Drivhuseffekter fra (dansk) international

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivhuseffekter fra (dansk) international"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Drivhuseffekter fra (dansk) international transport Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,16/ Indhold 1. Indledning og opsummering Drivhugasser fra fly Drivhusgasudledninger fra skibe Udledninger fra vejtransport Andre transportrelaterede udledninger Om dette notat Indledning og opsummering Ved opgørelser af drivhusgasudledninger medtages udledninger fra international transport normalt ikke i de nationale opgørelser. De er heller ikke med i VedvarendeEnergis scenarie for en hurtig omstilling af Danmark til 100% vedvarende energi til I det følgende er derfor opgjort drivhusgasudslip fra international transport, som Danmark og danskere er ansvarlige for. Der er fokuseret på det tillæg til den nationale opgørelse, som det vil give, hvis udledninger fra international transport medregnes. Udledningerne kan vurderes på forskellig måde, og resultaterne er meget afhængige af denne synsvinkel. International transport vil give et tillæg til nationale udledninger gående fra 17%, hvis der medtages udledninger fra brændsler solgt på dansk jord, over 27% ved at medtage udledninger knyttet til danskeres rejser og import af varer (forbrugs-synsvinkel ) og helt op til 64% ved at medtage danske (danskopererede) fartøjers udledninger (aktør synsvinkel). Hvis der anlægges en forbrugs-synsvinkel med forbrug af transport og varer, så giver passagerflyvning det største bidrag med omkring 12 mill. tons CO 2e svarende til 64% af det samlede tillæg fra international transport. Hvis der i stedet anlægges en "aktør" synsvinkel, hvor udledninger fra danske firmaers aktiviteter medregnes (så det er skibenes og flyenes ejere frem for varerne og passagererne, der tillægges udledningerne), så er skibsfarts udledninger helt dominerende med 37 mill. tons CO 2, svarende til 86% af det samlede tillæg. Heraf udgør fragtskibe langt hovedparten. Side 1/17

2 Der er i alle analyser valgt at vurdere drivhuseffekters virkning over 20 år. Det giver relativt højere effekt af metan og af vanddamp udledt i stor højde fra fly, end en vurdering af effekten over 100 år, som ofte anvendes. Desuden skal bemærkes, at der er væsentligt større usikkerheder ved afgrænsning og opgørelser af udledninger fra international transport end fra indenlandske udledninger. Efter analysen af hver transportsektor er opstillet muligheder for at reducere nettoudledningerne, og der er en diskussion af mulighederne for at reducere udledningerne, så aktiviteterne med tiden kan blive netto drivhusgasneutrale. Endelig er foreslået politikker til at reducere udledningerne. For fly er de væsentligste reduktionsmuligheder at reducere flyvningen, især den dominerende ferie- og fritidsflyvning; mere effektive fly; samt styrkelse af den teknologiske udvikling af elektriske fly. Omstilling til vedvarende energi i form af biobrændsler kan kun bidrage meget begrænset til reduktionerne, da størstedelen af flyvningens drivhusgasudslip ikke skyldes CO 2 -udledninger; men udledninger af vanddamp og andre drivhusgasser i stor højde i atmosfæren. For skibe er de væsentligste reduktionsmuligheder at reducere transportmængde og transportafstande for gods; langsommere sejlads; mere energieffektive skibe; brint- og batteridrevne skibe; samt vind-assisterede skibe. Til slut er et samlende afsnit med samlet beskrivelse af den international transports udledninger sammenlignet med danske, indenlandske udledninger. Side 2/17

3 2. Drivhugasser fra fly Når drivhusgasudledninger fra international transport ikke er med i opgørelser for nationale udledninger, skyldes det bl.a., at det er svært at afgrænse udledninger, som et enkelt lande er ansvarlig for. Der er flere modstridende opgørelsesmetoder. De vigtigste er: Udledninger fra brug af brændsler, der er købt i Danmark, incl. fra toldfrie lagre i lufthavne og havne. Denne opgørelse er simpel og kan baseres på Energistyrelsens energistatistik, der opgør hvor meget fossilt brændsel, der sælges i Danmark til hhv. skibe og fly i udlandstrafik. Udledninger fra international transport af danskere og af varer til Danmark. Disse udledninger vil typisk være større end udledninger fra brændsler solgt i Danmark. Det skyldes at flere danskere skifter fly i udlandet end udlændinge skifter fly i Danmark, at der er flere ferierejser med fly ud af Danmark (hvor brændstof til hjemturen købes i udlandet) end ferierejser med fly til Danmark, og at fragtskibe til Danmark kun køber en mindre del af deres brændstof i Danmark. Det kan for disse udledninger diskuteres, om man også bør medregne transport af varer fra Danmark: danske virksomheder har et ansvar for, hvordan deres produktion transporteres; men eksporten er ikke en del af dansk forbrug. Desuden vil medregning af udledninger fra både transport til import og eksport betyde, at godstransportens udledninger kommer med to gange, hvis man summerer flere landes udledninger. Derfor er hovedvægten lagt på transportudledninger ved import, men transportudledninger ved eksport er nævnt. Udledninger fra danskejede skibe og fly, incl. skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag. Da Danmark har en meget stor handelsflåde, er danske udledninger fra danske skibe og fly væsentligt større end internationale transportudledninger opgjort efter de to ovennævnte metoder. I det følgende opgøres, så godt det er muligt, de internationale transportudledninger, som Danmark medvirker til, efter de tre ovennævnte principper, opdelt i flyvning, skibstransport og vejtransport. 2.1 Drivhusgasudledninger fra fly Drivhusgasudledninger fra fly består af CO 2 udledninger, udledninger fra andre gasser som metan, samt effekter af vanddamp og partikler udledt i store højder. Vanddamp giver de kendte flystriber, mens både sod (partikler) og vanddamp bidrager til øget dannelse af cirrus skyer, når de udledes i stor højde. Begge dele bidrager til drivhuseffekten, men der er fortsat væsentligt usikkerhed omkring betydningen af flyvning for øget dannelse af cirrus skyer. Vanddamp har meget kort levetid i atmosfæren, så dens relative betydning afhænger helt at tidsperspektivet, som det fremgår at tabel 1. Side 3/17

4 Drihuseffekt ved flyvning (10-14 W-år/m 2 pr kg CO 2 ) CO 2 's drivhuseffekt Metan, ozon oa gasser Flystriber Cirrus skyer dannet af partikler + vanddamp* Ialt Relativ til CO 2 's drivhuseffekt 1 år tidshorisont år tidshorisont år tidshorisont Tabel 1. Effekten af drivhusgasudledninger for fly, pr. kg CO 2, summer opgjort for tre tidsperioder (1, 20 og 100 år) 1. * Den angivne vurdering er fra 2007; i IPCC2013 vurderes, at drivhuseffekten for methan og lattergas er højere end tidligere antaget **Effekten af cirrus skyer er usikker, nogle forskere (Sausen et al 2005) vurderer, at effekten kan være op til dobbelt så stor som den angivne, andre medregner den ikke I det følgende vil vi anvende, at drivhuseffekten af fly er 3,8 gange så stor som effekten alene af deres CO 2 -udledning (20 års tidsperspektiv). Udledninger fra danske fly kan opgøres efter de tre metoder beskrevet ovenfor: udledninger fra fly, der har tanket i Danmark: 10 mill. tons CO 2e i udledninger fra international flytransport af danskere og danske varer, 13 mill. tons CO 2e, evt mere (se nedenfor) udledninger fra danske fly, der flyver til og i udlandet: 4 mill. tons CO 2e i Udledninger fra flytransport af danskere og danske varer Af brændsel solgt til international flyvning var 8% til godstransport 4. Energiforbrug og drivhusgasudledninger fra fly skyldes derfor langt overvejende passagertransport. Der var 12,7 mill. passagerer (hver vej) 5 og tons gods (begge veje) 6, som passerede danske lufthavne i 2013 på vej ud og ind af Danmark. Af passagererne i danske lufthavne er en mindre del internationale transitpassagerer, fra Oslo og Stockholm (2011, hver vej) 7 1 Kilde: Tabel 3.4 i Climate Change and Aviation - Issues, Challenges and Solutions. Stefan Gössling and Paul Upham (editors). Udgivet af Earthscan, UK & USA, Ifølge Energistyrelsen energistatistik, tabel for drivhugasudslip ved brug af energi solgt i Danmark var CO 2 -udslippet fra udenringsluftfart 2,548 mill.tons i Ifølge Danmarks Statistik's miljøøkonomiske regnskab var udslip fra danskopererede fly i udlandet 1,105 mill. tons i Ifølge Eenrgistyrelsens statistik for 2013 var samlet brændsel til udlandsflyvning 35.1 PJ og brændsel til luftgods 281 PJ, svarende til 8%. 5 Danmarks Statistik, online tabel FLYV32 og FLYV35 6 Danmarks Statistik, online tabel FLYV41 7 Pressemeddelelse fra Trafikstyrelsen, Rekord-i-antallet-af-afrejsende-passagerer-i-2011-fra-danske- Side 4/17

5 og væsentligt færre fra andre destinationer. En større del af rejsende fra danske lufthavne rejser til store transitlufthavne: Amsterdam, London Heathrow, Paris og Frankfurt, knapt 1,6 mill. passagerer (2011, hver vej). Et skøn er derfor, at der er 1 million flere danskere ( hver vej), som starter eller slutter en rejse med transit i et andet land, end udlændinge, der bruger Danmark som transitland. Hvis danskere, der rejser transit via andre lande, flyver lige så langt på deres rejse efter transitlufthavnen, som rejsende fra danske lufthavne gør i gennemsnit kan man forvente, at danskernes flyrejse er 8% større end flyvning fra danske lufthavne. I praksis vil transitrejsendes rejser efter transitlufthavnen ofte være væsentligt længere end rejsen til (en europæisk) transitlufthavn. Desuden kan det forventes, at et antal danskere rejser rundt i udlandet med fly. På den baggrund skønnes, at danskernes internationale flyrejser er omkring 20% større end flyrejser ind og ud af Danmark. Ved opgørelsen af danskernes drivhusgasudledninger ved flyvning skal medregnes både udledninger fra udrejse fra Danmark, hvor flyet tankes i Danmark og hjemrejse, hvor flyet tankes i udlandet. For charterrejser betyder det en fordobling af udledninger i forhold til opgørelsen baseret på brændstofsalg i Danmark. For rutefly betyder det kun en ændring, hvis der ikke er lige mange danskere og udlændinge i flyene. Da charterflyvning udgør 10% af den samlede flyvning, tillægges derfor 10% til flyenes samlede udledninger. De samlede udledninger for danskeres og danske varers internationale flytransport skønnes derfor til at være ialt mindst 30% større end udledninger fra brug af flybrændstof solgt i Danmark til internationale flyvninger. Det giver udledninger omkring 13 mill. tons CO 2e pr. år. Udledningerne kan godt være noget mere end 30% større, da ovenstående vurderinger af danskernes brug af fly udenfor Danmark er konservative. International flyvning med danskere og danske varer på årligt omkring 13 mill. tons CO 2e svarer til udledninger/person på 2,2 tons eller 24% af drivhusgasudledningerne indenfor Danmarks grænser 8 Alene passagerflyvningen udgjorde i % heraf, svarende til omkring 12 mill. tons CO 2e. 2.3 Stigende udledninger fra flyvning Både passagertal og salget af flybrændstof til international flytrafik har været stigende, som det fremgår af figur 1. lufthavne, 8 Baseret på et indbyggertal i Danmark på 5,66 mill, ifølge Dansk Statistik for 2014 og netto drivhusgasudledninger i Danmark på 51,7 mill. tons CO 2e for 2012 ifølge Energistyrelsens Energistatistik Side 5/17

6 m ill tons CO2e, mill passagerer Drivhusgasudledninger fra udlandsfly tanket i DK Internationale flypassagerer fra Danmark Figur 1 Udviklingen i drivhusgasudledninger fra fly tanket (bunkret) i Danmark og internationale flypassagerer, der afrejser fra Danmark. Som det ses er passagertallet på internationale fly fra Danmark steget voldsomt over de seneste 20 år,med 137% fra 1992 til Brændstofforbruget er også steget; men kun med 47% i samme periode. Det skyldes bl.a., at fly er blevet mere energieffektive; men det skyldes også, at en stor del af passagerstigningen er på korte ruter, og at flyfragts andel af samlet brændstofforbrug er faldet. Fra 2004 til 2013 er den gennemsnitlige internationale flytur fra danske lufthavne faldet fra 3200 km til 3000 km (sum af ud- og hjemtur) 9. Flyfragts andel af samlet brændselsforbrug er faldet fra 14% til 8% i perioden Flyene er dog også blevet mere effektive: drivhusgasudledninger pr. person-km (pkm) faldt fra 0,53 til 0,47 kg CO 2e /pkm i perioden , et fald på 11%. 2.4 Reduktionsmuligheder En meget stor del af Danmarks flyvning er ferie-og fritidsflyvning. Der er omkring 4 gange flere passagerer, der er på ferie-og fritidsflyvning, end der er forretningsejsende 12. Samtidig er ferie og fritidsflyvning et af de drivhusgasudslip, hvor man lettest selv kan bestemme sit personlige udslip. 9 Ifølge Dansk Statistiks tabel FLYV32 er antallet af internationale passagerer steget fra 9,799 millioner i 2004 til 12,774 millioner i 2013 mens transportarbejdet er steget fra 31,59 til 37,76 milliarder pkm 10 Fra Energistyrelsens årsstatistik International flyfragt brugte i PJ og i PJ mens samlet energiforbrug til international transport som nævnt ovenfor steg 47% 11 CO2-udledninger fra international luftfart ifølge Enegistyrelsens energistatistik fratrukket 12% til flygods for 2004 og 8% for 2013 samt omregnet til totale udledninger med en faktor 3.8. Transportarbejde ifølge Dansk Statistik tabel FLYV35, divideret med 2 da Energistatistikken kun medregner brændstof påfyldt i Danmark mens FLYV35 omfatter transportarbejde for flyvninger til og fra Danmark 12 Danmarks Statistik Ferie- og forretningsrejser Nyt fra Danmarks Statistik no. 374, 11, juli 2014 Side 6/17

7 Eksempler på udslip ved typiske flyrejser fra Danmark er 13 : København - Oslo og retur: 0,7 tons CO 2e København-Paris og retur: 1,0 tons CO 2e København-Milano og retur: 1,1 tons CO 2e København-Rom og retur: 1,5 tons CO 2e København Lissabon og retur: 2,3 tons CO 2e København Bangkok(Thailand) og retur: 4,5-12,4 tons CO 2e (forskellige vurderinger) Som det ses kan ferieflyvning give ganske store drivhusgasudslip. F.eks. vil en vinterferie til Thailand, en tur til Portugal og en tur til Paris give et samlet drivhusgasudslip på 7,8-15,7 tons CO 2, svarende til omkring et års drivhusgasudslip indenfor Danmarks grænser pr. dansker 14. Til sammenligning vil togferier til Paris, Rom og Oslo give et samlet drivhusgasudslip på kun 0,28 tons CO 2e 15. For at reducere udslippene er det mest effektive naturligvis at holde ferie i Danmark; men også erstatning af flyferier med tog og busferier giver meget stor reduktion, specielt fordi togog busferier som regel er indenfor kortere afstande end flyferier. Hvis man har et fast rejsemål og vælger tog fremfor fly reduceres udslippene en faktor for typiske mellemeuropæiske destinationer. For lande med meget vedvarende energi, som Norge med næsten 100% vandkraft, kan reduktionen komme helt op på en faktor Det er muligt at opnå små reduktioner af flyvnings udledninger ved at flyve brændstofbesparende, f.eks. med lange nedstigninger. Det er også muligt at reducere drivhuseffekten fra flyvning ved at flyve i luftlag og på tider og ruter, hvor der dannes færrest flystriber og mindre bidrag til cirrus-skyer. Flyvning i lavere luftlag, hvor vanddampen og NO x giver mindre opvarmning, giver dog højere brændstofforbrug. Mens den eneste mulighed for væsentlige reduktioner af drivhusgasudslip fra fly i dag er at flyve mindre, f.eks. ved at tage på ferie med tog eller bus, er der store potentialer for at udvikle fly med mindre drivhusgasudslip. Det er muligt at udvikle fly, der er dobbelt så effektive som i dag, hvorved mindst halvdelen af udledningerne kan spares Beregnet med CO2-kalkulator fra Deutsche Bahn, undtaget til Bangkok, der er beregnet dels med flyorganisationens ICAO CO2 kalkulator (0,59 tons CO2 pr. vej) dels med internet-tjenesten co2.myclimate.org (1,163 tons CO2 pr. vej). Omregnet fra CO2 til drivhusgasudslip med faktor 3.8 og ganget med to for at få udslip fra rundtur. 14 Baseret på et dansk drivhusgasudslip på 9,1 tons/person i Danmark (51,7 mill.ton CO2e, 5,66 mill. indbyggere 15 Ifølge Deutsche Bahn drivhugaskalkulator er CO2-udledninger ved togrejse til de til de tre destination 54 kg, 83 kg og 0,7 kg, ialt 138 kg for udrejserne og det samme for hjemturende, ialt 276 kg Se f.eks. Side 7/17

8 Et mere vidtgående forslag er at udvikle elektriske fly, der ingen udledninger har, mens de flyver. Der findes i dag små elektriske fly, og det vurderes, at elektriske fly inden 2050 kan overtage en stor del af luftfarten 18. Nøglen til udvikling af elektriske fly er lette batterier, og udviklingen er gået stærk på dette område: et lithium-ion batteri kunne i 1994 lagre 0,11 kwh/kg, mens det i dag kan lagre 0,3 kwh/kg, og det formodes, at det vil kunne lagre 0,4 kwh/kg indenfor de kommende år 19. Nye batterityper vil måske have endnu højere energitæthed. Batteriernes vægt vil dog være betydelige: Som eksempel skal der ved en rejse København - Lissabon i dag bruges 1200 kwh brændstof/passager, som vejer 120 kg + vægt af brændstoftank. Ved et batteri med kapacitet på 0,4 kwh/kg og et effektivt elektrisk fly skal der bruges omkring 350 kg batterier/passager 20, hvilket vil øge et flys vægt eller give kortere aktionsradius. F.eks. vil en Airbus 320, der har en aktionsradius på 6100 km med jetmotorer, få en aktionsradius på 2000 km, såfremt vægten af brændstof erstattes af samme vægt med batterier med energitæthed på 0,4 kwh/kg og ovennævnte muligheder for at fordoble effektiviteten af selve flyet udnyttes 21. Figur 2 Forslag til elektrisk fly, design: NASA Ifølge Videnskab.dk, artikel Sådan vil kommercielle fly se ud i 2050, 12/1 2015, 19 Ifølge Videnskab.dk, foregående kilde. 20 Under forudsætning af at flyet er dobbelt så effektivt som dagens gennemsnitlige fly og elmotorer er 4 gange så effektive som jetmotorer, svarende til forskel mellem benzinbiler og elbiler 21 Et Airbus A320 fly has kapacitet til 24 tons jetbrændstof med et energiindhold på 240 MWh og en aktionsradius på 6100 km. Hvis de 24 tons brændstof erstattes med 24 tons batterier med en kapacitet på 0,4 kwh/kg og effektiviteten øges med en faktor 8 vil aktionsradius blive 1952 km. 22 Kilde Side 8/17

9 3 Drivhusgasudledninger fra skibe Dansk international skibsfart har store udledninger. Det største forbrug er til fragtskibe på langfart; men også færger og kydstogtskibe bruger brændsel, der ikke er med i opgørelserne over indenlandsk energiforbrug i Danmark. Udledningerne kan opgøres som: 23 Udledninger fra brug af olie, der er købt i Danmark, 1.6 mill. tons CO 2 Udledninger fra international transport af danskere og af varer til Danmark, 5-6 mill. tons CO Udledninger fra danskejede skibe (dansk opererede skibe), 37 mill.tons CO 2 Der er i dette afsnit regnet med udledninger af CO 2,. som er langt den vigtigste. Danmarks Statistik opgør også udslip af methan, lattergas og andre kvælstofoxider for danske skibes køb af brændstof i udlandet. Hvis drivhuseffekten for metan og lattergas tillægges, er den samlede drivhuseffekt 0.7 mill. tons CO 2e højere 25, svarende til et tillæg på 2%. Udledninger af andre kvælstofoxider og svovldioxid har en svagt kølende effekt, når de udledes tæt på jordoverfladen; men giver forsuring og syreregn (mens kvælstofoxider udledt fra fly i stor højde bidrager til opvarmning). Samlet er effekten af de andre drivhusgasser for skibsfart mindre end usikkerhederne ved vurderingerne af CO 2 -udledningerne. De medtages derfor ikke. 3.1 Udledninger fra skibstransport af danskere og danske varer Udledninger fra international transport af danskere og varer til Danmark opgøres ikke. Der er derfor her en vurdering af udledningerne: af den samlede danske import på godt 50 mill. tons kommer omkring 55% med skib og 15% med færge ifølge Dansk Statistiks opgørelser 26 Det skønnes at den gennemsnitlige skibstransport er 8000 km. Med udledninger på 37 g/tkm for kortere transport og 14 g/tkm for langfart skønnes udledninger ved skibstransport af dansk import at være godt 5 mill. tons CO Der blev ifølge Energistyrelsns grunddage 2012 (online) solgt 11.3 PJ fuelolie og 10.4 PJ gasolie (diesel) til skibe i udenrigsfart. Med udledninger på hhv og tons CO 2 /PJ giver det udledninger på 0,88+0,76 = 1,65 mill. tons CO Ifølge Danmarks Statistik's miljøøkonomiske regnskab var udslip fra danskopererede skibe i udlandet 37,097 mill. tons i Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab opgiver for 2011 udledninger af lattergas til 2326 tons og af metan 927 tons for brug af olie købt i udlandet og brugt på danske skibe. Med drivhusgaseffekter på hhv. 278 og 86 gange CO2 (ifølge IPCC 2013, effekt over 20 år) giver det en samlet effekt for de to gasser på 0,7 mill. tons CO 2e ; men kun godt halvdelen, 0,4 mill.tons skyldes dansk import og transport af danskere og danske biler 26 Tal for 2012, sammenstilling af Danmarks Statistiks tabeller SKIB41, IVG5, UVG1 og BANE3, sidstnævnte med fradrag for transittrafik 27 En opgørelse over dansk import for 2003 opdelt i 21 kategorier giver en samlet import på 48.8 milll. tons, Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, tabel Danmarks Statistiks miljøøkoomiske regnskab angiver import 2013 til 58 mill. tons CO 2e, hvoraf dog omkring 11 mill. tons er danske skibes køb af olie i udlandet.. Specifikke udledninger for skibsfart er fra https://www.jfhillebrand.com/specialistservices/sitepages/carbon_calculator_readme.aspx. Længden Side 9/17

10 Hertil skal lægges udledninger fra færgefart mellem Danmark og vore nabolande, som skønnes til omkring 0,7 mill. tons CO 2.Det omfatter transport af 16 mill. tons gods, 22 mill. passagerer og 4,7 mill. personbiler, men kun godt halvdelen af dette vurderes at være transport af danskere, danske biler og dansk import. Bidraget er derfor 0,4 mill. tons CO Det giver et samlet skøn på 5-6 mill. tons CO 2. Hvis man vil lægge udledninger ved dansk skibstransport ved eksport til, omkring 3 mill.tons CO 2, skal det samlede skøn hæves til 8-9 mill. tons CO 2. Som det fremgår af ovenstående, er der væsentlige usikkerheder omkring drivhusgasudledninger fra dansk international skibsfart, specielt fordi udledninger fra transport af danske varer og danskere ikke opgøres regelmæssigt. På trods af usikkerhederne er der dog et klart billede af, at udledninger fra danske (danskopererede) skibe er langt større end andre måder at opgøre dansk skibstrafik på. En anden konklusion er, at både udledninger fra dansk opererede skibe og udledninger fra skibstransport af danske varer og danskere er væsentlige sammenlignet med drivhusgas udledninger indenfor Danmarks grænser. 3.2 Stigende udledninger fra skibe Udviklingen har de seneste år været, at udledninger fra danskoperede skibe er steget væsentligt, en faktor 4 siden , Ændringerne for udledninger fra transport af danske varer og personer er mere beskeden, idet godsmængden til danske havne ikke har ændret sig siden 1990, mens det kan forventes at transportafstanden er steget. Dermed vurderes udledningerne også at være steget. Salg af olie fra danske havne til skibe i udenrigsfart er faldet 46% siden af skibstransport er eget skøn 28 7,7 mill.tons gods ifølge Dansk Statistik tabel SKIB41 med en herfra vurderet transport på 900 mill. tkm. Med udledninger på 63 g/tkm for Ro-Ro transport ifølge https://www.jfhillebrand.com/specialistservices/sitepages/carbon_calculator_readme.aspx giver det udledninger på tons CO 2. Dertil kommer personbiler og passagerer. Til et skøn over samlede udledninger skønnes at hovedparten af den dieselolie, der sælges til udlandstrafik sælges til færger. Det giver en udledning på lidt under 0,76 mill. tons CO 2 29 Ifølge Danmarks Statistik, miljøøkonomiske regnskab var udledningerne fra danskoperede skibes udlandsbunkring 9,176 mill.tons CO 2 30 Sammenligning af tal for 1990 og 2012 for bunkring af skibe i udenrigsfart i Energistyrelsens Grunddate 2012 Side 10/17

11 3.3 Reduktionsmuligheder Der er en række muligheder for at reducere udledninger fra skibe: reducere transport, f.eks. ved at øge genbrug og søge ressourcer og leverandører tættere på Danmark. effektivisere skibe og motorer. Der har været en væsentlig effektivisering i en årrække, bl.a. med mere langsomtgående motorer og større skibe. sejle langsommere. Med de høje brændselspriser er flere skibe begyndt at sejle langsommere for at spare brændsel. En 10% reduktion i skibes gennemsnitsfart reducerer olieforbrug og udledninger med 19%, mens 25% reduktion kan lede til så meget som 58% reduktion for det enkelte skib 31. omstilling til naturgas kan i princippet spare 28% p.g.a. lavere CO 2 -udledninger fra naturgas. I praksis vil besparelsen dog være væsentligt mindre, idet gassen kan forventes at skulle opbevares flydende og dermed kræve energi til at gøre gassen flydende. Desuden vil tab af metan gennem motoren reducere drivhusgasbesparelsen. Den effektive besparelser er derfor tvivlsom. erstatning af olie med biobrændsler er en mulighed til at reducere udledninger i det omfang, der kan skaffes flydende biobrændsler med væsentligt lavere netto drivhusgasudledninger end fossilt brændsel. Det er dog tvivlsomt, om det er muligt i dag. Biogas er også en mulighed; men det er tvivlsomt om mængderne af biogas er tilstrækkelige, til at give et væsentligt bidrag til at reducere skibstrafikkens drivhusgasudledninger. batteridrift. Der er allerede mindre færger, bl.a. i den svenske Skærgård, der sejler med batterier. Det forventes, at vi snart også vil have mindre danske, batteridrevne færger. Det er sandsynligt at batterifærger kan indsættes på de kortere udlandsruter som Helsingør-Helsingborg og Rødby Puttgarden indenfor en kortere årrække. Desuden kan batterier bruges som supplement i skibe, på samme måde som i hybridbiler. brint kan i stort omfang erstatte dieselolie i skibe. Der er behov for en udvikling af brintdrevne skibe med brændselsceller, bl.a. for at realisere potentialerne for øget energieffektivitet i forhold til dieselmotorer. sejl og drager kan supplere fragtskibe på en række ruter. 31 Side 11/17

12 Figur 3: Skysails dragesejl demonstreret på fragtbåd, Copyright: Skysails, Dette sejl giver dog kun et minde bidrag til fremdriften. Samlet er der store muligheder for at reducere drivhusgasudledninger fra skibsfart meget væsentligt, og det er ikke urealistisk, at man i f.eks kan have dansk skibsfart, der er drivhusgasneutral, hvis der globalt er politisk vilje. Fra dansk side kan man ikke direkte påvirke ved at pålægge afgifter, idet bunkringen fra danske havne så blot vil falde yderligere. Man kan arbejde for internationale aftaler, evt. startende i EU, og man kan støtte udviklingen af energieffektive skibe drevet med vedvarende energi, batterier og brint. Side 12/17

13 4 Udledninger fra vejtransport Dansk vejtransport i udlandet giver også udledninger af drivhusgasser. De kan som for andre transportformer opdeles i: Udledninger fra brug af olie, der er købt i Danmark; men brugt i udlandet. Energistyrelsen vurderer, at der i 2012 købtes 10,47 PJ diesel som grænsehandel i Danmark til brug i udlandet, svarende til 0,77 mill.ton CO 2 -udledninger 32. Dette medregnes i statistikken over danske drivhusgasudledninger til transport, og der skal derfor ikke justeres for dette, når disse udledninger ønskes medregnet til danske udledninger. Udledninger fra international transport af danskere og af varer til Danmark. Dette giver ikke ekstra udledninger i forhold til nuværende nationale opgørelse, hvis kun transport til import og passagerer medregnes, idet udledninger fra disse aktiviteter svarer til udledninger fra diesel købt i Danmark og brugt i udlandet (0,77 mill. tons CO 2 ). Hvis transport til import medregnes er der ekstra udledninger på 0,4 mill. ton CO 2. Udledninger fra danske (danskopererede) biler, der kører i udlandet, er af Danmarks Statistik opgjort til 1,9 mill.tons 33. Der er i dette afsnit kun regnet med udledninger af CO 2, som er langt den vigtigste drivhusgas fra landtransport. Tillæg af små udledninger af methan og lattergas vil ikke ændre vurderingen af drivhuseffekten væsentligt. Udledninger af andre kvælstofoxider fra biler har en svagt kølende effekt; men giver forsuring og syreregn. Derfor medtages kun drivhuseffekten fra CO Udledninger fra vejtransport af danskere og danske varer Udledninger fra international vejtransport af danskere og danske varer til Danmark kan vurderes som følger: der blev importeret 13.2 mill. tons gods med lastbil i 2013 ved et transportarbejde på 9,4 mia tkm. 34. Med en gennemsnitlig turlængde på 711 km og en antagelse om at den danske del af turen er 100 km, er 86% af hver tur udenfor Danmark. Med en antagelse om samme energiforbrug udenfor Danmark som i Danmark giver det drivhusgasudslip udenfor Danmark på 0,57 mill. tons CO 2 i Hvis udledninger fra eksport via landevej medregnes stiger udledningerne til 1,05 mill. tons CO 2. der var buspassagerer og 1,32 mill. bilrejsende på længere udlandsferier med mindst 4 overnatninger i Med en antagelse om ture på gennemsnitligt Energistyrelsens årsstatistik, tabeller 2012, tabel med detaljeret opgørelse, udslip beregnet med en faktor 74 ton CO 2 /TJ 33 Danmarks Statistik, Miljøøkonomisk Regnskab, overgangstabel MRO1 34 Danmarks Statistik tabel IVG5 35 Ud fra Danmarks statisitk IVG5 og UVG1. Energieffektivitet i dansk landtransport (lastbiler over 6 tons) er beregnet ud fra transportarbejde ifølge Dansk Statistik og enrgiforbrug ifølge Energistyrelsen 36 Ferie- og forretningsrejser Nyt fra Danmarks Statistik no. 374, 11, juli 2014 Side 13/17

14 km frem og tilbage og energiforbrug på 1,1 MJ/pkm er energiforbruget 1, 7 PJ og CO 2 - udledninger 0,12 mill.ton CO 2. Hvis tillægges en andel af kortere ferierejser og forretningsrejser (som ikke opgøres af Dansk Statistik separat for udlandsrejser) er et skøn over udledninger 0,2 mill. ton CO 2. udledninger ved salg af brændsel til brug i udlandet skal fratrækkes, da det delvis bruges til danske køretøjers kørsel i udlandet, og delvis sælges til udenlandske køretøjer og derfor ikke skal medregnes i en opgørelse af udledninger ved dansk forbrug. Reduktion 0,77 mill.tons CO 2. Samlede udledninger er dermed nul, hvis eksport ikke medregnes og 0,4 mill.tons CO 2, hvis eksport medregnes. Det bemærkes, at der er nogen usikkerhed ved denne vurdering. 4.2 Reduktionsmuligheder Udledninger ved international vejtransport kan ligesom national vejtransport reduceres ved mindre transport, mere energieffektive køretøjer, omlægning til jernbane m.m., som beskrevet i notater om indenlandsk transport. Side 14/17

15 5 Andre transportrelaterede udledninger. Der er også udledninger fra andre danske transportrelaterede aktiviteter i udlandet. En form for andre udledninger er danskeres togrejser og transport af danske varer med tog. Da tog har lavere udledninger end andre transportformer og da transportmængderne er små (dansk godstogsimport var i 2012 kun 6% af import med lastbil, og eksporten med godstog var tilsvarende lille).passagerantallet for tog, der passerer Danmarks grænser var, udover Øresundstogene, i 2013, svarende til returrejser, hvoraf omkring halvdelen kan forventes at være af danskere. Da nattogene i mellemtiden er lukket, kan det forventes, at trafikken siden er reduceret med de knapt årlige nattogspassagerer. Dermed er togpassagererne mindre end 10% af samlet international landbaseret trafik 37. Derfor medtages udledninger fra danskeres rejser med internationale tog udenfor Danmark ikke. En anden form for udledninger er fra grænsehandel. Ifølge Danmark Statistik betyder grænsehandel udledninger på 0,63 mill. ton CO 2, som skal tillægges det danske forbrug. 38. Energistyrelsen opgør brændsler i grænsehandel til Danmark fra udlandet (import) til 1,81 PJ benzin og 0,63 PJ petrokoks. De vil have samlede udledninger ved forbrug på 0,19 mill.tons CO 2. Vi vælger at udelade disse beskedne udledninger fra de samlede opgørelser, da de er mindre end usikkerhederne i flere af de andre opgjorte værdier. 37 Med passagerrer i 2013 (Danmarks Statistik, tavel BANE21) fraregnet nattogspassagerer på de nu nedlagte nattog, forventes fremtidig passagertal omkring , svarende til hver vej. Af disse forventes halvdelen, at være danskere. Det skal sammenlignes med ferierejser med mindst 4 overnatninger i bil og bus på 1,56 mill. i 2013 (Ferie- og forretningsrejser Nyt fra Danmarks Statistik no. 374, 11, juli 2014), hvortil skal lægges kortere ferierejser og forretningsrejser med bil og bus. 38 Danmarks Statistik, Miljøøkonomisk Regnskab 2012, tabel MRO1 Side 15/17

16 6. Samlede udledninger fra dansk transport i udlandet De samlede udledninger fra international transport, som Danmark og danskere er ansvarlig for, kan som nævnt opgøres på flere måder. I figur 4 er de tre måder, der er beskrevet i denne note, sammenstillet. Danske drivhusgasudslip incl. dansk transport i udlandet Mll ton CO2-e, 20 års tidshorisont Internat. Fly Internat. skibe Internat. Veje Andet, indenlands Energi, indenlands 20 0 Med dansk transportforbrug Brændsel solgt i Danmark Med danske fartøjer Figur 4 Danske drivhusgasudslip 2012 incl. international transport, som Danmark er ansvarlig for, som opgjort i det ovenstående. 39 Udledninger er angivet i millioner tons CO 2 -ækvivalenter med 20 års tidshorisont. Som det ses af figur 4 er opgørelsesmetoden vigtig for den samlede vurdering af Danmarks drivhusgasudslip. Tillægget fra international transport til nationale udledninger går fra 17% ved at medtage udledninger fra brændsler solgt på dansk jord, over 27% ved at medtage udledninger knyttet til danskeres rejser og import af varer til 64% ved at medtage danske (danskopererede) fartøjers udledninger. Hvis der anlægges en forbrugs-synsvinkel med forbrug af transport og varer, giver passagerflyvning det største bidrag med omkring 12 mill. tons CO 2e svarende til 64% af det samlede tillæg pga. international transport. Hvis der i stedet anlægges en "aktør" synsvinkel, hvor udledninger fra danske firmaers aktiviteter medregnes (så det er skibenes og flyenes ejere frem for varerne og passagererne, der tillægges udledningerne,) så er skibsfarts udledninger helt dominerende med 37 mill. tons CO 2, svarende til 86% af det samlede tillæg. Heraf udgør fragtskibes udledninger langt hovedparten. Det skal dog ved denne opgørelse bemærkes, at 39 Tal for indenlandsk forbrug er fra Energistyrelsen, Energistatistik 2013, figurer. Udslip af metan og flys vanddamp er korrigeret i forhold til udslip med 100 års tidshorisont, der anvendes i opgørelser af Energistyrelsen. Det øger øger kategorien "Andet, indenlands" med 15 mill.tons CO2e Side 16/17

17 landbaseret, international trafik nok har små udledninger sammenlignet med skibe og fly; men deres samlede udledninger er større end angivet i denne opgørelse af tillægget til danske drivhusgasudslip, idet en del af deres udledninger allerede medregnes i danske opgørelser (som en del af grænsehandel). Hvilken af de tre vurderingsmetoder, der bør anvendes, vil afhænge af det konkrete formål med en analyse. Det er dog afgørende for en samlet indsats for at reducere den menneskeskabte drivhuseffekt, at international transport medtages. De nuværende opgørelser til f.eks. Klimakonventionen, hvor international transport ikke medregnes, er ikke retvisende. 7. Om dette notat Dette notat er udarbejdet som en del af projektet Hurtig omstilling til vedvarende energi ved VedvarendeEnergi med Gunnar Boye Olesen om projektleder, og med støtte fra VELUX- Fonden. Projektet løber juli 2013 til februar Læs mere på Side 17/17

Samlede danske drivhusgasudledninger

Samlede danske drivhusgasudledninger Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Samlede danske drivhusgasudledninger Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 20/3 2015 Indhold 1. Indledning og opsummering... 1 2. Indenlandske drivhusgasudledninger

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØREDEGØRELSE 2013 MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik Grøn omstilling af den kollektive bustrafik TJØF Transportøkonomisk Forening Kollektiv Trafik Konference 2013 Chefkonsulent Niels-Anders Nielsen Center for biler og grøn Transport Priser Udviklingen i

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 NGF Nature Energy CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 CNG Globalt set Ved Christian K. Kernel IGU-medlem i arbejdsgruppe 5.3 Gas til transport. 2 Præsentation: IGU-arbejde CNG på verdensplan

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere