Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt"

Transkript

1 Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, Sofie Caspersen, Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Abstract Denne artikel beskriver en undersøgelse af den sikkerhedsmæssige effekt af nye cykelstier i byer. Undersøgelsen er tilrettelagt som en før-efterundersøgelse med kontrolgruppe. Undersøgelsen omfatter 48 strækninger, hvor der er etableret cykelstier i perioden 1/ til 31/ Strækningerne har en samlet længde på 40 km og er lokaliseret i 17 af de største byer i Jylland og på Fyn. Kontrolgruppen er uheld på alle strækninger i byzone i større byer i Jylland og på Fyn, hvor der ikke er etableret cykelsti i perioden. Undersøgelsen viser, at det samlede antal uheld på de 48 strækninger er 35 % højere end det skulle forventes. Stigningen fordeler sig med en stigning på 44 % i kryds og en stigning på 25 % på strækninger. Antallet af dræbte og tilskadekomne er i alt steget med 30 %. Det ser ud til, at cykelstier i særlig grad giver sikkerhedsproblemer på trafikveje med høj biltrafik, forretninger og bustrafik de såkaldte multifunktionelle trafikveje. I artiklen tolkes resultaterne og sammenlignes med tidligere undersøgelser, der opstilles forslag til nye principper for planlægning og udformning af cykelstier, og endelig opstilles der forslag til yderligere forskning inden for området. Baggrund Et af de største trafiksikkerhedsproblemer i de danske byer er knyttet til cykel- og knallerttrafikken. For samtlige personskader i trafikken (7.915 i 2004) gælder, at lidt over halvdelen er dræbt eller kommet til skade i byzone (4.268 i 2004). Cyklisterne udgør ifølge de officielle statistikker 29 % af de dræbte og tilskadekomne i byerne. Knallertkørerne udgør 18 %, og dermed udgør de to trafikantgrupper tilsammen 47 % af de dræbte og tilskadekomne i de danske byer. (Vejdirektoratet 2005). Når dertil lægges, at en række undersøgelser fra bl.a. UlykkesAnalyseGruppen på Odense Universitetshospital (UlykkesAnalyseGruppen 2002; Fyns Amt 2003; Laursen et al. 2002). Trafikdage på Aalborg Universitet

2 ) viser, at andelen af dræbte og tilskadekomne, der ikke registreres i de officielle statistikker (mørketallet), er særlig stort for cyklister, er der god grund til at have fokus på cyklisters sikkerhed i trafikken. Undersøgelser af cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstier langs de store trafikveje i byerne har i mange år været kommunernes svar, når cyklisternes forhold skal forbedres, men forbedres cyklisters sikkerhed ved at anlægge cykelstier? Det spørgsmål er igennem de sidste 25 år debatteret livligt blandt aktørerne inden for trafikområdet. Op til 1979 var der almindelig enighed om, at veje med cykelstier havde færre uheld end veje uden cykelstier, bl.a. viste en med/uden undersøgelse 1 i 1969 af fire gader i København, at gader med cykelsti har 1/3 lavere uheldsfrekvens end gader uden cykelsti (Jørgensen, 1969). I 1979 kom den første undersøgelse, der satte et lille spørgsmålstegn ved cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt (Herrstedt og Jørgensen, 1979). Også denne undersøgelse var en med/uden undersøgelse i Københavnsområdet. Undersøgelsen viste, at veje med cykelstier er mere sikre for cyklister end veje uden cykelstier, men også at veje med cykelstier giver store problemer for knallertkørere i krydsene. I 1985 kom den næste undersøgelse: Cykelstier i byer den sikkerhedsmæssige effekt (Bach et al. 1985), og med denne undersøgelse blev der for alvor sat spørgsmålstegn ved cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt, da undersøgelsen især for cyklisterne viste helt andre resultater, end der tidligere var fremkommet. Undersøgelsens formål var at belyse, hvorledes anlæg af enkeltrettede cykelstier i større byer påvirker trafiksikkerheden på strækninger og i kryds. Undersøgelsen var udformet som en før-efterundersøgelse med kontrolgruppe 2 således, at trafiksikkerheden er sammenlignet på de samme veje før og efter anlæg af enkeltrettet cykelsti i begge vejsider. De undersøgte cykelstier var anlagt i årene Undersøgelsen konkluderer, at det samlede antal personskadeuheld og personskader steg med ca. 25 %, efter at cykelstierne er anlagt. Stigningen er især sket i vejkrydsene. Det væsentligste ved undersøgelsens resultater er, at de viser, at den trafiksikkerhedsmæssige effekt af at anlægge enkeltrettede cykelstier i større byer er direkte negativ for alle trafikantgrupper. På strækninger kan der ikke påvises ændringer i uheldstallet, og i kryds sker der en stor stigning i antallet af uheld. Cykelprogrammet Med baggrund i 1985-undersøgelsen blev der stillet en række forslag til vejtekniske foranstaltninger, med det formål at forbedre cykelstiers sikkerhed (Bach og Ludvigsen 1989). Disse forslag og andre forslag blev afprøvet i et større forskningsprogram i perioden 1991 til I en med/uden undersøgelse måles effekten af et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag ved at sammenligne uheldene på en gruppe af veje der, har tiltaget med en gruppe af veje, der ikke har tiltaget. 2 I en før/efterundersøgelse med kontrolgruppe sammenlignes det registrerede antal uheld i efterperioden med det forventede antal, hvor det forventede antal beregnes som det registrerede antal i førperioden multipliceret med en korrektionsfaktor, der er dannet ved at se på uheldsudviklingen i en kontrolgruppe af veje, som ligner undersøgelsesvejene, og hvor der i perioden ikke er sket ændringer. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 under Vejdirektoratets ledelse. En sammenfatning af forskningsprogrammet udkom i 1994 i rapporten Cyklisters sikkerhed i byer (Herrstedt et al. 1994). Forskningsprogrammet gik ud på at udvikle, afprøve og evaluere en række vejtekniske foranstaltninger, der antages at kunne forebygge uheldene i forbindelse med cykelstierne og dermed forbedre den sikkerhedsmæssige effekt af cykelstier. Generelt viser forskningsprogrammet ikke nogen overbevisende effekt af de afprøvede foranstaltninger. Årsagen hertil er sandsynligvis, at foranstaltningerne er karakteriserede ved, at de på forskellig måde søger at skærpe trafikanternes opmærksomhed overfor hinanden, men ikke grundlæggende ændrer på vigepligtssituationerne mellem trafikanterne. F.eks. ved at forebygge uheld mellem højresvingende biler og ligeudkørende cyklister ved at afkorte cykelstien og erstatte den af en kombineret højresvingsbane og cykelbane, hvorved krydsningskonflikten i krydset erstattes af en flettekonflikt før krydset. Konkurrencen Cyklisters sikkerhed i kryds I efteråret 1993 udskrev Vejdirektoratet, Forsikringsselskaberne i Danmark og Rådet for Større Færdselssikkerhed en konkurrence om tiltag til forbedring af cyklisters sikkerhed i kryds. Konkurrencens 1. præmie blev givet til et forslag, det satte spørgsmål ved, om det er muligt at forene høj fremkommelighed, høj tryghed og høj sikkerhed for cyklister, og som anbefalede en hyppigere brug af separering af bilister og cyklister i tid/rum, en hyppigere brug af afkortede cykelstier, hvor bilister og cyklister fletter før krydset, og endelig et forslag om at trække cykelstien tilbage ved passage af visse kryds og rundkørsler, og her give cyklisterne vigepligt (Lahrmann 1994). Forslagene mødte stor modstand fra Dansk Cyklistforbund, der så forslagene som en markant forringelse af cyklisternes fremkommelighed og tryghed, og forslagene blev aldrig afprøvet igennem forsøg. En undtagelse herfra er forslaget om tilbagetrukken cykelsti med vigepligt i store rundkørsler, som i høj grad er blevet adopteret specielt af amterne ved projektering af rundkørsler i åbent land. Udenlandske undersøgelser Flere udenlandske undersøgelser fra blandt andet Sverige, Tyskland og Holland, hvor cykelstiers trafiksikkerhed også er undersøgt, kommer i store træk frem til de samme resultater som den danske 1985-undersøgelse. Særligt en større undersøgelse fra Holland fra 1988 viser, at der sker 25 % færre cykeluheld på strækninger, men 32 % flere cykeluheld i kryds efter anlæggelse af cykelstier, mens der sker 28 % flere knallertuheld på strækninger og 66 % flere knallertuheld i kryds. (Dijkstra og Wegman 1992) Formål og undersøgelsesdesign På trods af, at der ikke siden 1985 undersøgelsen er fremkommet veldokumenterede anbefalinger til, hvorledes cykelstier langs byernes trafikveje skal bygges, så de forbedrer og ikke forringer trafiksikkerheden, er cykelstier langs de store trafikveje i byerne stadig et væsentligt led i mange kommuners trafik- og miljøhandlingsplaner. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Formålet med denne undersøgelse er derfor at undersøge, hvordan det er gået med trafiksikkerheden på cykelstier i byer bygget efter 1985-undersøgelsen, og undersøgelsesspørgsmålet bliver dermed: Har cykelstier bygget efter 1985 en bedre sikkerhedsmæssig effekt end cykelstierne i undersøgelsen? Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er tilrettelagt som et effektstudie i form af en før-efteranalyse af uheldsdata. 19 af de største kommuner og otte amter i Jylland og på Fyn blev bedt om at indberette cykelstiprojekter til undersøgelsen. Der blev indberettet 48 undersøgelsesstrækninger med en samlet længde på cirka 40 km. Strækningerne er lokaliseret i 17 af de største byer i Jylland og på Fyn, og udvælgelseskriterierne har været, at det skulle være multifunktionelle trafikveje med dobbeltrettet biltrafik og enkeltrettet cykelsti i begge sider af vejen. Cykelstierne er anlagt i perioden 1. januar 1989 til 31. december Undersøgelsens uheldsdata er hentet fra VIS (Vejsektorens Informations System), VIS bygger på politiets registreringer, som er den officielle uheldsstatistik i Danmark. Som tidligere nævnt er der et stort antal uheld, som ikke registreres ved denne metode, fordi de ikke kommer til politiets kendskab det såkaldte mørketal. Undersøgelsen en baseret på et afgangsprojekt på Aalborg Universitet (Agerholm og Caspersen). Efterfølgende er afgangsprojektets talmateriale suppleret og kontrolleret. Dette er dokumenteret i (Agerholm et al.), hvor også afgangsprojektet og videoregistreringer fra alle undersøgelsesstrækninger kan findes. Beregningsmetode Hovedideen i metoden er at sammenligne antallet af uheld og/eller personskader på vejstrækninger i lige lange perioder før og efter, at cykelstierne er blevet etableret. Antallet af uheld i førperioden kan imidlertid ikke direkte sammenlignes med antallet af uheld i efterperioden, idet det forudsætter, at alle øvrige forhold, der kan påvirke antallet af uheld, er uændrede fra før- til efterperioden. Denne forudsætning kan aldrig opfyldes helt, det er derfor nødvendigt at beregne et forventet uheldstal for efterperioden, som fortæller, hvad der ville være sket, hvis der ikke var etableret cykelsti på vejstrækningen. Det forventede antal uheld kan dermed sammenlignes med det observerede antal uheld i efterperioden, og forskellen mellem dem er et udtryk for effekten af cykelstierne. Det forventede antal uheld i efterperioden beregnes ved hjælp af en kontrolgruppe, der beskriver den generelle uheldsudvikling fra førperiodens begyndelse til efterperiodens afslutning. Kontrolgrupper kan dannes på to måder: 1. For hver forsøgsstrækning at finde uheldsdata for et antal veje, der trafikalt og funktionsmæssigt ligner forsøgsstrækningen, og hvor der ikke har været anlægsmæssige, tra- Trafikdage på Aalborg Universitet

5 fikale eller funktionsmæssige ændringer i undersøgelsesperioden. Uheldsdata for disse veje udgør herefter tilsammen kontrolgruppen for undersøgelsen. 2. Kontrolgruppen dannes ud fra mere generelle uheldsdata i form af uheld på veje i byzone i undersøgelsens oprindelige 19 kommuner, hvor der er registreret uheld med cyklister eller knallertkørere i undersøgelsesperioden, og hvor der ikke i perioden er sket ændringer i vejens cykelfaciliteter. I første omgang var der lagt op til at anvende metode 1, der må anses for den metodemæssigt mest korrekte, og vejmyndighederne blev derfor bedt om at indberette kontrolstrækninger. Antallet af indberettede kontrolstrækninger fra vejmyndighederne viste sig at være for lille til at metode 1 kunne anvendes. Det blev derfor i stedet besluttet at benytte metode 2. Med brug af kontrolgruppen antages det, at hvis de undersøgte strækninger ikke havde fået etableret cykelsti, så ville uheldsantallet her have udviklet sig på samme måde som uheldstallet i kontrolgruppen. Det forventede uheldstal i efterperioden beregnes derfor ved at gange antallet af uheld i førperioden på undersøgelsesstrækningerne med en korrektionsfaktor. Korrektionsfaktoren beregnes som antallet af uheld i kontrolgruppen i efterperioden divideret med antallet af uheld i kontrolgruppen i førperioden. Der arbejdes med før- og efterperioder på tre til fem år, hvilket tager udgangspunkt i anbefalinger fra Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger (Greibe og Hemdorff 2001). Idet det antages, at beslutningen om anlæg af cykelstier næppe i mange tilfælde er resultatet af en systematisk sortpletudpegning antages det, at resultatet af undersøgelsen ikke er påvirket af regressionseffekten i nævneværdig grad. Signifikanstest For at vurdere, om de fundne resultater skyldes tilfældige udsving, eller er en effekt af etableringen af cykelstier, er der foretaget signifikanstest af resultaterne. I denne undersøgelse er signifikanstesten en chi 2 -test. Testen afgør, hvor sandsynligt det er, at et givent resultat skyldes tilfældigheder. I denne undersøgelse anvendes følgende definitioner: Stigning eller reduktion forskellen på de to uheldstal anses for sikker. Signifikansniveauet er under 5 %, hvilket vil sige, at sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er under 5 %. Stigning eller reduktion vises i % og dette procenttal angiver det bedste estimat på ændringen. Tendens til stigning eller reduktion forskellen på de to uheldstal anses for at være sandsynlig om end usikker. Signifikansniveauet er 5 10 %. Stigning eller reduktion vises i % og dette procenttal angiver det bedste estimat på ændringen. Ændring ej påvist forskellen på de to uheldstal er ikke signifikant og kan enten være et udslag af tilfældige variationer eller skyldes, at uheldsantallet er for lille. Signifikansniveauet er større end 10 %. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Resultater Generelt På de 48 strækninger, der er undersøgt, har der været i alt 718 uheld med 841 personskader i perioden fra primo 1986 til ultimo En stor del af uheldene er tidsmæssigt placeret uden for de anvendte før- og efterperioder, hvorfor summen af uheld i de to perioder er betydelig lavere end de 718. Derfor er der henholdsvis 146 uheld i førperioden og 164 uheld i efterperioden. Cykelstiernes effekt måles som forskellen mellem, hvad der faktisk er sket efter, at cykelstierne er anlagt (observeret), og hvad der ville være sket, hvis stierne ikke var blevet anlagt (forventet). De opgivne procenttal skal tages som cirkatal og kan endvidere afvige en smule fra, hvad figuren umiddelbart viser. Det skyldes, at beregningerne bag mange figurer indeholder decimaltal, som er afrundet til heltal her. Endvidere vil enkelte delværdier afvige minimalt fra hovedresultaterne pga. den usikkerhed, der ligger i korrektionsfaktorerne. Hovedresultat Det observerede antal uheld er 35 % højere end det forventede. Stigning skyldes især en stigning i antallet af uheld i kryds, hvor det observerede antal er 44 % højere end forventet. Antal af strækningsuheld er 25 % højere end forventet, men stigningen er ikke signifikant. Derfor må det konkluderes, at effekten af at etablere cykelstier har været et øget antal uheld, især i kryds. Dræbte og tilskadekomne 180 I alt Stigning på 30% Uheld i kryds og på strækninger Øvrige stigning på 36% 164 I alt Stigning på 35% Fodgængere Knallertkørere reduktion på 6% Stigning på 79% Strækning stigning på 25% Cyklister Tendens til stigning, stigning på 34% Kryds Stigning på 44% Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Dræbte og tilskadekomne i kryds Dræbte og tilskadekomne på strækninger I alt Stigning på 38% Øvrige Fodgængere stigning på 7% stigning på 16% Stigning på 318% stigning på 36% Knallertkørere Cyklister 80 I alt Øvrige Fodgængere Knallertkørere Cyklister stigning på 21% Tendens til stigning, stigning på 70% reduktion på 18% stigning på 5% stigning på 25% Når dræbte og tilskadekomne er fordelt på trafikantgrupper, fremgår det, at det i særlig grad er knallertkørere men også cyklister af hvilke, der er kommet flere dræbte og tilskadekomne. For fodgængere er der tale om en lille ikke signifikant reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne. I kryds er det især for knallertkørere, at der kan observeres en særlig stor procentvis stigning. Der er dog også tale om en stor procentstigning for cyklisternes vedkommende, men antallet er for lille til, at ændringen er statistisk sikker. På strækninger er der ikke nogen statistisk sikker udvikling for de bløde trafikantgrupper. Det forholder sig anderledes med øvrige, hvor det, som det vil fremgå senere, især er stigningen i antallet af involverede biler, der er forklaringen. Generelt medfører etableringen af cykelstier altså en stigning i antallet af såvel uheld som tilskadekomne. Det skyldes især flere uheld i kryds med knallertkørere eller cyklister involveret. Partskombinationer For cykel-biluheld sker der især en kraftig stigning i forbindelse med krydsuheld på 192 %. Derimod kan der ikke spores nogen effekt på antallet af cykel-cykeluheld, cykel-fodgængeruheld og cykel-knallertuheld, som for alles vedkommende består af et meget lavt antal. Kun når der ses på eneuheld med cykler, er der sket en markant stigning på omkring 300 %, men også her er der tale om meget lave tal (fra to til otte) Cykel-biluheld 50 I alt Stigning på 117% 8 Strækning reduktion på 14% 42 Kryds Stigning på 192% Trafikdage på Aalborg Universitet

8 For knallert-biluheld er der ligesom med cykel-biluheld tale om en meget kraftig stigning i kryds, men i modsætning til førnævnte er der også konstateret en markant stigning på strækninger. For knallert-knallertuheld og fodgænger-knallertuheld er der tale om små tal, og der kan ikke spores nogen ændring i den forbindelse. Det ser imidlertid meget anderledes ud for eneuheld med knallerter, hvor der er konstateret en fordobling, som skyldes en stigning på 239 % i kryds For uheld mellem biler er der konstateret en tendens til stigning på 81 %, hvilket primært skyldes en kraftig stigning i antallet af uheld på strækninger Kryds Stigning på 239% Generelt er der sket en markant stigning i uheld, hvor den ene part er personbil. Med cyklister som modpart er det især i forbindelse med kryds, mens det for knallerter både er i kryds og på strækninger. For bil-biluheld er der især sket en stigning på strækninger, mens det er i krydsene, det går galt med hensyn til eneuheld med knallerter. For øvrige trafikarter er antallet af uheld lavt, og der er ikke foretaget yderligere beregninger i forbindelse med disse. knallert-biluheld 23 I alt Stigning på 203% 11 Strækning stigning på 83% 12 Kryds Stigning på 655% Eneuheld med knallert 50 I alt Stigning på 100% 8 Strækning Reduktion på 36% bil-biluheld I alt Strækning Kryds Tendens til stigning, stigning på 81% Stigning på 442% stigning på 23% Uheldssituationer I hovedsituationerne 0-4 er der især tale om stigninger ved hovedsituation 0 (eneuheld), 2 (mødeuheld) og 3 (krydsuheld med samme retning og med svingning) (Se næste side). Ingen af ændringerne er statistisk sikre. For hovedsituationerne 5-9 skal det særligt bemærkes, at der for hovedsituation 6 (krydsuheld hver sin vej med svingning) kan konstateres en stigning på 157 % samt, at der kan konstateres en ikke signifikant reduktion for hovedgruppe 7 (parkeringsuheld) og 8 (fodgængeruheld) (Se næste side). Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Uheld fordelt på hovedsituationer Uheld fordelt på hovedsituationer 0 9 reduktion på 100% 26 4 stigning på 34% reduktion på 7% stigning på 49% stigning på 246% reduktion på 18% stigning på 61% reduktion på 10% Stigning på 157% Stigning på 67% Når der ses på udvalgte uheldssituationer, viser det sig, at især antallet af 312 uheld (højresving ind foran medkørende) og 610 uheld (højresving ud foran medkørende) stiger. Dermed er det især uheld i forbindelse med ind- og udkørsel af kryds, hvor der kan konstateres den største stigning i antallet af uheld. Ved en nærmere undersøgelse af samtlige uheld i hovedsituation 6 kan det konstateres, at andelen af uheld, hvor bilisten ikke har overholdt sin vigepligt, er steget fra 62 til 82 %. Sammenfattende kan der konstateres en ikke signifikant reduktion i antallet af uheld med hovedsituation 7 og 8, mens den kraftigste stigning ses for hovedsituation 6. Af udvalgte uheldssituationer er det især for 312 og 610, der kan konstateres markante stigninger. Det sidstnævnte udsagn sammen med en stigende andel af bilister i hovedsituation 6, der ikke har overholdt vigepligten, tyder på, at det netop er uoverskueligheden i disse situationer, som medfører en negativ effekt på trafiksikkerheden som følge af etablering af cykelstier Udvalgte uheldssituationer stigning på 58% 610 Stigning på 323% 410 stigning på 20% 312 Tendens til stigning, på 100% Manglende overholdelse af vigepligt for hovedsituation 6 (%) Cyklister/knallertkørere Bilister Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Alder og køn Antal dræbte og tilskadekomne mænd er steget med 15 %, men stigninger er ikke statistisk sikker. For kvinderne derimod er stigningen på 59 % og denne stigning er statistisk sikker. Dræbte og tilskadekomne fordelt på køn 69 Kvinder Stigning på 59% Hvis der ses på de dræbte og tilskadekomne cyklister fordelt på alder, kan der konstateres en stigning på 61 % for de årige og en ikke statistisk reduktion på henholdsvis 72 og 42 % for de 7-14 årige og de årige Mænd stigning på 15% Samlet set er der en stigning på 76 % (tendens) blandt knallertkørerne, men når materialet deles op på aldersgrupper er tallene for små til statistisk sikre ændringer. Cyklister og alder For begge trafikantgruppers vedkommende er de(n) yngste gruppe(r) udeladt, fordi der ikke har været dræbte og tilskadekomne i disse katagorier I alt stigning på 30% >64 år reduktion på 15% år Stigning på 61% år reduktion på 42% 7-14 år reduktion på 72% Knallertkørere og alder 27 2 I alt Tendens til stigning, stigning på 76% >64 år stigning på 100% år Ændring ej påvist stigning på 51% år stigning på 105% Trafikdage på Aalborg Universitet

11 Kompleksitet og uheld Flere undersøgelsesarbejder påpeger, at cykelstier sandsynligvis er særlig problematiske på multifunktionelle trafikveje se f.eks. (Hovgesen 2002) og (Lahrmann 1994). For at belyse dette spørgsmål er forskellige forhold, der er karakteristiske for en multifunktionel vejstrækning, undersøgt. Det drejer sig om, hvorvidt der afvikles busdrift på strækningen, størrelsen på ÅDT, samt om der er forretninger på strækningen. Tilsammen kan det give en indikation om, hvilken effekt etablering af cykelstier har på multifunktionelle veje. På strækninger med busdrift kan der konstateres en stigning på 40 %, især hidrørende fra flere krydsuheld. På strækninger uden busdrift kan der konstateres en ikke signifikant reduktion for såvel kryds som strækninger. Det ser altså ud til, at det i særlig grad har en negativ effekt at etablere cykelstier på strækninger med busdrift Uheld på strækninger uden bus Uheld på strækninger med bus I alt Strækning Kryds I alt Stigning på 40% Strækning Reduktion på 35% Reduktion på 46% Reduktion på 29% Stigning på 26% Kryds Stigning på 52% På strækninger med forretninger kan der konstateres en stigning på 60 % i antallet af uheld, igen især hidrørende fra flere krydsuheld. På strækninger uden forretninger kan der ikke konstateres nogen effekt af at etablere cykelstier. Uheld i andre gader Uheld i forretningsgader 88 I alt Stigning på 60% I alt Strækning stigning på 8% stigning på 21% Strækning stigning på 26% 51 Kryds Stigning på 133% Kryds Ændring ej påvist 22 Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Dermed ser det ud til, at etablering af cykelstier også på strækninger med forretninger i særlig grad har en negativ effekt på trafiksikkerheden. Uheld ved høj ÅDT 94 I alt Stigning på 54% På strækninger med høj ÅDT (>10.000) kan der konstateres en stigning i antallet af uheld på 54 % som følge af at etablere cykelsti. Hvor årsdøgnstrafikken er lavere end kan der ikke konstateres nogen statistisk sikker effekt som følge af at etablere cykelsti. Dermed ser det ud til, at etablering af cykelstier i særlig grad har en negativ effekt på veje med høj årsdøgntrafik Strækning Stigning på 24% Kryds Stigning på 75% Høj årsdøgntrafik, forretninger og bustrafik er netop egenskaber, der karakteriserer de multifunktionelle trafikveje. Undersøgelsen peger dermed på, at cykelstier i særlig grad giver en negativ sikkerhedsmæssig effekt på denne vejtype. Følsomhedsanalyse Uheld ved lavere ÅDT I alt Stigning på 23% Strækning Stigning på 33% Kryds Stigning på 12% Der er lavet følsomhedsanalyse af undersøgelsens resultater, og mindre udsving på op til omkring 20 % på de observerede værdier ændrer stort set ikke på antallet af statistisk sikre resultater, hvorfor undersøgelsens resultater vurderes som robuste. Sammenfatning og tidligere resultater Undersøgelsen dokumenterer, at etablering af cykelstier på de 48 byveje har haft en negativ sikkerhedsmæssig effekt. Der er sket flere uheld, og der er flere dræbte og tilskadekomne. Stigningerne er især sket fordi der er kommet flere uheld i kryds, men også på strækninger sker der flere uheld. Blandt de bløde trafikanter er det især knallertkørere og cyklister, der har stigninger i antallet af dræbte og tilskadekomne, medens der ikke kan påvises nogen effekt for fodgængere. Endvidere ser det ud til, at stigningen i antallet af uheld primært skyldes uheld med bilister involveret. Endelig ser det ud til, at etablering af cykelstier i særlig grad har en Trafikdage på Aalborg Universitet

13 negativ på de såkaldte multifunktionelle veje, altså veje med stor kompleksitet i trafikafviklingen. Generelt er denne undersøgelses resultater i overensstemmelse med de resultater, som fremkom i 1985-undersøgelsen. Både denne og 1985-undersøgelsen konkluderer, at det samlede antal uheld og det samlede antal personskader er steget efter etablering af cykelstierne undersøgelsen når frem til en stigning på 25 % for både uheld og personskader, mens denne undersøgelse når frem til en stigning på 35 % for uheld og en stigning på 30 % for personskader. Begge undersøgelser konstaterer, at stigningerne især er sket for uheld i kryds. Dermed ligger de to undersøgelsers resultater for den samlede effekt tæt på hinanden, med en tendens til at denne undersøgelses cykelstier har haft en endnu dårligere sikkerhedsmæssig effekt end cykelstierne, der indgik i 1985-undersøgelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at 1985 undersøgelsen omfattede cykelstier fra hele landet, hvor denne undersøgelse kun omfatter cykelstier i Jylland/Fyn, og at 1985-undersøgelsen viste, at det i høj grad var cykelstier anlagt udenfor København, der bidrog til undersøgelsens samlede negative resultat (Bach et al. 1985). I forhold til krydsuheldene viser begge undersøgelser, at det særligt er antallet af knallert- og cykeluheld, der er steget markant, og ligeledes antallet af biluheld. For uheld på strækninger er resultaterne igen det samme, der er mindre ikke statistisk sikre stigninger i både antal uheld og antal dræbte og tilskadekomne. Undersøgelsesspørgsmålet i denne undersøgelse var følgende: Har cykelstier bygget efter 1985 en bedre sikkerhedsmæssig effekt end cykelstierne i undersøgelsen? Undersøgelsesspørgsmålet kan dermed besvares med et nej. På trods af, at der i årene efter 1985 undersøgelsen blev gennemført en række projekter med henblik på at finde sikre måder at udforme cykelstianlæg på (Herrstedt et al. 1994), kan det konstateres, at det ikke er lykkedes. Det bedste bud på en ny cykelstis sikkerhedsmæssige effekt er stadig, at anlægges den på en multifunktionel byvej, vil den give en stor stigning i antal dræbte og tilskadekomne, og anlægges den på en monofunktionel byvej er det bedste bud en neutral sikkerhedsmæssig effekt. Hvordan kommer vi videre? Det er forfatterne til denne artikels vurdering, at hovedforklaringen på cykelstiers negative sikkerhedsmæssige effekt skal søges i to forhold, dels at cykelstier på især multifunktionelle byveje bidrager til at komplicere den trafikale situation for alle trafikantgrupper; der er nu tre separate færdselsarealer i stedet for to. Det ville være ideelt, hvis det ikke lige netop var for Trafikdage på Aalborg Universitet

14 det forhold, at de tre trafikantgrupper biler/cykler-knallerter/fodgængere på multifunktionelle trafikveje hyppigt skal krydse en af de andre trafikantgruppers areal, og hver gang har en potentiel konflikt med en anden trafikantgruppe. Men det glemmer trafikanterne. Når en vej får cykelsti er biler og cykler differentierede på hvert sit areal på strækningerne mellem krydsene, og opmærksomheden på modparten svækkes, og så går det galt, når de i krydsene pludselig skal integreres på det samme areal. På multifunktionelle byveje er der netop mange kryds og overkørsler, hvor bilerne svinger ind og ud over cyklisternes areal. Hertil kommer, at vigepligten er pålagt bilister, der i en række situationer, f.eks. i uheld mellem højresvingende biler og ligeudkørende cyklister faktisk har dårlige fysiske forudsætninger for at overholde vigepligten, fordi orienteringen bagud kan være vanskelig, og i nogle tilfælde umulig. Den oplevede risiko for stitrafikanterne bliver langt mindre end den faktiske, og stitrafikanternes opmærksomhed svækkes med flere uheld til følge. Det er nødvendigt i højere grad at bringe overensstemmelse mellem stitrafikanternes oplevede og faktiske risiko. I 1. præmieforslaget fra konkurrencen Cyklisters sikkerhed i kryds (Lahrmann 1995) i 1994 er der en række forslag, som vi mener, stadig er aktuelle. Hovedanbefalingen er at undgå fremførte cykelstier i større kryds og i stedet afbryde cykelstien før krydset og integrere ligeudkørende cyklister og højresvingende biler eller at give cyklister på en tilbagetrukken sti vigepligt ved passage af krydset. Disse løsninger bør afprøves ved systematiske forsøg. Men derudover skal der nok mere grundlæggende ændringer i byernes vej- og stinet, hvis sikkerheden for cyklister og knallertkørere afgørende skal forbedres. De multifunktionelle trafikveje må ændres, nogle af funktionerne må væk. Der kan laves cykelruter til cyklisterne ad lokalveje, bilerne kan ledes andre veje, sideveje og overkørsler kan lukkes, der kan etableres svingforbud, busserne kan ledes ad andre veje eller randfunktionerne kan ændres, så forretninger og parkering fjernes. Også her er der brug for systematiske forsøg fulgt op af gode evalueringer. Sådanne løsninger vil give store udfordringer til by- og trafikplanlæggerne, der sammen med deres politikere må prioritere de multifunktionelle trafikvejes funktioner, ikke nogen let opgave men nødvendig, hvis uheldstallet skal nærme sig nulvisionen. I Ph.d.- afhandlingen Nye veje! - et forslag til nye vejplanlægningsprincipper for de danske byområder (Hovgesen 2002) gives et bud på, hvordan et sådan nyt planlægningsprincip for vejnettet i byerne kunne se ud. Litteratur Agerholm og Caspersen; Agerholm, Niels; Caspersen, Sofie; Cykelstiers trafiksikkerhedsmæssige effekt tro og viden, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, (Afgangsprojekt) Agerholm et al.; Agerholm, Niels; Caspersen, Sofie; Lahrmann, Harry; Dokumentation til undersøgelsen: Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers Trafikdage på Aalborg Universitet

15 sikkerhedsmæssige effekt, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, 2005; Tilgængelig på Bach et al. 1985; Bach, Ole; Rosbach, Ole; Jørgensen, Else; Cykelstier i byer den sikkerhedsmæssige effekt ; Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger; ISBN: ; Vejdirektoratet Bach og Ludvigsen 1989; Bach, Ole; Ludvigsen, Henrik S.; Cykelstier og sikkerhed Forslag til krydsudformning; Dansk Vejtidsskrift nr. 6; Dijkstra og Wegman 1992; Dijkstra, Atze; Wegman, Fred; Safety effects of bicycle facilities, the Dutch experience ; SWOV; Holland Elvik et al. 1997; Elvik, Rune; Mysen, A. B.; Vaa, Truls; Trafiksikkerhetshåndbok Oversigt over virkninger, kostnader og offentlige ansvarsforhold for 124 trafiksikkerhetstiltak ; 3. utgave; ISBN: ; Transportøkonomisk institutt; Oslo Fyns Amt 2003; Trafiksikkerhedsplan for Fyns Amt ISBN: Greibe og Hemdorff 2001; Greibe, Poul; Hemdorff, Stig; Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger - Brug af uheldsmodeller og andre vurderinger ; Rapport nr. 220; ISBN: ; Vejdirektoratet Herrstedt et al. 1994; Herrstedt, Lene; Nielsen, Michael Aakjer; Agústsson, Lárus; Lei, Karen Marie; Jørgensen, Else; Jørgensen, N. O.; Cyklisters sikkerhed i byer ; Trafiksikkerhed og miljø; Rapport 10; Vejdirektoratet Herrstedt og Jørgensen, 1979; Herrstedt, Lene; Jørgensen, N.O.; Sikkerhed for cyklister og knallertkørere i Københavnsområdet Sammenfatning ; Rapport 24; Rådet for Trafiksikkerhedsforskning; København; 1979 Hovgesen 2002: Hovgesen, Henrik Harder: Nye veje! - et forslag til nye vejplanlægningsprincipper for de danske byområder), Skriftserienr.: 285, Inst. 20 Aalborg Universitet, 2002 Jørgensen, NO 1969; Jørgensen, NO; Rabani, Z; Cykelstiers betydning for færdselssikkerheden, Rapport 1, Rådet for trafiksikkerhedsforskning, København, 1969 Lahrmann 1994; Lahrmann, Harry og Kjems, Erik; Cyklisters sikkerhed i kryds; Dansk Vejtidsskrift; nr. 3; 1994 Laursen et al. 2002; Laursen, Bjarne; Møller, Hanne; Frimodt-Møller, Birthe; Cykelulykker Forskelle mellem eneulykker og ulykker med modpart ; Artikel i Ugeskrift for Læger 49/2002. Tilgængelig på: set 12. februar 2005 Vejdirektoratet 2005; Vejsektorens Informations System (VIS); Tilgængelig på: set 3. juni 2005 Trafikdage på Aalborg Universitet

16 UlykkesAnalyseGruppen 2002; Ulykker 2002 Tilskadekomne Registreret på Skadestuen, Odense Universitetshospital, Red. L. B. Larsen, M. S. Larsen og J. Lauritsen, UlykkesAnalyseGruppen, Odense Universitetshospital Trafikdage på Aalborg Universitet

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed

Cykelstiers trafiksikkerhed Cykelstiers trafiksikkerhed en før-efterundersøgelse af 46 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Denne artikel beskriver en undersøgelse af den sikkerhedsmæssige effekt af nye cykelstier i byer. Undersøgelsen

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Er det mon sådan, at cykelstier er med til at svække trafikanternes opmærksomhed på hinanden? Cyklister og knallertkørere føler sig uden tvivl mere

Er det mon sådan, at cykelstier er med til at svække trafikanternes opmærksomhed på hinanden? Cyklister og knallertkørere føler sig uden tvivl mere Er det mon sådan, at cykelstier er med til at svække trafikanternes opmærksomhed på hinanden? Cyklister og knallertkørere føler sig uden tvivl mere trygge, når de kører på en cykelsti, end når de færdes

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Lærervejledning til filmen

Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer

Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer TRAFIKSIKKERHED Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer Aalborg Universitet konkluderede sidste sommer, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld med 35%. Men evalueringen var

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

CYKELRUTEN I HERNING. Oktober 1987 Oplag: 100 eksemplarer Forside: Niels Jensen Tryk : LTT, DTH

CYKELRUTEN I HERNING. Oktober 1987 Oplag: 100 eksemplarer Forside: Niels Jensen Tryk : LTT, DTH CYKELRUTEN I HERNING Vejdirektoratet, Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Institut for Veje, Trafik og Byplan, DTH Oktober 1987 Oplag: 100 eksemplarer

Læs mere

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere