Drivhuseffekter fra (dansk) international

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivhuseffekter fra (dansk) international"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Drivhuseffekter fra (dansk) international transport Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,16/ Indhold 1. Indledning og opsummering Drivhugasser fra fly Drivhusgasudledninger fra skibe Udledninger fra vejtransport Andre transportrelaterede udledninger Om dette notat Indledning og opsummering Ved opgørelser af drivhusgasudledninger medtages udledninger fra international transport normalt ikke i de nationale opgørelser. De er heller ikke med i VedvarendeEnergis scenarie for en hurtig omstilling af Danmark til 100% vedvarende energi til I det følgende er derfor opgjort drivhusgasudslip fra international transport, som Danmark og danskere er ansvarlige for. Der er fokuseret på det tillæg til den nationale opgørelse, som det vil give, hvis udledninger fra international transport medregnes. Udledningerne kan vurderes på forskellig måde, og resultaterne er meget afhængige af denne synsvinkel. International transport vil give et tillæg til nationale udledninger gående fra 17%, hvis der medtages udledninger fra brændsler solgt på dansk jord, over 27% ved at medtage udledninger knyttet til danskeres rejser og import af varer (forbrugs-synsvinkel ) og helt op til 64% ved at medtage danske (danskopererede) fartøjers udledninger (aktør synsvinkel). Hvis der anlægges en forbrugs-synsvinkel med forbrug af transport og varer, så giver passagerflyvning det største bidrag med omkring 12 mill. tons CO 2e svarende til 64% af det samlede tillæg fra international transport. Hvis der i stedet anlægges en "aktør" synsvinkel, hvor udledninger fra danske firmaers aktiviteter medregnes (så det er skibenes og flyenes ejere frem for varerne og passagererne, der tillægges udledningerne), så er skibsfarts udledninger helt dominerende med 37 mill. tons CO 2, svarende til 86% af det samlede tillæg. Heraf udgør fragtskibe langt hovedparten. Side 1/17

2 Der er i alle analyser valgt at vurdere drivhuseffekters virkning over 20 år. Det giver relativt højere effekt af metan og af vanddamp udledt i stor højde fra fly, end en vurdering af effekten over 100 år, som ofte anvendes. Desuden skal bemærkes, at der er væsentligt større usikkerheder ved afgrænsning og opgørelser af udledninger fra international transport end fra indenlandske udledninger. Efter analysen af hver transportsektor er opstillet muligheder for at reducere nettoudledningerne, og der er en diskussion af mulighederne for at reducere udledningerne, så aktiviteterne med tiden kan blive netto drivhusgasneutrale. Endelig er foreslået politikker til at reducere udledningerne. For fly er de væsentligste reduktionsmuligheder at reducere flyvningen, især den dominerende ferie- og fritidsflyvning; mere effektive fly; samt styrkelse af den teknologiske udvikling af elektriske fly. Omstilling til vedvarende energi i form af biobrændsler kan kun bidrage meget begrænset til reduktionerne, da størstedelen af flyvningens drivhusgasudslip ikke skyldes CO 2 -udledninger; men udledninger af vanddamp og andre drivhusgasser i stor højde i atmosfæren. For skibe er de væsentligste reduktionsmuligheder at reducere transportmængde og transportafstande for gods; langsommere sejlads; mere energieffektive skibe; brint- og batteridrevne skibe; samt vind-assisterede skibe. Til slut er et samlende afsnit med samlet beskrivelse af den international transports udledninger sammenlignet med danske, indenlandske udledninger. Side 2/17

3 2. Drivhugasser fra fly Når drivhusgasudledninger fra international transport ikke er med i opgørelser for nationale udledninger, skyldes det bl.a., at det er svært at afgrænse udledninger, som et enkelt lande er ansvarlig for. Der er flere modstridende opgørelsesmetoder. De vigtigste er: Udledninger fra brug af brændsler, der er købt i Danmark, incl. fra toldfrie lagre i lufthavne og havne. Denne opgørelse er simpel og kan baseres på Energistyrelsens energistatistik, der opgør hvor meget fossilt brændsel, der sælges i Danmark til hhv. skibe og fly i udlandstrafik. Udledninger fra international transport af danskere og af varer til Danmark. Disse udledninger vil typisk være større end udledninger fra brændsler solgt i Danmark. Det skyldes at flere danskere skifter fly i udlandet end udlændinge skifter fly i Danmark, at der er flere ferierejser med fly ud af Danmark (hvor brændstof til hjemturen købes i udlandet) end ferierejser med fly til Danmark, og at fragtskibe til Danmark kun køber en mindre del af deres brændstof i Danmark. Det kan for disse udledninger diskuteres, om man også bør medregne transport af varer fra Danmark: danske virksomheder har et ansvar for, hvordan deres produktion transporteres; men eksporten er ikke en del af dansk forbrug. Desuden vil medregning af udledninger fra både transport til import og eksport betyde, at godstransportens udledninger kommer med to gange, hvis man summerer flere landes udledninger. Derfor er hovedvægten lagt på transportudledninger ved import, men transportudledninger ved eksport er nævnt. Udledninger fra danskejede skibe og fly, incl. skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag. Da Danmark har en meget stor handelsflåde, er danske udledninger fra danske skibe og fly væsentligt større end internationale transportudledninger opgjort efter de to ovennævnte metoder. I det følgende opgøres, så godt det er muligt, de internationale transportudledninger, som Danmark medvirker til, efter de tre ovennævnte principper, opdelt i flyvning, skibstransport og vejtransport. 2.1 Drivhusgasudledninger fra fly Drivhusgasudledninger fra fly består af CO 2 udledninger, udledninger fra andre gasser som metan, samt effekter af vanddamp og partikler udledt i store højder. Vanddamp giver de kendte flystriber, mens både sod (partikler) og vanddamp bidrager til øget dannelse af cirrus skyer, når de udledes i stor højde. Begge dele bidrager til drivhuseffekten, men der er fortsat væsentligt usikkerhed omkring betydningen af flyvning for øget dannelse af cirrus skyer. Vanddamp har meget kort levetid i atmosfæren, så dens relative betydning afhænger helt at tidsperspektivet, som det fremgår at tabel 1. Side 3/17

4 Drihuseffekt ved flyvning (10-14 W-år/m 2 pr kg CO 2 ) CO 2 's drivhuseffekt Metan, ozon oa gasser Flystriber Cirrus skyer dannet af partikler + vanddamp* Ialt Relativ til CO 2 's drivhuseffekt 1 år tidshorisont år tidshorisont år tidshorisont Tabel 1. Effekten af drivhusgasudledninger for fly, pr. kg CO 2, summer opgjort for tre tidsperioder (1, 20 og 100 år) 1. * Den angivne vurdering er fra 2007; i IPCC2013 vurderes, at drivhuseffekten for methan og lattergas er højere end tidligere antaget **Effekten af cirrus skyer er usikker, nogle forskere (Sausen et al 2005) vurderer, at effekten kan være op til dobbelt så stor som den angivne, andre medregner den ikke I det følgende vil vi anvende, at drivhuseffekten af fly er 3,8 gange så stor som effekten alene af deres CO 2 -udledning (20 års tidsperspektiv). Udledninger fra danske fly kan opgøres efter de tre metoder beskrevet ovenfor: udledninger fra fly, der har tanket i Danmark: 10 mill. tons CO 2e i udledninger fra international flytransport af danskere og danske varer, 13 mill. tons CO 2e, evt mere (se nedenfor) udledninger fra danske fly, der flyver til og i udlandet: 4 mill. tons CO 2e i Udledninger fra flytransport af danskere og danske varer Af brændsel solgt til international flyvning var 8% til godstransport 4. Energiforbrug og drivhusgasudledninger fra fly skyldes derfor langt overvejende passagertransport. Der var 12,7 mill. passagerer (hver vej) 5 og tons gods (begge veje) 6, som passerede danske lufthavne i 2013 på vej ud og ind af Danmark. Af passagererne i danske lufthavne er en mindre del internationale transitpassagerer, fra Oslo og Stockholm (2011, hver vej) 7 1 Kilde: Tabel 3.4 i Climate Change and Aviation - Issues, Challenges and Solutions. Stefan Gössling and Paul Upham (editors). Udgivet af Earthscan, UK & USA, Ifølge Energistyrelsen energistatistik, tabel for drivhugasudslip ved brug af energi solgt i Danmark var CO 2 -udslippet fra udenringsluftfart 2,548 mill.tons i Ifølge Danmarks Statistik's miljøøkonomiske regnskab var udslip fra danskopererede fly i udlandet 1,105 mill. tons i Ifølge Eenrgistyrelsens statistik for 2013 var samlet brændsel til udlandsflyvning 35.1 PJ og brændsel til luftgods 281 PJ, svarende til 8%. 5 Danmarks Statistik, online tabel FLYV32 og FLYV35 6 Danmarks Statistik, online tabel FLYV41 7 Pressemeddelelse fra Trafikstyrelsen, Rekord-i-antallet-af-afrejsende-passagerer-i-2011-fra-danske- Side 4/17

5 og væsentligt færre fra andre destinationer. En større del af rejsende fra danske lufthavne rejser til store transitlufthavne: Amsterdam, London Heathrow, Paris og Frankfurt, knapt 1,6 mill. passagerer (2011, hver vej). Et skøn er derfor, at der er 1 million flere danskere ( hver vej), som starter eller slutter en rejse med transit i et andet land, end udlændinge, der bruger Danmark som transitland. Hvis danskere, der rejser transit via andre lande, flyver lige så langt på deres rejse efter transitlufthavnen, som rejsende fra danske lufthavne gør i gennemsnit kan man forvente, at danskernes flyrejse er 8% større end flyvning fra danske lufthavne. I praksis vil transitrejsendes rejser efter transitlufthavnen ofte være væsentligt længere end rejsen til (en europæisk) transitlufthavn. Desuden kan det forventes, at et antal danskere rejser rundt i udlandet med fly. På den baggrund skønnes, at danskernes internationale flyrejser er omkring 20% større end flyrejser ind og ud af Danmark. Ved opgørelsen af danskernes drivhusgasudledninger ved flyvning skal medregnes både udledninger fra udrejse fra Danmark, hvor flyet tankes i Danmark og hjemrejse, hvor flyet tankes i udlandet. For charterrejser betyder det en fordobling af udledninger i forhold til opgørelsen baseret på brændstofsalg i Danmark. For rutefly betyder det kun en ændring, hvis der ikke er lige mange danskere og udlændinge i flyene. Da charterflyvning udgør 10% af den samlede flyvning, tillægges derfor 10% til flyenes samlede udledninger. De samlede udledninger for danskeres og danske varers internationale flytransport skønnes derfor til at være ialt mindst 30% større end udledninger fra brug af flybrændstof solgt i Danmark til internationale flyvninger. Det giver udledninger omkring 13 mill. tons CO 2e pr. år. Udledningerne kan godt være noget mere end 30% større, da ovenstående vurderinger af danskernes brug af fly udenfor Danmark er konservative. International flyvning med danskere og danske varer på årligt omkring 13 mill. tons CO 2e svarer til udledninger/person på 2,2 tons eller 24% af drivhusgasudledningerne indenfor Danmarks grænser 8 Alene passagerflyvningen udgjorde i % heraf, svarende til omkring 12 mill. tons CO 2e. 2.3 Stigende udledninger fra flyvning Både passagertal og salget af flybrændstof til international flytrafik har været stigende, som det fremgår af figur 1. lufthavne, 8 Baseret på et indbyggertal i Danmark på 5,66 mill, ifølge Dansk Statistik for 2014 og netto drivhusgasudledninger i Danmark på 51,7 mill. tons CO 2e for 2012 ifølge Energistyrelsens Energistatistik Side 5/17

6 m ill tons CO2e, mill passagerer Drivhusgasudledninger fra udlandsfly tanket i DK Internationale flypassagerer fra Danmark Figur 1 Udviklingen i drivhusgasudledninger fra fly tanket (bunkret) i Danmark og internationale flypassagerer, der afrejser fra Danmark. Som det ses er passagertallet på internationale fly fra Danmark steget voldsomt over de seneste 20 år,med 137% fra 1992 til Brændstofforbruget er også steget; men kun med 47% i samme periode. Det skyldes bl.a., at fly er blevet mere energieffektive; men det skyldes også, at en stor del af passagerstigningen er på korte ruter, og at flyfragts andel af samlet brændstofforbrug er faldet. Fra 2004 til 2013 er den gennemsnitlige internationale flytur fra danske lufthavne faldet fra 3200 km til 3000 km (sum af ud- og hjemtur) 9. Flyfragts andel af samlet brændselsforbrug er faldet fra 14% til 8% i perioden Flyene er dog også blevet mere effektive: drivhusgasudledninger pr. person-km (pkm) faldt fra 0,53 til 0,47 kg CO 2e /pkm i perioden , et fald på 11%. 2.4 Reduktionsmuligheder En meget stor del af Danmarks flyvning er ferie-og fritidsflyvning. Der er omkring 4 gange flere passagerer, der er på ferie-og fritidsflyvning, end der er forretningsejsende 12. Samtidig er ferie og fritidsflyvning et af de drivhusgasudslip, hvor man lettest selv kan bestemme sit personlige udslip. 9 Ifølge Dansk Statistiks tabel FLYV32 er antallet af internationale passagerer steget fra 9,799 millioner i 2004 til 12,774 millioner i 2013 mens transportarbejdet er steget fra 31,59 til 37,76 milliarder pkm 10 Fra Energistyrelsens årsstatistik International flyfragt brugte i PJ og i PJ mens samlet energiforbrug til international transport som nævnt ovenfor steg 47% 11 CO2-udledninger fra international luftfart ifølge Enegistyrelsens energistatistik fratrukket 12% til flygods for 2004 og 8% for 2013 samt omregnet til totale udledninger med en faktor 3.8. Transportarbejde ifølge Dansk Statistik tabel FLYV35, divideret med 2 da Energistatistikken kun medregner brændstof påfyldt i Danmark mens FLYV35 omfatter transportarbejde for flyvninger til og fra Danmark 12 Danmarks Statistik Ferie- og forretningsrejser Nyt fra Danmarks Statistik no. 374, 11, juli 2014 Side 6/17

7 Eksempler på udslip ved typiske flyrejser fra Danmark er 13 : København - Oslo og retur: 0,7 tons CO 2e København-Paris og retur: 1,0 tons CO 2e København-Milano og retur: 1,1 tons CO 2e København-Rom og retur: 1,5 tons CO 2e København Lissabon og retur: 2,3 tons CO 2e København Bangkok(Thailand) og retur: 4,5-12,4 tons CO 2e (forskellige vurderinger) Som det ses kan ferieflyvning give ganske store drivhusgasudslip. F.eks. vil en vinterferie til Thailand, en tur til Portugal og en tur til Paris give et samlet drivhusgasudslip på 7,8-15,7 tons CO 2, svarende til omkring et års drivhusgasudslip indenfor Danmarks grænser pr. dansker 14. Til sammenligning vil togferier til Paris, Rom og Oslo give et samlet drivhusgasudslip på kun 0,28 tons CO 2e 15. For at reducere udslippene er det mest effektive naturligvis at holde ferie i Danmark; men også erstatning af flyferier med tog og busferier giver meget stor reduktion, specielt fordi togog busferier som regel er indenfor kortere afstande end flyferier. Hvis man har et fast rejsemål og vælger tog fremfor fly reduceres udslippene en faktor for typiske mellemeuropæiske destinationer. For lande med meget vedvarende energi, som Norge med næsten 100% vandkraft, kan reduktionen komme helt op på en faktor Det er muligt at opnå små reduktioner af flyvnings udledninger ved at flyve brændstofbesparende, f.eks. med lange nedstigninger. Det er også muligt at reducere drivhuseffekten fra flyvning ved at flyve i luftlag og på tider og ruter, hvor der dannes færrest flystriber og mindre bidrag til cirrus-skyer. Flyvning i lavere luftlag, hvor vanddampen og NO x giver mindre opvarmning, giver dog højere brændstofforbrug. Mens den eneste mulighed for væsentlige reduktioner af drivhusgasudslip fra fly i dag er at flyve mindre, f.eks. ved at tage på ferie med tog eller bus, er der store potentialer for at udvikle fly med mindre drivhusgasudslip. Det er muligt at udvikle fly, der er dobbelt så effektive som i dag, hvorved mindst halvdelen af udledningerne kan spares Beregnet med CO2-kalkulator fra Deutsche Bahn, undtaget til Bangkok, der er beregnet dels med flyorganisationens ICAO CO2 kalkulator (0,59 tons CO2 pr. vej) dels med internet-tjenesten co2.myclimate.org (1,163 tons CO2 pr. vej). Omregnet fra CO2 til drivhusgasudslip med faktor 3.8 og ganget med to for at få udslip fra rundtur. 14 Baseret på et dansk drivhusgasudslip på 9,1 tons/person i Danmark (51,7 mill.ton CO2e, 5,66 mill. indbyggere 15 Ifølge Deutsche Bahn drivhugaskalkulator er CO2-udledninger ved togrejse til de til de tre destination 54 kg, 83 kg og 0,7 kg, ialt 138 kg for udrejserne og det samme for hjemturende, ialt 276 kg Se f.eks. Side 7/17

8 Et mere vidtgående forslag er at udvikle elektriske fly, der ingen udledninger har, mens de flyver. Der findes i dag små elektriske fly, og det vurderes, at elektriske fly inden 2050 kan overtage en stor del af luftfarten 18. Nøglen til udvikling af elektriske fly er lette batterier, og udviklingen er gået stærk på dette område: et lithium-ion batteri kunne i 1994 lagre 0,11 kwh/kg, mens det i dag kan lagre 0,3 kwh/kg, og det formodes, at det vil kunne lagre 0,4 kwh/kg indenfor de kommende år 19. Nye batterityper vil måske have endnu højere energitæthed. Batteriernes vægt vil dog være betydelige: Som eksempel skal der ved en rejse København - Lissabon i dag bruges 1200 kwh brændstof/passager, som vejer 120 kg + vægt af brændstoftank. Ved et batteri med kapacitet på 0,4 kwh/kg og et effektivt elektrisk fly skal der bruges omkring 350 kg batterier/passager 20, hvilket vil øge et flys vægt eller give kortere aktionsradius. F.eks. vil en Airbus 320, der har en aktionsradius på 6100 km med jetmotorer, få en aktionsradius på 2000 km, såfremt vægten af brændstof erstattes af samme vægt med batterier med energitæthed på 0,4 kwh/kg og ovennævnte muligheder for at fordoble effektiviteten af selve flyet udnyttes 21. Figur 2 Forslag til elektrisk fly, design: NASA Ifølge Videnskab.dk, artikel Sådan vil kommercielle fly se ud i 2050, 12/1 2015, 19 Ifølge Videnskab.dk, foregående kilde. 20 Under forudsætning af at flyet er dobbelt så effektivt som dagens gennemsnitlige fly og elmotorer er 4 gange så effektive som jetmotorer, svarende til forskel mellem benzinbiler og elbiler 21 Et Airbus A320 fly has kapacitet til 24 tons jetbrændstof med et energiindhold på 240 MWh og en aktionsradius på 6100 km. Hvis de 24 tons brændstof erstattes med 24 tons batterier med en kapacitet på 0,4 kwh/kg og effektiviteten øges med en faktor 8 vil aktionsradius blive 1952 km. 22 Kilde Side 8/17

9 3 Drivhusgasudledninger fra skibe Dansk international skibsfart har store udledninger. Det største forbrug er til fragtskibe på langfart; men også færger og kydstogtskibe bruger brændsel, der ikke er med i opgørelserne over indenlandsk energiforbrug i Danmark. Udledningerne kan opgøres som: 23 Udledninger fra brug af olie, der er købt i Danmark, 1.6 mill. tons CO 2 Udledninger fra international transport af danskere og af varer til Danmark, 5-6 mill. tons CO Udledninger fra danskejede skibe (dansk opererede skibe), 37 mill.tons CO 2 Der er i dette afsnit regnet med udledninger af CO 2,. som er langt den vigtigste. Danmarks Statistik opgør også udslip af methan, lattergas og andre kvælstofoxider for danske skibes køb af brændstof i udlandet. Hvis drivhuseffekten for metan og lattergas tillægges, er den samlede drivhuseffekt 0.7 mill. tons CO 2e højere 25, svarende til et tillæg på 2%. Udledninger af andre kvælstofoxider og svovldioxid har en svagt kølende effekt, når de udledes tæt på jordoverfladen; men giver forsuring og syreregn (mens kvælstofoxider udledt fra fly i stor højde bidrager til opvarmning). Samlet er effekten af de andre drivhusgasser for skibsfart mindre end usikkerhederne ved vurderingerne af CO 2 -udledningerne. De medtages derfor ikke. 3.1 Udledninger fra skibstransport af danskere og danske varer Udledninger fra international transport af danskere og varer til Danmark opgøres ikke. Der er derfor her en vurdering af udledningerne: af den samlede danske import på godt 50 mill. tons kommer omkring 55% med skib og 15% med færge ifølge Dansk Statistiks opgørelser 26 Det skønnes at den gennemsnitlige skibstransport er 8000 km. Med udledninger på 37 g/tkm for kortere transport og 14 g/tkm for langfart skønnes udledninger ved skibstransport af dansk import at være godt 5 mill. tons CO Der blev ifølge Energistyrelsns grunddage 2012 (online) solgt 11.3 PJ fuelolie og 10.4 PJ gasolie (diesel) til skibe i udenrigsfart. Med udledninger på hhv og tons CO 2 /PJ giver det udledninger på 0,88+0,76 = 1,65 mill. tons CO Ifølge Danmarks Statistik's miljøøkonomiske regnskab var udslip fra danskopererede skibe i udlandet 37,097 mill. tons i Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab opgiver for 2011 udledninger af lattergas til 2326 tons og af metan 927 tons for brug af olie købt i udlandet og brugt på danske skibe. Med drivhusgaseffekter på hhv. 278 og 86 gange CO2 (ifølge IPCC 2013, effekt over 20 år) giver det en samlet effekt for de to gasser på 0,7 mill. tons CO 2e ; men kun godt halvdelen, 0,4 mill.tons skyldes dansk import og transport af danskere og danske biler 26 Tal for 2012, sammenstilling af Danmarks Statistiks tabeller SKIB41, IVG5, UVG1 og BANE3, sidstnævnte med fradrag for transittrafik 27 En opgørelse over dansk import for 2003 opdelt i 21 kategorier giver en samlet import på 48.8 milll. tons, Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, tabel Danmarks Statistiks miljøøkoomiske regnskab angiver import 2013 til 58 mill. tons CO 2e, hvoraf dog omkring 11 mill. tons er danske skibes køb af olie i udlandet.. Specifikke udledninger for skibsfart er fra https://www.jfhillebrand.com/specialistservices/sitepages/carbon_calculator_readme.aspx. Længden Side 9/17

10 Hertil skal lægges udledninger fra færgefart mellem Danmark og vore nabolande, som skønnes til omkring 0,7 mill. tons CO 2.Det omfatter transport af 16 mill. tons gods, 22 mill. passagerer og 4,7 mill. personbiler, men kun godt halvdelen af dette vurderes at være transport af danskere, danske biler og dansk import. Bidraget er derfor 0,4 mill. tons CO Det giver et samlet skøn på 5-6 mill. tons CO 2. Hvis man vil lægge udledninger ved dansk skibstransport ved eksport til, omkring 3 mill.tons CO 2, skal det samlede skøn hæves til 8-9 mill. tons CO 2. Som det fremgår af ovenstående, er der væsentlige usikkerheder omkring drivhusgasudledninger fra dansk international skibsfart, specielt fordi udledninger fra transport af danske varer og danskere ikke opgøres regelmæssigt. På trods af usikkerhederne er der dog et klart billede af, at udledninger fra danske (danskopererede) skibe er langt større end andre måder at opgøre dansk skibstrafik på. En anden konklusion er, at både udledninger fra dansk opererede skibe og udledninger fra skibstransport af danske varer og danskere er væsentlige sammenlignet med drivhusgas udledninger indenfor Danmarks grænser. 3.2 Stigende udledninger fra skibe Udviklingen har de seneste år været, at udledninger fra danskoperede skibe er steget væsentligt, en faktor 4 siden , Ændringerne for udledninger fra transport af danske varer og personer er mere beskeden, idet godsmængden til danske havne ikke har ændret sig siden 1990, mens det kan forventes at transportafstanden er steget. Dermed vurderes udledningerne også at være steget. Salg af olie fra danske havne til skibe i udenrigsfart er faldet 46% siden af skibstransport er eget skøn 28 7,7 mill.tons gods ifølge Dansk Statistik tabel SKIB41 med en herfra vurderet transport på 900 mill. tkm. Med udledninger på 63 g/tkm for Ro-Ro transport ifølge https://www.jfhillebrand.com/specialistservices/sitepages/carbon_calculator_readme.aspx giver det udledninger på tons CO 2. Dertil kommer personbiler og passagerer. Til et skøn over samlede udledninger skønnes at hovedparten af den dieselolie, der sælges til udlandstrafik sælges til færger. Det giver en udledning på lidt under 0,76 mill. tons CO 2 29 Ifølge Danmarks Statistik, miljøøkonomiske regnskab var udledningerne fra danskoperede skibes udlandsbunkring 9,176 mill.tons CO 2 30 Sammenligning af tal for 1990 og 2012 for bunkring af skibe i udenrigsfart i Energistyrelsens Grunddate 2012 Side 10/17

11 3.3 Reduktionsmuligheder Der er en række muligheder for at reducere udledninger fra skibe: reducere transport, f.eks. ved at øge genbrug og søge ressourcer og leverandører tættere på Danmark. effektivisere skibe og motorer. Der har været en væsentlig effektivisering i en årrække, bl.a. med mere langsomtgående motorer og større skibe. sejle langsommere. Med de høje brændselspriser er flere skibe begyndt at sejle langsommere for at spare brændsel. En 10% reduktion i skibes gennemsnitsfart reducerer olieforbrug og udledninger med 19%, mens 25% reduktion kan lede til så meget som 58% reduktion for det enkelte skib 31. omstilling til naturgas kan i princippet spare 28% p.g.a. lavere CO 2 -udledninger fra naturgas. I praksis vil besparelsen dog være væsentligt mindre, idet gassen kan forventes at skulle opbevares flydende og dermed kræve energi til at gøre gassen flydende. Desuden vil tab af metan gennem motoren reducere drivhusgasbesparelsen. Den effektive besparelser er derfor tvivlsom. erstatning af olie med biobrændsler er en mulighed til at reducere udledninger i det omfang, der kan skaffes flydende biobrændsler med væsentligt lavere netto drivhusgasudledninger end fossilt brændsel. Det er dog tvivlsomt, om det er muligt i dag. Biogas er også en mulighed; men det er tvivlsomt om mængderne af biogas er tilstrækkelige, til at give et væsentligt bidrag til at reducere skibstrafikkens drivhusgasudledninger. batteridrift. Der er allerede mindre færger, bl.a. i den svenske Skærgård, der sejler med batterier. Det forventes, at vi snart også vil have mindre danske, batteridrevne færger. Det er sandsynligt at batterifærger kan indsættes på de kortere udlandsruter som Helsingør-Helsingborg og Rødby Puttgarden indenfor en kortere årrække. Desuden kan batterier bruges som supplement i skibe, på samme måde som i hybridbiler. brint kan i stort omfang erstatte dieselolie i skibe. Der er behov for en udvikling af brintdrevne skibe med brændselsceller, bl.a. for at realisere potentialerne for øget energieffektivitet i forhold til dieselmotorer. sejl og drager kan supplere fragtskibe på en række ruter. 31 Side 11/17

12 Figur 3: Skysails dragesejl demonstreret på fragtbåd, Copyright: Skysails, Dette sejl giver dog kun et minde bidrag til fremdriften. Samlet er der store muligheder for at reducere drivhusgasudledninger fra skibsfart meget væsentligt, og det er ikke urealistisk, at man i f.eks kan have dansk skibsfart, der er drivhusgasneutral, hvis der globalt er politisk vilje. Fra dansk side kan man ikke direkte påvirke ved at pålægge afgifter, idet bunkringen fra danske havne så blot vil falde yderligere. Man kan arbejde for internationale aftaler, evt. startende i EU, og man kan støtte udviklingen af energieffektive skibe drevet med vedvarende energi, batterier og brint. Side 12/17

13 4 Udledninger fra vejtransport Dansk vejtransport i udlandet giver også udledninger af drivhusgasser. De kan som for andre transportformer opdeles i: Udledninger fra brug af olie, der er købt i Danmark; men brugt i udlandet. Energistyrelsen vurderer, at der i 2012 købtes 10,47 PJ diesel som grænsehandel i Danmark til brug i udlandet, svarende til 0,77 mill.ton CO 2 -udledninger 32. Dette medregnes i statistikken over danske drivhusgasudledninger til transport, og der skal derfor ikke justeres for dette, når disse udledninger ønskes medregnet til danske udledninger. Udledninger fra international transport af danskere og af varer til Danmark. Dette giver ikke ekstra udledninger i forhold til nuværende nationale opgørelse, hvis kun transport til import og passagerer medregnes, idet udledninger fra disse aktiviteter svarer til udledninger fra diesel købt i Danmark og brugt i udlandet (0,77 mill. tons CO 2 ). Hvis transport til import medregnes er der ekstra udledninger på 0,4 mill. ton CO 2. Udledninger fra danske (danskopererede) biler, der kører i udlandet, er af Danmarks Statistik opgjort til 1,9 mill.tons 33. Der er i dette afsnit kun regnet med udledninger af CO 2, som er langt den vigtigste drivhusgas fra landtransport. Tillæg af små udledninger af methan og lattergas vil ikke ændre vurderingen af drivhuseffekten væsentligt. Udledninger af andre kvælstofoxider fra biler har en svagt kølende effekt; men giver forsuring og syreregn. Derfor medtages kun drivhuseffekten fra CO Udledninger fra vejtransport af danskere og danske varer Udledninger fra international vejtransport af danskere og danske varer til Danmark kan vurderes som følger: der blev importeret 13.2 mill. tons gods med lastbil i 2013 ved et transportarbejde på 9,4 mia tkm. 34. Med en gennemsnitlig turlængde på 711 km og en antagelse om at den danske del af turen er 100 km, er 86% af hver tur udenfor Danmark. Med en antagelse om samme energiforbrug udenfor Danmark som i Danmark giver det drivhusgasudslip udenfor Danmark på 0,57 mill. tons CO 2 i Hvis udledninger fra eksport via landevej medregnes stiger udledningerne til 1,05 mill. tons CO 2. der var buspassagerer og 1,32 mill. bilrejsende på længere udlandsferier med mindst 4 overnatninger i Med en antagelse om ture på gennemsnitligt Energistyrelsens årsstatistik, tabeller 2012, tabel med detaljeret opgørelse, udslip beregnet med en faktor 74 ton CO 2 /TJ 33 Danmarks Statistik, Miljøøkonomisk Regnskab, overgangstabel MRO1 34 Danmarks Statistik tabel IVG5 35 Ud fra Danmarks statisitk IVG5 og UVG1. Energieffektivitet i dansk landtransport (lastbiler over 6 tons) er beregnet ud fra transportarbejde ifølge Dansk Statistik og enrgiforbrug ifølge Energistyrelsen 36 Ferie- og forretningsrejser Nyt fra Danmarks Statistik no. 374, 11, juli 2014 Side 13/17

14 km frem og tilbage og energiforbrug på 1,1 MJ/pkm er energiforbruget 1, 7 PJ og CO 2 - udledninger 0,12 mill.ton CO 2. Hvis tillægges en andel af kortere ferierejser og forretningsrejser (som ikke opgøres af Dansk Statistik separat for udlandsrejser) er et skøn over udledninger 0,2 mill. ton CO 2. udledninger ved salg af brændsel til brug i udlandet skal fratrækkes, da det delvis bruges til danske køretøjers kørsel i udlandet, og delvis sælges til udenlandske køretøjer og derfor ikke skal medregnes i en opgørelse af udledninger ved dansk forbrug. Reduktion 0,77 mill.tons CO 2. Samlede udledninger er dermed nul, hvis eksport ikke medregnes og 0,4 mill.tons CO 2, hvis eksport medregnes. Det bemærkes, at der er nogen usikkerhed ved denne vurdering. 4.2 Reduktionsmuligheder Udledninger ved international vejtransport kan ligesom national vejtransport reduceres ved mindre transport, mere energieffektive køretøjer, omlægning til jernbane m.m., som beskrevet i notater om indenlandsk transport. Side 14/17

15 5 Andre transportrelaterede udledninger. Der er også udledninger fra andre danske transportrelaterede aktiviteter i udlandet. En form for andre udledninger er danskeres togrejser og transport af danske varer med tog. Da tog har lavere udledninger end andre transportformer og da transportmængderne er små (dansk godstogsimport var i 2012 kun 6% af import med lastbil, og eksporten med godstog var tilsvarende lille).passagerantallet for tog, der passerer Danmarks grænser var, udover Øresundstogene, i 2013, svarende til returrejser, hvoraf omkring halvdelen kan forventes at være af danskere. Da nattogene i mellemtiden er lukket, kan det forventes, at trafikken siden er reduceret med de knapt årlige nattogspassagerer. Dermed er togpassagererne mindre end 10% af samlet international landbaseret trafik 37. Derfor medtages udledninger fra danskeres rejser med internationale tog udenfor Danmark ikke. En anden form for udledninger er fra grænsehandel. Ifølge Danmark Statistik betyder grænsehandel udledninger på 0,63 mill. ton CO 2, som skal tillægges det danske forbrug. 38. Energistyrelsen opgør brændsler i grænsehandel til Danmark fra udlandet (import) til 1,81 PJ benzin og 0,63 PJ petrokoks. De vil have samlede udledninger ved forbrug på 0,19 mill.tons CO 2. Vi vælger at udelade disse beskedne udledninger fra de samlede opgørelser, da de er mindre end usikkerhederne i flere af de andre opgjorte værdier. 37 Med passagerrer i 2013 (Danmarks Statistik, tavel BANE21) fraregnet nattogspassagerer på de nu nedlagte nattog, forventes fremtidig passagertal omkring , svarende til hver vej. Af disse forventes halvdelen, at være danskere. Det skal sammenlignes med ferierejser med mindst 4 overnatninger i bil og bus på 1,56 mill. i 2013 (Ferie- og forretningsrejser Nyt fra Danmarks Statistik no. 374, 11, juli 2014), hvortil skal lægges kortere ferierejser og forretningsrejser med bil og bus. 38 Danmarks Statistik, Miljøøkonomisk Regnskab 2012, tabel MRO1 Side 15/17

16 6. Samlede udledninger fra dansk transport i udlandet De samlede udledninger fra international transport, som Danmark og danskere er ansvarlig for, kan som nævnt opgøres på flere måder. I figur 4 er de tre måder, der er beskrevet i denne note, sammenstillet. Danske drivhusgasudslip incl. dansk transport i udlandet Mll ton CO2-e, 20 års tidshorisont Internat. Fly Internat. skibe Internat. Veje Andet, indenlands Energi, indenlands 20 0 Med dansk transportforbrug Brændsel solgt i Danmark Med danske fartøjer Figur 4 Danske drivhusgasudslip 2012 incl. international transport, som Danmark er ansvarlig for, som opgjort i det ovenstående. 39 Udledninger er angivet i millioner tons CO 2 -ækvivalenter med 20 års tidshorisont. Som det ses af figur 4 er opgørelsesmetoden vigtig for den samlede vurdering af Danmarks drivhusgasudslip. Tillægget fra international transport til nationale udledninger går fra 17% ved at medtage udledninger fra brændsler solgt på dansk jord, over 27% ved at medtage udledninger knyttet til danskeres rejser og import af varer til 64% ved at medtage danske (danskopererede) fartøjers udledninger. Hvis der anlægges en forbrugs-synsvinkel med forbrug af transport og varer, giver passagerflyvning det største bidrag med omkring 12 mill. tons CO 2e svarende til 64% af det samlede tillæg pga. international transport. Hvis der i stedet anlægges en "aktør" synsvinkel, hvor udledninger fra danske firmaers aktiviteter medregnes (så det er skibenes og flyenes ejere frem for varerne og passagererne, der tillægges udledningerne,) så er skibsfarts udledninger helt dominerende med 37 mill. tons CO 2, svarende til 86% af det samlede tillæg. Heraf udgør fragtskibes udledninger langt hovedparten. Det skal dog ved denne opgørelse bemærkes, at 39 Tal for indenlandsk forbrug er fra Energistyrelsen, Energistatistik 2013, figurer. Udslip af metan og flys vanddamp er korrigeret i forhold til udslip med 100 års tidshorisont, der anvendes i opgørelser af Energistyrelsen. Det øger øger kategorien "Andet, indenlands" med 15 mill.tons CO2e Side 16/17

17 landbaseret, international trafik nok har små udledninger sammenlignet med skibe og fly; men deres samlede udledninger er større end angivet i denne opgørelse af tillægget til danske drivhusgasudslip, idet en del af deres udledninger allerede medregnes i danske opgørelser (som en del af grænsehandel). Hvilken af de tre vurderingsmetoder, der bør anvendes, vil afhænge af det konkrete formål med en analyse. Det er dog afgørende for en samlet indsats for at reducere den menneskeskabte drivhuseffekt, at international transport medtages. De nuværende opgørelser til f.eks. Klimakonventionen, hvor international transport ikke medregnes, er ikke retvisende. 7. Om dette notat Dette notat er udarbejdet som en del af projektet Hurtig omstilling til vedvarende energi ved VedvarendeEnergi med Gunnar Boye Olesen om projektleder, og med støtte fra VELUX- Fonden. Projektet løber juli 2013 til februar Læs mere på Side 17/17

Samlede danske drivhusgasudledninger

Samlede danske drivhusgasudledninger Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Samlede danske drivhusgasudledninger Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 20/3 2015 Indhold 1. Indledning og opsummering... 1 2. Indenlandske drivhusgasudledninger

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø

9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision "Hurtig omstilling til vedvarende energi". 9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 31/3

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning

CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning 20122015 Denne udgave er opdateret: 21042016 Indtransport Mellemtransport Sluttransport Firmarejser Pendling Energi Emballage Papir 1. Indledning Som økologisk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT FAGLIGT NOTAT Forventede effektivitetsforbedringer i luftfarten Forventede effektivitetsforbedring i luftfarten - frem til 2030 og 2050 Af Jacob Sørensen 1 Indledning Udviklingen i luftfartens påvirkning

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2015

MILJØREDEGØRELSE 2015 MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2014

MILJØREDEGØRELSE 2014 MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere