EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED & FORBRUGERBESKYTTELSE RESUMÉ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED & FORBRUGERBESKYTTELSE RESUMÉ"

Transkript

1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED & FORBRUGERBESKYTTELSE Direktorat B - Forbrugeranliggender B5 - Finansielle tjenesteydelser RESUMÉ 1. Baggrund Med direktiv 87/102/EØF 1 om forbrugerkredit, udarbejdet på grundlag af et forslag fra Kommissionen fra 1979 og senere ændret i 1990 og , blev der skabt en fællesskabsramme for forbrugerkredit. Formålet var at bidrage til oprettelsen af et indre marked på kreditområdet og at indføre fælles minimumsbestemmelser om forbrugerbeskyttelse. I 1995 fremlagde Kommissionen en beretning om gennemførelsen af direktivet 3 og foretog derefter en meget bred høring af de berørte parter. I 1997 fremlagde Kommissionen en sammenfattende rapport over reaktioner og kommentarer på beretningen fra Herefter måtte Kommissionen konkludere, at direktivet ikke længere i tilstrækkelig grad svarede til de givne forhold på forbrugerkreditmarkedet, og at det derfor ville være nødvendigt at ændre det 5. Kommissionen har med henblik herpå fået undersøgt en række specifikke spørgsmål 6 og har foretaget en detaljeret komparativ analyse af samtlige nationale gennemførelsesbestemmelser. Analysen af det tværnationale EU-marked for forbrugerkredit viser, at der kun er sket en meget begrænset udvikling på dette marked. Det gældende retsgrundlag bør derfor ændres, således at forbrugere og virksomheder kan udnytte det indre marked fuldt ud. 2. Retningslinjerne for ændring af direktiv 87/102/EØF Flere forhold er årsag til, at der kun er sket en meget begrænset udvikling på det tværnationale EU-marked for forbrugerkredit. De vigtigste er: - tekniske vanskeligheder med at trænge ind på et andet marked - utilstrækkelig indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love - den udvikling, der er sket inden for de teknikker, der anvendes ved kreditgivning, og inden for de forskellige kredittyper, siden Kommissionen fremlagde og Rådet vedtog direktivet. Ændringen af direktivet forudsætter, at: - retsgrundlaget tilpasses til de nye teknikker, der anvendes ved kreditgivning Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgium - Office: B232 7/42 Telephone: direct line (+32-2) , switchboard Fax:

2 - både forbrugernes og långivernes rettigheder og forpligtelser justeres - forbrugerne sikres en høj grad af beskyttelse. Ændringen skal give mulighed for at skabe et mere gennemskueligt marked, som fungerer mere effektivt og giver en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at princippet om fri bevægelighed for kredittilbud kan finde anvendelse under optimale forhold både for udbuds- og efterspørgselssiden. Kommissionens berørte tjenestegrene ønsker at præsentere retningslinjerne for den ændring, de har til hensigt at foreslå, og høre medlemsstaterne og de berørte kredse om hovedlinjerne i teksten, samtidig med at de i flere tilfælde beskriver de valgmuligheder, som de anser for mest hensigtsmæssige. Kommissionen ønsker således at ændre direktivet på grundlag af følgende seks retningslinjer: (1) direktivets anvendelsesområde omdefineres med det formål at tilpasse direktivet til de nye markedsforhold og skelne tydeligere mellem forbrugerkredit og boliglån (2) nye bestemmelser integreres, hvor der ikke blot tages hensyn til långiverne, men også til kreditformidlerne (3) långiverne får adgang til strukturerede informationer, som giver dem bedre muligheder for at vurdere de givne risici (4) fastlæggelse af mere fyldestgørende informationer om både forbruger og eventuelle kautionister (5) rimeligere fordeling af ansvaret mellem forbrugere og långivere (6) bedre procedurer og praksis for, hvordan långivere skal behandle tilfælde af manglende tilbagebetaling, både til fordel for forbrugerne og for långiverne. 3. Høringens formål Kommissionens tjenestegrene har til hensigt at høre medlemsstaterne og de berørte kredse om: hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide direktivets anvendelsesområde, således at det fremover også kommer til at omfatte kredit mod pant i fast ejendom til finansiering af køb af varer eller tjenesteydelser hvilke foranstaltninger, der bør træffes for at forbedre långivers informationer, samtidig med at de gældende regler om databeskyttelse overholdes nøje, og særlig hvorvidt det er hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger, som har til formål at gøre det lettere at få adgang til: nationale databaser med "negative" oplysninger, dvs. om misligholdelse nationale databaser med "positive" oplysninger, dvs. om forbrugerens samlede kreditforpligtelser 2

3 nationale databaser med negative og positive oplysninger hvorvidt det er hensigtsmæssigt at ændre reglerne i direktiv 87/102/EØF om sælgers (varer og tjenesteydelser) og långivers solidariske ansvar, og endelig hvorvidt det er hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger i forbindelse med forsikringer, som dækker visse risici for misligholdelse. Det bør især drøftes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med en ordning, der er baseret på en individuel forsikring eller en - lovpligtig - forsikring, som omfatter samtlige långivers aftaler (assurance de portefeuille). Skal man nå disse mål, er det ensbetydende med, at man må sigte mod maksimal og ikke som hidtil minimal indbyrdes tilpasning. Det forekommer at være den bedste løsning for at sikre alle EU-forbrugernes interesser en høj grad af beskyttelse. 3

4 Oplæg til debat om ændring af direktiv 87/102/EØF om forbrugerkredit BAGGRUND Direktiv 87/102/EØF og de 2 ændringsdirektiver havde hovedsagelig til formål at sikre indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit med henblik på at bidrage til oprettelsen af et indre marked på kreditområdet og indføre fælles minimumsbestemmelser om forbrugerbeskyttelse 7. Da direktiverne 8 blev gennemført i national ret, mente medlemsstaterne ikke, at de gav tilstrækkelig beskyttelse. Det viste sig dels ved, at medlemsstaterne havde et helt klart ønske om at forbedre forbrugernes oplysninger og beskyttelse, dels ved at der blev taget hensyn til kredittyper og/eller nye former for kreditaftaler, som direktiverne ikke omhandlede 9. Denne holdning, som var almindeligt udbredt i EU, førte til hyppig anvendelse af minimumsklausulen 10. De forskellige teknikker, som anvendes ved kreditgivning, har ændret sig meget siden da, men direktivet er ikke fulgt med udviklingen. Man må i øvrigt konstatere, at det europæiske forbrugerkreditmarked indtil videre kun har udviklet sig i begrænset omfang. Som følge af beretningen fra 1995 mener Kommissionens tjenestegrene, at det gældende retsgrundlag bør ændres, således at forbrugerne og virksomhederne får mulighed for at udnytte det indre marked fuldt ud. Formålet er at sikre, at der rent faktisk bliver fri bevægelighed for kredittilbud. Der oprettes nemlig et mere gennemskueligt marked, som kommer til at fungere mere effektiv, og som vil give forbrugerne en høj grad af beskyttelse, samtidig med at långiverne får bedre muligheder for at vurdere eventuelle risici. En sådan ændring gør det nødvendigt at tilpasse retsgrundlaget til de nye teknikker, som anvendes ved kreditgivning, og forudsætter, at både forbrugernes og långivernes rettigheder og forpligtelser justeres. Derfor mener Kommissionens tjenestegrene, at direktivet bør ændres på grundlag af følgende seks retningslinjer: (1) direktivets anvendelsesområde omdefineres med det formål at tilpasse direktivet til de nye markedsforhold og skelne tydeligere mellem forbrugerkredit og boliglån (2) nye bestemmelser integreres, hvor der ikke blot tages hensyn til långiverne, men også til kreditformidlerne (3) långiverne får adgang til strukturerede informationer, som giver dem bedre muligheder for at vurdere de givne risici (4) fastlæggelse af mere fyldestgørende informationer om både forbruger og eventuelle kautionister 4

5 (5) rimeligere fordeling af ansvaret mellem forbrugere og långivere (6) bedre procedurer og praksis for, hvordan långivere skal behandle tilfælde af manglende tilbagebetaling, både til fordel for forbrugerne og for långiverne. Skal man nå disse mål, er det ensbetydende med, at man må sigte mod maksimal og ikke som hidtil minimal indbyrdes tilpasning. Det forekommer at være den bedste løsning for at sikre alle EU-forbrugernes interesser en høj grad af beskyttelse. 5

6 1. DIREKTIVETS ANVENDELSESOMRÅDE OMDEFINERES 1.1. Definitionen af forbruger I direktiv 87/102/EØF defineres forbruger som "en fysisk person, der ved en retshandel, som er omfattet af dette direktiv, optræder med et formål, der må anses at ligge uden for hans erhvervsmæssige virkefelt"» 11. Spørgsmål 1.1 : I betragtning af de forskellige definitioner 12, som visse medlemsstater har vedtaget, ville det da være hensigtsmæssigt at udvide denne definition, således at den kommer til at omfatte fysiske personer - selvstændige eller lønmodtagere - som anvender den ydede forbrugerkredit til erhvervsformål? I bekræftende fald er der følgende to valgmuligheder: Definitionen ændres således, at den kommer til at omfatte dels sammenslutninger af fysiske personer, dels fysiske personer, som ønsker at påbegynde erhvervsvirksomhed Definitionen ændres således, at den kommer til at omfatte blandede aftaler, dvs. aftaler om ydelse af kredit til en fysisk person - hovedsagelig, men ikke udelukkende, til privatbrug Kreditaftaler omfattet af direktivet Direktiv 87/102/EØF omhandler i artikel 2 en række undtagelser, som forekommer at være uberettigede nu om dage. Det nye direktiv bør finde anvendelse på alle former for kredit, som ydes til fysiske personer, hovedsagelig til privat brug, uanset: - beløbets størrelse - den krævede sikkerhedsstillelse - formålet med den ydede kredit 14, dog ikke når det er at finansiere erhvervelse eller modernisering af bolig 15. Det forholder sig faktisk således, at: a) Forskellen mellem forbrugerkreditmarkedet og markedet for realkredit og kredit mod pant i fast ejendom bliver mindre og mindre. Finansieringsteknikkerne er nu næsten identiske: fast eller variabel rente, mulighed for at hæve lånet på én gang eller i flere omgange, tilbagebetaling i rater eller på forfaldstidspunktet, klassisk lån eller kassekredit, prioritering, kaution, etc. b) Pant i fast ejendom bliver mere og mere udbredt i forbindelse med finansiering af køb af forbrugsgoder. Det skyldes forskellige pantsætningsmetoder, som kan anvendes i forbindelse med alle typer fordringer. Denne udvikling kan indebære alvorlige risici for forbrugere, der anvender deres hus som sikkerhed for en forbrugerkredit, jf. "equity release" i Det Forenede Kongerige. Pant i fast ejendom kan i flere medlemsstater holdes adskilt fra enhver fordring og være af ubestemt varighed 16. Et lån med anden (eller tredje eller fjerde) prioritet kan også i mange tilfælde anvendes til at refinansiere 6

7 forbrugerkredit. Der synes således ikke længere at være nogen grund til at opretholde en kunstig skelnen mellem forbrugerkredit og kredit mod pant i fast ejendom. Spørgsmål 1.2.: Der melder sig da følgende spørgsmål: Er det hensigtsmæssigt at fjerne de undtagelser fra det gældende direktiv, som vedrører minimums- og maksimumsbeløb 17, rente- og omkostningsfri kredit, leasing af varer eller tjenesteydelser, aftaler om forbrugerkredit, der er bekræftet af en notar eller dommer, etc.? N.B. Uanset om de hørte parter ønsker at opretholde eller indføre undtagelser, bedes de venligst begrunde hvorfor Er det hensigtsmæssigt at skelne mellem kredit mod pant i fast ejendom og realkredit til boligformål? Er det hensigtsmæssigt at fjerne undtagelsen vedrørende kredit mod pant i fast ejendom, der ikke udelukkende er bestemt finansiere fast ejendom, således at denne kredittype kommer til at falde ind under direktivets anvendelsesområde? Er det hensigtsmæssig at behandle realkredit og boliglån helt eller delvist i forbindelse med ændringsforslaget? 1.3. De årlige omkostninger i procent De årlige omkostninger i procent er den omkostningssats, "som på årsbasis giver samme nutidsværdi af de samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser (lån, tilbagebetaling og omkostninger), der er indgået af henholdsvis långiver og forbruger" (artikel 1a i direktivet). I den forbindelse er det nødvendigt at se nærmere på to spørgsmål, nemlig beregningsgrundlaget og beregningsmetoden Beregningsgrundlaget for de årlige omkostninger i procent I princippet omfatter de årlige omkostninger i procent de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten. Direktiv 90/88/EØF og 98/7/EF om ændring af direktiv 87/102/EØF indeholder en negativliste over omkostninger, der skal udelukkes fra beregningsgrundlaget. For at få en troværdig omkostningssats, som kan anvendes i hele Den Europæiske Union, er det i princippet nødvendigt, at medlemsstaterne anvender en ensartet beregningsmetode og medtager de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten på samme måde. Men til trods for de ændringer, der blev indført ved direktiv 98/7/EF, forholder det sig stadig ikke sådan i alle tilfælde. Der må generelt set siges at være behov for en nærmere analyse af de økonomiske begrundelser 18 for at medtage eller udelukke visse omkostninger, således at man til sidst kan nå frem til en situation, hvor kun et minimum af omkostninger i forbindelse med kreditten udelukkes fra beregningsgrundlaget. På den måde burde man kunne sikre en reel harmonisering af de nationale beregningsgrundlag og en mere ensartet beregning, samtidig med at det gøres lettere at gennemskue og sammenligne de forskellige størrelser. Problemerne med at bevise, om der er tale om "lovpligtig" forsikring og sikkerhed for tilbagebetaling af kreditten - kriteriet for, om omkostningerne skal medtages i beregningsgrundlaget - har faktisk fået visse medlemsstater til at gøre brug af minimumsklausulen og indføre regler, som går længere end direktivet. I disse lande har 7

8 man ment, at forbrugeren i praksis ikke var frit stillet, og at långiver af hensyn til sikkerhed eller fortjeneste foretrak at lade en forsikring indgå automatisk i aftalen, selvom forbrugeren ikke oprindelig havde anmodet om en sådan forsikring 19. Spørgsmål : Der bør derfor tages stilling til følgende spørgsmål 20 : a) Bør omkostninger i forbindelse med både personlig og tinglig sikkerhedsstillelse medregnes? b) Ville det være hensigtsmæssigt at præcisere visse omkostninger nærmere, f.eks. skatter og afgifter, kreditformidlernes gebyrer, etc.? Beregningsmetoden for de årlige omkostninger i procent Direktiv 98/7/EF giver mulighed for at vælge mellem forskellige tidsparametre, og det medfører rent faktisk, at beregningen af de årlige omkostninger bliver upræcis 21. Endvidere findes der ingen præcise regler om blandede finansielle produkter, som både omfatter et element af kredit og et element af opsparing eller forsikring (livsforsikring/blandet forsikring). Spørgsmål : Ville det være hensigtsmæssigt: a) dels at præcisere beregningen nærmere og gøre den ensartet, samtidig med at der gives eksempler på de enkelte finansieringsteknikker, b) dels at finde frem til en fælles metode til at: (i) medregne (ii) standardisere eller (iii) udligne de blandede elementer? 1.4. Debitorrente I direktiv 87/102/EØF, artikel 6, anvendes begrebet "årlig rente". Begrebet er dog ikke defineret. Men hvis man har til hensigt at indføre bestemmelser om kreditter i form af træk på en løbende konto, kassekreditter og således mere generelt om alle kreditaftaler, hvor debitorrenten beregnes ex post, ville det være ønskeligt med en definition af denne rente både på årsbasis og for andre perioder. Det burde faktisk være muligt at anvende den samme rente i alle medlemsstaterne, således at man kan sammenligne kontoudtog, kontrollere den rente, der er opkrævet for den angivne periode, etc. Spørgsmål 1.4.: 1.4.a) Er det nødvendigt at definere begrebet årlig rente, og 1.4.b) bør denne rente beregnes efter den samme metode som de årlige omkostninger i procent og i givet fald omregnes efter den tilsvarende omregningsmetode 22 23? 8

9 2. KREDITFORMIDLERNE Artikel 12, stk. 1, i direktiv 87/102/EØF giver medlemsstaterne tre muligheder for at overvåge gennemførelsen af direktivets bestemmelser om kreditformidlere. I beretningen om gennemførelsen af direktivet blev det foreslået at gøre artiklens tredje mulighed obligatorisk. I henhold hertil skal medlemsstaterne fremme oprettelsen af passende institutioner, hvortil klager vedrørende kreditaftaler eller kreditbetingelser kan rettes, og som kan give forbrugerne relevante oplysninger eller råd herom 24. Skal der føres strengere kontrol med kreditformidlerne, forudsætter det, at der træffes en række foranstaltninger: - kreditformidlerne registreres - der stilles krav om faglig kompetence i forbindelse med adgang til hvervet som kreditformidler - mulighed for i givet fald at suspendere eller trække kreditformidlernes tilladelse tilbage - eventuelle klager offentliggøres. De enkelte medlemsstater skal således have et register over sælgere og/eller distributionskanaler, som tilbyder kreditaftaler. Den bedste løsning ville være at gøre en kumulering (cumul) af de 3 muligheder, som er omhandlet i artikel 12, stk. 1, obligatorisk: Med en ny artikel 12 kunne der i virkeligheden indføres et række fælles bestemmelser for alle kreditformidlere, samtidig med at der gives mulighed for en vis nuancering med hensyn til kreditformidlerens beføjelser og deres omfang og særlig med hensyn til långivers ansvar i forhold til den valgte eller accepterede kreditformidler (kreditmægler, agent, sælger). Spørgsmål 2: 2.1. Er løsningen med en kumulering af muligheder - og en vis nuancering acceptabel? Ville en af følgende løsninger være at foretrække: 2.2. Harmonisere adgangsbetingelserne til hvervet som kreditformidler med fokus både på hæderlighed og faglig kompetence. 2.2.a) Hvis der stilles krav om faglig kompetence, foreslås det, at kravene i videst muligt omfang kommer til at ligne de krav, der stilles til forsikringsmæglere. 2.2.b) Endvidere bør kategorien "sælger" enten have en særlig status (placeres under långivers ansvar) eller ikke dækkes af hvervet som kreditformidler på grund af manglende forudsætninger Sikre korrekt information om kreditformidlerens beføjelser og deres omfang samt om eventuel eneret til at samarbejde med långiver 25. 9

10 2.4. Anføre i aftalen, at der gøres brug af en kreditformidler, og gøre information om kreditformidlerens identitet obligatorisk. Kendskab til kreditformidlernes beføjelser skal ses i relation til det problem, at der ikke findes en definition på kreditformidler. 2.5.a) Sikre at kreditformidlerens vederlag bliver mere gennemskueligt, særlig ved, at man i aftalen anfører gebyrer eller provision, der skal betales - og som i øvrigt også bør indgå i de årlige omkostninger i procent b) Man kunne i øvrigt også overveje at trindele gebyrerne for at give kreditformidleren en del af ansvaret for kreditaftaler, som eventuelt misligholdes. 2.6.a) Er det acceptabelt, at en kreditformidler har beføjelse til at opkræve vederlag direkte af forbrugeren, når der anmodes om kredit eller oplysninger, 2.6.b) eller er det tværtimod ønskeligt at nedlægge et totalt forbud som i visse medlemsstater, fordi trindelingen af gebyrer kun kan fungere effektivt, hvis der findes et sådant forbud? 10

11 3. BEDRE INFORMATIONER TIL LÅNGIVEREN Kredittens pris afhænger af långivers risiko. Denne risiko afhænger af kvaliteten af de informationer, som långiver har til rådighed, når der skal træffes beslutning om at indgå aftale med forbrugeren. Långivers informationer er således af afgørende betydning for, hvordan kreditmarkedet, og bl.a. forbrugerkreditmarkedet, fungerer. Kvaliteten af de informationer, långiver har til rådighed, har endnu større betydning, når det drejer sig om at yde kredit til forbrugere i andre medlemsstater. En af forudsætningerne for at skabe et indre marked for forbrugerkredit er derfor, at långiverne får bedre informationer. Uden et indre marked for forbrugerkredit vil forbrugerne få store vanskeligheder med at indgå aftaler om kredit i andre medlemsstater. I alle medlemsstaterne findes der databaser med negative oplysninger - om misligholdelse og/eller positive oplysninger om forbrugernes samlede kreditforpligtelser. Disse databaser er enten private eller offentlige. I Tyskland, Nederlandene, Østrig og Det Forenede Kongerige findes der - offentlige eller private - databaser med positive oplysninger. Der bliver endvidere snart oprettet et databaser med positive oplysninger i Belgien. Der findes også samarbejdsaftaler mellem sådanne databaser, f.eks. mellem databaser i Belgien og Nederlandene eller i Belgien og Tyskland. I visse medlemsstater 28 er långiver forpligtet til at vurdere og kontrollere forbrugerens solvens bl.a. ved hjælp af en central database. På den måde sikres det, at der anvendes et gennemskueligt og objektivt system til vurdering af forbrugernes - og i givet fald kautionisternes - solvens. Ved at systematisere sådanne oplysninger, samtidig med at de gældende regler om databeskyttelse overholdes nøje, vil man i øvrigt kunne undgå, at långiverne anvender indirekte midler, som er ret usikre, og hvor forbrugeren ikke har mulighed for at kontrollere oplysningerne om sig selv, f.eks. valglister eller private databaser med oplysninger om specifikke emner. Det er endvidere i alles interesse, at personlige oplysninger om forbrugerne indsamles og behandles ved hjælp af sikre databaser, som kan gennemskues, og at det sker under iagttagelse af de gældende regler om databeskyttelse. Databaserne skal gøre det muligt for alle forbrugere at få adgang til grænseoverskridende kredit, samtidig med at det sikres, at forbrugere, som risikerer overdreven gældsætning, ikke længere accepteres. Spørgsmål 3: I forbindelse med de generelle overvejelser kan der forventes en række spørgsmål, som afhænger af harmoniseringens omfang: Det forekommer at være nødvendigt at sikre, at godkendte långivere i en given medlemsstat kan få adgang til informationskilder og databaser i de øvrige medlemsstater på samme vilkår som långivere i disse. 11

12 3.1. Hvordan kan man sikre långiverne adgang til informationer om forbrugerne? 3.2. Er det hensigtsmæssigt at stille tilstrækkelige og objektive informationer om forbrugerne til rådighed i de enkelte medlemsstater, eller er den nuværende situation tilfredsstillende? 3.3. Hvilke foranstaltninger skal der træffes i førstnævnte tilfælde for at sikre, at långiveren kan få sådanne informationer: 3.3.a) Bør metoderne til indsamling af oplysninger harmoniseres med det ene formål at kunne vurdere forbrugerens eller kautionistens solvens? 3.3.b) Bør det præciseres, at den person, som er ansvarlig for at behandle oplysningerne, kun må videregive oplysninger til dette ene lovlige formål, forudsat at oplysningerne ikke skader forbrugerens eller kautionistens interesser og grundlæggende rettigheder og friheder? 3.3.c) Hvis en forbruger giver långivere visse oplysninger med det formål at opnå en kredit, skal forbrugeren da have vished for, at oplysningerne kun bliver anvendt i den forbindelse? Bør det derfor forbydes, at sådanne oplysninger indsamles, markedsføres, sælges eller opbevares af tredjemand, som ikke har nogen form for direkte forbindelse med forbrugeren i en given kreditsammenhæng? 3.4.a) Kan man tilslutte sig tanken om "ansvarlig långivning", som bl.a. går ud på, at långiverne forpligtes til at vurdere og kontrollere forbrugerens solvens på grundlag af objektive, troværdige og neutrale oplysninger, som er tilgængelige for alle EU-långivere og for forbrugerne, for så vidt angår oplysningerne om dem selv? 3.4.b) Hvis man kan tilslutte sig tanken om ansvarlig långivning, skal der da indføres regler om, at forbrugeren for sit vedkommende er forpligtet til at besvare de stillede spørgsmål præcist og fuldstændigt, mens det påhviler långiver og/eller kreditformidleren at godtgøre, at de har stillet relevante spørgsmål - ved hjælp af et spørgeskema, hvis det er nødvendigt? 3.5. Skal en fælles metode være baseret på databaser og i givet fald hvilke databaser? 3.5.a) Bør man tilskynde databaser med negative oplysninger? 3.5.b) Bør man i stedet oprette databaser med positive oplysninger i samtlige medlemsstater? 3.5.c) Bør man opbygge begge systemer? Kommissionen henstiller til de berørte parter at udtale sig om den database, de anser for at være bedst egnet til at sikre en vis balance mellem de forskellige målsætninger, der er omtalt ovenfor. 12

13 4. BEDRE INFORMATIONER TIL FORBRUGERNE OG KAUTIONISTER 4.1. Bedre informationer til forbrugerne Bedre informationer til långiveren går hånd i hånd med bedre informationer til forbrugeren. Gennemskuelige kreditbetingelser er en forudsætning for i højere grad at kunne sammenligne de produkter, som udbydes på markedet, herunder produkter med oprindelse i andre medlemsstater. Gennemskuelige kreditbetingelser er nødvendige for at fremme et marked, hvor der reelt er fri bevægelighed for tilbud. Direktivet bør finde anvendelse på alle kreditaftaler og bør derfor tilpasses, således at det kommer til at omfatte de nye kreditformer, der er kommet på markedet, siden direktiv 87/102/EØF blev vedtaget. Finansieringsteknikkerne er dog vigtigere end spørgsmålet om kreditaftalernes form, og derfor skal der træffes foranstaltninger, som først og fremmest tager sigte på at give forbrugeren tilstrækkelige oplysninger om de anvendte teknikker. Der skal bl.a. gives oplysninger om: renten : forbrugeren skal i det mindste informeres om, under hvilke forhold renten kan ændre sig, hvordan renten er beregnet, i hvilken periode renten gælder, etc. tilbagebetalingsbetingelserne : skal forbrugeren tilbagebetale kreditten ved hjælp af periodiske afdrag, på én gang, ved hjælp af begrænsede afdrag i en vis periode og et større beløb til slut 29, i kontanter eller varer? hævebetingelserne : kan forbrugeren hæve kreditten på én gang eller ad flere gange, trinvist eller gentagne gange (de manière échelonnée ou répétitive), findes der bestemmelser om "nulstilling", etc. tilbagebetalingsplan: forbrugeren skal have en tilbagebetalingsplan for alle de aftaler, hvor renter og omkostninger fastsættes og beregnes på forhånd. Spørgsmål 4.1.: Bør artikel 3 (reklame), 4 og 6 (aftaler i al almindelighed, kredit i form af træk på en løbende konto) ændres for at sikre, at forbrugeren får tilstrækkelige oplysninger om alle kreditaftaler? 4.2. Kautionister Flere medlemsstater har også gjort sig tanker om beskyttelse af andre end lige forbrugeren, dvs. kautionisterne. De er ikke på indeværende tidspunkt omfattet af direktiv 87/102/EØF 30. For det første bør direktivets anvendelsesområdet udvides, således at det kommer til at omfatte sikkerhedsstillelse i forbindelse med kreditaftaler, og de personer, som stiller denne sikkerhed. For det andet bør direktivet omfatte det tilfælde, hvor personer, som anmodes om at stille sikkerhed for en kreditaftale, der ikke falder ind under direktivet, 13

14 optræder med et formål, som må anses for at ligge uden for deres erhvervsmæssige virkefelt. Sådanne kautionister f.eks. forældrene til en nyetableret handelsdrivende optræder som forbrugere og har derfor behov for de samme informationer og den samme beskyttelse, som de ville have fået, hvis det drejede sig om en forbrugerkredit i snæver forstand. Kautionisterne bør indgå i direktivets anvendelsesområde. Spørgsmål 4.2.: Bør man i så fald begrænse sig til udelukkende at indføre bestemmelser om kautionister i forbindelse med kreditaftaler, som omfattes af direktivet? Bør der også indføres bestemmelser om tilsagn, der vedrører kreditaftaler, som ikke omfattes af direktivet, men som gives af fysiske personer, der handler med et andet formål end erhvervsmæssig virksomhed for øje? Personer, som stiller personlig eller tinglig sikkerhed bør informeres om gældende kreditaftaler og hovedskyldneres misligholdelse. Kautionsaftaler bør indeholde et minimum af oplysninger, bl.a. en angivelse af "det kautionerede beløb", som kun vedrører kreditaftalens hovedstol og eventuelle morarenter, som forbrugeren skylder, og ikke nogen form for godtgørelser eller bøder. Det ville være urimeligt, hvis kautionisten skulle betale for omkostninger, der skyldes manglende opfyldelse fra forbrugerens side. I øvrigt bør kreditor først kunne rette henvendelse til kautionisterne efter at have konstateret, at hovedskyldneren har misligholdt aftalen. 14

15 5. BEDRE FORBRUGERBESKYTTELSE 5.1. Salgsmetode Der er meget stor forskel på de nationale bestemmelser om forbud mod dørsalg og andre salgsmetoder, fortrydelsesfrist eller betænkningstid 31. I flere medlemsstater er der forbud mod visse former for uopfordret henvendelse og totalforbud 32 mod tilbud til forbrugere om kreditaftaler i hjemmet eller på arbejdspladsen. Spørgsmål 5.1.: Med hensyn til forbuddet mod dørsalg: a) Bør reglerne om et sådant forbud harmoniseres? b) I hvilket omfang bør man tilstræbe at harmonisere reglerne? Bør man i de øvrige tilfælde harmonisere reglerne således, at der bliver tale om en almindelig fortrydelsesfrist eller betænkningstid på 7 dage? 5.2. Maksimumsatser og åger Flere medlemsstater har indført bestemmelser vedrørende maksimumsatser og/eller åger 33. Beretningen om gennemførelsen af direktivet viste, at der er stor forskel på medlemsstaternes synspunkter, og Kommissionen udtrykte ønske om en drøftelse af åger på fællesskabsplan 34. Spørgsmål 5.2.: Kommissionen ønsker at høre medlemsstaterne om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser vedrørende maksimumsatser og/eller åger på europæisk plan Kredittens tilrådighedsstillelse Det tilkommer forbrugeren - og forbrugeren alene - at disponere frit over sin kredit på en let gennemskuelig måde. Eventuelle begrænsninger fra långivers side med hensyn til denne "tilrådighedsstillelse" eller hæveret (droit de prélèvement) skal begrundes. Begrænsningerne skal kunne gennemskues og må ikke tjene til at lønne långiver eller kreditformidleren svigagtigt eller til at tvinge forbrugeren til at indgå en aftale uden at have kendskab til alle betingelserne vedrørende omkostninger eller tilbagebetaling. Sådanne begrænsninger bør i øvrigt undersøges nærmere for at sikre, at der ikke er tale om urimelige kontraktvilkår, f.eks. en bestemmelse om, at forbrugeren (som betingelse for at kunne hæve kreditten) skal stille hele eller en del af lånebeløbet som sikkerhed eller anvende hele eller en del af beløbet til at oprette en reserve eller købe værdipapirer eller andre finansielle instrumenter. Spørgsmål 5.3.: Bør det derfor forholde sig således: 15

16 Sålænge forbrugeren ikke har undertegnet kreditaftalen, kan långiver ikke stille kreditten til rådighed for forbrugeren? Sålænge kreditten ikke er stillet til rådighed for forbrugeren, er forbrugeren ikke forpligtet til at tilbagebetale den? Bør der først opkræves debitorrenter fra det tidspunkt, hvor kreditten stilles til rådighed? Skal långiver blive ved med at være ansvarlig for beløb (eller løsøre), som han har overdraget til kreditformidleren til opfyldelse af kreditaftalen, indtil hele beløbet (eller løsøret) er overdraget til forbrugeren eller til tredjemand, som forbrugeren har udpeget? Skal beløbene (løsøre/tjenesteydelser) kun kunne overdrages til tredjemand, hvis forbrugeren udtrykkeligt har givet sit samtykke? 5.4. Tilbagebetaling før forfaldstidspunktet Der er tendens 35 til at ville styrke og udvide retten til tilbagebetaling før forfaldstidspunktet, bl.a. i forbindelse med realkredit. Spørgsmål 5.4.: Er det berettiget at forlange, at forbrugeren skal betale en genanvendelsesgodtgørelse (indemnité de réemploi) eller én eller anden form for finansiel kompensation i forbindelse med de kreditter, direktivet omfatter, i betragtning af de muligheder der findes for geninvestering på de internationale markeder? 5.5. Långiverens og leverandørens solidariske ansvar Der opstår hyppigt tvister mellem forbrugere og leverandører af varer eller tjenesteydelser, som finansieres ved hjælp af forbrugerkredit. Kommissionen, som lod sig inspirere af bestemmelserne i Common Law, havde i forbindelse med sit oprindelige forslag til direktiv 87/102/EØF til hensigt at give forbrugeren mulighed for at tage retsmidler i anvendelse direkte mod långiver udenom leverandøren af varer eller tjenesteydelser. En sådan fremgangsmåde er begrundet med, at aftalen om levering af varer eller tjenesteydelser forudsætter, at der findes en kreditaftale. Leverandøren af varer eller tjenesteydelser og långiver får således et vist solidarisk ansvar med en række juridiske konsekvenser for sidstnævnte. Den endelige løsning i artikel 11, en bestemmelse om såkaldt subsidiært ansvar, er et kompromis. I henhold hertil kan forbrugeren under visse omstændigheder kræve, at långiver betaler et beløb, forudsat at kravet mod leverandøren er begrundet, og sidstnævnte ikke har betalt godtgørelse til forbrugeren. I flere medlemsstater har inkorporeringen af denne artikel i national lovgivning dog ført til en række bestemmelser, som ikke kan anvendes i praksis 36. I andre medlemsstater, særlig Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, er bestemmelserne blevet langt mere vidtrækkende end princippet i artikel Ved en nærmere gennemgang af disse løsninger viser det sig, at det er berettiget at foreslå en lempelse af betingelserne i artikel 11, stk. 2. Man kunne således undlade at anvende udtrykket "alene". Hvis det anses for hensigtsmæssigt at foretage en indbyrdes tilnærmelse af bestemmelserne, bør man vælge en klart defineret ordning og ikke en ufuldstændig eller blandet ordning, for den vil ikke kunne fungere i praksis. Det kan ikke udelukkes, at andre forslag eller bestemmelser kan komme på tale, men man vil under 16

17 alle omstændigheder skulle sørge for en klar formulering og optimal beskyttelse i forbindelse med samtlige kreditaftaler. Spørgsmål 5.5.: Følgende spørgsmål skal tages op til overvejelse: - Med hensyn til omfanget af det solidariske ansvar: Er det hensigtsmæssigt at bibeholde artikel 11 og kun fjerne udtrykket "alene"? Ville det være hensigtsmæssigt at gå et skridt videre og indføre et princip om solidarisk ansvar, såsnart forbrugeren anvender et betalingsmiddel, der bevirker, at der hæves direkte eller indirekte af forbrugerens kredit? Ville det i givet fald være hensigtsmæssigt at indføre en ordning, som baseres på en af de gældende nationale ordninger, og i givet fald hvilken? Hvis man vælger en sådan ordning, skal der da under alle omstændigheder findes en allerede bestående aftale mellem leverandøren af varer og tjenesteydelser og långiveren? I så fald kan forbrugeren da fritages for at bevise, at der findes en sådan allerede bestående aftale, når leverandøren samtidig er kreditformidler og har ydet assistance i forbindelse med kreditaftalens indgåelse? Hvis man vælger at indføre principper om solidarisk ansvar for långiver og leverandør, og der allerede findes bestående aftaler mellem dem, skal man da i lighed med ordningen i engelsk ret indføre bestemmelser om grænser for de beløb, som omfattes af denne ordning? - Med hensyn til rækkefølgen: Er det ønskeligt at give forbrugeren ret til at tage retsmidler i anvendelse direkte mod långiver, når det er indlysende, at sidstnævnte drager forretningsmæssig fordel af at samarbejde med bestemte leverandører og kan tage - forretningsmæssige midler - i anvendelse mod dem? Ville det i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at forbrugeren først tager retsmidler i anvendelse mod leverandøren? 17

18 6. BEDRE PROCEDURER FOR BEHANDLING AF MISLIGHOLDELSE 6.1. Sikre sig mod risikoen for misligholdelse: forsikringer Både långiver og forbruger har interesse i at sikre sig mod risikoen for misligholdelse. De forsikringer, der er omhandlet i artikel 1a, stk. 2, nr. v), i direktiv 87/102/EØF, er de mest hensigtsmæssige midler i den forbindelse. Den nuværende situation er dog ikke tilfredsstillende, og det skyldes hovedsagelig tre forhold: Det viser sig at være særdeles vanskeligt at skelne imellem, hvornår forsikringer er fakultative og hvornår de er lovpligtige. Hvis forsikringen er lovpligtig, skal omkostningerne medregnes i de årlige omkostninger i procent. Men hvis forsikringen er fakultativ, er det ikke tilfældet. Denne situation kan skabe konkurrenceforvridninger, når långiver stiltiende gør aftalen betinget af, at forbrugeren alligevel tegner en forsikring, selvom forsikringen er fakultativ. Når forsikringen er lovpligtig eller uundgåelig, har forbrugeren i realiteten sjældent mulighed for selv at vælge, hvilken forsikringsgiver der skal benyttes. Det kan få alvorlige følger for forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten og kan give långiver mulighed for at få en ekstra fortjeneste. Spørgsmål 6.1.: Hvilken af følgende fire løsninger synes at være mest hensigtsmæssig: Forbrugeren skal i højere grad have frit valg og får derfor ret til selv at tegne forsikringer, herunder at anvende eksisterende forsikringer, samtidig med at man sikrer, at de præmier og gebyrer, der skal betales, hvis forbrugeren vælger at benytte sig af tilbud fra långiver, kreditformidler - eller forsikringsgivere, som de førnævnte har udpeget - bliver så gennemskuelige som muligt Artikel 1a i direktiv 87/102/EØF suppleres med en bestemmelse om, at forsikringsomkostningerne skal medregnes i de årlige omkostninger i procent, medmindre forsikringstilbuddet hverken indirekte eller udtrykkeligt udgør en betingelse for tildeling af kredit, og forbrugeren både har modtaget en tydelig skriftlig forklaring desangående og udtrykkeligt har bekræftet efter at have modtaget meddelelse om præmiens størrelse, at han alligevel ønsker at tegne den pågældende forsikring. Man bør endvidere sikre, at præmier og gebyrer kan gennemskues i alle enkeltheder Der indføres en ordning, som gør det muligt at skelne mellem de årlige omkostninger i procent med og uden forsikring, og som skal finde anvendelse i hele Den Europæiske Union Der indføjes en bestemmelse i direktivet, som forpligter långiver til at tegne en almindelig forsikring for samtlige kreditaftaler mod misligholdelse i de tilfælde, der er omhandlet i den nuværende artikel 1a, stk. 2, nr. v) 38. Det ville indebære mange fordele : 18

19 den enkelte forbruger ville være forsikret mod bestemte "livsulykker", långiver ville mindske sin risiko, omkostningerne ville blive lavere, fordi forsikringsaftalen ville blive indgået af långiver og de givne risici fordelt på samtlige kreditaftaler, der ville fortsat være fri konkurrence, etc.? Kommissionens kompetente tjenestegrene har undersøgt den fjerde løsnings gennemførlighed og er nået til følgende konklusioner: En lovpligtig almindelig forsikring for samtlige långivers kreditaftaler er teknisk mulig. Det er dog vigtigt, at forsikringsgiver fortsat har mulighed for at gennemgå samtlige långivers kreditaftaler, inden forsikringsaftalen undertegnes, samt enhver ny aftale, som undertegnes efter, at forsikringsaftalen er undertegnet, og afvise risici, som långiver efter forsikringsgivers mening har taget uden at udvise forsigtighedshensyn og følge god forretningsskik, eller risici, som forsikringsgiver selv har fået kendskab til under iagttagelse af de gældende regler om databeskyttelse og derfor ved, at forbrugeren sandsynligvis ikke kan opfylde sine forpligtelser. De påtænkte foranstaltninger med positive eller negative databaser ville mindske de omtalte risici. Med en lovpligtig forsikring ville det være muligt at skabe et reelt marked for denne forsikringstype og at undgå bilaterale aftaler, og på den måde ville man kunne reducere omkostningerne i forbindelse med sådanne forsikringer Manglende opfyldelse af aftaler Problemer med manglende opfyldelse gør sig både gældende i forbindelse med kreditaftaler og kautionsaftaler og vedrører forsinkelser i afdrag, stiltiende overtræk eller overtræk uden bemyndigelse og manglende opfyldelse af samtlige forpligtelser i henhold til aftalen. Normalt bør samtlige omkostninger og de satser, der anvendes i tilfælde af manglende opfyldelse af kontraktvilkårene, være anført i kreditaftalen. I øvrigt bør medlemsstaterne opfordres til at sikre, at der altid er et ligevægtigt forhold mellem parternes rettigheder og forpligtelser. Stiltiende overtræk eller overtræk uden bemyndigelse kan medvirke til overdreven gældsætning og udgør en reel fare for både långiver og forbruger. Denne form for overtræk bør som hovedregel undgås. Det kunne dog overvejes at gøre visse undtagelser eller at indføre en henstandsperiode (période de tolérance). I så fald burde man harmonisere beregningen af den sats, der skal anvendes på overtrækket, og under alle omstændigheder sikre, at forbrugeren informeres herom. Efter udløbet af denne periode burde ethvert vedvarende stiltiende overtræk medføre - efter en nyvurdering af kundens risikoprofil - at situationen reguleres ved hjælp af en ny kreditaftale eller i givet fald, at aftalen opsiges. Forskellige foranstaltninger kan overvejes: 1) Med hensyn til procedurerne: 19

20 - Princippet om forudgående advarsel (som forudsætter, at aftalen ikke automatisk ophæves, giver forbrugeren en rimelig chance for at indhente sin forsinkelse eller anmode om en gældsomlægning, og dette princip bør bevares. - Både forbrugeren og garanten burde omgående kunne få udleveret en gratis detailopgørelse, når de henvender sig første gang. - Långiver bør først rette henvendelse til forbrugeren, fremsætte en advarsel og konstatere misligholdelse, inden han retter henvendelse til kautionisterne. - Visse former for inddrivelse bør anses for at være lovstridige handlinger Der bør indføres bedre kontrol fra domstolenes side i forbindelse med tilbagetagelse af varer 40. Spørgsmål : Kommissionens tjenestegrene udbeder sig kommentarer til disse overvejelser. 2) Med hensyn til kompensation for omkostninger i forbindelse med misligholdelse. - I visse medlemsstater kan der opkræves morarenter, men ikke kompensation for eventuelle (ikke-retslige) omkostninger. Reglerne om manglende opfyldelse og mulighederne for inddrivelse er dog forskellige fra land til land. I Belgien løser man f.eks. de fleste problemer med manglende opfyldelse ved hjælp af umiddelbar gagetransport (cession de rémunération 41 directe) pr. anbefalet brev til arbejdsgiver, pensionskasse, etc., mens en sådan procedure nødvendiggør indgreb fra domstolenes side i Frankrig. Omkostningernes sammensætning er derfor anderledes. Spørgsmål : Det foreslås derfor ikke at indføre nye regler om kompensationsmetoder på indeværende tidspunkt. Er der indvendinger imod dette forslag? 6.3. Overdreven gældsætning Det er ikke på sin plads at behandle generelle problemer med overdreven gældsætning i forbindelse med et direktiv, som vedrører indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, eftersom disse problemer berører talrige aspekter, der falder uden for direktivets rammer. Men da forbrugerkredit, særlig de moderne former for forbrugerkredit, utvivlsomt allerede i stort omfang medvirker til overdreven gældsætning, fremsættes der dog i dette debatoplæg enkelte forslag til forebyggende foranstaltninger. Forebyggelsen af overdreven gældsætning kan især forbedres ved hjælp af de påtænkte bestemmelser om ansvarliggørelse af parterne, en ordning med databaser og eventuelt forsikring af samtlige kreditaftaler med dækning for enkelte "livsulykker", etc. 20

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Adresse: DEGIRO B.V. Rembrandt Tower - 9th Floor, Amstelplein 1, 1096 HA Amsterdam,

Adresse: DEGIRO B.V. Rembrandt Tower - 9th Floor, Amstelplein 1, 1096 HA Amsterdam, EUROPÆISK STANDARD FORBRUGERKREDITINFORMATION 1 IDENTITET OG ADRESSE PÅ KREDIT GIVEREN Kreditgiver: DEGIRO B.V. Adresse: DEGIRO B.V. Rembrandt Tower - 9th Floor, Amstelplein 1, 1096 HA Amsterdam, Holland

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt 3. maj 2007 Eksp.nr. 328534 /abn-dep Bidrag til samlenotat forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 Vedrørende dagsordenspunkt

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR mypku Disse generelle brugerbetingelser ( Betingelser ) fastsætter de betingelser, der gælder mellem dig som bruger ( Brugeren ) og Nutricia A/S, CVR.: 73128110 ( Nutricia

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter I medfør af 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. 7.12.2007 PE398.540v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. 7.12.2007 PE398.540v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 7.12.2007 PE398.540v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-8 Udkast til indstilling ved andenbehandling (PE398.305v01-00) Janelly Fourtou

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet

Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet Betænkning nr. 1509 København 2009 Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet Betænkning nr. 1509 Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN 29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 14. december 2004 om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin villalejlighed og indgik derfor den 18. februar 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin villalejlighed og indgik derfor den 18. februar 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech v/ advokat Steen Lundbye Nørre Voldgade 19 1358 København K Nævnet har modtaget klagen den 28. januar

Læs mere

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ), L 77/36 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 14. 3. 98 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.5.2014 COM(2014) 259 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler DA DA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro 1 I medfør af 23, stk. 7 og 8, 24, stk. 2, og 93,

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse

ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse ARTIKEL 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse 11601/DA WP 90 Udtalelse nr. 5/2004 om uanmodet kommunikation med henblik på markedsføring, jf. artikel 13 i direktiv 2002/58/EF Vedtaget den 27. februar 2004

Læs mere

LEVERINGSBETINGELSER RECREAHOME B.V. ETABLERET I ASTEN

LEVERINGSBETINGELSER RECREAHOME B.V. ETABLERET I ASTEN LEVERINGSBETINGELSER RECREAHOME B.V. ETABLERET I ASTEN 1. DEFINITIONER I efterfølgende kaldes Recreahome B.V. for sælger. I efterfølgende kaldes alle fysiske personer eller juridiske enheder der aftager

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Tjenesteydelsesaftale

DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Tjenesteydelsesaftale DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Tjenesteydelsesaftale Kontrakten er omfattet af aftalen om offentlige indkøb (GPA): Ja. DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED I.1) Den ordregivende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale ELPASO BERN WEISS CHAMBERS SKUESPIL BERN WEISS PÅ SAGEN, BARRISTER BERN WEISS, REF SAG FILEN / 998.23, Februar 26th, 2013. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale MENS undertegnede

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger Gældende fra den 20. november 2014

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger Gældende fra den 20. november 2014 1. Navn og kontaktoplysninger på kreditgiver/kreditformidler Kreditgiver: Adresse: Tlf.nr.: +45 33 42 37 10 E-mail: Websted: EnterCard Danmark (cvr-nr 30072030), filial af EnterCard AS (org-nr 980844854)

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor. Lånevilkår Ferratum Ferratum Denmark ApS (herefter Ferratum ) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter Kunden ), som er mindst 23 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR- nummer og folkeregisteradresse,

Læs mere

FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE

FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE Det hedder i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, at Kommissionen skal underrettes så betids om hver påtænkt indførelse eller ændring

Læs mere

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling.

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling. PENGEFORDRINGER I. PENGEFORDRINGER 1. Hvad er en fordring? En erhvervsdrivende kan have tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Disse udgør en del af omsætningsaktiverne. Vi taler om pengefordringer.

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER L 349/20 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1290/2014 af 4. december 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

KONTRAKT [LEVERANDØREN] TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN CENTER FOR BYDÆKKENDE STRATEGIER NJALSGADE 13 2300 KØBENHAVN S MARTS 2014 INDGÅET MELLEM

KONTRAKT [LEVERANDØREN] TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN CENTER FOR BYDÆKKENDE STRATEGIER NJALSGADE 13 2300 KØBENHAVN S MARTS 2014 INDGÅET MELLEM KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 07.02.2014 Sagsnr. 2013-0258884 Dokumentnr. 2013-0258884-3 KONTRAKT INDGÅET MELLEM [LEVERANDØREN] OG KØBENHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN CENTER

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SEK(2005) 479 ENDELIG BRUXELLES, DEN 15.04.2005 DET ALMINDELIGE BUDGET REGNSKABSÅRET 2005 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC11/2005

Læs mere

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE Strandvejen 104 B, DK-2900 Hellerup, Denmark Tlf: +45 39 25 65 00 Fax: +45 39 25 65 75 www.chubb.com/dk FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere