Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010"

Transkript

1 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri

2 Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning for følgende diagnoser: - DF DF DF DF42 - DF DF44 - DF DF DF DF DF90.0, 90.1 og

3 Bilag 1 Projektgruppens medlemmer Peter Treufeldt, PC Nordsjælland/vicedirektør (projektleder) Alice Rasmussen, PC Bispebjerg Allan Lohmann-Olsen, Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Bent Rosenbaum, PC Glostrup Marianne Lau, PC Stolpegård Ole Taggaard Nielsen, PC Rigshospitalet Randi Luggin, PC Amager Sanne Kure, Økonomi- og Planlægningsafdelingen 3

4 Bilag 2 DF30-31 Manisk/bipolar tilstand Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Suicidalfare alvorlig selvdestruktiv adfærd Behandlingsregi Praksissektoren Ambulant Ambulant / intensiv ambulant Intensiv ambulant / indlæggelse Indlæggelse Evt. med tvang Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og og følelser i forhold til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling startes; Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 4

5 Omgivelsernes støtte/netværk bliver synlige endnu ikke ført til udefra i sygemelding, fyring kommunikation med eller graverende andre. venskab og familieforhold. Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) I arbejde eller under uddannelse. Kortere sygemelding (uger). Kortere sygemelding (uger). Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 40 Eskalerende adfærd f.eks. monstrøst pengeforbrug, hyperseksualitet Søvn + + +/- - - Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Angstlidelser Personlighedsf orstyrrelse (ængstelig evasiv) Somatisk

6 DF32-33 Depressiv enkeltepisode/tilbagevendende depression Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Suicidalfare alvorlig selvdestruktiv adfærd Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Intensivt ambulant / indlæggelse Indlæggelse Evt. med tvang Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 6

7 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) venskab og familieforhold. Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær længerevarende og venner er aktuelle venskaber betydningen af med andre intet sociale relationer, svingende eller er af nyere venskaber og netværk. Eventuelt som yder relevant indskrænket. oprindelse. sociale relationer. udnyttet eller støtte i almene og Netværkets støtte er Netværkets støtte er Støtten fra misbrugt af andre. kriselignende ustabil, men kan insufficient og netværket er helt intensiveres i fungerer på egne insufficient, krisesituationer. betingelser (dvs. fragmenteret og ikke tilpasset dysfunktionelt på patientens behov). afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 40 Depressionsscore < 36 (BDI) Symptomvarighed Få uger Få uger Måneder Uger-Måneder Uger-Måneder Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Angstlidelser Personligheds -forstyrrelse (ængstelig evasiv) Somatisk

8 DF40-41 Panikangst, agorafobi, socialfobi og generaliseret angst Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Alvorligste psykopatologiske tilstand Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Ambulant Ambulant/indlæggel se ved suicidalfare Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende venskab og Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 8

9 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) Symptomniveau Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende I arbejde eller under uddannelse. Ingen tidligere behandlingsforløb - nuværende er første behandlingsforløb/ behandlingsresistens behandlingskrævende familieforhold. Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Kortere sygemelding (uger). enkelte behandlingsforløb med godt resultat. Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Kortere sygemelding (uger). behandlingsforløb med vekslende resultat. Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb overvejende med dårligt resultat. Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb uden resultater; opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 (GAF-symptom) > < 30 BAI symptomniveau (agarofobi og panikangst) FNE symptomniveau (socialangst) Komorbiditet > Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Nedenstående er vejledende Misbrug Depression (Angst bør ikke anvendes som hoveddiagnose, hvis patienten har en depressionslidelse) Andre angstlidelser Personligheds -forstyrrelse (ængstelig evasiv) Somatisk

10 DF42 OCD Sygdommens alvorlighed Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Lette OCD Moderate OCD - Alvorlige OCD Alvorligste psykopatologiske tilstand Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Ambulant Ambulant/indlæggel Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre Obsessive tanker og handlinger Kan observere og til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Kan for det meste observere og til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at God Rimelig Delvis bevaret behøver struktur/hjælp EGO-syntone < 3 t/dag Samarbejde muligt Øget risiko (risikoniveau 2) Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Dårlig struktur/ overvågning nødvendig EGO-syntone 3-8 t/dag Samarbejde kun muligt i struktureret miljø se ved suicidalfare Akut øget risiko (risikoniveau 3) Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. Meget dårlig struktur og konstant overvågning nødvendig Vedvarende EGOsyntone Stort set ingen samarbejdsevne Omgivelsernes Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær 10

11 støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Y-BOCS mål for symptomniveau Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Depression - (+) Angst - (+) Spise- eller personlighedsforstyrrelse Somatisk følgetilstand

12 DF43.2 Tilpasningsreaktioner Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Alvorligste psykopatologiske tilstand Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Ambulant Ambulant/indlæggel se ved suicidalfare Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende venskab og Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 12

13 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) familieforhold. Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær længerevarende og venner er aktuelle venskaber betydningen af med andre intet sociale relationer, svingende eller er af nyere venskaber og netværk. Eventuelt som yder relevant indskrænket. oprindelse. sociale relationer. udnyttet eller støtte i almene og Netværkets støtte er Netværkets støtte er Støtten fra misbrugt af andre. kriselignende ustabil, men kan insufficient og netværket er helt intensiveres i fungerer på egne insufficient, krisesituationer. betingelser (dvs. fragmenteret og ikke tilpasset dysfunktionelt på patientens behov). afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Tab og traumer Ingen eller lette tab Traumer med Alvorlige Multiple traumer med traumer i eller traumer i betydning for betydning for opvækst opvækst personens udvikling personens udvikling Misbrug af barnet i Komorbiditet Aktuelt flere på hinanden følgende belastende begivenheder opvæksten Aktuelt flere på hinanden følgende alvorlige belastende begivenheder Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Personligheds -forstyrrelse

14 DF44 Dissociative/somatiserende tilstande Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Suicidalfare alvorlig selvdestruktiv adfærd Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Ambulant Indlæggelse Evt. med Tvang Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 14

15 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) venskab og familieforhold. Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær længerevarende og venner er aktuelle venskaber betydningen af med andre intet sociale relationer, svingende eller er af nyere venskaber og sociale netværk. Eventuelt som yder relevant indskrænket. oprindelse. relationer. Støtten udnyttet eller støtte i almene og Netværkets støtte er Netværkets støtte er fra netværket er helt misbrugt af andre. kriselignende ustabil, men kan insufficient og insufficient, intensiveres i fungerer på egne fragmenteret og krisesituationer. betingelser (dvs. dysfunktionelt på ikke tilpasset afgørende områder. patientens behov). Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Søvn + + +/- - - Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Angstlidelser Personlighedsforstyrrelse (ængstelig evasiv) Somatisk

16 DF50.1 Anorexia Nervosa Sygdommens alvorlighed Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Let AN Middelsvær AN Livstruende AN Behandlingsregi Praksissektor Ambulant Ambulant Intensiv Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre Obsessive tanker Kan observere og til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Kan for det meste observere og til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at God Rimelig Delvis bevaret: Ego-syntone slankeplaner > 3 t/dag Samarbejde muligt Tvangsmotion God Rimelig Behøver struktur / støtte ambulant/indlæggel se Øget risiko (risikoniveau 2) Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Dårlig: Ego-syntone slankeplaner 4-6 t/dag. Samarbejde kun muligt i meget struktureret miljø Struktur og overvågning nødvendig Indlæggelse/tvangsi ndlæggelse Akut øget risiko (risikoniveau 3) Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. Meget dårlig: Vedvarende egosyntone slankeplaner. Stort set ingen samarbejdsevne Struktur og kontant over-vågning nødvendig 16

17 Opkastninger God Rimelig Behøver struktur / støtte Struktur og overvågning nødvendig Kontant overvågning nødvendig Udrensning God Rimelig Behøver støtte Struktur og overvågning ved måltider og toiletbesøg nødvendig Konstant overvågning ved måltider og toiletbesøg nødvendig Omgivelsernes støtte/netværk Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. kriselignende ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Tilknytning til arbejdsmarked I arbejde eller under uddannelse. Kortere sygemelding (uger). Kortere sygemelding (uger). Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb/ behandlingsresistens Ingen tidligere behandlingsforløb - nuværende er første behandlingskrævende enkelte behandlingsforløb med godt resultat. behandlingsforløb med vekslende resultat. behandlingsforløb overvejende med dårligt resultat. behandlingsforløb uden resultater; opgivende over for yderligere forsøg. Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Medicinske Medicinsk stabil Medicinsk stabil, således at ivdrop, sondeernæring, daglige K+<3 m.ækv/l Puls<40 BT<90/60 komplikationer således at omfattende somatisk monitorering ikke er nødvendig laboratorieundersøgelser m.v. Lever-/nyrepåvirkning ikke er nødvendige Vægt i % >85% >80% > 75% < 85% < 75% af normal Evne til at spise normalt/tage på Selvhjulpen Selvhjulpen med psykologisk støtte Behøver struktur Overvågning nødvendig under Tæt observation eller sondeernæring spisning Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet 17

