Pakken. ( Sanglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret )
|
|
- Philip Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Min mund ( Sanglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret, hvor både noder og lydfil til sangen kan hentes) Min mund, den er så sjov den sidder lige i hovedet ( peg på munden) og hvis du kigger godt på mig ( kig på en af de andre) så si r den uden ord til dig hvordan jeg har det indeni ( peg på dit bryst) hvad tror du den vil prøve at si`? ( lav spørgende arme) Jeg er fræk ( rækker tunge) Jeg er glad ( smiler) Jeg er ked af det ( Hæng med mundvigene eller trækker dem ned med fingrene) Jeg synger en sang ( Syng/nyn eller tral derudaf) Jeg er skør ( Lav en sjov grimasse) Jeg er farlig ( blot tænderne og lav tigerklør) Jeg har det varmt / (Munden puster på hænder, arme, fødder, de andre) Jeg er overrasket ( lav stor mund og overrasket udtryk) Jeg er forskrækket ( se forskrækket ud) Denne lille sang, handler i al sin enkelhed om at sætte ord på nogle af de ting vi kan gøre med vores mund. Blandt andet udtrykke forskellige sindsstemninger og dermed vise hvad der sker indeni os hvilke følelser vi er fyldt op af i lige det øjeblik. Samtidig lægger den op til at man får mulighed for at bruge munden og hele ansigtet til at lave grimasser. Dermed trænes ansigtets og mundens finmotorik, som er så vigtig at beherske, for at forme og udtale ord. Efter hvert lille udsagn, kan man yderligere bruge tid på at tale om, hvordan man ser ud når man er forskrækket, træt, o.s.v. Om hvornår man selv var X sidste gang eller henvise til en lille episode, hvor et af børnene netop var i den sindstilstand: Kan i huske da vi sad ude i haven i går og solen bagte ned på os. Vi fik det så varmt så varmt, at vi blev nødt til at gemme os under parasollen?
2 Pakken ( Sanglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret ) Når man får en pakke kan man undre sig Hvad gemmer den mon indeni Hvem sender noét til mig Men inden jeg kan pakke op så må jeg ryste med min krop Hænder, fødder, numse, skulder, hoved, knæ og mave Så blev der stille i min krop Nu må...( Amanda, Svend, Janus) åbne pakken op. Imens remsen fremsiges/sangen synges, står alle op. Hænder, fødder, numse o.s.v. rystes enkeltvis godt og længe ( så længe børnene har deres energi og opmærksomhed på netop den bevægelse) Når sangen er slut bliver pakken, der har ligget i midten rakt til det udpegede barn, som får hjælp til at sætte ord på, hvad det mon tror der gemmer sig inde i pakken? Støt, hjælp og lån evt, barnet ordene til at beskrive udseende, størrelse o.s.v på det hemmelige indhold Hvem har mon sendt pakken? Tilsidst åbnes pakken, og indholdet afsløres. Rekvisitter: En lille kasse med to elastikker, der krydser hinanden, som et gavebånd, gør det lidt mere udfordrende og spændende at pakke op. Men der ligger også en bagtanke bag... Da det center i hjernen der bearbejder de finmotoriske impulser og det center der har med vores sprog at gøre ligger lige op af hinanden i vores hjerner, skaber stimulation af finmotorikken hos små børn, en slags overflow, der kan gavne den sproglige udvikling.
3 Den hemmelige pose ( Sanglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret, hvor både noder og lydfil til sangen kan hentes) Den hemmelige pose er en lille bevægelsesleg, der kobler sproget med de bevægelser der udføres under verset. Den giver desuden mulighed for at folde sproget ud, lege med det og gå på opdagelse i forskellige tematikker: former, farver, dyr, tal o.s.v. Her i denne pose ( sving den imaginære pose foran kroppen) bor en hemmelighed ( sving den imaginære pose foran kroppen) kom og stik din hånd heri ( stik hånden frem) så ved du besked. ( peg med fingeren på tindingen ) Måske skal vi dreje ( drej rundt om dig selv) måske skal vi hoppe ( hop på stedet) måske skal vi ligge ned ( læg dig ned) kom nu skal vi lege ( sæt dig op og lav kom her hen tegn med fingeren) Sangen synges mens man laver fagterne undervejs. Når sangen slutter udvælges et barn til at stikke hånden ned i posen og finde en hemmelighed. Der tales om farven, formen. Hvad hedder / er figuren for noget? Hvor finder man den? Kan børnene evt. finde noget med samme farve i værelset / huset o.s.v.? Til sidst laver man den bevægelse sammen som står på træbrikken i den anden ende af snoren. Giv jer god tid. Små mennesker har brug for - og elsker gentagelser, det er sådan de tilegner sig forskellige bevægemønstre og lærer sproget at kende. Dvæl ved bevægelsen så længe det er sjovt inden I går videre til den næste. Og lad børnenes interesse og lyst til at bidrage styre samtalens længde og dybde. Man kan lave flere forskellige hemmelige poser med hver deres tema og forskellige muligheder for at bruge både krop og sprog. Dyreposen Lav forskellige dyremotiver i mosgummi som f.eks: hund, hest, and, kat, fugl, får, ko, fisk, slange, frø, sommerfugl o.s.v. Vælges dyremotiver kan man koble bevægelsen endnu mere målrettet på sprogtilegnelsen ved, at skrive dyrets særlige bevægemønster på den tilhørende træbrik. Åle sig som en slange, hoppe som en frø, trampe som en elefant, flyve som en sommerfugl o.s.v.
4 Hvad er det for et dyr? Hvordan ser det ud? Hvor bor det henne? Hvad tror du det spiser? Er der nogen, der nogensinde har set sådan et? Hvad siger dyret? Hvad mon det spiser? Hvor stor er den? Hvilken farve har det? Kan du finde noget herinde der har samme farve...og pege på det? Bevægelse: Hvordan bevæger sådan et dyr sig? Her-er-min-krop-posen Klip forskellige kropsdele ud i mosgummi: arm, ben, næse, øre, numse, øje, hånd, fod o.s.v. Man kan også tegne flere lidt større drenge eller piger og markere den enkelte kropsdel, ved at sætte en cirkel om den enkelte på figuren. - Er det mon en dreng eller pige? - Hvilken kropsdel er det? - Peg på din egen... arm, navle, pande, mave o.s.v. - Peg på en andens...næse, hår, kind o.s.v. Bevægelse: Hvad kan dit eget...knæ (bøje/strække), mave ( pustes op / laves helt lille og tynd), mund ( snakke/ grine/ puste), ben ( løbe/ liste/ gå/ hoppe) o.s.v. Hverdagsposen Klip små figurer ud af ting og genstande som optræder i barnets hverdag: stol, tandbørste, kniv, sut, gryde, ske, barnevogn, skovl, trillebør, bold, løbecykel o.s.v. - Hvad er det for én? - Hvad bruger man den til? - Har du sådan en derhjemme? - Hvilken farve har den? - Kan du finde noget med den samme farve herinde? Bevægelse: Bevægelserne der står på træbrikkerne repræsenterer de bevægelser man laver, når man bruger genstanden: Skubber ( barnevognen), spiser ( gaflen), rører rundt ( i gryden), kaster / triller ( bolden)
5 Frugt og/eller grøntsagsposen Klip forskellige frugter og/eller grøntsager ud som børnene kender: banan, æble, agurk, tomat, appelsin, gulerod, jordbær, tomat, citron o.s.v. Hvad er det mon for én? Har du smagt sådan en før? Kan du lide den? Hvordan smager den? Hvilken farve har den? Hvor mon den vokser? Hvor stor er den? Bevægelse: På træbrikkerne skrives forskellige grundbevægelser : kravle, trille, løbe, trække, skubbe, gå, krybe, hoppe, stå på et ben, snurre rundt om sig selv, kaste, balancere, svinge, gynge, springe, klatre. Når I har talt om frugten eller grøntsagen på mosgummibrikken laves bevægelserne på træbrikken. Bevægelserne bruges til at få fat i eller gøre noget med den enkelte frugt. F.eks: Klatre op efter ( bananen), hoppe hen til ( tomaten), kaste med ( citronen), trække (guleroden) op af jorden, trille hen efter (appelsinen)
6 Bevægelses- og fortællekort ( Bevægelses og sproglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret ) Bevægelseskortene kan bruges på mange forskellige måder. De er tænkt som en måde at arbejde struktureret og målrettet med sprog gennem bevægelse og aktiverer både børnenes sprog, krop, sanser, fantasi og aktive deltagelse i at skabe, læse og gøre en fortælling. Bevægelseskortene læses altid op, men udføres også med kroppen af både fortæller og tilhørere. Lad børnenes lyst, energi og trang til gentagelser, styre hvor længe og hvor mange gange en bevægelse skal udføres. Det vil betyde at historien nogle gange bliver kortere eller anderledes end man har forestillet sig. Til gengæld sikrer det børnenes medleven, engagement, fysiske udfoldelse og aktive medskabelse af en levende historie. Kortene er delt op i fire kategorier med hver deres farve på bagsiden: Bevægelser som f.eks ( løbe, hoppe, snurre, dreje, kravle, vrikke, vinke, liste, sætte sig ned o.s.v.) Steder / terræn som f.eks ( bakke, strand, hav, græsplæne, skov, en landevej o.s.v) Personer / figurer som f.eks ( bamse, hest, en gammel mand eller f.eks billeder af hvert enkelt barn i børnegruppen) Genstande som f.eks ( kniv, badering, nøgle, opvaskebørste, sugerør, sut, solbriller, hue, et træ o.s.v.) Fortælle og bevægekortene kan laves sammen med børnegruppen. Med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, kan I sammen tage fotos mens de udfører forskellige bevægelser. Du kan ligeledes tage forskellige billeder af både steder, forskelligt terræn og genstande som I kender i forvejen. Billederne kan også findes i blade og magasiner. Billederne kan efterfølgende lamineres og bruges som jeres eget og meget personlige fortællegalleri. De fire bunker lægges hver for sig midt på gulvet. Den voksne begynder fortællingen ved at et barn trækker et kort fra den første bunke ( personer og figurer) Barnet læser kortet og fortæller hvem der er den første person der optræder i historien. Herfra folder fortællingen sig ud. Undervejs beder fortælleren på skift børnene om at trække og læse et kort fra en af de tre bunker, hvorved der lægges nye detaljer til historien. Når der trækkes et bevægelseskort laver alle både fortæller og tilhørere bevægelsen og levendegør dermed historien, ved at sætte krop på ordene.
7 Jeg vil foreslå at man de første gange man bruger fortælle-kortene kun bruger bevægelseskortene. På den måde får børnene en god fornemmelse af rammerne og ideen omkring legen. Når børnene har fået et godt kendskab til grundstrukturen i legen, kan man vælge at inddrage flere af de andre bunker og derved udvide mulighederne for at bruge krop og sprog. Variation 1 Fortælleren har på forhånd lavet en historie ud fra nogle udvalgte kort. Kortene lægges i en lang række efter den rækkefølge de optræder i historien. Fortællingen starter. Når fortælleren kommer til næste kort i historien, bedes børnene om at pege på og læse kortet op. Variation 2 Alle børnene trækker et kort. Fortælleren starter historien ved at få læst det første barns kort op. På skift peges et barn ud for at læse sit kort op og bidrage med nye detaljer til historien. Variation 3 Alle kortene lægges på gulvet og vendes op, så man kan læse dem. ( Hvor mange af kortene der vælges ud, kommer an på børnegruppens størrelse, deres alder og deres kendskab til legen) Fortælleren går i gang. Undervejs i historien optræder de figurer/personer, genstande eller bevægelser som optræder på kortene. Det er børnenes opgave at lytte godt efter og pege på et kort, når det bliver nævnt undervejs. Variation 4 Denne variation kan leges med de større børn i en lille gruppe eller med et enkelt barn og én voksen. Barnet får lov til at udvælge sig nogle kort måske med hjælp fra en erfaren fortæller. Ud fra de valgte kort digtes med støtte en lille fortælling. Støtten kan bestå i at hjælpe barnet med at finde ordene undervejs der knytter historien og kortene sammen, ved enten at stille spørgsmål: Hvad skete der så? Hvor fløj fuglen hen? Hvordan kom bamserne ned af bakken? Eller den kan bestå i at den voksne låner barnet sin stemme til at fortælle og skabe sammenhæng mens barnet fylder op og supplerer med ordene fra kortene. Variation 5 Bevægelseskortene lægges med bagsiden opad. Der sættes musik på og der danses lystigt. Når musikken stopper udvælges et barn til at vende og læse et kort. Nu starter musikken igen, mens alle børnene laver den bevægelse der lige er blevet læst op indtil musikken igen stopper og der vælges et nyt.
8 Peg og husk (Legen er hentet fra min første bog Små glade ben om arbejdet med 0-3 årige børns sanser og motorik ) rekvisitter En legesyg voksen og et barn. Underlag Græs, et gulv eller en dejlig blød madras. antal deltagere En voksen pr. barn. De allerstørste børn kan godt være sammen to og to. Sådan gør I Barnet lægger sig på ryggen. Lad det have åbne øjne de første gange. Peg og lad din hånd hvile nogle sekunder på et bestemt sted på kroppen og lad barnet fortælle, hvilken kropsdel det drejer sig om. Reguler sværheds- graden ved kun at pege på de større lemmer for de helt små, og ved at udfordre de større med deres større ordforråd og kropsbevidsthed, ved også at pege på hage, ankel, lår osv. Når I har leget legen et stykke tid, kan du bede barnet om at lukke øjnene og mærke efter, hvor du nu lægger din hånd. Med de større børn kan du yderligere udfordre dem ved at røre to, tre, fire steder efter hinanden, som barnet først må benævne, når du har rørt ved dem alle. Derefter er det bagsiden af kroppens tur til at blive sat forskellige navne på. variation Lad også børnene pege og udspørge dig. Læg dig ned og gå sammen på opdagelse i alle de små og store for- underlige dele, din krop er sat sammen af. bag om legen Legen kobler krop og sprog. Ord og begrebsforståelsen udvides. Følesansen er desuden på arbejde, idet den skal kunne lokalisere det lille tryk, ligesom koncentration og hukommelse også er vigtige medsammensvorne, når det gælder om at kunne huske den rigtige rækkefølge og benævne forskellige kropsdele.
9 Jeg er så sur og gal i dag ( Legen er hentet fra min første bog små glade ben om arbejdet med 0-3 årige børns sanser og motorik ) rekvisitter God mimik. Underlag Kan leges ude og inde. antal deltagere Denne lille bevægeremse kan fremsiges med alt fra en til 100 deltagere. Sådan gør I Remsen fremsiges, mens kroppen og ansigtet laver fagter og mimik: Jeg er sa sur og gal i dag (hviskes mens du bøjer dig forover, tramper i gulvet og ser vred ud). Jeg er sa sur og gal i dag (hviskes lidt højere mens du bøjer dig forover, tramper i gulvet og ser vred ud). Jeg er sa sur og gal i dag (råbes mens du bøjer dig forover, tramper i gulvet og ser vred ud). Sa jeg gik hen til min bedste ven og sagde: (ret dig op). Skal du have nogle bank? (slå med knyttet hånd i den anden næve og se bister ud). Skal du have nogle bank? (slå igen med knyttet hånd i den anden næve og se bister ud). Men han sagde bare: hej med dig, (smil og vink med den ene hånd). vil du ikke komme hjem til mig, (lav kom-herhen bevægelse). og fa et stykke med leverpostej? (smør leverpostej på rugbrødet/hånden med den anden hånd). 84 Og nu er han min bedste ven, (giv dig selv hånden). for han har gjort mig glad igen (lav smilemund ved at trække mundvigene op med pegefingrene). bag om legen Denne bevægeremse handler blandt andet om følelser. Først er fortælleren sur og gal, senere forvandler den sindsstemning sig til smil og godt humør. Undervejs i remsen skal børnene ikke bare med de store muskler og kropsdele vise, hvad der sker, men også ved hjælp af mimik vise, hvilket humør de er i. Vores evne til at aflæse andres kropssprog og mimik er af stor betydning for vores evne til at handle empatisk og hensigtsmæssigt overfor andre mennesker. Empati handler om at kunne fornemme egne følelses- mæssige tilstande og sætte ord på dem. Kan vi det, vil vi også nemmere kunne genkende de samme følelser hos andre ved at aflæse deres ansigtsudtryk og kropssprog og sætte disse udtryk i relation til situationen. At snakke om, hvordan man ser ud, når man er glad, ked af det, bliver overrasket, er træt osv. er en rigtig god træning i at forstå, hvad andre mennesker vil udtrykke overfor os. En god mimik giver også barnet selv en større mulighed for at blive
10 forstået og set.
11 Bamses fødselsdag / rimkort i stoftunnelen ( Bevægelses og sproglegen har jeg udviklet til projekt fremfærd børn -sprog og bevægelse, der lancerer en hjemmeside i efteråret ) Mange vuggestuer råder over en kunststoftunnel med indbygget spiralfjeder, som sørger for, at tunnelen både kan foldes sammen og fylde mindre, og at den kan holde formen og lade passagen være fri og åben, så man kan skue fra den ene ende til den anden. En anden og noget mere udfordrende variant af slagsen er en stoftunnel lavet af 5 10 meter ribstof. I den ene ende placeres en voksen, der med sine spredte ben sørger for at holde passagen farbar og vise, hvor opdag- elsesrejsen starter. Tilsvarende sidder der en tunnel- afslutningsbygger i den anden ende, og sikrer, at tunnel- kryberen kan skimte udgangen. Der kan leges mange lege i sådan en blød stoftunnel. I sin mest enkle form er tunnelen bare en passage, som skal forceres fra ende til anden. Er man modig, og har man ikke problemer med at være tæt på andre børn, kan dette endda gøres med to små mennesker på en gang. Der kan også kravles fra hver sin side. Mødet midtvejs kræver lidt møffen, rigtig placering af arme, ben og hoved, samt samarbejde, for at man kan passere hinanden og kravle videre ud i friheden. Endelig kan stoftunnelen bruges til at transportere værdi- fulde sager igennem. Læg eventuelt en bunke risposer, bondegårdsdyr eller puslespilsbrikker i den ene ende, som e n for e n skal hentes tilbage til udgangspunktet, hvor puslespillet kan lægges, risposerne stables eller bondegårdsdyrene placeres i en lille fold. Fordelen ved en stoftunnel i forhold til den traditionelle kunststofspiral er, at den med sin smidige og formbare tekstur giver en massiv stimulation af taktilsansen. Stoffet smyger sig i bogstaveligste forstand rundt om den lille tunnelpassager, som på den måde får rig mulighed for at mærke sig selv. For nogle børn kan det være en for stor udfordring at bevæge sig ind i sådan en mørk smal passage. For børn med en overreagerende taktilsans kan det være for vold- som en påvirkning af taktilsansen, hvorfor aktiviteten fra- vælges. Får det taktilsky barn til gengæld selv lov til at styre aktiviteten, farten, antal af tilbagelagte ture osv., ses det blandt disse børn ikke sjældent, at de nyder at befinde sig i den tætomsluttende stoftunnel. Stoffet sikrer et konstant og mærkbart pres mod store dele af kroppen på e n gang, hvilket kan være en type af berøring, som disse børn bedre kan håndtere end den slags berøring, som kun involverer berøring af mindre dele af kroppen. Hvis tunnelen er for udfordrende, lang og mørk, kan den med et enkelt snuptag puffes lidt op om benene på de voksne, så den på ganske kort tid går fra at være en 10 meter lang Skt. Gotthard-jernbanetunnel til at være en lille overskuelig 2-meters passage. Til denne lille sprogleg placeres en lille kasse med småting ( en saks, en bold, et plastikdyr, en kam, et par solbriller o.s.v.) i den ene ende af tunnelen ved siden af den
12 voksne der sidder og vogter ved indgangen. Barnet vælger nu en ting fra kassen, som det vil transportere ind gennem tunnelen og ned i den anden ende til bamse, som sidder og venter på fødselsdagsgæster. I samtalen omkring barnets valg af gave, har man mulighed for at folde sproget ud sammen med barnet ved at italesætte tingendens farve, form, anvendelse, undre sig over hvorfor netop den gaven er særligt god at give bamsefar, hvad han mon siger når den bliver overrakt, om barnet selv har sådan en derhjemme o.s.v. Legen kan med de større børn også leges med rimkort med 2 billeder genstande der rimer : Hat-kat, hus-mus, spand.vand, o.s.v. Den ene bunke placeres i den ene ende af tunnelen. Barnet vælger et kort, og skal nu kravle gennem den trange passage og finde det kort med den genstand, der rimer i den anden ende. Børnene kan med stor fordel selv være med til at lave rimkortene, ved at klippe ting ud fra balde og tidsskrifter, selv tegne dem eller ved at man sammen med en voksen går på jagt i institutionen efter ting der rimer og som man kan tage billeder af, der efterfølgende printes ud og lamineres.
2-8 alt efter hvor mange voksne, der danser og synger med.
Af Nanett Borre Aktiviteter med sang Titel Rekvisitter Underlag Antal deltagere Opmærksomhedspunkter En pose med hemmeligheder i form af motiver af dyr, kropsdele, hverdagsting eller andet. I den ene ende
Læs mereSnik og Snak Hulahop rundkreds
Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1
Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,
Læs mereKære dagplejere i Aalborg kommune
Kære dagplejere i Aalborg kommune En lille sommerhilsen efter jeg har besøgt mange af jer ude i legestuerne og på legepladser, jeg har været ude og se hvad i laver af lege og aktiviteter og sat mine lege
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt
Læs merePædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereHej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege
Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereLæreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Læs mereJUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012
JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi
Læs mereKrop og bevægelse. Jeg er min krop
Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,
Læs mereKrop og bevægelse Indsatsområde
Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;
Læs mereLÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.
LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereHeidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard
Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs mereAv gokkelok Goddag. Tekst: Jonas Fibiger Diemer Musik: Daniel Degn Møller
Av gokkelok Goddag Tekst: Jonas Fibiger Diemer Musik: Daniel Degn Møller Av av gokkelok jeg slog min knold. Og hej til dig og hej til mig. Av av gokkelok jeg slog min knold. Og du er sej, sir jeg. Vi skal
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs merePeter og den lamme mand
APG 3,1-10, MESTERENS EFTERFØLGERE, S. 57-59 Peter og den lamme mand Huskevers: Vær med til at hjælpe ROM 12,13 Budskabet: Jeg kan hjælpe andre. Katja slog sit ben. Se bandagerne. Se hendes krykker. Katja
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereSPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.
SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY
Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereForslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent
Læs mereInspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling
Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Strategier for dagplejeren/ de voksne: Alt hvad vi siger og gør er med til at stimulere barnet i dets udvikling. Med brug af nogle simple strategier,
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereÆNDREDE PLANER KAPITEL 2
KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til
Læs mereBREAK FREE. Et manusskript af: RODEN 18/19 Station NEXT. Anna Møller Yang SECOND DRAFT/FINAL DRAFT
BREAK FREE Et manusskript af: RODEN 18/19 Station NEXT Anna Møller Yang SECOND DRAFT/FINAL DRAFT OKTOBER 2018 1 INT TOILET - AFTEN 1, pige på ca 17 år står på toilettet med en, ca 17 år. Der er afdæmpet
Læs mereLæreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Læs mereMusik og Idræts dagplejer Janett Larsen
Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Kirsebærbakken 3, 4572 Nr. Asmindrup 26216884/59311033 Jeg vil gerne give børnene en tryg og rolig hverdag i dagpleje. Der er altid tid til knus, kram og trøst.
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereGenerel læreplan 2015 Ådalen
Generel læreplan 2015 Ådalen Tema Overordnede målsætning Læringsmål Sprog Vi ønsker at børnene får mulighed for at udtrykke sig i et nuanceret sprog og kunne kommunikere i et socialt samvær Børnene skal
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereJeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereLæsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?
1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er
Læs mereat barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner
30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereLæreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge deltager i fælles vokseninitierede aktiviteter veksler mellem at være iagttagende
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereKLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2
KLUDDER-MOR FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2 Børnene står i en stor rundkreds med børn ikke må se på gruppen, mens
Læs mereDyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)
Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereOpmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed
1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde
Læs mereDyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)
Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereDagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse
Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereFOrside. Hej. skal vi lære?
FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og
Læs merePædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:
Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.
Læs mereMASSAGE MED BOLD FORMÅL:
LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereForår Grønne Spirer - Marts, April, Maj
Forår 2017 - Grønne Spirer - Marts, April, Maj På bondegårdsbesøg hos bondemand Jens Så er det blevet tid til, at vi skal ud og besøge Jens bondemand, og se hvad han laver på sin bondegård ved denne årstid.
Læs mereVi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.
1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.
Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og
Læs mereGrovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs mereMusik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:
Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs mereDe seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks
Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...
Læs mereHvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?
I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereSprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter
Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Ordforklaring Se, syng, lyt, læs Skriv Find navneord Hvad er Halloween? Hvad betyder ordet? Hvorfor fejrer man Halloween? Se, syng, lyt og læs. Se videoen Halloween
Læs mere