. For det andet er det en ledelsesopgave at sikre, at målingens resultater bliver omsat i aktiviteter, der bidrager til at øge trivslen. Kommuner og regioner har fra 2008 været forpligtet til mindst hvert tredje år at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Det er det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg, der aftaler retningslinjer for indhold og opfølgning på målingerne. Trivsel på jobbet De fleste forstår umiddelbart begrebet trivsel. Man kan mærke, når man trives og måske især, når man ikke gør det. Men begrebet har ikke nogen fast og entydig definition. Trivselsmålingens fire faser Den decentrale leder har sjældent så stor indflydelse på den indledende del af forløbet, hvor der bliver valgt metoder, udarbejdet spørgeskema og lagt planer for afviklingen af processen i hele organisationen. Men herfra har lederen vigtige funktioner i følgende typiske faser i arbejdet med trivselsmålinger: 1. At forberede og gennemføre målingen 4. At evaluere og forbedre hele processen. 2. At fortolke og prioritere resultaterne 3. At følge op og involvere medarbejderne I jobmæssige sammenhænge opfattes trivsel ofte som et udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte medarbejder følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft, livskvalitet og glæde ved arbejdet. At man med andre ord oplever balance mellem egne ønsker og behov, og de krav og muligheder, der følger af jobbet. Seks faktorer (de såkaldte guldkorn) danner udgangspunkt for mange praktiske tilgange til arbejdet med trivsel: indflydelse, mening, belønning, social støtte, forudsigelighed og krav. De første fem kan man i princippet ikke få for meget af, mens kravene i arbejdet skal være passende. For også den enkelte medarbejders egne forventninger og evne til at håndtere udfordringerne i hverdagen spiller ind. Så fx de krav, der får nogle medarbejdere til at trives, kan virke belastende for andre. Groft sagt bliver det samlede resultat af hele processen omkring en trivselsmåling sjældent bedre end det svageste led i denne kæde. Det nytter ikke at lave en god måling, hvis den ikke følges ordentligt op. Omvendt er det spild af tid at følge en undersøgelse grundigt op, hvis data og fortolkningen af dem ikke har høj kvalitet. Som leder er man derfor nødt til at have godt greb om forløbet fra start til slut. Principielt bør man slet ikke sætte en undersøgelse af trivsel i gang, hvis man ikke har til hensigt at handle på resultaterne bagefter. Det skaber meget let frustration, kynisme og modløshed, hvis man flere gange i træk laver undersøgelser, der påpeger de samme uløste problemer.

6 6 Få mere ud af trivselsmålingen Anonymitet eller ej Tre gennemgående principper Det er forskelligt, om trivselsmålingen gennemføres med anonymt eller ej. Der kan være gode argumenter for begge dele. På den ene side kan anonymitet give den enkelte medarbejder tryghed i forhold til at give kritik ærligt uden at frygte for personlige konsekvenser. Særligt samarbejdsproblemer eller krænkende adfærd kan være nemmere at give udtryk for i et spørgeskema end direkte over for den eller de personer, man har problemer med. På den anden side gør anonymitet det vanskeligere at følge op på målingen. Det kan blive sværere at komme i gang med at udforske især kritiske resultater fordi man ikke kan kontakte svarpersonerne og bede dem uddybe deres vurderinger. Anonymiteten kan også komme til at virke som et skjold, så det bliver for nemt at markere en kritik, som man alligevel ikke skal kunne forklare og forsvare bagefter. Hvis trygheden skal være reel, kræver metoden en arbejdsplads af en vis størrelse. Ved anonyme spørgeskemaundersøgelser er det derfor kun afdelinger, grupper og team af en vis størrelse, der kan få deres egne resultater uden at man bringer anonymiteten i fare. Medarbejdernes forventninger har stor betydning for, hvordan de går ind til et dialog- og udviklingsforløb som dét, trivselsmålingen typisk er starten på. At skabe ambitiøse, men realistiske forventninger hele vejen igennem forløbet er derfor en vigtig ledelsesopgave. En måling kan let skabe en vis uro på arbejdspladsen. Medarbejdere giver måske udtryk for en kritik, som de ikke ved, hvordan vil blive fortolket eller reageret på. Lederen kan selv have en ubehagelig følelse af at være til eksamen. Og begge parter kan komme i tvivl om, hvorfor man skal bruge tid og kræfter på noget, der kommer oppefra. Derfor må tryghed og mening være ledestjerner fra start til slut. Hvis deltagerne ikke er trygge eller oplever processen som meningsfuld, bliver de lettere skeptiske og mere optagede af barriererne end af at udforske nye løsninger. Det er derfor en vigtig opgave som leder at være opmærksom på tre hovedveje til at sikre tryghed og mening omkring trivselsmålingen og den efterfølgende proces: 1) Tydelige mål der giver en klar retning og en fælles forståelse af, hvad der er den dybere mening med målingen, og hvad arbejdspladsen gerne skulle opnå med trivselsprocessen. Målene skal løbende justeres og genfortælles i takt med at processen skrider frem, og nye udfordringer viser sig. 2) Præcis information der giver alle deltagere mulighed for at overskue processen og forstå, hvad der forventes af dem i de forskellige faser. Det handler ikke om at drukne medarbejderne i information, men om at sikre dem de relevante oplysninger om mål, proces og rammer samt forventningerne til dem undervejs. 3) Meningsfuld involvering der sikrer, at medarbejdernes viden og erfaringer inddrages ordentligt i arbejdet, så både udfordringer og løsninger bliver formuleret så konkret og hverdagsnært som muligt. Det gør også, at trivsel kan knyttes tættere til såvel fagligheden som kvaliteten i kerneydelserne.

7 Ledelse af trivselsmålinger 7 Udbredte metoder Tre-i-en-målinger Så godt som alle kommuner og regioner bruger en eller anden form for spørgeskema i deres trivselsmåling. Nogle udvikler eller tilpasser deres eget koncept som regel i samarbejde med et konsulentfirma. Andre bruger nogle af de etablerede målesystemer, som er på markedet i forvejen. Valget af måleredskab ligger som regel uden for den decentrale leders indflydelse. Men det kan alligevel være en fordel at sætte sig ind i den valgte metodes styrker og svagheder herunder fordele og ulemper ved at gennemføre målingen anonymt. Se tekstboksen Anonymitet eller ej. Nogle organisationer vælger i stedet for den klassiske spørgeskemametode at bruge mere dialogbaserede måder at afdække og udvikle trivsel på. De er ikke direkte omfattet af dette hæfte, men grundprincipperne om tydelige mål, præcis information og meningsfuld involvering gælder selvsagt også der. Samspil med andre initiativer Trivselsmålinger står aldrig alene på de kommunale og regionale arbejdspladser. Dels gennemføres der ofte andre målinger, dels kredser også andre aktiviteter om trivsel, psykisk arbejdsmiljø og medarbejdertilfredshed. Det gælder fx: I Aalborg Kommune gennemfører man en fælles koordineret klimamåling, der både omfatter trivsel, psykisk APV og ledelse. Der er ifølge kommunen tre grunde til sammentænkningen: At signalere, at trivsel, psykisk arbejdsmiljø og ledelse ofte hænger sammen At forstyrre medarbejdere og ledere én gang frem for tre gange. At mindske ressourceforbruget til den praktiske gennemførelse af undersøgelserne. Også Gribskov Kommune har valgt at koble udforskningen af Trivsel, Arbejdsmiljø (APV) og Ledelsesevaluering sammen i én proces, der kaldes TAL. Kommunen arbejder her ud fra en anerkendende og værdsættende tilgang, hvor dialogen mellem ledere og medarbejdere er omdrejningspunktet for processen. I dialogen er der fokus på det, der fungerer, og det, der har betydning for at skabe fx bedre trivsel, mindre sygefravær, godt arbejdsmiljø og bedre ledelsesrum. Ledelsesevalueringer De lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV) Medarbejder- og gruppeudviklingssamtaler (MUS/GRUS) Sygefraværs- og omsorgssamtaler. Typisk gennemføres mange af disse aktiviteter stadig hver for sig og mange steder uden nogen særlig indbyrdes koordination. Men der er efterhånden også mange eksempler på organisationer, der kobler to eller flere elementer sammen. Dels for at spare tid og ressourcer, dels for at udnytte muligheden for et indholdsmæssigt samspil mellem processerne. Se tekstboksen Tre-i-en-målinger.

8 8 Få mere ud af trivselsmålingen Første fase At forberede og gennemføre målingen Forberede Fortolke Forbedre Følge op Ledelsestemaer i denne fase 1. At klarlægge formål, ambitionsniveau og proces 2. At overveje samspillet med andre aktiviteter 3. At vurdere behovet for supplerende spørgsmål 4. At informere medarbejderne 5. At understøtte den praktiske gennemførelse Som decentral leder har man en række vigtige opgaver, allerede inden målingen bliver gennemført, og resultaterne foreligger. Man skal blandt andet overveje, om man kan og vil påvirke udformningen af målingen, gennemtænke hele forløbet og planlægge, hvordan der skal informeres og involveres undervejs. Det fundament, man som leder støber i denne fase, kan få stor betydning for, hvordan både målingen og de efterfølgende initiativer spænder af. I planlægningsfasen har man som leder typisk behov for at afklare følgende spørgsmål: Hvad er det meningsfulde og styrende lokale formål og forventede konkrete udbytte af trivselsprocessen? Hvordan skal hele processen forløbe fra vi sender spørgeskemaerne ud, til vi drøfter resultaterne? 1. Formål, ambition og proces Som leder er man nødt til meget tidligt at gøre sig tanker om hovedlinjerne i hele trivselsprocessen. Dels for at sikre sig en gennemtænkt sammenhæng mellem mål, metoder og ressourcer fra begyndelsen. Dels fordi medarbejderne uundgåeligt vil spørge om de næste skridt i forløbet. Hvordan griber vi i praksis fortolkningen af og dialogen om resultaterne an? Hvilket ambitionsniveau skal der signaleres for opfølgningen på resultaterne? Hvordan skal andre involveres i processen? MED-udvalg? Nærmeste leder? Ildsjæle? HR-funktionen? Det er også her man som leder kan overveje, om der enten er brug for at have en intern tovholder for hele trivselsprocessen og/eller indhente ekstern hjælp til bestemte delopgaver fx at facilitere dialogen om resultaterne. På næste side er der gengivet et konstrueret eksempel på den form for tidsplan, lederen kan have brug for i denne fase. Den vil typisk kunne bygges op om de datoer, der er udmeldt centralt og ligger fast.

9 Første fase: At forberede og gennemføre målingen 9 2. Samspil med andre aktiviteter Typisk er det fastlagt centralt, i hvilken periode trivselsmålingen skal gennemføres. Så snart man som leder ved, hvornår det bliver, kan man overveje, om målingen skal spille sammen med andre aktiviteter på området: APV, MUS, værdiproces, sygefraværsindsats eller andre lokale initiativer. I mange situationer kan den ene aktivitet styrke den anden. Står man foran en APV, kan den eventuelt kobles sammen med målingen. Er der allerede en værdiproces i gang, kan trivselsmålingen måske berige den. Og har man netop været igennem en vanskelig periode, vil trivselsmålingen kunne tænkes som et afsæt til at se fremad. Under alle omstændigheder har man som leder en kreativ mulighed i at overveje, hvordan man får aktiviteterne til at understøtte hinanden. Se også tekstboksen Tre-i-en-målinger. I nogle tilfælde risikerer man dog, at de forskellige forløb griber forstyrrende ind i hinanden og ikke kan forenes. I så fald må man overveje, om nogle af dem kan fremskyndes, udskydes eller gentænkes. På næste side gives et eksempel på, hvordan en organisation håndterede to processer, der var på kollisionskurs. Eksempel: Lederens overblik over processens hovedelementer 8. dec Orienteringsmøde i forvaltningen for alle lederne og MED-repræsentanter: rammer, vejledning, tilpasningsmuligheder og ressourcer til lokal støtte i forhold til trivselsmåling og processer. 14. dec MED-udvalgsmøde om hovedlinjerne i processen. 10. jan Møde om trivselsmålingen i ledernetværk. Ideer til, hvordan vi kobler det til vores eget trivselsarbejde. 25. jan MED-udvalgsmøde om tillægsspørgsmål og rammerne for opfølgningsprocessen. 18. feb Personalemøde med præsentation af hele trivselsprocessen: formål, forløb, involvering. Medarbejderne inviteres til at komme med ideer til opfølgningsprocessen. 1. marts Spørgeskema udsendes. 21. marts Spørgeskema lukkes. Primo april Møde med egen chef om resultaterne: fortolkning og særlige opmærksomhedspunkter til dialog og opfølgning. 10. april MED-udvalgsmøde: Dialog om resultaterne. Valg af proces og metoder til dialog og opfølgning. Temadag e.l. for alle medarbejdere. Eventuelt ekstern facilitering.

10 10 Få mere ud af trivselsmålingen At vende forstyrrelse til en fordel Som decentral leder træffer man sjældent selv beslutningen om, hvornår en trivselsmåling skal gennemføres. Derfor kan målingen støde sammen med andre initiativer, og man må være kreativ for at få tingene til at spille godt sammen. Da jeg modtog Lederinfo i oktober, stod jeg allerede med en veltilrettelagt værdiproces og nu skulle vi så til at køre en trivselsmåling lige oveni. Meget ubelejligt! Med informationen fulgte en meget konkret plan for, hvordan målingen skulle gennemføres samtidig i hele kommunen, så den var jeg nødt til at forholde mig til. Bare at afblæse eller udskyde værdiprocessen var ikke en oplagt løsning. MED-udvalget bakkede den engageret op, og efter en vanskelig periode havde vi stærkt behov for, at alle tog et større ejerskab til opgaveløsningen kort sagt at levendegøre vores værdier, der gennem flere år havde hængt i støvede rammer på væggene. Planen for værdiarbejdet havde fire hovedpunkter: Fokusgruppeinterview med medarbejderne om værdier Fælles temadag om værdier Arbejdsgrupper, der følger op på temadagens beslutninger Opsamling og status på personalemøde. Understøttende processer At køre værdiprocessen og trivselsmålingen samtidig ville trække alt for meget tid fra driften, og medarbejderne ville helt sikkert ikke acceptere det. Løsningen blev, at jeg i samarbejde med vores eksterne konsulent på værdiarbejdet fik skitseret en proces, hvor de to aktiviteter kunne understøtte hinanden. Dels ved at brede gruppeinterviewenes temaer ud til både at handle om værdier og trivsel. Dels ved at gøre interviewene og trivselsmålingens resultater til et samlet udgangspunkt for den planlagte temadag. Herfra kunne processen med arbejdsgrupper og opfølgning uden problemer fortsætte som planlagt. Blot ekstra kvalificeret af den ekstra viden fra målingen. MED-udvalget tilsluttede sig ideen, og vi fik tilmed søgt en central pulje med kompetenceudviklingsmidler om penge til at uddanne tre værdi- og trivselsambassadører, der skal have en særlig aktiv rolle i hele forløbet. Fortællingen er stykket sammen på baggrund af samtaler, sparring og interview med en række forskellige ledere. Den er altså baseret på faktiske erfaringer, men er ikke én bestemt leders historie.

11 Første fase: At forberede og gennemføre målingen Supplerende spørgsmål 4. Information til medarbejderne Mange målekoncepter giver mulighed for, at man decentralt tilføjer eller tilpasser spørgsmål ud fra egne lokale behov. Hvis der er adgang til dette, må man som decentral leder overveje, hvad man i givet fald har særligt brug for at kende medarbejdernes vurdering af. Det kan eksempelvis være spørgsmål, der knytter sig til: Igangværende (trivsels)indsatser Trivselsudfordringer, man allerede er opmærksom på Særlige positive eller kritiske begivenheder i organisationen Lokale politikker eller værdigrundlag Det vil ofte være spørgsmål inden for temaer, man som ledelse kan og vil handle på. En god proces grundlægges ved, at medarbejderne fra begyndelsen bliver ordentligt orienteret om trivselsmålingens formål, forløb og spilleregler. Medarbejderne har blandt andet brug for at få svar på en række spørgsmål som: Hvad skal kommunen/regionen bruge målingen til? Hvad skal vi bruge målingen til her hos os? Hvilke temaer bliver der spurgt til? Er undersøgelsen anonym hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan og hvornår foregår målingen i praksis? Hvornår kommer resultaterne? Hvordan bliver de præsenteret for os? Hvordan og hvornår bliver resultaterne omsat til konkrete initiativer? Hvordan og hvornår bliver vi involveret undervejs i forløbet? Tilpasning af spørgsmål kan blandt andet handle om at ændre fx ord og benævnelser, så de standardiserede spørgsmålsformuleringer bliver så nærværende og relevante som muligt. Det er under alle omstændigheder vigtigt at respektere det metodiske håndværk i at udforme et godt spørgeskema, hvor det er klart og tydeligt, hvad der spørges om og svares på. Derfor bør man som regel søge professionel hjælp til udformningen af egne spørgsmål. Ofte vil der fra centralt hold være skriftligt materiale, der præsenterer målingens formål og formelle rammer. Mange organisationer vælger at supplere dette med forskellige former for møder for ledere og medarbejderrepræsentanter fra institutionerne. Tilsvarende kan man som decentral leder med fordel orientere medarbejderne om processen, fx på et personalemøde eller et særligt møde til formålet. 5. Praktisk gennemførelse De fleste målinger gennemføres efterhånden som et elektronisk spørgeskema, men der bruges også almindelige papirskemaer nogle steder. Processen er typisk organiseret centralt, men som leder kan man godt hjælpe den på vej. Dels ved at opfordre og motivere medarbejderne til at udfylde skemaet herunder gøre opmærksom på tidsfrister mv. Dels ved eventuelt at sætte arbejdstid af til, at alle medarbejdere kan besvare spørgsmålene eventuelt samtidig. Nogle opretter eller booker ligefrem pc-skrivestuer til formålet.

12 12 Få mere ud af trivselsmålingen Anden fase At fortolke og prioritere resultaterne Forbedre Forberede Fortolke Følge op Ledelsestemaer i denne fase 1. At forstå resultaternes karakter 2. At skabe sig det nødvendige overblik 3. At vælge det rigtige benchmark 4. At reflektere over og søge dialog om egen ledelse 5. At prioritere og vælge sit fokus Når man som leder har modtaget resultaterne af trivselsmålingen, følger en række vigtige og krævende opgaver. At forstå og fortolke, hvad målingens mange tal egentlig viser. At overveje, hvordan resultaterne kan bruges til at udvikle såvel eget lederskab som trivselsarbejdet. Samt ikke mindst at prioritere, hvilke temaer man ønsker at fokusere på i dialogen med medarbejderne. 1. Resultaternes karakter Trivselsmålinger gennemføres blandt andet for at skabe et overblik over, hvordan det går med trivslen. Men når man som leder modtager rapporten med målingens resultater, giver overblikket sjældent sig selv. Tværtimod oplever mange ledere en vis usikkerhed over de mange tal og tabeller, som det kan være vanskeligt at overskue og dermed let enten at overfortolke eller bagatellisere. Inden man går om bord i analysen af resultaterne, er det fornuftigt at gøre sig tre ting klart om karakteren af de resultater, en trivselsmåling leverer: handlede om. Det betyder ikke, at svarene er ubrugelige, men at de ikke skal tages for bogstaveligt, når man skal tolke og handle på dem. De giver et øjebliksbillede: I fortolkningen af resultaterne skal man være opmærksom på, at enkeltstående hændelser let kan skævvride billedet af arbejdspladsens generelle trivsel. Derfor er det vigtigt at overveje, om undersøgelsen fx blev gennemført på et tidspunkt med markante ændringer på arbejdspladsen. Der skal helst heller ikke gå for lang tid mellem undersøgelsen og behandlingen af resultaterne. Man risikerer at bruge tid og kræfter på problemer, der i mellemtiden har ændret karakter eller er blevet mindre vigtige. Den vigtigste information er skjult : Den viden, man kan få fra svarfordelinger i et spørgeskema, er aldrig tilstrækkelig dyb eller præcis til at handle på. Værdien af resultaterne ligger i stedet i, at de giver et overordnet fingerpeg om, hvilke temaer der er behov for at udforske nærmere, samt en anledning til og et fælles afsæt for at gøre det. De er ikke objektive sandheder: Tal og figurer forbinder vi ofte med sikker og præcis viden, og derfor får måleresultater også let et skær af objektiv sandhed. Men tallene er ikke et aftryk af forholdene på arbejdspladsen. De er resultatet af de spørgsmål, der er stillet, den måde, de er formuleret på, samt den måde, medarbejderne har opfattet dem på og omsat dem til en bestemt svarkategori, der er defineret på forhånd. Tilmed kan svarpersonerne have andre grunde til fx et kritisk svar end netop det, spørgsmålet Ét tal er der altid grund til at lægge mærke til: svarprocenten. Som tommelfingerregel bør mindst 60 pct. af medarbejderne have besvaret spørgeskemaet, for at resultaterne kan siges at give et repræsentativt billede af arbejdspladsens trivsel. At svarprocenten er lavere end 60, gør ikke resultatet forkert. Men når man kun kender omkring halvdelen af de ansattes svar, bliver fundamentet for det videre arbejde med resultaterne mere usikkert. En lav svarprocent kan være udtryk for, at medarbejderne mangler tillid til processen eller til ledelsen. Frafaldet