18 Misbrug Depression - (+) Angst - (+) Personligheds -forstyrrelse

19 DF50.2 Bulimia Nervosa (BN) Sygdommens alvorlighed Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Let BN/ Middelsvær BN Livstruende BN Behandlingsregi Praksissektor Ambulant Ambulant Intensiv ambulant Indlæggelse/tvangsi Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre Spise normalt Omgivelsernes støtte/netværk Kan observere og til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Selvhjulpen Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende Kan for det meste observere og til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Selvhjulpen med støtte Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at Behøver støtte og struktur Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne Øget risiko (risikoniveau 2) Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Behøver støtte, struktur og overvågning ved måltider og toiletbesøg Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, ndlæggelse Akut øget risiko (risikoniveau 3) Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. Behøver konstant overvågning Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. 19

20 Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) krisesituationer. betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Hyppighed af Overspisning <2/ uge 2-6 gange/uge, men ikke dagligt 1-5 gange dagligt 6/dag Talrige gange dagligt Opkastning < 2/ uge 2-6 gange/uge, men Medicinske komplikationer Komorbiditet ikke dagligt Medicinsk stabil- således at omfattende somatisk monitorering ikke er nødvendig 1-5 gange dagligt 6/dag Talrige gange Ja: tæt monitorering, observation eller behandling er nødvendig Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet dagligt K + <3 m.ækv/l Lever/nyre-påvirkning Forlænget QT interval Misbrug Depression - (+) Angst - (+) Personligheds -forstyrrelse

21 DF50.3 Tvangsoverspisning (BED) Sygdommens alvorlighed Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Let BED Middelsvær BED Alvorlig BED Suicidalfare. Alvorlig selvdestruktiv adfærd. Behandlingsregi Praksissektor Ambulant Ambulant Intensiv ambulant Indlæggelse/tvangsi Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre Spise normalt Kan observere og og følelser i forhold til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling på bestemte kritiske punkter; har arrangeret sig, så behandlingen kan Selvhjulpen Kan for det meste observere og og følelser i forhold til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling startes; har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske Selvhjulpen med støtte Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at Øget risiko (risikoniveau 2) Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Behøver støtte og struktur ndlæggelse Akut øget risiko (risikoniveau 3) Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. 21

22 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Hyppighed af Overspisnin g <2/ uge 2-6 gange/uge, men ikke dagligt 1-5 gange dagligt 6/dag Talrige gange dagligt Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Depression - (+) Angst - (+) Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. I arbejde eller Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende under uddannelse. sygemelding sygemelding sygemelding. sygemelding. (uger). (uger). arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb - nuværende er med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; første resultat. dårligt resultat. opgivende over for behandlingskrævende yderligere forsøg. > < 30 Personlighedsforstyrrelse

23 DF60-61 Personlighedsforstyrrelser Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Diagnose En enkelt lettere personlighedsforstyr relse (F 60.4, 60.5, 60.6 eller 60.7, F 61) Moderat grad af F 60.6 eller flere af 60.4,60.5,60.7 F 61 hvor flere parametre er tæt på at opfylde fulde kriterier Moderat grad af F 60.6 kombineret med andre (60.4., 60.5,60.7.). Lettere tilfælde af F60.3/60.31 Moderat til svær grad af F Svære tilfælde af F60.6 N/A Ingen diagnose indicerer i sig selv behov for indlæggelse, men afhænger af øvrige kriterier. Behandlingsregi Praksissektor Praksissektor Ambulant Intensiv ambulant Indlæggelse Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling startes; Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske om at forandre sig på bestemte kritiske med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes Symptomernes tilstedeværelse får Som 2, men nu med arbejde eller familie Som 3, men har delvist opgivet at mestre Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende venskab og familieforhold. (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). (skal motiveres og undervises ). Omgivelsernes Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær 23

24 støtte/netværk længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. Tilknytning til arbejdsmarked behandlings-forløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) I arbejde eller under uddannelse. Kortere sygemelding (uger). Længerevarende sygemelding (måneder). Risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende behandlingskrævende resultat. Længerevarende Længerevarende sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb behandlingsforløb overvejende med uden resultater; dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 41 Komorbiditet Ingen Lettere angst eller OCD- Moderat angst, depression eller OCD Moderat til svær angst eller OCD, moderat depression Svær depression, psykotiske episoder Misbrug Intet misbrug Episodisk misbrug Motiveret for at afholde sig fra misbrug under behandling Behov for misbrugsbehandling under indlæggelse sideløbende med behandling af personlighedsforstyrrelsen 24

25 DF90.0, 90.1 og 98.8 ADHD Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Alvorlige og psykosociale komplikationer inkl. misbrug og kriminalitet Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Praksissektoren Ambulant ved komorbiditet Ambulant ved komorbiditet Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling startes; Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 25

26 udefra i kommunikation med andre. sygemelding, fyring eller graverende venskab og familieforhold. Omgivelsernes støtte/netværk Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Funktionsniveau Symptomvarighed I arbejde eller under uddannelse. Kortere sygemelding (uger). Kortere sygemelding (uger). Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende behandlingskrævende resultat. Længerevarende Længerevarende sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb behandlingsforløb overvejende med uden resultater; dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 40 Senest debut ved Senest debut ved Senest debut ved Mulige Mulige skolestart skolestart skolestart observationer observationer omkring adfærd og omkring adfærd og søvn fra barnealder søvn fra barnealder Søvn +/- +/-(nedsat +/- (nedsat - (nedsat søvnkval.) - (nedsat søvnkval.) søvnkval.) søvnkval.) Eskalerende adfærd Risiko for ulykker (risikobetonet adfærd) ++ Risiko for ulykker (risikobetonet adfærd) +++ Risiko for ulykker (risikobetonet adfærd) Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug +/- +/- +/ Angstlidelser +/- +/- +/- +/- +/- Alt efter primær intelligens Alt efter primær intelligens Alt efter primær intelligens Personligheds -forstyrrelse - +/- +(almindeligvis) Kriminalitet - - /+(kan forekomme) +(ved fremtrædende + (ved fremtrædende +( ved fremtrædende 26

27 hyperaktivitet og impulsivitetssympt. )/- hyperaktivitet og impulsivitetssympt. ) hyperaktivitet og impulsivitetssympt. ) 27

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Hvilke patienter hører til i den sygehusbaserede. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret

Målgruppeafgrænsning. Hvilke patienter hører til i den sygehusbaserede. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret Implementering af den udvidede behandlingsret Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Hvilke patienter hører til i den sygehusbaserede psykiatri? 11. november 2009 Region Hovedstadens Psykiatri

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Notat om afgrænsning af målgruppe og snitflader ift. genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien i Region Syddanmark

Notat om afgrænsning af målgruppe og snitflader ift. genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien i Region Syddanmark Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. 24. februar 2017 Notat om afgrænsning af målgruppe og snitflader ift. genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien i Region Syddanmark Baggrund I forbindelse

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

AMBULANTE PATIENTER (VOKSEN)

AMBULANTE PATIENTER (VOKSEN) AMBULANTE PATIENTER (VOKSEN) REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 24 34 Distriktspsykiatrisk team 2 32 55 Distriktspsykiatrisk team 3 33 60 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Oplæg ved vicedirektør Peter Treufeldt 31. august 2012 i Region Syddanmark Dagsorden 1. Baggrund for implementering

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Generelt kan hovedfunktionsniveau varetages ambulant for moderate, svarende til primært grad 2-3.

Generelt kan hovedfunktionsniveau varetages ambulant for moderate, svarende til primært grad 2-3. Regionsfunktion: RF Spiseforstyrrelser (voksne over 18 år) I alt: 21-40 timer Funktionens målgruppe: Funktion: Spiseforstyrrelser (voksne) Hoveddiagnose: F50.0, F50.1, F50.2, F50.3 Generelt kan hovedfunktionsniveau

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

I særlige tilfælde F specielt i forbindelse med udredning, hvor der ikke foreligger endelig diagnostisk afklaring.

I særlige tilfælde F specielt i forbindelse med udredning, hvor der ikke foreligger endelig diagnostisk afklaring. Regionsfunktion: RF Spiseforstyrrelse hos unge fra og med 12 år I alt: 14,5-32 timer + behandling Funktionens målgruppe: Funktion: Spiseforstyrrelse hos unge fra og med 12 år Hoveddiagnose: F50.0, F50.1,

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

Det fremadrettede perspektiv

Det fremadrettede perspektiv Til: Administrativ koordinationsgruppe vedrørende rammeaftale Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205413 Web

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

Læs mere

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 HENVISNINGSSKEMA Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb 1. Henvisningskriterier Rehabiliteringstilbuddet

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere