Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov

Transkript

1 Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov

2 I Dagplejen Favrskov har vi udarbejdet en Mad- og måltidspolitik, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens fem gode råd: 1. Måltidet har plads til leg og læring 2. Måltidet styrker selvhjulpenhed 3. Måltidet rummer forbilleder 4. Måltidet er fuld af smag 5. Måltidet involverer forældrene DET GIVER: 99 Engagerede madmodige børn, der trives og kan selv 99Måltidsfællesskaber, der udvikler sociale kompetencer 99 Et pædagogisk rum med plads til nysgerrighed og nærvær De fem gode råd understøttes af dagplejens værdigrundlag, som er Omsorg, Fællesskab og Bevægelse. Vi ved, at sunde vaner grundlægges tidligt i livet, og derfor er maden og måltidet en betydningsfuld del af livet og hverdagen - også i dagplejen. Mad- og måltidspolitikken er blevet til i et samarbejde mellem dagplejere, dagplejepædagoger og forældrebestyrelse.

3 Måltidet har plads til leg og læring og styrker selvhjulpenhed Børnene skal opleve en atomsfære omkring måltidet, hvor der er tryghed og ro, så de kan koncentrere sig om at spise, blive inspireret af hinanden, og tempoet skal være afstemt efter det enkelte barns udviklingstrin. Børn sanser og smager maden gennem fingre, læber og mund. Når vi understøtter barnets udvikling i forhold til at spise, så lader vi dem både spise med fingre og bestik. Børnene hjælper med at dække bord, og inddrages i forberedelserne -i det omfang det er muligt. Mennesket har en medfødt evne til at udvise skepsis overfor ukendt mad. Denne skepsis er minimal, jo yngre barnet er og størst fra 2-3 år og frem til 6 år. Den naturlige skepsis overfor ukendt mad forveksles ofte med kræsenhed. Det lille barn er sjældent kræsen. Det lille barn er (fra modermælken/erstatning) vant til den søde og fede smag, og derfor skal smagen af surt, bittert, salt mv. tillæres. Kræsenhed er, når barnet kun vil spise et smalt spektrum af fødevarer ofte med en bestemt tekstur. Det kræsne barn vil kræve langt flere gentagelser.

4 I dagplejen lægger vi vægt på: Variation inden for forskellige fødevarer fra dag til dag og fra måltid til måltid. Gode og sunde råvarer. Begrænsning af sukker, farve og tilsætningsstoffer. I dagplejen tilbyder vi: Morgenmad for børn, der møder inden klokken 7:45. Mellemmåltid. Frokost. Mellemmåltid.

5 Måltidet er fuld af smag De første leveår er vigtige for barnets madvaner. Barnet tilbydes derfor en bred vifte af smagsoplevelser. Børn i alderen 0-2 år spiser ikke tre hovedmåltider i løbet af dagen på samme måde som voksne. Foruden morgenmad og frokost har de brug for flere mellemmåltider, som skal indeholde frugt/grønt og groft brød. Se sundhedsstyrelsens pjece altomkost.dk/maaltidsmaerket/ Daginstitutioner/Materialer/ Maaltidsmaerket_daginstitutioner_Guide.pdf Er der ønske om særlige produkter og fabrikater, skal forældrene selv medbringe det. Måltidet rummer forbilleder De voksne er rollemodeller, og det stiller krav om, at: den voksne er nærværende, hvilket betyder, at dagplejeren er klar til måltidet, sidder ved bordet og ikke er i gang med andre gøremål. måltidet serveres ved bordet. der er ro omkring måltidet (ingen radio, tv, telefon m.v.). den voksne spiser sammen med børnene, hvis det er muligt evt. pædagogisk måltid. maden præsenteres indbydende og grønt i forskellige farver. Se mere på upload/altomkost.dk/maaltidsmaerket/ Daginstitutioner/Materialer/Guide_Rammer_ om_det_gode_maaltid.pdf Måltidet involverer forældrene Forældre og dagplejer skal være i dialog om, hvad barnet spiser og hvor meget. Det kan være en ide, at dagplejer tager billeder af maden og fortæller, hvordan måltidet foregår og fortæller, hvilken læring dagplejeren har fokus på i forhold til det enkelte barn under måltidet. Når det nærmer sig, at barnet skal i børnehaven, så anbefaler vi, at forældrene giver barnet madpakke med, så barnet kan øve sig i at håndtere det inden børnehavestart. Dagplejer og forældre kan sammen finde ud af, hvad der passer til barnet. Specialkost, allergi, vegetar: Forældres ønske om specialkost eller særlige hensyn skal respekteres. Hvis der er ønske om specielle produkter, skal forældrene selv medbringe disse. Udelukkelse af hele fødevaregrupper skal være lægeligt dokumenteret. Særlige ønsker, der er kulturelt eller religiøst betinget, skal respekteres. Vi anbefaler, at sundhedsplejen er inddraget, når forældrene ønsker veganer eller vegetarkost til barnet i dagplejen.

6 Fødselsdage og traditioner: I Dagplejen Favrskov skal børn opleve, at særlige lejligheder som egen fødselsdag og højtider, giver anledning til at markere dagen på festlig vis. Vi lægger vægt på at gøre dagen festlig, eksempelvis med borddækningspynt, flag og ritualer, som understøtter samvær frem for måltidet. Det kan være lege, sange m.v. Vi serverer gerne mad, som følger traditionerne og graduerer mængden i forhold til barnets alder. Det kan eksempelvis være pebernødder til jul, boller med glasur til fødselsdag, minipåskeæg m.m.

7 Sikkerhed i forhold til måltidet Dagplejen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til, hvad børn i 0-2 års alderen må og kan spise. Børn under tre år må ikke få hele nødder, mandler, popcorn, kerner. Honning: Må først gives til børn over 1 år. Rosiner: Børn under tre år må ikke spise mere end 50 g om ugen Kanel: Kun i begrænset mængde. Friske krydderurter skal varmes med maden. Frosne bær bør koges et minut før anvendelse. Rå gulerødder, æbler, pære eller lign. hård frugt og grønt skal koges, rives eller hakkes fint inden servering. Fisk: Børn under tre år bør ikke spise de store rovfisk som tun, gedde, helleflynder pga. indholdet af kviksølv (gælder også tun på dåse). For meget kviksølv er ikke godt for hjernens udvikling. Frugt og Grøntsager: Til børn under et år begrænses nitratholdige grøntsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri. På sundhedsstyrelsens side ALT OM KOST er der et afsnit henvendt til dagplejere om mad og måltider: kommuner-skoler-og-institutioner/dagplejere/

8 Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup