Hjemme i byen. Har den mellemstore by særlige kvaliteter? Johs. Nørregaard Frandsen, institutleder Syddansk Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemme i byen. Har den mellemstore by særlige kvaliteter? Johs. Nørregaard Frandsen, institutleder Syddansk Universitet."

Transkript

1 Hjemme i byen Har den mellemstore by særlige kvaliteter? Johs. Nørregaard Frandsen, institutleder Syddansk Universitet Midt i verden Jeg fandt ved en oprydning for nogle år siden mine gamle hefter og bøger fra dengang, jeg var en lille skoledreng i en landsbyskole. På indersiden af en læsebogs omslag har jeg således for mange år siden skrevet min adresse med en stor, lidt klodset skråskrift, og det var ikke bare en adresse, men hjemsted og udgangspunkt i sted og univers. Der stod: Johannes Nørregaard Frandsen, Nørregaard, Aarrevej, Grimstrup per Esbjerg, Grimstrup sogn, Skads herred, Varde politikreds, Ribe Amt, Ribe Stift, Vestjylland, Jylland, Danmark, Skandinavien, Norden, Europa, NATO, FN, Jorden, Verden, Solsystemet, Universet. Se, så havde man da ligesom placeret sig selv, forankret sit spinkle drengelegeme dybt i sted, tid og rum. Herfra og hertil min verden gik. Det er ikke usædvanligt, faktisk temmelig almindeligt, at børn således placerer sig i verden i form af sådanne universelle adressesystemer. Den kinesisk-amerikanske antropolog Yi-Fu Tuan henviser således til dette fænomen, at børn fælder sig ind i verden, og skriver videre i en artikel, der på dansk hedder Stedsans. Hvad vil det sige at være et menneske? : Skønt der netop er tale om en leg, er det interessante ved denne måde at placere sig selv på, at den tvinger voksne til at bruge deres fantasi og gøre sig klart, hvem vi mennesker er, hvor vi hører til og hvilke skalaforhold, der gælder for det sted, hvor vi hører hjemme. At børn således bevæger sig ud i ekstremerne og siger, at de både bor i et bestemt hus og hører til i universet, er en påmindelse om, at mennesket ikke alene er krop, men også tanke og ånd. (Elberg og Guldberg 1997: 9) Yi-Fu Tuan fortsætter fra disse overvejelser over barnets første refleksive lokaliseringsforsøg til et forsøg på en bestemmelse af de strukturer, der giver mennesket hjemfølelse, henholdsvis fremmedfølelse. Tuan argumenterer såle des for et begreb om stedsans, der næppe så let lader sig empirisk afkode i en konkret byplan, men som er den sans, der bestemmer og afgør, hvornår et konkret menneske af kød og blod og bevidsthed ville kunne finde sig hjemme i verden. Den amerikanske sociolog og forfatter Richard Sennett har i samme spor og mest udfoldet i værket The Conscience of the Eye fra 1990 skildret det 20. århundredes byudvikling i USA og den vestlige verden og vist, dels hvordan de store, moderne byer 1

2 udfolder sider af en arv fra de to store klassiske traditioner, som han kalder henholdsvis urbs og polis, dels hvordan de store bydannelser udfolder en slags evighedsstræben, en stræben efter tidløshed, som let også trækker en ulykkelig stedløshed med sig. Hvad er det så, der skaber stedsans og nærhed til stedet som rum for at folde sit liv og sine erindringer ud? Den franske sociolog Marc Augé argumenterer i sin bog med den overbevisende titel Non-Places for det synspunkt, at der i den samtid og vestlige kontekst, vi lever i, og som han kalder supermoderniteten, udvikler sig områder i byerne, som er karakteriseret ved for oplevelsen at være the non-places eller altså ikkesteder. Ikke-stederne ophæver så at sige den menneskelige genkendelse af sig selv som et individ, der har en historie og erfaring. Ikkestederne er en slags transitrum, siger Augé, hvor tid og rum aldrig bliver konkret symboliserede, men ustandseligt changerer og flyder. Det er denne flyden, der er områdets særlige sprog og fremtrædelse, og i denne forskelsløse rumdannelse er der hverken bestemt eller ubestemt form måske kunne jeg tillade mig at introducere begrebet rummelse for nu at ophæve det konkrete ord rum til en slags bevægelsesmetafor. Vi kender disse rummelser, disse transitsteder eller urbanader i skikkelse af lufthavne, supermarkeder, motorvejsnet, idrætsanlæg, hospitaler. De ligger der langs det, sociologen Henrik Dahl har kaldt Transportdanmark og det usynlige Dan mark, de ligger som knudedannelser i det kæmpestore globale lymfesystem, der udgør de inter nationale lufthavne. Det er bedøvende ligegyldigt, om airporten hedder Bangkok eller Schiphol eller Kastrup eller Narita eller Heathrow eller Dulles, for dette lokale navn har for længst forandret sig til et tomt tegn i tidens rummelse. Lufthavne er alle steder de samme endeløse gange, samme monitorer, glitrende butikker med parfumer, spirituosa, tekstiler, de samme kreditkort, de samme boardingcards, sikkerhedstjek. Det har store fordele, for uden denne isotopi ville det være så mange gange vanskeligere at være rejsende ad de globale highways. Ikkestederne er nu ikke bare lufthavne, men også en omformende kraft, siger Augé, der erobrer større og større partier af de moderne byer og af det moderne liv, fordi tilværelsen i den store by i stadig højere grad bygger på bevægelsens succes. Pengenes bevægelighed og kroppenes bevægelighed. Bevægelsen har for længst sejret over den træge fastholdelse, ligesom mobiliteten har vundet over immobiliteten. Supermoderniteten avler altså stedløshed, ikkesteder, og mangel på genkendelse. Imidlertid avler den samme supermodernitet og latente hjemløshedsfølelse en frygtelig længsel efter områder af genkendelighed, ægthed og hjemfølelse. Vi kan ikke holde den evindelige strømmen ud og domesticerer eller hjemliggør steder og laguner i strømmen. Byparker, historiske torve, pladser, særlige bygninger udpeges af os til at rumme og symbolisere det, som har autenticitet og dybde. Vi giver sådanne felter i vore omgivelser navne, for derved bliver de til for os som steder, oaser, der freder sjælen og falder til ro for øjet. Den langsomme by dukker op i horisonten som et utopisk billede på muligheder for identitet og oplevelser i tid og rum, som krop og psyke begærer. I en dansk sammenhæng udvikler ikkestederne sig med transportsystemer nes hastighed, og Henrik Dahl har i bogen Den usynlige verden vist, at disse store transport- 2

3 systemer er landets aorta, som pumper blodet og leverer ilten til den fortsatte vækst og velfærd. Men samtidig føler vi os fattige i mødet med det, der ikke vil blive til genkendelighed for øjet. Den lille store by Danskere er formentlig ret storbyfremmede. Vi er historisk set snarere bønder og købstadsfolk end storbymennesker. I hvert fald kan vi lide overskuelige byer, boligområder og kvarterer. Vi søger ikke bare genkendelighed, men hjemlighed og hjemfølelse, Johannes V. Jensen siger det så flot et sted, at man ved, når man er blandt kendinge, for så er man genkendt og kender dem, som genkender. Det moderne Danmark strækker ellers sine fingre, der snart er store motorvejsbånd fra Kolding til Randers, snart nordkøbenhavnsk bydelta, snart enorme anlæg af IKEA, Bilka med videre. Det er storbyernes særlige kode, at den egentlige by for længst er pakket ind i et enormt fryns af ikkested. Hertil valfarter den moderne forbrugerstrøm, fra midte til periferi og tilbage igen, mens betalingskortene arbejder på at omsætte fysiske afstande til brøkdele af digitalsekunder. De fleste danskere har et dobbeltforhold til de glatte ikkesteder. Bilkaland ligger der jo og er den praktiske, betalelige virkelighed, som de store inter nationale lufthavne er det. Naturligvis handler og agerer vi her, men der udvikles samtidig en taksonomi over mere langsomme steder, for jo mere ikkested, desto mere sted og autenticitet vil vi gerne sole vore kroppe i. Den finder vi i hjemstedet. Forstadens, lokalkvarterets eller omegnsbyens overskue lighed. Jeg er ikke i tvivl om, at der lader sig opstille en slags værdihierarki over bydannelser og bykvalitet ud fra denne dobbeltdrøm om stedlighed og stadig bevægelighed, der er lige fascinerende for den moderne erfaringsdannelse. Vi trækkes nemlig i stadig højere grad mod de større byer, for her sker der noget, som det hedder. Der er dette flow og denne bevægelse nemlig til stede, som skaber og opretholder drømmen om det moderne. Samtidig går en anden del af føleapparatet på jagt efter det sted, man kan være blandt kendinge og blive til som et helt menneske i tid og rum. I en interviewundersøgelse, jeg var med til at gennemføre i slutningen af 1990 erne i blandt andet Bjerringbro i Midtjylland, og som er omtalt i bogen Grænser i lands kabet (Frandsen 2001 samt upubliceret materiale), udtaler en række beboere i et relativt nybygget parcelhuskvarter sig stærkt til fordel for den mellemstore, danske provinsby, hvor der både er naturnærhed og storby muligheder lige for enden af en hurtig vej. Den mellemstore by, hævder en række af de adspurgte, rummer genkendelighed og giver stedsansen gode kår, for her er man hverken en fremmed eller en alt for fortrolig. Den mellemstore by synes således at kunne udgøre et sted mellem strømmene af supermodernitet og traditionens snævrende rumlighed. Men hvad er en mellemstor by egentlig for noget? Ja, der er vel egentlig ikke danske byer, som ikke er mellemstore! København kan selvfølgelig nok bryste sig af at være en millionby, men målt med internationale alen bliver hovedstaden nu alligevel let 3

4 reduceret til et mellemstort format trods dens mange indiskutable metropoltræk. I den anden ende af skalaen befinder landsbyerne sig, men de hævder sig jo netop ved ikke at ville vedkende sig etiketten by. De er jo landsbyer, og det er noget andet. Mellem yder punkterne metropol og landsby udfolder der sig så en vifte af bydannelser af forskellig oprindelse og identitet. For det første er der de regionale hovedbyer som eksempelvis Århus, Odense, Esbjerg og Aalborg. For det andet udgøres spektret af et omfattende net af forvoksede landsbyer, stationsbyer, købstæder og klassiske havnebyer. Svendborg hører til den bystørrelse, der kan kaldes mellemstor købstad. Det gælder denne by, som det gælder mange andre af samme størrelse, at den er i gang med en større funktionsændring fra havne- og industriby til oplevelses-, turist og kulturel handelsby. Den hører desuden til de byer, der kunne kaldes relativt lokale centerbyer, som traditionelt rummer oplandets væsentligste butiks- og handelsmuligheder, biograf, kulturelle tilbud, lidt større sportsfaciliteter, gymnasier og andre ungdomsuddannelser samt, ikke at forglemme, en lokal administration på det kommunale eller mellemkommu nale niveau. Nogle af de øvrige af disse byer fungerer som regionale centre, hvilket selvklart gælder byer som eksempelvis Viborg, Herning, Kolding, Randers, Sønderborg, Holstebro, Vejle, Slagelse, Nykøbing Falster. Det er byer, som er tilstrækkeligt store til at rumme og favne en næsten komplet vifte af byagtighed, men som samtidig er afhængige af samspillet med den regionale hovedstad, der er hjemsted for universitet, landsdelskulturelle scener af forskellig slags, forsknings- og specialisttunge sygehuse samt endelig regionaladministrationer, der er med til at give den pågældende by en betydning og identitetsmæssig styrke. Det er ikke mærkeligt, at en række halvstore byer kæmper, så det brager, for at opnå eller for at fastholde status som provinscenter. Det var det, Holstebro forstod og foldede ud for flere årtier siden, da byen dels satte sit navn på landkortet ved at købe Giacomettis kunst, der af det lokale vid blev døbt Maren o æ Wu en, dels udviklede et net af musikskoler og andre lokale kulturløftere. Det er også det, Herning og Horsens for længst har ladet få volumen, når de kæmper sig halvt til blods for at få Madonna, Bruce Springsteen, Rolling Stones og U2 til byen. Disse mellem- eller halvstore byer, hvortil Svendborg så absolut hører, udgør et særligt segment af den danske virkelighed, men selv om de måske ligner hinanden i størrelse og deler vilkår, så er der enorme forskelle på disse mellemstore provinsbyer, for deres rødder i lokale forhold, befolkningsvilkår og historie er helt forskellige. Forfatteren Per Højholt har således skildret byen Ikast i et forrygende essay, der netop viser, hvordan dette specifikke sted på jord har en ånd, der ikke lader sig genfinde andetsteds: Denne mangel på tradition og traditionelt borgerskab med hvad den slags afsætter af fims, status og uigennemtrængelighed og kultur gør Ikast til en afslappet by, ustresset. Flertallets norm har ingen modpart i byen, overklassen udgøres i al sin tydelighed af de velhavende kultiverede fattigrøve har ikke en chance og den overklasse er pengene adgang til, jo. Men osse andet: gammelt bekendtskab, slægtskab, naboskab kan være alibi nok, praksis sætter normerne, og kikser det alt for indlysende, så finder man en ordning på bedste måde. 4

5 Prøver man at finde frem til, hvad der er mønsteret eller det mønster-dannende, i dette tilfældige og løse strikketøj, ender man ved: Praksis og religion. Ikast er løsnin gernes by, ikke ideernes. (Per Højholt: Ikast on my mind, Smærup Sørensen 1985) Ikast er en gammel uldkræmmerby, der blev centrum for en forrygende tekstilindustri, men samtidig har den traditionelt været hjemsted for mange missionske mennesker, så her er identiteten af en ganske anden slags end for eksempel i en velbjerget sejlerby som Svendborg. Forskellene er langt større end lighederne, og det forøger alt sammen den gode historie, der kan brande disse mellemstore byer spredt ud over det ganske land. Mange øvrige mellemstore byer er traditionelle købstæder med lange linjer tilbage til privilegiernes tid i 1800-tallet, der har haft held til at følge med udviklingen fra traditionel købstad til industrialder, og som nu kæmper for at komme med i næste fase, der er videns- og oplevelsesbyernes epoke. Andre af disse byer i mellemgruppen er stationsbyer eller på anden vis transportbyer, der er grundlagt eller vokset til i den store jernbanebyggeperiode fra omkring 1864 til slutningen af det 19. århundrede, hvor Danmark transportmæssigt, infrastrukturelt og landskabsmæssigt forvandledes og udviklede forudsætnin gerne for det andels- og industrisamfund, der blev den egentlige materielle basis for det moderne og velfærdsprægede Danmark. De danske byer af betydning har identitetsmæssig rod i denne tid, hvor landbruget blev supermoderne, og hvor en industri baseret på damp og elektricitet tog over. Huller i hegnet Overskuelighed og kendskab til en bys historiske identitet hører til de kvaliteter, der efterspørges, når moderne mennesker søger bopæl. Men det gør muligheden for at forme et område også. Det vil jeg godt give et skævt eksempel på. Da min kone og jeg første gang flyttede til Odense i 1973, blev vi to unge, forblæste og langhårede studerende in spe anbefalet en lejlighed i byens grønne bydel, nemlig et sted i Vollsmose, der var byens nye store sats på kvalitet i peri ferien. Vi havde aldrig boet i en så stor by før, for resten heller ikke i lejlighed, så her åbnede en verden sig sandelig for os med ikke mindre end 83 m² blitza behandlet bøgeparketgulv. Nær vores opgang lå det nybygge de butikscenter. For at komme der måtte man vandre en temmelig lang omvej, fordi man havde opsat et solidt ståltrådshegn, der ikke lod sig passere. Det blæste vi beboere nu altså på, for der blev blot klippet et passagehul i trådhegnet, som så troligt blev repareret igen mindst en gang om ugen. Denne cirkusforestilling gentog sig gennem flere måneder og gav anled ning til et helt særligt fællesskab blandt blokkens beboere, som mente, vi havde ret til at trave ad netop de stier, vi fandt nære og direkte. Efter to år fraflyttede vi, helt uafhængigt af hegn og tråd, området, og siden har jeg ikke tænkt på det. For nylig kom jeg så ganske tilfældigt og for første gang i de 35 passerede år forbi stedet i det område, som i øvrigt har forandret sig på mange måder. Men det skægge var, at der, hvor vi i sin tid 5

6 kravlede gennem et ulovligt hul i hegnet, var der nu en fornem, flisebelagt sti med fine standere, der kastede indirekte lys, samt en kantbeplantning, som røbede, at denne sti var etableret for mange år siden. Jeg huskede pludselig hegnet, den vrede ejendomsinspektør, kravleriet gennem hullet, beboernes irritation over den lange omvej, og ja, hvad har den dumme historie så med noget som helst at gøre? Jo, jeg ville berette om et konkret stykke formning af det bysociale rum engang for snart længe siden, for nybyggede områder har endnu ikke etableret korridorer, passager, arenaer, miljøer, heller ikke selv om bygmestrene og ejendomsinspektørerne tror, de kan styre rytmen og stierne, for mennesker har nu engang fødder og viljer og den hverdagens rationalitet, der får dem til at vælge det, der virker mest hensigtsmæssigt i situationen. Mennesker søger mening og betydning, ikke så meget i abstrakte ideers rige, men i livspraksis samt i praktiske fællesskaber og dagligdags gøremål. Det er det, arkitekten Bror Westman har behandlet i sin lille studie Hvad vil det sige at føle sig hjemme? (Westman 1989), hvor han dels skildrer hjemfølelsen som den kroppens tavse viden, der er forankret i vore kroppes bevægelse mod en momentan ligevægtsoplevelse, dels peger på den bevægelse på en række planer, vi realiserer livsprojektet igennem. Hjem kan altså godt være et sted, siger Westman, men hjemfølelsen aktiveres altid af bevægelsen til og fra. Byer, byområder, bykvarterer med videre er på den måde mulige hjemsteder, der altid både rummer den momentane stilstand og den stadige bevægelse til og fra. På den måde udgør byen det, den franske filosof og psykoanalytiker Michel de Certeau i The Practice of Everyday Life har kaldt byens rumlige fortælling (Certeau 1984). I nogle interessante studier, blandt andet under projektet Byøkologisk Velfærdsforskning, har byplanforskeren Gitte Marling (Marling 2003; 2004) prøvet at anskue forholdet mellem mennesker og by som såkaldte songlines, idet Marling på myto-poetisk vis tager sit udgangspunkt i den walisiske forfatter og globetrotter Bruce Chatwins forrygende skildringer af den australske urbefolknings, aboriginernes, drømmespor eller songlines gennem det landskab, de både opfatter som konkret skabt landskab og som et materiale for stadig genskabelse og tilblivelse af forfædrenes spor og væren. Aboriginerne mener forfædrene skabte verden og omverden ved engang i drømmetiden at have vandret gennem landskabet, mens de sang alle ting, strukturer og former frem. På den måde skabte og navngav de omverdenen, som stadig er formet af disse songlines, så alle mennesker (læs: aboriginere) til alle tider siden kan synge sig til kontakt med forfædrenes spor og derved finde vej, mening og betydning. Nu er det klart, at dette fantastiske drømmevæveri af virkelighed ikke begrebsligt lader sig overføre til strukturer eller bevidstheder i modernitetens virkelighed. Alligevel er Marlings træk på Chatwin og songlines spændende og frugtbare, når hun oversætter songlines til samtidige adfærd, veje og mentale landskabskort i Aalborg, og til at være det mønster: [ ] som den enkeltes daglige rejser danner i bylandskabet. Derved kommer disse songlines til at indkredse konturerne af den enkeltes domæner og de steder, der for den enkelte har mental og symbolsk betydning. (Marling 2004: 241) 6

7 Den daværende ejendomsinspektør, som havde ansvar for stålhegn i Volls mose, skal ikke lastes, for han udførte og formede vel bare, hvad han anså for at være ordrer og orden, men hans noget kantede virksomhed medførte skægt nok, at der etableredes et vist fællesskab, en vis vi -følelse mellem os, der syntes, at det var sgu da for galt. Vi trådte og formede derved nogle stier, som både var ret konkrete og praktiske, for de sparede os for store omveje, men de blev altså faktisk også stier og songlines i det sociale landskab, som jeg kunne konstatere, at ejendomsadministrationen siden har erkendt var folkets vilje. Forstaden halvt inde, halvt ude Faktisk bor en betragtelig gruppe af danske familier i en forstad, og en moderne forstad er hverken by eller land, den er en slags tredje form med lidt af hvert og med sin egen ubestemte distinkthed. København er eksempelvis i grunden ikke særlig stor, men det kæmpestore system af forstæder, der flyder nordpå, langt ud langs Strandvejen og langt sydpå langs Køge Bugt, og som flyder langt ud mod Hillerød, mod Roskilde, det er, hvad vi tror, er Køben havn. Men det er jo et gigantisk kniplingsværk af forstadskvarterer, der i virkeligheden er organiseret som striber af mellemstore byer. Forstæderne har lidt ry af kedsommelighed og mangel på nærhed, og dog rummer de tusinder af små, privatpraktiserende oaser. Paradis findes nemlig på jord i en folkelig udgave. Haven er det lille stykke tæmmede natur derhjemme i det private, hvor barnet ofte tager sine første udendørs skridt, spiser ærter og fanger regnorm eller bænke bidere. Haven er et lille Paradis, hvor de voksne også kan blive lidt som børn igen eller i hvert fald indtage afslappede positioner. Det er derfor en helt særlig oplevelse at bevæge sig rundt i et villa- eller parcelhuskvarter én af disse fortryllende aftener, hvor sommeren står og sitrer mellem hækkene, og hvor beboerne derfor er kommet ud på terras serne. I luften hænger en karakteristisk, lidt kvalmende lugt af brændt kul og kød, også selv om kuglegrillens ankomst har reguleret duft- og røg strømmene på en ny måde. Sensommerens centrale sportsgren i de danske haver er grill, for nu er familien Danmark rykket ud i haven med kalkun schnitzler, inderlår, foreller, fede pølser og magre koteletter. Nu skal der grilles. Grillen fra Gaucho til Weber er i øvrigt først og fremmest mænds område. Iført forklæde, varmehandske, herskermine og rødvinsglas slipper han griller og fantasier løs. Der skal beslutsomhed til for at håndtere ild og råt kød, så måske genopstår manden som mand for sit eget, indre spejl i billedet af jægeren, der tilbereder sit bytte ved lejrbålet, mens ilden hvæser af fedtet fra laksekoteletter eller de sprængte pølser fra Steff-Houlberg. Sådan en aften er terrassen en central scene for et stykke socialt liv, som herude er mere afslappet, ukonventionelt, mindre formelt end det mere regelsatte indendørs måltid i køkkenalrummet. Familielivet flytter ud i det nære udendørsrum, når årstid og vejrlig vil det. Ud på terrassen, ud på græsplænen eller måske ud i den selvbyggede udestue, der hverken er ude eller inde. Og rundt om den obligatoriske plæne med dens 7

8 sørgmodigt dryppende hængebirk eller i forskellige kombinationer med græsplænen findes de pyntelige blomsterbede. Surbund, stauder, roser, stenbede, sommerblomster, knolde og løg. Desuden er der buskadser og klatrende gevækster samt måske små, efterladte hjørner af afmægtig vildhed med ukrudt. Der kan være urtehave eller frugttræer og -buske i afgrænsede rum. Først og fremmest er haven imidlertid præget af en dyb vilje til orden. Om det nu er lykkedes eller ej. Haven er således et stykke etableret naturlighed, et stykke orden, rundt om og i forlængelse af boligens rum. Hus og have udgør en sammenhæng. Haven er som en terminal, der forbinder og danner overgange mellem det herinde og det derude, det meget private med det mere udadrettede. Det er derfor spændende og relevant at betragte haven og i dette essay er det med vægt på den moderne parcelhus- eller villahave dels som et særligt tegn- og værdisystem, dels som et sted, hvor et mere alment værdisyn og hermed natursyn produceres. Det var ikke nogen helt ringe del af denne stigende velstand, der blev omsat i boligdrømme. Alene inden for årene blev der bygget parcelhuse i Danmark (Lind og Møller 1996: 136). Det kan også udtrykkes ved andre tal: I 1950 erne byggedes nye ejerboliger, i 1960 erne blev det til , og i 1970 erne skød nye ejerboliger op på parcellerne, altså i alt (Frandsen og Berthelsen 2002: 9 f.). Befolkningen voksede stærkt i Danmark i disse år, især i kraft af et stort fødselsoverskud. Der blev således flere mennesker i Danmark i årene fra 1953 til erne var årtiet, hvor de store årgange, der var født under eller lige efter Anden Verdenskrig, begyndte at stifte selvstændigt bo. Det krævede plads, lys og luft og nye omgivelser. Det var, som om vi begyndte forfra på den bare mark, som Tage Skou- Hansen har udtrykt det (Tage Skou-Hansen i Smærup Sørensen 1985). Samtidig gav de nye økonomiske omstændigheder danskerne mulighed for at skaffe sig et lille firhjulet vidunder: Folkevogn, Renault Dauphine, Fiat 600, Morris Mascot, Austin Partner, Ford Anglia for den lille familie. Ford Taunus, Cortina, Opel Rekord, Volvo 544 eller Amazon for den lidt mere ambitiøse. Garagen og carporten blev almindelige sidebygninger til enfamiliehuset. Byens bryn Ligesom der er skovbryn, så har byen et bryn, der ofte kommer den rejsende i møde, når hun i bil nærmer sig en by. Disse bybryn er plantageformede, for de dannes af typehuse, rækkehuse, parcelhuse og i al fald huse med nogenlunde ens taghældninger og ens mursten, der bryder frem for den rejsendes blik på en bakke, halvt ned i slugter, lige ud på den flade mark; de ligger der som opmarcherede, tavse vogntog, der ligesom er stoppet midt i nybyggertidens gigantiske vandrebevægelse. Bilen og boligen blev jo i det hele taget det nye makkerpar i dansk velstandsliv. I 1953 kørte der cirka biler i Danmark. Tyve år senere var bilparken vokset til Danskerne blev mobile på en ny måde i løbet af 1960 erne. Nu kunne 8

9 man drage på weekend, for nu at anvende et ord, der opstår i dette årti, måske endda med efterspændt campingvogn. Nu kunne man desuden bosætte sig længere væk fra arbejdspladsen, for en ny frihed og bevægelighed havde indfundet sig i form af friheden til at pendle i egen bil. Det store boligbyggeri betød, at byernes hidtidige grænser opløstes eller forvandledes, for det bymæssige landskab begyndte på en måde at flyde, konkret og billedligt, ud i det ellers landbrugsprægede opland. Bevægelsen gik fra midten ud i periferien (Frandsen og Berthelsen 2002: 23-24). Princippet i 1960 ernes og 70 ernes parcelhusbyggeri var som plantning af plantager: række efter række, mens det selvgroede, der snarere karakteriserede ældre by- og landsbydannelser, er holdt under ret nøje kontrol. Disse store områder af parcelhuse i lave rækker er ens, for byggevedtægter om højde, grundstørrelser og afstande til skel er overholdt, ligesom materialer og forskellige præfabrikata er ens i det serielle og samtidige byggeri. Byggeriet fremtræder især ensartet, når det ses i et landskabsperspektiv, men går vi tættere på, i close up scale, ind på veje og gader og stier, så blomstrer forskelligheden med forhaver og yderdøre og postkasser og tilkørsler, der er udformet med blik for detaljernes forskellighed. Men alt i alt danner disse ringe af parcelhuse den nye grænse mellem by og land, altså i det omfang man overhovedet kan tale om en markeret grænse, for mange steder har den moderne by slet ingen egentlig rumlig-fysisk grænse til det åbne land, fordi de store parcelhusklynger skyder ud som lange tunger eller tentakler, der får byen til at flyde ud som en formløs og decentreret dannelse, mens byen i øvrigt andre steder endnu mere decentreret flader ud i kraft af de industri-, institutions- eller udstillingsfaciliteter, der ligger og ligner henslængte klodser. Den moderne by er ikke centreret, men principielt grænseløs og endeløs, for der kan blot bygges yderligere en Lupinvej eller Industrivej i den gentagende periferi, som forstæderne former i byens fraktale åbninger mod omgivelserne (Frandsen 1994: 21 ff.). Det er dette fænomen, den sprængte velfærdsby, der ligeledes tematiseres i antologien Urban Lifescape, hvor det i Hans Kiibs artikel Velfærdens kon sum landskaber hedder: Velfærdsbyen er en velordnet struktur af funktioner og bevægelser i et båndby koncept. Den giver alle en rimelig mulighed for uddannelse, bolig og arbejde og den rumlige organisering af boliger, indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud er funktionelt organiseret med stor tilgængelighed med bil eller kollektiv trafik. Set med en tilgængelighedssynsvinkel må man konstatere, at velfærdsbyen fungerer og er intakt. Den fungerer i kraft af stort ressourceforbrug til biltransport og en stor boligmasse. Den er domineret af interaktion i stor hastighed, og dens æstetik er bigness og funktionel minimalisme. Den mentale velfærdsby er til gengæld en sprængt, usammenhængende størrelse, som er baseret på individualiserede adfærdsmønstre i relation til bolig og konsum. Fælles æstetiske præferencer manifesterer sig ikke i stærk kvartersidentitet. De optræ der som et mønster i en individualiseret brug af byens tilbud i form af boligområder, transportmidler, fritidsvaner, mødesteder og indkøb m.m. (Bech-Danielsen m.fl. 2004: 15) 9

10 Den beskrevne udvikling gik fra center mod periferi og skabte en ny livsform mellem by og land. Byerne flød konkret ud i landdistrikterne som fraktaler og tunger. Desuden opstod der en slags kulturel urbanisme: en slags moderne bymæssighed og livsstil, som ikke fysisk er bundet til de egentlige byområder, men som er knyttet til forstadens livsflow, en slags bevidsthedsmæssig terrain-vague (Ørskov 1992). Den spredning af urbanitet fra byens gamle centre til den uendelige periferi understøttes af en lang række forhold som masse kulturens udbredelse, skole- og uddannelseskulturernes udvikling. Der sker på næsten enhver måde en spredning af den urbane livsform, men langt fra i den gamle form, som borgerskabet familien Varnæs i Korsbæk bar, derimod i et nymoderne flow, som opretholdes af og selv opretholder et gigantisk forbrugs mønster. Det er denne ny-urbanisme, der breder sig til alle egne og afkroge. Moderne familier er ikke bundet af tid, sted og rum, for de fleste har transportmuligheder og økonomiske muligheder for bevægelse. Vi vil have det fede liv både her og hisset, altså både rige pendlermuligheder til det regionale center, hvor det vellønnede arbejde er, og fred og ro derhjemme i den solbeskinnede by ved kysten, hvor tidens hastighed kan flade lidt ud. Den amerikanske antropolog Herbert J. Gans har i sit studie af byen Levittown set det princip, som præger den vestlige verdens periferiske bydannelser og bomiljøer: en tvetydighed af forankring og nomadekarakter (Gans 1967/1982). Vi graver efter rødder, for det er rart at vide, hvor vi er, som en formand for en lokalhistorisk forening i en forstad til Odense formulerede det i et interview. Vi lever i moderniteten, hvor mennesker næppe er karakteriseret først og fremmest ved rødder, men snarere ved fødder, og derfor har vi tilsyneladende stærke behov for at skabe steder, hjemsteder, som kan bære fødderne og modtage vores individuelle fodaftryk i den by, der kan tilbyde fortælling, sammenhængsoplevelse, fællesskab og følelsen af, at man er blandt kendinge. Det har en by som Svendborg muligheder for Litteratur Augé, Marc (1992): Non-Places. London, New York: Verso (fransk original 1992). Allingham, Peter (2006): Oplevelsescentre: Transit og shopping. Scott Sørensen og Zerlang 2006: Kultur uden centre. Århus: Klim. Bech-Danielsen, Claus, Ole Michael Jensen, Hans Kiib, Gitte Marling (2004): Urban Lifescape. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Certeau, Michel de (1984): The Practice of Everyday Life. Berkeley: University of California Press. Collins, Michael (2004): The Likes of Us. London: Granta Books. Dahl, Henrik (2008): Den usynlige verden. København: Gyldendal. Dragsbo, Peter, Helle Ravn (2001): Jeg en gård mig bygge vil der skal være have til. Odense: Landbohistorisk Selskab. Dragsbo, Peter (2008): Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie. Odense: Museum Sønderjylland i kommission hos Syddansk Universitetsforlag. 10

11 Elberg, Karen og Jørn Guldberg, red. (1997): Hjemstavn. Studier i det regionales betydning i kultur og kunst. Odense Universitetsforlag. Engelstoft, Sten, red. (2009): Byen i landskabet. Landskabet i byen. København: Geografforlaget. Frandsen, Johs. Nørregaard et al. (1994): Den centrale periferi. Århus: Hovedland. Frandsen, Johs. Nørregaard (2001): På grænsen mellem land og by. Hels, Tove, Kjell Nilsson, Johs. Nørregaard Frandsen, Bo Fritzbøger, Carsten Riis Olesen (red.): Grænser i landskabet. Odense: Odense Universitetsforlag. Frandsen, Johs. Nørregaard, Anders W. Berthelsen (2002): Tarup-Paarup bogen. Odense: Skulkenborg. Frandsen, Johs. Nørregaard, 2006: Snork city blues. Parcelhuse og forstad som central periferi. Scott Sørensen og Zerlang: Kultur uden centre, s Gans, Herbert J. (1967/1982): The Levittowners. Ways of Life and Politics in a New Suburban Community. New York: Columbia University Press. Howard, Ebenezer (1898): Tomorrow: A Peaceful Path to real Reform. London: Swan Sonnenschein & Co. Publiceret i 1902 som Garden Cities of Tomorrow. Kayser Nielsen, Niels (1997): Hjemsted mellem sti og tanke. Elberg & Guldberg: Hjemstavn. Studier i det regionales betydning i kultur og kunst, s Kiib, Hans (2004): Velfærdsbyens konsumlandskaber. Bech-Danielsen, Claus, Ole Michael Jensen, Hans Kiib, Gitte Marling (red.): Urban Lifescape. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Lind, Olaf, Jonas Møller (1996): Bag hækken. Det danske parcelhus i lyst og nød. København: Arkitektens Forlag. Marling, Gitte (2003): Urban Songlines. Hverdagslivets drømmespor. Aalborg: Aalborg Univer sitetsforlag. Marling, Gitte (2004): Songlines hverdagslivets rum i byen. Bech-Danielsen, Claus, Ole Michael Jensen, Hans Kiib, Gitte Marling (red.): Urban Lifescape. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Nygaard, Erik (1984): Tag over hovedet. Dansk boligbyggeri fra 1945 til København: Arkitektens Forlag. Proceeding from the Conference Home & Urbanity, October København: Centre for Housing and Welfare. Sennett, Richard (1996): The Conscience of the Eye [1990]. New York: Knopf. Scott Sørensen, Anne og Martin Zerlang, red. (2006): Kultur uden centre. Århus: Klim. Smærup Sørensen, Jens, red. (1985): Danske omgivelser. Topografisk antologi. København: Gyldendal. Westmann, Bror (1988): Hvad vil det sige at føle sig hjemme?. Bror Westmann (red.): Hjemfølelse. København: Laboratoriet for Boligbyggeri/Kunstakademiets Arkitektskole. Yi-Fu Tuan (1997): Stedsans. Hvad vil det sige at være et menneske?. Elberg og Guldberg: Hjemstavn. Studier i det regionales betydning i kultur og kunst, s

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Hængebøgen 1-29, 2-42 m.fl.

Hængebøgen 1-29, 2-42 m.fl. Hængebøgen 1-29, 2-42 m.fl. 8620 Kjellerup Erhverv Poul Erik Bech Fredens Torv 1, 1. sal - 8000 Aarhus C - Tlf. 87309930-802@edc.dk Sagsnummer: 80201173 Lokalt kendskab med landsdækkende fordele Investeringsejendom,

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 3

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 3 P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E 3 Indbydelse TIL PLANLOVSDAGE 2013 DABYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings-, miljø-

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

MANIFEST LANDET, DANMARKS STØRSTE BY

MANIFEST LANDET, DANMARKS STØRSTE BY MANIFEST LANDET, DANMARKS STØRSTE BY Jeg drømmer om et Danmark, der er som en stor by, og landsdelene er bydele i denne. Et land i en anden hastighed, hvor alle landsdele forbindes af en højhastigheds-metro,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129

Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129 1 Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129 Advokater udpeget af MIDTJYLLAND: Advokat Dorte Guldbrøn Advokatfirmaet Guldbrøn Toldboden 3, 1. sal th., D 8800

Læs mere

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark Hovedaktiviteter 2014 Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet Danmark Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet København: Vodroffsvej 9B, 1900 Frederiksberg C, tlf. 33310421 Århus: v/ V. Simonsen,

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

personlig udvikling POWER i dig selv

personlig udvikling POWER i dig selv POWER i dig selv spiritualitet Det nye paradigme Når man udlever sin passion, så kan man kun have succes. Når man arbejder sammen med sin passion hver dag, så får man al energi i hele verden, og så vokser

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Tilbudskatalog. Kanon priser på boliger i Spanien:

Tilbudskatalog. Kanon priser på boliger i Spanien: Tilbudskatalog Kanon priser på boliger i Spanien: Foråret er over Spanien og det vrimler med kanon gode priser på hele boligmarkedet. Ligesom i Danmark, har bolig salget i Spanien været svagt i hele 2008,

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

AMS T ER DAM velfærd- og ældrepleje

AMS T ER DAM velfærd- og ældrepleje STUDIETUR AMS T ER DAM velfærd- og ældrepleje onsdag d. 6. maj til fredag d. 8. maj LOLLAND KOMMUNE STUDIETURSPROGRAM AMSTERDAM 2015 lolland kommune TOGREJSENDE ONSDAG D. 6. MAJ 11.10: Afgang Nykøbing

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere