Pavens besøg i Storbritannien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pavens besøg i Storbritannien"

Transkript

1 Pavens besøg i Storbritannien SOM OMTALT i pressen, herunder i Katolsk Orientering, besøgte Benedikt XVI Skotland og England fra torsdag den 16. til søndag den 19. september. Da jeg på samme tid opholdt mig i England, fik jeg mulighed for at følge med i mediernes dækning af begivenheden. Jeg læste hver dag de tre førende aviser: The Guardian, The Independent og The Times, og så alle BBC s udsendelser. Her følger nogle oplysninger om og kommentarer til besøget. Oversigt 1. Hvor mange katolikker er der i Storbritannien? 2. Inden besøget 3. Kardinal Kaspers udtalelser 4. Tony Blair 5. Pavens statsbesøg 6. Det pastorale besøg 7. Protesterne 8. Indtrykket af pave Benedikt 9. Pavens budskab til briterne 10. Sexskandalerne 11. Var besøget en succes? 12. Besøgets pris 13. Afslutning: konsekvenser på længere sigt? 1. Hvor mange katolikker er der i Storbritannien? Tallet er 4.2 mill. i England, men medtages Wales og Skotland, kommer det op på mellem 5.4 og 6 millioner. Det vil sige små ti procent af befolkningen. Tidligere delte katolikkerne sig i to skarpt adskilte socialgrupper. Den ene og langt den største gruppe bestod af irske indvandrere og deres efterkommere, dvs. af arbejdere, den anden af nogle relativ få adelsog lidt flere bedrestillede middelklassefamilier (akademikere, journalister, m.v.). Hvor den første gruppe stemte Labour, gav den anden de konservative deres stemme. De fleste

2 [2] katolikker boede i Liverpool, London, Birmingham, Manchester og Glasgow. Det gør de stadig i Liverpool er 50 % af befolkningen i dag katolsk selv om de nu kan træffes overalt. Socialt kan katolikkerne heller ikke placeres så entydigt som tidligere, for de fleste vil nok i dag betegne sig som tilhørende middelklassen. Men det er stadig sådan, at protestanterne i Glasgow omtaler katolikkerne som The Irish. I de sidste tredive år har den katolske kirke oplevet en kraftig tilbagegang, som dog i de senere år er blevet opvejet af en indvandring fra Østeuropa og Caribien. 1.1 mill. katolikker går i kirke hver søndag. Det er omkring hver femte. Der er præstemangel, og den vil ikke blive mindre i fremtiden, for der er ikke mere end 39 unge mænd under uddannelse til præst. Det er forbavsende få set i forhold til antallet af katolikker. Ser man endvidere på alle religioner under et, er det kun 12 % af befolkningen, der praktiserer deres religion, så England er i høj grad et sekulært samfund. Og det ønsker den overvejende del af befolkningen, at landet skal vedblive med at være. 2. Inden besøget Pavens besøg var ikke som pave Johannes Paul II s i 1982 et pastoralt besøg, men et officielt statsbesøg, for han var inviteret af den tidligere premierminister Gordon Brown. Initiativet hertil var dog foretaget af hans forgænger Tony Blair ( en af hans mange fejltagelser, som en negativ journalist skrev). I ugerne op til besøget var der, som det også har været omtalt i danske aviser, en voldsom debat om besøget. Der kom protester fra bøsser og lesbiske, fra ofre for seksuel udnyttelse og fra kvinder, der ønskede at blive præsteviet. Desuden blev der protesteret imod, at paven ikke vil tillade HIV-syge at bruge kondom, hvorfor han blev tillagt et medansvar for udbredelsen aids i Afrika. Der var også protester fra mere yderligt gående protestantiske præster, som på ægte protestantisk vis så paven som antikrist og den katolske kirke som satans synagoge. Men de var kun få. Nej, hovedparten af protesterne vendte sig imod, at pavens besøg var et statsbesøg, betalt af britiske skatteydere. Hvorfor skulle hele befolkningen betale for noget, som kun vedkom et lille mindretal? Ville paven komme på et selvbetalt pastoralt besøg, kunne ingen have indvendinger, udtalte Stephen Fry fra det ateistiske British Humanist Society. Det var dog ikke helt korrekt, for biologen Richard Dawkins, der har skrevet bestselleren The God Delusion, udtalte offentligt: Mr. Ratzinger, som overhoved for verdens næst mest onde religion er De ikke velkommen. På næsten alle de områder, som vedrører sex, prævention, befolkningsudvikling og reproduktion er Deres holdning uliberal, umenneskelig og umoralsk. Ved på kriminel måde at beskytte præster, der har voldtaget børn, så de undgår retsforfølgelse, har De taget mere hensyn til præsterne end ofrene. Vend hjem til Deres Mussolini-opfundne fyrstedømme af en blikspand og kom ikke tilbage. Dawkins er kendt for ikke at lægge fingrene imellem! Han havde også rejst krav om, at paven skulle arresteres og retsforfølges for forbrydelser mod menneskeheden, når han betrådte britisk jord, men det krav fik nu ikke større opbakning. Logikken bag var, at pa-

3 [3] vens manglende reaktion på informationerne om de systematiske overgreb på børn, der havde fundet sted på katolske skoler og institutioner, var en krænkelse af FN s charter om børns rettigheder og dermed en forbrydelse mod menneskeheden. Om logikken holder, vil jeg ikke udtale mig om, men jeg er sikker på, at Vatikanet må have fået en forhåndsgaranti af den engelske regering, at en arrestation ikke ville komme på tale, for ellers var besøget nok blevet aflyst. Man kunne jo altid have brugt pavens alder som et påskud. I ugen op til besøget havde BBC to meget pavekritiske Panorama-udsendelser, den første om hvor meget Benedikt XVI/kardinal Ratzinger havde vidst om præsternes overgreb på børn og unge. Desuden havde organisationen Catholic Women Ordination købt skilteplads på flere busser, der kørte i det centrale London, med opfordring til paven om at tillade kvindelige præster. En undersøgelse viste endvidere, at 76 % af briterne var imod besøget, og at kun 25 % af katolikkerne var positive over for det. Af en anden undersøgelse fremgik, at 11 % af befolkningen var direkte negativ, 25 % positiv, mens resten var ligeglad. Så optakten var ikke ligefrem den bedste. 3. Kardinal Kaspers udtalelser Dagen før paven skulle ankomme til Edinburgh, trykte det tyske magasin Focus et interview med kardinal Walter Kasper om det forestående besøg. Heri udtalte han, der indtil for nylig var chef for Vatikanets kontor for inter-religiøs dialog, at England er i dag et sekulært og pluralistisk land. Undertiden, når man lander i Heathrow, føler man, at man er kommet til et tredje verdensland. Desuden hævdede han, at en aggressiv ny ateisme havde spredt sig i England. Paven ankommer (The Guardian 16. September 2010).

4 [4] Kaspers udtalelser blev slået stort op i de engelske medier. De opfattede dem som rendyrket racisme og som en kritik af det multikulturelle og multietniske England. En avis gjorde desuden opmærksom på, at kardinalen næppe havde været i ret mange lufthavne i den redje verden, for havde han det, ville han have vidst, at man ikke i dem så ansatte fra så mange forskellige etniske grupper som i Heathrow. Det var altså ikke kun en malplaceret, men også forkert sammenligning. Og til bemærkningen om den intolerante, aggressive ateisme kom denne spydige kommentar fra en af lederne af den sekulære modstand mod pavebesøget: Storbritannien har vist ikke brug for belæringer fra Vatikanet, når det drejer sig om tolerance og religiøst frihed. Og det havde han nok ret i, for i England gør myndighederne såvel på regeringssom på lokalplan sig store anstrengelser for, at ingen af landets over 100 forskellige religiøse grupperinger skal føle sig som anden eller redje klasses borgere. Det samme er tilfældet, når det drejer sig om de mange etniske minoriteter. Alt de så undertiden alligevel oplever at blive udsat for racistiske tilråb, overfald o.lign. er en anden sag. For katolikker er det især tydeligt, når de to fodboldklubber Celtic, der er katolsk med irske rødder, og Glasgow Rangers, der er protestantisk, mødes, for da synger tilhængerne stærkt nationalistiske og racistiske smædesange imod hinanden. Sker det uden for stadion, vanker der dog en bøde på 400. Kardinal Kaspers uheldige udtalelser må have fået telefonerne til at gløde i Whitehall og Vatikanet, hos ærkebiskopperne Vincent Nichols i London og Keith O Brien i Edinburg samt hos den pavelige nuntius i London. Man skulle for alt i verden undgå mislyde under besøget! Alle tog da også afstand fra dem, dvs. pavens talsmand Federico Lombardi mente nu, at Kasper var blevet misforstået (typisk!), men resultatet blev altså, at Kasper i sidste øjeblik blev fjernet fra pavens følge. Officielt på grund af pludselig sygdom, men den forklaring troede ingen på, da det kom frem, at han havde deltaget i et middagsselskab hos Tysklands ambassadør ved Vatikanet selvsamme torsdag aften, hvor paven om morgenen var landet i Skotland. 4. Tony Blair Samme dag som Kasper-interviewet kunne læses i det tyske Focus, trykte Vatikanets dagblad L Osservatore Romano et længere indlæg af den tidligere engelske premierminister Tony Blair, der som bekendt nu er blevet katolik. Efter at have udtalt sig meget rosende om pave Benedikt opfordrede han til sidst kirkens ledelse til at lytte til almindelige præsters og kirkegængeres syn på doktrinære emner og at udvise større interesse for de synspunkter, den normalt afviste som sekulære. Hvad Mr. Blair hentydede til, fremgik ikke af artiklen, men fra tidligere udtalelser ved vi, at han bl.a. ønsker, at kirken ændrer holdning til prævention, gengifte og homoseksuelle. Ganske interessant, at Vatikanets avis ville trykke denne indpakkede og nok så indirekte kritik af paven!

5 [5] 5. Pavens statsbesøg Besøget var altså et statsbesøg. Men der var egentlig ikke meget statsbesøg over de fire dage, paven var i Skotland og England. Ud over en modtagelse af prins Philip og af Skotlands førsteminister Alex Salmond i Edinburgh lufthavn, hvor han ankom med Alitalia-flyet AZ 4000, i pressen kaldet Shepherd One, en modtagelse af dronning Elizabeths på slottet Holyrood House i Edinburgh, en ti minutters privat samtale med dronningen og prinsgemalen over en kop te, en trykken hånd med et par hundrede mænd og kvinder i et telt og to korte taler af henholdsvis dronningen og paven, bestod det af en sammenkomst i Westminster Hall fredag eftermiddag, hvor paven talte til det politiske og kulturelle establishment, samt af samtaler med den konservative premierminister David Cameron, vicepremierminister Nick Clegg fra de liberale og Labours midlertidige leder Harriet Harman lørdag. Premierministeren fik femten minutter med paven, de to andre ti. Hvad de talte om, er ikke blevet offentliggjort. Festmiddagen fredag aften deltog paven ikke i, fordi han måtte gå tidligt i seng. Desuden holdt såvel paven som David Cameron en kort tale umiddelbart inden afrejsen fra Birmingham lufthavn. Det var alt! 6. Det pastorale besøg Men besøget var nu også pastoralt. I sammenligning med pave Johannes Paul II s pastorale besøg i 1982 var denne del af besøget dog stærkt reduceret. For almindelige katolikker var der således kun mulighed for at møde paven ved tre arrangementer: friluftsmessen i Bellahouston uden for Glasgow torsdag eftermiddag, vigilien i Hyde Park i London lørdag aften, og saligkåringsceremonien af den homoseksuelle kardinal Newman i Cofton Park ved Birmingham søndag formiddag. De øvrige arrangementer messen i den katolske Westminster Cathedral, fællesgudstjenesten i Westminster Abbey, besøget på det katolske St Mary University College i Twickenham ved London m.v. var for et udvalgt publikum og dermed lukkede sammenkomster. De blev dog sendt live i fjernsynet. Desuden kunne folk få et kort glimt af paven ved at stille sig op langs den rute, han skulle køre i sin hvide Mercedes papamobile til i Edinburgh og London. Paven benyttede selvfølgelig også lejligheden til at holde møder med de katolske biskopper, med de anglikanske biskopper og med repræsentanter for jødedom, islam og hinduisme. Endelig havde paven om lørdagen først et møde med fire kvinder og en mand, der som børn havde været udsat for seksuelt misbrug af katolske præster, og dernæst med repræsentanter for den katolskes kirkes sexberedskab. Møderne fandt sted i Det apostoliske nunciatur i London, hvor paven boede under opholdet. I 1982 var Johannes Paul II s besøg et sandt triumftog bød den polske pave velkommen til Coventry, 1 mill. mennesker var mødt frem for at se ham, da han kørte den korte strækning fra Liverpools lufthavn til byens centrum. Antallet af deltagere i hans mes-

6 [6] ser var enormt: i Manchester , i York , i Edinburgh , i Glasgow og i Cardiff I London samlede han på Wembley og polakker på Crystal Palace s fodboldstadion. Endelig holdt han messe for ældre, syge og døende i Southwark, en bydel i London, hvor der bor rigtig mange katolikker, og havde en sammenkomst med deltagelse af unge. Det var i Tiderne har ændret sig, og Benedikt XVI har ikke forgængerens rockstar - kvaliteter. Det ved alle, og derfor var også forventningerne skruet gevaldigt ned. På forhånd var der udbudt såkaldte pilgrim packs, dvs. billetter til de tre åbne arrangementer. Prisen for deltagelse var henholdsvis 20 i Glasgow, 5 i London og 25 i Birmingham. Da besøget startede, var der solgt pakker. Antallet af deltagere i de tre arrangementer angives forskelligt i medierne. I Bellahouston ved Glasgow , hvilket var en del mindre, end når Celtic på hjemmebane tørner sammen med Rangers, i Hyde Park i London (forventet ) og i Cofton Park ved Birmingham (forventet ). I det sidste tal indgik 400 biskopper og præster, heriblandt biskop Kozon, vip er og politifolk. Kun få af de mange deltagere fik et glimt af paven, næsten alle måtte nøjes med at se ham på storskærm. Kirken havde regnet med, at ville stå langs den 3 ½ mile lange rute i Edinburgh. De første angivelser sagde Senere oplyste bystyret dog, at antallet havde været Pavens forbikørsel i papamobilen var dog kun kulminationen på en timelang parade med talrige sækkepibeorkestre og paraderende skoleklasser, viftende med pavens og Skotlands flag. Besøget var tydeligvis gjort til en national begivenhed, hvor man i lige så høj grad fejrede St Ninian, en glemt helgen, som man ikke ved ret meget om og som ellers sjældent fejres (Skulle ifølge legenden havde bragt kristendommen til det, der i dag er det sydlige Skotland, i 397). At paven sådan lod sig spænde for en nationalistisk vogn, kan undre, men han og hans rådgivere har måske ikke været bevidste om, hvilke autonom-politiske følelser der findes i Skotland. 7. Protesterne Overalt hvor paven kom frem, var der protester. Det gjaldt Edinburgh, Twickenham. London og Birmingham. De fleste steder var der dog kun tale om spredte protester, især fra mænd og kvinder, der havde været sexmisbrugt. Deres råb til paven om at gøre noget seriøst ved problemet kunne heller ikke overdøve de mange jubelskrig og klapsalver, der strømmede paven i møde fra begejstrede katolske kvinder og børn. Så det er tvivlsomt, om han i det hele taget opdagede de protesterende.

7 [7] Protestmarchen mod Downing Street, London Kun i London fandt en organiseret protestmarch sted. Arrangørerne havde regnet med deltagere, men ifølge én avis deltog , ifølge en anden i protesten, der var arrangeret af British Humanist Society. Mange deltagere bar t-shirts med teksten Pope Nope, der var blevet den sekulære modstands slogan. Mange var det vel ikke i en millionby som London, men som sagt: det helt overvejende flertal af den engelske befolkning var fuldstændig ligeglad med besøget. På den anden var det vist også første gang, man oplevede en større, organiseret protest mod en pave. Den kom jo mod forventning ikke, da han i 2008 besøgte New York med dens store gay community. 8. Indtrykket af pave Benedikt Da paven steg ud af flyet fra Rom, undlod han at knæle ned og kysse landingsbanen. Denne skik kan føres tilbage til den romerske konsul Publius Cornelius Scipio d.y. (Karthagos erobrer i 146 f.v.t.), som efter sigende snublede, da han gik i land i Nordafrika, hvorfor han for at redde æren kyssede jorden og gav udtryk for sin glæde over atter at have fået fast grund under fødderne. Senere skulle Columbus have gjort det samme, da han gik i land på Hispañola i Pave Johannes Paul II gentog kysseriet, da han på sin første udlandsrejse landede i Polen. Herefter blev det kutyme: hver gang han var kommet ned ad trappen fra flyet, var det første han gjorde at knæle ned og kysse jorden. Kunne der første gang være en vis ræson i det, fordi han vendte tilbage til sit fødeland, kom det senere til at virke temmelig teatralsk. Så det var helt fint, at Benedikt ikke på det punkt efterlignede sin forgænger. En anden ting, som slog mig, var, at der kun var mænd med i pavens fly. At hans gejstlige følge bestod af mænd, undrer selvfølgelig ikke, men at der ikke var bare én kvinde blandt dem, der ikke behøvede at være af hankøn, var skuffende (medrejsende journalister, foto-

8 [8] grafer o.lign.). Det var der dog, opdagede jeg bagefter ved læsning af aviserne, for journalisten Jocenna Moorhead, der normalt skriver om familieanliggender, var flyet fra Rom. Men dem, man så på tv, var altså mænd (om end i kvindetøj). Denne mandsverden omkring paven stod i skærende kontrast til dels dem, der var indbudt for at hilse på ham i teltet, for her var skønsmæssigt anslået en tredjedel kvinder, dels til dem, der havde stillet sig op langs ruten i Edinburgh. Mellem 70 og 80 % af de voksne var nemlig her kvinder. At det ikke kan forklares med, at det var en hverdag, så mændene var på arbejde, viste pavens messer. For også i dem deltog langt flere kvinder end mænd. Ellers så man langs ruten i Edinburgh og ved de senere arrangementer mange børn og unge. Det var mere eller mindre tvangsudskrevne elever fra katolske skoler. Mit indtryk af paven på denne hans første dag i Storbritannien var ellers nok så positivt. Han virkede ydmyg, lidt sky og forlegen. Rar og elskelig syntes han også at være, så der var bestemt intet rottweiler over ham. Omvendt vil jeg sige, at han bestemt ikke er nogen god taler. Eller rettere oplæser, for han læste alle sine taler op. Nok taler han flydende engelsk, men det er med en så kraftig tysk accent, at man virkelig skal koncentrere sig for at forstå, hvad han siger. Om han taler italiensk, tysk eller engelsk (det er de sprog, jeg har hørt ham tale), så lyder det i øvrigt ens, så noget sprogøre har han bestemt ikke. Det skal man selvfølgelig ikke bebrejde ham, men det undrer, når man læser, at han skulle være meget musikalsk. Dertil kommer, at han læser sine tekster med en dræbende monoton stemme og lader sine sætninger glide ud i et uden større pauser, så man er ved at falde i søvn. Stemmen er også meget tynd og

9 [9] spinkel, nærmest lidt pibende, men det kan skyldes hans alder. Jeg tror derfor ikke, at der har været ret mange af hans tilhørere, der har fattet hans budskab. Forståelsen blev nu heller ikke gjort lettere af, at lyden fra flere af de store højttalere under messen i Bellahouston forsvandt i den kraftige blæst. Kender jeg børn og unge ret, er mange af dem efter ti minutter holdt op med at lytte og sat i-pod en i øret. Hvis de da ikke er begyndt at sende sms er til hinanden. Det gjorde de i hvert fald under vigilien i Hyde Park ifølge avisernes referat. 9. Pavens budskab til briterne Hvad havde paven så at sige til skotter og englændere? Ifølge en vittighedstegning kom Benedikt til Storbritannien med følgende bagage: The Times 16. september 2010 Det var dog ikke meget, han talte om disse emner, hvis han overhovedet nævnte dem. Nej, han budskab var mere overordnet. Det blev præsenteret allerede i hans første tale på Holyrood i Edinburgh og var en opfordring til befolkningen om at holde fast i dens kristne arv og at respektere landets kristne fundament en appel, der stod i kontrakt til hans samtidige lovprisning af den engelske tolerance og hans positive omtale af det multikulturelle engelske samfund, for efterkommes hans ønske, må de mennesker, der ikke er kristne, føle sig udelukket af statsfællesskabet. Det var i hvert fald sådan, de fleste engelske aviser så det. Videre advarede han mod den marginalisering af kristendommen, han mener, finder sted i det offentlige liv i Europa, ligesom han gentog sine tidligere angreb på den ekstreme ateisme, den aggressive sekularisme og relativismens diktatur. For Benedikt kan et sam-

10 [10] funds værdier og dets opfattelse af, hvad der etisk er rigtigt og forkert, ikke baseres på konsensus, men må bygge på den guddommelige åbenbaring, der findes i Bibelen og i den kristne tradition. Han bad desuden indtrængende sine tilhørere erkende den ødelæggelse, som udelukkelsen af Gud, religion og dyd fra det offentlige liv har forårsaget i det forrige århundrede. Som eksempel herpå nævnte han, at det netop var nazisternes fjernelse af Gud, der havde ført til holocaust. Det sidste skulle han ikke have sagt, for det var en mere end tvivlsom påstand. Opfattelsen blev da også straks skudt ned af flere både kristne, jødiske og ateistiske kommentatorer. De kunne nemlig gøre opmærksom på, at Hitler, Goebbels, Göring og flere andre fremtrædende nazister var født og opdraget som katolikker, og citerede desuden de mange prokristne udsagn i Mein Kampf. Samtidig pointerede de, at der også var jødeudryddelser i katolske lande som Slovenien og Kroatien, dvs. i lande der havde Gud og religion på dagsordenen. Selv er jeg enig heri, for jeg ser den tysk-østrigske nazisme vi må ikke glemme, at der faktisk var flere nazister i Østrig end i Tyskland som en politisk bevægelse, der i sine katolsk inspirerede, mytologiserende fremtrædelsesformer fremstod som en religion. Den brune kult er den blevet kaldt. Det er nok sandt, at Hitler, hvis han havde vundet krigen, ville være gået i gang med at likvidere den katolske og lutherske kirke i Tyskland-Østrig og i de besatte/erobrede lande, men det ville nu blot være for at lade dem erstatte af en germansk-arisk kirke. Ej heller må vi se bort fra, at det jødehad, kristne med kirkeledernes fulde støtte har lagt for dagen gennem næsten 1900 år, gjorde det muligt at få folkelig opbakning til nazisternes racelove, som var begyndelsen til holocaust. Tror I mig ikke, så lad mig nævne den fremtrædende tyske, katolske teolog Karl Adam, som pave Benedikt priser i sin bog om Jesus. I 1933 omtalte han Hitler som Tysklands redningsmand, og i 1943 skrev han følgende om dogmet om Marias ubesmittede undfangelse: Det er dette dogme om immaculata conceptio Mariae, som gør alle ondskabsfulde spørgsmål og klager, om vi i Jesus trods alle hans fortrin ikke må erkende en jødeafstammer, til et spørgsmål, der fra katolsk synspunkt fuldstændigt er kommet på afveje. Thi det forsikrer os, at Jesu moder Maria på ingen måde kan forbindes med hine hæslige anlæg og kræfter, som vi fordømmer hos fuldjøderne. Hun er ved Guds nådesunder hinsides disse jødiske arveanlæg, en overjødisk skikkelse. Og hvad gælder for moderen, gælder ikke mindre om hendes søns menneskelige natur. Om paven har læst dette, ved jeg ikke, men hvor ville det være godt og frugtbart, hvis han ville erkende, at også fortidens katolikker havde et vist medansvar for de nazistiske rædselsgerninger, frem for at gøre det til et spørgsmål om kristen tro eller ateisme. Pavens tale fredag formiddag til skoleeleverne og den studerende ungdom, som blev holdt på St Mary University College i Twickenham, var ifølge aviserne en af hans klareste og

11 [11] bedste taler under hele besøget. I enkle ord advarede han dem om the cult of celebrity og gav udtryk for et håb om, at der blandt dem, der nu lyttede til ham, kunne være nogle, som i fremtiden ville blive det 21. århundredes helgener. Han sagde bl.a. Lad mig forklare, hvad jeg mener. Når vi er unge, kan vi normalt tænke på folk, som vi ser op til, folk som vi beundrer, folk som vi gerne vil efterligne. Vi lever i en celebrity culture, og unge mennesker bliver ofte opfordret til at modellere sig selv efter folk i sports- og underholdningsverdenen. Men vær ikke tilfreds med det næstbedste. At have penge gør det muligt at være generøs og gøre noget godt for verden, men i sig selv er det ikke nok til at gøre os lykkelige. At være rigtig dygtig i en aktivitet eller stilling er godt, men det vil ikke tilfredsstille os, med mindre vi sigter mod noget endnu større. Det kan gøre os berømte, men det vil ikke gøre os lykkelige. Begær og selviskhed er farlige og destruktive tendenser, som gør stor skade. Ingen kan vist være uenige heri tværtimod er det godt endnu engang at blive mindet herom. Men det er nemt at sige til børn af over- og middelklasseforældre, der har deres på det tørre. Desuden lød det lidt hult, når de kirkelige arrangører havde ladet den i visse samfundsklasser populære, i andre rædselsfulde Susan Boyle fra programmet Britain s Got Talent (svarende til X-faktor i Danmark) og den skotske popsanger Michelle McMannus varme tilskuerne op før pavens messe i Bellahouston. Og i Hyde Park gentog showet sig, nu blot med den kønne mediestar og programværtinde Carol Vorderman og den 15-årige Liam McNally fra samme Got Talent -program som underholdere. Den kendte Manchester United-spiller Wayne Rooney, der tjener et tocifret millionbeløb om året, skulle også have sagt et par ord i Cofton Park, men han blev erstattet af en mindre kendt fodboldspiller fra en anden klub. Angiveligt fordi det var kommet frem, at Rooney under sin kones graviditet gentagne gange havde besøgt prostituerede. Og så er han jo ikke ligefrem et idol, ungdommen bør se op til! Det var altså, som om paven og de kirkelige arrangører ikke spillede helt den samme melodi. 10. Sexskandalerne Inden besøget var det store spørgsmål i pressen, hvordan paven ville takle sexskandalerne. Ville alt blive overskygget af den katolske pædofili-skandale? Mange havde lidt ondt af paven, for han kan ikke rejse til noget land, uden at man forlanger, at han skal forholde sig til dette problem. Andre vil nu mene, at det var selvforskyldt. Men hvad ville han i givet fald sige? Ville hansom han gjorde i Australien og på Malta, mødes med nogle af ofrene? Det sidste gjorde han som allerede nævnt. Bagefter blev der udsendt en pressemeddelelse, der fortalte, at han var bevæget over, hvad de kunne fortælle, og at han udtrykte sin dybe sorg og skam over, hvad ofrene og deres familier havde lidt. Han bad med dem og forsikrede dem, at den katolske kirke er i gang med at indføre effektive forholdsregler, der skal beskytte unge mennesker, og at den gør alt, hvad der står i dens magt, for at undersøge beskyldninger, for at samarbejde med civile myndigheder og for at de præster og ordensfolk, der er anklaget for disse frygtelige forbrydelser, kan blive retsforfulgt.

12 [12] Paven selv kom ind på problemet to gange. I den femten minutters lange briefing af journalisterne i flyet på vej til Skotland, omtalte han pædofili som en sygdom, der ikke kunne kureres, så pædofile præster skulle ikke have adgang til børn. Desuden udtrykte han over for folkemængden i Hyde Park, sin dybe sorg og medfølelse med de uskyldige ofre for disse uhyrlige forbrydelser. At paven er begyndt at kalde præsters seksuelle misbrug af børn og unge for en sygdom og en forbrydelse, er noget nyt. Men ifølge ofrene var det dog langtfra nok. En udtalte: der er en enorm forskel på at udtrykke sorg og at anerkende et ansvar, en anden: Vi er trætte af tomme undskyldninger og beklagelser, og en tredje: Hvis paven føler så megen sorg, hvorfor foretager han sig ikke noget? At vise sorg er ikke lederskab. Lederskab er at tage beslutninger. Det blev fulgt op af Peter Sanders, der er formand for National Association for People Abused in Childhood : Vi har brug for, at paven siger: Jeg vil overdrage alle de oplysninger, vi sidder ind med om misbrugende præster, hvor som helst de lever i verden, til de civile myndigheder. Dette er kravet til paven i dag. Men så langt har han ikke villet eller turdet gå. Han nøjedes med at møde nogle få håndplukkede, underdanige ofre. De mange organisationer, der samler og hjælper sexofrene, ville gerne tale med ham. Men det havde han ikke ønsket. Og hvorfor egentlig ikke? Jeg undrede mig også over, nu han var på de kanter, at han ikke på hjemvejen mellemlandede i Dublin. Her kunne han i lufthavnen have mødt og talt med en stor skare af mennesker, som var blevet sexmisbrugt, og derved have opnået nok så megen goodwill og troværdighed hos katolikker ikke kun i Irland, men overalt i verden. 11. Var besøget en succes? Svaret herpå må være et absolut ja. Alt klappede efter planen, og hvad der var af protester, kom aldrig til at forstyrre de offentlige arrangementer og de mere private møder og sammenkomster. Så alle kunne vel kun være glade og tilfredse. Men det var vel egentlig kun på overfladen, at besøget kunne betegnes som en succes. Konflikterne mellem Vatikanet og den engelske regering/parlament blev ikke løst. Sidstnævnte har ikke tænkt sig at fravige princippet om et sekulært samfund og ændre de love, den forrige regering indførte, som forbyder diskrimination ved optagelse på katolske skoler og ved behandling af adaptionsansøgninger. Regeringen ønsker desuden, at skolerne holder op med at være kønsopdelte, noget som kirken også modsætter sig. På besøgets næstsidste dag kunne The Independent desuden offentliggøre en meningsundersøgelse, fortaget i august blandt praktiserende katolikker i Storbritannien. Og den må virkelig have chokeret den rare, gamle pave og hans kardinaler og biskopper, for ifølge den bakker 70 % af katolikkerne op om kvinders ret til at vælge abort. Er der tale om gra-

13 [13] viditet efter en voldtægt, er tallet 90 %, og er kvindens liv i fare, er det helt oppe på 99,5 %. Desuden siger 89 % ja til kunstig befrugtning og 90 % til brugen af prævention. En klarere tilkendegivelse af, at katolikker mener, at paven og dermed den officielle katolske kirke på grundlæggende etiske områder tager fejl, kan man næsten ikke få. Avisernes vurdering af besøget var dog gennemgående positiv. Alligevel lagde de ikke skjul på, at der ikke var opnået særlig meget. Det var glamour og næppe ret meget andet. Selv om der ikke er tvivl om, at rigtig mange katolikker var glade for besøget, og at mange af de børn og unge, som stod langs hans ruter eller som deltog i hans messer, med stolthed i stemmen vil fortælle deres børn og børnebørn om den dag i september 2010, de så paven, er det spørgsmålet, om ikke hans besøg blot var et episode, som hurtigt bliver glemt. Noget varigt spor skal man ikke forvente, det har sat sig. Det var og blev en Mission improbable, som The Independent benævnte besøget. 12. Besøgets pris Tilbage er regningen, for den skal selvfølgelig betales. Oprindelig havde man regnet med, at besøget ville koste 8 mill., af hvilke kirken i England, Wales og Skotland skulle udrede de 3. Men som planlægningen skred frem, begyndte udgifterne at løbe løbsk, så regeringen satte den erfarne administrator Lord Chris Patten, selv katolik og tidligere konservativ politiker samt Hong Kongs sidste guvernør, i spidsen for den komité, der stod for besøget. Herefter lykkedes det nogenlunde at få styr på udgifterne. Jeg siger nogenlunde, for ingen ved endnu, hvad det har kostet. I øjeblikket er udgifterne beregnet til at ligge på mellem 15 og 20 mill., af hvilke kirken skal betale de 8. Dertil kommer udgifter på 1.5 mill. til politi og sikkerhed. Det sidste beløb synes dog, når man har set det enorme politiopbud, der var overalt, hvor paven færdedes, at være sat for lavt. Så de samlede udgifter kan meget nemt vise sig at blive højere. Lægger man dertil alle de udgifter, der på anden vis var forbundet med besøget, fx løn til de journalister og fotografer, der fulgte paven BBC havde således sat 400 ansatte til dække besøget er der næppe tvivl om, at pavebesøget har været en ekstrem dyr affære. Som det har fremgået af danske aviser, har den nye konservativ-liberale regering indledt en sparerunde, der er uden sidestykke i Storbritanniens nyere historie. Alle ministerier og offentlige institutioner skal beskære deres udgifter med 16 % (kun sundhedsvæsenet og ulandsbistanden er undtaget). Der er varslet afskedigelse af offentligt ansatte og nedskæringerne anses for at koste yderligere en halv million afskedigelser i den private sektor. Afgifterne for at studere ved de videregående uddannelser vil blive sat op, ligesom de offentlige tilskud til de gamle og de fattige vil blive beskåret. Som den kendte politiske kommentator Polly Toynbee skrev i The Guardian forleden, er det dem, der i forvejen er hårdest ramte, der kommer til at mærke nedskæringerne mest. Regeringen selv er selvfølgelig ikke enig heri, for den mener, at de er socialt afbalanceret. Jeg skal ikke udtale mig om, hvem der har ret, blot sige, at briterne går virkelig hårde tider i møde. Selv om det

14 [14] i det regnskab nok ikke har den store betydning, lyder kritikken igen af, at staten bortødslede 20 mill. på et unødvendigt pavebesøg. Oven i det har regeringen så pålagt Miljøministeriet at indbetale 3 mill. til dækning af statens udgifter i forbindelse med besøget, fordi den mener, at ministeriet har haft særlig glæde af pavebesøget! Det har virkelig bragt manges blod i kog. Men besøget har også været en stor økonomisk belastning for den katolske kirke i England, Wales og Skotland. Da besøget begyndte, havde kirkerne kun fået indsamlet 5 mill.. af de 8, de er blevet pålagt af staten. Det var sket i form af gaver (4 mill.) og ved en landsdækkende kirkeindsamling pinsedag (1.1 mill.) samt ved salg af pilgrim packs og merchandise (t-shirts, krus, tallerkener, nøgleringe med pavens billede eller motto o.s.v.). Desuden har kirkerne haft egne udgifter i forbindelse med messerne i Bellahouston og Crofton Park og vigilien i Hyde Park på flere millioner, udgifter til en webside, trykning af informationsmateriale og oprettelse af et pressecenter, m.v. alt sammen noget som skønnes at koste yderligere 5 mill. Så besøget efterlader de tre kirker i Storbritannien i dyb gæld. Oprindelig forlød det, at man ville pålægge de enkelte sogne at betale den. Det huede bestemt ikke alle sognepræster, for mange af dem kæmper i forvejen med røde tal på deres sogneregnskabers bundlinie. Besøget kan derfor meget nemt efterlade adskillige sogne i endnu større økonomiske vanskeligheder og tvinge dem til at skære yderligere ned på de pastorale aktiviteter. Men nu tales der om endnu en landsdækkende kirkeindsamling. Hvor meget der vil komme ind ved den, kan man selvfølgelig ikke sige på forhånd, men med de bebudede almene nedskæringer og den store arbejdsløshed, der vil følge heraf, bliver det nok ikke så meget. Og det vil sikkert i mange sogne være penge, som man i forvejen ville have givet til kirken (I Storbritannien er det sådan, at kirkens indtægter primært består af gaver og af penge, der er indsamlet under messerne). Så for de menigheder vil pavebesøget trods dets tilsyneladende succes være ikke mindre end en katastrofe. 13. Afslutning: Konsekvenser på længere sigt? Det kan det også godt tænkes at blive for kirken som helhed. På plussiden kan nævnes den positive omtale i medierne af katolske skoler og plejehjem, af katolikkernes store sociale engagement og offervilje og af Caritas og de andre katolske hjælpeorganisationer. Omvendt har den stærke fokusering på kirken i forbindelse med pavebesøget også fået modsætningen mellem kirkens ledelse og de mennesker, de er sat til at lede, helt frem på overfladen. Håndteringen af sagerne om seksuelle overgreb på børn og unge er ét eksempel, et andet de holdninger, der kom frem i den ovenfor omtalte undersøgelse, trykt i The Independent. Desuden er flere og flere begyndt at betvivle rigtigheden af at betragte Vatikanet som en stat og paven som et statsoverhoved, for derved er han som den eneste person i Europa immun over for retsforfølgelse, hvis han en dag skulle begå, iscenesætte eller dække over en kriminel handling. Denne problematik blev taget op af den internatio-

15 [15] nalt kendte og højt respekterede menneskeretsjurist Geoffrey Robertson i bogen The Case of the Pope Vatican Accountability for Human Rights Abuse, som Penguin udsendte i august Hans konklusion er, at FN og EU burde fratage Vatikanet dets status som selvstændig stat, for pavens lille territorium i Rom er ifølge Folkeretten ingen stat. I dag er der ikke politisk og folkelig opbakning til et sådan skridt, men ingen ved, om der vil være det i fremtiden? Er der det, vil pavebesøget i England 2010 kunne ses som begyndelsen til enden for den katolske kirke, vi kender i dag. Men om det vil være godt eller dårligt for den katolske tro, kan jeg ikke overskue. Kaare Rübner Jørgensen 20. oktober 2010

1. Nye tekster i dokumentation Nedenstående fire dokumenter er nu lagt ud på vor hjemmeside - www.veok.dk.

1. Nye tekster i dokumentation Nedenstående fire dokumenter er nu lagt ud på vor hjemmeside - www.veok.dk. VEOK Information nr. 15 2-nov-2013 Formanden orienterer Indhold 1. Nye tekster i Dokumentation 2. Australien: Præst ekskommunikeret af pave Frans 3. Irland: Fr Flannery trækker sig 4. England: Antallet

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Den katolske Kirke vil undersøge overgrebssager til bunds (Pressemeddelelse udsendt af bispekontoret for nogle dage siden.)

Den katolske Kirke vil undersøge overgrebssager til bunds (Pressemeddelelse udsendt af bispekontoret for nogle dage siden.) Nyhedsmail nr. 86 29-mar-2010 Den katolske Kirke vil undersøge overgrebssager til bunds (Pressemeddelelse udsendt af bispekontoret for nogle dage siden.) Den katolske Kirke i Danmark er i den sidste tid

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere