NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Transkript

1 Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering i Schweizerfranc (i det følgende blot CHF) skal videreføres, eller om der er behov for justering af strategien. Det er ingen hemmelighed, at CHF kursen er meget volatil, det vil sige, at kursen svinger meget. I den seneste tid har kursen primært kun haft en retning, og det er stigende kurser. Forklaringen på dette er blandt andet den globale finansielle uro, den amerikanske gældssituation samt de økonomiske udfordringer Italien og Spanien aktuelt står overfor. Nordea meddeler i en valutameddelelse, af 15. august 2011, at SNB, den Schweiziske Centralbank intervenerer i markedet med lave rentesatser for at stabilisere CHF overfor blandt andet EURO. Virker dette instrument ikke, er det markedets forventning, at SNB vil prøve at fastsætte et fast kursmål for EURO/CHF i kursintervallet 530 til 675. Den stærke CHF begynder at gøre ondt på Schweizerne, og derfor arbejder SNB på at forbedre kursforholdet mellem EURO og CHF, med henblik på at sænke kursen. Flere valutaeksperter udtaler, at kursen formentlig ikke har nået sit højeste niveau endnu, og udviklingen i kursen kan ikke alene forklares ud fra en økonomisk og beregningsteknisk tilgang. Sidstnævnte henføres til den europæiske budget uro, hvis løsning kræver politisk vilje for at få løst gældsproblemerne i Sydeuropa. Forvaltningen henleder opmærksomheden på, at et CHF lån kan anskues på mange måder. Fx hedder det i den offentlige debat, at kommunen taber så og så mange millioner kroner. Det er rigtigt, at kommunens gæld stiger, når kursen stiger, men det er på papiret. Det siger ikke noget om, at lånet er et dårligt lån eller et godt lån. For at kunne bedømme dette, må der inddrages flere faktorer, såsom optagelseskurs, akkumulerede kursgevinster, den

2 Side 2 af 8 valgte strategi, og en vurdering af, hvad lånet reelt koster i rente. Har man disse faktorer med, kan man bedømme, om lånet er godt eller dårligt. Og dette spørgsmål vil administrationen forsøge at belyse. Nedenfor præsenteres der nogle scenarier for den videre håndtering af CHF en. Det er vigtigt at understrege, at uanset hvilke scenario der vælges, skal man være sig alternativerne bevidst. Et hvert valg er et fravalg af noget andet. Og hvert scenario har sine konsekvenser. Forvaltningen ser umiddelbart tre scenarier for håndtering af CHF en. Det ene scenario går ud på at indfri lånet, det andet scenario går ud på at fastholde den nuværende strategi, og det tredje scenario går ud på at omlægge CHF lånet til flere valutaer. Scenarierne vil blive behandlet hver især nedenfor. 2. Baggrundsoplysninger Kommunen har igennem en årrække haft lån i fremmed valuta. Og de seneste valutaer har været/er CHF, EURO og DEM (D-mark). Sidstnævnte valuta blev optaget i slutningen af forrige årtusinde og senere konverteret til CHF. CHF lån har kommunen haft siden 1998, og broderparten af kommunens lån har været eksponeret i CHF. Det har igennem årene været en rigtig god forretning med en akkumuleret og realiseret kapitalgevinst på 42,8 mio. kr.. Kommunens lånestrategi i CHF bygger på følgende forudsætninger: 1) For det første optages lån, når der har været uro i det finansielle marked, hvor kursen har været høj og lånet afvikles efterfølgende, hvor kursen atter har faldet til en lavere kurs end optagelseskursen. Den seneste låneoptagelse har ikke været i CHF. 2) Det andet ben har været den langsigtede lånehorisont; som indeholder to elementer. Det ene element er kursforholdet, og det andet element er renteforholdet. a. Kursforholdet: Kommunen kan tåle, at der er perioder, hvor CHF kursen ryger i vejret for atter at normalisere sig; forudsætningen er blot, at summen af positive betalinger (lave kurser) skal være større end summen af negative betalinger (høje kurser). b. Renteforholdet: Det forudsættes ligeledes, at der

3 Side 3 af 8 gennem lånets løbetid akkumuleres en rentegevinst mellem den schweiziske rente og den danske. Aktuelt har renteforskellen i hele perioden 1998 til dato ligget i intervallet 1 til to procent. c. Lånet skal bedømmes i sin fulde udstrækning, det vil sige i lånets løbetid. Hvorvidt ovennævnte lånestrategis forudsætninger holder må bero på, om man mener, at den aktuelle høje CHF kurs er et forbigående fænomen eller om kursniveauet er kommet for at blive. Hører man til den sidstnævnte gruppe, bør kommunen overveje en exit strategi, hører man til den første gruppe, bør man forblive i CHF og se tiden an. I september 2010 var Kommunalbestyrelsen til et budgetorienteringsmøde, hvor der blandt andet var et indlæg om CHF kursen. Dengang blev det anbefalet af administrationen, at en exit strategi godt kunne gå hen og blive et meget dyrt bekendtskab. Det er administrationens opfattelse, at dette budskab stadigvæk er gældende, jf. scenarie A. Fx var der en beregning, der viste, at indfrielse af CHF lånet og optagelse af et nyt lån i DKK ville medføre en rentesats på over 6 procent. På mødet blev det ligeledes anbefalet, at blive i CHF og at perioden med høje CHF kurser godt kunne gå hen og vare nogle år. Anbefalingen var funderet i forventningen om, at kursen på CHF atter falder. 2.2 Fakta om kommunens lån Kommunens låneportefølje er sammensat af en række forskellige lån, hvor 66 procent er i CHF og 34 procent er i DKK. 88 procent er i variabel rente og 12 procent er i fast rente. Den vægtede optagelseskurs på CHF lånet er på 4,99. De akkumulerede valuta- og rentegevinster er gennem årene på 42,8 mio. kr. Den vægtede porteføljerente er på 5,40 procent. Dette er med en CHF kurs på 671. Den vægtede porteføljerente svarer til hvad kommunen betaler i effektiv rente på sin gæld, eller udtrykt på en anden måde, kommunen betaler 5,40 procent i rente af sin gæld i Se tabel 1,1 TABEL 1,1 Kommunens vægtede lånerente

4 Side 4 af 8 DKK lån fastrente Gnms. Rente sats i 2011 Primo'11 gæld vgt. Rente sats i 2011 Ultimo'11 gæld Løbetid 28.marts september , , Bemærkninger: genfinansiers den 28.september 2012 DKK lån fastrente CHF lån DKK var.rente lån DKK var.rente lån 2.april april , , oktober april , , genfinansiers den 2.april 2013 Restgæld efter 2011 afdrag på chf 6, marts marts , , konverteret EUR lån 26.marts marts , , ,40 vægtet rentesats i Scenarierne I det følgende gennemgås de tre scenarier, a) CHF lånet indfries og omlægges til et dansk lån b) Nuværende strategi fastholdes c) CHF lånet omlægges til en kurv af valutaer. Ud fra hvert scenarie vil fordele og ulemper ligeledes blive drøftet. 3.1 Scenario A Lånet indfries og omlægges til et dansk lån, hvorved kurstabet fastlåses, og fremadrettet finansieres over lånets restløbetid på 8 år. Hvorfor gøre det: Der er en forventning om, at den internationale finansielle uro bliver en langvarig krise. Det bevirker, at kursen stiger, og denne stigning vil fortsætte frem til Handlingen vil dermed begrænse kommende forventede kurstab Man kender sine terminsbetalinger i de resterende otte år. Man accepterer et lån med høje ydelser Hvad taler imod: Der indkasseres et kurstab på 66 mio. kr. som skal tillægges lånet i DKK. (ved kurs 670) Indfries lånet, fx til kurs 670, og omlægges til et dansk lån,

5 Side 5 af 8 vil man ikke have mulighed for at gå med ned, når kursen falder, og dermed har kommunen afskrevet sig mulighederne for lavere terminsbetalinger, fordi lånet er omlagt. Den effektive rente på det nye danske lån vil være høj, ved et kursniveau på fx 670 vil rentesatsen ligge på 10,04 procent. Se tabel 1,2 TABEL 1,2 Effektiv rente ved indfrielse af lån Betalingskurs 6,0 6,5 6,7 7,1 7,5 Indikativ dansk rente pr. 5. august ,56% Effektiv rente på omlagt lån til DKK lån 7,10% 9,22% 10,04% 11,66% 12,86% 3.2 Scenario B Nuværende strategi fastholdes, hvilket betyder, at det forventes, at de akkumulerede rentegevinster opvejer udsvingene i CHF kursen henover lånets løbetid. Det betyder, for det første, at kommunen, indtil videre, fastholder eksponeringen overfor CHF. For det andet er der en forventning om, at de samlede positive betalinger bliver større end de samlede negative betalinger på lånet. Der er opmærksomhed omkring det forhold, at der i lånets løbetid kan være perioder, hvor CHF kursen er meget høj. Hvorfor gøre det: Strategien er baseret på en forventning om, at uroen på de internationale finansmarkeder ikke eskalerer (forværres) yderligere. Det forventes, at CHF kursen normaliseres når den nuværende usikkerhed i markedet reduceres, og derfor kan man leve med kurstab i nogle år. Så længe CHF renterne er billigere end DKK renterne, er der en ikke ubetydelig akkumuleret rentegevinst at hente. Ved store kursdyk kan hel eller delvis indfrielse komme på tale, hvorved der fås en kursgevinst, eller tab begrænses. Hvis det nuværende kursniveau fortsætter uændret, er det alt andet lige billigere for kommune, at have en vægtet porteføljerente omkring 5 til 6 procent, hvilket er et billigere alternativ end at omlægge til danske kroner. Rentefølsomheden på den samlede låneportefølje reduceres i takt med afviklingen af CHF lånet. Der er de facto mulighed for at foretage løbetidsforlængelse udover 2019 på CHF lånet; dette fordrer blot, at løbetiden reduceres på de øvrige lån i DKK, således, at den samlede løbetid ikke overstiger den aktuelle restgæld på lånene.

6 Side 6 af 8 Hvad taler imod: Der er en forventning om en langvarig økonomisk krise Kommunen vil kende sine kommende betalinger, uanset prisen. Alternativet til den nuværende strategi er indfrielse af lånet jf. scenario A. En indfrielse vil, med den aktuelle terminskurs på 671 medføre en rentesats på 10,04 procent jf. tabel 1.2. Fastholdes den nuværende strategi vil rentesatsen ved at blive i CHF, jf. tabel 1.3 være 6,78 procent. Dette ræsonnement holder kun, såfremt kursen på CHF i fremtiden ikke overstiger 750. Tabel 1,3 Strategi fastholdes Betalingskurs 6,00 6,5 6,7 7,1 7,5 Indikativ rente pr. 5. august ,68 % Effektiv rente på CHF lån 4,02 % 6,00 % 6,78 % 8,29 % 9,76 % 3.3 Scenario C Administrationen har drøftet forskellige muligheder for håndtering af CHF en med forskellige banker og kreditinstitutter. Og en af mulighederne for håndtering af CHF lånet er spredning af risikoen. CHF lånet omlægges til flere forskellige valutaer. I princippet er der tale om en valutaswap. Et af kreditinstitutterne har en løsning, som kunne være interessant at se nærmere på. Løsningen fjerner risikoen for yderligere stigninger i valutakursen ved at lægge et loft over valutakursen. Det betyder i praksis, at rammer CHF en kursloftet, vil kommunen kun skulle betale, hvad der svarer til det aftalte kursloft. Metoden som foreslås anvendt går ud på at omlægge CHF en til en valutakurv bestående af tolv valutaer (swappe). Den foreslåede løsning bygger på to elementer, hvor det ene element er risikospredning, og det andet element er forsikringen. Risikospredningen sker ved, at kommunens CHF lån omlægges til en kurv af verdens tolv største og mest likvide valutaer. Valutakurven optimeres løbende, således, at de størst mulige renteforskelle løbende opnås. Forsikringselementet relaterer sig til den kurs, som kommunen maksimalt kan komme til at betale i

7 Side 7 af 8 lånets restløbetid. Denne kurs afhænger af indgåelsestidspunktet. Det pågældende kreditinstituts valutakurv har jf. instituttet selv givet mærkbare større besparelser end CHF. Det er kreditinstituttets vurdering, at kommunen samlet set vil kunne opnå lavere betalinger end på det aktuelle CHF lån, og dette uagtet hvilken som helst kurs på CHF lånet i fremtiden. Kreditinstituttet fremhæver ligeledes, at de har solide erfaringer med den foreslåede løsning. Og dette begrunder de blandt andet med, at kreditinstituttet er blandt verdens største valutakreditinstitutter og mere end en fjerde del af verdens valutahandler sker gennem instituttet. Den foreslåede løsning er omfattet af de forventede nye regler om kommunernes anvendelse af valutalån; som begrænser kommunernes muligheder for at optage lån i fremmed valuta. Fremover bliver det kun muligt at optage lån i EURO og DKK. Der laves imidlertid en overgangsbestemmelse, sådan at eksisterende valutalån i fx CHF fortsat kan risikostyres og omlægges til anden valuta. Der er dog forskellige opfattelser af, hvordan de nye regler skal tolkes, hvorfor eventuelle overvejelser om at lave en valutaswap som foreslået vil kræve en henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Administrationen anbefaler, såfremt Økonomiudvalget ønsker dette, at repræsentanter fra kreditinstituttet kommer til et møde med udvalget med henblik på at forklare detaljerne i modellen herunder de forbundne risici. 5. Afsluttende bemærkninger Administrationen har drøftet notatet med kommunens rådgiver. Kommunens rådgiver har vurderet notatets præmisser og argumenternes holdbarhed. Det er blandt andet nævnt, at notatet godt kan have mere kant. Forstået på den måde, at administrationen, efter vores rådgivers opfattelse, burde være mere konkluderende i forhold til scenarierne. Der er administrativt truffet en beslutning om, at notatet skal fremlægges så objektivt som muligt, og valg af fremtidig strategi beror på en fælles drøftelse mellem administrationen og udvalget. Notatets præmisser og argumenter vil blive uddybet på mødet. Administrationen anbefaler, at udvalget efterfølgende tager et

8 Side 8 af 8 møde med kommunens rådgiver inden der træffes endelig beslutning om valg af strategi.