Skrivelse om ledighed og dagpengeret, herunder ret til dagpenge under ferielukninger og hjemsendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrivelse om ledighed og dagpengeret, herunder ret til dagpenge under ferielukninger og hjemsendelse"

Transkript

1 CIS nr 9569 af 22/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsens, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Skrivelse om ledighed og dagpengeret, herunder ret til dagpenge under ferielukninger og hjemsendelse Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 A. Fuldt beskæftigede Side 2 B. Ledige medlemmer Side 2 B1. Medlemmer som ikke er i et ansættelsesforhold Side 2 B2. Medlemmer som er ansatte til variabel Side 2 beskæftigelse, herunder ansatte fra dag til dag B3. Medlemmer som arbejder på fast nedsat tid Side 2 C. Ikke ledige medlemmer Side 3 C1. Feriedagpenge Side 4 C2. Arbejdsfordeling Side 4 C3. Hjemsendelse Side 4 C4. Ferielukning Side 4 C5. Særligt om medlemmer, der er 1/12-lønnede Side 4 D. Belægning af dagpengekort Side 5 E. Ophævelse af cirkulæreskrivelser Side 6 Bilag 1 Dagpenge under hjemsendelse Side 7 Bilag 2 Dagpenge i perioder, hvor arbejdspladsen holder ferielukket Side 8 Det følger af 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som er ledigt. Loven bygger også på, at arbejdsløshedsforsikringen kun skal dække økonomiske tab, der er en følge af ledighed, jf. 30 i loven og reglerne om beregning af dagpengesats og rådighed. A. Fuldt beskæftigede medlemmer Medlemmer, der som fuldtidsforsikrede har fuld overenskomstmæssig arbejdstid, kan ikke anses for ledige, og kan derfor ikke få dagpenge. Det gælder uanset, hvordan arbejdstiden er placeret og lønudbetalingen tilrettelagt. Det samme gælder for deltidsforsikrede, der beregnet i gennemsnit for 4 uger/1 måned - har 30 timers arbejde pr. uge, jf. 67 i loven. Som fuldt eller delvist ledige medlemmer anses: B. Ledige medlemmer 1

2 B. 1. Medlemmer som ikke er i et ansættelsesforhold Disse medlemmer får dagpenge efter de almindelige regler om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode, tilmelding til jobcenteret, rådighed osv. Ved arbejdsophør gælder også reglerne om g-dage, overskydende timer og selvforskyldt ledighed. I uger med påbegyndelse af eller ophør i en ansættelse gælder også reglerne om supplerende dagpenge og fradrag. B2. Medlemmer som er ansatte til variabel beskæftigelse, herunder ansatte fra dag til dag Et medlem, som ifølge aftale er ansat til variabel beskæftigelse, herunder ansat fra dag til dag således, at hverken omfanget af arbejdsforpligtelsen eller arbejdstidens placering er fastlagt på forhånd, anses ikke for at arbejde på fast nedsat tid, jf. pkt. B3. Det indebærer, at medlemmet anses for ledigt ind imellem arbejdsdagene, og medlemmet vil kunne få dagpenge efter pkt. B1. B. 3. Medlemmer som arbejder på fast nedsat tid Som medlemmer, der arbejder på fast nedsat tid, anses medlemmer, der har indgået en ansættelsesaftale, hvori der er aftalt en fast ugentlig arbejdstid, der er mindre end fuld tid. Dog anses medlemmer, som arbejder mindre end fuld tid i fast turnus eller efter vagtplan, også for at arbejder på fast nedsat tid. For medlemmer, der arbejder på fast nedsat tid, herunder på fast nedsat tid i turnus eller efter en vagtplan, gælder samme regler for ret til dagpenge, som for medlemmer, der ikke er i et ansættelsesforhold, jf. pkt. B. 1. Reglerne om supplerende dagpenge og fradrag, herunder mindsteudbetaling, forbrug og tidsbegrænsningen, samt reglerne om frigørelsesattest gælder også for disse medlemmer. Begreberne turnus og vagtplan er ikke nærmere defineret i arbejdsløshedsforsikringsloven eller i de til loven knyttede administrative forskrifter. Det beror således på en fortolkning, hvorvidt et arbejdsmønster eller en tilrettelæggelse af arbejdstiden kan karakteriseres som fast turnus eller vagtplan eller ikke falder ind under disse begreber. Turnus og vagtplaner er først og fremmest karakteriseret ved, at de ansatte skiftes til at udføre arbejde efter et gentaget mønster eller efter en fastlagt plan, der med intervaller af kortere varighed vender tilbage til udgangspunktet eller bliver ændret. Når den ansatte ikke arbejder, skyldes det således ikke, at virksomheden er lukket. Eksempel 1: Et medlem havde ifølge ansættelsesbeviset en ugentlig arbejdstid på 3,5 timer. Arbejdstiden var tilrettelagt således, at timerne blev udført hver 3. weekend, hvor medlemmet arbejdede fast 5,25 timer om lørdagen og om søndagen, i alt 10,5 timer hver 3. weekend. Medlemmet var således ansat på fast nedsat tid efter en vagtplan. Alle uger skulle derfor betragtes som uger med udbetaling af supplerende dagpenge. Medlemmet havde i den konkrete sag ikke ret til supplerende dagpenge, da retten til supplerende dagpenge var opbrugt. Eksempel 2: Et medlem havde ifølge ansættelsesbeviset en ugentlig arbejdstid på 20,5 timer. Arbejdstiden var tilrettelagt således, at medlemmet arbejdede fast 41 timer hver anden uge. Medlemmet var således ansat på fast nedsat tid efter en turnus-/vagtplan. Alle uger skulle derfor betragtes som uger med udbetaling af supplerende dagpenge. Medlemmet havde i den konkrete sag ikke ret til supplerende dagpenge i de uger, hvor hun ikke arbejdede, da retten til supplerende dagpenge var opbrugt. 2

3 Som eksempler på arbejdsmønstre, der ikke kan karakteriseres som fast turnus eller vagtplan henvises til eksemplerne under pkt. C. C. Ikke ledige medlemmer Et medlem anses ikke for ledig i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, hvis medlemmet er i et ansættelsesforhold med en arbejdsforpligtelse, og medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid, jf. pkt. B. 3. ovenfor. Et medlem, der ikke anses for ledig i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, kan som hovedregel ikke få dagpenge, selv om der i medlemmets ansættelsesforhold er perioder, hvor medlemmet ikke arbejder, og som medlemmet ikke får løn for. Det følger af lovens 57, stk. 1, 1. pkt. Som eksempler fra praksis på, at et medlem ikke blev anset for ledig i en periode uden arbejde i et ansættelsesforhold, kan nævnes: Eksempel 1: Et medlem blev ansat i et busselskab. Her var arbejdet tilrettelagt således, at der var ansat 10 chauffører (inkl. medlemmet) til at varetage 9 vagter. Der var således hele tiden en chauffør i overskud. I den periode, hvor en chauffør var i overskud, blev pågældende pålagt at holde sin ferie. Da det blev medlemmets tur til at være i overskud, søgte han om dagpenge, da han ikke have optjent ferie nok til hele perioden. Medlemmets anmodning om dagpenge blev afslået, fordi han ikke kunne anses for ledig, og fordi der ikke var tale om kollektiv ferielukning (jf. nedenfor). Eksempel 2: Et medlem var ansat som kantineleder på en skole. Arbejdet var tilrettelagt på grundlag af skoleåret, således at medlemmet skulle arbejde 7,4 timer dagligt i 203 dage om året. Der var således ikke tale om fast nedsat tid, jf. pkt. B3, da der ikke var aftalt en ugentlig arbejdstid, der var mindre end fuld tid. Medlemmet holdt sin optjente ferie og anmodede om dagpenge for resten af den periode, hvor skolen holdt ferielukket. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at medlemmet var i et fast ansættelsesforhold, uanset at medlemmet i perioder var omfattet af ferielukninger i skoleåret. Medlemmet kunne på denne baggrund ikke anses for at være ledig i lovens forstand. Eksempel 3: Et medlem blev ifølge en ansættelsesaftale ansat som chauffør på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i en varig stilling. Af ansættelsesaftalen og et tilhørende tillæg fremgik imidlertid også, at medlemmet ikke var garanteret arbejde og løn i skolernes ferie, men at arbejdsgiver dog forbeholdt sig ret til, at medlemmet skulle indgå i andre vagter. Medlemmet søgte om dagpenge for en periode, hvor arbejdsgiveren ikke kunne tilbyde arbejde. Medlemmets anmodning om dagpenge blev afslået, fordi han ikke kunne anses for ledig, og fordi der ikke var tale om kollektiv ferielukning (jf. nedenfor). Der er dog gennem regler og fast praksis i nogle særlige tilfælde åbnet adgang til at fravige den almindelige regel om, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, der er ledig i arbejdsløshedsforsikringslo 3

4 vens forstand, således at et medlem i disse særlige tilfælde kan få dagpenge, hvis der i ansættelsesforholdet er perioder, hvor medlemmet ikke arbejder, og som medlemmet ikke får løn for. Sådan særlig adgang er givet i følgende tilfælde (under forudsætning af, at de øvrige betingelser for ret til dagpenge er opfyldt, såsom beskæftigelseskrav, rådighed osv.): C. 1. Feriedagpenge Betingelserne fremgår af lovens kapitel 11 b og bekendtgørelse nr af 21. december 2010 med senere ændringer om feriedagpenge. C. 2. Arbejdsfordeling Betingelser mm. fremgår af 11 i bekendtgørelse nr af 21. november 2011 om supplerende dagpenge. Der kræves bl.a. tilmelding til jobcenteret. Der skal betales g-dage i forbindelse med etableringen af en arbejdsfordeling. C. 3. Hjemsendelse Betingelserne er fastsat i praksis og er beskrevet i bilag 1 til denne skrivelse. C. 4. Ferielukning Betingelserne er fastsat i praksis og er beskrevet i bilag 2 til denne skrivelse. C. 5. Særligt om medlemmer, der er 1/12-lønnede En arbejdstager er 1/12-lønnet, hvis pågældende modtager samme løn hver måned, uanset hvordan arbejdstiden er tilrettelagt. Et 1/12-lønnet medlem, som ikke arbejder på fast nedsat tid, jf. pkt. B3, og i hvis ansættelsesforhold indgår arbejdsfri timer, dage eller perioder, som medlemmet ikke får løn for, anses ikke for ledig og kan derfor ikke få dagpenge. Hvis virksomheden holder ferielukket, og betingelserne for at få dagpenge under arbejdsstedets ferielukning, jf. pkt. C4/Bilag 2, er opfyldt, kan medlemmet have ret til dagpenge, medmindre reglerne i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge i øvrigt hindrer dette, jf. pkt. D. D. Belægning af dagpengekort Reglerne om belægning af dagpengekort fremgår af bekendtgørelse nr af 21. november 2011 om supplerende dagpenge. Et fuldtidsforsikret medlem, som er ansat til variabel beskæftigelse, herunder ansat fra dag til dag, eller som arbejder på fast nedsat tid, skal i de perioder, hvor pågældende arbejder, have evt. supplerende dagpenge udbetalt i forholdet mellem antallet af faktiske arbejdstimer i ugen og 37 timer. Dette gælder også 1/12 lønnede. Et fuldtidsforsikret medlem, der for en uge får løn for flere timer, end medlemmet faktisk har arbejdet, skal have evt. supplerende dagpenge udbetalt i forholdet mellem antallet af løntimer i ugen og 37 timer. Det gælder også et 1/12-lønnet fuldtidsforsikret medlem, der har arbejdsfri perioder, hvor medlemmet ikke holder ferie. Der henvises til 2, stk. 1, og 6, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen. 4

5 Eksempel 1: Et 1/12-lønnet medlem arbejdede 37 timer pr. uge i 40,3 uger om året i et ansættelsesforhold, hvori indgik arbejdsfri perioder. Medlemmet blev aflønnet med 32,359/37. Medlemmet kunne ikke anses for ledig (jf. pkt. C), og udbetaling af dagpenge under ferielukningen blev forhindret af, at medlemmets dagpengekort skulle belægges med 32,359 løntimer, som hun modtog løn for uden at arbejde. Eksempel 2: Et 1/12-lønnet medlem arbejdede i 29,5 timer pr. uge i et ansættelsesforhold, hvori indgik arbejdsfri perioder. Medlemmet blev aflønnet med 27,14 timer om ugen. Medlemmet arbejdede således på fast nedsat tid (jf. pkt. B3) og skulle når hun arbejdede have dagpengekortet belagt med 29,5 faktiske timer. I arbejdsfri perioder skulle dagpengekortet belægges med 27,14 løntimer. En a-kasse kan dog på nærmere fastsatte betingelser vælge at løntimebelægge, jf. 6, stk. 4, i bekendtgørelsen. Ifølge 6, stk. 3, i bekendtgørelsen belægges dagpengekortet ikke med løntimer, hvis der udbetales løn (løntimer), som kan henføres til andre perioder med arbejde. Muligheden for at henføre timer til andre perioder med arbejde relaterer sig til de situationer, hvor der tidligere er udført arbejde udover den almindeligt fastsatte arbejdstid, som kommer til udbetaling på et tidspunkt, hvor medlemmet har ret til (supplerende) dagpenge. Eksempel 1: Et medlem får i forbindelse med et arbejdsophør udbetalt løn for tidligere udført overarbejde. Udbetalingen sker på et tidspunkt, hvor medlemmet er helt ledigt. Udbetalingen medfører ikke, at der skal ske en belægning af dagpengekortet. Eksempel 2: Et 1/12-lønnet medlem er ansat på fast nedsat tid (jf. B. 3) og arbejder 30 timer pr. uge i et ansættelsesforhold, hvori indgår arbejdsfri perioder. Medlemmet aflønnes med 27, 69 timer pr. uge. Medlemmet har i en uge forud for en arbejdsfri uge haft yderligere 6 timers arbejde, der kommer til udbetaling i den arbejdsfri periode. Medlemmet har på grund af mindsteudbetalingsreglen ikke ret til dagpenge i de uger, hvor hun arbejder. I den arbejdsfri periode skal dagpengekortet belægges med løntimer (27, 69 timer pr. uge). Udbetalingen af løn for de 6 timer medfører ikke en (yderligere) belægning af dagpengekortet, og der vil således kunne udbetales (supplerende) dagpenge for 9,31 timer, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Der gælder særlige regler for deltidsforsikrede i forhold til det antal timer, der kan kompenseres for. ***** I forbindelse med udbetaling af supplerende dagpenge skal a-kassen være opmærksom på, om retten til supplerende dagpenge er opbrugt efter 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge. A-kassen skal endvidere være opmærksom på, om medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for arbejdsgiveren, jf. 17, 18 og 30, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 61 af 25. januar 2012 om rådighed. 5

6 Følgende cirkulæreskrivelser ophæves: E. Ophævelse af cirkulæreskrivelse Cirkulæreskrivelse nr af 21. april 2005 om meddelelse om ret til dagpenge under hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel (Arbejdsdirektoratets meddelelse nr. 1/2005), og cirkulæreskrivelse nr af 5. marts 1996 om meddelelse om dagpenge under en kollektiv ferielukning til medlemmer, der hverken har ret til ferie med feriegodtgørelse/løn eller dage med feriedagpenge (Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens meddelelse nr. 19/96 af 5. marts 1996). Arbejdsskadestyrelsen, den 22. november 2012 Alhed Warberg 6

7 Dagpenge under hjemsendelse Bilag 1 Det fremgår af 57, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, at der kun må udbetales dagpenge til et medlem, der er ledigt. Det fremgår endvidere af 62, stk. 1, i loven, at der kun må udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at pågældende kan og vil overtage arbejde med dags varsel. Adgangen til at hjemsende de ansatte på grund af vejrlig eller materialemangel er reguleret i de faglige overenskomster. I forbindelse med hjemsendelser sondres der mellem hjemsendelser, hvor den ansatte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når arbejdet genoptages, og hjemsendelser, hvor den ansatte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når arbejdet genoptages. Pligten til at vende tilbage til arbejdsgiveren skal udtrykkeligt fremgå af overenskomsten på området eller aftaler i forlængelse af overenskomsten for at være retligt forpligtende over for den hjemsendte og dermed en hindring for, at pågældende kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet uden en frigørelsesattest. Det forhold, at en overenskomst ikke udtrykkeligt fastslår, at den hjemsendte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, kan således ikke tages som udtryk for, at pågældende er forpligtet til at vende tilbage til arbejdsgiveren. 1) Den ansatte har ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren efter hjemsendelsens ophør I nogle overenskomster er det fastsat, at arbejdsgiveren uden overholdelse af det normale opsigelsesvarsel og med lønfrigørende virkning kan hjemsende en ansat, og at den hjemsendte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når begrundelsen for hjemsendelsen er væk. I disse tilfælde anses den hjemsendte som frigjort fra ansættelsesforholdet og vil derfor være berettiget til dagpenge efter de almindelige regler. Udbetaling af dagpenge forudsætter dog, at den hjemsendte står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at pågældende ikke har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads. Der henvises til 17, 18 og 30, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 61 af 25. januar 2012 om rådighed med senere ændringer. Der skal betales G-dage efter reglerne herom, jf. bekendtgørelse nr. 674 af 30. juni 2009 om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage). 2) Den ansatte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren efter hjemsendelsens ophør I nogle overenskomster er det fastsat, at arbejdsgiveren uden overholdelse af det normale opsigelsesvarsel og med lønfrigørende virkning kan hjemsende en ansat, men den hjemsendte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når begrundelsen for hjemsendelsen er væk. Den hjemsendte anses ikke for at være frigjort fra ansættelsesforholdet i disse tilfælde. Det vil derfor kræve en opsigelse fra den ansattes side, hvis pågældende ikke ønsker at vende tilbage til arbejdsgiveren. Den hjemsendte vil derfor kun være berettiget til dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at den hjemsendte opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest eller fremgå af ansættelseskontrakten, jf. 16, stk. 7

8 2, i bekendtgørelse nr. 61 af 25. januar 2012 om rådighed med senere ændringer. Frigørelsesattesten skal være a-kassen i hænde senest 5 uger efter hjemsendelsens første dag. Udbetaling af dagpenge forudsætter også, at den hjemsendte i øvrigt står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at den pågældende ikke har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads. Der henvises til 17, 18 og 30, stk. 1, i bekendtgørelsen om rådighed. Der skal betales G-dage efter reglerne herom. 8

9 Dagpenge i perioder, hvor arbejdspladsen holder lukket Bilag 2 Et medlem, som er omfattet af en ferielukning på sin arbejdsplads, kan under nærmere fastsatte betingelser opnå ret til dagpenge under ferielukningen. Ved udbetaling af dagpenge under ferielukning fraviges de almindelige regler, hvorefter der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, der er ledigt. Der henvises til pkt. C. I det følgende gennemgås betingelserne for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under ferielukning. Der skelnes mellem kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand og ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning. A. Kollektiv ferielukning Ved kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand forstås, at en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed (fx en afdeling på et hospital eller en bestemt produktionsenhed) holdes helt lukket i en periode, hvor de ansatte er pålagt at holde ferie i overensstemmelse med ferielovens regler. Det er en betingelse for at kunne anvende reglerne om kollektiv ferielukning, at ferien er varslet i overensstemmelse med ferielovens regler. Det vil sige med 3 måneders varsel for hovedferie og 1 måneds varsel for restferie, medmindre der udtrykkeligt er aftalt andet ved en individuel aftale, en virksomhedsoverenskomst eller en kollektiv overenskomst. Der henvises til 15, stk. 2, 17 og 21, stk. 2, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelsen nr. 762 af 27. juni 2011 om ferie. Der kan højst være tale om kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår. Hvis en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed holdes helt lukket mere end 5 uger pr. ferieår, vil et medlem kunne anses for at være omfattet af kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår, hvis arbejdsgiveren udtrykkeligt har dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie. Hvis en arbejdsgiver fx i en skriftlig meddelelse til de ansatte, i et brev til eller en samtale med a-kassen eller på anden udtrykkelig måde oplyser, at der i en periode er kollektiv ferielukning på arbejdspladsen, kan a-kassen som udgangspunkt lægge dette til grund. A-kassen skal dog undersøge forholdet nærmere, hvis * en arbejdsgiver uanset at der højst kan være tale om kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår angiver, at der er kollektiv ferielukning i over 5 uger pr. år * a-kassen har tidligere erfaringer med, at arbejdsgiveren holder ferielukket uden at der er tale om en kollektiv ferielukning efter arbejdsløshedsforsikringsloven, eller * der af andre årsager er grund til at tro, at arbejdsgiveren ikke holder kollektiv ferielukning efter arbejdsløshedsforsikringsloven. Hvis en arbejdsgiver har givet meddelelse om 5 ugers kollektiv ferielukning i et ferieår, og a-kassen har udbetalt dagpenge under ferielukningen på dette grundlag, vil disse dagpenge ikke være udbetalt med urette, selv om arbejdsgiveren senere giver meddelelse om yderligere kollektiv ferielukning i samme ferieår, medmindre a-kassen havde grund til at betvivle rigtigheden af den første meddelelse. I det følgende beskrives de betingelser, der skal være opfyldt for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under kollektiv ferielukning. 9

10 A1. Betingelser, der skal være opfyldt for at få dagpenge under kollektiv ferielukning For at få dagpenge under en kollektiv ferielukning, skal medlemmet være omfattet af en ferielukning, der opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning, jf. ovenfor. Medlemmet skal være ansat på den virksomhed eller del af virksomheden, der holder ferielukket. Hvis et medlem kan anses for at være omfattet af en kollektiv ferielukning, kan medlemmet få dagpenge under ferielukningen, hvis følgende betingelser er opfyldt: * Medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af virksomhedens ferielukning * Medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge * Medlemmet ønsker ikke at holde ferie for egen regning * Medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret * Medlemmet opfylder i øvrigt betingelserne for at få dagpenge Ad betingelsen om, at medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af den kollektive ferielukning Der kan kun udbetales dagpenge for dage, hvor medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af ferielukningen. Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge for søgnehelligdage (f.eks. 1. og 2. juledag), som indgår i en kollektiv ferielukning, hvis medlemmet ifølge lovgivning, kollektiv overenskomst eller individuel aftale ikke skulle have arbejdet disse dage, selv om virksomheden ikke havde holdt ferielukket. Dette gælder også for søgnehelligdage i tilfælde, hvor der holdes kollektivt ferielukket på en eller flere hverdage forud for søgnehelligdag(e). Der vil derfor ved kollektiv ferielukning skulle ske belægning af dagpengekortet for søgnehelligdage. Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med 7,4 timer pr. søgnehelligdag (teknisk belægning), mens et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før "ledigheden" (teknisk belægning). Der henvises til 8, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr af 21. november 2011 om supplerende dagpenge. Medlemmer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12 i lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012 om en aktiv beskæftigelsesindsats, anses for at være ledige, og de vil under en kollektiv ferielukning kunne få udbetalt dagpenge efter de almindelige regler for både hverdage og søgnehelligdage. Hvis medlemmet i henhold til sin ansættelsesaftale kun skal arbejde på visse fastlagte tidspunkter, og virksomheden holder kollektiv ferielukning på andre tidspunkter, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge under den kollektive ferielukning efter de særlige regler om dagpenge under kollektiv ferielukning, da medlemmet ikke er forhindret i at arbejde som følge af ferielukningen. Eksempel: Et medlem var tidsbegrænset ansat på fast nedsat tid i perioden fra sidst i november 2010 til midt i april måned Det var i ansættelsesaftalen fastlagt, hvornår arbejdet skulle udføres. Der var ikke fastlagt arbejde i perioden fra den 20. december 2010 til den 6. januar 2011, hvor virksomheden havde kollektiv ferielukket. Medlemmet kunne ikke få dagpenge efter de særlige regler om dagpenge under kollektiv ferielukning, da hun på grund at vilkårene i ansættelseskontrakten ikke havde pligt til at arbejde eller ret til aflønning i perioden med kollektiv ferielukning. Medlemmet kunne heller ikke få dagpenge efter de almindelige regler, da hun havde opbrugt perioden med ret til supplerende dagpenge. Ad betingelsen om, at medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge Al ferie med økonomisk dækning skal være opbrugt. 10

11 Det betyder for det første, at al optjent betalt ferie, jf. lovbekendtgørelsen nr. 762 af 27. juni 2011 om ferie, skal være afholdt. Det gælder også ferie til elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, jf. 9 i ferieloven, og overført ferie, jf. 19 i ferieloven. Dernæst skal alle dage med ret til feriedagpenge, jf. 9 og 11 i bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om feriedagpenge, være afholdt. Et medlem, der har ret til optjent betalt ferie og til dage med ret til feriedagpenge i sammenlagt mindst 25 dage, vil derfor tidligst kunne få udbetalt dagpenge under en kollektiv ferielukning, når medlemmet har afholdt 25 feriedage. Et medlem, som er omfattet af 11, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om feriedagpenge, anses altid for at have optjent økonomisk dækning til 25 feriedage. I tilfælde, hvor et medlem har optjent økonomisk dækning til mindre end 25 dage, skal alle dage med ret til optjent betalt ferie og med ret til feriedagpenge være afholdt, før der kan udbetale dagpenge under en kollektiv ferielukning. Eksempel: Et medlem har optjent 5 dages ferie med feriegodtgørelse på baggrund af beskæftigelsesperioder i optjeningsåret og har herudover optjent ret til 10 dage med feriedagpenge på baggrund af udbetalte ydelser i optjeningsåret. Medlemmet er ansat på en virksomhed, der har kollektiv ferielukket i 4 uger i sommerperioden. Medlemmet vil i den 1. uge af ferielukningen kunne afholde ferie med feriegodtgørelse i 5 dage og vil derefter i den 2. og 3. uge kunne få udbetalt feriedagpenge for 10 dage. Medlemmet vil herefter kunne få udbetalt dagpenge i den 4. og sidste uge af den kollektive ferielukning. I forudsætningen om, at al ferie med økonomisk dækning skal være afholdt, inden der kan udbetales dagpenge under kollektiv ferielukning, ligger i øvrigt, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som f.eks. har planlagt ferie i efteråret og eventuelt har fået ferien registreret hos jobcenteret, og som herefter bliver ansat på en virksomhed, der holder kollektiv ferielukning i sommerperioden. Dette medlem vil muligvis kunne afholde den planlagte ferie i efteråret, men vil ikke kunne få udbetalt dagpenge under den kollektive ferielukning i sommerperioden, da medlemmet på dette tidspunkt endnu ikke fuldt ud har udnyttet sine muligheder for at afholde ferie med økonomisk dækning. Kravet om, at al ferie med økonomisk dækning skal være opbrugt, inden der kan udbetales dagpenge under kollektiv ferielukning, gælder også for medlemmer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud. Ad betingelsen om, at medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret Medlemmet skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret og derved midlertidigt stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger også, at medlemmet mindst hver 7. dag skal bekræfte sin aktive jobsøgning ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet, jf. 3 i bekendtgørelse nr. 835 af 10. august 2012 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Et medlem, der er omfattet af en kollektiv ferielukning mellem jul og nytår, er dog fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret, jf. 8, nr. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis arbejdspladsen har kollektiv ferielukning i en periode, der er længere end den periode, hvor medlemmet er fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret mellem jul og nytår, skal medlemmet være tilmeldt i hele den periode, hvor der er kollektiv ferielukning, for at få dagpenge. 11

12 Eksempel: Arbejdspladsen havde julelukket fra og med torsdag den 23. december 2008 til og med torsdag den 1. januar Ledige var i 2008 alene fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret i perioden fra og med den 24. december 2008 til og med den 2. januar Medlemmet var ikke tilmeldt hos jobcenteret den 23. december 2008 og havde derfor ikke ret til dagpenge under arbejdspladsens kollektive ferielukning i perioden 23. december 2008 til og med den 1. januar Ad betingelsen om, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få dagpenge Dette indebærer bl.a., at medlemmet skal have ret til dagpenge efter i loven, at medlemmet senest tre uger efter tilmeldingen hos jobcenteret har et godkendt CV, og at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der kræves dog ikke en frigørelsesattest for at medlemmet kan få dagpenge under en kollektiv ferielukning. B. Ferielukning, der ikke er kollektiv ferielukning Ved en ferielukning forstås, at en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed (fx en afdeling på et hospital eller en bestemt produktionsenhed) holdes helt lukket i en periode. For at få dagpenge under ferielukningen, skal medlemmet være ansat på den virksomhed eller del af virksomheden, der holder ferielukket. Som eksempler på ferielukninger, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning, kan nævnes: * Ferielukningen er ikke varslet i overensstemmelse med reglerne i ferieloven. * Ferielukningen er på over 5 uger pr. ferieår, og arbejdsgiveren har ikke dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie. * Den del af ferielukningen, der ligger udenfor den periode, som arbejdsgiveren har dikteret, at de ansatte skal afholde deres ferie i, i tilfælde, hvor ferielukningen er på over 5 uger pr. ferieår, og arbejdsgiveren udtrykkeligt har dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie. Eksempel: Arbejdsgiveren havde fastsat, at de ansatte skulle holde ferie i 3 uger inden for de 7 uger, hvor skolerne havde ferielukket, men arbejdsgiveren havde ikke præciseret i hvilke uger. Derimod kunne de ansatte - efter nærmere aftale med arbejdsgiveren - selv bestemme, hvornår de ville holde ferie. Ferielukningen var ikke en "kollektiv ferielukning". I det følgende beskrives de betingelser, der skal være opfyldt for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning. B1. Betingelser, der skal være opfyldt for at få dagpenge under en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning Følgende betingelser skal være opfyldt: * Medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af virksomhedens ferielukning * Medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge * Medlemmet ønsker ikke at holde ferie for egen regning * Medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret * Medlemmet opfylder i øvrigt betingelserne for at få dagpenge For uddybning af betingelserne henvises til pkt. A1. ovenfor, der også gælder for ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning. 12

13 Herudover gælder følgende betingelser: * Medlemmet skal have en frigørelsesattest. * Medlemmet må ikke forbeholde sin arbejdskraft for arbejdsgiveren. Ad betingelsen om, at medlemmet ikke må forbeholde sin arbejdskraft for arbejdsgiveren A-kassen skal foretage en rådighedsvurdering efter 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 61 af 25. januar 2012 om rådighed, jf. de nærmere retningslinjer der fremgår af vejledningen til bestemmelsen, jf. vejledning nr. 53 af 29. juni 2012 til bekendtgørelse om rådighed. Særligt om ferielukning på feriefridage Reglerne om feriefridage og særlige fridage er ikke indeholdt i ferieloven, men fremgår af de kollektive overenskomster og individuelle aftaler. De særlige regler om dagpenge under en kollektiv ferielukning finder derfor ikke anvendelse ved ferielukning på feriefridage. Et medlem, der er omfattet af en ferielukning på feriefridage eller særlige fridage, kan få dagpenge under ferielukningen på samme betingelser som gælder for medlemmer, der er omfattet af en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning. C. Særlige forhold Dagpengegodtgørelse (G-dage) Der skal ikke betales g-dage i forbindelse med ferielukning. Ophør af ansættelsesforholdet i forbindelse med ferielukning Betingelserne i pkt. A. og B. gælder kun i det omfang, ansættelsesforholdet stadig består. Hvorvidt et ansættelsesforhold fortsat består, må afgøres ud fra en konkret vurdering. Opsigelse af et ansættelsesforhold må dog i det mindste forudsætte en udtrykkelig meddelelse fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager (eller omvendt) i overensstemmelse med gældende lov, kollektiv overenskomst el. lign om, at ansættelsesforholdet ophører fra et angivet tidspunkt. En ferieplan på en opslagstavle vil derfor som udgangspunkt ikke kunne tages som indtægt for, at ansættelsesforholdet bringes til ophør. Rådighed og genansættelse efter ophør af ansættelsesforholdet i forbindelse med ferielukning Genansættelse forudsætter, at ansættelsesforholdet forinden har været ophørt, jf. ovenfor. Genansættelse forudsætter desuden en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om et nyt ansættelsesforhold fra et angivet tidspunkt. Hvis et medlem i forbindelse med en ferielukning ophører i ansættelsesforholdet og samtidig indgår aftale om et nyt ansættelsesforhold, skal a-kassen rådighedsvurdere medlemmet, jf. 17 og 18 i bekendtgørelsen om rådighed og de nærmere retningslinjer, der fremgår af vejledningen til bestemmelsen. Hvis der er tale om meget korte ophør mellem ansættelsesforhold af længere varighed, eller der i øvrigt er tale om et gentagelsesmønster, bør a-kassen som udgangspunkt træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står fuld, normalt til rådighed for arbejdsmarkedet. Ferielukning og selvforskyldt ledighed 13

14 Hvis et medlem afskediges i forbindelse med en ferielukning, er medlemmet selvforskyldt ledig, hvis afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, jf. 9, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 62 af 25. januar 2012 om selvforskyldt ledighed. Hvis medlemmet ikke afskediges i forbindelse med en ferielukning, men medlemmet vælger ikke at vende tilbage til arbejdspladsen efter ferien, skal dette sidestilles med, at medlemmet siger sit arbejde op. Medlemmet er i så fald selvforskyldt ledigt, medmindre medlemmet har en gyldig grund til at sige op, jf. 7 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 206 af 1. marts

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om feriedagpenge BEK nr 1684 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/13697 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) BEK nr 400 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. august 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Arbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet

Arbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet KEN nr 10094 af 10/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 10. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5400063-08 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag Nr. 1153. 7092 29. december 1999. Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag I medfør af 84, stk. 7 og 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage)

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 16. april 2018 J. Nr. 18/04778 CKA / JWAE Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende dagpenge

Bekendtgørelse om supplerende dagpenge 3. juli 1998. 3023 Nr. 515. Bekendtgørelse om supplerende dagpenge I medfør af 58, stk. l, nr. l, nr. 2, litra a og c og nr. 3, 59, stk. 5, 60, stk. 2, og 73, stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 1175 af 26/09/2018 Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/17210 Senere ændringer

Læs mere

Afsnit Dagpengeregler. a. Arbejdsløs - Vejrlig - Afskedigelse. b. Arbejdsløs / hjemsendelse. c. Frihed ved opsigelse/hjemsendelse. d.

Afsnit Dagpengeregler. a. Arbejdsløs - Vejrlig - Afskedigelse. b. Arbejdsløs / hjemsendelse. c. Frihed ved opsigelse/hjemsendelse. d. Afsnit 14 1. Dagpengeregler a. Arbejdsløs - Vejrlig - Afskedigelse b. Arbejdsløs / hjemsendelse c. Frihed ved opsigelse/hjemsendelse d. Eksempler Arbejdsløs - Vejrlig - Afskedigelse Hvad gør du: For at

Læs mere

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015. G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015. G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge 4 Arbejdsløshedsdagpenge 4 xx Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsløshedsforsikringen er frivillig for lønmodtagere og selvstændige. Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, der ifølge loven

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid Supplerende dagpenge F O A s A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

Vejledning. G-dage. Bilag 1 Tro- & love erklæring HNY. Side 1/12 - Sagsnr.: -

Vejledning. G-dage. Bilag 1 Tro- & love erklæring HNY. Side 1/12 - Sagsnr.: - Vejledning Gdage Når en arbejdsgiver bringer et ansættelsesforhold til ophør, har han under visse betingelser pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag også kaldet Gdage. Derefter

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

BEK nr 1225 af 03/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1225 af 03/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1225 af 03/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/13157

Læs mere

Dagpenge når du arbejder på nedsat tid

Dagpenge når du arbejder på nedsat tid a-kasse2001 Supplerende dagpenge Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge - når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse.

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Oktober G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Oktober G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Oktober 2018 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) VEJ nr 9533 af 09/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 1. august 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april. Ferieloven Alle medarbejdere har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår. Et ferieår løber fra den 1. maj til den 30. april året efter. Medarbejderen har dog ikke nødvendigvis ret til betalt ferie. Det skal

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Bekendtgørelse om rådighed

Bekendtgørelse om rådighed BEK nr 61 af 25/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0010690 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om feriedagpenge BEK nr 698 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - ferie - aftale om ferie

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - ferie - aftale om ferie KEN nr 9510 af 19/06/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juli 2019 Ministerium: Journalnummer: 18-60724 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Bekendtgørelse om rådighed

Bekendtgørelse om rådighed BEK nr 1320 af 09/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/09736

Læs mere

Bekendtgørelse om rådighed

Bekendtgørelse om rådighed BEK nr 701 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

KEN nr af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019

KEN nr af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019 KEN nr 10300 af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5100490-07 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for deltidsansatte i landbruget Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere i landbruget, der ikke er ansat på fuld tid, eller ansatte der

Læs mere

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber Udkast 18. november 2013 Ekstern høring j.nr. 2013-0010882 Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate,

Læs mere

Kapitel 1. Område og begreber

Kapitel 1. Område og begreber Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate I medfør af 13, stk.

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Rundskrivelse nr. 28/08

Rundskrivelse nr. 28/08 Rundskrivelse nr. 28/08 25. juni 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Vedrørende overgangsordninger i bekendtgørelse om supplerende

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Sender du frigørelsesattesten for sent, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, vi har modtaget attesten.

Sender du frigørelsesattesten for sent, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, vi har modtaget attesten. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love LOV nr 701 af 08/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/15768

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

KEN nr af 06/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj Senere ændringer til afgørelsen Ingen

KEN nr af 06/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj Senere ændringer til afgørelsen Ingen KEN nr 10079 af 06/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5100087-08 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I bekendtgørelse nr. 1049 af 4. september 2015 er der fastsat regler om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Bekendtgørelse om rådighed

Bekendtgørelse om rådighed Bekendtgørelse om rådighed I medfør af 52 f, 57, stk. 5, 62, stk. 7, 62 a, stk. 4, 62 b, stk. 3, 63 a, stk. 3, 65, stk. 6, 65 a, stk. 7, 88, stk. 4, og 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

Læs mere

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie Cirkulære: Cirkulære nr. 005 Udgivet første gang 04-02-2003 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Bilag A og B Indsættes: I Servicemappen under pkt. 8.2 Indhold

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft BEK nr 703 af 27/05/2015 Udskriftsdato: 25. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027133 Senere ændringer

Læs mere

A-KASSE. Supplerende dagpenge. Information til dig, der arbejder på nedsat tid

A-KASSE. Supplerende dagpenge. Information til dig, der arbejder på nedsat tid A-KASSE Supplerende dagpenge Information til dig, der arbejder på nedsat tid OKTOBER 2018 Indhold Illustration: Xxxxxxxxxxx Politisk ansvarlig: Xxxxxxxxxxx Redaktion: Xxxxxxxxxxx Produktion: Grafisk Team/XX

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland BEK nr 490 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 12-79-0014

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Medarbejdere, der er på barselsorlov, optjener anciennitet, mens de er på barsel. Det betyder, at de har tilsvarende krav på feriefridage.

Medarbejdere, der er på barselsorlov, optjener anciennitet, mens de er på barsel. Det betyder, at de har tilsvarende krav på feriefridage. Feriefridage 1. Feriefridage i overenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F. I Hotel- og Restaurantoverenskomsterne er feriefridage reguleret i 5, stk. 12. I Konceptoverenskomsten er feriefridage reguleret

Læs mere

UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I bekendtgørelse nr. XX af XX 2015 med senere ændringer er der fastsat regler om selvforskyldt ledighed. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Medarbejdere, der er på barselsorlov, optjener anciennitet, mens de er på barsel. Det betyder, at de har tilsvarende krav på feriefridage.

Medarbejdere, der er på barselsorlov, optjener anciennitet, mens de er på barsel. Det betyder, at de har tilsvarende krav på feriefridage. Feriefridage 1. Feriefridage i overenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F. I Hotel- og Restaurantoverenskomsterne er feriefridage reguleret i 5, stk. 12. I Konceptoverenskomsten er feriefridage reguleret

Læs mere

OPSAGT OG HVAD SÅ? EN VEJLEDNING PÅ TEGNESTUEOMRÅDET

OPSAGT OG HVAD SÅ? EN VEJLEDNING PÅ TEGNESTUEOMRÅDET OPSAGT OG HVAD SÅ? EN VEJLEDNING PÅ TEGNESTUEOMRÅDET Indhold Indledning Opsigelsesvarsel Er opsigelsen saglig? Ferie Feriefridage Afspadsering Overarbejde Efteruddannelsesmidler Fratrædelsesgodtgørelse

Læs mere

A-KASSE. Supplerende dagpenge. Information til dig, der arbejder på nedsat tid

A-KASSE. Supplerende dagpenge. Information til dig, der arbejder på nedsat tid A-KASSE Supplerende dagpenge Information til dig, der arbejder på nedsat tid JUNI 2017 Indhold Information til dig, der arbejder på nedsat tid 3 Hvad er supplerende dagpenge? 4 Hvor meget kan jeg få? 6

Læs mere

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så?

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så? NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så? Indhold Månedslønnet ansættelse...2 Løn...2 Pension...2 Ansættelsesbrev...3 Arbejdstid...3 Ferie...3 Sygdom...4 Ansat på nedsat tid...4 Timelønnet ansættelse...4 Løn...4

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 4 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 192 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 192 Folketinget Til lovforslag nr. L 192 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft BEK nr 399 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Lov om ændring af lov om orlov

Lov om ændring af lov om orlov 14. april 1994. N r.260. Lov om ændring af lov om orlov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Du skal søge arbejde. Du har pligt til at været aktivt arbejdssøgende.

Du skal søge arbejde. Du har pligt til at været aktivt arbejdssøgende. TIL RÅDIGHED 1 / 5 Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få dagpenge. Det skal du, fordi du som ledig er en del af arbejdsmarkedet, og fordi dagpengene er en erstatning til dig for den løn,

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter

Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter Juni 2017 Mellem Adresse Cpr-nr. og arbejdsgiver Arbejdsstedets adresse er indgået følgende aftale: 1. For ansættelsen gælder overenskomsten mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed BEK nr 62 af 25/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0010745 Senere ændringer til

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver.

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet,

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, LBK nr 240 af 17/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2010-0004327 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VEJLEDNING VED LEDIGHED

VEJLEDNING VED LEDIGHED VEJLEDNING VED LEDIGHED Der er en række betingelser, du skal opfylde for at få dagpenge. Det kaldes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi har samlet nogle af de vigtigste betingelser til dig her.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere