DANCON, HOLD 21 PREPARED N READY Camp Olaf Rye, Kosovo 10. januar 2010 PÅRØRENDEBREV NR. 11.

Transkript

1 DANCON, HOLD 21 PREPARED N READY Camp Olaf Rye, Kosovo 10. januar 2010 PÅRØRENDEBREV NR. 11. Chefen har ordet Kære pårørende til soldater ved DANCON KFOR 21. Det Danske Internationale Logistikcenter har udsendt en enhed ved navn Danish Deployable Logistic Element (DDLE) til Kosovo. Denne enhed har nu overtaget kommandoen i Camp Olaf Rye (COR). Opgaven for DDLE er at få tømt lejren for militært materiel. Meget skal transporteres hjem, og andet skal enten bortauktioneres eller doneres til forskellige organisationer og kommunale virksomheder. En del af opgaven for vores bataljon var at støtte opbygningen af institutionerne i Kosovos statsapparat, så det er er en god fornemmelse at se, at vi også under afviklingen af dansk tilstedeværelse holder os det mål for øje. Forsvarets Bygningstjeneste er også repræsenteret i COR, for at styre nedbrydningen af selve lejren, og der begynder efterhånden at være rigtig god plads. Livet i lejren bærer også præg af, at over halvdelen af vores kontingent nu bor i Novo Selo her er mere stille nu. Inde i brevet vil I kunne se spektakulære billeder fra ingeniørdelingens bortsprængning af ammunition, som meget betænktsomt var henlagt til netop nytårsaftensdag. Hele vores splittede kontingent var inviteret til COR for at fejre nytår. Hendes Majestæt Dronningens nytårstale blev højtideligt overværet rundt omkring i lejren, og om aftenen diskede kokken op med det bedste han har lært i cafeteriet. Det var en stor, positiv overraskelse, da vores altid opmærksomme Forsvarsminister Søren Gade via en telefonforbindelse ønskede de danske soldater i Kosovo et godt nytår. Ved nitiden brød den del af os, der nu bor i Novo Selo op for at fejre årsskiftet der. Så nytåret er blevet fejret efter alle kunstens regler og med manér. Den 9. januar 2010 blev den Task Force som i størrelse og struktur kan sammenlignes med en brigade, og som den danske bataljon hørte under, nedlagt. Chefen for alle militære styrker i Kosovo, den tyske general Bentler forestod nedlæggelsen ved en parade i Novo Selo. Den nu reducerede militære tilstedeværelse i nord vil fremover i stedet blive organiseret i en Battle Group en kampgruppe, som kan sidestilles med en meget stor bataljon, og som vil omfatte det fremtidige danske kontingent i Kosovo. Umiddelbart efter at MNTF blev nedlagt kunne den tyske general således oprette Multinational Battle Group North (MNBG-N) og give kommandoen til den franske chef, 1

2 oberst Ollier. Jeg er udpeget som næstkommanderende i MNBG-N, og den stilling vil fremover blive besat af den danske kontingentchef. Rigtig godt nytår og god læselyst med dette elvte pårørendebrev. Staben Af korporal K.N. Frandsen Nytåret er vel overstået, og alle i staben nød virkelig den festlige aften, hvor der bl.a. var diverse festlige indslag, sjov udklædning samt bordbomber m.m., under den store fælles middag i cafeteriet. Alle soldater fik ligeledes en telefonisk hilsen fra Forsvarsminister Søren Gade, som havde indvilget i, at blive ringet op for at ønske alle et godt nytår, via højtttaler-anlægget. Vejret var fint, og næsten alle soldater samledes på Chr. IV plads ved midnat, for at se det flotte, til lejligheden indkøbte, fyrværkeri. En virkelig god aften, som alle soldater i Camp Olaf Rye vil mindes fremover. Kaptajn Christian Bjerre og seniorsergent Jens Conrad Pedersen, begge fra Livgarden. Den danske bataljon fik den 4. januar besøg af Danish Deployable Logistic Element, som i daglig tale benævnes DDLE. Det er en slags arbejdshold, udsendt af det danske forsvar, der skal hjælpe med nedbrydning af Camp Olaf Rye samt registrering og pakning af materiel. Selvom staben nu for alvor nu er opdelt, med både personel i Camp Novo Selo og Camp Olaf Rye - er der dog ikke helt tomt på stabsgangen, idet folk fra DDLE jævnligt besøger os på kontorerne, for eksempelvis lige at få en kop kaffe eller en kuglepen, eller blot hilse på gamle bekendte. 2

3 Den 5. januar blev dagen, hvor Camp Olaf Rye igen blev dækket af sne, hvilket resulterede i, at stabsdelingen og nogle af officererne fra staben måtte have et lille afbræk i hverdagen - en god gammeldags snebold-kamp. Der blev ikke kåret en vinder, men alle nød at kaste snebolde efter kolleger og kammerater. Efterretningssektionen og Operationssektionen har nu måttet afgive deres stabshjælpere. De indgår nu i vagtrosten og bevogter lejren, sideløbende med at de hjælper deres sektioner med nedpakning af kontorerne osv. Kaptajn John Mellerup koordinerer logistik og lejrflytning, med kolleger fra Belgien og Grækenland. I logistiksektionen er kaptajn Mellerup netop vendt tilbage fra en velfortjent leave. Logistiksektionen har travlt, der arbejdes på højtryk med diverse planer hvilket materiel skal hjem til Danmark, hvad skal kasseres og hvad skal sendes til den nye lejr, og hvad kunne vores kolleger i Afghanistan mon bruge. Administrationssektionen, også benævnt S1, har som altid travlt med administration af lejrens personel. Da vi snart skal hjem til Danmark, er der mange små ting, der skal færdiggøres og afsluttes. Alle er begyndt at kigge på, hvilke opgaver der skal overdrages til næste hold. Alle i S1 glæder sig meget til at komme hjem til vores pårørende. Stabskompagniet CHEFEN har ordet Uge i Kosovo. Så er der mindre end en måned til at de første og langt de fleste af mine (og jeres) drenge og piger er hjemme i gode gamle Danmark, og den sidste håndfuld følger ikke langt tid efter, nemlig den 12. februar. Tiden skal nu nok gå hurtigt nok, i hvert fald hernede, som I vil kunne læse længere nede bliver der knoklet igennem med nedbrydningen af lejren, pakning 3

4 og aflevering af materiel, der enten skal sendes hjem til Danmark, eller sælges/doneres lokalt. I kan være stolte af mine drenge og piger derhjemme, de knokler så sveden springer af pander, uden brok og altid med et smil på læben. Nu skal der heller ikke så meget til at få sveden frem, vi er nærmest ramt af en decideret varmebølge hernede. Nytårsaften var der 18 ½ graders varme i skyggen, så vi føler med jer hjemme i kulden, selvom nogle måske er lidt misundelige over al den sne de kan se der er faldet derhjemme, men de skal jo heller ikke ud og køre i det. Ellers går en del soldater hernede og venter i spænding, det skulle være lige op over mht. svar på om der er kontrakt eller ej. Jeg skal være den første til at beklage, at svaret på, om man er købt eller solgt, først kommer så sent i forløbet, et eller andet sted må der sidde nogen med lidt røde ører. Afslutningsvis vil jeg ønske alle pårørende derhjemme et godt nytår, og ellers give ordet til den i nok egentlig vil høre fra. Major Michael Nielsen Kommandodelingen Kommandodelingen har det godt! Vi løser vores daglige opgaver på henholdsvis våbenkammeret og kommandokontoret, og selvfølgelig også chef og næstkommanderende. Våbenkammeret har fået en del ekstra at se til, idet de er blevet omdrejningspunkt for omfordeling og hjemsendelse af materiel. I forbindelse med flytningen skal det nemlig afgøres, om hver enkelt materielgenstand skal bruges hernede i den nye organisation og i forbindelse med de opgaver man får der eller om materielgenstanden skal sendes hjem til Danmark eller kasseres. Uanset hvad der skal ske, så medfører det at materielgenstanden skal tastes i vores administrative system. Våbenkammeret gør det rigtig godt og har fået meget ros for deres indsats flot..!! Kommandokontoret er i gang med at lave de administrative tiltag, der skal laves i forbindelse med hjemrotationen. Det vil sige arbejdstid, udbetalinger, kontrakter, taste bedømmelser i DeMars o.s.v. altså samme procedurer som da vi rejste herned, men nu bare med et nordgående fly. Chefen (CH) og næstkommanderende (NK) har også fået en del ekstraopgaver at se til, idet de deltager i koordinationen af diverse opgaver, der følger med en sådan flytning. Der skal bl.a. koordineres ingeniørarbejder, flytning og transport, rækkefølge på udflytning o.s.v. Endvidere skal der laves FOKUS (personeludtalelser), -samtaler og påtegninger på disse. Intentionerne er gode med disse bedømmelser og de virker fint, når man er i samme enhed gennem længere tid. I forbindelse med udsendelser kunne man dog godt ønske sig, at man blot lavede den lidt kortere personudtalelse, der ikke er så ressourcekrævende, men dog meget anvendelig for den enkelte person. Alt i alt har vi det dog rigtig godt, men vi glæder os selvfølgelig til at komme hjem og der er flere, der er begyndt deres nedtælling bl.a. på Facebook, hvor venner og familie kan følge med! De bedste hilsner Kommandodelingen Skrevet af: SSG B.B. Lassen 4

5 Stabsdelingen Stabsdelingen (STDEL) gør status for december måned! Vi har i STDEL fejret nytår med god mad og champagne. Vi er kommet rigtig godt ind i det nye år, hvilket vi også håber at I er derhjemme. STDEL er nu for alvor gået ind i den sidste fase af lukningen af COR - optællings og afleveringsfasen, hvilket betyder at der bliver knoklet for at optælle og pakke materiel som hhv, skal hjem til DK (fire forskellige steder), kasseres, doneres, destrueres, sælges eller skrottes. Så det gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket egentlig er lykkedes meget godt. 5

6 Bataljonen har også haft besøg af to stand-up komikere, Simon Talbot og Torben Chris. De er kendt fra Comedy Fight Club, og er hernede for at underholde med en masse jokes. Apropos jokes, så blev Mette-Marie Westen, udsat for en del af dem. Hun havde nemlig været ude og kører med de to hele dagen inden deres show, og det kunne tydeligt høres i begge deres shows. 6

7 STDEL er igen tilnærmelsesvis samlet efter vi har fået de sidste tilbage fra jule og nytårs leave og vi har fået vores længe ventede NK/STDEL Jan Koziol tilbage efter en længere leave, det er vi glade for så nu er førerne samlet igen Skrevet af: PL M. Voss Ingeniørdetachementet Da ingeniørerne havde fået til opgave at bortsprænge 6 tons ammunition, valgte vi at gøre dette på nytårsaftensdag. På dagen tog vi ud til sprængnings terrænet, og gjorde klar i de 4, dertil gravede huller. Der er efterfølgende også lavet en video fra dagen. Sprængningerne var en succes, og de mange tilskuere var glade for fest-fyrværkeriet. 7

8 Efter sprængningen var det tilbage til COR og fejre nytårsaften. På trods af afsavn til familie og venner, var nytårsaften en festlig og hyggelig begivenhed. Der var arrangeret god middag og underholdning. Vi havde Søren Gade igennem på telefon, der velvilligt havde stillet op en uofficiel nytårstale fra hans hjem i Danmark. Selve nytårsaften / nat foregik stille og roligt. Rundt omkring lejren kunne vi høre de lokale, fejre det på deres egen måde med happy shooting og en masse fyrværkeri. COR er på den anden ende. Vi har taget hul på afvikling, pakning og hjemsendelse af vores materiel. Det foregår ved at der bliver udleveret lange lister, og så er det ellers at finde tingene og pakke dem ned i kasser. Det er tidskrævende, da der er rigtig mange sæt, og mange stumper at holde styr på. Vi har ligeledes afleveret vores køretøjer. Nogle af dem skulle gå videre til de næste hold, og andre skulle kasseres. Alle i lejren er travlt optaget af nedbrydningen, og der sker rigtig meget hver dag. Alle kasser bliver samlet i rød hal, hvor de bliver fordelt efter hvor de skal sendes hen. Hele processen kræver stor tålmodighed, men vi er godt med, og det hele går efter planen.. 8

9 Skrevet af: PL T.H. Helsgaun Bjærgnings/Transport delingen Kære pårørende til soldaterne i Bjærgnings/Transport delingen Nu har vi efterhånden været i gang med flytning af lejren i et stykke tid og i disse dage er optælling af køretøjer og materiale en stor del af dagsordningen. SG Vestergaard styrer delingen med hård hånd og sætter folk i arbejde fra morgen til aften, så alt går planmæssigt. Selv PL Rendbæk, OS Bach og OS Mølgaard er blevet degraderet efter den tidligere forsyningsbefalingsmand har tiltrådt den midlertidige lederrolle. I den sidste tid vi er her i Camp Olaf Rye, skal DANILOG, (som overtog lejren d. 4/1) være med til at optælle, overdrage og sætte det sidste punktum for et stykke militær historie. KS C.H. og KS Nylin fra REP delingen, er overgået til vores deling, da deres tidligere kollegaer er flyttet til Novo Selo, men helt ukendte er de nu ikke, da de var hos os i stort set hele HRU tiden på Aalborg Kaserner til at starte med. De er hurtigt faldet ind i vores rytme med sygt humør, computer spil, poker, bordtennis samt bordfodbold og meget andet som ligger i vores fritid hernede. Vi følger dagligt med i jeres vejrudsigter hernede, da vi hører at Nordjylland er dækket af flere centimeter sne. I forhold til her hvor vejret skifter som vi aldrig har oplevet før. Nytårsdag havde vi 17 grader og d. 3. januar begyndte det så at sne, så hele lejren var tildækket som det ser ud hjemme hos jer. Næste dag ved middagstid var det hele så næsten væk igen, da solen kom frem og gav omkring de 15 grader. Fra d. 25. januar flytter syv af os til Novo Selo og skal bo det sidste stykke tid indtil rotationen hjem. Det er en del af indretning til de 7 som skal ned for at overtage vores arbejde når rotationen kommer. PL Rendbæk, OS Bach, KS Ertmann og KS Hedemann skal blive boende til d. 12 som en del af de sidste fra hold 21 BJ/TP og stå for overdragelsen til det nye hold der kommer.. 9

10 Nu er vi snart ved vejs ende og vi glæder os meget til at blive modtaget i Danmark henholdsvis d eller 12. februar hvor vores mission er slut her fra Kosovo. Vi se til februar. Skrevet af: KS M. Pedersen Sanitetsdelingen Efter ti år i Olaf Rye Lejren er det blevet tid til at takke af. Tilbage udestår nu at pakke lejren sammen, og tage afsked med alle de lokalt ansatte, som har serviceret os i det daglige. Huskede vi for resten at sige tak og sende det smil, vi inderst inde godt ved, siger mere end mange ord? Forhåbentlig har vi ikke så travlt med vores mangeartede gøremål, at vi glemmer det allervigtigste at sige tak, fordi vi fik lov at gøre en forskel og lykkedes med vores mission. Sanitetsdelingen ønsker hermed at sige tak for denne gang til Jer derhjemme, fordi I lod os prøve vores vinger af og var med os hele vejen. Tak til alle vore kolleger i MEKINF, som gav os nogle fantastiske øvelsesdage, vi aldrig glemmer. Tak til alle vore tilbageblevne kolleger i Olaf Rye Lejren, som har været der for os, når vi har haft brug for en hjælpende hånd. Tak til vore gode kolleger, som nu er rykket til den franske lejr inde i Novo Selo; nok ude af øje, men ikke ude af sind. Nu spredes vi snart for alle vinde, men lur mig, om ikke vi mødes igen derhjemme, eller under varmere himmelstrøg. Vi lander om ikke så forfærdelig mange dage nu er I klar derhjemme? Mange tanker til Jer alle Skrevet af: SSG Per Gylling 10

11 CISCEN Den sidste uge i året. Og i år hed den uge 53. Vi gjorde klar til at kunne fejre årets sidste dag med god smag i munden, så det betød at vi havde 2 mand i Novo Selo og arbejde med at få REPDEL bygget op med de sidste par telefoner, FIIN og internet. Vi nåede det vi skulle på den sidste dag. Så nytårsaften blev fejret som den skulle. D. 31/12-09 var CISCEN samlet hele dagen. Der var lige nogle små opgaver der skulle løses i Novo Selo, men derefter så samlede vi os i CIS og gjorde klar til at hygge om aftenen. Vi spiste alle sammen i COR over i CAF hvor de havde disket op med den bedste mad. I hvert fald af hvad man kunne forvente i en mission. Derefter gik CIS over i den gamle TOC hvor vi fyrede op for noget god musik og lidt humor fra den skumle skuffe. Da klokken nærmede sig 00:00 så gik vi alle op i messen for at ønske de andre soldater et godt nytår. Vi fik lidt champagne og kransekage og så var det også på tide at komme i seng. Den første uge i JAN gik ud på at skulle have styr på meget af det materiel som vi skulle have flyttet over i den nye struktur. Det tog faktisk hele ugen med optælling og pakning i colliekasser. Det var også denne uge at CIS vagterne begyndte i Novo Selo. Vi har 2 mand på vagt i Novo Selo, og 3 mand der arbejder i COR med nedrivning og optælling. MVH. CISCEN Skrevet af: K. Holmberg Mekaniserede Infanterikompagni En hilsen fra det Mekaniserede Infanterikompagni (MEKINFKMP) CHEFEN har ordet Så er vi efterhånden ved at komme endeligt på plads i den nye lejr. Der er selvfølgelig altid ting, der kan blive gjort bedre eller som ikke fungerer helt optimalt endnu. Der er dog gjort en stor indsats fra soldaternes side for at få alt på plads og gjort lækkert. Der er i skrivende stund nøjagtigt én måned førend flyveren letter fra Pristina lufthavn med kurs med det kolde nord med de første af KMP soldater (primært 1 DEL). Vi har fulgt med i hold 22 forberedelse og vi håber meget på, at de bliver meldt klar efter den afsluttende øvelse i næste uge hjemme i DK, da det er en forudsætning for, at vi bliver afløst som planlagt. Den sidste tid byder dog ikke på afslapning. Vi skal arbejde stenhårdt for at få al vores erfaring videregivet til det næste hold, således at deres forudsætning for at videreføre hold 21 gode arbejde er til stede. Endvidere har de kommende reduktioner i KFOR allerede nu påvirket os. Man ønsker fra højere myndigheds side at enheder er mere fleksible og kan indsættes i flere områder end der vi er vant til at køre. Samtidigt ønsker man ikke at have faste steder som KFOR bevogter dette skal i stedet løses af lokale sikkerhedsstyrker. Dette har for kompagniet medført at vi her sidst på holdet har skullet ændre vores hidtidige operationsmønster. Vi indgår nu i en tre turnus med et belgisk og fransk kompagni, 11

12 hvor vi både skal kører patruljer i nye områder, herunder MITROVICA, være på forskellige beredskaber i lejren samt forskellige forefaldne opgaver afhængig af situationen hernede. Heldigvis er moralen i kompagniet stadig i top og der bliver gået til opgaven med en ildhu og dedikation som jeg er sikker på, at hold 22 får svært ved at leve op til. Vi ses snart derhjemme jeg håber mange vil møde frem til diverse arrangementer i forbindelse med vores afvikling. Slutteligt vil jeg takke alle jer pårørende for jeres uvurderlige støtte til alle os der tosser rundt udenlands. Med Dragon hilsen T. SCHMIDT major Kompagnichef Kommandosektionen De sidste par uger har primært stået i forbedrings og højtidens tegn. Da vi jo som bekendt er flyttet fra COR og til Novo Selo så har det krævet en del tålmodighed og omjustering da der var en hel del ting der skulle på plads i Novo Selo i forhold til i COR hvor alt virkede. Men folk har været tålmodige og taget opgaverne med et smil, selvom det til tider har været meget stressende i netop denne periode. Vi er nu ved at være godt på plads i Novo Selo og er operationelt helt oppe at køre, hvilket er optimalt for vores store enhed. Dernæst er der jo både blevet fejret jul og nytår, hvilket forløb enormt hyggeligt både jule- og nytårsaften i henholdsvis Novo Selo og COR. Den stod på lækker julemad juleaften og endnu mere lækkert, men også anderledes mad, nytårsaften, hvilket var en kæmpe succes. Juleaften blev sluttet af med en dans rundt i Novo Selo, hvor der blev sunget julesange og nytårsaften stod på masser af fyrværkeri fra de omkringliggende enklaver og en del Happy Shooting fra befolkningen, hvilket så fedt ud når man så det fra den klare nattehimmel. Alt i alt forløber det ganske godt i den nye lejr og folk er så småt ved at forberede klargøring og velkomst til hold 22, så der er nok en del mønstring i vente som vi vil tage med oprejst pande. Savner jer alle derhjemme og ser frem til at se jer. Venlig hilsen KDO. 1. deling Jul og nytår i et missions område er nu overstået. For de fleste var dette første gang de ikke var sammen med deres familier ved denne årstid. På trods af det, havde vi sammensat to gode aftener. Jul blev holdt i Novo Selo, hvor kompagniet sad samlet i containere, og indtog julemad fra Camp Olaf Rye. På samme måde holdt vi nytår, dog tog vi til COR for at spise. Den dag indeholdt dog lidt mere. Ingeniørerne skulle bortsprænge gammelt ammunition, som belejligt nok blev gjort nytårsaftensdag Så vi fik alle tre store nytårsknald! Trods helligdagene skal vi stadig opretholde beredskabet. Derfor blev der kørt patruljer både nytårsog juleaften. 12

13 Efter flytningen til Novo Selo, skal vi, sammen med franskmændene, deles om de forskellige beredskaber. Derfor vil vi i nogle uger køre patruljer hver dag, hvor i andre uger vil vi være på beredskab. Lige nu kører vi en masse lange patruljer i vores nye ansvarsområde. De sidste dage har vores deling overtaget observation og patruljerings opgaver fra vores franske søster kompagni, da de skulle anvendes til eskorte i forbindelse med et præsident besøg. Derfor stod den på overvågning i vores gamle ansvarsområde. Det var jo nærmest nostalgi, da opgaverne lignede de tidligere, vi løste da kompagniet var bosiddende i COR. De første fem måneder er gået, og de fleste hernede glæder sig efterhånden til at være hjemme i Danmark igen. Men vi er ikke helt i mål endnu. Vi har stadig en måned tilbage hernede, og tingene ændres hele tiden. Derfor skal vi være klar, inden hold 22 ankommer. Hernede er mange for alvor begyndt at tænke over deres fremtid efter KFOR. Mange har en drøm om at fortsætte i militæret, og prøve en udsendelse til Afghanistan. Desværre er det de færreste der har fået svar på om de kan få en kontrakt og hvor. Vi håber de sidste snart ved mere, så de kan forberede sig på, hvor de skal hen fra marts og frem. Vejret hernede er ret svingende, og man vågner nogle dage op til sol fra en skyfri himmel og andre dage til et 30 cm snedække. Der er to dage imellem billederne. Sneen kan få det indre barn frem ved de fleste, og der har da også været tid til både sneboldkampe, kælkning og bygning af snefigurer. 13

14 Det ustadige vejr gør til tider patruljer i de nye områder ret spændende, vi skal bl.a. ud og undersøge vejforholdene. Heldigvis er vores 4x4 biler godt rustet til terrænet Vi glæder os til at se jer alle igen. Hilsen Krogh, Wanding og MT - 1. Deling, MechinfCoy 2. deling De sidste 2 uger i Novo Selo er forløbet rigtigt godt i anden deling. Vi har haft travlt med mange nye og spændende opgaver, men der har heldigvis også været tid til et pusterum. Vi startede efterjuledagene med at tage hele delingen ud og spise på restaurant Kalaja, hvor vi fik store saftige bøffer til næsten ingen penge. Nytårsaftensdag gik med at vi tog til Kishnika for at se nogle store nytårsknald som ingeniørerne havde planlagt. De skulle bortsprænge en del gammel ammunition og vi var inviteret for at følge med. Om aftenen var hele kompagniet inde i Camp Olaf Rye (COR) for at spise stor lækker middag samlet med resten af den danske bataljon. Da middagen var slut, blev nogle inde i COR, mens andre tog til Novo Selo for at se fyrværkeri. Det var en del happy-shooting blandt de lokale, hvor de skyder op i luften for at fejre det nye år. Det var ikke helt ufarligt da projektilerne skulle ned igen, og nogle oplevede også at høre dem på tættere hold, men heldigvis kom ingen til skade. I det nye år fik vi besøg af de to komikere Torben Chris og Simon Talbot. De underholdte med stand-up inde i COR to aftener i streg. De fik stemningen helt i top hos soldaterne og deres jokes gik rent ind hos det overvejende mandlige publikum. 14

15 1. gruppes patrulje ude i bjergene en yderst kold og snefuld dag Vi har fået tildelt nyt ansvarsområde efter vores flytning til Novo Selo. Vores nye område indebærer Mitrovica, samt et flot bjergterræn i nord. Området i nord grænser op til Serbien, så vi har en del grænseposter der skal holdes øje med. Det der dog har taget mest tid er at lære Mitrovica at kende. Vi har skullet kortlægge alle de vigtige bygninger samt snakke med alle vigtige personer i byen. Det har resulteret i en del patruljer med tolk, hvor vi har holdt møder med mange af de lokale. Det har været yderst spændende og vi har fået indhentet nogle rigtig gode efterretninger. I terrænet i nord har vi også kørt en masse patruljer, mest bare for at lære stedet bedre at kende. Her har der i det sidste stykke tid ligget rigtigt meget sne, så det gælder for kørerne om at være ekstra opmærksomme når de kører. Vejene er glatte og der er langt ned, hvis man kører ud over skrænten. Der er ikke sket nogen alvorlige hændelser og det ser vi helst fortsætte, så vi alle kommer helskindet hjem. Det gode bjergterræn har da også resulteret i en enkelt kælketur sammen med de lokale. Vi arbejder allerede nu, hen mod at skulle overdrage til Hold 22, så det kan komme så godt i gang som muligt. Ellers er stemningen i top i 2. deling, og vi ser da alle frem til den dag i februar hvor vi sætter os op i flyveren og vender snuden hjem mod dejlige Danmark og vores fantastiske familier. Skrevet af: Mark Stefan Zytphen-Adeler og Thomas Peter Sørensen 2. deling 3. deling Så blev det tid til endnu et pårørendebrev, denne gang omhandlende nytårsaften og som man siger, så skal denne aften jo fejres med et ordentligt knald - og hvem har mere krudt end militæret? 15

16 Dette skulle jo selvfølgelig vises til konstablerne, da mange af dem mente, at meget krudt hører sig nytåret til. Så vi drog af sted til vores skydeterræn i Kisnica, hvor ingeniørerne havde stablet det helt store show på benene. Intet mindre end 1200 kg krudt kunne gøre det. Krudt, der i forvejen skulle bortsprænges, fordi det var blevet for gammelt. De 1200 kg blev fordelt ud på tre sprængninger, så efter en hel del ventetid, blev der råbt Her sprænges! og kort efter lød der et ordentligt brag efterfulgt af en kæmpe røgsky med lange haler. Sprængningen var så stor, så den kom til at sprænge ledningen over til de to andre sprængninger, hvilket forårsagede, at vi blev nød til at vente endnu længere på de to næste. Men efter en rum tid blev der endelig råbt Her sprænges! igen og det næste brag lød efterfulgt af det sidste og største brag. Vi var, af sikkerhedsmæssige årsager, så langt væk fra sprængningen, at vi ikke kunne blive ramt, hvis der skulle falde fragmenter ned. Faktisk så langt væk, så vi kunne se eksplosionen et par sekunder før, vi kunne høre braget. Dog måtte vi ikke være alt for langt væk, da vi skulle være klare til at slukke ild, hvis sprængningerne skulle antænde de omkringliggende træer. Efter dette overdådige festfyrværkeri gik turen til den gamle danske lejr, Camp Olaf Rye, hvor vi lige netop nåede at høre dronningens nytårstale. Herefter stod den på rigtig god mad i cafeteriaet med dertilhørende underholdning, hvoraf indslaget fra MECHINF var en telefonopringning til Forsvarsministeren, Søren Gade, som ønskede os et godt nytår. Dette var muligt at høre, da telefonen blev placeret over mikrofonen. Derudover bestod nogle af de andre indslag af komik og sang. De tre retter bestod af noget tunmousse og salat, flødekartofler og tournedos med dertilhørende grønt og til sidst noget bærmousse med vandbakkelse dyppet i chokolade. Efter maden måtte delingerne selv bestemme, om de ville blive i Camp Olaf Rye, eller om de ville tilbage til Novo Selo. 3. deling tog alle tilbage til Novo Selo, hvor vores briefinglokale var blevet lavet om til hyggestue med champagne (1 glas), kage, slik og et fjernsyn så vi kunne se 90 års fødselsdag og synge med på de efterfølgende sange. Det var lykkedes nogle fra lejren at skaffe et par raketter, så det kunne ikke være meget bedre. Den 1. januar var alt igen ved det gamle. Der var patruljer, der skulle køres fra tidlig morgen til sen eftermiddag, biler der skulle ordnes og udstyr der skulle vedligeholdes. Delingerne havde igen deres vante opgaver, som stadigvæk bestod i at patruljere områder og se, om der var noget der faldt ud for normalbilledet. Det eneste der så anderledes ud, var alle de patronhylstre der lå omkring i gaderne, da befolkningen er meget store tilhængere af happy shooting ved festlige lejligheder. De efterfølgende dage var kompagniet på højt beredskab, da den serbiske præsident ville aflægge en visit i et serbisk kloster i Kosovo midt i albansk område. Så vi skulle være klar til at rykke ud i PMV er, hvis der var nogle, der kunne finde på at skabe uroligheder omkring besøget, Heldigvis skete der ikke noget, og efter hans besøg vendte det hele igen tilbage til normalstadiet. I skrivende stund er der 35 dage til delingen samlet igen sætter fod på dansk jord. Dette glæder vi os alle meget til. 3. gruppe skal dog på deres sidste leaveperiode i næste uge. Så for dem er der endnu kortere tid igen. Det varer ikke længe, før vi skal i gang med at klargøre, til overdragelse, til hold 22. De går, om ganske få dage, i gang med deres afsluttende øvelse i Oksbøl, hvor de forhåbentlig bliver certificerede til udsendelse, så vi kan komme hjem. Skrevet af Dan og Lasse, 3. DEL (De to fra delingen, der savner deres mødre allermest) PS: Vi savner jer alle, og vi glæder os til at komme hjem igen. Maden i cafeteriet er udmærket, men den kan slet ikke måle sig med mors! 16

17 Manøvrestøttesektionen Hej! Først og fremmest vil vi fra sektionen gerne ønske alle derhjemme godt nytår! December måned har for os, som for de fleste andre i bataljonen, været præget af flytningen fra Camp Olaf Rye, COR, til Novo Selo, men der var også plads til en tur på skydebanen. Den 2. til d. 5. december var afsat til en skydeperiode hvor kompagniet bl.a. kunne vedligeholde evnerne inden for panserværn. De fra sektionen, som var på skydebanen i Kisnica med dysekanonen havde en god og lærerig dag, i modsætning til den metalplade der blev skudt efter, som var gennemhullet som en schweizerost efter de mange træf. Selve flytningen fik startskuddet d. 7. december og indebar at alt kompagniets materiel skulle flyttes fra COR til Novo Selo, der blev arbejdet med stor ildhu og hjælpsomhed på tværs af delingerne, dette medførte at kompagniet havde pakket dets materiel ned i en sådan fart at, man var foran tidsplanen og var i stand til at, sikre en stort set smertefri flytning. Flytningen indebar at al inventar fra sektionens FAB s (boligcontainerne) skulle flyttes til nogle magen til i Novo Selo. Samtidigt skulle alle de tunge våbensystemer optælles, pakkes ned og afleveres, dette skete i forbindelse med flytningen af våbenkammeret. Derudover var MSGRP ligeledes involveret i oprettelsen af fællesområder og des lige. Kompagniets biograf var et af de områder vi blev tildelt. Gruppen brugte derfor tiden på at trække kabler til projektor og surround-sound, samt indkøbe nye sofaer, der skulle erstatte de gamle som havde efterhånden havde udtjent deres værnepligt. Resultatet blev en rigtig flot minibiograf. Støttegruppen har siden sidst også været hjemme på leave helt klart højdepunktet siden sidst. Leaveperioden lå fra d. 28. december til d. 5. januar, og bød på gensyn med familie og venner. Det var en hårdt tiltrængt pause efter 3½ måneds stiv tjeneste, og også en mulighed for at fejre det nye år på behørig vis; noget alle fra gruppen var meget glade for, da de ikke var hjemme i julen. Imens støttegruppen var hjemme på leave, skulle mortérgruppen til at vænne sig til det nye område. Udover det, var der også lige et par grader koldere her end i Danmark endnu en ting at vænne sig til. Sneen fordrev dog næsten hurtigere end den kom, og siden da har vejret faktisk været temmelig omskiftelig. Én morgen kan man vågne, og der ligger 5-10cm sne udenfor. Hen af næste dag kommer der typisk lidt regn i stedet for, fordi temperaturen er steget, og bare to dage senere kan det være så varmt, at man kan gå i t-shirt og korte ærmer op for at træne uden at fryse vel at mærke. Imens støttegruppen var hjemme på leave, skulle mortérgruppen ud og have en masse terrænkendskab. Nok kommer hold 22 til at bo under lidt lavere standard end vi mener vi gjorde i COR, men deres nye ansvarsområde, kan man bestemt ikke klage over! Det er virkeligt et smukt landskab at køre rundt i. Dog skal der udvises lidt ekstra påpasselighed, når man færdes på de kanter. For det er tydeligvis ikke lige bjergvejene der har højeste prioritet, når det kommer til rydning af sne. Faktisk har vi været nødt til at sætte snekæder på flere gange. Simpelthen bare for at bilen kan stå fast. (Men til alle de nu bekymrede mødre derhjemme kan vi berolige jer med, at vi i sektionen har nogle meget erfarne og dygtige folk bag rettet!) Dog er det, på trods af gode køreegenskaber, sket et par gange for mortérgruppen, at bilerne har siddet så godt fast i mudder og sne, at det har været nødvendigt at have både skovle og slæbegjord frem for at få bilen fri. 17

18 Som noget nyt, har mortergruppen været ude på efterretningspatruljer i Mitrovica. Her snakkede vi både med lokale skoleinspektører, politifolk og imamer. Et rigtigt spændende afbræk, for en ellers efterhånden lidt rutinepræget hverdag. Da kompagniet nu skal kunne reagere som hurtigt handlende reaktionsstyrke i det nordlige område, var det nødvendigt at lære det nye område bedre at kende. Derfor har alle grupper i kompagniet haft deres lille område af Mitrovica, hvori de skulle sørge for at opdatere det kort vi kører efter, der er fra Så nu er der i hvert fald optimal mulighed for hold 22 for at kunne finde rundt. Der skulle jo også fejres nytårsaften. Den foregik meget stille og roligt i forhold til, hvordan manges aften havde gået for sig, hvis de var hjemme i Danmark. Dog skete der en ting, der nok/helt sikkert ikke var sket derhjemme ikke i den størrelsesorden i hvert fald. 18

19 Indimellem skal der ny ammunition til, og når det skal friskes, som man kalder det, skal alt det gamle bortsprænges. Derfor havde ingeniørtropperne arrangeret, at vi kunne komme ud og se, 4x400 kg ren sprængstof. Nok synes mange, at det krudt de køber til nytårsaften er noget heftigt noget. Men tænker man tilbage på det her næste gang man ser en stor raket sprænge, tror jeg man får meget svært ved at blive imponeret! Umiddelbart ser det måske ikke såååh vildt ud igen på billedet. Men det er taget 1075m væk fra eksplosionen. For at få et bedre indtryk af størrelsen, så se på det indrammede køretøj. Det står omkring 200m væk, og er omkring 3m højt. Jo! Det var et ganske stort brag..! Det var alt for denne gang. Slutteligt vil hele sektionen gerne ønske alle de derhjemme, et rigtigt godt nytår! Vi glæder os alle meget til at se jer, når vi kommer hjem d. 4. februar! Skrevet af Rasmus Hyllen og Jeppe Mose. Sektionens stærkeste og mindste konstabler MPDET Uge 53 og 1 på MP stationen i Novo Selo. Af: Kaptajn Morten Wainø Greva, CH/MPDET Så er vi kommet godt ind i Vi kørte alle sammen til den gamle lejr Camp Olaf Rye, så vi var der kl nytårsaften. Kantinen var dækket flot op, så hele bataljonen kunne være samlet til nytårsmiddagen. Det blev til en god middag bestående af tre retter og vin til maden. Under middagen blev der, efter aftale, ringet op til Forsvarsminister Søren Gade. Han ønskede os alle sammen et rigtig godt nytår, og han var, med sin vanlige uformelle attitude, et rigtig festligt indslag. Efter middagen gik vi over på Station 2, som vi havde ladet blive intakt til aftnen, for at se 90 års fødselsdag. For nogle af os var det rigtig mange år siden, vi havde set programmet, da udsendelsen jo ligger på et tidspunkt, hvor man normalt er ved at komme i rigtig godt humør på sådan en nytårsaften. Da vi alle havde sprunget ind i det nye år efter alle kunstens regler, gik vi ud for at se fyrværkeriet, som de lokale var godt i gang med at skyde af. Det var dog ikke det eneste de skød af, for rundt omkring i byen og ved siden af lejren blev der affyret rigtig mange skud fra pistoler og geværer. Det er jo deres måde at fejre en festlig begivenhed, men for os andre var det en smule surrealistisk med alle de skud og lysspor. Heldigvis var der ikke nogen danske soldater, der kom til skade, men der var en enkelt bil, der blev ramt af et projektil, som faldt ned fra himlen. Da vi kunne se, at de fleste danske soldater var begyndt at køre mod vores nye lejr Camp Novo Selo, måtte vi også hellere se at komme tilbage, da svage sjæle let bliver fristet nytårsaften, og reglen om, at man ikke må drikke sig fuld, skulle jo stadig opretholdes. Vi var netop ankommet til MP-stationen i Novo Selo, da en meget fuld fransk soldat kom slingrende. Vi kiggede vantro på hinanden, for selv en lørdag aften i Jomfru Ane Gade skulle man da lede længe for at finde en mere beruset person. Soldaten kunne næsten ikke gå, og da vi fik stoppet ham, var det meget svært at kommunikere med ham. Da vi overdrog ham til den franske ordensmagt, viste det sig hurtigt, at de har en noget mere afslappet holdning til det at kombinere alkohol med at være professionel soldat i et missionsområde. Den franske soldat blev eskorteret ned i sin FAB, hvor han kunne sove den ud, og så ville han måske få en reprimande næste morgen, når han vågnede. Havde det været en dansk soldat, havde han sikkert siddet på et fly hjem til Danmark inden for de næste par dage. 19

20 I dagene efter nytårsaften blev vores MP-station i Camp Olaf Rye (COR) nedbrudt, så den nu er næsten ukendelig og bestemt ikke funktionel som station længere. Daniel og Martin bor forsat i COR, og de kører hver morgen til Novo Selo, hvor de er frem til kl. 1800, hvorefter de returnerer til COR til kontortid i FAB en. Der bor nemlig stadig soldater i COR, og de skal også have mulighed for at træffe MP, såfremt det skulle være nødvendigt. I Novo Selo er vi ved at komme godt på plads. Det var lidt mere omfattende at flytte en MPstation, end vi indledningsvist regnede med. Der havde jo hobet sig skrammel op de sidste 10 år i den gamle station, og med Christian som ansvarlig for at smide ting ud, blev det jo ikke til meget. Christian har det, ligesom jeg selv, meget svært ved at smide ud for det kunne jo være, at eksempelvis den gamle 25 kilo tunge blyklump kunne bruges til et eller andet. Vi måtte derfor skaffe en container mere end beregnet, da vi kunne se, vi havde brug for mere plads end først antaget. Vi er nu blevet del af et beredskab, der skal kunne rykke ud, hvis der er tilskadekomne soldater i vores område. Beredskabet indeholder, ud over MP, også sanitet, læge, scenecommander og bjærgningskapacietet. En eller anden franskmand har besluttet, at beredskabet skal hedde FAST PELICAN, hvilket selvfølgelig har været genstand for megen morskab, da der jo absolut ikke er noget hurtigt eller smidigt over en pelikan. Ellers hygger vi os med de små udfordringer dagen bringer i en multinational lejr. Som nogle er jer sikkert har hørt, kommer Henry af med sine aggressioner gennem telefonavisen. Den franske logik er ikke helt på niveau med den danske, og sådan kunne jeg blive ved. Den anden dag mødte jeg en marokkansk MP er, som meget gerne ville fortælle mig noget. Jeg kan desværre ikke tale fransk, og han kunne ikke mere end et par gloser på engelsk. Det hele endte i gæt og grimasser, hvor vi måtte tegne i sneen for at nå frem til, at han ville melde et trafikuheld til mig. I denne uge var der fløjet underholdning ned til os i form af de to komikere Simon Talbot og Torben Chris. Det var et rigtig godt show, hvor der blev stillet spørgsmål til nogle af de rutiner og vaner, vi har i Forsvaret, og samtidig gjorde de grin med nogle soldater, der havde haft næsen lidt for langt fremme under besøget hernede. Alt sammen meget sjovt for os, der ikke blev gjort grin med.. I sidste uge sendte vi MA hjem til Danmark, fordi han skal starte på oversergentskole om et par uger. Han skulle have lidt tid til at restituere, inden han igen skal væk hjemmefra. Denne gang er det ikke så langt, så Jeannette ser ham da heldigvis i de forlængede weekender. Hav det godt MA, til vi ses i Malmø, og tak for denne gang! Da MA tog hjem, stod vi pludselig uden sektionsfører, hvilket betød, at der var oprykning til kommando. I lørdags havde jeg derfor den glæde at kunne udnævne Rasmus til oversergent. Ålen tog en ekstra tur hjem til Danmark i mandags, fordi han ville overraske Rikke, der tirsdag skulle til sin sidste eksamen i forbindelse med sin bachelor i journalistik. Han havde planlagt at komme hjem mandag og sove hos sin søster, så han kunne stå klar, når Rikke kom ud fra sin eksamen. Et STORT tillykke til dig Rikke! Mange hilsner på vegne af MPDET Morten Greva 20

21 LMT 4 Af Liaison Monitoring Team 4 Nytår i COR og flytning til NOVO SELO Efter en nytårsfest i de trygge og vante danske omgivelser i Camp Olaf Rye (COR), er Liaison Monitoring Team 4 (LMT4) flyttet til den franske lejr i NOVO SELO. IT problemer forhindrer os dog i at tilknytte billeder til denne artikel. Egentlig hedder den franske lejr Camp Maréchal de Lattre de Tassigny. Men da dette navn for det første er meget langt og samtidig ikke ligger lige på tungen for os danskere, bliver lejren til daglig blot kaldt NOVO SELO. Navnet er serbisk og betyder ny (lands)by og angiver lejrens placering der dog ligger i Kosovo albansk område. Lejren er ca. 3-4 gange så stor som COR og er naturligvis fransk domæne. Dette betyder også, at cafeteriet, og dermed maden, er fransk. Vi er således kommet ind i kulinarisk verden hvor frokost og aftensmad byder på et utal af valgmuligheder af små lækre tapas anretninger til forret, 3-4 forskellige hovedretter og desserter og oste i lange baner. Vi venter stadig på at Rune skal prøve morgenmaden. Naturligvis kan man i et fransk køkken også læske ganen med både Perrier og rødvin. Maden nyder vi i fylde drag, og bortset fra Kim er der vel ingen, der vil savne den indtørrede kylling og meat loaf (forloren hare) i COR. Hvilket måske er årsagen til at Kim, i ren affekt, tester franske egnsretter som vi andre holder os fra; såsom bl.a. halv-rå lever og nyre! På positivlisten er bestemt også vores nye kontorfaciliteter, hvor der nu er næsten er plads til os alle seks mennesker. Og så kan franskemændene oven i købet forsyne os med indtil flere internet adgange, hvilket vi (og forhåbentlig også familien) sætter pris på. Selve indretningen her i den nye lejr har vi ikke haft den store indflydelse på. Men vi er glade for at hæren tænker på vores velbefindende og personlige udvikling. Eksempelvis har man hjemme fra Danmark valgt, at halvere antallet af LMT ernes beboelsescontainere (kaldet FAB). Specielt Allan og Gert, samt Rune og Karsten (LMT5), er lykkelige for, at udsendelse i en mission også anvendes til styrkelse af personlige kompetencer indenfor ubådsindkvartering. Vi er selvsagt også stolte over, at have fået denne unikke mulighed for at udvikle os, samtidig med at vi kan være med til at spare miljøet for opvarmning af den overflod af FAB, vi havde i COR. Og vi håber naturligvis at denne lille besparelse af strøm her i Kosovo, kan bidrage til indkøb af en ny kontorstol til en sagsbehandler hjemme i Danmark. Nytår i COR var en anderledes oplevelse end normalt for de fleste af os. Ikke desto mindre var det en meget positiv og hyggelig oplevelse, på trods af afsavnet af familie og venner. En særdeles positiv og overraskende oplevelse var, at Forsvarsminister Søren Gade, gav os en direkte nytårshilsen over mobiltelefon (koblet til et lydanlæg). Og her blev også sendt en hilsen til Jer familiemedlemmer som jo specielt under højtiderne mærker afsavnet. Alt i alt går det godt, og der er nok at lave for tiden, så tiden går hurtigt. Vi begynder dog også at se frem til at vores afløsere kommer herned. 21