Kommunal overtagelse af AutismeCenter Holmehøj?

Transkript

1 Kommunal overtagelse af AutismeCenter Holmehøj? Temamøde i Socialudvalget august 2012 Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Sagsnummer.: A Version nr.: 05

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Beskrivelse af AutismeCenter Holmehøj Idégrundlag og målsætninger Fysiske rammer...5 Lovgrundlaget for bo- og værkstedstilbudet er Lov om Social Service 108 og Ydelser på Holmehøj Beskæftigelse Fritid Klub Personale/normering Økonomi Overhead Region Syddanmarks overvejelser i forhold til fremtidig organisering Paraplyorganisationen Det økonomiske rationale Det faglige rationale Paraplyorganisation på autismeområdet Resultatet af KKRs henvendelse til kommunerne om overtagelse af de regionalt drevne tilbud Fælles fokus i Syddanmark på effekt, effektivitet og transparens på det højt specialiserede socialområde Baggrund Faaborg-Midtfyn Kommunes kapabilitet Det faglige miljø Det ledelsesmæssige miljø Det politiske miljø Styringsaftalen Aktiver og passiver...15 Side 2

3 1 Indledning KKR skriver i brev fra den 31. marts følgende til kommunerne i Region Syddanmark: KKR Syddanmark har drøftet udviklingen på det specialiserede socialområde i Syddanmark. En del af drøftelserne har gået på det forhold, at Region Syddanmark alene er en entreprenør af ydelser på området, mens kommunerne, ud over at være entreprenører, har hele det økonomiske ansvar og myndighedsansvaret og herved handleplanen for borgerne. Herunder er det kommunerne under et, som vil skulle dække for underskud eller lukninger af regionens tilbud. Regionen leverer med andre ord ydelser på kommunernes vegne uden at have et økonomisk ansvar. Som del af denne diskussion har KKR drøftet, om kommunerne skal arbejde for at overtage resten af Region Syddanmarks 27 sociale og socialpsykiatriske tilbud. På møde den 21. marts 2012 kom KKR til den konklusion, at kommunerne principielt set bør drive de offentlige tilbud, men at det må være op til den enkelte kommune at vurdere, om man vil overtage flere af Region Syddanmarks tilbud. KKR var også enige om at rette henvendelse til alle 22 kommuner i Syddanmark for at kortlægge kommunernes overvejelser omkring eventuelle overtagelser af tilbud drevet af regionen i egen kommune. Dette med anmodning om at kommunerne skulle se på tilbud drevet af regionen og give KKR en tilbagemelding på, om kommunen enten i 2013 eller på længere sigt overvejer at overtage tilbud drevet af Region Syddanmark. Hvis kommunen ikke overvejer at overtage tilbud drevet af regionen i kommunen i 2013 eller på længere sigt, anmoder KKR Syddanmark om, at medsende en begrundelse herfor. På denne anmodning har Faaborg-Midtfyn Kommune den 23. maj svaret, at det er sandsynligt, at Faaborg-Midtfyn Kommune i den nærmeste fremtid vil overtage Autismecentret Holmehøj under forudsætning af, at økonomien/budgettet i institutionen viser fornuftig sammenhæng. Sagen drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen Sammenfatning Fagsekretariatet Sundhed og Handicap opfatter KKR s henvendelse som en opfordring til kommunerne om, hvis muligt, at overtage de regionalt drevne institutioner på det specialiserede socialområde. En mulig overtagelse vil tidligst kunne ske med virkning fra den 1. januar 2014 og skal forvarsles inden udgangen af april året før. Alt i alt synes der flere fordele end ulemper forbundet med, at Faaborg-Midtfyn Kommune skulle overtage AutismeCenter Holmehøj. Med en eventuel overtagelse følger centrets kompetencer med, således at den faglige styrke bevares og endda udvikles i et samspil med de øvrige interessenter på socialområdet i kommunen. En overtagelse øger samtidig kommunens volumen på det specialiserede socialområde med forbedrede muligheder for Faaborg-Midtfyn Kommune til at varetage opgaverne. Sidst men ikke mindst vil en overtagelse af AutismeCenter Holmehøj betyde flere arbejdspladser i kommunen. Fagsekretariatet Sundhed og Handicap er ikke i tvivl om, at kommunen kan løfte autismeområdet med hjemtagelse af AutismeCenter Holmehøj dette med samme høje kvalitet som Region Syddanmark har varetaget opgaven med. Faaborg-Midtfyn Kommune har i forvejen en størrelse, volumen, et fagligt- og et ledelsesmæssigt miljø, som kan lande denne institution. Side 3

4 Det er samtidig værd at pointere, at en overtagelse af AutismeCenter Holmehøj ikke skal ske på bekostning af det faglige miljø på Holmehøj men derimod i respekt overfor autismeområdet som et fagligt speciale og uden overvejelser i forhold til at sammensætte uforenelige målgrupper på centret. En eventuel overtagelse skal imidlertid ske i en bevidsthed om, at hele det specialiserede socialområde er i udvikling, hvorfor der altid vil være usikkerhed i forhold til efterspørgsel og risiko for ledig kapacitet herunder bygningsmasse. Denne risiko kan ses som en ulempe. Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune skal desuden gøre sig klar, at en kommunal overtagelse af AutismeCenter Holmehøj uvilkårligt vil få konsekvenser for regionens fremtidige varetagelse af det resterende autismeområde. Hverken Kolding Kommune eller Odense Kommune har meldt ind, at de ønsker at overtage autisme institutionerne beliggende i deres kommuner, hvilket kan efterlade regionen i den situation, at den fortsat vil have et stort ansvar på autismeområdet uden at kunne samle området i ét kompetencecenter af den størrelse, som den havde påtænkt sig. Med andre ord vil en overtagelse få indflydelse på den opbygning af kompetencecentre, som Region Syddanmark ellers er i færd med. Sidst men ikke mindst vil Faaborg-Midtfyn Kommunes eventuelle overtagelse af Holmehøj få indflydelse på det udvalgsarbejde, som kommunaldirektørkredsen ellers har sat i gang med Fælles fokus i Syddanmark på effekt, effektivitet og transparens på det højt specialiserede socialområde. Et samarbejde som er sat i gang blandt andet for at forbedre samarbejdet på det specialiserede socialområde mellem kommuner og region. 3 Beskrivelse af AutismeCenter Holmehøj (Kilde: AutismeCenter Holmehøjs servicedeklaration) AutismeCenter Holmehøj er et bo- og beskæftigelsestilbud til voksne med autisme. AutismeCenter Holmehøj består af selvstændige boenheder i Ringe og Kværndrup, samt beskæftigelsestilbud tilknyttet hver af de to boenheder. Derudover leverer AutismeCenter Holmehøj konsulentydelser, blandt andet til brugere i en mere selvstændig boligform, samt mere specifikke opgaver inden for autismeområdet. De fleste som bor eller har arbejdstilbud i en af AutismeCenter Holmehøjs enheder, har alle udviklingsforstyrrelser som følge af tidlig autisme, hvilket blandt andet bevirker: - mangelfuld deltagelse i socialt samspil - omfattende vanskeligheder i forhold til sprog og kommunikation - udtalte begrænsninger i forhold til aktiviteter og interesser, ofte med stereotype adfærdsmønstre til følge. Borgerne har derfor behov for et specialiseret behandlingstilbud, der dog kan variere meget i hvilken støtte og vejledning, den enkelte borger har brug for. 3.1 Idégrundlag og målsætninger Målet med Holmehøjs arbejde er, at den enkelte opnår en så alsidig udvikling som muligt, hvad angår såvel praktiske færdigheder som kommunikative, sociale, følelsesmæssige og intellektuelle færdigheder. Der arbejdes meget på, at den enkelte borger i så høj grad som muligt bliver i stand til at kompensere for sit handicap og overtage mere og mere ansvar for sig selv og fællesskabet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Struktur og forudsigelighed i hverdagen er vigtig for at skabe sikre rammer om den enkeltes udvikling. Strukturen fastlægges altid med udgangspunkt i den enkelte borger og justeres løbende i takt med den enkeltes udvikling. Borgerne indgår så vidt det er muligt, sammen med personalet i alle daglige funktioner, ved madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask, havearbejde m.m., da det netop er en vigtig del af vores mål, at borgerne opnår en højere grad af selvstændighed i hverdagens praktiske opgaver, da det ligeledes giver livskvalitet for den enkelte. Side 4

5 Der arbejdes med de 6 kvalitetsstandarder og implementeringen er i fuld gang. 3.2 Fysiske rammer AutismeCenter Holmehøj består af Holmehøjvej (opført efter Almen Boligloven) med Hus B og Hus C og Kirkevej (opført efter Serviceloven) med Hus A og Hus C, samt Det Gule Hus. Holmehøjvej - Hus B og Hus C er lejligheder som er bygget i 2008, hvor der er normeret til 8 borgere i hvert hus i alt 16. Kirkevej - Hus A og Hus C er lejligheder som er bygget i 2011, hvor der er normeret til henholdsvis 14 borgere og 6 borgere i alt 20. Borgerne har egen lejlighed med tekøkken og bad/ toilet, samt terrasse som er tilknyttet hver enkelt lejlighed med fliser og havehegn omkring. Borgernes lejligheder er på ca. 40 kvadratmeter. I institutionen er der ligeledes fællesarealer - som stue/ opholdsrum og køkken. Det Gule Hus er en ældre bolig, hvor der er pladser til 3 unge mennesker. Lovgrundlaget for bo- og værkstedstilbudet er Lov om Social Service 108 og Ydelser på Holmehøj Borgerne i AutismeCenter Holmehøj modtager alle pension. De betaler for nedenstående ydelser, som bliver individuelt regnet ud, Priserne er ca: - Forplejning: kr ,- pr. måned - Vask/rengøring: kr. 320,- pr. måned - Bus: kr. 386,- pr. måned - Rengøring af værelse: kr. 582,- pr. måned - Aktiviteter: kr. 228,- pr. måned - Ledsagelse: kr. 160,- pr. time (fagsekretariatet Sundhed og Handicap vurderer umiddelbart, at der ikke er lovhjemmel til at offentlige institutioner sælger ydelser som rengøring og ledsagelse). Husleje i de enkelte afdelinger er opdelt således, at Holmehøj Hus B og Hus C betaler ca. kr ,- i husleje inkl. forbrug til boligselskabet Domea, hvorved de også modtager boligstøtte fra kommunen. Kirkevej Hus A og Hus C betaler ca. kr husleje inkl. forbrug til Autismecenter Holmehøj. Borgerne afholder derudover individuelt udgifter til blandt andet: Ansvarsforsikring, tandlæge, medicinudgifter, tøj, frisør, befordring og lommepenge. Der er brugerbetaling i forbindelse med ferier, fester, aktiviteter, m.m. Personalet i boafdelingerne kan, efter aftale med de pårørende, hjælpe den enkelte borger med at administrere sin økonomi. Regnskab over borgerens økonomi kan til enhver tid forelægges de pårørende (fagsekretariatet Sundhed og Handicap er umiddelbart lidt betænkelig med den tilsyneladende meget tætte involvering af pårørende, idet servicedeklarationen ikke pointere, at denne deling af informationer kræver samtykke). Der udarbejdes en skriftlig aftale i forhold til økonomien. Personalet yder støtte til alle daglige funktioner, som for eksempel: personlig hygiejne, madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask, havearbejde, samt støtte til at forstå sin omverden m.m Beskæftigelse Borgerne arbejder som udgangspunkt på Centrumværkstedet eller Værkstedet på Kirkevej, som er i gå-/cykelafstand fra boafdelingerne. Centrumværkstedet er normeret til 16 brugere og Værkstedet på Kirkevej er normeret til 20 brugere. Værkstedernes personale arbejder i hverdagen sammen med de enkelte boafdelingers personale med henblik på, at give den enkelte værkstedsbruger optimal mulighed for støtte i Side 5

6 hverdagen. Det primære mål med arbejdet er, at støtte de enkelte brugere i alsidig udvikling af øgede færdigheder. Værkstederne har en mindre egenproduktion indenfor eksempelvis træ, syning, vævning, smykkefremstilling m.m. Der er desuden naturværksted, et motionshold og et PC-værksted. Produkterne sælges i egen butik i Ringe by, som beboerne passer sammen med personalet Fritid Ringe og Kværndrup byder på flere muligheder, hvad angår fritiden såsom svømmehal, motionscenter, kirke, hockeyklub, ridning, biograf, fælleshus, museum, bibliotek, café, pub, pizzeria m.m. I det omfang det er muligt, støttes beboerne i at bruge nærmiljøets muligheder, alt efter den enkeltes interesser og behov. Flere af borgerne har en eller flere fastlagte fritidsaktiviteter i ugens løb. Regelmæssig fysisk udfoldelse i form af løb, svømning, cykling eller andet planlægges sammen med den enkelte borger. Som oftest foregår det i små grupper, eventuelt på tværs af afdelingerne Klub Hver mandag aften har borgerne der bor på Holmehøjvej, tilbud om at gå i den interne klub. Klubben har til huse på Centrumværkstedet. Der udbydes for tiden følgende aktiviteter: Sang og musik, højtlæsning, tegning/maling, videofilm m.m. 3.4 Personale/normering (Kilde: materiale fremsendt af Region Syddanmark) Pr. 1. april 2012 var der 113,4 fuldtidsstillinger på de ordinære pladser. I forbindelse med at den sidste plads i Hus C på Kirkevej og i forbindelse med at værkstedstilbuddet, efter sommerferien får borgere indskrevet, som har gået på bl.a. specialskoler, er der ansat yderligere 6 personaler, som starter henholdsvis 1. juli og 1.august. Region Syddanmark forventer normeringen på Holmehøj til at være ca. 120 personaler i fuldtidsstillinger pr. 1. august 2012, på de ordinære pladser (146 personaler). Til konsulentydelser, (pt. 10 ydelser) som er af varierende størrelse, er der pt. ca. 6 fuldtidsstillinger. Det pædagogiske personale består som udgangspunkt af socialpædagoger. Der er enkelte andre personaler med anden uddannelse: Social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter m.m. som er ansat efter den overenskomst, der er med Socialpædagogisk Landforbund. Der er 2 kontorassistenter og 3 rengøringsassistenter (på nedsat tid), samt en økonoma og en pedel på fuld tid. Det komplekse i borgernes handicap og i det, at en del af beboerne er diagnosticeret med flere handicaps gør, at der må skrues op og ned for ydelsen til den enkelte borger. Det medfører en del forhandlinger mellem kommunerne og Region Syddanmark om særydelser, som ligger ud over den ordinære takst, samt om konsulentydelserne. 3.5 Økonomi AutismeCenter Holmehøj har i 2012 et årligt budget på kr., hvor kr. anvendes til personaleudgifter. Styring af økonomien sker blandt andet i henhold til Styringsaftalen for Region Syddanmark, hvor de anbringende kommuner betaler efter dette regelsæt jf. gældende takster eventuelt suppleret med særforanstaltninger. Som andre udbydere får Region Syddanmark dækket sine administrationsomkostninger ved, at der oveni netto takstberegningen tillægges 5 % i overhead og til udvikling. Side 6

7 Med andre ord finansieres driften af Holmehøj igennem den kommunale takstbetaling, såvel primærudgifterne på Holmehøj, men også den administrative back up om det så er regionen eller kommunen, der driver stedet. Region Syddanmark forventer at få besat alle pladser men har aktuelt ingen venteliste. Der er i alt i bo- og dagtilbud samlet indskrevet 64 borgere, hvoraf 15 (23,4 % kommer fra Faaborg-Midtfyn Kommune). Indskrevne på Holmehøjs bo- og dagtilbud Aabenraa Kommune 2 Albertslund Kommune 1 Assens Kommune 5 Faaborg-Midtfyn Kommune 15 Middelfart Kommune 4 Nordfyn Kommune 4 Nyborg Kommune 5 Odense Kommune 11 Svendborg Kommune 13 Viborg Kommune 2 Ørø Kommune 1 I alt Overhead På møde i juni oplyser Region Syddanmark, at midlerne på 5 % til overhead blandt andet går til faglig, juridisk, administrativ (IT og andet) og HR support af institutionen. Der er eksempelvis behov for vejledning i forhold til magtanvendelsesreglerne og konsulentbistand i forhold til autismespektret. Afskedigelseskompetencen ligger i regionen og regionen råder over pulje til særlig kompetenceudvikling. Det er fagsekretariatets vurdering, at en overtagelse af Autisme vil kunne indeholde et økonomiske rationale, idet enkelte forretningsgange i forhold til magtanvendelse, opfølgning på handleplaner, tilsyn og visitation lettes alene for de 23,4 %, der kommer fra Faaborg-Midtfyn. 4 Region Syddanmarks overvejelser i forhold til fremtidig organisering På møde på AutismeCenter Holmehøj med Region Syddanmark den 28. juni gav repræsentanter fra regionen udtryk for, at de gerne indgik et samarbejde omkring en eventuel kommunal overtagelse, men gav også indtryk af, at KKR s henvendelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes samtidige svar var kommet noget bag på Region Syddanmark, og at en eventuel overtagelse af AutismeCenter Holmehøj vil kollidere med regionens meget aktuelle planer om fremtidig organisering på det specialiserede socialområde. I forhold til autismeområdet er Holmehøj angiveligt flagskibet, hvorfor en kommunal overtagelse af Holmehøj særligt vil få konsekvenser for organiseringen af autismeområdet - men også på regionens samlede bestræbelser på at organisere sig med store kompetencecentre (Paraplyorganisationen) i øvrigt. 4.1 Paraplyorganisationen (Kilde: materiale fremsendt af Region Syddanmark) Det overordnede rationale bag arbejdet med en paraplyorganisering er dels et økonomisk dels et fagligt rationale. Side 7

8 4.1.1 Det økonomiske rationale Region Syddanmark har over de seneste år oplevet perioder med vigende belægning på flere af de tilbud, regionen driver. Det er generelt vanskeligt at tilpasse økonomien i forholdet 1 1 ved nedgang i indtægterne som følge af tomme pladser. Dette skyldes bl.a. faste omkostninger, men også at personaletilpasninger ofte ikke kan gennemføres forholdsmæssigt, og desuden sker med en vis forsinkelse i forhold til at en plads bliver ledig. Det har på flere tilbud resulteret i underskud, som det, selv om der senere igen bliver fuld belægning, kan tage lang tid at få afviklet. Det påvirker tilbuddets udviklingsmuligheder. Etablering af større enheder skal derfor medvirke til at øge robustheden i forhold til udsving i belægningen og samtidig give mulighed for en administrativ rationalisering, der kan frigive ressourcer til den borgerrettede indsats. Region Syddanmark oplyser på møde i juni, at organisationsændringen på kort sigt ikke får en nedsættende virkning på taksterne Det faglige rationale Det er regionens vurdering, at der er behov for en styrket faglighed, som den enkelte institution i dag har vanskeligt ved at gennemføre. En samling i større enheder giver således bedre mulighed for at gennemføre udviklingsprojekter og uddannelsesinitiativer. I første omgang sker det til gavn for beboere, men i sidste ende også til gavn for de betalende kommuner, gennem øget fokus på det der virker og som for mange borgere på sigt kan betyde en mindre indgribende indsats Paraplyorganisation på autismeområdet Regionen driver i dag 3 tilbud, der alene eller overvejende er rettet mod borgere med autisme. Det drejer sig om Autismecenter Holmehøj i Faaborg-Midtfyn kommune, Bihuset i Odense kommune og Æblehaven i Kolding kommune. Regionen har over de sidste år oplevet, at specialiseringsgraden på regionens tilbud bliver stadig større, og optageområdet i konsekvens heraf også bliver større. Tilsvarende bliver samarbejdsfladerne mere og mere landsdækkende. Generelt håndteres mange borgere med autisme i dag naturligt i kommunale tilbud, således at de borgere, der optages i de regionalt drevne tilbud er de absolut vanskeligste. På Holmehøj afspejler dette sig i den nye enhed i Kværndrup, og her specielt den del, hvor 6 udadreagerende borgere, der tidligere ville være enkeltmandsprojekter, er samlet i en enhed, med væsentlig lavere omkostninger pr. borger til følge. De 3 tilbud regionen driver, har i dag et samarbejde på uddannelsesområdet, men dette vil med samlingen blive yderligere udbygget. I dag er Bihuset VISO leverandør, og regionen forventer med samlingen at kunne udbygge denne funktion i forhold til også Holmehøjs og Æblehavens målgrupper. Herudover indgår Holmehøj i andre netværkssamarbejder. Paraplyorganiseringen vil betyde en reduktion i ledelsesniveauet samt en mulighed for en administrativ rationalisering, samtidig med at den nye enhed grundet sit større volumen får langt bedre mulighed for at løse opgaver med stadig stigende kompleksitet. Side 8

9 5 Resultatet af KKRs henvendelse til kommunerne om overtagelse af de regionalt drevne tilbud Tilbagemeldinger på overtagelse af regionens sociale tilbud Kommune Tilbud Svar Bemærkning Esbjerg 1 Nej Ingen aktuelle planer. Tilbuddet har faglig sammenhæng med 2 andre i regionen Fredericia 3 Måske Ingen aktuelle planer, men overvejer Flydedokken på sigt Faaborg-Midtfyn 3 Ja Vil sandsynligvis overtage Holmehøj. Vil ikke overtage Møllebakken, da man ikke vurderer at have behov for det Kolding 2 Nej Ikke aktuelt. Tilbuddene benyttes langt overvejende af andre kommuner, og en overtagelse ikke vil give nogen umiddelbar driftsmæssig fordel Middelfart 3 Nej Ingen aktuelle planer. Tilbuddene benyttes i væsentlig grad af borgere fra andre kommuner Nordfyn 2 Nej Har få borgere på tilbuddene og højt specialiserede tilbud fordrer enten kommuner af en vis volumen eller overtagelse gennem kommunale fællesskaber. Er dog enig i at kommunerne bør drive tilbuddene Nyborg 5 Nej Ingen på nuværende tidspunkt, da Nyborg anvender mindre end 1/5 af pladserne Odense 3 Nej Vil ikke overtage 2 tilbud, da kommunen har lavet en aftale med regionen, som vil bygge og drive et nyt samlet tilbud i Odense. Principielt set kan kommunen drive tilbuddene Svendborg 1 Ja Vil på længere sigt overveje at overtage tilbud drevet af Region Syddanmark Vejen 2 Nej Der er pt. ikke planlagt overtagelser. Vejen Kommune er på det faglige plan i stand til at løfte opgaven Vejle 2 Nej Har tidligere overtaget 10 tilbud. Syrenparken: Kommunen driver allerede to socialpsykiatriske tilbud og der er ikke behov for yderligere pladser på området. CKHM (syns- og hjælpemiddelcenter): Kommunen overvejer en omdannelse af centret til et velfærdsteknologicenter sammen med regionen Det er værd at bide mærke i, at selvom henvendelsen fra KKR kan forstås som en principiel opfordring til kommunerne om at overtage de tilbageværende regionalt drevne institutioner, så har bemærkelsesværdigt få kommunerne responderet positivt på henvendelsen. Et ja fra Svendborg Kommune og et måske fra Fredericia, støtter det ja der er kommet fra Faaborg- Midtfyn Kommune. Side 9

10 Med ovenstående udgangspunkt bliver det i høj grad et politisk spørgsmål om konfirmation af den retning, som KKR angiver, end det bliver et fagligt spørgsmål om Faaborg-Midtfyn Kommune skal overtage Autismecenter Holmehøj. Fagsekretariatet Sundhed og Handicap noterer sig, at flere kommuner angiver rent fagligt at kunne overtage de regionalt drevne institutioner, men at de undslår sig blandt andet begrundet i, at kommunen kun selv har få beboere på disse institutioner. Specielt lægger administrationen mærke til, at Odense Kommune tilkendegiver, at de ikke vil overtage autismecentret i Odense, da kommunen har lavet en aftale med regionen dette på trods af, at Odense Kommune principielt kan drive tilbuddene. 5.1 Fælles fokus i Syddanmark på effekt, effektivitet og transparens på det højt specialiserede socialområde En medvirkende årsag til, at kommunerne kun spagt har meldt tilbage, om de agter at overtage de regionalt drevne institutioner er måske, at der netop er sat et udvalgsarbejde i gang, som skal sikre et bedre fælles fokus mellem regionen og kommunerne på det højt specialiserede socialområde. (kilde: Nedenstående er selve projektbeskrivelsen Fælles fokus i Syddanmark på effekt, effektivitet og transparens på det højt specialiserede socialområde) Baggrund Det specialiserede socialområde i Region Syddanmark står med en række udfordringer, der forudsætter en fælles indsats. Omkostningsudviklingen skal følge de politisk fastsatte økonomiske rammer, der fortsat vil være stramme. Samtidig er der forventninger og krav til, at borgere med behov for et højt specialiseret socialt tilbud fortsat får ydelser af høj faglig kvalitet. Det er derfor en fælles interesse at fremme dialog og den kunderelaterede tilgang for at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse på området. Kommunaldirektørkredsen i Syddanmark har på møde den 9. januar 2012 besluttet at nedsætte en fælles arbejdsgruppe mellem kommunerne og regionen, der skal fokusere på, hvordan et udvidet samarbejde kan bidrage til at optimere effekten og den samlede ressourceudnyttelse på det højt specialiserede socialområde. Der er behov for et koncept for optimering af effekt og ressourceudnyttelse, der er bredt funderet og kan anvendes på hele det specialiserede socialområde, uanset hvem der er driftsherre. Konceptet skal samtidig supplere de nuværende aftaler i Styringsaftalen. Det specialiserede socialområde kan karakteriseres ud fra nedenstående model, der inddeler det specialiserede socialområde i tre forskellige kategorier, med stigende specialiseringsgrad. De højt specialiserede sociale tilbud med regional betydning forudsætter et tættere samarbejde i Syddanmark af hensyn til at optimere den faglige og økonomiske bæredygtighed, og dette notat beskriver konkrete veje til realisering af dette. De beskrevne tiltag er tænkt etableret således, at de også kan anvendes i forhold til øvrige tilbud på det specialiserede socialområde, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt. Der skal skabes ambitiøs nytænkning i indsatsen på det højt specialiserede socialområde i forhold til disse temaer: 1. Effektiv økonomistyring Effektiv økonomistyring på det højt specialiserede socialområde kræver et tæt samarbejde mellem køberkommunerne og leverandøren. Området er kendetegnet ved, at efterspørgslen løbende ændres, og hvis ressourcetilpasningen ikke foretages i samme hastighed, vil det medføre øgede driftsomkostninger. Effektiv økonomistyring kan optimeres gennem erfaringsudveksling og udvikling af fælles styringsredskaber, både i forhold til økonomi- og kapacitetsstyringen. Der er således behov for at udvikle mere overordnede styringsredskaber, der kan udgøre en fælles ramme for anvendelsen af Styringsaftalen. Styringsredskaberne skal understøtte behovet for løbende: Side 10

11 - At kunne foretage direkte tilpasning af omkostninger og indtægter - videreudvikling af redskaber til indtægts- og omkostningsforventningsdannelse er her centralt. - At have indgående kendskab til udviklingen i den fremtidige efterspørgsel - Udvikling af planlægningsværktøjer, som sikrer ajourførte data om den aktuelle og forventede belægning. Input kræver her en tæt dialog med køberkommunerne. - At sikre transparens i forhold til planerne for nuværende beboere - Gennem den løbende opfølgning på individuelle planer for beboerne, sikres fuld transparens i forhold til fremtidsplanerne for beboerne 2. Synergi Der skal hentes gevinster i form af øget faglighed, bæredygtighed og synergi på det højt specialiserede socialområde blandt andet i samspillet med somatik og behandlingspsykiatri. Der skal betydelig øget fokus på både at understøtte rehabiliteringstilgangen og den specialiserede tværfaglige indsats for den enkelte borger, samtidig med at fokus på livskvalitets- og omsorgstilgangen skal fastholdes. Konkrete potentialer ses blandt andet på følgende områder: - Udvikling af mål for synergieffekter af tilknytning til sundhedsområdet, med særlig fokus på senhjerneskadede, socialpsykiatriens tilbud til spiseforstyrrede, sindslidende med misbrug, børn med psykiatridiagnoser samt kommunikations- og hjælpemiddelområdet. - Etablering af tættere samarbejde mellem sammenlignelige højt specialiserede tilbud. Dette kan bestå i et udvidet fagligt samarbejde. Det kan også bestå i etablering af større paraply -tilbud, hvor flere tilbud til samme målgrupper samles under én fælles enhed, hvor de samlede ressourcer kan udnyttes mere effektivt. Konkret kan f.eks. etableres en tættere kobling mellem de fire kommunikationscentre i Syddanmark, der kan få en styrket faglig profil som velfærdsteknologiske centre, hvor man udnytter synergimuligheden ved at knytte centrene tæt op på den nye regionale Sundhedsinnovation med henblik på egentlige velfærdsteknologicentre. Tilsvarende potentiale ses på en række områder. Effekterne vil være mere effektiv drift, øget faglighed, let adgang til den specialiserede viden på sundhedsområdet, bedre sammenhængende forløb på tværs af social- og sundhedsområdet, mindre sårbarhed, samt større tværgående ressourceanvendelse. 3. Kommunal indflydelse via kundebestyrelser på de højt specialiserede sociale tilbud Der ønskes etableret et tæt og systematisk samspil mellem køberkommunerne og de højt specialiserede sociale tilbud. Der kan etableres kundebestyrelser opbygget omkring sociale tilbud/ paraply -enheder, hvor kommunerne får mulighed for at følge driften i tilbuddene. Dette gælder såvel i forhold til den faglige udvikling samt økonomien i tilbuddene. Kundebestyrelserne tænkes sammensat af relevante fagfolk, der kan understøtte såvel den faglige udvikling som den mere hardcore økonomistyring. Der etableres samarbejder omkring serviceniveau/serviceniveauer på tilbuddene, både ud fra en takst betragtning og ud fra en betragtning om den helt individuelle tilgang med individuelt fastlagte serviceniveauer. Effekten vil være en markant styrkelse af kommunernes indsigt i og indflydelse på tilbuddene samt større transparens. 4. Måltal for og effekter af indsatsen på det specialiserede socialområde, Der skal øget fokus på faglige metoder og indsatser, der bedst muligt understøtter rehabiliteringslivskvalitets- og omsorgstilgangen i forhold til borgerne, samt hvilke redskaber der kan anvendes til dokumentation af effekt af indsatsen, både i forhold til den enkelte borger og på tilbuds- og målgruppeniveau. Side 11

12 Initiativer Fastlæggelse af måltal for effekter og tilfredshed på de forskellige områder. Resultatmålene skal knyttes op på progressionseffekten i forhold til rehabiliteringen på de områder, hvor det er relevant, samt generelt på livskvalitets- og omsorgseffekten i fortold til den enkelte borgers ophold på et højtspecialiseret socialt tilbud, idet nogle borgere vil have et livslangt behov for et højt specialiseret tilbud. Desuden fastsættelse af mål for tilfredshed med tilbuddene. Brugertilfredsheden skal måles såvel hos borgerne som hos kommunerne. Måling af tilfredshed Der foretages gennem det fælles kvalitetsprojekt i Danske Regioner allerede tilfredshedsmålinger hver 3. år i forhold til brugere og pårørende. Dette kan udbygges lokalt efter ønsker i Syddanmark eksempelvis med årlige tilfredshedsmålinger. Der skal udvikles et koncept for måling af kommunernes tilfredshed, ligeledes med årlige målinger. Måling af effekt Udvikling af effektmål i samarbejde med kommunerne: Danske Regioners kvalitetsprojekt indeholder allerede mål omkring individuelle planer. Der kan med afsæt i dette arbejde udvikles effektmål i forhold til opfyldelse af målene med borgerens ophold/behandling i et højt specialiseret socialt tilbud. Det skal indtænkes hvorledes der kan skabes bedre forventningsafstemning i forhold til pårørende i forhold til både rehabiliterings- livskvalitets- og omsorgseffekten. Effekten vil være øget fokus på tilfredshed med og effekt af de højt specialiserede tilbuds indsats samt synlighed af de mest effektive tilbud. 5. Resultater på kort og lang sigt prioritering af initiativer Nogle initiativer kan iværksættes og bære frugt på kort sigt og nogle initiativer har en længere tidshorisont. Prioritering og plan for implementering af initiativerne sker fra foråret Til gennemførelsen nedsættes en styregruppe og fire projektgruppe, der bl.a. skal vurdere, om der er erfaringer fra arbejdet med det højt specialiserede socialområde i andre regioner, der kan inddrages som inspiration for det videre samarbejde. Styregruppens sammensætning: Kommunaldirektør, Vejen kommune Direktør Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune Socialdirektør, Middelfart kommune Regionsdirektør, Region Syddanmark Psykiatri- og Socialdirektør, Region Syddanmark Driftsdirektør for det sociale område, Region Syddanmark Arbejdsgruppens sammensætning: 2 3 kommunale repræsentanter 2 3 repræsentanter fra regionen 1 repræsentant fra Fælleskommunalt socialsekretariat Fagsekretariatets vurdering! Henvendelsen fra KKR synes ikke helt at være koordineret med det arbejde, som kommunaldirektørkredsen et par måneder før har sat i gang med Fælles fokus i Syddanmark på effekt, effektivitet og transparens på det højt specialiserede socialområde Side 12

13 6 Faaborg-Midtfyn Kommunes kapabilitet Det specialiserede socialområde for voksne administreres af Fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Fagsekretariatet koordinerer i forvejen den faglige udvikling i forhold til følgende tidligere amtsinstitutioner: - Lunden - Palleshave - Lindehuset - Pegasus - Solskrænten - Toften - Job og Aktiv (tidligere Midtfyns værkstederne) - Montagen Siden er Seniorcenter Egebo kommet til. Til sammenligning med regionens kommende paraplyorganisering (i en mindre skala) organiserer Faaborg-Midtfyn Kommune sig også i større enheder. Således: - Er Palleshave lagt sammen med Lindehuset og en del af de kommunale bofællesskaber (Viften) - Toften er lagt sammen med socialpsykiatrien, alkoholbehandlingen og misbrugsbehandlingen. - Solskrænten er lagt sammen med Tømmergården og udekørende funktioner. - Job og Aktiv er lagt sammen med støttecentre, VSU, STU og dagtilbud for borgere med erhvervet hjerneskade. - Montagen har funktioner integreret med arbejdsmarkedsområdet. - Pegasus er lagt sammen med en del af de kommunale bofællesskaber og Egebo. Ovenstående har øget robustheden i forhold til varetagelsen af opgaverne, hvor Faaborg- Midtfyn Kommune opfatter sig selv som en sælgerkommune af specialiserede bo- og dagtilbud. 6.1 Det faglige miljø Faaborg-Midtfyn Kommune har et godt og stærkt fagligt miljø på det specialiserede socialområde, hvor der gennem årene er sket en forankring af de tidligere amtstilbud i den kommunale virkelighed, hvilket har været en styrke, både i forhold til de specialiserede tilbud men lige såvel i forhold til de øvrige kommunale tilbud. Således kræver gode og kvalitative løsninger ofte en stærk integration mellem de almene tilbud og de specialiserede både i forhold til vidensdeling og kompetenceudvikling i forsøget på at løse opgaverne på et højt fagligt niveau, men på det laveste mulige omkostningsniveau (LEON princippet). Som man ser på hjerneskadeområdet, misbrugsområdet, psykiatriområdet og andre områder, så skal både forsørgelse og borgerens mulighed for at udfolde sig i det lokale liv være medtænkt, når der tales om rehabilitering. Derfor er det en stor styrke, at det specialiserede socialområde forankres i kommunerne hermed forbedres rehabiliteringsmulighederne, der bliver færre barrierer og kommunerne kan bedre håndtere det samlede finansieringsansvar på et område, der ud over socialområdet, ofte involverer praktiserende læger, sygehusvæsenet, træningsområdet og aktiveringsområdet. I forhold til autismeområdet er det sådan, at de beboere, som bor på Holmehøj, er bevilget tilbuddet af kommunerne. Det er derfor fortsat kommunen, som har ansvaret for beboerens handleplan. Kommunerne har derfor alene af den grund allerede i dag en stor indsigt i autismespektret. I forhold til det faglige perspektiv skal man samtidig være opmærksom på, at ved en eventuel overtagelse af AutismeCenter Holmehøj, så overtager kommunen såvel den faglige eksperti- Side 13

14 ce på Holmehøj som konsulentbistanden (overhead) fra regionen, idet en overtagelse skal ske jf. Lov om Virksomhedsoverdragelse, hvor eksisterende personale vil blive overdraget. Ud fra ovenstående faglige vurderinger vil det derfor være en styrke både for AutismeCenter Holmehøj, for kommunens samlede ydelser og for autismeområdet generelt, hvis autismeområdet i højere grad blev integreret i kommuneerne gennem en kommunal overtagelse af institutionerne. 6.2 Det ledelsesmæssige miljø Fagsekretariatet Sundhed og Handicap har ansvaret for opgaver, der spænder over ydelser fra sundhedsområdet til det specialiserede socialområde. Faaborg-Midtfyn Kommune har i sin organisationsform den samtidige unikke fordel at være aftalestyret. En styringsform som aftaleholderne har taget til sig med et meget stort ansvar. Således sikrer hver aftaleholder selv de nødvendige samarbejdsflader til andre områder. Eksempelvis har Psykiatri og Misbrug et tæt samarbejde med BUR og beskæftigelsesområdet, mens Solskrænten har et tæt samarbejde med Pleje og Omsorg og TAR på hjerneskadeområdet etc. Ledelsesmæssigt giver denne styringsmodel et meget dynamisk ledermiljø, som konstant er med til at udvikle kvaliteten i ydelserne hos borgerne Faaborg-Midtfyn Kommune bliver således, på trods af søjler, én stor virksomhed. Faaborg-Midtfyn Kommune har med udgangspunkt i ovenstående, et ledelsesmæssigt miljø som er i stand til at modtage udfordringen med at overtage AutismeCenter Holmehøj. 6.3 Det politiske miljø På det specialiserede socialområde har lederne (aftaleholderne) specielt bidt mærke i, at overgangen fra amt til kommune har betydet en meget lettere tilgang til det politiske niveau. Overgangen har selvfølgelig været vanskeliggjort af, at Kommunalbestyrelsen i Faaborg- Midtfyn Kommune har haft brug for tid til at lære det specialiserede område at kende og til at få dette område tæt ind til kroppen på linie med de gamle hæderkronede kommunale områder som skole, ældre og daginstitutionsområdet. Imidlertid er det specialiserede socialområde nu integreret i kommunen og aftaleholderne nyder godt af, at der er så kort vej til det politiske niveau, hvor der afvikles flere årlige dialogmøder, og sagsfremstillinger til Socialudvalget sker med stærk involvering af de enkelte ledere. Der er samtidig med de årlige aftaler skabt en god platform mellem det politisk formulerende/kontrollerende niveau og det politisk udførende niveau. 6.4 Styringsaftalen Risikoen ved at være sælgerkommune er at brænde inde med et antal pladser, som de anbringende kommuner ikke vil købe. Styringsaftalen bevirker imidlertid, at kommunerne hæfter solidarisk helt frem til en eventuel lukning af en institution (som man så det med Kastanjely). Tilbage står dog, at Faaborg- Midtfyn Kommune, som sælgerkommune, i et langt tidsperspektiv kan komme til at stå med tomme bygninger. Fagsekretariatet vurderer dog, at der umiddelbart ikke synes den store risiko for på kort sigt at stå med tomme bygninger ved en eventuel overtagelse af AutismeCenter Holmehøj. Holmehøj er et længerevarende botilbud (Servicelovens 108) beboet af fortrinsvis unge mennesker med en forventning om, at de vil bo der i mange år. Der er samtidig et øget pres på autismeområdet som gør, at der anbringes borgere udenfor kommunen som kunne profitere af AutismeCenter Holmehøj. I forhold til styringsaftalen er Bekendtgørelsen ændret således, at styringsaftalen nu er blevet et kommunalt ansvar mod tidligere et regionalt ansvar. Side 14

15 6.5 Aktiver og passiver Ifølge oplysninger fra Region Syddanmark viser deres anlægskartotek vedr. ovenstående bygninger, grunde og biler en samlet anskaffelsespris på kr. og en rest nettoværdi pr på kr Fordelt på de enkelte grupperinger/aktiver ser tallene således ud: Anskaffelsespris Rest nettoværdi Bygninger Grunde Biler Total Det skal nævnes, at Region Syddanmark endnu ikke har aflagt endeligt anlægsregnskab vedr. bygningerne beliggende på Kirkevej i Kværndrup, da disse er nyopførte og først taget i brug i Nettoværdien for den samlede bygningsmasse indikerer, at det er forholdsvis nye bygninger med en p.t. forventet lav vedligeholdelsesudgift. Side 15