Det kan konstateres at:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan konstateres at:"

Transkript

1 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Danmark er meget afhængig af udenrigshandel. Den internationale samhandel forventes at stige og dermed også de internationale godsstrømme. Det europæiske marked vil fortsat være det vigtigste marked, men nye markeder, herunder eksempelvis BRIK landene, får større betydning. Internationale transportforbindelser er en vigtig faktor, når det gælder om at tiltrække udenlandske virksomheder. Samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner på tværs af landegrænser får større betydning. Vejtransport må forventes også at spille stor rolle i fremtiden, og der vil blive behov for øget kapacitet i de internationale vejtransportkorridorer. Stadig flere byer rundt om Europa bliver koblet på højhastighedsnettet. Danmark er haft et godt udgangspunkt på lufthavnsområdet med København som internationalt hub og Billund som regionalt hub, men Københavns Lufthavns position blandt de europæiske lufthavne er svækket. En betydelig del af den danske eksport går ad søvejen, herunder både via et stort antal danske erhvervshavne og fra de store nordeuropæiske havne, herunder eksempelvis Hamborg Havn. På den baggrund anbefaler DI: En opkobling til det europæiske højhastighedsnet, som skal sikre hurtigere togforbindelser til de nærliggende storbyer. At der sikres tilstrækkelig kapacitet i de grænseoverskridende vej- og baneforbindelser i både Jyllandskorridoren og Femernkorridoren videre mod Sverige, herunder etablering af en ny fast forbindelse til Sverige. Etablering af grænseoverskridende trafikkommissioner, der sikrer et effektivt samarbejde med vore nabolande om mobilitet og en koordineret udbygning af vej- og baneinfrastrukturen. Det sikres, at luftfarten har internationalt konkurrencedygtige rammebetingelser, og luftfarten tænkes med i transportaftaler. Det er vigtigt at fastholde Københavns Lufthavn som en relativt stor lufthavn med mange interkontinentale ruter herunder at udvide optageområdet gennem opkobling til det europæiske højhastighedsnet. Det sikres, at hverken baglandsinfrastruktur eller omfanget af erhvervsarealer bliver flaskehalse for erhvervshavnenes udvikling. Adgangen til portene til det globale marked skal prioriteres særligt.

2 SIDE 37 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Stærke globale forbindelser Styrk Danmarks internationale tilgængelighed For internationalt orienterede virksomheder har de internationale transportforbindelser betydning for, om Danmark er et attraktivt land at drive virksomhed i og ud fra. Fremtidens infrastruktur skal understøtte mulighederne for, at Danmark fortsat kan deltage aktivt i den internationale samhandel. De internationale transportforbindelser skal også bidrage til, at Danmark er et attraktivt sted at investere i og flytte til, og at det er let at etablere samarbejde på tværs af landegrænser. Danmark er meget afhængig af udenrigshandel Udviklingen i eksporten bliver mere og mere afgørende for dansk økonomi og velstand. I dag kan 40 pct. af produktionen i de private erhverv henføres til eksporten, hvilket næsten er en fordobling på 40 år. Det er vigtigt for dansk økonomi fortsat at kunne deltage aktivt i den internationale samhan- Danmark er meget afhængig af udenrigshandel Import og eksport i pct. af BNP Irland Ungarn Belgien Holland Østrig Korea Schweiz Danmark Sverige Polen Tyskland Finland Norge Portugal Canada Storbritannien Mexico New Zealand Kina Spanien Grækenland Italien Rusland Frankrig Tyrkiet Australien USA Japan Pct. af BNP Kilde : OECD.

3 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 38 del. Væksten vil fremover komme fra det globale marked, og samtidig ses det helt gennemgående, at produktivitetsudviklingen er højere i internationalt konkurrerende erhverv end i hjemmemarkedserhverv. 20 Begge dele understreger, hvor vigtig udenrigshandelen er for den danske velstandsskabelse. Den teknologiske udvikling har gjort det lettere for virksomheder at etablere sig i udlandet, da kommunikation og transport er blevet både hurtigere og billigere. De seneste årtiers kraftige fald i transportomkostningerne har været kraftigt medvirkende til, at den globale handel har udviklet sig så positivt og generelt forøget interaktionen hen over hele den globale geografi. En god international tilgængelighed kan være den udslagsgivende faktor, når internationale koncerner skal beslutte, hvor det europæiske hovedkvarter skal placeres. Dette er én af konklusionerne i den årlige European Cities Monitor, hvor 500 erhvervsledere vurderer en række aspekter ved lokalisering i de større europæiske byer. Erhvervslederne er blandt andet blevet spurgt om, hvilke faktorer de mener er absolut afgørende, når de skal afgøre, hvor de skal placere en virksomhed. I analysen fra 2009 svarer 61 pct. af respondenterne fra den industrielle sektor, at de internationale transportforbindelser er en afgørende faktor og dermed den vigtigste faktor på linje med tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Internationale investeringer er afhængige af infrastruktur En af de helt afgørende faktorer for, at Danmark med succes kan deltage i globaliseringsprocessen er, at vi kan tiltrække udenlandske investeringer i samme takt, som danske virksomheder investerer i udlandet. Dette har allerede stor økonomisk betydning for Danmark. I 2006 udgjorde udenlandsk ejede virksomheder blot en pct. af den private sektor, men 19 pct. af alle ansatte i den private sektor var beskæftiget i en udenlandsk virksomhed. Samtidig var værditilvæksten pr. ansat (produktiviteten) i de udenlandske virksomheder højere end i de dansk ejede virksomheder. 21 Samarbejde på tværs af landegrænser I en international verden bliver samarbejde på tværs af landegrænser stadig mere udbredt. Samarbejde på tværs af landegrænser giver blandt andet mulighed for at opnå den fornødne kritiske masse det vil sige, at der er adgang til tilstrækkeligt mange mennesker med de relevante kompetencer. Infrastruktur og bedre transportforbindelser gør det lettere for virksomheder og forskningsinstitutioner at trække på kompetencer og samarbejde hen over landegrænserne. Dette styrker virksomhedernes konkurrenceevne og udviklingsmuligheder. 22 Eksterne transportforbindelser har betydning for virksomhedslokalisering Point: Lokalisering Paris London Barcelona 25 Berlin Amsterdam 20 Geneve Stockholm 15 Dublin Hamborg 10 5 København Point: Eksterne transportforbindelser Vurdering af hvor gode de eksterne transportforbindelser er versus, hvor attraktivt det er at lokalisere sig i byen. Kilde : Cushman & Wakefield (2010). European Cities Monitor og DI-beregninger. 20 Se DI Indsigt, november Dette er helt i overensstemmelse med internationale studier så som Alcalá & Ciccone, Trade and Productivity, Quarterly Journal of Economics, Danmarks Statistik (2009). Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. 22 Et godt eksempel er det såkaldte ESS (European Spallation Source) projekt, hvor en stor europæisk forskningsfacilitet placeres i Øresundsregionen for netop at kunne gøre brug af den viden og de kompetencer, som findes på hver sin side af Øresund.

4 SIDE 39 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Grænseoverskridende samarbejde i Centrope regionen CENTROPE regionen er grænseregionen mellem Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Centrope regionen har en befolkning på syv millioner mennesker og dækker et areal på km 2. Centrope regionen er den region i verden udover den sydøstasiatiske region der har haft de højeste økonomiske vækstrater. Centrope regionen er hub for et antal store europæiske transportkorridorer, herunder Donau, der går direkte gennem Centrope og forbinder Nordsøen med Sortehavet. Der er to internationale lufthavne Wien/Schwechat og Bratislava/ Ivanka. En ny højhastighedsforbindelse Paris- Strasbourg-Wien-Bratislava er ved at blive anlagt og en række delstrækninger står allerede klar. Kilde: centrope.com. En række svenske, danske og tyske forskere har i samarbejde belyst de potentielle nye mønstre og muligheder, der opstår i forbindelse med etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. 23 Forskerne konkluderer blandt andet, at der er oplagte muligheder i hele Femern Bælt-regionen for stærke klynger inden for en række vækst- og styrkeområder, som er godt repræsenteret i Skåne, Sjælland og Nordtyskland. Det drejser sig om: Life sciences, fødevarer, it (med medieindustrien som en delmængde), logistik, greentech, materialeforskning og turisme. Øget behov for internationale forbindelser I fremtiden bliver behovet for internationale forbindelser langt større, end det er i dag. Det gælder både forbindelser til de europæiske lande og til interkontinentale destinationer. Stigende godsstrømme Historisk set er handel på tværs af lande stigende, og denne udvikling er helt gennemgående forbundet med stigende produktivitet og velstandsskabelse i de deltagende lande. Med øget handel følger stigende godsstrømme. Fremtidens godsstrømme afhænger af forskellige faktorer, herunder ikke mindst den økonomiske vækst. Flere fremskrivninger peger dog på, at frem mod 2050 kan der meget vel blive transporteret mere end dobbelt så meget internationalt gods som i dag. Ifølge en fremskrivning af den internationale godstransport fra, til og gennem Danmark, vil der frem mod 2025 ske en årlig realvækst i godsmængderne på 3,0 pct., hvad angår indførslen af varer, og 2,4 pct. hvad angår udførslen af varer. 24 I perioden 2000 til 2025 ventes en vækst i de internationale godsstrømme på 75 pct. 25 Dansk eksport i pct. af BNP Pct Kilde : Danmarks Statistik Wichman-Matthiessen (2010). Fast Femern Bælt-forbindelse En ny dynamisk regional udvikling i Nordeuropa. 24 Når væksten i indførslen er større end væksten i udførslen, kan det skyldes udviklingen i varesammen-sætningen, hvor vægten af de varer, vi indfører, stiger mere end vægten af de varer, vi, udfører. 25 Danmarks Transport Forskning (2005). Fremtidens godsstrømme International godstransport fra, til og gennem Danmark.

5 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 40 Stigende internationale godsstrømme kan blandt andet tilskrives en stigende eksport. I dag ligger eksportens andel af BNP i Danmark på ca. 50 pct., hvor den lå på blot 30 pct. i 1970 erne. Den økonomiske udvikling i verden omkring os har en stigende betydning for dansk økonomi. Fremadrettet ventes eksporten også at stige i pct. af BNP. Nye samhandelspartnere En stor del af fremtidens internationale godsstrømme må forventes fortsat at gå til nærmarkederne, men ændringer i handelsmønstre vil øge behovet for effektive transportforbindelser til de fjerne markeder. Det gælder både import og eksport. OECD forventer, at BNP væksten vil være relativt lav i mange af de lande, som i dag udgør de vigtigste eksportmarkeder for danske virksomheder. Dette trækker i retning af, at nye mere fjerntliggende destinationer får større betydning. Vore nabolande vil fortsat være væsentlige samhandelspartnere ikke mindst, hvis den samlede eksport fordobles eller mere frem mod Der er således udsigt til, at de nye markeder vil aftage en stadig større del af verdens produktion, idet de har højere vækstrater og et kraftigt stigende antal købedygtige forbrugere. F.eks. var det i 2009 blot 5,2 pct. af den danske eksport, der gik til BRIKlandene. DI beregninger peger på, at disse lande i 2030 har potentialet til at aftale 14 pct. af den danske eksport og i 2050 vil de potentielt kunne aftage helt op imod 30 pct. af den danske eksport. Givet de skitserede ændringer i eksportmønstrene, kan danske virksomheder i fremtiden forventes at eksportere deres varer væsentligt længere væk end i dag. I dag transporteres de danske eksportvarer i gennemsnit over km. I 2050 viser DI beregninger, at afstanden vil være øget til over km. De ovennævnte beregninger er baseret på en forholdsvis simpel eksportfremskrivningsmodel, der kan give en grov indikation af, hvordan eksporten i fremtiden kan tænkes at blive fordelt på forskellige lande. De væsentligste forklarende variabler i modellen er BNP per capita, landets importkvote, indbyggertallet samt hvor langt landet ligger fra Danmark. Eksempelvis peger fremskrivninger fra denne model på, at eksportandel øges til lande, der har udsigt til en relativt høj stigning i BNP per capita. Fremskrivning af Danmarks eksport Eksportandel 2009 Eksportandel 2020 Eksportandel 2030 Eksportandel 2050 EU 27 68,2 63,2 57,2 40,7 Tyskland 18,0 14,4 12,2 8,0 Sverige 14,0 14,9 13,6 10,3 Storbritannien 7,7 8,0 7,5 5,9 Polen 2,2 2,3 2,2 1,3 BRIK-landene 5,2 9,3 14,2 29,7 Brasilien 0,5 0,7 0,8 0,9 Rusland 1,6 2,6 3,1 4,1 Indien 0,6 1,0 1,6 3,6 Kina 2,5 5,0 8,7 21,1 Øvrige lande 20,0 21,2 22,4 24,5 USA 6,6 6,3 6,2 5,1 Kilde: DI-beregninger.

6 SIDE 41 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Når danske virksomheder forventes at eksportere deres varer væsentligt længere væk end i dag, skyldes det især en markant vækst i andelen af eksporten, der går til de nye vækstmarkeder i BRIKlandene, mens eksporten til Europa får mindre betydning. I henhold til eksportfremskrivningsmodellen falder eksportandelen til EU 27 fra knap 70 pct. i dag til godt 40 pct. i Øget handel med viden frem for varer Danmark eksporterer i stigende grad viden, service og andre tjenesteydelser. Dette ikke blot i form af den viden, som er bundet i fremstillingsprocesser og varer, men i dag udgør tjenester ca. 40 pct. af den danske eksport. En meget stor del af heraf (60 pct.) er knyttet til transport, herunder i særdeleshed søtransport. Varerne eksporteres over længere afstande Gns. afstand for eksporterede varer Km I dag Kilde : DI-beregninger Eksporten af tjenesteydelser vokser hurtigere end den klassiske eksport af varer, og det gælder særligt eksporten af dansk produceret forskning, udviklingstjenester, arkitektydelser, ingeniørtjenester og andre vidensbaserede tjenester. I løbet af de sidste tre år er eksporten af de vidensbaserede tjenester vokset med 60 pct. Behovet for at transportere personer på tværs af landegrænser øges også i den udstrækning, at fremtidens arbejdsmarked internationaliseres. Der er i dag ca grænsependlere i Øresundsregionen, som pendler fra Skåne til Østdanmark. Heraf er knap halvdelen født i Danmark og godt halvdelen er født i Sverige. 26 Det skønnes, at der er i størrelsesordenen pendlere over den dansk-tyske grænse. 27 Med etableringen af Femernforbindelsen må det forventes efter en gradvis indkøringsperiode at få stor betydning for pendlingen og mobiliteten hen over de svensk-danske-tyske landegrænser. Grænseoverskridende vejforbindelser Vejtransporten står i dag for 21 pct. af den internationale godstransport målt i mængder, og mere end halvdelen målt i værdier. 28 Godsmængder på vej stiger Mange faktorer påvirker fremtidens vejgodstransport. Der er faktorer, der trækker i retning af, at vejgodstransporten vil få mindre betydning, men disse faktorer ventes at blive mere end opvejet af andre faktorer, der vil øge de transporterede mængder på vejene. Den største udfordring for transport med lastbil er trængslen på de europæiske veje. På trods heraf og i forventning om, at der investeres i infrastrukturen for at reducere trængslen, forventer DTU Transport, at lastbilen vil øge sin andel af den internationale transport til og fra Danmark. 29 Det skyldes især, at transporten af færdigvarer forventes at stige meget, og at disse især transporteres på lastbil. Øget samhandel med fjerntliggende destinationer ville måske umiddelbart tale for, at vejtransport til vore nabolande skulle få mindre betydning. Imidlertid transporteres en betydelig del af det, der sendes videre ud i verden med skib, først transpor- Øget handel med tjenesteydelser vil øge behovet for international transport af personer, herunder både behovet for oversøisk flytransport af personer. 26 Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik. Grænsependling i Øresundsregionen. 27 Kilde: pendlerinfo.org/wm Kilde: Infrastruktur-kommissionen, Betænkning, side Danmarks Transport Forskning (2005). Fremtidens godsstrømme International godstransport fra, til og gennem Danmark.

7 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 42 To markante godskorridorer til Tyskland og Centraleuropa Over 30 mio mio mio mio mio mio. Under 5 mio. Fald under 5 mio. Fald over 5 mio tons Note : Gennemsnitlig årlig ændring i godsstrømme på vejnettet i perioden I fremskrivningen er ikke taget højde for etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Kilde : Danmarks Transportforskning (2005). Internationale godsstrømme International godstransport til, fra og gennem Danmark. teret med lastbil til de store havne i eksempelvis Hamborg og Bremerhaven. Dertil kommer, at de handlede mængder frem mod 2050 kan stige ganske meget. Fremskrivningen af vejgodstransporten viser, at den største vækst vil være i korridoren fra Trekantsområdet og ned gennem Østjylland mod Hamborg og Bremen. Derudover ventes en stor vækst i hovedstadsområdet, herunder i særdeleshed i korridoren Helsingborg Helsingør København Køge samt i Femern Bælt korridoren. Grænseoverskridende samarbejde om vejudbygninger Infrastruktur over landegrænser kræver, at flere stater samarbejder. Den danske stat har samarbejdet med den svenske stat om etablering af Øresundsbron og samarbejder nu med den tyske stat om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt. Dette grænseoverskridende samarbejde er imidlertid relateret til enkeltprojekter og dermed ikke gearet til løbende at adressere behovet for en koordineret udbygning af infrastrukturen på tværs af landegrænser og i baglandet til de store infrastrukturer, der binder landene sammen. For at sikre en løbende koordinering af infrastruktur på begge sider af landegrænserne ville det være hensigtsmæssigt at få etableret en eller flere grænseoverskridende trafikkommissioner med dansk, tysk og svensk deltagelse. En international jernbane I dag er den internationale togtrafik yderst begrænset. Det gælder både for person- og godstransporten. International jernbanegodstransport

8 SIDE 43 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE udgør blot fem pct. af den samlede internationale godstransport målt i mængder og lidt mindre målt i værdier. 30 På passagersiden er den internationale togtransport også begrænset. Passagerer i den internationale trafik udgør blot tre pct. af den samlede togtrafik og otte pct. inkl. Øresundstrafikken. Danske togtider er bagud internationalt Rejsetid for rejserne København Hamborg og Bruxelles Paris i minutter Minutter Kun begrænset international togtrafik Andel af personkm, på forskellige typer banetrafik, Lokalbaner International trafik Øresundstrafik S-tog 0 København Hamborg: 340 km Bruxelles Paris: 315 km Metro Kilde : Rejseplanen.dk og thalys.com Kilde : Statistikbanken. Landsdelstrafik Langsommelige internationale rejser Når den internationale togtrafik i dag er så begrænset, skyldes det i høj grad, at den ikke er attraktiv nok. På passagersiden er rejsetiderne for de internationale togrejser relativ lange. F.eks tager det fire timer og 29 minutter med den hurtigste forbindelse Aarhus Hamborg, selvom der kun er 340 km. Mange forbindelser tager endda fem seks timer. Den godt 300 km lange rejse København Hamborg tager fire timer og 31 minutter, mens det blot tager en time og 20 minutter at tilbagelægge ca. samme afstand mellem Bruxelles og Paris. 30 Kilder: Transportministeriet, Redegørelse om Fremtidens godstransport og Infrastruktur-kommissionen, Betænkning, side 33. Højhastighedstog i Europa I Europa bliver stadig flere byer koblet på højhastighedsnettet. Hurtige togforbindelser er ikke noget, der alene er forbeholdt de absolut største byer. Højhastighedsforbindelser mellem Øresundsregionen, Jylland og Hamborgregionen vil forbinde både større og mindre byområder. København har 1,2 mio. indbyggere, mens Øresundsregionen har 3,7 mio. indbyggere. Hamborg by har 1,8 mio. indbyggere, mens Hamborg metropolområdet har 4,3 mio. indbyggere. Aarhus by har indbyggere, mens der er 1,2 mio. indbyggere i byregion Østjylland. I en række europæiske lande er også lufthavnene koblet op på højhastighedsnettet. Det gælder eksempelvis Charles de Gaulle lufthavnen i Paris, Frankfurt Lufthavn og Schiphol Lufthavn i Amsterdam. Et moderne dansk hovedbanenet, der er koblet op på det europæiske højhastighedsnet, vil gøre det mere attraktivt at rejse med tog på tværs af landegrænser. En opkobling til det europæiske højhastighedsnet vil både forbedre samspillet med luftfarten og sikre et alternativ til flyforbindelser, hvis den internationale tilgængelighed med fly udvikler sig negativt eller luftfarten bliver midlertidigt lammet f.eks pga. askeskyer.

9 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 44 Eksempler på både mindre og større byer, der er forbundet med højhastighedstog Afstand Tid/100 km. Den mindre by Den større by Porto-Lissabon 318 km 27 min. Porto har indbyggere. I selve byen og lidt over 2 millioner indbyggere i det større metropolområde. Lissabon har knap indbyggere og knap 3 mio. i større metropolområde. Milano Bologna: 218 km 29 min. Bologna har knap indbyggere. Paris Lyon: 460 km 19 min. Lyon har knap indbyggere og knap 1,5 mio. i metropolområdet. Madrid Cordoba: km 20 min. Cordoba har godt indbyggere. Milano har 1,3 mio. indbyggere og godt 3 mio. i metropolregionen. Paris har godt 2 mio. indbyggere og mere end 10 mio. i metropolregionen. Madrid har godt 3 mio. indbyggere og godt 7 mio. i metropolområdet. Kilde: DI. Stadig flere byer kobles på det europæiske højhastighedsnet, 2025 Oulu Oslo Göteborg Stockholm Tampere Turku Helsinki Tallinn St. Petersburg Riga Moskva Glasgow Edinburgh København Vilnius Dublin Hamburg Gdansk Minsk Bristol Amsterdam Poznan Berlin London Hannover Warszawa Köln Bruxelles Frankfurt Katowice Kiev Luxembourg Prag Kraków Nürnberg Paris München Strassburg Bratislava Nantes Zürich Wien Budapest Christinau Lyon Milano Bordeaux Torino Ljubljana Zagreb Beograd Curuña Toulouse Bukarest Vitoria Nice Sarajevo Bolongna Podgorica Marseille Vigo Zaragosa Sofia Valladolid Rom Barcelona Skopje Istanbul Tirana Porto Madrid Napoli Ankara Lissabon Salemo Thessalonien Bursa Sivas Valencia Athen Sevilla Izmir Kayseri Alicante Konya Málaga Hastighed på km/t Hastighed på min. 250 km/t Note : Kortet fra UIC mangler opdatering af enkelte lyserøde linjer, herunder i Danmark, hvor den ny jernbane København Ringsted og realisering af timemodellen til Odense vil gøre det muligt at køre med op til 250 km/t. Heller ikke alle strækninger på den planlagte højhastighedsforbindelse Paris Strasbourg Wien Bratislava er indtegnet. Tilsvarende er Storebæltsforbindelsen markeret, selvom der ikke køres med høj hastighed her. Markeringen kan tilskrives, at Storebæltsforbindelsen har fået støtte fra TEN-midlerne. Kilde : UIC (International Union of Railways), December 2010.

10 SIDE 45 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE International banegodstrafik Nye højhastighedsbaner vil ikke alene være en fordel for den internationale passagertrafik, men også for den internationale godstrafik på skinner, idet nye baner vil frigive kapacitet til godstrafikken på de eksisterende baner. I de lande, hvor man har etableret egentlige nye baner til højhastighedstog, benyttes de eksisterende baner til gods- og regionaltrafik. For international godstransport er den gennemsnitlige hastighed i dag betydeligt langsommere end for passagertog. EU-Kommissionen vurderer, at for international godstransport på skinner er den gennemsnitlige hastighed på blot 18 km/t. 31 De lave rejsetider skyldes bl.a., at den grænseoverskridende jernbanetransport udfordres af forskellige standarder f.eks mht. strømforsyning. I USA har jernbanenettet ensartede standarder, og her har jernbanen en væsentligt højere markedsandel i forhold til de øvrige transportformer. En anden udfordring er mangel på kapacitet på skinnerne, hvilket dele af det danske banenet lider under. Og det er ikke kun i Danmark, men i hele Europa, at der er kapacitetsproblemer. I situationer med kapacitetsproblemer vælger mange lande at prioritere den nationale persontransport på bekostning af den internationale godstransport på skinner. I en årrække frem vil der være begrænset kapacitet på det danske banenet, og det er derfor nødvendigt at prioritere mellem gods- og passagertog særligt fordi højere hastighed for passagertog ikke kan forenes med prioritering af langsommere godstog på samme skinnenet. Med anlæg af en ny bane København-Ringsted og den faste forbindelse over Femern Bælt skabes bedre rammer for en internationale jernbanegodstransport. Den ny forbindelse skaber øget kapacitet i den nok mest belastede korridor og samtidig Kapacitet næsten opbrugt på skinnenettet Hjørring Frederikshavn Ledig kapacitet Fuldt udnyttet kapacitet Øvrige baner/ Ikke vurderet Thisted Lindholm Skørping Note : Kapacitetsudnyttelse på skinnenettet i myldretiderne i de kommende år. Vamb Ringkøbing Skjern Varde Esbjerg Struer Holstebro Ribe Skive Herning Vojens Rødekro Viborg Lunderskov Bramming Vejle Hobro Silkeborg Randers Langå Hornslet Aarhus H Skanderborg Horsens Fredericia Kolding Middelfart Vamdrup Grenaa Kalundborg Slagelse Ringsted Køge Odense Nyborg Korsør Haslev Ringe Næstved Svendborg Hillerød Frederikssund Farum Holbæk Roskilde Valby Høje Taastrup Vordingborg Helsingør Nivå Klampenborg KØBENHAVN Malmö Kastrup Kilde : Transportministeriet (2010). Fremtidens trafik debatoplæg. Tønder Tinglev Padborg Sønderborg Nykøbing Falster Rødby Færge Gedser 31 EU Kommissionen, Tracks clear for freight rail transport in Europe, 14. March 2003.

11 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 46 skaber forbindelsen en 160 km kortere rute mellem København og Hamborg. Femernforbindelsen bliver et vigtigt element i godskorridoren Stockholm Copenhagen Hamburg Munich Innsbruck Verona Naples, som er en af de grænseoverskridende godskorridorer, som der arbejdes på at få etableret på europæisk plan. I disse korridorer skal jernbanen udstyres med det fælles europæiske togkontrol og signalsystem ERTMS, som vil muliggøre, at togene kan krydse landegrænser uden at skulle stoppe. Målet er, at der i 2020 er etableret ERTMS i hele korridoren. I Danmark indebærer signalprogrammet, at ERTMS vil være indført i Femernkorridoren giver nye muligheder for godstrafikken, men korridoren vil dog inden for overskuelig fremtid blive plaget af kapacitetsproblemer. Flaskehalsproblemerne i Femernkorridoren må først og fremmest ventes at opstå på de enkeltsporede strækninger på Storestrømsbroen og Femern Sund broen. Dertil kommer, at Femern Bælt forbindelsen ventes at åbne i 2020, men først i 2025 forventes landanlæggene på plads på tysk side. Konkurrencedygtige terminaler En væsentlig del af den internationale godstrafik på skinner er transittrafik. Der vil ofte ikke være tilstrækkeligt med gods af dansk oprindelse (eller med destination i Danmark) til at sende et tog af sted videre ned gennem Europa, og det er derfor nødvendigt at konsolidere det danske gods med gods til/fra Sverige. Hvis konsolidering af gods skal ske i Danmark, kræver det konkurrencedygtige terminaler. I Danmark er banegodsterminalerne i Taulov og Høje Taastrup langt de største. Mens terminalen i Høje Taastrup er nationalt orienteret, så er terminalen i Taulov internationalt orienteret. Konkurrencedygtige terminaler skal være effektive, have tilstrækkelig kapacitet og den rette beliggenhed. Effektivitet kræver, at terminalerne har en fornuftig organisering, herunder incitament til at foretage hensigtsmæssige investeringer. I en årrække har kombiterminalerne været ejet af DSB. I dag har DSB ikke længere interesse i godstransport på skinner, og DSB anskuer derfor terminalerne som en ren ejendomsinvestering, og ejerskabet forvaltes af DSB Ejendomme. Det er derfor også oplagt, at ejerskabet som planlagt overføres til Banedanmark, der er ejer af den øvrige jernbaneinfrastruktur. Med hensyn til kapacitet vil det på kort sigt være relevant at opgradere de eksisterende terminaler, herunder ved at få etableret større henstillingsarealer. På længere sigt må man også overveje terminalernes placering. Der vil givet være behov for én større terminal i øst og én i vest. Terminalernes præcise placering må fastlægges under hensyntagen til fremtidens infrastruktur, herunder i særdeleshed, hvor det forudsættes, at banegodstrafikken skal køre. I dag forudsætter Trafikstyrelsen, at transittog med gods skal køre via den ny bane København Ringsted, når denne ventes at åbne i Hvis fremtidens godsstrømme på banen kommer til at køre fra København via Køge til Ringsted, kan en ny kombiterminal i Køge blive relevant. Placering af en kombiterminal i Køge har samtidig den fordel, at den vil kunne udnytte samspillet med søtransporten. Hvis der derimod etableres en ny fast HH-forbindelse med en ny bane i Ring 5 korridoren, vil det være oplagt, at transittog med gods skal køre via denne bane og dermed bliver den eksisterende terminal ved Høje Taastrup central. Europæiske forbindelser Internationale vej- og baneforbindelser skal primært sikre en kobling til de europæiske markeder. Danmark er geografisk placeret i udkanten af Europa. Det afspejles blandt andet i de såkaldte periferiindeks, hvor man eksempelvis ser på BNP pr. kvadratkilometer. I sådanne indeks har Danmark en perifer placering i forhold til centrum for den europæiske værdiskabelse. De dele af Europa, der har et højt BNP pr. kvadratkilometer, er også de lande, hvor købekraften som følge af en høj befolkningskoncentration er høj. Ser man på Europa som helhed, er der således en stærk koncentration af købekraft i pentagonen mellem London, Paris, Stuttgart, München

12 SIDE 47 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Danmark ligger perifert i forhold til europæisk værdiskabelse Centrale regioner med højt BNP/km 2 Andre regioner med gennemsnitligt BNP/km 2 Perifere regioner med lavt BNP/km 2 Kilde : Klaus Spiekermann & Jörg Neubauer, Nordregio WP (2002:9). European Accessibility and Peripherality: Concepts, Models and Indicators. og Ruhr. For danske virksomheder og det danske samfund er det vigtigt, at der er gode transportforbindelser til de meget koncentrerede aktiviteter i dette centraleuropæiske center. Gode transportforbindelser kan kompensere for det forhold, at Danmark geografisk er placeret i udkanten af Europa. Denne placering indebærer, at vi har adgang til relativt færre mennesker. Virksomheder i Danmark har således ikke adgang til lige så mange kunder, underleverandører, samarbejdspartnere og potentielle medarbejdere som virksomheder i andre dele af Europa. Det gælder både når transporten foregår ad vej og bane. I Sverige arbejder en række interessenter (regioner, kommuner etc.) inden for rammerne af initiativet Europakorridoren for, at Sverige knyttes stærke-

13 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 48 Danmark er et udkantsområde Mio. mennesker, der kan nås med tog på to og fire timer London Paris Amsterdam Hamborg Madrid København 4 timer 2 timer Kilde : rejseplanen.dk, destatis.de, scb.se og DI-beregninger. Stockholm Mio. mennesker re sammen med resten af Europa gennem en opkobling til det europæiske højhastighedsnet. 32 Den svenske regering har endvidere fået gennemført en større udredning af perspektiverne ved højhastighedstog, og denne udredning anbefaler en massiv satsning på højhastighedstog i Sverige. 33 I en europæisk sammenhæng er der også fokus på at sikre en god infrastruktur på tværs af landegrænser. EU-Kommissionen arbejder for at fremme de såkaldte Transporteuropæiske Transportnetværk inden for rammerne af TEN-T programmet. Programmet består af mere end 100 projekter, heraf 30 prioriterede projekter, der typisk er projekter, der etablerer centrale transportakser. En række TEN-T projekter er allerede gennemført, herunder blandt andet den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige og en jernbaneforbindelse mellem Rotterdam Havn og den tyske grænse. Etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt er også et TEN-T projekt. Flyforbindelser i verdensklasse Globaliseringen øger betydning af flyforbindelser. Det gælder især for internationalt orienterede virksomheder, der har kunder og afdelinger på flere kontinenter. Et godt udgangspunkt Det er vigtigt at bevare Københavns Lufthavn som et internationalt trafikknudepunkt og som omdrejningspunktet for hovedparten af de internationale erhvervsrejser til og fra Danmark. Imidlertid ligger godt halvdelen af alle arbejdspladser i Danmark vest for Storebælt, og erhvervslivet efterspørger derfor også udenrigsruter fra Jylland, hvilket giver Billund en central rolle for jysk erhvervsliv i forhold til det europæiske marked. Udover rutetrafikken er der en betydelig international chartertrafik fra både Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn samt fra Aalborg Lufthavn og Aarhus Lufthavn samt gode forbindelser til de store europæiske lufthavne med interkontinentale forbindelser i Zürich, Frankfurt, Amsterdam/Bruxelles, Paris og London 32 Kilde: europakorridoren.se 33 Kilde: Statens Offentlige Udredninger, SOU (2009:74). Höghastighetsbanor ett samhällsbygge för stärkt utveckling og konkurrenskraft. Danmark har i mange år været begunstiget af bedre internationale flyforbindelser, end befolkningsgrundlaget tilsiger. Det kan bl.a. tilskrives Københavns Lufthavns status som knudepunkt for flytrafik i Skandinavien, hvor SAS har valgt at

14 SIDE 49 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE benytte lufthavnen som hub for dets netværk af flyforbindelser. SAS og dermed det nordeuropæiske hub er imidlertid under pres, og hvis en stor del af transferpassagerne (i dag 25 pct.) forsvinder, forsvinder også grundlaget for en del af de eksisterende ruter og afgange. København som internationalt hub Billund som regionalt hub Fordeling af passagerer i international rutetrafik opdelt på lufthavne, Billund Lufthavn Øvrige lufthavne Københavns Lufthavn Kilde : Statens Luftfartsvæsen (2010). Statistik over luftfart i Danmark. Knudepunkt under pres Københavns Lufthavns position blandt de europæiske lufthavne er gradvist svækket. I løbet af de seneste ti år er den gået fra en placering som den 10. største til den 15. største. I Københavns Lufthavn udgør transfertrafikken i dag 27 pct., hvilket er væsentligt lavere end for blot fem år siden, hvor transferandelen var 38 pct. Andelen af transfertrafik hænger i høj grad sammen med, hvorvidt en lufthavn benyttes som hub af et netværksselskab i Danmarks tilfælde SAS. Der er stærk konkurrence om transfertrafikken mellem Københavns Lufthavn og flere nærliggende lufthavne, blandt andet Helsinki, Stockholm, Amsterdam, London, Paris og den nye storlufthavn, der bygges i Berlin. Lufthavnen ventes ved åbningen i 2010 at have kapacitet til mio. passagerer og med plads til udvidelse op til 45 mio. passagerer, hvor Københavns Lufthavn havde knap 20 mio. passagerer i Transfertrafikken giver grundlag for ruter, der ikke alene ville kunne opretholdes med den efterspørgsel, der er fra danske og sydsvenske kunder. I de seneste fire år har der da heller ikke været samme vækst i antallet af destinationer fra Københavns Lufthavn som i mange andre europæiske lufthavne, og dermed er mulighederne for at flyve fra Danmark til destinationer i udlandet og vice versa relativt set blevet forringet i forhold til mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Markant lavere transferandel i København Ændring i andelen af passagerer, der skifter til andet fly i pct.point, København Vienna Oslo Arlanda Heathrow Dublin Bruxelles Frankfurt Hamburg Madrid Amsterdam Helsinki Paris Ændring i pct. point Kilde: Københavns Lufthavn A/S (2009). Airport Benchmark Report.

15 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 50 Københavns Lufthavn under pres Procentvis ændring i antal destinationer der flyves til, Dublin Oslo Arlanda Bruxelles Madrid Helsinki Vienna Paris Frankfurt København Amsterdam Hamburg Heathrow Ændring i pct. Kilde: Københavns Lufthavn A/S (2009). Airport Benchmark Report. Svækkelse af luftfarten Erfaringer fra udlandet Hvis SAS sælges eller indgår partnerskab med et andet luftfartsselskab, er det ikke givet, at København vil blive bibeholdt som trafikknudepunkt. Erfaringer fra andre lande viser, at lukning og omdannelse af flyselskaber giver en markant svækkelse af lufthavnen. Også i København vil en svækkelse af lufthavnens hubstatus formentlig medføre, at antallet af ruter og flyafgange reduceres. I Bruxelles blev den internationale tilgængelighed markant forringet ved Sabenas konkurs i Fra 2000 til 2002 blev transferandelen i Bruxelles Lufthavn reduceret fra 32 pct. til ni pct., og i samme periode mistede man de direkte flyforbindelser til en fjerdedel af alle destinationer. Også i Zürich var der efter Swissairs konkurs et markant fald i antallet af passagerer og destinationer. I Schweiz peger man på, at opkoblingen til det europæiske højhastighedsnet har afbødet de værste konsekvenser af en forringet tilgængelighed med fly. I både Bruxelles og Zürich er der etableret nye flyselskaber, og begge lufthavne har de senere år haft en markant stigning i antallet af destinationer. Flyforbindelser får større betydning Historisk set har der været en meget stærk sammenhæng mellem økonomisk vækst og flyrejser, og det vil givet også være tilfældet fremover. Øget internationalisering og globalisering, herunder øget international arbejdsdeling og flere udenlandske investeringer, vil også styrke luftfartens rolle. Det samme gælder øget handel med viden frem for varer, der vil øge behovet for hurtig transport af personer. Flere tendenser taler for, at også luftfragt får stigende betydning. Fremadrettet ventes danske virksomheder i højere grad at skulle konkurrere på at producere varer med et højt videns- og designindhold, og samtidig ventes en stigende eksport til fjernmarkeder i bl.a. Asien. I dag transporteres to tre pct. af eksporten til fjernøsten målt på vægt med fly, men målt på værdi er det godt 40 pct. Ser man alene på højteknologiske produkter, transporteres 20 pct. af vægten med fly, men hele 70 pct. af værdien. Flyforbindelser og samfundsøkonomi God international tilgængelighed er en gevinst for samfundsøkonomien. Omvendt vil det være et tab for samfundsøkonomien, hvis Danmarks internationale tilgængelighed forringes. Det umiddelbare tab opstår, fordi både fritids- og erhvervsrejsende skal bruge mere tid på at rejse. Dertil kommer et afledt tab via negative konsekvenser for virksomhedslokalisering og produktivitet. Værdien af det umiddelbare tidstab kan værdisættes på samme måde, som man i transportsektoren generelt værdisætter tidstab/gevinster. Den sam-

16 SIDE 51 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE fundsøkonomiske omkostning ved spildtid for erhvervsrejser udgør i henhold til de såkaldte transportøkonomiske enhedspriser 488 kr./timen for erhvervsrejser og 116 kr./timen for bolig-, arbejdssteds- og fritidsrejser. I dag er omkring 90 pct. af alle internationale flyrejser direkte rejser. I boksen belyses konsekvenserne, hvis Danmarks internationale tilgængelighed forringes, så det kun var 80 pct. af flyrejserne, der kan flyves direkte. Den samfundsøkonomiske omkostning ved færre direkte forbindelser skønnes årligt at udgøre 900 mio. kr., hvoraf erhvervsrejserne tegner sig for 75 pct. af det samlede samfundsøkonomiske tab. Samfundsøkonomisk tab ved færre direkte flyforbindelser Erhverv Private Årligt antal flyrejser 7 mio. 8 mio. 10 pct. færre direkte flyrejser Tid pr. rejse til mellemlandinger 2 timer 2 timer Tidstab ved færre direkte flyrejser 1,4 mio. timer 1,6 mio. timer Samfundsøkonomisk omk. per time 488 kr. 116 kr. Samfundsøkonomisk tab 700 mio. kr. 200 mio. kr. Samlet samfundsøkonomisk tab 900 mio. kr. Andel af samlet samfundsøkonomisk tab 75 pct. 25 pct Danske erhvervshavne porte ud i verden Danmark har ca. 400 havne, hvoraf de 80 er aktive erhvervshavne. Havnene er vigtige porte for Danmarks handel med udlandet. Havnenes betydning understreges af, at 75 pct. af den samlede danske eksport målt på vægt går ad søvejen. 34 Hovedparten af de danske erhvervshavne er små og har kun mindre erhvervsmæssig betydning. De 16 største erhvervshavne står således for 76 pct. af havnenes internationale godsomsætning (64 mio. ton). For at opnå stordriftsfordele har flere af de største danske erhvervshavne specialiseret sig til at håndtere forskellige godstyper. Hovedparten af de danske havne spiller primært en vigtig rolle i forhold til at understøtte erhvervslivet i deres lokalområder. I praksis er Aarhus Havn anerkendt som det afgørende containerknudepunkt i Danmark, mens København Malmø Havn er Øresundregionens feederhavn. Fredericia Havn og Statoil-havnen i Kalundborg er knudepunkter for transport med råolie, som skal anvendes til de danske olieraffinaderier. Havnene for Enstedværket og Odense understøtter en anden del af energisektoren nemlig de kulforbrugende kraftvarmeværker. Noter: Det er antaget, at spildtiden i forbindelse med mellemlandinger er ren spildtid forstået, således at tiden primært bruges til at skifte fly og ikke til distancearbejde via telefon, mail etc. En mellemlanding antages at koste to timers ekstra rejsetid (gennemsnitlig forskel på tidsforbrug på rejser til 20 tilfældigt udvalgte destinationer). Kilde : DI-beregninger. 34 Kilde: Infrastrukturkommissionen

17 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 52 Stor specialisering blandt de danske havne Havneomsætning (mio. tons) opdelt på godstyper, 2009 Fredericia Aarhus Statoil-havnen København Enstedværket Rødby Helsingør Kalundborg Aalborg Odense Esbjerg Aalborg Portland Gedser Aabenraa Hirtshals Grenaa Flydende bulk (olie mv.) Fast bulk (kul mv.) Ro-ro-gods (færger) Stykgods Containere Kilde : Statistikbanken Mio. tons Nordtyske havne opruster Hamborg Havn: 3 mia. euro Direkte opkobling til motorvej. Udvidelse af skinnenet til jernbane. Sikring af kanaler til bagland. Bremen / Bremerhaven: 800 mio. euro Udvidelse af containerkapacitet. Udvidelse af havnearealer. Wilhelmshaven: 1 mia. euro Etablering af JadeWeserPort med havnedybde på 20 meter (som Tysklands eneste). Udvidelse af skinnenet til jernbane. Direkte opkobling til motorvej. Kielerkanalen: 700 mio. euro Kanalen gøres bredere og dybere. Nye sluseanlæg. Kilde: hafen-hamburg.de, bremerhaven.de, wilhelmshaven.de, kiel-canal.org Lav vækst i danske havne Danske havne er små set med europæiske øjne, og de fungerer kun i begrænset omfang som porte for den interkontinentale skibstrafik. Hvis man ser på containermarkedet, som stiger i takt med globaliseringen og den internationale arbejdsdeling, spiller de danske havne en marginal europæisk rolle. De store containerskibe fra f.eks. Kina anløber typisk tre fire europæiske havne pr. tur. Gods til det skandinaviske marked bliver i høj grad distribueret fra de store europæiske havne typisk Rotterdam, Hamborg, Antwerpen og Bremerhaven. Containere, som skal videre til Østersøregionen, omlæsses herefter til landevejstransport eller til feederskibe, der fortsætter til de skandinaviske havne via Kielerkanalen. Alene med feederskibe kommer TEU i dag fra Hamborg til Danmark gennem Kielerkanalen. I Skandinavien har Göteborg Havn den største containeromsætning på godt TEU (2009). De danske havne har samlet en omsætning på godt TEU. Med årlige skibsanløb og cirka containerenheder er Aarhus Havn Danmarks vigtigste internationale havn. Som den eneste danske havn har Aarhus Havn regelmæssige forbindelser til Kina og det øvrige Fjernøsten.

18 SIDE 53 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Mastodont-havne nær Danmark Rotterdam Antwerpen Hamburg Bremerhaven/Bremen Valencia Algeciras Zeebrugge Le Havre Barcelona Genova Göteborg Aarhus Helsingborg Oslo København/Malmö Dk i øvrigt Mio. TEU Anmærkning : TEU er en forkortelse for Twenty-foot Equivalent Units. Kilde :.espo.be, Statistikbanken, cmport.com og port.helsingborg.se Der har været stor vækst i mængden af søstransporteret gods i Europa i de senere år. Med en vækst på 10 pct. i perioden ligger den danske vækst betydeligt under væksten for EU-15, som ligger på knap 22 pct. De danske havne anses som effektive, så den relativt lavere vækst skyldes ikke manglende effektivitet. Den lavere vækst skyldes især, at den europæiske havnevækst stammer fra containerskibe, som primært vælger de store europæiske havne. Hovedparten af de containere, som anløber de store europæiske havne, videretransporteres på land enten med lastbiler eller tog. Mange mindre havne giver også fordele Danmark har betydeligt flere erhvervshavne end de fleste andre europæiske lande. Denne struktur med mange små havne betyder, at havnene i høj grad kan aflaste den landbaserede godstransport, eftersom godset kan aflastes tæt på de endelige destinationer. Statens spiller en tilbagetrukket rolle i forhold til de danske havne. Statens primære rolle er at udforme de lovgivningsmæssige rammer for havnenes virksomhed. Derudover skal staten udbygge det statslige vej- og jernbanenet, så det kan understøtte sammenhængen mellem havnene som knudepunkter og det bagland, som godset skal passere for at nå frem til de endelige destinationer. Havneloven fra 2000 gjorde op med den statslige styring af havnene og overlod langt den største del af styringen til havnene selv eller deres hjemkommuner. Havnelovens opdeling i forskellige organisationsformer har til formål af hensyn til den lille havn, der ikke indgår i konkurrence om gods, eller som udelukkende har en lokal funktion, og den store havn, der er i konkurrence med andre nationale og internationale havne. Havneloven understøtter en udvikling af havnene, som sigter mod en større uafhængighed af de enkelte kommuner eller fuldstændig privatisering af havnene. Det sker ved at koble havnens organisationsform sammen med rettigheder til at drive forskellige typer forretningsvirksomhed, som normalt varetages af private. Jo mere privat havnen er organiseret, desto flere aktiviteter må havnen udføre. Havnelovens fleksible regler er grundlæggende et godt fælles fundament for havnenes forskellige udviklingsstrategier.

19 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 54 Vækst i søtransporteret gods Ændring i havneomsætning (tons), Ændring i pct UK Danmark EU-15 Irland Holland Belgien Spanien Frankrig Sverige Portugal Italien Tyskland Finland Kilde : Eurostat. Havnearealer under pres De fleste danske erhvervshavne er lokaliseret i større provinsbyer. I de senere år er der opstået et betydeligt pres for at anvende havnearealer til boligområder og til fritidsaktiviteter. En gennemgang af kommunernes lokalplaner bekræfter, at der generelt allokeres flere havnearealer til boliger ofte på bekostning af erhvervsformål. I en række byer herunder de større havne i Aalborg, København, Køge, Odense og Kalundborg flytter havnenes erhvervsaktiviteter væk fra centrum. Det giver bedre muligheder for en hurtigere opkobling til hovedvejnettet og skinnenettet, hvilket er med til at styrke havnenes og dermed søtransportens fremtidige konkurrencekraft. Men især for de Østjyske havne, som ligger i bunden af smalle fjorde, er det vanskeligt at flytte havnearealer. Disse erhvervshavne kan på sigt blive svækket, hvilket vil medføre, at mere gods vil blive transporteret på land. Skal staten udpege de vigtigste havne? Sverige har gennemført en Udredningskommission, der har udpeget de svenske erhvervshavne, som har national betydning. Formålet er at gøre godstransporten så omkostningseffektiv som mulig. Et af midlerne er at målrette den statslige infrastruktur i forhold til de havne, som har strategisk betydning. Et andet formål med udpegningen er at sikre både statslige og private anlægsinvesteringer. Det vil for eksempel være uacceptabelt, hvis staten investerer i bedre adgangsforhold for godstrafikken til en udvalgt havn, som efter få år omdanner sine arealer til boliger. Der er således behov for særligt langsigtede planer for de havne, hvor der investeres betydelige midler fra staten og private investorer. Men med den betydelige arbejdsdeling, som kendetegner de danske havne, er det tvivlsomt, om det vil være rigtigt at udpege strategisk vigtige havne i Danmark. Selve udpegningen vil i sig selv kunne skævvride konkurrencen mellem havnene, og der vil være en risiko for at udpege de forkerte og dermed foretage fejlslagne investeringer. Dertil kommer, at de store havne i Hamborg, Bremen og Göteborg er de stærkeste globale porte for de internationalt orienterede danske virksomheder. Man kan således hævde, at de vigtigste havne for dansk erhvervsliv slet ikke ligger i Danmark. Set i det lys bør det derfor være markedet selv, som driver havnenes vækstpotentialer. Derimod bør staten løbende kortlægge, hvor der kan forudses trafikale flaskehalse i takt med den forventede transportudvikling og foretage de nødvendige investeringer derefter. De statslige investeringer i infrastruktur skal dog modsvares af langsigtede kommunale lokalplaner, som sikrer forudsigelige og attraktive rammevilkår for erhvervshavnenes udvikling.

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport

Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst veje til vækst Danmark skal tilbage på vækstsporet. Der skal skabes fornyet vækst

Læs mere

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Transportudvalget 2013-14 (Omtryk - 12-03-2014 - Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Punkt 2: Antallet af kørte tog 4. kvartal 2013 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland eller rasteplads? Indledning ved Niels Selsmark, Transportministeriet Oplæg ved

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Den nationale transportpolitik En grøn transportpolitik Fremtidens godstransport

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia. Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv

En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv 1 En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv Af Flemming Damgaard Larsen (V), Formand for Folketingets Trafikudvalg Tak, fordi jeg måtte komme her i dag og bidrage med et politisk

Læs mere

Banedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16

Banedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere