Nej til SU-nedskæringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nej til SU-nedskæringer"

Transkript

1 Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform kommer til at gå hårdt ud over unges levegrundlag, uanset hvilken uddannelse man går på. Derfor er studenterorganisationerne på de forskellige uddannelsesinstitutioner gået sammen i kampen mod SU-forringelser, da SU en er altafgørende for, at alle unge har mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvor man kommer fra og hvad man læser. SU i et samfundsperspektiv Alle er enige om, at uddannelse er vigtigt for både den enkelte og for samfundet. Alt peger på, at Danmark fremover kommer til at mangle uddannet arbejdskraft 1, og regeringens egne målsætninger er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 60 pct. skal have en videregående uddannelse, og 25 pct. en lang videregående uddannelse. I 1988 lavede man en SU-reform. Her blev SU en hævet væsentligt, da politikerne ønskede, at støtten skulle gøre det muligt for alle unge at gennemføre en videregående uddannelse uden at have så meget erhvervsarbejde, at fokus fjernes fra studierne. Det forbedrede de studerendes muligheder for at gennemføre, og i årene efter faldt frafaldet på uddannelserne. Rigsrevisionen har også påvist, at SU en halverer risikoen for, at elever og studerende afbryder deres uddannelse 2. Den faldende frafaldsprocent betyder, at Danmark er på en fjerde bedst blandt OECD-landene, til at få studerende til at gennemføre en uddannelse, hvorimod hverken Norge eller Sverige er at finde iblandt top De øvrige lande i top fire er Japan, Portugal og Sydkorea, iblandt hvilke Danmark er det land, hvor den største andel af befolkningen har gennemført en lang 1 Regeringsgrundlaget, Rigsrevisionen, 1996! 3 OECD, 2013

2 videregående uddannelse. 4 Det er ikke alene godt for den enkelte studerende, men også for samfundet. Undersøgelser viser, at alle uddannelser betaler sig, og lange videregående uddannelser betaler sig tilbage til samfundet hele 7,5 gange 5. Når uddannelser har så højt økonomisk afkast, er det ikke overraskende, at undersøgelser peger på en samlet værditilvækst på omkring 53 mia. kroner årligt, hvis regeringens uddannelsesmålsætninger realiseres 6. Uddannelse er altafgørende for samfundsøkonomien og for den enkelte. Derfor er det ikke overraskende, at hele 84 pct. af danskerne er imod forringelser af SU en, da SU en er forudsætningen for, at alle kan gennemføre en uddannelse. 7 Studerende er ansvarlige Politikere og erhvervsliv siger, at unge skal tage ansvar, og tage en uddannelse. Vi tager ansvar, når vi er den ungdomsårgang i historien, hvor flest gennemfører en uddannelse. Og vi tager ansvar, når vi gennemfører hurtigere end nogen årgange før os 8. I de sidste 10 år er kandidatstuderende ikke alene blevet ca. et halvt år hurtigere færdige, de er også yngre når de kommer ud på arbejdsmarkedet 9. Når der alligevel er mange, der forsinkes, så er der mange årsager til det SU en er ikke en af dem. Ser man på erhvervsrettede uddannelser, så forsinkes mange fordi de ikke har mulighed for at gennemføre. Lige nu står unge og mangler en praktikplads, hvilket for mange betyder, at de dropper ud og starter på en ny uddannelse 10. På de videregående uddannelser skyldes forsinkelser i høj grad administrative barrierer. F.eks. oplever mange at skulle vente i op til et år for at kunne tage en enkelt eksamen, uden at kunne studere imens de venter. Andre forsinkes, fordi de tager i relevant praktik, men kun kan få en lille del af praktikforløbet godkendt som en del af uddannelsen. 4 OECD, Arbejdernes Erhvervsråd, Arbejdernes Erhvervsråd, YouGov for MetroExpress, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012!

3 Endelig kan man se, at studerende, der ikke har behov for SU en, faktisk tager ansvar og melder den fra. Det kan være studerende, der sidst på uddannelsen har fået et godt job, og derfor vælger afmelder SU en 11. Nedskæringer får færre til at gennemføre Der findes kun meget lidt viden om, hvilke konsekvenser en dansk SU-reform vil have. Det vi ved, det er, at flere gennemfører en uddannelse, ligesom gennemførselstiden er faldet i de seneste år. Hvis man skærer i SU en, så betyder det, at studerende skal arbejde mere ved siden af studierne, hvilket går udover den tid, studerende bruger på deres uddannelse. Uddannelsesministeriets egne tal viser, at hvis studerende har for meget erhvervsarbejde, så øges risikoen for, at de ikke gennemfører deres uddannelse 12. Derudover har det vist sig, at de studerendes gennemsnitlige indkomst er faldet siden år 2008, da det er blevet sværere at finde et studiejob, 13. En undersøgelse i 2010 viste desuden, at 73,6 pct. af de studerende forventer, at de vil være længere tid om at gennemføre deres uddannelse, hvis der skæres i SU en, og 42,4 pct. frygter, at de ikke kan gennemføre deres uddannelse 14. Nedskæringer rammer socialt skævt Ét af grundprincipperne bag SU en har altid været, at den skal sikre lige adgang til uddannelse, da Danmark har brug for mest mulig veluddannet arbejdskraft. Tal fra Uddannelsesministeriet viser, at de studerende, der er længst tid om at gennemføre en lang videregående uddannelse, er dem, hvis forældre enten har folkeskole eller gymnasiel uddannelse som afsluttet uddannelse. Det betyder, at SU-nedskæringer rammer socialt skævt 15. Erfaringer fra Sverige og Norge viser det samme. Her har man omlagt en stor del af SU en til lån, ligesom man straffes, hvis man forsinkes. Her viser evalueringerne, at studerende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse, pga. udsigten til gæld, nu i højere grad ser det 11 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, SU-rådet, SU-styrelsen, Ungdommens Analyseenhed, 2010! 15 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013

4 som en risiko selv at tage en, og derfor i stigende grad fravælger en videregående uddannelse. 16 Det er i forvejen 37 pct. af studerende på videregående uddannelser der modtager lån 17, og hvis endnu flere bliver nødt til det pga. forringelser i SU en, vil det få færre til at tage en videregående uddannelse. Alternativet til at optage lån skulle være, at studerende arbejder mere ved siden af studierne, selvom ministeriets egne tal viser, at for meget erhvervsarbejde øger risikoen for at studerende falder fra. 18 Siden 2008 har politikerne hævet fribeløbet for studerende på videregående uddannelser med 39,7 pct. for at få studerende til at arbejde mere, men fordi bla. den økonomiske krise har gjort det sværere at finde studiejobs, er den gennemsnitlige indkomst faldet 8,7 pct. i samme tidsperiode. 19 Når det er sværere at finde erhvervsarbejde ved siden af studierne, bliver studerende blot endnu mere afhængige af, hvorvidt de kan få økonomisk støtte hjemmefra eller er villige til at tage lån. SU-styrelsens egne tal viser, at 49 pct. af de studerende på videregående uddannelser ikke er tilbøjelige til at optage lån, for at gennemføre deres uddannelse. 20 Når 49 pct. ikke vil optage lån, og de studerende ikke kan finde arbejde, er der stor risiko for at studerende forsinkes eller afbryder deres uddannelse, hvis SU en forringes. Hjemmeboende SU Mange unge betaler husleje for at bo hjemme, og de betaler i gennemsnit 1034 kroner om måneden. 21 For disse unge vil det blive sværere at gennemføre en uddannelse, da mulighederne i højere grad vil afhænge af, hvor mange penge ens forældre har. Én af grundene til, at mange hjemmeboende betaler husleje er, at forældre ikke modtager børnepenge efter deres børn er fyldt 18, ligesom mange familier kan mærke den økonomiske krise. Krisen har også haft betydning for de hjemmeboendes økonomi. Siden år 2008 er hjemmeboende elevers gennemsnitlige indkomst faldet 31 pct., på trods af, at politikerne har 16 SU-rådet, SU-styrelsen, SU-rådet, SU-styrelsen, SU-styrelsen, 2013! 21 Nordea, 2010

5 hævet fribeløbet, for at gøre det muligt for elever at tjene mere. 22 Det tyder på, at der er færre jobs til eleverne, hvilket understøttes af, at flere elever er nødt til at tage lån, for at komme igennem uddannelsen. I 2008 var det 13,4 pct. af de hjemmeboende der tog SU-lån, I 2011 var tallet steget til 20,2 pct. 23 Fordi SU en på ungdomsuddannelser er afhængig af forældres indkomst, uanset om man bor hjemme, vil forringelser gå hårdest ud over de unge, der bor uden for de større byer, da de oftere er nødt til at flytte hjemmefra. ECTS-baseret SU Der har været tale om at gøre SU en på videregående uddannelser afhængig af, hvor mange ECTS de studerende tager. Umiddelbart kunne det måske give mening, men det vil ikke gøre de studerende hurtigere, men tværtimod kan det få færre til at gennemføre en uddannelse. 24 Hele 47,8 pct. af de studerende peger på, at de er forsinkede, fordi de gerne vil dygtiggøre sig. Det kan være studerende, der er blevet forsinkede ifb. med praktikophold, eller som har taget fag på andre uddannelsesinstitutioner, selvom det kan føre til administrativt besvær. 24 pct. af de forsinkede studerende peger på uddannelsens indretning som årsag, da de f.eks. skal vente et år, fordi de dumpede en enkelt eksamen. 25 ECTS-baseret SU vil hverken gøre studerende bedre eller hurtigere, da det ikke gør noget ved årsagerne til at studerende forsinkes, men blot straffer de uheldige. DJØF s studielivsundersøgelse fra 2011 viser desuden, at hele 72 pct. af de studerende i nogen eller høj grad føler sig stressede ift. deres studie, dette tal vil forværres væsentligt, hvis en dumpet eksamen ikke alene forsinker de studerende, men også betyder at man ikke kan betale huslejen. 26 Et argument for at straffe de langsomme studerende har været, at der efter sigende mangler økonomiske incitamenter til at blive færdig. Det er forkert, for efter uddannelsen er færdig, vil alle få flere penge udbetalt, uanset om man kommer ud og får et arbejde eller kommer på 22 SU-styrelsen, SU-styrelsen, SU-rådet, Ungdommens Analyseenhed, 2010! 26 DJØF, 2011

6 dagpenge eller kontanthjælp. Økonomisk set er der altså al mulig grund til at blive så hurtigt færdig med sin uddannelse som muligt. Det er desuden mærkværdigt, at regeringen igen overvejer at hænge SU en op på, hvor hurtige de studerende er. I 1988 ændrede man reglerne, så studerende skulle tilmelde sig eksamen for at få SU, men udover at føre til proforma eksamenstilmeldinger, så blev SU-systemet så bureaukratisk og dyrt at administrere, at man droppede det igen i Det ekstra års SU Hele 49 pct. af de studerende på videregående uddannelser forsinkes i deres studier, oftest på grund af barrierer internt på uddannelsesinstitutionen eller studieskift som følge af mangelfuld vejledning. 28 Det betyder, at det er nødvendigt at man kan få SU i ét år længere end uddannelsen er normeret til. Det ekstra års SU er den afgørende årsag til, at Danmark er fjerdebedst blandt OECD-landene, når det kommer til at få studerende, der er startet på en videregående uddannelse, til også at gennemføre en. 29 Det skyldes, at det ekstra år giver mulighed for, at man kan foretage studieskift eller af forskellige årsager blive forsinket, uden at man mister sit levegrundlag. Fjerner man det ekstra års SU, vil 90,6 pct. af de studerende ifølge en rundspørge bruge mindre tid på deres uddannelse, og 42,4 pct. frygter ikke at kunne gennemføre. 30 Der er relativt stor forskel på gennemførselstid fra en uddannelsesinstitution til en anden. Den store forskel uddannelsesinstitutionerne imellem viser, at det netop ikke er SU en der forsinker de studerende, men forhold på uddannelsesinstitutionen. I medierne omtaler man ofte det ekstra år som et universitetsfænomen. I virkeligheden er det alle studerende, der har SU til den tid deres uddannelse er normeret til + ét år 31, og ser man på de mellemlange videregående uddannelser, såsom lærer- og socialrådgiveruddannelsen, vil de studerende her blive ramt ekstra hårdt. Dét skyldes, at 28 pct. af de studerende først har læst ét 27 SU-rådet, SU-styrelsen, OECD, 2013! 30 Ungdommens Analyseenhed, SU-styrelsen

7 eller flere år på en anden uddannelse, og derfor allerede har brugt flere af deres SU-klip. For læreruddannelsen er tallet hele 37 pct., og 24 pct. af de kommende sygeplejersker bliver ramt, hvis man skærer det ekstra SU-år. 32 Når 61 pct. af studenterne i 2012 aldrig havde mødt deres vejleder, er det klart, at flere vælger forkert i første omgang. 33 Flere politikere er begyndt at sige, at det fortsat skal være muligt at modtage et ekstra års SU, hvis der er særlige årsager til det. Igen glemmer regeringen, at man tidligere har forsøgt sig med denne model. I 1988 blev det ekstra års SU gjort til dispensations-klip, som man kunne søge om at få. På grund af alt for store administrationsomkostninger, valgte man i 1996 igen at gøre, så studerende som udgangspunkt kan få det ekstra år, hvis de forsinkes. 34 Det er desuden vigtigt for unge, der skal til at vælge uddannelse, at man er sikret et økonomisk levegrundlag under hele uddannelsesforløbet. Derfor kan en afskaffelse af det ekstra års SU, uanset om det bliver til dispensations-klip, medføre, at studerende, der er i tvivl om, hvorvidt de kan gennemføre på normeret, fravælger en videregående uddannelse, fordi det er usikkert, om man kan få dispensation. Vær med til at kæmpe mod SU-forringelser SU-reformen bliver afgørende for, om vi også fremover kan sige, at vi i Danmark har et system der giver unge lige og fri adgang til uddannelse. Alle regeringspartierne har tidligere meldt ud, at de er imod SU-forringelser, og alle undersøgelser peger på, at det ikke kan betale sig at skære i SU en. Sig nej til SU-nedskæringer og vær med til at sikre, at SU en ikke forringes! Kontakt dit lokale elevråd eller studenterorganisation og hør, hvordan du kan være med. Har du spørgsmål til tal eller undersøgelser der ligger til grund for dette notat, kontakt Mads Melin, tlf SU-styrelsen, Uddannelsesministeriet, SU-rådet, 2001!

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

SU-reform. Sammenfatningsrapport

SU-reform. Sammenfatningsrapport SU-reform Sammenfatningsrapport Er du studerende? Svarprocent: 1% (N=63)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 65 Nej 25 Svar i alt 63 7 Er du studerende? 6 5 4 3 65 2 1 Ja 25 Nej Hvor langt er du på dit studie? Svarprocent:

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved

Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.

Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Et anslag mod videnssamfundet

Et anslag mod videnssamfundet Et anslag mod videnssamfundet Sidste år var det forskningen og uddannelserne. I år er det de studerendes SU, der er truet af sparekniven. Det undrer os, at regering og et flertal i Folketinget igen overvejer

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

En vejledning til SU-ansøgere

En vejledning til SU-ansøgere 1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507) Analyseinstituttet YouGov har i 2017 gennemført en analyse for Finans Danmark. Analysen undersøger 16-25 åriges adfærd i forhold til opsparing, hvor velinformerede de unge er, samt deres holdning til investering

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig

Læs mere

Om målestoksforhold og mekanismer

Om målestoksforhold og mekanismer Om målestoksforhold og mekanismer v/runa Bjørn, udviklingskonsulent, cand.scient.pol. og Master i Evaluering Fokus på to udfordringer 1. Hvor detaljeret skal vi være? Hvad er målestoksforholdet på det

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Danmark bruger færre penge på uddannelse

Danmark bruger færre penge på uddannelse Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

AKTIVERING for dig under 30

AKTIVERING for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

NOTAT VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER

NOTAT VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER NOTAT VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTS- REFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER Dette notat har til formål at klargøre, hvilke konsekvenser studiefremdriftsreformen

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Studerende i en fremdriftstid

Studerende i en fremdriftstid Laura Louise Sarauw og Simon Ryberg Madsen Centrale temaer og konklusioner fra rapporten: Studerende i en fremdriftstid Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen Analyser og tal

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere