Renovering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Transkript

1 Svendborg Kommune, Trafik og Infrastruktur Svendborgvej Vester Skerninge Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Ilse Gräber Tilladelse til renovering af kystbeskyttelse og flytning af eksisterende udløb på matr. nr. 7000bp, Skt. Jørgens, Svendborg Jorder, Svendborg Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at renovere eksisterende kystbeskyttelse, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Renovering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af det godkendte projekt. 2. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 3. Der skal opretholdes et strandprofil, som fremgår af ansøgningsmaterialet af 21. maj Det betyder, at der i forbindelse med etableringen opbygges en sandstrand med 1 m 3 sand pr. løbende meter ud for betonvæggen, som opfyldes efter behov (efter erosionshændelse). 4. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet for ejers regning såfremt:

2 anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes, der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets tilstedeværelse eller anlægget ikke længere beskytter de interesser, som har dannet baggrund for tilladelsen. Kystdirektoratet og Geodatastyrelsen skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. 5. Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejeren for egen regning udfærdige og på den ejendom som anlægget etableres på lade tinglyse en deklaration, med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen og anlægget er forpligtet til at overholde de i tilladelsen anførte vilkår. Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser og servitutter, byrder m.v. I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets e- mailadresse, kdi@kyst.dk, anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang til den originale tinglyste deklaration. Servitutten skal være tinglyst senest 1 år fra denne tilladelses datering. 6. Udformningen af anlægget skal være i overensstemmelse med det ansøgte. 7. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal der indsendes en færdigmelding, der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen, til Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk). 8. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år fra udstedelsen af denne tilladelse. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for

3 et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at der indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet iværksættes. Begrundelse for tilladelsen Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse og den tekniske og miljømæssige kvalitet. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder at der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Dette er også Kystdirektoratets praksis.

4 Sætting Strandvej i Svendborg er en offentlig vej, som ender blindt mod Svendborgsund. Vejen afsluttes med en kystsikring af natursten ud mod Sundet, og ejes, driftes og vedligeholdes af Svendborg Kommune. Strækningen er ca. 15 m. I den offentlige vej er der nedgravet en fællesledning (Ø450), som har udløb til Svendborgsund. Fællesledningen er kun i brug under kraftige regnskyl, hvor kloaksystemet overbelastes. I disse tilfælde udledes regnvand og spildevand til Svendborgsund fra fællesledningen. Ledningen ejes, driftes og vedligeholdes af Svendborg Vand og Affald. Kystdirektoratet finder i den pågældende sag, at der er behov for kystbeskyttelse af vejen og fællesledningen. Det oplyses i ansøgningen, at eksisterende kystbeskyttelse med tiden blevet nedbrudt af bølger, strømforhold og ophobning af sand fra havbunden. Dette har ført til, at det eksisterende udløb fra Sætting Strandvej er blevet tilstoppet af den naturlige sandfodring fra sundet. Tilstopningen af udløbet har medført, at vandet i stedet kommer op af et brønddæksel i Sætting Strandvej, hvilket har forårsaget ødelæggelse af vejkasse og kørebanebelægning. Endvidere oplyses det i ansøgningen, at for at undgå et større omfang af ødelæggelser er der behov for at etablere ny beskyttelse for at sikre vejkasse, vejbelægning samt det frie udløb fra den eksisterende fællesledning til Svendborgsund. Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis også vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger. Alle former for passiv kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Årsagen er, at anlæggene reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører læsideerosion. Derfor skal der ved etablering/renovering af hård kystbeskyttelse som udgangspunkt foretages en kompenserende sandfodring. I den konkrete sag bevares eksisterende kystbeskyttelse i form af udlagte sten. Der etableres et betonelement på tværs af Sætting Strandvej, som i perioder skal kunne holde til og beskytte vejkassen mod oversvømmelse. Det oplyses i ansøgningen, at der ikke er behov for kompenserende sandfodring, idet der er problemer med sandophobning på strækningen. Kystdirektoratet stiller dog vilkår om, at der skal opretholdes det strandprofil, som fremgår af ansøgningen (se bilag). Det betyder, at der skal tilføres sand i forbindelse med anlægsfasen samt, hvis dette profil ikke kan opretholdes efter en erosionshændelse. Endvidere kan vedligeholdelse af sandprofilet ud for betonelementet mindske risiko for underminering. Kystdirektoratet finder sammenfattende, at der kan gives tilladelse til renovering af kystbeskyttelse, da formålet er at forebygge ødelæggelse af vejkassen, vejens belægning, udløb fra eksisterende fællesledning til Svendborgsund samt beskytte strandens øvrige anvendelse som kyst- og naturområde. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

5 Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 127, Sydfynske Øhav, der ligger ca m fra projektområdet i sydvestlig retning. Området består af EFhabitatområde H111, EF-fuglebeskyttelsesområde F71 og ramsarområde R17. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Det fremgår af VVM-screeningen, at der ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV potentielt kunne forekomme følgende bilag IV-arter i eller i nærheden af projektområdet: Vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, hasselmus, marsvin, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø. Da der hverken fældes træer, inddrages vandhuller/vådområder eller kommer en påvirkning på Svendborgsund, vurderes det at der ikke vil være en påvirkning på bilag IV-arter. Derudover kan der være forekomst af marsvin. Pga. projektets karakter vurderes marsvin ikke at blive påvirket. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af Naturstyrelsens høringssvar, Svendborg Kommunes VVM-screening samt Kystdirektoratets egen vurdering. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets karakter, som er en renovering af en kystbeskyttelse på en i forvejen bebygget strækning samt projektets placering. Projektbeskrivelse Projektet indebærer at den eksisterende fællesledning flyttes ca. 6 m mod vest, løftes ca. ½ m og anlægges i et nyt betonrør. Røret anlægges ved siden af den eksisterende betonstøbning for badebroens brofæste på land. Ledningen sikres ud mod Svendborgsund ved en in-situ støbning fra det eksisterende brofæste under badebroen. Overkanten på betonstøbningen hæves til kote 1,1, men er stadig ca. 20 cm lavere end den eksisterende betonvæg mod vest. Dette gør at afledningen

6 af vand fra fællesledningen vil få et bedre og mere robust udløb til Svendborgsund, hvor risikoen for tilstopning af afløbet mindskes. Kystbeskyttelsen etableres med præfabrikerede betonelementer, som udlægges fra in-situ støbningen ved badebroen til skel ved ejendommen Sætting Strandvej 13. Den eksisterende kystsikring med natursten mod øst bevares. Etablering af betonelementerne på tværs af Sætting Strandvej udføres i vejkassen, ca. 5 m mod nord fra den eksisterende naturstenskystsikring. Det betyder at vejen bliver ca. 5 m kortere, og der dermed bliver plads til 5 m sandstrand. Det forventes at det 5 m lange blotlagte stykke naturligt vil sande til efter kort tid, som følge af den naturlige sandfodring fra Svendborgsund. Højden på de præfabrikerede betonelementer, der nedgraves i vejarealet, og som udgør kystsikringen, svarer til topkoten på den eksisterende Sætting Strandvejs asfaltbelægning. Fra kystsikringen til sandstranden vil der være en højdeforskel på omkring 1 m, hvilket dog kan variere over tid alt afhængigt af sandfodringen og strømforhold i sundet. Som en del af projektet vil asfaltbelægningen på vejen desuden blive retableret, hvor den er blevet ødelagt af udløb fra brønddækslet. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Svendborg Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Svendborg Kommune skrev den 27. juli 2015 følgende: Svendborg kommune har modtaget jeres mail af den 23/ , hvori I beder om vores bemærkninger til ansøgning om renovering af kystbeskyttelse samt flytning af eksisterende udløb ud for matr. Nr bp, Skt. Jørgens Svendborg jorder, Svendborg kommune. Svendborg Kommune har ingen bemærkninger til udførelsen af projektet. Hertil kan vi oplyse, at VVM-screeningen er igangsat i Svendborg Kommune. Oplysninger på jeres spørgsmål om der findes bilag IV arter i projektområdet, vil fremgå af VVM. Naturstyrelsen skrev den 13. juli 2015 bl.a. følgende: Det ansøgte projekt ligger lige op til Svendborg Vildtreservat, som er et byreservat med jagtforbud. Reservatet er etableret med det formål at undgå konflikter mellem jagt og anden færdsel i området. En gennemførelse af det ansøgte projekt har derfor ingen indflydelse på reservatet.

7 Af bilag 4-arter har Naturstyrelsen Fyn kun kendskab til forekomst af marsvin. Projektet vurderes ikke at påvirke levestedet for marsvin. Nabo Johnna Jørgensen har telefonisk den 13. juli 2015 bedt om oplysning om, hvilken konsekvens projektet har for slæbestedet. Endvidere blev det oplyst, at der kunne være uoverensstemmelse mellem tegninger og beskrivelse af anlæggets udformning. Nabo Lise Johansen skrev den 3. august 2015 bl.a., at tilbagetrækning af kystbeskyttelsen vil medføre opsamling af tang, og at lugtgener fra den rådne tank vil blive voldsomt generende for hende og øvrige naboer. Endvidere anmodede hun om, at slæbestedet bevares. Derudover blev det anført, at en betonmur ikke vil klæde området, der hvor hun har betonmur, er den lav og ovenover forsynet med en stensætning. Det er vigtigt, at udløbet ændres, således at det giver sikkerhed for de badende og ikke medfører fare for infektioner fra kloakvand. Alle bemærkninger blev den 4. august 2015 og 11. august 2015 sendt i partshøring til Svendborg Kommune. I jeres bemærkninger af 25. august 2015 skrev I bl.a. følgende: I forbindelse med Kystdirektoratets høring af ovennævnte sag, har Svendborg Kommune d. 4. august 2015 modtaget de indkomne høringssvar til sagen. Vi har gennemgået svarene og har følgende bemærkninger til brev fra Johnna Jørgensen, dateret d : 1. Svendborg Kommune, Trafik og Infrastruktur, har udarbejdet et forslag til kystsikring, flytning af udløb samt sikring af vejkassen, hvori der er mulighed for at bevare det nævnte slæbested 2. Svendborg Kommunes vurdering og erfaring med at bevare og renovere kystsikringen i det eksisterende tracé, højde og bygget i natursten, har vist sig i praksis ikke at kunne holde. Det skyldes blandt andet øget trafik i Svendborgsund, der tilfører kraftige strømninger, sandbevægelser og sandophobning på kysten og som endvidere forårsager tilstopning og hindrer udløb fra af eksisterende overløbsledning i Svendborgsund. I nærværende renoveringsprojekt er der ikke påtænkt en erstatning af nuværende kystsikring, den bevares. Etablering af betonelementet på tværs af Sætting Strandvej, udføres i vejkassen, ca. 5 m mod nord fra eksisterende naturstens kystsikring. Konstruktionen skal endvidere også i perioder kunne holde til og beskytte vejkassen mod oversvømmelser/højvande. De nuværende forhold og brug af arealerne mod Svendborgsund ændres ikke. De renoveres og udbedres så det sikrer fremtidig drift og

8 vedligehold af kyst, offentlig vej og udløb. 3. Med de nuværende forhold har det eksisterende slæbested, en stor del af året, været tildækket af sand. Umiddelbart er det vores vurdering, at der under sandet ved slæbestedet findes en eksisterende betonplade. Det kan dog først afgøres ved en opgravning i arealet i forbindelse med renoveringsprojektet. Afhængig af eksisterende forhold er det derfor skitseret på projektet, at den nye betonmur enten skal gå til skel eller til kant af slæbested. Den eksisterende naturstenskystsikring kan, hvis det ønskes, lægges op til beskyttelse af slæbestedet, ved at lægge det vinkelret på betonelementet med en hældning 1:3. Dette skulle ikke være nødvendigt, hvis der findes en betonplade under det eksisterende slæbested. 4. Det er Svendborg Kommune der er ejer af den offentlige vej Sætting Strandvej og dermed har ansvaret for udbedring, drift og vedligeholdelse. Så længe at udløbet samt etablering af en sandtæt konstruktion ikke er udført, er der risiko for, at der kan dannes sugehuller i grus- og asfaltbelægning i vejarealet og hermed være til fare for færdslen på vejen. Umiddelbart efter at Kystdirektoratet har truffet afgørelse i nærværende sag, vil Svendborg Kommune i samarbejdet med Vand og Affald, igangsætte renoveringsprojektet. Det er Svendborg Vand og Affald, der er ejer af overløbsledningen med udløb til Svendborgsund og dermed har ansvar til renovering, drift og vedligeholdelse. De har undersøgt mulighederne for at forlænge udløbet ud i Svendborgsund. Denne løsning har store økonomiske konsekvenser for ejer. Det er vurderet, at en løsning med flytning af udløbet som beskrevet, vil kunne løse problemet og samtidig være økonomisk overkommeligt. Hertil kan det oplyses, at Svendborg Vand og Affald har søgt og fået godkendelse til projektet af Svendborg Kommunes myndighed på området. Kystdirektoratets bemærkninger Af hensyn til at forebygge underminering af betonmuren samt de negative konsekvenser af en hård kystbeskyttelse for nabostrækninger, er der i tilladelsen stillet vilkår om, at sandprofilet, som er er oplyst i ansøgningen opretholdes efter en erosionshændelse. Kystdirektoratet har ingen øvrige bemærkninger i forhold til at meddele tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

9 Klagevejledning Dette dokument indeholder 2 afgørelser. Afgørelse om at give tilladelse til projektet, afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Begge afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For begge afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Ilse Gräber igr@kyst.dk Vedlagt: Bilag med tværsnit. Kopi til: Svendborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

10 Bilag: Tværsnit, målestoksforhold ca. 1:50, af nuværende og fremtidig anlæg