Nej til SU-nedskæringer
|
|
- Niels Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform kommer til at gå hårdt ud over unges levegrundlag, uanset hvilken uddannelse man går på. Derfor er studenterorganisationerne på de forskellige uddannelsesinstitutioner gået sammen i kampen mod SU-forringelser, da SU en er altafgørende for, at alle unge har mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvor man kommer fra og hvad man læser. SU i et samfundsperspektiv Alle er enige om, at uddannelse er vigtigt for både den enkelte og for samfundet. Alt peger på, at Danmark fremover kommer til at mangle uddannet arbejdskraft 1, og regeringens egne målsætninger er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 60 pct. skal have en videregående uddannelse, og 25 pct. en lang videregående uddannelse. I 1988 lavede man en SU-reform. Her blev SU en hævet væsentligt, da politikerne ønskede, at støtten skulle gøre det muligt for alle unge at gennemføre en videregående uddannelse uden at have så meget erhvervsarbejde, at fokus fjernes fra studierne. Det forbedrede de studerendes muligheder for at gennemføre, og i årene efter faldt frafaldet på uddannelserne. Rigsrevisionen har også påvist, at SU en halverer risikoen for, at elever og studerende afbryder deres uddannelse 2. Den faldende frafaldsprocent betyder, at Danmark er på en fjerde bedst blandt OECD-landene, til at få studerende til at gennemføre en uddannelse, hvorimod hverken Norge eller Sverige er at finde iblandt top De øvrige lande i top fire er Japan, Portugal og Sydkorea, iblandt hvilke Danmark er det land, hvor den største andel af befolkningen har gennemført en lang 1 Regeringsgrundlaget, Rigsrevisionen, 1996! 3 OECD, 2013
2 videregående uddannelse. 4 Det er ikke alene godt for den enkelte studerende, men også for samfundet. Undersøgelser viser, at alle uddannelser betaler sig, og lange videregående uddannelser betaler sig tilbage til samfundet hele 7,5 gange 5. Når uddannelser har så højt økonomisk afkast, er det ikke overraskende, at undersøgelser peger på en samlet værditilvækst på omkring 53 mia. kroner årligt, hvis regeringens uddannelsesmålsætninger realiseres 6. Uddannelse er altafgørende for samfundsøkonomien og for den enkelte. Derfor er det ikke overraskende, at hele 84 pct. af danskerne er imod forringelser af SU en, da SU en er forudsætningen for, at alle kan gennemføre en uddannelse. 7 Studerende er ansvarlige Politikere og erhvervsliv siger, at unge skal tage ansvar, og tage en uddannelse. Vi tager ansvar, når vi er den ungdomsårgang i historien, hvor flest gennemfører en uddannelse. Og vi tager ansvar, når vi gennemfører hurtigere end nogen årgange før os 8. I de sidste 10 år er kandidatstuderende ikke alene blevet ca. et halvt år hurtigere færdige, de er også yngre når de kommer ud på arbejdsmarkedet 9. Når der alligevel er mange, der forsinkes, så er der mange årsager til det SU en er ikke en af dem. Ser man på erhvervsrettede uddannelser, så forsinkes mange fordi de ikke har mulighed for at gennemføre. Lige nu står unge og mangler en praktikplads, hvilket for mange betyder, at de dropper ud og starter på en ny uddannelse 10. På de videregående uddannelser skyldes forsinkelser i høj grad administrative barrierer. F.eks. oplever mange at skulle vente i op til et år for at kunne tage en enkelt eksamen, uden at kunne studere imens de venter. Andre forsinkes, fordi de tager i relevant praktik, men kun kan få en lille del af praktikforløbet godkendt som en del af uddannelsen. 4 OECD, Arbejdernes Erhvervsråd, Arbejdernes Erhvervsråd, YouGov for MetroExpress, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012!
3 Endelig kan man se, at studerende, der ikke har behov for SU en, faktisk tager ansvar og melder den fra. Det kan være studerende, der sidst på uddannelsen har fået et godt job, og derfor vælger afmelder SU en 11. Nedskæringer får færre til at gennemføre Der findes kun meget lidt viden om, hvilke konsekvenser en dansk SU-reform vil have. Det vi ved, det er, at flere gennemfører en uddannelse, ligesom gennemførselstiden er faldet i de seneste år. Hvis man skærer i SU en, så betyder det, at studerende skal arbejde mere ved siden af studierne, hvilket går udover den tid, studerende bruger på deres uddannelse. Uddannelsesministeriets egne tal viser, at hvis studerende har for meget erhvervsarbejde, så øges risikoen for, at de ikke gennemfører deres uddannelse 12. Derudover har det vist sig, at de studerendes gennemsnitlige indkomst er faldet siden år 2008, da det er blevet sværere at finde et studiejob, 13. En undersøgelse i 2010 viste desuden, at 73,6 pct. af de studerende forventer, at de vil være længere tid om at gennemføre deres uddannelse, hvis der skæres i SU en, og 42,4 pct. frygter, at de ikke kan gennemføre deres uddannelse 14. Nedskæringer rammer socialt skævt Ét af grundprincipperne bag SU en har altid været, at den skal sikre lige adgang til uddannelse, da Danmark har brug for mest mulig veluddannet arbejdskraft. Tal fra Uddannelsesministeriet viser, at de studerende, der er længst tid om at gennemføre en lang videregående uddannelse, er dem, hvis forældre enten har folkeskole eller gymnasiel uddannelse som afsluttet uddannelse. Det betyder, at SU-nedskæringer rammer socialt skævt 15. Erfaringer fra Sverige og Norge viser det samme. Her har man omlagt en stor del af SU en til lån, ligesom man straffes, hvis man forsinkes. Her viser evalueringerne, at studerende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse, pga. udsigten til gæld, nu i højere grad ser det 11 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, SU-rådet, SU-styrelsen, Ungdommens Analyseenhed, 2010! 15 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013
4 som en risiko selv at tage en, og derfor i stigende grad fravælger en videregående uddannelse. 16 Det er i forvejen 37 pct. af studerende på videregående uddannelser der modtager lån 17, og hvis endnu flere bliver nødt til det pga. forringelser i SU en, vil det få færre til at tage en videregående uddannelse. Alternativet til at optage lån skulle være, at studerende arbejder mere ved siden af studierne, selvom ministeriets egne tal viser, at for meget erhvervsarbejde øger risikoen for at studerende falder fra. 18 Siden 2008 har politikerne hævet fribeløbet for studerende på videregående uddannelser med 39,7 pct. for at få studerende til at arbejde mere, men fordi bla. den økonomiske krise har gjort det sværere at finde studiejobs, er den gennemsnitlige indkomst faldet 8,7 pct. i samme tidsperiode. 19 Når det er sværere at finde erhvervsarbejde ved siden af studierne, bliver studerende blot endnu mere afhængige af, hvorvidt de kan få økonomisk støtte hjemmefra eller er villige til at tage lån. SU-styrelsens egne tal viser, at 49 pct. af de studerende på videregående uddannelser ikke er tilbøjelige til at optage lån, for at gennemføre deres uddannelse. 20 Når 49 pct. ikke vil optage lån, og de studerende ikke kan finde arbejde, er der stor risiko for at studerende forsinkes eller afbryder deres uddannelse, hvis SU en forringes. Hjemmeboende SU Mange unge betaler husleje for at bo hjemme, og de betaler i gennemsnit 1034 kroner om måneden. 21 For disse unge vil det blive sværere at gennemføre en uddannelse, da mulighederne i højere grad vil afhænge af, hvor mange penge ens forældre har. Én af grundene til, at mange hjemmeboende betaler husleje er, at forældre ikke modtager børnepenge efter deres børn er fyldt 18, ligesom mange familier kan mærke den økonomiske krise. Krisen har også haft betydning for de hjemmeboendes økonomi. Siden år 2008 er hjemmeboende elevers gennemsnitlige indkomst faldet 31 pct., på trods af, at politikerne har 16 SU-rådet, SU-styrelsen, SU-rådet, SU-styrelsen, SU-styrelsen, 2013! 21 Nordea, 2010
5 hævet fribeløbet, for at gøre det muligt for elever at tjene mere. 22 Det tyder på, at der er færre jobs til eleverne, hvilket understøttes af, at flere elever er nødt til at tage lån, for at komme igennem uddannelsen. I 2008 var det 13,4 pct. af de hjemmeboende der tog SU-lån, I 2011 var tallet steget til 20,2 pct. 23 Fordi SU en på ungdomsuddannelser er afhængig af forældres indkomst, uanset om man bor hjemme, vil forringelser gå hårdest ud over de unge, der bor uden for de større byer, da de oftere er nødt til at flytte hjemmefra. ECTS-baseret SU Der har været tale om at gøre SU en på videregående uddannelser afhængig af, hvor mange ECTS de studerende tager. Umiddelbart kunne det måske give mening, men det vil ikke gøre de studerende hurtigere, men tværtimod kan det få færre til at gennemføre en uddannelse. 24 Hele 47,8 pct. af de studerende peger på, at de er forsinkede, fordi de gerne vil dygtiggøre sig. Det kan være studerende, der er blevet forsinkede ifb. med praktikophold, eller som har taget fag på andre uddannelsesinstitutioner, selvom det kan føre til administrativt besvær. 24 pct. af de forsinkede studerende peger på uddannelsens indretning som årsag, da de f.eks. skal vente et år, fordi de dumpede en enkelt eksamen. 25 ECTS-baseret SU vil hverken gøre studerende bedre eller hurtigere, da det ikke gør noget ved årsagerne til at studerende forsinkes, men blot straffer de uheldige. DJØF s studielivsundersøgelse fra 2011 viser desuden, at hele 72 pct. af de studerende i nogen eller høj grad føler sig stressede ift. deres studie, dette tal vil forværres væsentligt, hvis en dumpet eksamen ikke alene forsinker de studerende, men også betyder at man ikke kan betale huslejen. 26 Et argument for at straffe de langsomme studerende har været, at der efter sigende mangler økonomiske incitamenter til at blive færdig. Det er forkert, for efter uddannelsen er færdig, vil alle få flere penge udbetalt, uanset om man kommer ud og får et arbejde eller kommer på 22 SU-styrelsen, SU-styrelsen, SU-rådet, Ungdommens Analyseenhed, 2010! 26 DJØF, 2011
6 dagpenge eller kontanthjælp. Økonomisk set er der altså al mulig grund til at blive så hurtigt færdig med sin uddannelse som muligt. Det er desuden mærkværdigt, at regeringen igen overvejer at hænge SU en op på, hvor hurtige de studerende er. I 1988 ændrede man reglerne, så studerende skulle tilmelde sig eksamen for at få SU, men udover at føre til proforma eksamenstilmeldinger, så blev SU-systemet så bureaukratisk og dyrt at administrere, at man droppede det igen i Det ekstra års SU Hele 49 pct. af de studerende på videregående uddannelser forsinkes i deres studier, oftest på grund af barrierer internt på uddannelsesinstitutionen eller studieskift som følge af mangelfuld vejledning. 28 Det betyder, at det er nødvendigt at man kan få SU i ét år længere end uddannelsen er normeret til. Det ekstra års SU er den afgørende årsag til, at Danmark er fjerdebedst blandt OECD-landene, når det kommer til at få studerende, der er startet på en videregående uddannelse, til også at gennemføre en. 29 Det skyldes, at det ekstra år giver mulighed for, at man kan foretage studieskift eller af forskellige årsager blive forsinket, uden at man mister sit levegrundlag. Fjerner man det ekstra års SU, vil 90,6 pct. af de studerende ifølge en rundspørge bruge mindre tid på deres uddannelse, og 42,4 pct. frygter ikke at kunne gennemføre. 30 Der er relativt stor forskel på gennemførselstid fra en uddannelsesinstitution til en anden. Den store forskel uddannelsesinstitutionerne imellem viser, at det netop ikke er SU en der forsinker de studerende, men forhold på uddannelsesinstitutionen. I medierne omtaler man ofte det ekstra år som et universitetsfænomen. I virkeligheden er det alle studerende, der har SU til den tid deres uddannelse er normeret til + ét år 31, og ser man på de mellemlange videregående uddannelser, såsom lærer- og socialrådgiveruddannelsen, vil de studerende her blive ramt ekstra hårdt. Dét skyldes, at 28 pct. af de studerende først har læst ét 27 SU-rådet, SU-styrelsen, OECD, 2013! 30 Ungdommens Analyseenhed, SU-styrelsen
7 eller flere år på en anden uddannelse, og derfor allerede har brugt flere af deres SU-klip. For læreruddannelsen er tallet hele 37 pct., og 24 pct. af de kommende sygeplejersker bliver ramt, hvis man skærer det ekstra SU-år. 32 Når 61 pct. af studenterne i 2012 aldrig havde mødt deres vejleder, er det klart, at flere vælger forkert i første omgang. 33 Flere politikere er begyndt at sige, at det fortsat skal være muligt at modtage et ekstra års SU, hvis der er særlige årsager til det. Igen glemmer regeringen, at man tidligere har forsøgt sig med denne model. I 1988 blev det ekstra års SU gjort til dispensations-klip, som man kunne søge om at få. På grund af alt for store administrationsomkostninger, valgte man i 1996 igen at gøre, så studerende som udgangspunkt kan få det ekstra år, hvis de forsinkes. 34 Det er desuden vigtigt for unge, der skal til at vælge uddannelse, at man er sikret et økonomisk levegrundlag under hele uddannelsesforløbet. Derfor kan en afskaffelse af det ekstra års SU, uanset om det bliver til dispensations-klip, medføre, at studerende, der er i tvivl om, hvorvidt de kan gennemføre på normeret, fravælger en videregående uddannelse, fordi det er usikkert, om man kan få dispensation. Vær med til at kæmpe mod SU-forringelser SU-reformen bliver afgørende for, om vi også fremover kan sige, at vi i Danmark har et system der giver unge lige og fri adgang til uddannelse. Alle regeringspartierne har tidligere meldt ud, at de er imod SU-forringelser, og alle undersøgelser peger på, at det ikke kan betale sig at skære i SU en. Sig nej til SU-nedskæringer og vær med til at sikre, at SU en ikke forringes! Kontakt dit lokale elevråd eller studenterorganisation og hør, hvordan du kan være med. Har du spørgsmål til tal eller undersøgelser der ligger til grund for dette notat, kontakt Mads Melin, tlf SU-styrelsen, Uddannelsesministeriet, SU-rådet, 2001!
Uddannelsesreformen 2013
Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der
Læs mereDSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET
DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Læs mere15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat
Læs mereStudentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013
Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin
Læs mereStuderende og erhvervsarbejde
1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og
Læs mereHURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereNotat: Internationale studerende i Danmark
Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereSU-reform. Sammenfatningsrapport
SU-reform Sammenfatningsrapport Er du studerende? Svarprocent: 1% (N=63)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 65 Nej 25 Svar i alt 63 7 Er du studerende? 6 5 4 3 65 2 1 Ja 25 Nej Hvor langt er du på dit studie? Svarprocent:
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereSU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002
NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske
Læs mereGallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146
Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs meresu, der skaber vækst og beskæftigelse
su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse
Læs mereHurtigt gennem uddannelsessystemet
december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereDanske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved
Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende
Læs mereKrisen har også ramt de studerende
Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereSu reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.
Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller
Læs mereFup og fakta i SU-debatten
Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereStudieundersøgelsen 2019
2. juli 2019 ANALYSE Studieundersøgelsen 2019 Om analysen Analysen er udarbejdet i juli 2019 af Simone Bang fra Dansk Magisterforening. Analysen anvender tal fra s årlige studieundersøgelsen, samt tidligere
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereMedierne overser ikke-akademiske uddannelser
Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereFrihed og ansvar for studiefremdrift
Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen
Læs mereAKTIVERING. for dig under 30
F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har
Læs mereA - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik
Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr
Læs mereArbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart
Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig
Læs mereUddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober
Læs mereEt anslag mod videnssamfundet
Et anslag mod videnssamfundet Sidste år var det forskningen og uddannelserne. I år er det de studerendes SU, der er truet af sparekniven. Det undrer os, at regering og et flertal i Folketinget igen overvejer
Læs mereBedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet
Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereAKTIVERING for dig under 30
F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereVisioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:
Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereStudievalg, frafald, økonomi og eksamen
april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner
Læs mereBLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER
BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK
Læs mereHvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?
ANALYSE Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Resumé Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Holdningerne er delte og mens nogle er parate til at pendle langt efter et hvilket
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereNOTAT VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER
NOTAT VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTS- REFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER Dette notat har til formål at klargøre, hvilke konsekvenser studiefremdriftsreformen
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereEn vejledning til SU-ansøgere
1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereSp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)
Analyseinstituttet YouGov har i 2017 gennemført en analyse for Finans Danmark. Analysen undersøger 16-25 åriges adfærd i forhold til opsparing, hvor velinformerede de unge er, samt deres holdning til investering
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE SU
STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereSUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK
SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK Nærværende notat er tænkt som et supplement til forståelse af politikpapiret. Notatet har ingen politisk indflydelse, og bliver ikke opdateret efter
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereKONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN
KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,
Læs mereOm målestoksforhold og mekanismer
Om målestoksforhold og mekanismer v/runa Bjørn, udviklingskonsulent, cand.scient.pol. og Master i Evaluering Fokus på to udfordringer 1. Hvor detaljeret skal vi være? Hvad er målestoksforholdet på det
Læs mereDa finanskrisen i 2008 tog Michelle Flerons job som kontorassistent, ramlede hendes verden.
10 ÅR SENERE Finanskrisen gør stadig ondt på fyrede danskere Af Søren Dahl Søndag den 7. oktober 2018 Finanskrisen giver stadig lommesmerter hos de danskere, hvis arbejdsplads forsvandt, da bunden gik
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereStuderende i en fremdriftstid
Laura Louise Sarauw og Simon Ryberg Madsen Centrale temaer og konklusioner fra rapporten: Studerende i en fremdriftstid Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen Analyser og tal
Læs mere