DER ER NOGET I LUFTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DER ER NOGET I LUFTEN"

Transkript

1 Region Hovedstaden DER ER NOGET I LUFTEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR HOVEDSTADENS INTERNATIONALE TILGÆNGELIGHED MAJ 2009

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Hvidt Thelle, Claus Frelle-Petersen og Lars Brømsøe Termansen Region Hovedstaden Dato: 22. maj 2009 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Kapitel 1 Analysens hovedkonklusioner... 5 Kapitel 2 Situationen i dag Københavns Lufthavn er en betydelig arbejdsplads Lufthavnen er knudepunkt for Sydskandinavien Få interkontinentale ruter har stor betydning Passagertallet i København vokser langsomt Regionens tilgængelighed er under pres Konklusion Kapitel 3 Udfordringer i fremtiden Tendenser der præger udviklingen Konsekvenser for regionens tilgængelighed Konklusion Kapitel 4 Regionale aktørers handlemuligheder Den strategiske agenda Fem handlemuligheder Tiltrække nye flyruter til København Varetagelse af ejerinteresser Sektorregulering Fysisk planlægning og infrastruktur Visumregler og øvrige forhold Anbefalinger

4 INDLEDNING København ligger på en ø i den nordlige udkant af Europa. Der er langt til andre hovedstæder, og der er langt til Europas økonomiske tyngdepunkt. København er ikke forbundet til det europæiske højhastighedstognet, og indtil Femernbælt-forbindelsen åbner i 2017, er tilgængeligheden via motorvejsnettet også begrænset. Københavns lave tilgængelighed via vej og bane understreger betydningen af lufttrafikken. Via Københavns Lufthavn har erhvervslivet i hovedstaden haft en god tilgængelighed til resten af verden. Hovedstadens rolle som vært for SAS s primære knudepunkt har betydet, at de fleste af selskabets direkte forbindelser til både Europa og til oversøiske destinationer har udgået herfra. Det har gjort, at hovedstaden hidtil har kunnet tilbyde en bedre international tilgængelighed end andre storbyer i Nordeuropa. Det har været en ekstra styrkeposition, som har hjulpet væksten i regionen på vej og gjort regionen attraktiv for omverdenen. En høj tilgængelighed er en afgørende attraktivitet i lokaliseringsvalget for udenlandske virksomheder og spiller en væsentlig rolle, når regionen skal tiltrække udenlandske videnarbejdere, konferencer og turister. Derfor fremhæver OECD, i deres seneste analyse af København, også den rolle som lufthavnen spiller for regionen. Takket være lufthavnen fungerer København som gateway mellem Skandinavien og resten af Europa. En lufthavn med høj tilgængelighed er ifølge OECD essentiel i forhold til at tiltrække international forretning til regionen. Samtidig tænder OECD også advarselslamperne, når de skriver at Københavns rolle som en af Nordeuropas vigtigste lufthavne er på spil, og at antallet af transferpassagerer er faldet. Forandringer truer, og de senere år er tilgængeligheden forringet, hvilket kan få betydelige konsekvenser for hovedstadsregionens vækstmuligheder. På denne baggrund har Region Hovedstaden bedt Copenhagen Economics om en analyse af: Lufthavnens og rutenettets betydning for væksten i regionen Udfordringerne for trafikbetjeningen af regionen Anbefalinger til konkrete handlemuligheder for at forbedre regionens tilgængelighed Rapporten er inddelt i fire kapitler. I det første kapitel opsummeres analysens hovedresultater. Andet kapitel beskriver udviklingen i hovedstadens internationale tilgængelighed, med fokus på den vigtige rolle som lufthavn og flyselskabernes rutenet spiller for regionen og resten af Danmark. Tredje kapitel stiller skarpt på de tendenser der kommer til at præge fremtiden for hovedstadens tilgængelighed, og beskriver mulige konsekvenser for regionen. Rapporten afsluttes i kapitel fire med anbefalinger til en række handlemuligheder som de regionale aktører kan overveje, for at påvirke udviklingen i regionens tilgængelighed fremover. 4

5 Kapitel 1 ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER Københavns rolle i lufthavnshierarkiet er under forandring Vores analyse viser, at Københavns rolle i det europæiske lufthavnshierarki er under forandring. Funktionen som nordeuropæisk knudepunkt med mange interkontinentale afgange svækkes gradvist og afløses af en funktion som fødelinje til de større lufthavne i Europa. Selvom passagertallet i lufthavnen er vokset stødt, og nu overstiger 20 millioner passagerer om året, har væksten de sidste ti år kun været på 1,8 procent om året, hvilket er mindre end i mange andre lufthavne. Lufthavnen var den tiende største lufthavn i Europa målt på passagertallet i 1998, men er nu faldet til en placering som den femtende største i Andelen af transferpassagerer er også faldet, især i de sidste fem til seks år, fra 43 procent i 2003 til 27 procent i En række ruter lukker For erhvervslivet i hovedstadsregionen har dette konsekvenser. Det er ikke afgørende for erhvervslivet, om regionen er knudepunkt for et bestemt luftfartsselskab, eller om tilgængeligheden leveres på anden vis. En række internationale ruter fra København er imidlertid lukket, fordi flyselskaberne har koncentreret deres rutenet på de store lufthavne, og overladt internationale ruter til deres nærmeste alliancepartner. For eksempel lukker ruterne fra København til Shanghai, til New Delhi og til Seattle i løbet af Der kommer dog også nye ruter til. For eksempel er de direkte forbindelser til Nordamerika forbedret efter at to amerikanske flyselskaber valgte at flyve uden om de store europæiske lufthavne og direkte til København. Samlet set er der dog lukket flere internationale ruter, end der er åbnet, og frekvensen på de tilbageværende ruter er generelt også reduceret. Samlet giver det en nedgang i den direkte tilgængelighed Vi har beregnet de samlede konsekvenser af denne udvikling for regionens erhvervsliv. Det viser, at den direkte tilgængelighed til resten af verden via direkte flyruter fra hovedstadsregionen er faldet med 12 procent siden Værst er det gået med tilgængeligheden til Asien, som er faldet med 25 procent og til Mellemøsten, der er faldet med 32 procent. Tilgængeligheden til nærmarkederne i Skandinavien og Vesteuropa er også faldet med henholdsvis 20 procent og 6 procent. Til gengæld er forbindelserne til USA og til Østeuropa forbedret med henholdsvis 8 og 4 procent takket være nye ruter og højere frekvenser. Der er fortsat ingen direkte ruter fra København til Sydamerika eller Afrika. Målet for direkte tilgængelighed er kvalitetsjusteret og indregner både rejsetid og frekvens for samtlige direkte ruter, der tilbydes fra Københavns Lufthavn. Den indirekte tilgængelighed er dog steget et Vi har også beregnet udviklingen i den indirekte tilgængelighed det vil sige, når man rejser via et skifte i en anden lufthavn. Målet for indirekte tilgængelighed er ligeledes kvalitetsjusteret, og det indregner både rejsetid og frekvens, men også antal flyskift og den gene, det giver for den rejsende. Den indirekte tilgængelighed måles mellem Københavns Lufthavn og samtlige andre lufthavne i verden. Målt på denne 5

6 måde er tilgængeligheden selvfølgelig langt højere end den direkte tilgængelighed og på grund af den generelle fremgang i antallet af ruter, er den indirekte tilgængelighed også vokset. Den indirekte tilgængelighed fra København er dog ikke steget mere end i sammenlignelige lufthavne som fx Wien og Zurich, men dog mere end i Stockholm og Oslo. Hovedstadsregionen mister attraktivitet Den direkte tilgængelighed er altså faldet, mens den indirekte tilgængelighed er steget. Samlet er tilgængeligheden forbedret, men for de mest tidsfølsomme rejser er situationen forringet på grund af flere skift. Den attraktivitet som et stort antal direkte ruter giver er langsomt ved at forsvinde, og hovedstadsregionen mister noget af det forspring man har haft i forhold til andre nordeuropæiske storbyregioner. Forventninger til udviklingen En række faktorer peger i retning af at den direkte tilgængelighed vil forringes yderligere de kommende år på grund af en fortsat konsolidering blandt flyselskaberne. Den aktuelle krise fremskyder denne udvikling. På trods af at regionen har en attraktiv lufthavn med lave takster og et stort opland, så kan andre faktorer bevirke, at antallet af ruter til regionen mindskes. Udfordringen forstærkes af, at det dominerende luftfartsselskab er i en vanskelig situation og vælger at skære ned på de internationale ruter. Udfordringen bliver at tiltrække internationale ruter Udfordringen bliver at opretholde direkte flyforbindelser, så rutenettet udfra Københavns Lufthavn fortsat kan levere gode rejsemuligheder og dermed bedst mulig tilgængelighed. At fastholde, og endda udvide, internationale flyforbindelser, er en vanskelig opgave. I forvejen er luftfartselskaberne med base i regionenen under stærkt konkurrencepres. Samtidig er lufthavnen i stærk konkurrence med en række andre europæiske lufthavne, der står i samme position, men har en geografisk fordel, da mange af dem er placeret mere centralt i Europa. Hvis udfordringerne ikke løses har det langsigtede konsekvenser Udviklingen betyder en reduktion i tilgængeligheden fra Københavns Lufthavn, og dermed bliver det mere tidskrævende at tage på forretningsrejse i udlandet. Det bliver også mere besværligt for udenlandske erhvervskunder at besøge forretningsforbindelser i Danmark. Det bliver dyrere og mere besværligt at rejse langt med fly. Det betyder færre rejser og/eller større rejseudgifter og kan i sidste ende medføre mindre global aktivitet og/eller højere omkostninger herved. Ændret regulering og ny teknologi giver nye muligheder Forandringerne rummer også en række muligheder. Introduktionen af nye flytyper som for eksempel Airbus A350 eller Boeing 787, som gør langdistance ruter med et lavere passagerantal mere rentable, åbner for at flyselskaber kan oprette ruter mellem 6

7 sekundære hubs. Denne tendens modvirkes dog af introduktionen af nye superfly som for eksempel Airbus A380, som kræver at store passagermængder koncentreres på få ruter. Samtidig giver en ny aftale om liberaliseringen af luftfarten mellem EU og USA mulighed for, at andre flyselskaber end de hjemlige kan oprette ruter til USA. Med aftalen kan konkurrenter gå ind, hvis det hjemlige luftfartsselskab ikke ønsker at drive en given transatlantisk rute. Muligheder for at påvirke udviklingen Vi anbefaler, at regionens aktører på erhvervs- og turismeområdet overvejer konkrete handlinger inden for fem områder. I prioriteret rækkefølge er disse: 1. Tiltrække nye flyruter til København: Det højest prioriterede initiativ bør være at etablere et regionalt samarbejde mellem aktørerne med det formål at udvikle og tiltrække nye rute til regionen. Sådanne samarbejder findes i andre storbyer, men markedsføringen af København som destination for flyselskaber fremstår ukoordineret og mindre målrettet end andre steder. 2. Varetagelse af ejerinteresser: At opfordre staten - i dens egenskab af medejere af Københavns Lufthavne A/S og af SAS - til i videst muligt omfang at inddrage hensynet til regionens langsigtede erhvervsmæssige rammebetingelser i centrale beslutninger omkring deres ejerskab. 3. Sektorregulering: At indgå i tæt dialog med staten i dens egenskab af sektormyndighed i forhold til reguleringen af luftfartssektoren med henblik på at sikre, at sektorreguleringen til stadighed giver gode rammer for udviklingen af luftfarten i regionen. 4. Fysisk planlægning og infrastruktur: At sikre, at den regionale udviklingsplan sætter rammer for at regionen kan udvikle sig som attraktiv destination for nye flyselskaber. 5. Øvrige forhold: At sikre, at en række øvrige forhold på andre politikområder. Det gælder for eksempel visumreglerne, som i dag er en hindring i forhold til at rejsende udenfor EU bruger København som første point of entry ind i EU. Endelig foreligger en sjette handlemulighed, nemlig at forholde sig afventende til situationen og anlægge det synspunkt, at der er meget lidt man kan gøre fra regionalt hold i forhold til at påvirke udviklingen i luftfartssektoren. 7

8 Kapitel 2 SITUATIONEN I DAG I dette kapitel ser vi på tilgængeligheden for hovedstadsregionens erhvervsliv til resten af verden. Hovedstaden ligger langt fra andre europæiske storbyer, og tilgængeligheden med vej og jernbane er lav. Derfor betyder tilgængeligheden med fly ganske meget, og hovedstadsregionen er mere afhængig af et godt rutenet end de mere centralt beliggende storbyer i Europa. Denne rapport fokuserer på regionens internationale tilgængelighed med fly. Vi ser derfor på, hvordan rutenettet ud af Københavns Lufthavn har udviklet sig de sidste 10 år. At have mange internationale flyruter er vigtigt for hovedstadsregionens vækst og beskæftigelse af to grunde: 1. Lufthavnen og flyselskaberne er i sig selv betydelige arbejdspladser og skaber mange afledte jobs 2. Flyselskabernes ruter til og fra lufthavnen giver det øvrige erhvervsliv en høj tilgængelighed til resten af verden og bidrager betydeligt til regionens langsigtede vækstpotentiale Vi ser hovedsagelig på punkt nummer to omkring tilgængelighed. Den internationale tilgængelighed er et strategisk aktiv for regionens langsigtede vækstmuligheder. Hvis rejsemulighederne reduceres og Københavns rolle i det europæiske lufthavnshierarki reduceres, så forringer det vækstvilkårene for erhvervslivet i hele det geografiske område lufthavnen servicerer. Det vil ikke alene gå ud over virksomheder i hovedstadsområdet. Erhvervslivet i resten af Danmark og i Sydsverige bruger også lufthavnen i København som deres internationale forbindingspunkt. I det følgende afsnit ser vi først på lufthavnen og luftfartsindustriens betydning som arbejdsplads i regionen. Dernæst ser vi på vigtigheden af gode rejsemuligheder fra lufthavnen til resten af verden. Til sidst ser vi på den historiske udvikling i Københavns tilgængelighed og sammenligner med andre lufthavne i Europa KØBENHAVNS LUFTHAVN ER EN BETYDELIG ARBEJDSPLADS Opgørelser af ansatte i og omkring lufthavnen viser, at der er ca ansatte på hele luftfartsområdet, hvoraf ca er ansat direkte af Københavns Lufthavne A/S (aktieselskabet) og ca. 700 er sikkerhedsfolk. De resterende knap er beskæftiget i 550 andre virksomheder, herunder ca. 75 luftfartsselskaber, der beflyver København, samt i serviceerhverv i relation til lufthavnen (i næsten 100 butikker, i bagagehåndteringsselskaber, i fragtselskaber og som rengøringspersonale med videre). En betydelig del af de ansatte i lufthavnen er bosiddende i Sydsverige og pendler via Øresundsbroen. 8

9 Boks 2.1 Fakta om Københavns Lufthavn Københavns Lufthavn er beliggende 8 km fra Københavns centrum og kan nås med metro, regionaltog og motorvej på cirka 10 minutter. Sammenlignet med andre storbylufthavne er dette en placering, der er unik, og det gør lufthavnen meget attraktiv. Lufthavnen er SAS' hovedlufthavn og dermed et af knudepunkterne i Star-alliancen. Star Alliance består af 21 internationale flyselskaber, som tilsammen flyver til 912 lufthavne i 159 lande. Herudover er lufthavnen Skandinaviens knudepunkt for luftfragtselskabet DHL. Lufthavnen har en betydelig kapacitet og har i overskuelig fremtid tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere betydeligt flere starter og landinger. Banesystemet har en kapacitet på maksimalt 83 operationer (start eller landing) pr. time. Landingsbanesystemet består af et hovedbanesystem med to parallelle startog landingsbaner (henholdsvis 3600 meter og 3300 meter lange) samt en 2800 meter lang tværbane. Den mest anvendte landingsbane (22L) er forsynet med udstyr, der muliggør landing ved en ekstrem lav sigtbarhed (CAT 3). Hovedbanesystemet, hvor ind- og udflyvning fortrinsvis foregår over vand, anvendes ved cirka 98 procent af samtlige flyvninger. Kapaciteten på standpladser dækker 108 standpladser fordelt på 9 indenrigsstandpladser, 43 standpladser med jetbro til terminalen og 54 fjernstandpladser. Desuden har lufthavnen to helikopterstandpladser. Fakta for 2008 Antal operationer (start eller landing) i år 2008: Antal passagerer i år 2008: 21,5 millioner Fragtmængde i år 2008: tons Kilde: Københavns Lufthavne A/S, Flyselskaberne er i sig selv betydelige arbejdspladser. De selskaber der benytter Københavns Lufthavn som deres hjemmebase, fylder mest rent beskæftigelsesmæssigt, og heraf er SAS den absolut største. I Danmark beskæftigede SAS omkring personer i Med SAS s nye strategiplan, CoreSAS og dens fokus på det nordiske hjemmemarked og en centralisering af mange funktioner på hovedkontoret i Stockholm, er der udsigt til en reduktion af antallet af SAS-ansatte i hovedstadsområdet. Den overordnede plan i CoreSAS strategien indebærer en reduktion i SAS s medarbejderantal fra til , svarende til en 40 procents reduktion. 2 Om nedskæringen i Danmark bliver større eller mindre end de 40 procent vides ikke. Studier af de økonomiske effekter af en lufthavn viser i øvrigt, at en lufthavn bidrager væsentligt til den region, hvori den ligger. I en ny undersøgelse fra marts 2009, har National Bank of Belgium undersøgt betydningen af lufttransporterhvervet i hele Belgien. 3 Rapporten påviser, specielt for Bruxelles lufthavn, at der har været en stigning i passagertallet på 3,3 procent, og det har givet en bruttoværditilvækst på 1,4 mia. euro i virksomheder, der leverer ydelser og varer, som er i direkte forbindelse med lufttransport lufthavnen. Dertil har der været en yderligere bruttoværditilvækst på 1,6 mia. i erhverv, der fungerer som underleverandører til lufttransport i Bruxelles og omegn. Rapporten påviser derfor, at de afledte effekter af den økonomiske aktivitet i en lufthavn, er lige så store som den direkte aktivitet. En opgørelse fra 2004, hvor SAS s egne ansatte i Danmark udgjorde ca personer, viste SAS s samlede direkte og afledte beskæftigelseseffekt i de tre skandinaviske lande: 4 1 SAS Group Annual Report SAS Group Annual Report National Bank of Belgium 2009, Economic Importance of Air Transport and Airport Activities in Belgium 4 Cowi (2004), Luftfarten i Skandinavien værdi og betydning 9

10 i Danmark i Sverige i Norge Ifølge opgørelsen fra 2004 modtog disse personer, for hvem SAS er et levebrød, i alt ca. 21 mia. SEK per år. De bidrog ifølge opgørelsen med ca. 10 mia. svenske kroner til statskasserne i Sverige, Norge og Danmark i form af skat. 5 Ifølge Danmarks Statistik er der i 2008 beskæftiget ca personer direkte inden for lufttransport i hele Danmark. Siden 2005 kan der observeres et fald, hovedsagligt pga. en reduktion i antallet af ufaglærte i erhvervet, jf. figur 2.1. Til sammenligning er bruttoværditilvæksten i erhvervet stabilt i perioden. Lukningen af Sterling i slutningen af 2008 vil muligvis yderligere reducere antallet af ansatte i Danmark. Stort set alle Sterlings ruter er overtaget af andre flyselskaber (fx Norwegian), men disse udenlandske selskaber forventes ikke at opbygge en helt så stærk base i Danmark som Sterling havde. Derfor kan der forventes et yderligere fald i beskæftigelsen inden for lufttransport i Figur 2.1 Beskæftigede i lufttransport inden for Danmark Kilde: Danmarks Statistik, RAS-databasen, fra tabellen RAS9X Selvom beskæftigelsen på luftfartssiden er faldende og forventes at falde yderligere de kommende år, så skaber luftfartserhvervet og lufthavnen i København tilsammen fortsat et betydeligt antal arbejdspladser i regionen. Undersøgelser sætter det omkringliggende beskæftigelsesniveau til omtrent det samme, dvs. for hver ansat i lufthavnen, er yderligere en ansat i regionen. Ligeledes vurderes det i tidligere danske undersøgelser, at lufthavnen generer omkring afledte arbejdspladser. Det vurderes derfor, at afledte aktiviteter i forbindelse med lufthavnen skabet jobs til mellem og personer ud over de ansatte i lufthavnen. 5 Cowi (2004), Luftfarten i Skandinavien værdi og betydning 10

11 Kilde: Københavns Lufthavne A/S 2.2. LUFTHAVNEN ER KNUDEPUNKT FOR SYDSKANDINAVIEN Næsten seks millioner mennesker kan nå Københavns Lufthavn inden for tre timer via vej el- ler jernbane. Dermed udgøres Københavns Lufthavns opland af hele Sjælland og Fyn, en del af Jylland, og det sydlige Sverige, jf. figur 2.2. Indenfor eller på grænsen af lufthavnens op- land findes en række regionale lufthavne - i Malmø, i Gøteborg, i Billund og i Hamborg - hvor især de to sidste udgør et vist konkurrencepres i forhold til visse passagerer fra det sydli- ge Jylland og Fyn. Figur 2.2 Københavns Lufthavns catchment area Tilgængeligheden fra Københavns Lufthavn har derfor stor betydning for hele Danmark, dog betyder afstanden fra Jylland, at en del passagerer i stedet vælger lufthavnene i Billund eller Hamborg. Københavns Lufthavns opland er kun nummer 18 ud af 20 de største i Europa. Dermed er Københavnn og omegn en af Europas mest perifere storbyregioner, og er på niveau med Lissabon, Dublin og Stockholm. Indenfor fem timers flyvning har man adgang til 46 millioner mennesker. Det er også lavt i forhold til andre europæiske storbyer som Amsterdam, Ham- borg, Paris og London, men dog bedre end med vej og jernbane. Målt på denne måde er 11

12 København, med en 12. plads ud af de 20 største byområder i Vesteuropa, dog langt bedre placeret end Stockholm, som på 19. pladsen kun har adgang til 18 millioner mennesker indenfor fem timers flyvning, jf. figur 2.3. Fordi der er langt til andre hovedstæder, og fordi København ikke er forbundet til det europæiske højhastighedstognet, så har regionen en tilgængelighed via vej og bane. Den lave tilgængelighed med vej og bane understreger betydningen af lufttrafikken. Lufttrafikken er således relativt mere vigtig for en storby som København sammenlignet med mere centralt beliggende storbyer. Historisk har erhvervslivet i hovedstaden haft en god tilgængelighed til resten af verden via et udbygget rutenet med fly. Figur 2.3 Adgang til mennesker med fly, tog og bil Fem timer med fly Fem timer med bil eller tog Note: Figurerne viser hvor mange millioner personer, der er adgang til fra storbyen, inden for fem timers rejse med henholdsvis fly, tog og bil.< Kilde: TNO (2007), Randstadt Monitor 2007, Delft gengivet i Territorial Review Copenhagen, OECD FÅ INTERKONTINENTALE RUTER HAR STOR BETYDNING Fra Københavns Lufthavn er der i dag direkte flyforbindelse til i alt 127 destinationer verden over. De fleste ruter er til europæiske destinationer (85 destinationer), mens det øvrige Skandinavien, Norden og Grønland har en mindre andel (18 destinationer). Kun 18 af de 127 ruter er til oversøiske destinationer. Ud af de 18 oversøiske destinationer er kun 10 til lufthavne der hører til blandt verdens 30 største lufthavne udenfor Europa, jf. figur 2.4. De 30 største lufthavne i verden udgør de mest betydningsfulde knudepunkter i det globale luftfartssystem, og er man forbundet til disse, har man adgang til mange lufthavne på kloden. 12

13 Figur 2.4 De 18 oversøiske destinationer fra København Atlanta Chicago New York San Francisco Washington Seatle ingen ingen Dubai Beirut Damascus Tel Aviv Bangkok Beijing Singapore Tokyo Lahore Islamabad Phuket Teheran Note: Figuren viser de destinationer som betjenes med direkte ruter fra København i foråret Destinationer der er markeret med fed er blandt verdens 30 største lufthavne uden for Europa. Kun ruter med rutefly vises. Kilde: Københavns Lufthavne A/S Sammenlignet med Stockholm og Oslo har København omtrent samme antal internationale ruter, men sammenlignet med fx Amsterdam er antallet af internationale ruter begrænset. 6 Det er dog ikke kun antallet af destinationer, det kommer an på, men også hyppigheden de beflyves med. Selvom København er relativ svag på interkontinentale ruter, så betjenes mange europæiske destinationer med direkte ruter med mere end en daglig afgang, og frekvensen er hyppigere end for Stockholm og Oslo. Målt på denne måde er regionen sjette bedst i Europa, kun overgået af Amsterdam, Paris, Frankfurt, München og Bruxelles. Den høje hyppighed af afgange betyder også, at Københavns tilgængelighed er bedre end både Stockholms og Oslos. For erhvervslivet er det rejsemulighederne, der tæller. Kan man komme hurtigt og effektivt til sin slutdestination til rimelige priser? Ingen erhvervsrejsende har lyst til at bruge mere tid end højst nødvendigt på rejsen. Ingen erhvervsrejsende har lyst til at bruge flere penge end højst nødvendigt. Alle erhvervsrejsende vil have så meget komfort som muligt. Ingen erhvervsrejsende har lyst til at mellemlande og ingen har lyst til at skifte fly. For fritidsrejsende gælder stort set de samme præferencer, blot med den forskel at tiden ofte betyder lidt mindre, og prisen for rejsen betyder lidt mere end for erhvervsrejsende. Den bedste service er en direkte rute fra København til slutdestinationen. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre til alle destinationer, og derfor foregår mange rejser via en anden lufthavn. 6 Stockholm har 134 og Oslo 111 internationale destinationer. Amsterdam har 267 internationale destinationer. 13

14 2.4. PASSAGERTALLET I KØBENHAVN VOKSER LANGSOMT Passagertallet i Københavns Lufthavn er vokset, men sammenlignet med andre lufthavne i Europa har stigningen været i den lave ende, dog bedre end både Stockholm og Zürich. Her har passagertallet ikke har ændret sig siden 1998, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Antal passagerer i Københavns Lufthavn, niveau og udvikling Ændring i antal passagerer, 1998 til 2008, pct 70% 65% 60% 50% 47% 39% 40% 30% 20% 20% 6% 10% 0.4% 0% København Stockholm Oslo Dublin Zürich München Kilde: Københavns Lufthavne A/S, og egne beregninger på ACI data Udviklingen har betydet, at Københavns Lufthavn har ændret sin position i det europæiske lufthavnshierarki fra at være den 10. største lufthavn i Europa i 1998 til at være den 15. største i Zürich oplevede den samme tilbagegang, blandt andet som en konsekvens af Lufthansa overtog Swiss og flyttede ruterne til Frankfurt, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Det europæiske lufthavnshierarki, LHR LHR CDG FRA MAD AMS 1998: København10. største lufthavn 2008: København 15. største lufthavn FRA CDG ORY AMS FCO MUC LGW 2008 BCN ORY DUB PMI STN ZRH CPH MAN LGW FCO MAD VIE OSL MXP BRU ZRH CPH MUC FBU PMI MAN DUS ARN IST BRU BCN LIN Rang af lufthavn Note: De elleve lufthavne markeret med en kasse er flyttet op i rangeringen fra 1998 til (Paris Charles de Gaulle, Madrid Barajas, Rom Fiumicino, München, Barcelona, Dublin, Palma de Mallorca, London Stansted, Wien, Oslo og Milano Malpensa). Syv lufthavne, markeret med farve, er faldet ned i hierarkiet. (Frankfurt, London Gatwick, Paris Orly, Zürich, København, Manchester og Bruxelles). De sidste to lufthavne (London Heathrow og, Amsterdam Schiphol) har beholdt deres placering i perioden. Kilde: Egne beregninger på ACI data 14

15 Mellem 2004 og 2007 blev der færre oversøiske destinationer og færre ugentlige afgange fra København. I 2004 var der 145 ugentlige afgange til oversøiske destinationer, mens der i 2007 var 128 ugentlige afgange. I denne periode blev ruter til lande som Ukraine, Brasilien, Egypten, Israel, og Libanon lukket. Til gengæld kom tre nye destinationer til, idet der åbnede ruter til Californien, Georgia og Syrien, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Oversøiske destinationer fra Københavns Lufthavn Destination Rusland New Jersey, USA Thailand Tyrkiet Kina 10 7 Washington DC, USA 7 7 Illinois, USA 7 7 Japan 7 7 Washington State, USA 7 7 Serbien 7 6 Californien, USA - 5 Georgia, USA - 5 Singapore 9 3 Pakistan 3 3 Syrien - 2 Kroatien 5 1 Iran 2 1 Ukraine 12 lukket Brasilien 6 lukket Bosnien Hercegovina 2 lukket Egypten 1 lukket Israel 1 lukket Libanon 1 lukket Makedonien 1 lukket Tunesien 1 lukket I alt fra København Note: Ugentlige operationer for en repræsentativ uge i september. Destinationer markeret med kursiv er lukket, og destinationer markeret med fed er åbnet. Kilde: Copenhagen Economics beregninger på OAG data 2.5. REGIONENS TILGÆNGELIGHED ER UNDER PRES En god tilgængelighed består ikke kun af mange ruter. Antallet af ugentlige afgange spiller også en rolle. Det har også betydning, hvilke destinationer der flyves til. For at kunne analysere hovedstadsregionens internationale tilgængelighed er vi nødt til at have et godt mål for tilgængelighed. Hvordan måles en regions internationale tilgængelighed? Vi måler regionens internationale tilgængelighed ved mulighederne for hurtigt at nå så mange destinationer som muligt. Det betyder, at det er vigtigt at have mange direkte internatio- 15

16 nale ruter, der beflyves med en høj frekvens. Samtidig vil en god forbindelse til større knudepunkter også forbedre tilgængeligheden, fx betyder forbindelser til de store hubs i London eller Frankfurt en væsentlig forbedring i tilgængeligheden. Målet for direkte tilgængelighed er kvalitetsjusteret og indregner både rejsetid og frekvens for samtlige ruter, der tilbydes fra Københavns Lufthavn. Vi beregner også udviklingen i den indirekte tilgængelighed det vil sige, når man rejser via et skifte i en anden lufthavn. Målet for indirekte tilgængelighed er ligeledes kvalitetsjusteret og indregner både rejsetid og frekvens, men også antal flyskift, som er til gene for den rejsende. Den indirekte tilgængelighed måles mellem Københavns Lufthavn og samtlige andre lufthavne i verden, jf. boks 2.2. Boks 2.2 Hvordan måler vi tilgængelighed? Vi bruger et indeks for tilgængelighed til og fra en lufthavn. Indekset udtrykker kvaliteten af de forbindelser, der er til stede i lufthavnen. Indekset er et udtryk for hvor nemt det er at nå ud i verden. Jo højere tilgængelighed, jo mere attraktiv er regionen for erhvervslivet. Vi skelner primært mellem tre typer af forbindelser: Direkte forbindelser. Indirekte forbindelser, hvor det er nødvendigt med et stop i en anden lufthavn. Endelig er der hub-tilgængelighed, der beskriver hvor godt lufthavnen fungerer som hub for rejsende, der flyver via København. Typerne er illustreret nedenfor. København Bangkok 1. Direkte forbindelse 2. Indirekte forbindelse 3. København som Hub For rejsende med udgangspunkt i København er det direkte og indirekte tilgængelighed der har betydning. Til gengæld viser hub-tilgængeligheden, hvor godt lufthavnen kan understøtte et rutenet. Indeksene beregnes som et kvalitetsmål på en rute ganget med hyppigheden af afgange. Figuren illustrerer forbindelsen mellem København og Bangkok. Den direkte rute er hurtigst, og har derfor en høj kvalitet, men den afgår kun en gang om dagen. Alternativt kan man nå Bangkok både via Amsterdam og Paris, hertil er hyppigheden højere, og den videre forbindelse til Asien bedre. Kilde: SEO Economisch Onderzoek (2009) Den direkte tilgængelighed er faldende Siden 2001 har den direkte tilgængelighed for København været faldende, hvor den i 2008 er faldet med næsten 12 procent, jf. figur

17 Figur 2.7 Direkte tilgængelighed fra Københavns Lufthavn Tilgængelighedsindeks Indeks, 2001= Note: Venstre panel viser udviklingen i den direkte tilgængelighed fra København, mens højre panel viser udviklingen i direkte tilgængelighed fordelt på verdensdele. Der er ikke direkte ruter til Afrika og Latinamerika. Kilde: SEO Economisch Onderzoek (2009) Udviklingen hænger sammen med en reduktion i direkte ruter ud af Europa, undtagen til Nordamerika. Udviklingen viser, at flyselskaber i stigende grad har valgt at beflyve andre lufthavne end Københavns Lufthavn. En del af faldet i den direkte tilgængelighed kan også aflæses i antallet af interkontinentale sædekilometer der flyves fra København. Sædekilometer er antallet af sæder i flyet ganget med strækningen der flyves. I perioden fra 2004 til 2007 faldt antallet med 9 procent, primært som følge af, at SAS lukkede ruter, mens andre flyselskaber øgede kapaciteten, jf. figur 2.8. Figur 2.8 Andre selskaber overtager Interkontinentale forbindelser fra København Mio. ASK (available seat kilometers) CPH - Interkontinental mio. ASK 60 Kilde: Copenhagen Economics beregninger på OAG data - 9% SAS Øvrige sædekilometer CPH - Interkontinental SAS' sædekilometer CPH - Interkontinental Andre 164 mio. ASK

18 Bedre indirekte tilgængelighed Udviklingen i den indirekte tilgængelighed viser en forbedring af rejsemuligheder, hvis der flyves via en anden lufthavn. Tilgængeligheden via de store hubs i Nordeuropa og Nordamerika har øget den indirekte tilgængelighed fra København, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Indirekte tilgængelighed fra København Tilgængelighedsindeks 4500 Indeks, 2001= Note: Venstre panel viser udviklingen i den indirekte tilgængelighed fra København, mens højre panel viser udviklingen i indirekte tilgængelighed fordelt på verdensdele. Kilde: SEO Economisch Onderzoek Forbedringen i den indirekte tilgængelighed til det meste af verden hænger specielt sammen med åbning af ruter til Atlanta og Chicago og en konsolidering af hubs til større hubs. Fx smitter bedre rejsemuligheder ud af London kraftigt af på den indirekte tilgængelighed fra København, fordi London-København har mange afgange. Afhængigheden af få superhubs illustreres ved, at mere end halvdelen (55 procent) af tilgængeligheden foregår via kun fem lufthavne, nemlig: Frankfurt, London Heathrow, Atlanta, Paris Charles de Gaulle, og Chicago O hare, jf. figur

19 Figur 2.10 Samlet tilgængelighed fra København via internationale hubs Tilgængelighedsindeks Frankfurt (Star Alliance) London Heathrow (OneWorld) Atlanta (SkyTeam) 55 % Paris Charles de Gaulle (SkyTeam) Chicago O hare (Star Alliance) Note: Samlet tilgængelighed er summen af direkte og indirekte tilgængelighed Kilde: SEO Economisch Onderzoek (2009) Det viser også, at Københavns Lufthavn kan forbedre tilgængeligheden betydeligt, og dermed attraktiviteten, ved at oprette blot nogle få nye ruter til større lufthavne rundt om i verden KONKLUSION Samlet betyder faldet i den direkte tilgængelighed, og stigningen i den indirekte tilgængelighed, at forbindelsesmulighederne til Norden er blevet mere begrænset, mens adgangen til resten af verden er blevet forbedret i perioden 2001 til Dog er rejsemuligheder kun blevet forbedret når der flyves via en større hub. De bedst mulige rejsemuligheder opnås ved direkte forbindelser. Rejser med mellemlandinger leverer en ringere ydelse og kan også betyde et fald i antallet af passagerer. Af adspurgte, svarer ca. 1 en ud 4, at det betyder en mindre vilje til at rejse med fly, hvis de skal mellemlande undervejs. 7 Spirende grund til bekymring Københavns Lufthavn har allerede en fordel i at være den primære hub for Skandinaviske rejsende, både gennem den geografiske placering, som Skandinaviens port til Europa, men også via den høje tilgængelighed. Men faldet i direkte interkontinentale ruter svækker mulighederne for Københavns Lufthavn til at understøtte netværksselskaber. Samtidig afhænger Københavns nuværende tilgængelighed af få vigtige ruter, der kan svække regionens tilgængelighed betydeligt, hvis de bliver lukket. 7 Temaundersøgelse om SAS, TNS Gallup for Berlingske Tidende, september

20 Kapitel 3 UDFORDRINGER I FREMTIDEN I de kommende år tegner der sig en række tendenser i luftfartsektoren, der har betydning for udviklingen af det Europæiske rutenet og udviklingsmulighederne for lufthavnene, og dermed også tilgængelighed til regionerne i Europa. Fremtidens tendenser skaber en hel række udfordringer, hvis hovedstaden skal fastholde eller forbedre den internationale tilgængelighed. I dette kapitel skitserer vi udviklingen, og tegner et billede af de konsekvenser udviklingen har for regionens tilgængelighed TENDENSER DER PRÆGER UDVIKLINGEN Der er mange tendenser, der kommer til at påvirke europæisk luftfart fremover. Vi har valgt at fokusere på fem væsentlige tendenser, som præger udviklingen. Det handler om: Recession i verdensøkonomien, som fortsætter og medfører et fortsat fald i trafik En fortsat konsolidering af flyselskabernes interkontinentale ruter få i superhubs En fortsat fremgang for lavprisselskaber, der med fokus på punkt-til-punkt flyvninger bevirker at flere korte ruter inden for EU beflyves direkte En stigende knaphed på start- og landingstilladelser og begrænset kapacitet i store europæiske lufthavne gør det gradvist dyrere at samle trafikken En teknologisk og reguleringsmæssig forandring der muliggør flere langdistance ruter mellem sekundære hubs De første tre tendenser vil presse hovedstadsregionens tilgængelighed, mens de sidste to åbner muligheder til at udvikle rejsemulighederne fra København. Tendenserne uddybes nedenfor. Recession i verdensøkonomien fortsætter og fortsat fald i trafik Den nuværende økonomiske krise har betydet en væsentlig reduktion i antallet af flypassagerer. Det er både primære og sekundære hubs, der udsættes for presset fra den lavere efterspørgsel. For de fire primære hubs i Europa, London Heathrow, Paris Charles de Gaulle, Frankfurt og Amsterdam, har hver måned siden sommeren 2007, stort set budt på fald i passagerer. Værst, indtil videre, er januar 2009, med et fald på 10 procent i forhold til måneden før, jf. figur

International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa?

International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa? International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa? Partner Martin Hvidt Thelle TØF Konference 7. sept 2010 SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen

Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen Partner Martin H. Thelle København 29 Sep 2011 SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250

Læs mere

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE 07 Forord 09 Knudepunktet INDHOLD 13 Fremtidens lufthavn 23 Arbejdspladserne 27 Trafikvæksten 31 Infrastrukturen

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE

KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE Partner Martin H. Thelle mht@copenhageneconomics.com 14. december 2010 KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE DI Transport har på baggrund af diskussionen omkring det såkaldte Terminal A-projekt bedt Copenhagen

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Skriftlig redegørelse

Skriftlig redegørelse Skriftlig redegørelse Redegørelse Dansk luftfart 2015 [Nov I] Fremsat af transport- og energiminister Flemming Hansen: 1. INDLEDNING Luftfarten har gennem årtier fået stadig større betydning for hele det

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE INDHOLD: Priskrig i luften...4 Priskrigen...8 GUIDE: Sådan

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank

Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank Bilag Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank Vi er ved at skrive opgave omkring SAS og om de har de resurser og kompetencer der skal til for at overleve. Det går ikke umiddelbart

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Scenarier for Dansk Luftfart år 2015. November 2005

Scenarier for Dansk Luftfart år 2015. November 2005 Scenarier for Dansk Luftfart år 2015 November 2005 Transport- og Energiministeriet Scenarier for Dansk Luftfart år 2015 November 2005 Dokument nr p-61753-a Revision nr 4 Udgivelsesdato November 2005 Udarbejdet

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Københavns Kongres- og mødestrategi

Københavns Kongres- og mødestrategi Københavns Kongres- og mødestrategi København skal være i kongresbyernes superliga Placering By Antal kongresser 1 Vienna 195 2 Paris 181 3 Berlin 172 4 Madrid 164 5 Barcelona 154 6 London 150 7 Singapore

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008 Hovedstaden -globale udfordringer og muligheder Vækstforum den 27. oktober 2008 Turismen i hovedstaden Vækst målt i overnatninger Overnatninger, 2000-2008* *Estimeret Størst vækst i danske overnatninger

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Europaudvalget 2009 2935 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2009 2935 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2009 2935 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. marts 2009 Dok.id J. nr. Internationalt Kontor Supplerende samlenotat om forslag om fælles regler for

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EXPA N DI N G CPH VÆKST I HELE DANMARK

EXPA N DI N G CPH VÆKST I HELE DANMARK EXPA N DI N G CPH VÆKST I HELE DANMARK HELE DANMARKS LUFTHAVN Jo mere tilgængelig verden er for danske virksomheder, og jo flere flyruter, turister og forretningsfolk vi kan tiltrække, jo mere vækst og

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

CPH NEWS. Stor lavprisvækst i CPH Læs side 4. Indhold. Marts 2013. Positiv effekt af ny strategi. Stor lavprisvækst i CPH. Ansvarlig vækst i CPH

CPH NEWS. Stor lavprisvækst i CPH Læs side 4. Indhold. Marts 2013. Positiv effekt af ny strategi. Stor lavprisvækst i CPH. Ansvarlig vækst i CPH Marts 2013 CPH NEWS Inion to the shareholders of Copenhagen Airports Læs side 4. Ekstraordinære kundeoplevelser, konkurrencedygtighed og en effektiv drift er fokusområderne i CPHs World Class Hub strategi.

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

SAS' fremtid. K a p i t e l 1 0

SAS' fremtid. K a p i t e l 1 0 Kapitel 10, SAS Fremtid, i uddrag fra bogen SAS. Når tiden er vigtigst. Historien om SAS turn around Peter Horn & Jens Wittrup Willumsen 2006-2008 1 K a p i t e l 1 0 SAS' fremtid Er fortiden fremtiden

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Fakta om den nye danske satsning

Fakta om den nye danske satsning Fakta m den nye danske satsning Status fr Nrwegian i Danmark efter ét år: Over 1 mi. danske passagerer 29 ruter, heraf én indenrigsrute Belægningspct. (lad factr): 82 pct. Lavere mkstninger end knkurrenterne

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Infrastrukturens rolle i regional udvikling Luftfartens rolle og betydning

Infrastrukturens rolle i regional udvikling Luftfartens rolle og betydning Dansk Luftfart Transportøkonomisk Forening 14. januar 2013 Infrastrukturens rolle i regional udvikling Luftfartens rolle og betydning Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet Regional udvikling

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Sådan finder du det bedste flysæde

Sådan finder du det bedste flysæde Sådan finder du det bedste flysæde Plads til ben og albuer rangerer højt på de fleste ønskesedler, når man skal flyve langt. Se listen over de ti flyselskaber, der tilbyder mest plads på økonomi-klasse.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn. Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015

Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn. Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015 Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015 Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn Analyse gennemført af Oxford Research for

Læs mere