13 Anden fase: At fortolke og prioritere resultaterne 13 kan også have mere uskyldige årsager som fx, at undersøgelsen er gennemført på et tidspunkt med stor travlhed eller mange på ferie/afspadsering. Som leder bør man altid overveje årsagerne til en lav deltagelse, herunder om der kan være særlige grupper, der ikke har svaret. 2. Det nødvendige overblik Der findes ingen universalnøgle til tolkningen af trivselsmålinger, men de fleste ledere bruger erfaringsmæssigt en kombination af følgende seks tilgange til at overskue resultaterne: Hvor er de vigtigste ændringer siden sidst? Har arbejdspladsen tidligere gennemført tilsvarende målinger, får man som regel automatisk præsenteret tal for udviklingen siden sidst. Måske har der endda været opstillet mål for forbedringerne på bestemte punkter. Tallene for udviklingen skal holdes op mod den periode, de afspejler. Har arbejdspladsen fx været igennem krævende forandringer, kan selv en svagt faldende trivsel godt tolkes som et tilfredsstillende resultat. Men her som på andre punkter må man som leder være omhyggelig med ikke blot at (bort)forklare dårlige resultater med ydre omstændigheder. Hvordan er helhedsindtrykket af trivslen? I nogle målinger er der spørgsmål, som direkte angår medarbejdernes generelle trivsel eller tilfredshed med arbejdspladsen alt i alt. Ellers må man ved en samlet læsning af resultatrapporten forsøge at danne sig en samlet vurdering af, om grundtonen er dur eller mol. Så man eksempelvis ikke fortaber sig i enkeltstående kritiske delresultater, hvis trivslen i øvrigt er i top og vice versa. Hvilke resultater er umiddelbart overraskende? Som leder har man altid sin egen opfattelse af, hvordan det går med trivslen på arbejdspladsen. Derfor kan det være nyttigt at holde resultaterne op mod egne forventninger. Er der områder, hvor trivselsniveauet er overraskende højt eller lavt? Hvad kan det skyldes, at man ikke har været opmærksom på det? Nogle ledere vælger at skrive deres forventning til resultaterne ned på forhånd for bedre at kunne lave denne sammenligning. Hvad skiller sig ud som markant positivt eller negativt? Ofte præsenteres resultaterne automatisk med en farvemarkering (fx rød-gul-grøn), så det er hurtigt at overskue, hvilke der skiller sig ud. Kriterierne kan fx være, hvad der afviger fra hele organisationens gennemsnitstal eller nogle værdier, der er fastlagt på forhånd. Det er vigtigt ikke at fokusere ensidigt på de røde resultater, men også holde fast i arbejdspladsens styrker. Eksempelvis kan der i mange tilfælde være mindst lige så stor gevinst ved at hæve niveauet fra tilfredsstillende til meget tilfredsstillende som at gå fra et niveau lidt under til lidt over middel. Hvilke resultater er svære at forstå? Ofte vil der i rapporten være resultater, man som leder har svært ved at gennemskue. Eksempelvis en kritik, der forekommer en helt urimelig, en uventet opdeling af medarbejderne i henholdsvis en meget tilfreds og en meget utilfreds gruppe eller svarfordelinger på to spørgsmål, der forekommer umiddelbart selvmodsigende. Netop her kan der ligge vigtig information, man som leder overser i hverdagen. Den slags mysterier må man derfor søge at løse i dialog med chef, lederkolleger, MED-udvalg og selvfølgelig også med medarbejderne. Se også tekstboksen At håndtere et overrumplende resultat. Hvilke resultater er strategisk vigtige? Man kan umuligt forholde sig lige detaljeret til alle spørgsmål og svar i en måling. En måde at prioritere fortolkningskræfterne på er at lægge hovedvægten på de temaer, der er strategisk vigtige for arbejdspladsen. Det kan være områder, der er afgørende for kerneopgaven, hvor man allerede har gennemført en målrettet indsats, eller hvor man har særligt gode muligheder for at gøre noget her og nu.

14 14 Få mere ud af trivselsmålingen At håndtere et overrumplende resultat Trivselsmålingens resultater sætter næsten altid fokus på ledelse. Det kan være en svær udfordring at håndtere især hvis medarbejdernes vurdering er anderledes og mere kritisk, end man havde forventet. For hvordan skal man få hul på dialogen om det, der ikke fungerer? Jeg havde slet ikke set det komme. At trivselsmålingen også ville være en slags ledelsesevaluering og rette den kritiske projektør mod mig. Målingen pegede på, at en del medarbejdere tilsyneladende ikke oplevede min ledelse som retfærdig, og at jeg ikke viste dem tilstrækkelig tillid. Da jeg havde læst resultaterne, tog det mig et øjeblik at genvinde fatningen. Det var som om, alle de røde tal sad fast på mig. Var det virkelig mig, medarbejderne oplevede sådan? Og det blev ikke bedre af, at målingen var anonym, så jeg ikke vidste, hvor kritikken havde rod. Sparring gav mig mod på dialogen Heldigvis har jeg en chef, jeg kan drøfte den slags med i fortrolighed. Jeg bad om et møde, hvor vi havde god tid til at drøfte problemstillingen. Vi brugte en hel del tid på at vende de røde tal, men også at se nærmere på de grønne. Vi drøftede, hvorfor medarbejderne måske oplevede visse beslutninger sådan, og hvordan jeg kunne gribe dialogen om det an. På det forestående MED-udvalgsmøde skulle vi drøfte resultaterne, og jeg ville bruge mødet til at få drøftet mulige fortolkninger af tallene. Afhængig af mødets resultat skulle vi sætte trivselsmålingen på dagsordenen for næste personalemøde. Her ville jeg så redegøre for, hvordan jeg så styrker og svagheder i arbejdspladsens trivsel og min egen rolle heri. Sammen skulle vi så blandt andet drøfte, hvordan vi hver især opfatter begreber som retfærdighed og tillid. Hvad skulle jeg stille op med sådan et resultat, jeg dybest set ikke forstod? Jeg havde virkelig anstrengt mig for at sikre en retfærdig opgavefordeling selv om jeg selvfølgelig også havde været nødt til at træffe nogle svære beslutninger undervejs. Jeg tror og håber, at en konstruktiv og løsningsorienteret proces både vil give mig en mulighed for at få afklaret, om der er noget, jeg skal arbejde med som leder, og sætte fokus på, om der er nogle rutiner, vi kan ændre på for at styrke trivslen. Så hvordan skulle jeg få hul på dialogen om det hele? Var det noget konkret, jeg havde gjort? Måden, jeg leder møder, laver vagtplaner eller løser konflikter på? Eller mere noget med den personlige kemi? Jeg havde stærkt brug for at forstå resultaterne. Men hvis jeg stillede mig op på et personalemøde og bad om et svar, riskerede jeg at blive mødt med en tavshed, der kun ville gøre ondt værre. Fortællingen er stykket sammen på baggrund af samtaler, sparring og interview med en række forskellige ledere. Den er altså baseret på faktiske erfaringer, men er ikke én bestemt leders historie.

15 Anden fase: At fortolke og prioritere resultaterne Det rigtige benchmark En af de mest benyttede måder at vurdere egne resultater på er at sammenligne dem med andre. For de rå resultater kan være svære at forholde sig til: Er det godt eller skidt, når 35 pct. har høj indflydelse? Når 25 pct. er stressede en gang imellem? Eller når 60 pct. har tillid til ledelsens udmeldinger? Derfor spørger mange uvilkårligt: Hvordan ligger de andre? Er vi bedre eller dårligere end dem? Det vigtige spørgsmål er: Hvem skal man sammenligne sig med? Hvad er det rigtige benchmark? Grundlæggende er der tre nyttige typer af benchmarks: Eget benchmark, hvor man sammenligner resultaterne med en tidligere måling, så man kan følge udviklingen over tid og eventuelt vurdere, om ens indsatser i den mellemliggende periode har givet resultater. Internt benchmark, hvor man sammenligner enheder i en organisation, fx institutioner i en kommune, med organisationens samlede niveau evt. med tilsvarende institutioner i samme kommune. Dette giver den enkelte enhed mulighed for at sammenligne sig med noget, de kender. Men benchmarket kan være misvisende, hvis hele kommunen generelt ligger markant lavere (eller højere) end andre kommuner i landet. Et resultat, man vil dumpe på i en god kommune, kan med andre ord være rigeligt til at udmærke sig i en kommune, hvor trivslen generelt er lavere. Eksternt benchmark kan benyttes over for andre arbejdspladser, der har brugt samme måleredskab. Det er derfor særlig relevant, hvis man benytter nogle af de meget udbredte spørgeskemakoncepter. Her sammenligner man sig med noget større end egen organisation, fx hele landet, alle kommuner, alle sygehuse, en bestemt faggruppe e.l. Mange tænker umiddelbart, at det vil være mere retfærdigt blot at blive sammenlignet med nogen, der ligner en selv ligesom ved internt benchmark mellem sammenlignelige institutioner. Men ved kun at bruge denne målestok risikerer man at overse nogle af de vigtige pointer og udfordringer, man har til fælles med de andre i samme gruppe. Alle disse tre typer af benchmarks har styrker og svagheder. Som leder er det vigtigt at forholde sig til, hvem man bliver sammenlignet med, og hvad det kan betyde for tolkningen af resultaterne. Derimod bør man nøje overveje brugen af såkaldte faste benchmarks, hvor man fx inddeler alle resultaterne efter, om de ligger over eller under et bestemt antal point (fx 3,5 på en fempunktsskala). Som regel giver disse benchmarks begrænset værdi, for det gennemsnitlige niveau for forskellige spørgsmål og dimensioner ligger vidt forskellige steder. Man kan kort sagt ikke meningsfuldt sammenligne scorer på tværs af spørgeskemaet, da hver dimension har sit eget naturlige, gennemsnitlige niveau. 4. Selvrefleksion og dialog om tolkningen For en leder er en trivselsmåling ikke bare en måling af, hvordan det går med trivslen i organisationen. Resultaterne peger uundgåeligt tilbage på den ledelse, man udøver. Mange af spørgsmålene rummer både direkte og indirekte en vurdering af nærmeste leder. Derfor er det vigtigt, at man som leder griber denne mulighed for at kvalificere refleksionen over sin ledelse. Hvad siger målingen om forskellige aspekter af lederskabet? Hvad kan styrkes? Hvad er der brug for at få uddybet i dialog? Ikke fordi trivselsmålingen skal definere, hvad der er god ledelse. Men netop dialogen med medarbejderne om deres opfattelse af god ledelse kan være en god måde at afstemme forventninger til både leder- og følgeskab. Når det gælder ledelse, er det som regel en god ide selv at formulere sin egen fortolkning af målingens resultater og at vælge et eller flere indsatsområder ud. Afhængig af udfordringernes karakter kan man som leder enten invitere til en helt fri dialog om dem eller selv spille ud med sin umiddelbare vurdering og nogle bud på en overordnet tilgang og løsning. At adressere og anerkende de ledelsesmæssige problemstillinger, trivselsmålingen peger på, er under alle omstændigheder et godt afsæt for den videre proces. Både i forhold til ledelse og målingens øvrige resultater er det som leder næsten altid nyttigt at få andre øjne og bud på fortolkningen. Der er mange parter, som meningsfuldt kan involve-

16 16 Få mere ud af trivselsmålingen res: egen chef, lederkolleger, ledernetværk, medarbejderrepræsentanter, HR-afdelingen eller eksterne konsulenter. Nogle af dem kan det på forhånd være aftalt at drøfte resultaterne med. Andre kan inddrages efter behov, hvis der fx er særlige temaer, som kræver ekstraordinær opmærksomhed, ledelsesmæssig sparring eller blot en second opinion. 5. Prioritering og fokus Trivselsmålingens resultater leder ikke i sig selv til svaret på, hvad man skal gøre bagefter. Dét kan man hverken slutte direkte ud fra benchmarks eller nogen som helst andre beregninger. Hvad der skal handles på og hvordan, er grundlæggende en vurdering, som ledelsen må foretage i samarbejde med medarbejderne. Når man som leder har fået overblik over trivselsmålingens resultater, er det tid til at overveje og beslutte, hvilke resultater man vil bringe i spil i organisationen og hvordan. Her har man især brug for at besvare spørgsmål som: Hvilke resultater peger på udfordringer, der er en del af jobbet? Det er vigtigt at skelne mellem vilkår, som er en del af jobbet, og belastninger, som kan og bør ændres. Man skal kort sagt hverken spilde kræfterne på at prøve at ændre på noget, som ikke kan laves om, eller acceptere forhold, som sagtens kunne forbedres. Vilkår i arbejdet, som ikke kan ændres, kan fx være natarbejde hos hospitalsansatte. Det kan også være følelsesmæssige krav hos ansatte, der arbejder med mennesker. Her gælder det i stedet om at klæde ansatte på til at kunne tackle forholdene, enten individuelt eller i fællesskab. ene side at anerkende alt det, der faktisk fungerer, og på den anden side sætte reelle problemer på dagsordenen. Da det er umuligt at arbejde med alle resultater ne på én gang, er det oplagt at prioritere de punkter, hvor man som leder vurderer, at indsatsen vil gøre den største forskel for trivslen. Hvilke resultater er det vigtigst at få drøftet i et stort forum? Det giver sjældent mening at gennemgå resultaterne fra A til Z i hele personalegruppen. Her har man som leder en vigtig opgave med at fokusere og vælge fra. Nogle af de temaer, der ikke er mulighed for at adressere i fællesskab, kan man evt. vælge at drøfte i MED-udvalget og/eller i en efterfølgende proces i et mindre forum. Hvordan knyttes resultaterne til hverdagen? Som leder har man ansvaret for, at trivselsmålingens generaliseringer bliver oversat til genkendelige udfordringer på arbejdspladsen. Det gøres ofte bedst ved at knytte resultaterne til de faglige udfordringer i dagligdagen. Hvis tallene fx viser, at der er utilfredshed med samarbejdet, kan det være en anledning til at drøfte, hvordan godt samarbejde bedst kommer til udtryk i den daglige opgaveløsning. Herunder, hvad der kendetegner de situationer, hvor samarbejdet ikke fungerer. Dermed får man mulighed for at få nytte af den tavse viden og praktiske erfaring, der ligger skjult i et abstrakt resultat om fx godt eller dårligt samarbejde. Hvilke forhold ligger inden for vores eget handlerum? Tilsvarende må man som hovedregel fokusere på udfordringer, der ligger inden for arbejdspladsens egen beslutningskompetence herunder inden for ledelsesrummet. Generelle politisk besluttede besparelser er fx ikke noget, den enkelte institution kan ændre. Hvilke resultater kan vi bruge til noget konstruktivt? Som regel vil målingen både pege på områder, hvor det gårgodt med trivslen, og områder, hvor der er brug for forbedringer. Som leder er det vigtigt at finde en passende balance mellem på den

17 Tredje fase: At følge op og involvere medarbejderne 17 Tredje fase At følge op og involvere medarbejderne Forberede Fortolke Forbedre Følge op Ledelsestemaer i denne fase 1. At afklare opfølgningens formål og ambition 2. At designe en gennemtænkt proces 3. At gennemføre en involverende dialog 4. At udvælge de rette indsatser Selv om tolkningen af målingen ikke kun foregår i lederens lønkammer, er det først i denne tredje fase, at trivselsmålingens resultater for alvor bliver gjort relevante for hele arbejdspladsen. Det er her, der skal følges ordentligt op på målingen; ved at præsentere resultater og fortolkninger for medarbejderne og ved at involvere dem i dialogen om, hvilke konkrete indsatser der kan bidrage til at øge trivslen. Opfølgning øger tilfredsheden Sammenhæng mellem samlet tilfredshed og graden af opfølgning på en medarbejderundersøgelse (MTU) Tilfredshed, skala Afklaring af formål og ambition At opfølgningen på en trivselsmåling er vigtig, er ikke bare sund fornuft, men også godt dokumenteret. Forskning viser blandt andet, at manglende opfølgning kan lede til faldende trivsel, skabe mistillid til ledelsen og svække medarbejdernes lyst til at deltage i kommende undersøgelser. Se også figuren. 4 3 Omfanget og karakteren af opfølgningen må selvfølgelig afhænge af, hvad dialogen om målingen skal bruges til. Ambitionsniveauet kan spænde lige fra at have en kort, generel drøftelse af hovedresultaterne med henblik på at skærpe opmærksomheden om trivsel til en systematisk bearbejdning af målingens resultater med henblik på at iværksætte målrettede indsatser for at forbedre trivslen på en række udvalgte områder. 2 Gennemfører ikke MTU Ingen Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Graden af opfølgning I denne fase gælder i meget høj grad de tre styrende principper for hele forløbet: tydelige mål, præcis information og meningsfuld involvering. For medarbejdernes forventninger til opfølgningen er afgørende for, hvorvidt de engagerer sig konstruktivt i processen uanset på hvilket ambitionsniveau den så er tænkt. Ofte spiller MED-udvalget en vigtig rolle i at tilrettelægge opfølgningen. En almindelig måde at organisere dette på er at Kilde: Rambøll Management Consulting. nedsætte en arbejdsgruppe med lederen for bordenden. I nogle organisationer vælger man desuden at finde særlige ildsjæle eller ambassadører, som kan tildeles særlige aktive roller i processen.

18 18 Få mere ud af trivselsmålingen 2. Procesdesign Når man som leder har afklaret målet med opfølgningsfasen, kan man lade det afspejle sig i tilrettelæggelsen af processen. Det gælder blandt andet på punkter som: Invitationen til medarbejderne Valg af dialogprocesser og -metoder Deltagerkredsen (i forskellige faser) Behovet for intern eller ekstern konsulentbistand Den tid og de ressourcer, der afsættes til formålet Det handler med andre ord om at tilrettelægge et godt involverende forløb, der matcher trivselsmålingens formål og ambition. Den konkrete proces kan have mange former. Næsten alle vælger at afsætte minimum et personalemøde eller lignende til formålet, men mange går videre og holder særlige arrangementer med trivsel på dagsordenen. Det kan være alt fra nogle timers cafédrøftelser over en hel temadag til et længere forløb, hvor undergrupper fx arbejder videre med bestemte temaer og opgaver mellem møderne. 3. Dialogens forløb Det er ingen banal opgave at strukturere og styre en god og åben dialog om komplekse resultater på et område, hvor der ofte er stærke følelser og synspunkter involveret. Selv for en rutineret leder kræver det en gennemtænkt forberedelse. Ofte bør man søge råd, sparring eller mere konkret bistand til mødeafviklingen hos proceskonsulenter interne eller eksterne. Især selve mødelederrollen kan det være en fordel at uddelegere, så man som leder får bedre mulighed for at holde opmærksomheden på dialogen om trivsel og ens egen rolle heri. men de enkelte punkters indhold, form og varighed afhænger selvsagt af det overordnede formål og design. Og der findes masser af alternative tilgange og metoder på området. Man kan eventuelt lade sig inspirere af en række mere generelle principper om, at man som leder i et involverende arbejde med trivsel: er bevidst om, at man har en særlig position, der på én gang er udsat og magtfuld anerkender medarbejdernes oplevelse af situationen er aktivt til stede som leder uden at dominere lytter, observerer og spørger opklarende ind viser nærvær, engagement og indlevelse hjælper med at kvalificere medarbejdernes udsagn og konkretisere forslag til forandringer er parat til at træde i karakter som leder og klargøre de præmisser, der ikke er til debat. 4. Udvælgelse af indsatser I kraft af måling, fortolkning og dialog vil der som regel være indkredset et eller flere områder, hvor arbejdspladsen har mulighed for at styrke sin trivsel eller endda har et akut behov for at gøre det. Det kan være udfordringer og indsatser inden for hele spektret af trivselsdimensioner: indflydelse, ledelse, samarbejde, motivation mv. Det kan også være målrettede indsatser på bestemte områder, der skønnes at kunne gavne trivslen på arbejdspladsen: kommunikation, konflikthåndtering, stressforebyggelse mv. Nogle organisationer lader særlige tilgange være styrende for deres initiativer på trivselsområdet. Det kan fx være principper om værdibaseret ledelse, anerkendende kommunikation eller social kapital. Hovedelementerne i et dialogforløb vil typisk være: Introduktion af arrangementets formål og forløb Præsentation og udlægning af trivselsmålingens resultater Indbyrdes drøftelse af resultaterne, evt. i mindre grupper Fælles dialog om de vigtigste temaer Lederens opsamling på drøftelserne Skitsering af den videre proces herunder evt. samspil med andre aktiviteter Hvilke konkrete indsatser der vil være relevante, og hvordan de bedst kan organiseres, er selvsagt helt afhængig af den lokale kontekst. Det er en klassisk ledelsesudfordring at bryde diagnose af situationen i organisationen ned til en række konkrete initiativer til bedre trivsel. Herunder at opstille effektmål, så der er en klar fælles forventning om, hvad indsatsen i sidste ende skal resultere i. Tekstboksen At komme fra dialog til handling giver et eksempel på denne proces.

19 Tredje fase: At følge op og involvere medarbejderne 19 At komme fra dialog til handling Som leder har man ansvaret for, at trivselsmålingens resultater ikke samler støv. Det kræver stor ledelsesmæssig musikalitet at tilrettelægge og styre en proces, der giver fælles ejerskab til konkrete indsatser for bedre trivsel. Allerede inden trivselsmålingen havde vi på et MED-udvalgsmøde drøftet behovet for at give såvel arbejdsorganisering som arbejdsmiljø et serviceeftersyn. Så trivselsmålingen blev også af medarbejderne set som en kærkommen lejlighed til at gøre noget ved sagen. For mig var det oplagt at sætte tre ting i centrum: kerneopgaven, arbejdets organisering og brugerne. Derimod ville jeg gerne parkere de problemstillinger, jeg opfatter som givne vilkår, lige som der var en række temaer, der åbenlyst hørte til i småtingsafdelingen. Den prioritering meldte jeg tydeligt ud på det fælles personalemøde, hvor vi skulle skyde opfølgningen på trivselsmålingen i gang. Jeg undgik at gå dybt ned i de enkelte måleresultater, men koncentrerede mig om de store linjer og hovedbudskaberne i målingen. Både de kritiske og de positive. Prioriterede indsatser Dialogen på mødet viste, at der var udbredt opbakning til min fortolkning af resultaterne og dermed også til, hvad vi kunne gøre for at styrke trivslen. Det førte til tre prioriterede indsatsområder med følgende overskrifter: Hvad der er godt for brugerne, er godt for os Lad os fjerne unødvendige rutiner og gøre det vigtige bedre Prøv med anerkendelse det smitter. På mødet blev der nedsat arbejdsgrupper, som skulle komme med konkrete oplæg til temaerne. Arbejdet var skudt godt i gang. I det videre arbejde blev medarbejderne involveret i såvel arbejdsgruppernes arbejde som i beslutningen af de endelige initiativer. Hvert kvartal afholdt vi personalemøder, hvor der blev gjort status, og hvor arbejdsgruppernes forslag til initiativer løbende blev drøftet og søsat. Den eksterne evaluering af hele processen viste senere, at det var lykkedes os at omsætte trivselsmålingens resultater på en måde, alle oplevede som meningsfuld. Blandt andet fordi det ikke blev ved snakken, men vi rent faktisk fik sat gode initiativer i gang, som alle er enige om både er til glæde for brugerne og fremmer den daglige trivsel på arbejdspladsen. Det sidste blev tydeligt dokumenteret, da vi fulgte op med en minitrivselsmåling et år efter den første. Fortællingen er stykket sammen på baggrund af samtaler med såvel leder og medarbejdere på den pågældende arbejdsplads.

20 20 Få mere ud af trivselsmålingen Fjerde fase At evaluere og forbedre hele processen Forbedre Forberede Fortolke Følge op Ledelsestemaer i denne fase 1. At afslutte processen og gøre tydelig status 2. At evaluere og drage lære til eget brug 3. At sende relevant feedback opad i organisationen Målingsprocessens afslutning skal markeres, og resultaterne gøres synlige. Erfaringer og læring fra processen skal opsamles til eget brug og relevante informationer gives videre opad i organisationen. Er der brug for at gribe trivselsmålingen anderledes an næste gang centralt eller lokalt? 1. Tydelig status og afslutning Det er ofte en god ide at afslutte trivselsprocessen med et møde eller en aktivitet, hvor man gør status over de initiativer, der er sat i gang i forlængelse af målingen. Er de ønskede virkninger opnået? Er der brug for at gøre andet og mere? Hvordan fastholdes de opnåede forbedringer? Nogle arbejdspladser følger og synliggør løbende indsatserne og resultaterne undervejs i processen. Eksempelvis ved at bruge tavler, illustrationer, trivselsbarometre o.l. Det kan være med til at fastholde opmærksomheden på effekterne i hverdagen. Andre gør trivselsarbejdet til et tilbagevendende punkt på personalemøder eller særlige statusmøder. 2. Egen evaluering og læring Alle offentlige arbejdspladser skal som nævnt gennemføre trivselsmålinger mindst hvert tredje år. Derfor er det oplagt at reflektere systematisk over hele processens forløb, så den bliver bedre fra gang til gang. Hvad skal fastholdes hhv. tilpasses næste gang? Kan det gribes helt anderledes an? Det kan man fx indkredse med spørgsmål om, i hvor høj grad: det fastlagte formål med processen blev opfyldt initiativerne førte til de ønskede effekter trivselsmålingen gav et troværdigt og anvendeligt billede af trivslen målingen spillede fornuftigt sammen med beslægtede aktiviteter informationen til medarbejderne var præcis og tilstrækkelig involveringen af medarbejderne i dialogen om resultaterne oplevedes som meningsfuld målingen førte til konkrete initiativer til bedre trivsel. Evalueringen kan have mange former. Den kan fx gennemføres i forbindelse med et afsluttende møde om trivselsmålingen. I nogle organisationer vælger man at lade MED-udvalget stå for evalueringen evt. med input fra ildsjæle eller andre medarbejderrepræsentanter.

21 Fjerde fase: At evaluere og forbedre hele processen Feedback opad i organisationen Ud fra evalueringen af hele processen er det vigtigt, at man som leder formulerer både indholdsmæssige og praktiske erfaringer og bringer dem videre i organisationen. Det kan være som opmærksomhedspunkter eller anbefalinger til egen chef, hoved- MED-udvalget, HR-afdeling mv., som dermed får systematiske input til næste trivselsmåling. De konkrete anbefalinger kan handle om alt fra, hvordan man som leder bliver informeret om rammerne for målingen til muligheden for supplerende spørgsmål, de konkrete spørgsmålsformuleringer, tidsplaner, anonymitet, vejledningsmateriale mv. De kan også fokusere på lederens forskellige muligheder for selv at opsøge dialog og sparring undervejs i processen. Erfaringen fra kommuner og regioner viser, at mange organisationer udvikler deres koncept for trivselsmålinger anden og tredje gang, de gennemfører dem. Nogle vælger blot et andet måleredskab inden for samme grundlæggende koncept, andre vælger helt andre tilgange, hvor der fx er stærkere vægt på kvalitative, dialogbaserede input end på selve spørgeskemaundersøgelsen.

22 - praktiske råd til offentlige ledere, Der gerne Vil gå nye Veje 22 Få mere ud af trivselsmålingen Publikationer fra Væksthus for Ledelse Væksthus for Ledelse har udgivet 30 hæfter og rapporter om mange forskellige sider af jobbet som leder i en kommune eller en region. Her er et lille udpluk af dem. De kan alle hentes og bestilles gratis fra Lederweb.dk. Ledelsesevaluering En guide til forskellige former for ledelsesevalueringer i kommuner og regioner. Ledelsesrum En udforskning af begrebet ledelsesrum med inspiration til, hvordan offentlige ledere kan udnytte og udvide deres handlefrihed. LedeLsesevaLuering en guide TiL LedeLsesevaLuering i KoMMuner og regioner De skjulte velfærdsreserver Debatoplæg om potentialerne i offentlig ledelse med social kapital. innovation i hverdagen Innovation i hverdagen Praktiske fif til ledere, der gerne vil skabe en mere innovativ arbejdsplads. de skjulte velfærdsreserver viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital Først og fremmest leder Viden og spørgsmål om kommunale ledere i første række. Ledelse er (også) en holdsport LEDELSE ER (OgSÅ) EN HOLDSPORT fem KENDETEgN VED VELfUNgERENDE LEDELSESTEAm I KOmmUNER Og REgIONER En undersøgelse af, hvad der kendetegner ledelsesteam, som virkelig fungerer godt. Findes også i en multimedieudgave på Ledelse uden grænser Syv råd til ledere om at skabe trivsel i det grænseløse arbejdsliv Ledelse uden grænser Gode råd til offentlige ledere om at fremme trivsel og reducere stress i organisationer, hvor arbejdet bliver stadig mere grænseløst.

23 23 Om Væksthus for Ledelse Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet. Væksthuset arbejder for at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om Væksthusets aktiviteter på lederweb.dk/om-os. I bestyrelsen for Væksthus for Ledelse sidder: Direktør Sine Sunesen, KL, formand Forbundsformand Bodil Otto, HK/Kommunal, næstformand Sekretariatschef Helle Krogh Basse, KTO Direktør Jens Kragh, FTF-K Forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen, Danske Regioner Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune Direktør Mogens Kring Rasmussen, DJØF Direktør Per Christiansen, Region Nordjylland Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Gribskov Kommune.

24 Få mere ud af trivselsmålingen gode råd til ledere om hele processen Alle offentlige arbejdspladser gennemfører trivselsmålinger mindst hvert tredje år. Processen er som regel tilrettelagt centralt i kommunen eller regionen, men det er de decentrale ledere, som i dialog med medarbejderne skal fortolke resultaterne og bruge dem som afsæt for at skabe bedre trivsel. Det er baggrunden for dette hæfte, der præsenterer nogle af de vigtigste ledelsesmæssige overvejelser i hver af trivselsprocessens faser. Hæftets formål er at klæde de decentrale ledere på til at få det bedste ud af trivselsmålingen ude på den enkelte arbejdsplads. Bag hæftet står Væksthus for Ledelse et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet. Læs mere på Lederweb.dk.

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010 Veje og vildveje i Ledelsesevaluering Annekirstine Farver d. 8. april 1 NDHOLD Hvem er vi? Hvorfor ledelsesevaluering? Hvordan gør vi konkret? Hvad er erfaringerne indtil nu (Og hvad koster det) Spørgsmål..

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Disposition Anbefalinger på baggrund af pilottest Information og vejledninger Justeringer af spørgsmål Ekstra spørgsmål

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE I HELSINGØR KOMMUNE

TRIVSELSUNDERSØGELSE I HELSINGØR KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSE I HELSINGØR KOMMUNE H-MED har besluttet, at Helsingør Kommune gennemfører en fælles trivselsundersøgelse for alle ansatte hvert andet år. Særligt ved Trivselsundersøgelsen 2015: Ledere,

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 9 2008 Tema: MUS kom dybere i samtalen Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS Vi har tidligere peget på Medarbejder- Udviklings-Samtaler (MUS) som et dynamisk og kreativt redskab

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Workshop om: Social kapital fra teori til handling AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Oplægsholdere: Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Tlf. : 63751590 Mail: svn@odense.dk

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere