Skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed Hillerød Kommune

Transkript

1

2 Skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed Hillerød Kommune

3 Peter Andersen Far til 2 børn: Ida (Folkeskolen udskoling) og Fie (Student) Skolebestyrelsen på Nærum Skole (5 år) Instruktør for Skole og Forældre (3 år) Konsulent LIS/BI Telefon: Pea_dk@hotmail.com

4 Ledelsesinformationssystemer:LIS

5 Øvelse Forventningsafstemning Hvorfor er jeg i skolebestyrelsen? Hvordan kan jeg bidrage til skolen? Hvordan kan jeg bidrage til positivt samarbejde?

6 Reformen De tre overordnede mål for reformen Størst mulig læring for den enkelte elev Trivsel for alle elever via stærkere faglige standpunkter Læringsniveauet må være uafhængig af den sociale arv Graden af succes, for implementering af reformen, afhænger af graden af forældre involvering

7 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline hverdage mellem 9-14 / mail Magasinet Skolebørn 4 gange årligt, trykt til SB-medlemmer, e-version til alle forældre via skolens intra Kurser og publikationer Kurser tilrettelagt efter jeres behov, publikationer om arbejdet Nyhedsbreve Ad hoc information, inspiration og ideer Politisk arbejde Jeres repræsentanter på landsmøde i november Skole og Forældre repræsenteret i centrale udvalg og arbejdsgrupper om folkeskolen

8 Temaer Rammer for arbejdet med tilsyn Muligheder i tilsynet Hvordan gennemføres tilsyn Hvordan handler vi på resultaterne

9 Øvelse Hvad forstår vi ved tilsyn?

10 Rammer for arbejdet med tilsyn

11 Hvorfor TILSYN? At alle parter er informeret om de fastsatte rammer At alle arbejder for at udfylde de fastsatte rammer At der er en ensartet forståelse af rammerne At det giver mulighed for at justere/revidere rammerne Ved rammer forstås: Skolens værdier, principper, ordensregler mv. samt folkeskolelovens rammer og kommunale rammer.

12

13 Den indflydelsesrige bestyrelse er bl.a. kendetegnet ved: Systematisk arbejde med principper Fører et systematisk tilsyn med anvendelsen af principperne Har et godt samarbejde med skolens leder Bidrager til god kommunikation Skole og forældes undersøgelse 2014

14 Folkeskolens hierarki - TILSYN regeringen / forligspartier / uddannelsesudvalg / ministeriet kommunalbestyrelsen / kommunalt udvalg / forvaltningen skolebestyrelsen / skolens ledelse

15 Folkeskolens hierarki Vores skole

16 Folkeskoleloven Fra Folkeskolelovens 44: Stk. 1: Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Stk 2: Fastsætter principper.

17 Folkeskoleloven 44 Fastsætter Principper, ordensregler og værdiregelsæt Indstiller Udviklingsarbejde Udtaler Ansættelser, læseplaner, alle forhold vedr. skolen samt kvalitetsrapport jf. 40a stk. 3 Godkender Skolens budget, undervisningsmidler og kulturcenteraktiviteter jf. 3 stk. 9 Fører tilsyn Med alle dele af skolens virksomhed, dog undtaget personale- og elevsager Aflægger Beretning

18 Aftalepapir(oplæg) Aftalepapir omkring afklaring af begreber Principper Vedtages i skolebestyrelsen. Politikker Vedtages af skolens ledelse. Regler, aftaler (love) En regel handler om, hvad man må og ikke må. En gruppe kan vedtage regler som gælder for alle i gruppen, det har så mere karakter af aftaler. Skolebestyrelsen kan vedtage ordensregler, som gælder for hele skolen. Skoleledelsen kan lave regler for lærerne.

19 Fastsætter PRINCIPPER Undervisningens organisering, understøttende undervisning, holddannelse, udbud af valgfag m.fl. Opfyldelse af Undervisningspligten i kommunal musikskole el. eliteidrætsudøvelse i idrætsforening Skole/hjem-samarbejdet, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Skolefritidsordningens virksomhed Samarbejdet med lokalsamfundet jf. 3 stk. 4 Evt. madordning, kulturcenteraktiviteter m.fl.

20 Politikker Kornmarkskolen Skolepolitikker som de fremgår på Kornmarkskolens hjemmeside a) Skolepolitik b) Voldspolitik c) Trafikpolitik d) God orden e) Arbejdsdage f) Ordens- og samværsregler

21 Principper Kornmarkskolen Principper som de fremgår på Kornmarkskolens hjemmeside a) Klassedannelse b) Hytteture, Lejrskole og skolerejser c) Skole-hjem samarbejde d) Vikardækning e) Principper for undervisning

22 Principper Nærum skole 1 UNDERVISNINGENS ORGANISERING 2 FÆLLESARRANGEMENTER 3 SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM 4 KOMMUNIKATION 5 DET HELE MENNESKE 6 ÅBEN SKOLE OG ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

23 Hvad er ikke omfattet af skolebestyrelsens tilsyn? Personale- og elevsager: Personalesager (ledelsesretten): ledelsesrum, -tiltag og beslutninger Elevsager: Konkrete afgørelser i forhold til bl.a. specialundervisning, elevens placering i klasser, beslutning om foranstaltninger i forhold til elevovertrædelse af skolens regler og normer Og det betyder

24 Det betyder at: Skolebestyrelsen skal ikke sagsbehandle Skolebestyrelsen kan ikke omgøre skolelederens beslutninger. Dog kan skolebestyrelsen drøfte konkrete sager om personale eller elever som udgangspunkt for generelle drøftelser i forhold til ændring af principper, kommunikation, efteruddannelse mv. Og husk: Ingen elever til stede ved personsager! ALLE har tavshedspligt!

25 Muligheder i tilsynet

26 Tilsynsramme Tilsyn med skolens virksomhed omfatter alt i og omkring skolen og skolens virksomhed herunder SFO en Tilsyn foregår på skolebestyrelsesmøder Tilsyn føres gennem skolens leder Skolens leder skal give jer de oplysninger, I har brug for

27 Principarbejdet Tilsynscyklus Ønske Udarbejde princip/ Godkende budget/ Reagere på henvendelser Viden Rapporter, observationer, tilbagemeldinger fra baglande Tilsyn Drøftelse og vurdering af status Beslutning om forbedringer Handling Udarbejdelse/revision af princip mv.

28 Planlagt tilsyn (ligger i årsplan): Tilsyn med om principper bliver fulgt i praksis Tilsyn med elevernes trivsel Tilsyn med undervisningens kvalitet ift. national mål Forældretilfredsheden med skolen Aflyste timer/ikke gennemført undervisning Vikar dækning Skolens fysiske tilstand SFO-en Understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og fordybelse.

29 Lejlighedsbestemt tilsyn Tager typisk udgangspunkt i en bestemt begivenhed, som henleder skolebestyrelsens opmærksomhed på en særlig problemstilling., f.eks. forældreklager eller sager der tages op i pressen. Eksempler på lejlighedsbestemt tilsyn: Skolebestyrelsen modtager forældreklager over, at en lærer taler hårdt og nedladende. Skolebestyrelsen beder om en redegørelse som udgangspunkt for en diskussion om overholdelse af skolens værdiregelsæt. Skolebestyrelsen hører, at en elev er blevet bortvist fra skolen. Den udbeder sig en redegørelse som udgangspunkt for en diskussion af evt. princip for anvendelse af sanktioner.

30 Hvordan gennemføres tilsyn?

31 Planlagt som en del af plan for implementering af princip Skolelederens handleplan: Skolelederen fremlægger sin plan for, hvilke handlinger der vil blive iværksat og hvornår det vil ske. Skolebestyrelsens tilsyn: I aftaler hvornår og hvordan vil I føre tilsyn med, om princippet efterleves. Jeres tilsyn kan fx ske gennem redegørelser, undersøgelser af trivsel mv.

32 Plan for implementering af principper Skolelederens handleplan Hvilke handlinger vil skolelederen iværksætte, hvad koster det og hvornår skal det ske? Skolebestyrelsens tilsyn Hvordan og hvornår vil I føre tilsyn med, om princippet efterleves? Formidling af princippet Hvordan sikrer vi, at medarbejdere, forældre og elever kender princippet? Handling Udgift Tidsplan Form og materialer Tidsplan Form Tidsplan Ansvarlig

33 Lejlighedsvist via redegørelser: Udarbejdes af skolens ledelse Afleveres mundtligt eller skriftligt Udformes på baggrund af konkrete spørgsmål Indeholder evt. yderligere information fra skoledelsen

34 Eksempel: Redegørelse for skolens brug af undervisningsdifferentiering (UD) Formål: At alle elever skal blive så dygtige de kan. Spørgsmål som ønskes belyst Hvilke metoder bruger lærerne i arbejdet med UD? Bruger man metoderne i alle fag? Hvordan understøtter undervisningsmidler UD? Hvilke andre undervisningsmidler bruges til UD? Bruger vi undervisningsministeriets ordblindetest?

35 Øvelse: Grupper á 2-3 personer Hver gruppe vælger et emne for tilsyn og skriver så mange spørgsmål ned som de kan nå på 5 minutter.

36

37 Redegørelse for skolens brug af undervisningsdifferentiering (UD) Formål: At alle elever skal blive så dygtige de kan. Spørgsmål som ønskes belyst Hvad skal skolebestyrelsen bruge redegørelsens svar til? Hvilke metoder bruger lærerne i arbejdet med UD? Bruger man metoderne i alle fag? Hvordan understøtter undervisningsmidler UD? Hvilke andre undervisningsmidler bruges til UD? En generel bevidstgørelse af skolens praksis bl.a. til brug for information af forældrene. Vurdere om der skal udarbejdes et princip som sætter rammen for brug af UD i alle fag. Se på om skolebestyrelsens godkendelsesprocedure i forhold til undervisningsmidler er præcis nok. Om fagteamkoordinatoren skal give bestyrelsen indsigt i de pædagogiske rammer for valg af undervisningsmidler og UD. Fx inviteres til at møde for at informere skolebestyrelsen. At få viden om brug af IT, kopier, kopiark mv. Vurdere økonomien (budget og budgetopfølgning) Bruger vi undervisningsministeriets ordblindetest? At styrke den tidlig indsats og vurdere om der skal udarbejdes et princip for dette eller om der er kommunale retningslinjer på området.

38 Spørgsmål som ønskes belyst Hvordan indgår holddannelse i UD? Hvordan indgår Understøttende Undervisning i UD? Hvordan forgår viden og erfaringsudveksling mellem lærer og pædagoger og mellem teams? Har medarbejderne de fornødne redskaber og evt. støtte til at arbejde med UD? Hvordan tænkes lektiecafé ind i UD? Hvad bør vi i øvrigt vide i skolebestyrelsen om området? Hvad skal skolebestyrelsen bruge redegørelsens svar til? Om der er brug for at revidere principper for holddannelse. Om understøttende undervisning giver den varierede skoledag som skolereformen foreskriver, i forhold til den enkelte elevs udbytte. Herunder evt. om princippet for Understøttende Undervisning skal revideres. At sikre, at der er mulighed for at videndele god praksis og der er afsat ressourcer til dette. Om budgettet skal revideres med henblik på, at medarbejderne får yderligere/anden støtte. At se på om princip for lektiecafé holder, i forhold til UD. Om der er andre områder skolebestyrelsen skal være opmærksom på eller arbejde med. Skolelederen har overblikket og ved hvis der er spørgsmål, som jeres indsigt i skolens dagligdag ikke ved I skal stille - derfor er det altid godt at have dette spørgsmål med.

39 Tilsyns- redskaber Officielle: Testresultater (nationale tests) (LIS/ UVM.uddannelsesstatistik.dk) Trivselsmålinger (LIS/ UVM.uddannelsesstatistik.dk) Karaktergennemsnit i afgangsprøver (LIS/ UVM.uddannelsesstatistik.dk) Status på optagelse på ungdomsuddannelse (LIS/ UVM.uddannelsesstatistik.dk) Kvalitetsrapporten (Kommunale) Undervisningsmiljøvurderinger (Skole) Sammenfatning af skolens APV (arbejdspladsvurderinger) (Skole) Evt. forældreundersøgelse (Kommunale/skole)

40 Tilsyns- redskaber Andre: Forældrehenvendelser Elevhenvendelser Medarbejderhenvendelser Henvendelser fra lokalområdet Andre (uformelle) kilder til viden?

41 God praksis for anvendelse af data LIS Se på flere år. Fx de sidste tre år Se efter statistisk signifikans Brug flere datatyper Indhent evt. lærerteamets vurdering til supplement Brug de rigtige kommuner og skoler til sammenligning Skjulte sammenhænge: Er der sket noget andet, der kan forklare udviklingen? Indikator eller hårde facts? Lær at skelne. Hvilke vurderinger er sikre dvs. indikerer et klart problem?

42 Øvelse fortsat: Vælg de tre mest relevante spørgsmål fra før. Beskriv hvad Skolebestyrelsen skal bruge svaret til. Hvilke kilder til data findes der, som lederen kan trækker på? Hvilke andre kilder kan man bruge?

43 Hvordan handler vi på resultaterne?

44 Spørgsmål til behandling i bestyrelsen efter redegørelsen fra skolelederen: Giver det anledning til et nyt princip? Et revideret princip? At bede om en handlingsplan? Hvordan og hvornår giver vi en tilbagemelding til dem, der tog emnet op (i forbindelse med fx enkelt-sager, klager osv) Hvem skal ellers informeres?

45 Tilsyn generelt (adfærd på handlinger): Pas på med at tilsyn ikke opfattes som kontrol eller mistillid af ledelsen/medarbejderne Husk at et tilsyn kan være en løftestang til at synliggøre nogle lokale vilkår og rammer som fx kan føres ind i forvaltning/byråd Husk fokus på succeshistorier og fælles visioner. Et godt tilsyn sker i samarbejde mellem bestyrelse og leder, så det opleves som en fælles interesse i at afdække faktuelle forhold og holde øje med en udvikling. Tilsyn kan give alle bedre kendskab til rammerne, og give anledning til bedre dialog og kommunikation.

46 Opsamling Hvad tager vi med os fra i dag? Hvad var nyt/overraskende? Hvad kan vi bruge fremadrettet?

47 HUSK: I behøver ikke opfinde hjulet! Brug videndeling Inspiration fra andre skoler Værktøjskasse med eksempler på

48

49

50 Tak for opmærksomheden Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1, 1710 København V Tlf post@skole-foraeldre.dk Instruktør: Peter Andersen