Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:
|
|
- Philippa Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Udskriftsdato: 6. oktober :33:48
2 1. januar 2011 Kvalitetsrapport-prosa
3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Læseindsats LP Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Side 2 af 15
4 1. Beskrivelse af skolen er en landsbyskole beliggende syd for Ikast by. Vi har landsbyordning, så skole, SFO og Børnehave er samlet med Fællesbestyrelse og fælles ledelse. Eleverne kommer fra lokalområdet. 1.1 Struktur og fysiske rammer Skolen har ca. 125 elever og 14 medarbejdere. Skolen er delt i to afdelinger: Indskolingen (0.-2. årg.) og mellemtrin (3.-6.årg.). De seneste par år har vi oplevet en stigning i elevtallet, hovedsagelig pga. tilflytning til skoledistriktet. SFO-afdelingen rummer ca. 80 elever og har til huse i flere lokaler på skolen. Trods de dårlige lokaleforhold er der en stabil søgning til SFO'erne. Skole, SFO og daginstitution er knytte sammen som en U-SFO (udvidet SFO-ordning) Der er dannet en fælles bestyrelse for skole og daginstitution, og skolens leder er overordnet leder for både skole og daginstitution. Der er udarbejdet fælles værdigrundlag, hensigtserklæring og målsætning for skole og Børnehus. Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, så der er afsat god tid til forældremøder og de to årlige forældresamtaler. Ved den ene samtale deltager så vidt det er muligt en pædagog fra SFO. Vi arbejder i selvstyrende team og har løbende igennem skoleåret emne-, tema-og projektuger, hvor eleverne arbejder på tværs af klasser og årgange. Elevernes faglige og sociale udvikling vægtes højt og undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev indenfor fællesskabets ramme. Der udarbejdes elevplaner som inddrages i skole/ hjem samtalerne. Der samarbejdes på tværs af klassetrin i flere fag på mellemtrinnet. Vi har siden 2005 arbejder med rullende skolestart Det betyder, at eleverne starter i skolen, når de er fyldt 6 år. Vi har besluttet, at ingen elever starter 1. skoledag alene, så skolestarten foregår i små hold, 5-6 gange om året. Starttidspunktet for de enkelte elever meldes samlet ud. Fra skoleåret har skolen været tilknyttes et tre-årigt forskningsbaseret projekt - LP-modellen - i samarbejde med Univercity College-Nordjylland og Högskolan Hedemark, Hamar, Norge. Børnehuset og SFO deltager fra 2011 i et pilotprojekt om indførelse af LP-modellen i dagtilbud i samarbejde med UCN. Fra skoleåret har vi påbegyndt implementering af Entrepenørskabsskolen.. En del af skolens sundhedsprofil er fredagsmaden,som produceret af frivillige fra Familie & Samfund på skolen hver uge. Ca. 98 % af eleverne benytter den populære ordning. 1.2 Åbningstider Skolens kontor er åbent hver dag fra kl til ca. kl lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: Åbningstid i SFO'en: Mandag til torsdag: og Fredag: og Undervisningens organisering Indskolingen: Med udgangspunkt i pædagogikken omkring rullende skolestart, er børnene ikke delt i traditionelle Side 3 af 15
5 klasser i indskolingen. Indskolingen betragtes som én samlet enhed. Der arbejdes i kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige og sociale udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold, i værkstedstimer og ved inddeling på hold. A-holdet er de yngste og B- holdet de ældste elever årgang. Der veksles mellem klasseundervisning og undervisning på tværs af to eller flere årgange. Der er foldedøre mellem klasselokalerne to og to, og muligheden for fagsamarbejde bruges aktivt. Udearealerne inddrages som undervisningsrum, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Side 4 af 15
6 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Fællesbestyrelsen for & Børnehus består af 7 forældrevalgte medlemmer og 3 medarbejderrepræsentanter. Af de forældrevalgte er 5 repræsentanter for skolen og 2 repræsentanter for Børnehuset. Repræsentanterne fra skolen er valgt for 4 år, repræsentanterne fra Børnehuset for 2 år. Der afholdes forskudt valg hvert andet år. Af de 3 medarbejderrepræsentanter er én valgt af og blandt personalet på skolen, én valgt af og blandt personalet i Børnehus/ SFO og én valgt af og blandt det samlede personale i skole og Børnehus. Elevrådets formand og næstformand kan deltage i møderne. 2.2 Forældreråd Der oprettes et forældreråd i hver klasse bestående af 2-4 forældre til børn i klassen. I indskolingen oprettes et fælles forældreråd for hele indskolingsgruppen bestående af 6 forældrerepræsentanter. Forældrerådet planlægger i samarbejde med lærerne forældremøderne og står for arrangementer og andre tiltag udenfor skoletiden(mest af social karakter). Det tilstræbes at aktiviteter, som forældrerådet tager initiativ til, koordineres med klasseteamet i det omfang, det er relevant. 2.3 Ledelsen Ledelsen fungerer som ét ledelsesteam for & Børnehus. Ledelsesteamet består af: 1 skoleleder / overordnet leder af & Børnehus 1 stedfortræder for skolelederen 1 daglig leder af Børnehus og SFO 1 souschef for Børnehus og SFO 1 fælles sekretær for skole & Børnehus 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk Råd (PR) består af skolens pædagogiske personale. Der holdes 5 årlige møder med pædagogiske temaer. Der kan inviteres foredragsholdere til møderne. Desuden afholdes der personalemøder (PS-møder), hvor hele skolens personale deltager. Ud over PR og PS møder foregår der pædagogisk udviklingsarbejde på teammøder og på LP-møder i de to team. Ca. 2 gange årligt holdes der Fælles-PS møder, hvor skolens og daginstitutionens samlede personale deltager. Møderne indeholder emner/ temaer af fælles interesse. 2.5 Elevråd Elevrådet består af to elever fra hver klasse fra årgang. Elevrådet har tilknyttet en kontaktlærer. Formand og næstformand har mulighed for at deltage i fælleselveråds møder og Fællesbestyrelsens møder og er valgt blandt alle skolens elever Side 5 af 15
7 3. Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Af fælles kommunale indsatsområder er der: Børne- ungepolitikken Rullende skolestart Entrepenørskabsskolen Lokalt for i skoleåret : LP-modellen. Entrepenørskabsskolen Faglig læsning - læsning i alle fag Trafikpolitik. Active Inspire, interaktive tavler i klasselokalerne. I SFO'en arbejdes der med: Pilotprojektet: LP i dagtilbuddet Revidering af mål- og indholdsbeskrivelser. Implementering af funktionsopdelt struktur. Løsning af problemer med lokaleforholdene/ Multihuset. 3.3 Undervisning i dansk som andetsprog Der er pt. ikke nogen 2-sprogede elever på. 3.4 SFO Isenvad SFO er fysisk opdelt i to afdelinger. SFO 1: "Salen" har til huse i skolens festsal, hvor SFO1 børnene fra indskolingen er samlet. "Salen" rummer børn. SFO 2 & 3: "Under Uret" har midlertidigt til huse i et tidligere, ombygget klasselokale, og anvender der ud over skolens aula, bibliotek og gymnastilsal. "Under Uret" rummer børn. 3.5 Undervisning med liniefagskompetence Ved fagfordelingen vægtes liniefagsdækning i de forskellige fag meget højt. Lærere uden liniefag tilbydes efteruddannelse og kurser. Der satses på efteruddannelse på diplomniveau. 3.6 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Vi har pt. én diplomuddannet læsevejleder og én diplomuddannet AKT-lærer. AKT-læreren er ligeledes uddannet som certificeret ICDP-vejleder. Børnehaveklasselæreren, som har et liniefag i matematik på læreruddannelsen, har gennemført 3 moduler i Pædagogisk Diplom uddannelse og fortsætter uddannelsen det kommende skoleår. Alle lærere har været på fælles kursus: Faglig læsning - læsning i alle fag. I forbindelse med arbejdet med LP-modellen har alle medarbejdere deltaget i forelæsninger om klasseledelse og forældresamarbejde. Internt har vi opkvalificeret arbejdet med LP-modellen med oplæg på PR-møder med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om kvalitet i skolen. Side 6 af 15
8 3.7 Elevfravær Side 7 af 15
9 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser ikke undervisningstimer i årgang. I 6. årgang kan elever undtagelsesvis få fri. På årsplan er det meget få lektioner der aflyses, så ovenstående giver ikke anledning til ændring af proceduren. 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Hovedparten af undervisningen læses af lærere med liniefag, eller lærere med efteruddannelse på liniefagsniveau. Det er kun i faget kristendom, at alle lektioner ikke læses af liniefagsuddannede lærere. Ved nyansættelser er vi meget opmærksomme på at få dækket skolens behov for liniefagsdækning ind. 4.3 Midler til efteruddannelse Der er iflg. Styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Vi har i skoleåret haft børnehaveklasselederen på 2 moduler af Pædagogisk Diplom-uddannelse. Skolen har selv financieret timerne og kursusudgifterne til denne uddannelse. Alle lærere har deltaget i et kursusforløb om Faglig læsning - læsning i alle fag samt i kursus om anvendelse af CD-Ord 5. Desuden har nogle lærere deltaget i korte kurser hos VIA og musiklæreren har været på et ugekursus. I forbindelse med implementering af LP-modellen har alle deltaget i forelæsninger om bla. skolehjemsamarbejde og det narrative som redskab for den pædagogiske udvikling. Tre lærere har deltaget i kursusforløb omkring Entrepenørskabsskolen. Side 8 af 15
10 5. Resultater Eleverne har gennemført obligatoriske nationale test i dansk: 2., 4. og 6. klasse. Den samlede vurdering har været middel eller over middel. I matematik er der gennemført obligatoriske nationale test: 3. og 6. klasse med samlet vurdering middel og over middel. Der ud over har flere klassetrin benyttet muligheden for at gennemføre frivillige nationale test i både dansk og matematik med lignende resultater. 5.1 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Der arbejdes meget målrettet med læseindlæringen i indskolingen. Eleverne undervises på det niveau, hvor de læseudviklingsmæssigt er. Skolens læsevejleder er tovholder i dette arbejde. Der sættes tidligt ind med specialundervisning, hvis der er behov for det. Forældrene inddrages via læseaftaler og læsekort, hvor hjemmet kvitterer for, at der er blevet læst med barnet. Vi kan af læsescreeningerne og test over de seneste år se, at indsatsen har båret frugt. Fokus på læsning og læsetræning fortsættes i årgang. I perioden fra efterårsferien til påskeferien er der hver morgen et læsebånd på 20 minutter, hvor alle læser, og der laves ugentligt læseaftaler med de enkelte elever, for at fastholde læsetræningen. Der er mulighed for at læsetræne med enkeltelever i læsebånds tidspunktet. 5.2 Resultater af den specialpædagogiske bistand Vi har fået uddannet en af skolens lærere som AKT-lærer og certificeret ICDP-vejleder. Hun er samtidig skolens LP-koordinator. Den faglige opkvalificering af kompetencer og vores fælles målrettede arbejde gennem 3 år med LP-modellen kvalificerer en mere målrettet indsats omkring elever med særlige behov. Det har øget skolens muligheder for at rumme flere elever med særlige behov i det lokale skoletilbud. Side 9 af 15
11 6. Pædagogiske processer Elevernes sociale og faglige udbytte og udvikling evalueres løbende. Der udarbejdes elevplaner for alle elever. Heri indgår resultater af nationale test samt andre faglige test, som gennemføres løbende. Ved elevsamtalerne arbejdes der ud fra kan-kan næsten cirkler/ NUS (nærmeste udviklingszone). Til afdækning af specifikke faglige vanskeligheder anvendes DVO-test og Test-batteriet. I skoleåret har vi gennemført et VAKS-forløb (Vælg AfKodningsStrategi). Et intensivt og omfattende forløb (75 lektioner) for en lille gruppe elever, der træner ordlæsestrategier for elever med dyslektiske vanskeligheder. Faglig læsning - læsning i alle fag: Vi arbejder meget målrettet med elevernes læseindlæring, men der skal også arbejdes med at gøre eleverne bevidste om hensigten med læsning, så de får en viden om at og hvordan de kan bruge forskellige strategier, når de skal læse for at lære. Alle lærerne har været på en fælles kursusdag, for at lære om relevante læsestrategier, så de kan inddrage dem i elevernes læsning af tekster i alle fag. LP-modellen: Vi har gennemført den 3-årige implementeringsproces for LP-modellen. Alle lærere har gennemført flere e-learningsforløb og er nu fortrolige med at anvende LP-modellen i den daglige praksis. 2. kortlægningsundersøgelse blev gennemføret i efteråert 2010 og viste meget positive resultater. Vi tager udgangspunkt i kortlægningsundersøgelsernes resultater i vores videre arbejde med LP-modellen. Eleverne giver ved evalueringer af den sociale trivsel udtryk for, at de trives bedre, at der er blevet mere ro i undervisningen og det faglige udbytte dermed er blevet større. Relationerne til lærerne og de andre elever er ligeledes blevet bedre. Vi oplever, at arbejdet med LP-modellens evidensbaserede tiltag kvalificerer vores muligheder for at rumme flere elever med særlige behov. Idræts- og sundhedsprofil: Udeordningen, hvor alle elever skal være ude i frikvartererne har medført en mærkbar reduktion af konflikter i frikvartererne, og eleverne er mere friske, veloplagte og klar til undervisningen. Evalueringen af elevernes fysiske og sociale trivsel foregår bl.a. via elevplanerne, dcumtrivselsundersøgelse blandt eleverne, LP-kortlægningen, samt sundhedsplejerskens undersøgelser og samtaler med elever. Lokaleproblemer: I løbet af de seneste år har vi haft et tæt og meget positivt samarbejde med den lokale styregruppe omkring Isenvad Multihus-projektet. I samarbejde med arkitekt LOA, Styregruppen og de lokale foreninger er der blevet udarbejdet konkrete tegninger, som skal tilgodese de massive problemer med lokaleforholdene i SFO-lokalerne og de utidssvarende toiletforhold. Det vil ligeledes give mere plads til indskolingen, som pt. rummer 60 elever i lokaler, som ikke giver meget rum og plads til at udfolde et tidssvarende fagligt og pædagogisk arbejde. Efter frigivelsen af de afsatte midler til byggeriet ser vi frem til at komme i gang med byggeprocessen. Side 10 af 15
12 7. Iværksatte handlinger Rullende skolestart: Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle og forbedre vores indskolingsmodel. Der arbejdes med fleksibel tilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering på tværs af de tre årgange. Vi har udvidet muligheden for udskudt klassedannelse til og med 3. årgang. Der er fortsat en meget positiv opbakning fra forældrene til indskolingsmodellen. Fagdage/ fagsamarbejde: Principperne omkring fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen på tværs af klasser i indskolingen videreføres til mellemtrinnet. Skemalægningen muliggør tæt fagligt samarbejde på tværs af årgangene. Denne mulighed udnyttes meget. Samarbejdet dækker særligt fagene dansk, matematik og natur/teknik, men andre fag inddrages også i perioder. Trafikpolitik: Fællesbestyrelsen har arbejdet med udarbejdelse af en trafikpolitik for og Børnehus. Politikken udmøntes i en forældrefolder, som udleveres ved skolestarten og lægges på skoleporten. Entrepenørskabsskolen: Vi har nu haft seks lærere gennem Entrepenørskabskurset og der arbejdes med at implementere projektet på mellemtrinnet.. Vi har anskaffet LEGO Serius Play, som anvendes både i klasserne og i personalegruppen. IT i undervisningen: IT inddrages så meget som muligt i undervisningen. For at understøtte dette har skolen investeret i interaktive projektorer i 6 klasselokaler. De bruges flittigt og anvendelsesmulighederne udforskes løbende. Vi overvejer at opsætte projektorer i N/T samt i mødelokalet, hvis der kan findes økonomi til det. Skolens superbruger og læsekonsulent er tovholdere i implementeringen af de mange muligheder, projektorerne åbner for tiltag i undervisningen. SFO-lokaler: Vores SFO-1 har i mange år haft utidssvarende kælderlokaler med dårlige toiletforhold. SFO-2 har trange kår i et tidligere klasselokale, og vi har været nødt til at inddrage skolens aula, bibliotek og gymnastiksal for at rumme de mange børn. Der er af Byrådet bevilget økonomi til et SFO-byggeri, som man har valgt at gå i tæt samarbejde med den lokale styregruppe for Multihusprojektet om. Med bygning af Multihuset skabes deren samlet løsning for nye SFO-lokaler, løsning på pladsmanglen i indskolingen og fælles idræts- og aktivitetsfaciliteter for både skole, Børnehus og lokalsamfund. Samtidig vil de utidssvarende udendørs toiletter få en tiltrængt renovering og blive indendørs toiletter. 7.1 Læseindsats Der arbejdes meget målrettet med læseindlæringen i indskolingen. Eleverne undervises på det niveau, hvor de læseudviklingsmæssigt er. Skolens læsevejleder er tovholder i dette arbejde. Der sættes tidligt ind med specialundervisning, hvis der er behov for det. Forældrene inddrages via læseaftaler og læsekort, hvor hjemmet kvitterer for, at der er blevet læst med barnet. Faglig læsning - læsning i alle fag: Vi har haft fokus på faglig læsning i skoleåret Alle lærere sendes på en fælles kursusdag og arbejder med at lære eleverne at bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medier. Læsevejlederen er tovholder i udarbejdelse af en læsepolitik og konsulent Søren Aksel Sørensen har været inddraget i processen. Læsebånd klasse. For at støtte læseindlæring og læserutiner arbejder vi med læsebånd hver dag i perioden fra efterårsferien Side 11 af 15
13 og frem til påskeferien. Skoledagen starter med 20 minutter, hvor alle - også de voksne - har tid og ro til at fordybe sig i læsning. Der laves læseaftaler med eleverne enkeltvis, når de er på biblioteket for at fastholde læsetræningen. 7.2 LP LP-modellen: Vi har gennemført den 3-årige implementeringsproces omkring LP-modellen. Børnehuset og SFO deltager i et pilotprojekt (100 institutioner fordelt over hele landet) med implementering af LP-modellen i dagtilbud. Det pædagogiske personale uddannes via kurser og e- learning. Arbejdet med LP-modellen er lagt i faste rammer. Lærerne er opdelt i 2 teams, som arbejder med forskellige faglige eller pædagogiske problemstillinger. LP-møderne følger en fast struktureret mødeplan: Møde 1: Formulering af problemstillinger og målformulering. ( 1-2 uger til næste møde) Møde 2: Indhentning af information, Analyse og refleksion. (1-2 uger til næste møde. Møde 3: Udvikling af stretegier og tiltag, gennemførelse af valgte strategier (2-4 uger til næste møde) Møde 4: Evaluering, revidering af tiltag. Og derefter formulering af ny problemstilling. Problemstillingerne kan handle om enkelt elever, grupper af elever eller klasser. Projektet har tilknyttet 2 vejledere fra Ikast-Brande Kommunes AKT-Afdeling, som holder faste vejledningsmøder med teamene i skolen, SFO og daginstitution. Vi har meget stort udbytte af vejledningen, som bidrager positivt til at fastholde kvalitet og udvikling i arbejdet med LP-modellen. Side 12 af 15
14 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Det målrettede arbejde med implementeringen af LP-modellen i løbet af de seneste 4 år har opkvalificeret vores arbejde med at skabe et rummeligt og fagligt udfordrende læringssmiljø. Alle medarbejdere har via e-learningsforløb og forelæsninger fået et fagligt kompetenceløft, viden om og indsigt i den forskning, som kan anvendes i det daglige arbejde med at skabe et velfungerende læringsmiljø. Ved at arbejde med LP-modellen skabes der en struktureret, målfast fælles indsats overfor forskellige faglige og sociale problemstillinger. LP-modellens analysemodel er et aktivt, velfungerende, evidensbaseret redskab.vi oplever en større rummelighed og visiterer derfor færre elever til specialtilbud. Vores indsats med læseindlæringen har skabt fokus på, at alle lærere i alle fag skal samarbejde om at udvikle elevernes viden om og anvendelse af relevante læse- og læringsstrategier i alle fag, hvor de skal læse. Vi arbejder derfor med en mere regelmæssig, systematisk og målrettet indsats for at udvikle elevernes strategiske færdigheder - at læse for at lære Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Der er to lærere tilknyttet skolens støttecenter. Den ene er skolens læsevejleder. Specialundervisningspuljen anvendes fleksibelt. Skemaet ændres løbende, så indsatsen gives, hvor og når, der er behov for den. Støtten kan gives på klassen, i hold eller som enkelt elevs indsats, en eller flere gange om ugen i hele eller halve lektioner. For elever med dyslektiske vanskeligheder tilbydes et VAKSforløb (Vælg AfKodningsStrategi) som løber over ca. et halvt år. Én lektion dagligt hver skoledag. Støttecenterets lærere laver læsetest af både enkeltelever og af klasser. De fungerer ligeledes som vejledere og rådgivere for skolens øvrige lærere mht. materialevalg og undervisning. AKT-læreren inddrages ved problemstillinger omkring klasser, grupper eller elever Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Arbejdet med LP-modellen og lærernes efteruddannelse i den sammenhæng er med til at kvalificere vores indsats både fagligt og socialt omkring elever med særlige behov. Vi oplever at arbejdet med LPmodellen styrker en målrettet indsats og i den sammenhæng er AKT-vejlederne, som er tilknyttet forløbet, af stor positiv betydning. Vi har fokus på læsning, både læseindlæringen i indskolingen, fortsat læsetræning på mellemtrinnet og en særlig indsats omkring faglig læsning. Side 13 af 15
15 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler Efter at børnetallet i de seneste år har været støt stigende, er der nu sket en stabilisering. Fordelingen på 5-dages, 3-dages og 15-timers moduler er også stabilt. Der er dog en tendens til at flere af de ældste børn, vælger 15-timers modul. Vi har fortsat et højt antal børn med morgenmodul, hvilket kan skyldes, at mange forældre i området har forholdsvis langt på arbejde eller møder tidligt. 9.2 Normeringen i SFO I forbindelse med budget 2011 er der sket en betydelig reduktion i normeringen, hvilket har betydet at det har været nødvendigt atr afskedige en pædagog, og reducere medhjælpernes arbejdstid. Vi får en ekstra normering på 15 pædagogmedhjælper timer p.g.a. af vores dårlige lokaleforhold. Denne aftale er gældende indtil det kommende "Multihal-projekt" med nye SFO lokaler står færdig. 9.3 Personalesammensætning Der er ansat 2 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere i Isenvad SFO. Deres individuelle timetal betyder at pædagogtimerne dækker 67,3% og medhjælpertimer dækker 32,7% 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 Isenvad SFO dækker et stort område, og vi har mange børn, som bor på landet. Derfor har vi en høj fremmøde procent. Muligheden for at vælge moduler, har også betydet, at børnene næsten altid er i SFO på de dage, de har modul. 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO I har Børnehuset Isenvad deltaget i et pilotprojekt vedr. implementering af LP-modellen i dagtilbud. Hele personalegruppen har gennemgået et uddannelsesforløb, som indeholder undervisning, oplæg og e- learning. Processen er ledet fra UCN, (University Collage Nordjylland). I og fortsætter vi implementeringen af LP-modellen, som er en 3-årig proces. 9.6 Aftenklubber Aftenklubben i Isenvad har tradition for, at næsten alle elever i 5 og 6 klasse kommer i klubben. Vi har åbent tirsdag aften , hvor de unge mennesker mødes og spiller spil, dyrker idræt i gymnastiksalen, ser film, er kreative, tager på tur eller blot hænger ud i baren. Vi har et tæt samarbejde med forældrene, som forpligter sig til at hjælpe med bl.a. kørsel. Der er også forældre tilstede hver klubaften. 9.7 Indsatsområder SFO I forbindelse med reduktionen i normeringen var det nødvendigt for SFO1 gruppen, at ændre struktur i arbejdet med børnene. Vi har derfor indført en form for funktionsopdeling, således at den enkelte medarbejder hverdag har et bestemt ansvarsområde. SFO1 har også indført en ude-ordning. Det betyder, at børnene hverdag er ude i den første time efter de kommer fra skole. Her får børnene frisk luft, og mulighed for at brænde noget energi af. Efter følgende må børnene selv bestemme, hvilke aktiviteter de vil deltage i, og om de vil være ude eller inde. SFO2 og SFO3 gruppen er så stor, at de oprindelige lokaler ikke kan rumme alle børnene. Vi har derfor inddraget skolens aula, som opholdsrum for de store børn. Side 14 af 15
16 10. Skolebestyrelsens høringssvar På vegne af fællesbestyrelsen for & Børnehus skal vi hermed redegøre for vort syn på kvalitetsrapporten: Kvalitetsrapporten tegner et billede af en skole og SFO, som har høje faglige og pædagogiske ambitioner. For at uddybe vores syn har vi følgende kommentarer på enkelte del områder: LP: Det er med stor tilfredshed at vi igennem de seneste år har set stor effekt af implementeringen af LP modellen. Indførelsen har således banet vej for hurtig indgriben, hvor dette måtte være nødvendigt. Der er ved målrettet arbejde med LP skabt mærkbare forbedringer i relationerne mellem elev/lærer og elev/elev. Forældresamarbejdet har også fået et løft vha. LP. Forskning i bla. Dansk Clearinghouse viser en klar sammenhæng mellem et godt miljø i klassen og indlæringen for den enkelte elev. Det er vores klare opfattelse at problemer bliver taget i opløbet, ofte inde de udvikler sig til problemer. Dette bliver gjort med højt faglig dygtighed, indlevelse og engagement. Entrepenørskabsskolens implementering er i fuld gang, og projektet ligger i naturlig forlængelse af de tiltag, der også tidligere har været en del af forskellige undervisningsforløb i både indskolingen og i klasse. Fra bestyrelsens side følges projektet med stor interesse. Vi ser med stor tilfredshed, at skolen har valgt at investere stort i IT-løsninger i alle klasselokaler. Det er vigtigt for vore børns uddannelse, at IT er en aktiv og natutrlig del af læring i hverdagen, og at lærerne får efteruddannelse og inspiration, så elevernes ITkompetencer til stadighed udvikles. Der arbejdes aktivt med læsning: både læseindlæringen og den faglig læsning. Det er med til at understrege skolens ansvarlighed omkring levering af den basale vare. Resultaterne fra læsetest viser, at det er den helt rigtige vej. Konklusion: fokus = succes! Samtidig læses langt de fleste undervisningstimer af liniefagsuddannede lærere, så man sikrer sig fagligheden. Efteruddannelse på diplomniveau viser det høje ambitionsniveau der hersker blandt lærere og ledelse. At lærere vælger at kaste sig over krævende, men også spændende efteruddannelser er af uvurderlig betydning for vore børns indlæring. Elevtal: Skolen har over de seneste par år oplevet en stigning i elevtallet på over 20 %. En meget positiv udvikling, som bla er skabt ved tilflytning til skoledistriktet. Vi forventer, at opførelsen af Multihuset og nye SFO/ indskolingslokaler vil medvirke til at & Børnehus fortsat vil være et attraktivt skole- og dagtilbud i lokalsamfundet. SFO: På trods af de meget utidssvarende lokaleforhold har SFO'en fortsat en stabil søgning.vi er dog bekymrede for at den varslede besparelse på SFO-området, som vil medføre personalereduktioner og på sigt kan resultere i faldende tilslutning, fordi tilbuddet forringes. Til slut vil vi gerne give udtryk for vores bekymringer omkring de massive besparelsesrunder skoleområdet i Ikast-Brande kommune har været udsat for. Vi er bekymrede for nedslidningen af medarbejderne og for at elever kan "gå tabt", fordi der mangler ressourcer til at løse opgaverne. Side 15 af 15
Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:
Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse
Læs mere1. juli 2014. Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 2013-2014 Isenvad Skole
. juli 24 Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 23-24 Indholdsfortegnelse...2.3 2. 2. 2.2 2.3 2.4 3. 3. 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4. 4.2 4.3 5. 5. 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereFåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.
Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereTema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereMedtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja
Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereBestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:
Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereKOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING
KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereVirksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009
Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Fakta om Skole Nord... 1 3 Virksomhedens ansvarsområde... 2 4 Kvalitetsrapporten... 2 5 Sådan udmønter vi den politiske
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereBestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:
Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSkoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09
Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør
Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereTÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015
4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet
Læs mereForældreposten marts 2014
Forældreposten marts 2014 Skolereformen Reserver allerede nu tirsdag den 3. juni klokken 17 18.30. Her inviterer skolen alle forældre til information om de ændringer, der sker for jeres børn i det kommende
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereBørnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008
Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Harridslev: Kastanievej 20, Harridslev, 8930 Randers NØ. Mejlby: Randersvej 8, Mejlby, 8981 Spentrup 1 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet,
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereKvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereUddannelsesplan som uddannelsessted
Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner
Læs mereKASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs merePrincip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole
Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole Såfremt eleven opfylder kommunens minimumskrav for ugentlige lektioner kan der ikke kræves at eleven yderligere vælger
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mere