Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt"

Transkript

1 Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt

2 IBU-ØresUnd delaktivitet 2 ØresUndsregIonen som InternatIonalt transportknudepunkt Projektledelse Leif Gjesing Hansen Delaktivitetsleder Redaktør Leif Gjesing Hansen Oplæg 750 eksemplar Udgivet af IBU-Øresund Region Skåne (Leadpartner) Avdelningen för regional utveckling December 2010 Layout Infab Tryck Elanders Sverige AB Deltagere i Styre- og Referencegruppe Banedanmark Copenhagen-Malmö Port Dansk Arkitektur Center Dansk Transport og Logistik Helsingborg Stad Kalundborg Kommune Københavns Lufthavn Køge Kommune Lund Universitet Malmö Stad Networks Logistics Region Hovedstaden Region Sjælland Region Skåne Roskilde Universitet Sydsvenska Industri- och Handelskammaren Trafikverket Vordingborg Kommune Øresunds Logistics

3 Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt IBU-Øresund delaktivitet 2

4 Forord åbningen af øresundsbroen den 1. juli 2000 betød ikke blot, at to lande blev forbundet ved hjælp af en bro, det betød også tilblivelsen af Øresundsregionen. En unik grænseregion, som i dag 10 år efter åbningen af broen er en væsentlig drivkraft for både dansk og svensk økonomi. En nylig offentliggjort rapport fra OECD påpeger, at Sjælland og Skåne hver for sig er for små til at kunne konkurrere med andre store regioner i verden, men med et befolkningsgrundlag på 3,7 millioner indbyggere tilsammen er regionen internationalt konkurrencedygtig og en af Nordeuropas mest dynamiske regioner. Broen over Øresund har også betydet øget integration mellem den danske og svenske side af sundet. I dag tager danskere og svenskere frem og tilbage over sundet som aldrig før for at arbejde, handle, besøge venner og opleve den anden side. God tilgængelighed er med andre ord en forudsætning for fortsat integration og positiv udvikling i regionen. Der vil desuden opstå nye muligheder, når Femern Bælt-forbindelsen står klar, og Øresundsregionen bliver forbundet med det europæiske kontinent. Øresundsregionen er kommet et lille stykke af vejen, men nye udfordringer venter, hvis regionen vil styrke sin position i den internationale konkurrence om indbyggere, virksomheder og turister. For at sikre den nuværende situation og den fremtidige udvikling har man fundet det nødvendigt at udarbejde en fælles vision og strategi for Øresundsregionen. Øresundskomiteen har derfor sammen med andre aktører udarbejdet en udviklingsstrategi for Øresundsregionen (ØRUS). Udviklingstrategien skal være vejledende i fremtidige beslutninger og aktiviteter i regionen, og resultaterne af IBU-Øresund-projektet viser nogle mulige løsninger på nogle af de udfordringer, som regionen står over for. Projektet IBU-Øresund handler om integration, om grænseoverskridende samarbejde og om at finde fælles fodslag i Øresundsregionen, både hvad angår infrastruktur og bæredygtig byudvikling, hvilket har en tæt kobling til den øresundsregionale udviklingsstrategi. IBU-projektet er et samarbejde mellem 28 forskellige aktører på begge sider af Øresund og har til formål at bidrage med nyt strategisk videngrundlag om udviklingen i Øresundsregionen, som viser, hvordan det er muligt at gøre regionen mere konkurrencedygtig og attraktiv. Projektet finansieres blandt andet med bidrag fra EU s regionale udviklingsfond via Interreg IV A-programmet. IBU-Øresund omfatter fire delaktiviteter, som har forskelligt fokus på infrastruktur eller byudvikling i Øresundsregionen.

5 Delaktivitet 1 Øresundsregionens byudvikling og infrastruktur tager udgangspunkt i menneskers behov i den regionale planlægning. Tilgængeligheden til hele regionen og dens forskellige miljøer og sammenhænge er af central betydning. Delaktiviteten påviser det potentiale, Øresundsregionens mange afvekslende steder har at byde på i form af livskvalitet og valgfrihed for dem, der lever og har deres virke i regionen, samt mulighederne for at koble disse steder sammen med et regionalt togsystem. Delaktivitet 2 Øresundsregionen som international transportknudepunkt har hovedsagelig haft sit fokus på Øresundsregionens internationale tilgængelighed - det vil sige mulighederne for at komme til og fra regionen på forskellig vis, uanset om det drejer sig om personrejser eller godstransport - samt betydningen af regionens mange knudepunkter såsom lufthavne, havne, stationer og godsterminaler samt mulighederne for udvikling af mere effektiv logistik og grønne transportkorridorer via Øresundsregionen. Delaktivitet 3 Femern Øresund-korridoren viser betydningen og mulighederne ved en Femern Bælt-forbindelse og udviklingen af en transportkorridor fra Femern over Sjælland til Helsingør og Helsingborg. Heri indgår også undersøgelser af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, yderligere en ringvej vest om København samt muligheden for at koble Øresundsregionen sammen med det europæiske net af højhastigshedstog. Delaktivitet 4 Trafikanalyser for Øresundsregionen har fokuseret på at skabe en regional oversigt over, hvordan trafikken i Øresundsregionen vil komme til at se ud i fremtiden. Der er i dette arbejde udviklet og brugt forskellige trafikmodeller, da den nuværende infrastrukturplanlægning ikke tager hensyn til, at Øresundsregionen er en grænseoverskridende region mellem to lande. IBU-Øresund har som afslutning på projektet udarbejdet en slutrapport med de vigtigste konklusioner fra delaktiviterne, som bliver belyst i sammenhæng. Der er også udarbejdet en rapport for hver delaktivitet, som indgående belyser de mest spændende resultater i delaktiviteterne og de udfordringer, som regionen står over for. Denne delaktivitetsrapport er en sammenfatning af det arbejde, som er blevet udført i delaktivitet 2.

6

7 Indhold Indledning 9 Tilgængelighed, transport og miljø 9 Udfordringer for Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt 11 International tilgængelighed og transport i Øresundsregionen 13 International tilgængelighed for personrejser 14 International persontransport i Øresundsregionen 19 International tilgængelighed for godstransport 25 International godstransport i Øresundsregionen 28 Opsamling på international tilgængelighed og transport i Øresundsregionen 34 Udfordringer og visioner for Øresundsregionen som transportknudepunkt 51 Kapacitetsudnyttelse 53 Koordinering af planlægning og regulering på tværs af Øresund 53 Bæredygtige transportformer 54 Investeringer i Infrastruktur 54 Referencer 57 Logistik- og transportklynger i Øresundsregionen 37 Transport- og logistikklyngen Greve Høje Taastrup Køge Ringsted 39 Transport- og logistikklyngen omkring københavns lufthavn 41 Transport og logistikklyngen omkring helsingborg 44 Logistik- og transportklyngen omkring 0Malmø Trelleborg 46 Muligheder og barrierer for grøn logistik og transport i Øresundsregionen 47

8

9 Indledning baggrunden for arbejdet i delaktivitet 2 Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt (IBU 2) har været, at se nærmere på hvorledes regionens centrale placering i forhold til nationale og internationale transportkorridorer har betydning for Øresundsregionens internationale tilgængelighed. Tilgængelighed i forhold til Øresundsregionen har forskellige betydninger: Tilgængeligheden internt i Øresundsregionen Tilgængeligheden til og fra Øresundsregionen Tilgængeligheden gennem Øresundsregionen Tilgængeligheden internt i Øresundsregionen har i flere år været et væsentligt indsatsområde med henblik på at udvikle en stærkere integration og interaktion på tværs af Øresund. Etableringen af Øresundsbroen i 2000 står indtil videre som det mest synlige initiativ på gennem trafikal infrastruktur, at knytte Skåne og Sjælland tættere sammen til en egentlig Øresundsregion. Den faste forbindelse har været et startskud for en lang række initiativer og aktiviteter, som gradvist har forbedret den interne tilgængelighed i Øresundsregionen med henblik på at facilitere udviklingen af eksempelvis et sammenhængende arbejds- og boligmarked, muligheder for at kombinere uddannelser på tværs af Øresund samt en generel mulighed for at udnytte kulturelle og sociale tilbud på kryds og tværs af sundet. Med en voksende globalisering af økonomiske, kulturelle og sociale aktiviteter stiger tilsvarende byers og regioners eksponering i forhold til hinanden. De nationale grænser specielt i Europa spiller en mindre fremtrædende rolle end tidligere og nationale bycentre har ikke længere en naturlig position som metropoler koblet til et nationalt hierarki af byer. Den internationale eksponering af de større byer og byregioner i Europa såvel globalt betyder således, at de også konkurrerer om at positionerer sig fordelagtigt i det globale netværk af internationale personrejser samt vare- og kapitalstrømme. At være internationalt tilgængelig betragtes derfor som en strategisk vigtig parameter for storbyer og byregioner. Det er set i dette lys, at rationalet bag international tilgængelighed til en samlet storbyregion omkring Øresund skal forstås. Øresundsregionen er ikke alene centralt placeret i forhold til det øvrige Sveriges og Danmarks adgang til den øvrige verden via regionens lufthavne og mange færgeforbindelser til det europæiske kontinent. Øresundsregionen fungerer også som transitregion for international person- og godstransport mellem store dele af Skandinavien og det øvrige Europa. Transitrafikken betjener ikke direkte indbyggerne og virksomhederne i Øresundsregionen, men giver indirekte mulighed for en større tilgængelighed til regionen, når mulighederne for synergi mellem transittrafikken og den øvrige internationale trafik udnyttes. En væsentlig forudsætning for koblingen mellem den interne tilgængelighed og den internationale tilgængelighed samt synergimulighederne med den transiterende trafik er tilstedeværelsen af velfungerende transportknudepunkter i Øresundsregionen. Formålet i IBU 2 har således været, at belyse betydningen af regionens mange transportknudepunkter for den internationalt orienterede person- og godstransport til og fra Øresundsregionen. Lufthavne, havne, stationer og godsterminaler udgør sammen med den øvrige trafikale infrastruktur væsentlige adgangsveje til og fra regionen. Tilgængelighed, transport og miljø En væsentlig drivkraft i udviklingen af Øresunds regionen er således at være tilgængelig internt og i forhold til omgivende regioner. Dette skyldes de mange positive afledte effekter fra interaktion mellem individer, virksomheder og organisationer gennem personlig kontakt, vare ud- ibu-øresund 9

10 veksling mm. Den fysiske transport af personer og varer bliver i den sammenhæng en væsentlig værdiskabende aktivitet fordi den formidler mødet mellem mennesker og virksomheders muligheder for at udveksle varer og tjeneste ydelser. Derfor er udviklingen i transport meget tæt knyttet til den økonomiske og sociale udvikling i regioner og nationer. Denne udvikling skaber en betydelig udfordring omkring håndtering af person- og godstrafikkens afledte effekter for miljø, klima og trængsel. Udfordringen består i at afkoble den tætte sammenhæng mellem økonomisk vækst og en tilsvarende vækst i trafik. EU-Kommissionen har formuleret udfordringen således: It is necessary to ensure that economic growth can continue without necessarily entailing traffic growth with an increase in the negative effects of transport. (EU, 1999) Det anerkendes således, at transport af mennesker og varer er nødvendigt for økonomisk udvikling og vækst, men der stilles også spørgsmålstegn ved om det er muligt at afkoble væksten i økonomien og transporten fra en tilsvarende vækst i trafikken? Evolution of GDP, population, GHG emissions from transport, freight and passenger transport since 1995 (EU-27; 1995=100) freight trsp GDP Transport GHG passenger trsp population Figur 1.1. Udvikling af BNP, befolkning, drivhusgasser fra transport, gods- og passagertransport i EU-27 (EU, 2009). 9,0 % 5,3 % 23,4 % 13,3 % 20,1 % 28,9 % Energy industries Industry Transport Households Services etc. Other Figur 1.2. Andelen af drivhusgasudledning fra udvalgte sektorer i EU (EU-27) i 2005 (EU, 2008). Som det fremgår af figur 1.1, så er udviklingen i personog godstransport tæt knyttet til den økonomiske udvikling udtrykt i BNP og befolkningsudviklingen. Tæt knyttet til væksten i transport har også været en tilsvarende voksende udledning af drivhusgasser (primært CO2), som skyldes transportsektorens altovervejende anvendelse af fossile brændstoffer (olie og benzin). Transportsektoren stod således for mere end 23 pct. af EU s samlede udledning af drivhusgasser i 2005 jvf. figur 1.2 og transportsektoren har i perioden haft den største vækst sammenlignet med andre sektorer som industri, husholdning, services m.fl. (EU, 2008). Transportsektorens miljøbelastning og trængselsrelaterede problemer er i høj grad knyttet til væksten i trafikken, dvs. antallet, frekvensen og længden af personrejser og godstransporter. Trafikarbejdet er på grund af bl.a. den voksende globale samhandel og efterspørgslen på længere arbejds- og fritidsrejser de senere årtier vokset voldsomt uden en tilsvarende vækst i mængderne af transporteret gods og antal personer også kaldet transportarbejdet (Infrastrukturkommissionen, 2008; EU, 2009). Blandt de væsentlige udfordringer for udviklingen af fremtidens muligheder for tilgængelighed og mobilitet er dels at reducere indholdet af fossile brændstoffer i transportsektoren samt minimere problemerne omkring trængsel, som netop hæmmer tilgængelighed og mobilitet mange steder i Europa. Udfordringen fra transportsektoren er kompleks og er udtryk for spændingsfeltet mellem tilgængelighed og mobilitet. Høj tilgængelighed kan nås ved enten at have en geografisk nærhed mellem forbundne aktiviteter f.eks. mellem boliger og arbejdssteder, eller gennem en tidsmæssig nærhed over længere afstande mellem forbundne aktiviteter ved hjælp af en høj mobilitet. Handlemuligheder i forhold til at påvirke omfanget af den fremtidige trafikudvikling er derfor bl.a. knyttet til forskellige former for tilgængeligheds- og mobilitetsplanlægning. Arealanvendelse og lokaliseringsplanlægning er således velkendte værkstøjer hos kommuner, regioner og statslige myndigheder til at påvirke efterspørgslen på person- og godstransport. Det er imidlertid værd at bemærke, at tendensen i transportsektoren går i retning af stadigt længere og hyppigere rejser og transporter, hvilket er hovedårsagen til den kraftige vækst i transport, som afspejles i figur 1.1. Initiativer som areal- og lokaliseringsplanlægning kan der- 10 ibu-øresund

11 Figur 1.3. Containerterminal i Hamburg Havn, som er Europas største transportknudepunkt for maritim containertransport. Kilde: Hamburger Hafen und Logistik AG. for ikke stå alene i forsøget på at sikre en fremtidig udvikling i Øresundsregionen med høj international tilgængelighed på en miljømæssigt balanceret måde. Denne type tilgængelighedsplanlægning er væsentlig, men er primært knyttet til den interne udvikling indenfor et funktionelt veldefineret område. Den grænseoverskridende internationale trafik af rejsende og gods mellem relativt veldefinerede områder, som i disse år er i vækst, kræver der imod et større fokus på mobilitetsplanlægning og management. Dermed er der behov for større opmærksomhed på, hvilken type transport der efterspørges og hvorvidt den eksisterende kapacitet i transportsystemer og trafikal infrastruktur anvendes tilstrækkeligt effektivt. Transportknudepunkter er i denne sammenhæng et godt eksempel på grænsefladerne mellem tilgængelighed og mobilitet. Transportknudepunkter fungerer i denne sammenhæng som trafikale krydsningssteder, hvor der er mulighed for at personer og gods kan skifte mellem tran s- portruter og transportformer. Lufthavne, trafikhavne, jernbanestationer og godsterminaler er oplagte eksempler på transportknudepunkter. Transportknudepunkter fungerer ikke blot som omstigningssted, men er også afgørende for tilgængeligheden til og fra de områder hvor de er lokaliseret. Nationalt har transportknudepunkter spillet en væsentlig rolle sammen med vej- og banenettet samt sø- og luftfartsruter til at binde territorier sammen. Dette sker nu også på europæisk niveau i kraft af EU s strategier omkring udviklingen af et sammenhængende Trans-Europæisk Transportnetværk, kaldet TEN-T (EU, 2002). Med de seneste initiativer på nationalt og europæisk niveau er det ikke blot et spørgsmål om at sikre høj tilgængelighed på tværs af Europa, men også at sikre tilgængeligheden på en miljømæssigt skånsom måde (EU, 2007, Näringsdepartementet, 2010). I denne sammenhæng lægges der op til, at transportknudepunkter i de trans-europæiske transportkorridorer kommer til at indtage en væsentlig funktion i form af at forbedre samspillet mellem vej-, bane, sø- og lufttransport med henblik på at effektivisere personrejser og godstransport. Udfordringer for Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt Udviklingen af Øresundsregionens internationale tilgænge lighed afhænger af en lang række faktorer og driv kræfter, som ligger udenfor regionens sfære. Disse udviklingskræfter kan betragtes som udviklingstendenser, der øver indflydelse på hvilke muligheder beslutningstagere i Øresundsregionen har omkring udviklingen af mobilitet og tilgængelighed. Blandt væsentlige udviklingstendenser kan der peges på den økonomiske globalisering, demografiske ændringer, den tiltagende urbanisering, øget fokus på individualisering, udviklingen fra industritil videnssamfund, den tiltagende acceleration af ny teknologi samt klimaforandringer og en begyndende mangel på f ossile energikilder (NIRAS, 2010a). Disse globale udviklingstendenser forventes at få betydning for, hvordan den internationale tilgængelighed til og fra Øresundsregionen udvikler sig i fremtiden og hvilke former for mobilitet af personer og varer, der vil være mu- ibu-øresund 11

12 lige og ønskelige. Med en fortsat vækst i den globale samhandel, så er det forventeligt, at transport af varer over lange afstande også vil være efterspurgt på langt sigt. En transportefterspørgsel som derfor vil være afhængig af god tilgængelighed til velfungerende havne og lufthavne. Tilsvarende kan det forventes, at sociale fænomener som mere fokus på livsstil og individuel identitet fastholder og udvikler efterspørgslen efter individuelle mobilitetsmønstre, som vanskeligt lader sig tilpasse til kollektive transportformer som tog og busser. Endelig er ændringerne i klimaet, som følge af bl.a. CO2-udledningen fra transportsektoren og behovet for at finde alternativer til fossile brændstoffer tendenser, som også må forventes at stille store udfordringer til, hvordan Øresundsregionen på sigt vil kunne udvikles til et knudepunkt for international person- og godstransport (NIRAS, 2010a). Øresundskomiteen udarbejdede i foråret 2010 en Øresundsregional Strategi (ØRUS) og i den hedder det bl.a.: Samlet set skal høj mobilitet og tilgængelighed i Øresundsregionen ( ) både understøtte og styrke den igangværende grænseregionale integrationsproces og udvikle den internationale tilgængelighed med henblik på at styrke regionens konkurrenceevne. ( )Trafik og transporter bør endvidere ses i relation til klima- og miljøspørgsmål. En stigende trafikmængde i løbet af de kommende 20 år er en klimamæssig udfordring, som skal løses med hensyn til miljøbelastning. Det stiller krav til udvikling af miljøvenlige transporter og bedre kollektive løsninger for både gods- og persontransport (Øresundskomiteen, 2010:30). På den baggrund har det været væsentligt at få indsamlet aktuel viden om, hvor tilgængelig Øresundsregionen er og vurdere mulighederne for at udvikle et tidssvarende infrastruktur- og transportsystem, som kan håndtere de forventede udfordringer de næste år. IBU 2-aktiviteten har i tråd med dette udgangspunkt arbejdet ud fra et overordnet arbejdsspørgsmål som guideline for en række analyser: Hvordan fungerer Øresundsregionen som transportknudepunkt for internationale personrejser og godstransport i dag og hvilken rolle kan regionens transportknudepunkter spille i fremtiden med at sikre en miljøtilpasset tilgængelighed? Research og NIRAS med tilknyttede samarbejdspartnere og resultaterne fra analyserne danner det primære grundlag for denne delaktivitetsrapport og er tilgængelige på Dette overordnede arbejdsspørgsmål har været en guide for igangsættelsen af 7 delanalyser, som hver især har bidraget med ny viden og som er blevet gennemført i perioden efteråret 2008 til sommeren Analyserne er blevet gennemført af rådgivere fra COWI, Tetraplan, Oxford 12 ibu-øresund

13 Øresundsregionen er i dag et trafikalt knudepunkt placeret centralt i transportkorridorer mellem Skandinavien, Østersøen og det nordlige Europa. Trafikale knudepunkter for person- og godstransport er med til at sikre regionen en god international tilgængelighed, men der er et udtalt behov for et bedre samspil mellem forskellige transportformer, som kan sikre en bedre effektivitet i transportsystemet. International tilgængelighed og transport i Øresundsregionen i europa fungerer en række storbyer som økonomiske lokomotiver for de nationale økonomier i kraft af deres størrelse og omfanget af funktioner samlet i én by. Disse byer, som bl.a. omfatter London, Paris, Frankfurt og Milano, udgør en nord-syd gående akse gennem Europa også kaldet den Den Europæiske Pentagon. I tilslutning til denne koncentration af befolkning og økonomisk aktivitet finder man et antal byer, som ikke har status som Mega-byer, men som har potentialet for at øge deres befolkningskoncentration og udbud af funktioner gennem samarbejde med nabobyer og deres nære opland. Disse byer kaldes byregioner og Øresundsregionen kan ses som et eksempel på en sådan byregion med København og Malmø som bykernerne og et tilknyttet opland i Skåne og på Sjælland. I denne sammenhæng har Øresundsregionens internationale tilgængelighed betydning for, hvordan regionen kan knytte sig til de økonomiske vækstcentre i det centrale Figur 2.1. Europæiske metropoler (MEGA: Metropolitan European Growth Areas) og deres koncentration i Pentagonområdet. (ESPON, 2006). ibu-øresund 13

14 Europa. Større internationale virksomheder er konstant på udkik efter velegnede steder, hvor hovedkvarterer, afdelinger, centrallagre, servicekontorer m.v. kan lokaliseres mest optimalt. Blandt mange andre parametre som adgang til marked, adgang til kvalificeret arbejdskraft, velfungerende velfærd etc. så er tilgængelighed også et væsentligt parameter, som understøtter flere af de andre parametre. I en analyse af den internationale tilgængelighed i Øre sundsregionen er der i IBU-projektet lavet en sammenligning af den internationale tilgængelighed i Øresundsregionen i forhold til regioner i det øvrige Europa. Ud fra et tilgængelighedsindeks (se forklaringsboks) er tilgængeligheden i 1300 statistisk definerede regioner i Europa blevet sammenlignet. Sammenligningen har vist, at Øre sundsregionen generelt har en god tilgængelighed sammenlignet med nogle af regionens naboregioner. Som det fremgår af tabel 2.1, så indtager Øresundsregionen samlet en plads som nummer 106 blandt de 1300 statistisk definerede regioner i Europa, mens naboregioner som Berlin og Hamburg har en generelt højere tilgængelighed. Det er værd at bemærke, at de forskellige transportformer bidrager forskelligt til de enkelte regioners tilgængelighed. Således er den relativt gode tilgængelighed via alle tre transportformer til Berlin og Hamburg væsentlige årsager til disse byregioners gode placering på tilgængelighedsindekset, mens Øresundsregionens relativt gode samlede tilgængelighed primært skyldes god tilgængelighed via regionens lufthavne. Det er værd at bemærke, at tilgængelighedsindekset også synliggør betydningen af de forskellige byregioners geografiske placering i forhold til de europæiske befolkningskoncentrationer illustreret i figur 2.1 og dermed en udfordring for de mere perifert beliggende byregioner. Lokaliseringen af internationale transportknudepunkter som eksempelvis lufthavne, jernbaneterminaler, havne o.lign. har således betydning for, hvor tilgængelige de for skellige europæiske regioner er. Tilstedeværelsen af et tran s portknudepunkt alene er imidlertid ikke i sig selv nok til at knytte en region sammen med omverdenen. Betjeningen af transportknudepunktet og dets forbindelser internt i en region er lige så afgørende for værdien og betydningen. Multimodalt tilgængelighedsindeks angiver ud fra en vægtning, hvor mange personer der kan nås ud fra et trafikalt knudepunkt med forskellige transportmidler (vej, bane, skib og luftfart). samlet placering luftfart Bane vej Berlin Hamburg International tilgængelighed for personrejser Som grundlag for en benchmarking af Øresundsregionens internationale tilgængelighed sammenlignet med udvalgte nordeuropæiske byregioner er anvendt tre generelle indikatorer for tilgængelighed, som det er muligt at indsamle sammenlignelige data på 1 : Hvor mange indbyggere kan nås indenfor en given transporttid? Hvor stort et samlet BNP (bruttonationalprodukt) kan nås indenfor en given transporttid? Hvor mange indbyggere kan nås ved en given transportomkostning? På dette grundlag kan man bl.a. se forskellene i rejsetid samt den geografiske rækkevidde for personrejser med hhv. bil, tog og fly ud fra Øresundsregionen. I figur 2.2a og 2.2b er det således illustreret, at for rejser med op til 6 timers rejsetid, så er jernbanen til de fleste rejsedestinationer den hurtigste rejseform sammenlignet med bil. Øresund Oslo Gøteborg Trekantsområdet Stockholm Tabel 2.1: Benchmarking af tilgængelighed for udvalgte europæiske Tabel 2.1. Benchmarking af tilgængelighed for udvalgte europæiske regioner ud af i alt europæiske regioner i (COWI, 2009a). regioner ud af i alt europæiske regioner i 2001 (COWI, 2009a). 1 Disse indikatorer er blevet bearbejdet via trafikmodelværkstøjet Transtools med data fra de forskellige regioner. For en mere udførlig præsentation af model og resultater henvises til COWI, 2009a. 14 ibu-øresund

15 Beregnet køretid i bil Timer > Jens Christian Blem COWI Kilometer N Figur 2.2.a. Rejsetid med bil fra Øresundsregionen med udgangspunkt i København. (COWI, 2009a). ibu-øresund 15

16 Beregnet køretid i tog Timer > Jens Christian Blem COWI Kilometer N Figur 2.2b. Rejsetid med tog fra Øresundsregionen med udgangspunkt i København. (COWI, 2009a). 16 ibu-øresund

17 Den potentielle tilgængelighed med tog gør det således muligt at nå Trekantområdet i vest indenfor 3 timer og et stykke nord for Jönköping i nordøstlig retning. Den væsentlige forskel i tilgængeligheden mellem bil og tog er, at bilen typisk har et bredere tilgængelighedsmønster, der spreder sig i koncentriske cirkler ud fra udgangspunktet. Anderledes følger togenes tilgængelighed de relativt få jernbanekorridorer, som udgår fra Øresundsregionen. Dette afspejler det tætte vejnet i forhold til banenettets mere koncentrerede linieføring, hvilket tydeligt fremgår af figur 2.2a og figur 2.2b. Jernbanen har således et potentiale allerede i dag for at være et hurtigt rejsemiddel på længere personrejser til og fra Øresundsregionen. Som transportmiddel til internationale personrejser til og fra regionen er rækkevidden i forhold til rejsetid relativt begrænset. Rejser til større byregioner på det europæiske kontinent tager således i dag mere end 6 timer med tog (se figur 2.2b) og er dermed ikke anvendelige til rejsende med behov for udog hjemrejse samme dag eksempelvis i forbindelse med arbejdsrejser. Et andet parameter, at benchmarke Øresundsregionens tilgængelighed i forhold til andre nordeuropæiske byregioner er at belyse det potentielle opland målt i indbyggere i forhold til kørselsomkostninger. I denne sammenhæng er størrelsen på et befolkningsopland udtryk for eksempelvis et potentielt marked for virksomheder i Øresundsregionen eller arbejdsmarkedsopland for samme. I figur 2.3 er vist, hvor mange indbyggere der ville kunne nås ved forskellige niveauer af kørselsomkostninger for kørsel med bil i sammenligneligt med de øvrige udvalgte byregioner på de kortere transportafstande med bil, mens der selv ikke ved en betragtelig forøgelse af rejseomkostningerne sker nogen tilsvarende forøgelse af befolkningsoplandet. Først ved rejse omkostninger over 50 euro overvindes toldbarriererne ved færgeoverfarterne og betalingsforbindelserne. jvf. figur 2.3. Frankfurt Flemish Diamond Rhine-Ruhr Randstad-Holland Paris Hamburg London Berlin Milan Prague Munich Copenhagen Vienna Dublin Madrid Rome Budapest Barcelona Stockholm Lisbon Figur 2.4. Antal menneske, som kan nås med fly indenfor 5 timers rejsetid fra de 20 største byområder i Europa, inkl. transporttiden til og fra lufthavnen (mio. mennesker). (TNO, 2007) Øresund Note: Byregionerne Flemish Diamond, Rhine-Ruhr og Randstadt Holland dækker over lufthavnene i hhv. Bruxelles, Düsseldorf/ Dortmund/Köln og Amsterdam. Antal indbyggere euro 20 euro 30 euro 40 euro 50 euro Rejseomkostninger Figur 2.3. Antal indbyggere, der kan nås med ved givne kørselsomkostninger pr. bil i (COWI, 2009a). Flytrafikken er ikke på samme måde eksponeret for en tidsmæssig friktion via færgeforbindelser. På figur 2.4 er vist det antal indbyggere som potentielt kan nås med fly på indtil fem timers rejsetid fra de 20 største lufthavne i Europa. Det fremgår, at tilgængeligheden med fly er størst fra lufthavne i det centrale Europa og at Øresundsregionen kommer ind på en 12. plads blandt de 20 største byområder i Vesteuropa. De enkelte regioners geografiske placering i forhold til de europæiske befolkningskoncentrationer se figur 2.1 har således en naturlig betydning for tilgængeligheden til befolkningsoplande, men antallet af direkte flyforbindelser til så mange destinationer som muligt har også en betydning for størrelsen af det potentielle befolkningsopland. Trekantområdet Stockholm Oslo Hamburg Göteborg Berlin Øresundsregionen er omgivet af et antal sunde og bælter, som alle fordrer betaling via færger, broer og tunneller. Resultatet bliver, at Øresundsregionens befolkningsopland er ibu-øresund 17

18 Figur 2.5. Daglig tilgængelighed med fly i Europa i 2003 (rød = returrejse mulig indenfor samme dag, gul = returrejse mulig i den ene retning angivet med pil). (ESPON, 2003). 18 ibu-øresund

19 Betydningen af frekvens på de enkelte flyforbindelser er illustreret i figur 2.5 som den mulige tilgængelighed i form af daglige rejser med fly i Europa, dvs. muligheden for at foretage en ud- og hjemrejse indenfor samme dag. Disse forhold er specielt af interesse for forretningsrejsende med hyppige mødeaktiviteter. Det fremgår af figur 2.5, at man med fly fra Øresundsregionen i 2003 kunne nå ud og hjem på samme dag til det meste af Nordeuropa og Skandinavien. Denne form for tilgængelighed er af samme grund betinget af flyselskabernes beflyvning af de forskellige europæiske lufthavne i form af rutenet og flyfrekvens. International persontransport i Øresundsregionen De foregående afsnit har vist nogle af de væsentlige forskelle i den internationale tilgængelighed til og fra Øresundsregionen sammenlignet med en række udvalgte byregioner, som Øresundsregionen ofte bliver sammenlignet med. Som det vil være fremgået så er tilgængeligheden ikke en entydig størrelse, men varierer i forhold til geografi og rejseform. I det følgende præsenteres resultater fra en række analyser gennemført i regi af IBU-projektet, som har suppleret perspektivet på den potentielle tilgængelighed med konkret viden om den reelle persontransport og -trafik til og fra Øresundsregionen. Ses der samlet på, hvor mange personrejser der går til og fra Øresundsregionen (inkl. rejser til og fra det øvrige Danmark og Sverige), så var omfanget i 2005 ca. 80 mio. rejser. Biltrafikken stod for 57 pct. af alle de internationale rejser, mens flytrafikken udgjorde 25 pct. De sidste 18 pct. stod bus og tog for (Tetraplan, 2009a). 63 mio. rejsende i 2005 og hele 62 pct. af disse anvendte bilen som rejseform, mens 21 pct. af rejserne foregik med tog. 18 mio. rejser gik i 2005 til og fra det øvrige Europa og fly var i denne sammenhæng den mest dominerende rejseform med 70 pct. af samtlige rejser. Biltransport stod for det meste af den resterende rejsetrafik i 2005, mens bus og især tog spillede en noget nær ubetydelig rolle i den internationale persontrafik. Der er ingen grund til at tro, at fordelingen mellem de forskellige transportformer har ændret sig væsentligt frem til Den potentielle tilgængelighed for personrejser til og fra Øresundsregionen er blandt andet betinget af kvaliteten af de trafiklinier og infrastrukturer som forbinder og understøtter den internationalt orienterede persontrafik. Med en væsentlig andel af bilrejser i persontrafikken til og fra Øresundsregionen, så spiller det overordnede vejnet en tilsvarende væsentlig rolle for faciliteringen af den nødvendige trafikeringskapacitet. Den internationalt orienterede persontrafik i bil samler sig omkring nogle ganske få overordnede trafiklinier og -knudepunkter, som for vejtrafikkens vedkommende består af færgeoverfarter og faste forbindelser på den danske side af Øresundsregionen samt færgeoverfarter og vejforbindelser på den svenske side af Øresundsregionen, se figur 2.7. Personrejser 2005 til og fra Øresundsregionen Resten af Europa Øvrige Danmark, Øvrige Sverige samt Norge og Finland Personrejser med bil Flypassagerer Togpassagerer Buspassagerer mio. rejser Figur 2.6. Personrejser mellem Øresundsregionen og omgivende regioner fordelt på transportmidler i 2005 (Tetraplan, 2009a). Som det fremgår af figur 2.6, så foregår langt de fleste personrejser til og fra Øresundsregionen i forbindelse med det øvrige Danmark og Sverige. Således udgjorde antallet af rejsende til og fra det øvrige Sverige og Danmark omkring ibu-øresund 19

20 Personbiltrafik - årsdøgnstrafik 2006 E E4 Vectura Søren Fischer Jepsen Tetraplan E6 E4 E47 HH 5400 E E22 Personbiltrafik ved port (havn/bro) E20 Vigtigste ruter for international trafik Storebælt E20 E47 ÖB E65 E6 Trelleborg Ystad E55 Personbiltrafik ved port (havn/bro) 4900 Rødby 600 Gedser Kilometer Figur 2.7. Interregional personbilstrafik gennem de vigtigste forbindelser og knudepunkter til og fra Øresunds regionen i 2005 (Tetraplan, 2009a). Vigtigste ruter for international trafik Søren Fischer Jepsen Tetraplan Som det fremgår af figur 2.7, så er Storebælt den væsentligste ind- og udgang for trafikken via Sjælland, mens E6 og E22 er de væsentligste vejforbindelser for persontrafik til og fra Øresundsregionen i Skåne. Det bemærkes, at Øresundsbroen passeres af mere end dobbelt så mange personbiler som færgeforbindelsen mellem Helsingør Helsingborg. Det har ikke været muligt, at differentiere trafikken mellem inter- og intraregionale ture, men det er muligt at andelen af internationalt orienterede ture mellem Skandinavien og Kontinentet er større via HH-forbindelsen grundet den kortere distance. Trelleborg, Ystad, Rødby og Gedser er medtaget fordi der primært kommer international trafik gennem disse havne. En del af trafikken gennem hovedfærdselsårerne og færgehavnene i Øresundsregionen må forventes at være transittrafik mellem det nordlige Skandinavien og det europæiske kontinent, men det har ikke i nærværende analyse været muligt at estimere denne trafik i detaljer. Selv om rejser med bil fylder en del i den samlede mængde af internationalt orienterede rejser, så udgør denne type ture stadig en mindre del af den samlede personbilstrafik på Øresundsregionens vejnet. Et skøn over andelen af den internationalt orienterede biltrafik på den danske side af Øresund ved Køgebugtmotorvejen indikerer, at der var ca internationale personbilture ud af i alt personbilture per dag i De internationale ture udgør altså ca. 8 % af personbiltrafikken på motorvejene syd for København (Tetraplan, 2009a). I øvrigt er vejsystemet omkring København regionens mest belastede med enkelte strækninger, som har mere end køretøjer i døgnet. På de mest trafikerede veje ved Malmö (E6 nord for byen og på E22) er der til sammenligning omkring køretøjer i døgnet. 20 ibu-øresund

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

International persontransport i Øresundsregionen. Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt

International persontransport i Øresundsregionen. Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt International persontransport i Øresundsregionen Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt Sorø, november 2009. Forord Nærværende rapport indgår i delaktiviteten Øresundsregionen som internationalt

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Den SkanDinaviSke arena

Den SkanDinaviSke arena Den Skandinaviske Arena På den 600 km lange strækning Oslo-Gøteborg-Øresund bor der i dag ca. 8 millioner mennesker. Inden for en radius af 300 km fra Gøteborg findes 50 % af Skandinaviens industrielle

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION?

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? Henrik Skovby Global Chairman, Dalberg December 2013 Indhold Hvorfor Skandinavisk integration er nødvendigt Hvad nøglespillerne

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport

Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Øresundsregionen Knude og flaskehals for den Skandinaviske Transport Professor Konference om Nordisk Infrastruktur 12/9-2008 Om indlægget Introduktion overblik over trafikken til, fra og gennem Øresundsregionen

Læs mere

International System Transport a-s

International System Transport a-s International System Transport a-s VORES HISTORIE 1900 Selskabet grundlægges i København af Paul Lehmann 1971 LEMAN USA stiftes 1973 Navneskifte til LEMAN, for som man siger: - det er nemmere med LEMAN

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Korridoren Femern Øresund

Korridoren Femern Øresund Korridoren Femern Øresund ibu-øresund 1 IBU-ØresUnd delaktivitet 3 KorrIdoren Femern-ØresUnd Projektledelse Henrik Sylvan Redaktion Sammenfatning af aktiviterne i Korridoren Femern- Øresund bygger på delrapporter

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Byggeri og anlæg i Norge. Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming

Byggeri og anlæg i Norge. Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming Byggeri og anlæg i Norge Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming Frederikshavn torsdag den 20. november 2014 Kort om mig selv Malthe Slemming +47 93 473 227 malsle@um.dk Eksportrådgiver (arkitektur,

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S ved motorvej E47 på Nordfalster i knudepunktet mellem Berlin/Hamborg og København/Malmø - i korridoren, der forbinder

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE 07 Forord 09 Knudepunktet INDHOLD 13 Fremtidens lufthavn 23 Arbejdspladserne 27 Trafikvæksten 31 Infrastrukturen

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.2 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.3 Transportmarked Traditionelt

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa?

International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa? International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa? Partner Martin Hvidt Thelle TØF Konference 7. sept 2010 SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008 Hovedstaden -globale udfordringer og muligheder Vækstforum den 27. oktober 2008 Turismen i hovedstaden Vækst målt i overnatninger Overnatninger, 2000-2008* *Estimeret Størst vækst i danske overnatninger

Læs mere