Hjemme i byen. Har den mellemstore by særlige kvaliteter? Johs. Nørregaard Frandsen, institutleder Syddansk Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemme i byen. Har den mellemstore by særlige kvaliteter? Johs. Nørregaard Frandsen, institutleder Syddansk Universitet."

Transkript

1 Hjemme i byen Har den mellemstore by særlige kvaliteter? Johs. Nørregaard Frandsen, institutleder Syddansk Universitet Midt i verden Jeg fandt ved en oprydning for nogle år siden mine gamle hefter og bøger fra dengang, jeg var en lille skoledreng i en landsbyskole. På indersiden af en læsebogs omslag har jeg således for mange år siden skrevet min adresse med en stor, lidt klodset skråskrift, og det var ikke bare en adresse, men hjemsted og udgangspunkt i sted og univers. Der stod: Johannes Nørregaard Frandsen, Nørregaard, Aarrevej, Grimstrup per Esbjerg, Grimstrup sogn, Skads herred, Varde politikreds, Ribe Amt, Ribe Stift, Vestjylland, Jylland, Danmark, Skandinavien, Norden, Europa, NATO, FN, Jorden, Verden, Solsystemet, Universet. Se, så havde man da ligesom placeret sig selv, forankret sit spinkle drengelegeme dybt i sted, tid og rum. Herfra og hertil min verden gik. Det er ikke usædvanligt, faktisk temmelig almindeligt, at børn således placerer sig i verden i form af sådanne universelle adressesystemer. Den kinesisk-amerikanske antropolog Yi-Fu Tuan henviser således til dette fænomen, at børn fælder sig ind i verden, og skriver videre i en artikel, der på dansk hedder Stedsans. Hvad vil det sige at være et menneske? : Skønt der netop er tale om en leg, er det interessante ved denne måde at placere sig selv på, at den tvinger voksne til at bruge deres fantasi og gøre sig klart, hvem vi mennesker er, hvor vi hører til og hvilke skalaforhold, der gælder for det sted, hvor vi hører hjemme. At børn således bevæger sig ud i ekstremerne og siger, at de både bor i et bestemt hus og hører til i universet, er en påmindelse om, at mennesket ikke alene er krop, men også tanke og ånd. (Elberg og Guldberg 1997: 9) Yi-Fu Tuan fortsætter fra disse overvejelser over barnets første refleksive lokaliseringsforsøg til et forsøg på en bestemmelse af de strukturer, der giver mennesket hjemfølelse, henholdsvis fremmedfølelse. Tuan argumenterer såle des for et begreb om stedsans, der næppe så let lader sig empirisk afkode i en konkret byplan, men som er den sans, der bestemmer og afgør, hvornår et konkret menneske af kød og blod og bevidsthed ville kunne finde sig hjemme i verden. Den amerikanske sociolog og forfatter Richard Sennett har i samme spor og mest udfoldet i værket The Conscience of the Eye fra 1990 skildret det 20. århundredes byudvikling i USA og den vestlige verden og vist, dels hvordan de store, moderne byer 1

2 udfolder sider af en arv fra de to store klassiske traditioner, som han kalder henholdsvis urbs og polis, dels hvordan de store bydannelser udfolder en slags evighedsstræben, en stræben efter tidløshed, som let også trækker en ulykkelig stedløshed med sig. Hvad er det så, der skaber stedsans og nærhed til stedet som rum for at folde sit liv og sine erindringer ud? Den franske sociolog Marc Augé argumenterer i sin bog med den overbevisende titel Non-Places for det synspunkt, at der i den samtid og vestlige kontekst, vi lever i, og som han kalder supermoderniteten, udvikler sig områder i byerne, som er karakteriseret ved for oplevelsen at være the non-places eller altså ikkesteder. Ikke-stederne ophæver så at sige den menneskelige genkendelse af sig selv som et individ, der har en historie og erfaring. Ikkestederne er en slags transitrum, siger Augé, hvor tid og rum aldrig bliver konkret symboliserede, men ustandseligt changerer og flyder. Det er denne flyden, der er områdets særlige sprog og fremtrædelse, og i denne forskelsløse rumdannelse er der hverken bestemt eller ubestemt form måske kunne jeg tillade mig at introducere begrebet rummelse for nu at ophæve det konkrete ord rum til en slags bevægelsesmetafor. Vi kender disse rummelser, disse transitsteder eller urbanader i skikkelse af lufthavne, supermarkeder, motorvejsnet, idrætsanlæg, hospitaler. De ligger der langs det, sociologen Henrik Dahl har kaldt Transportdanmark og det usynlige Dan mark, de ligger som knudedannelser i det kæmpestore globale lymfesystem, der udgør de inter nationale lufthavne. Det er bedøvende ligegyldigt, om airporten hedder Bangkok eller Schiphol eller Kastrup eller Narita eller Heathrow eller Dulles, for dette lokale navn har for længst forandret sig til et tomt tegn i tidens rummelse. Lufthavne er alle steder de samme endeløse gange, samme monitorer, glitrende butikker med parfumer, spirituosa, tekstiler, de samme kreditkort, de samme boardingcards, sikkerhedstjek. Det har store fordele, for uden denne isotopi ville det være så mange gange vanskeligere at være rejsende ad de globale highways. Ikkestederne er nu ikke bare lufthavne, men også en omformende kraft, siger Augé, der erobrer større og større partier af de moderne byer og af det moderne liv, fordi tilværelsen i den store by i stadig højere grad bygger på bevægelsens succes. Pengenes bevægelighed og kroppenes bevægelighed. Bevægelsen har for længst sejret over den træge fastholdelse, ligesom mobiliteten har vundet over immobiliteten. Supermoderniteten avler altså stedløshed, ikkesteder, og mangel på genkendelse. Imidlertid avler den samme supermodernitet og latente hjemløshedsfølelse en frygtelig længsel efter områder af genkendelighed, ægthed og hjemfølelse. Vi kan ikke holde den evindelige strømmen ud og domesticerer eller hjemliggør steder og laguner i strømmen. Byparker, historiske torve, pladser, særlige bygninger udpeges af os til at rumme og symbolisere det, som har autenticitet og dybde. Vi giver sådanne felter i vore omgivelser navne, for derved bliver de til for os som steder, oaser, der freder sjælen og falder til ro for øjet. Den langsomme by dukker op i horisonten som et utopisk billede på muligheder for identitet og oplevelser i tid og rum, som krop og psyke begærer. I en dansk sammenhæng udvikler ikkestederne sig med transportsystemer nes hastighed, og Henrik Dahl har i bogen Den usynlige verden vist, at disse store transport- 2

3 systemer er landets aorta, som pumper blodet og leverer ilten til den fortsatte vækst og velfærd. Men samtidig føler vi os fattige i mødet med det, der ikke vil blive til genkendelighed for øjet. Den lille store by Danskere er formentlig ret storbyfremmede. Vi er historisk set snarere bønder og købstadsfolk end storbymennesker. I hvert fald kan vi lide overskuelige byer, boligområder og kvarterer. Vi søger ikke bare genkendelighed, men hjemlighed og hjemfølelse, Johannes V. Jensen siger det så flot et sted, at man ved, når man er blandt kendinge, for så er man genkendt og kender dem, som genkender. Det moderne Danmark strækker ellers sine fingre, der snart er store motorvejsbånd fra Kolding til Randers, snart nordkøbenhavnsk bydelta, snart enorme anlæg af IKEA, Bilka med videre. Det er storbyernes særlige kode, at den egentlige by for længst er pakket ind i et enormt fryns af ikkested. Hertil valfarter den moderne forbrugerstrøm, fra midte til periferi og tilbage igen, mens betalingskortene arbejder på at omsætte fysiske afstande til brøkdele af digitalsekunder. De fleste danskere har et dobbeltforhold til de glatte ikkesteder. Bilkaland ligger der jo og er den praktiske, betalelige virkelighed, som de store inter nationale lufthavne er det. Naturligvis handler og agerer vi her, men der udvikles samtidig en taksonomi over mere langsomme steder, for jo mere ikkested, desto mere sted og autenticitet vil vi gerne sole vore kroppe i. Den finder vi i hjemstedet. Forstadens, lokalkvarterets eller omegnsbyens overskue lighed. Jeg er ikke i tvivl om, at der lader sig opstille en slags værdihierarki over bydannelser og bykvalitet ud fra denne dobbeltdrøm om stedlighed og stadig bevægelighed, der er lige fascinerende for den moderne erfaringsdannelse. Vi trækkes nemlig i stadig højere grad mod de større byer, for her sker der noget, som det hedder. Der er dette flow og denne bevægelse nemlig til stede, som skaber og opretholder drømmen om det moderne. Samtidig går en anden del af føleapparatet på jagt efter det sted, man kan være blandt kendinge og blive til som et helt menneske i tid og rum. I en interviewundersøgelse, jeg var med til at gennemføre i slutningen af 1990 erne i blandt andet Bjerringbro i Midtjylland, og som er omtalt i bogen Grænser i lands kabet (Frandsen 2001 samt upubliceret materiale), udtaler en række beboere i et relativt nybygget parcelhuskvarter sig stærkt til fordel for den mellemstore, danske provinsby, hvor der både er naturnærhed og storby muligheder lige for enden af en hurtig vej. Den mellemstore by, hævder en række af de adspurgte, rummer genkendelighed og giver stedsansen gode kår, for her er man hverken en fremmed eller en alt for fortrolig. Den mellemstore by synes således at kunne udgøre et sted mellem strømmene af supermodernitet og traditionens snævrende rumlighed. Men hvad er en mellemstor by egentlig for noget? Ja, der er vel egentlig ikke danske byer, som ikke er mellemstore! København kan selvfølgelig nok bryste sig af at være en millionby, men målt med internationale alen bliver hovedstaden nu alligevel let 3

4 reduceret til et mellemstort format trods dens mange indiskutable metropoltræk. I den anden ende af skalaen befinder landsbyerne sig, men de hævder sig jo netop ved ikke at ville vedkende sig etiketten by. De er jo landsbyer, og det er noget andet. Mellem yder punkterne metropol og landsby udfolder der sig så en vifte af bydannelser af forskellig oprindelse og identitet. For det første er der de regionale hovedbyer som eksempelvis Århus, Odense, Esbjerg og Aalborg. For det andet udgøres spektret af et omfattende net af forvoksede landsbyer, stationsbyer, købstæder og klassiske havnebyer. Svendborg hører til den bystørrelse, der kan kaldes mellemstor købstad. Det gælder denne by, som det gælder mange andre af samme størrelse, at den er i gang med en større funktionsændring fra havne- og industriby til oplevelses-, turist og kulturel handelsby. Den hører desuden til de byer, der kunne kaldes relativt lokale centerbyer, som traditionelt rummer oplandets væsentligste butiks- og handelsmuligheder, biograf, kulturelle tilbud, lidt større sportsfaciliteter, gymnasier og andre ungdomsuddannelser samt, ikke at forglemme, en lokal administration på det kommunale eller mellemkommu nale niveau. Nogle af de øvrige af disse byer fungerer som regionale centre, hvilket selvklart gælder byer som eksempelvis Viborg, Herning, Kolding, Randers, Sønderborg, Holstebro, Vejle, Slagelse, Nykøbing Falster. Det er byer, som er tilstrækkeligt store til at rumme og favne en næsten komplet vifte af byagtighed, men som samtidig er afhængige af samspillet med den regionale hovedstad, der er hjemsted for universitet, landsdelskulturelle scener af forskellig slags, forsknings- og specialisttunge sygehuse samt endelig regionaladministrationer, der er med til at give den pågældende by en betydning og identitetsmæssig styrke. Det er ikke mærkeligt, at en række halvstore byer kæmper, så det brager, for at opnå eller for at fastholde status som provinscenter. Det var det, Holstebro forstod og foldede ud for flere årtier siden, da byen dels satte sit navn på landkortet ved at købe Giacomettis kunst, der af det lokale vid blev døbt Maren o æ Wu en, dels udviklede et net af musikskoler og andre lokale kulturløftere. Det er også det, Herning og Horsens for længst har ladet få volumen, når de kæmper sig halvt til blods for at få Madonna, Bruce Springsteen, Rolling Stones og U2 til byen. Disse mellem- eller halvstore byer, hvortil Svendborg så absolut hører, udgør et særligt segment af den danske virkelighed, men selv om de måske ligner hinanden i størrelse og deler vilkår, så er der enorme forskelle på disse mellemstore provinsbyer, for deres rødder i lokale forhold, befolkningsvilkår og historie er helt forskellige. Forfatteren Per Højholt har således skildret byen Ikast i et forrygende essay, der netop viser, hvordan dette specifikke sted på jord har en ånd, der ikke lader sig genfinde andetsteds: Denne mangel på tradition og traditionelt borgerskab med hvad den slags afsætter af fims, status og uigennemtrængelighed og kultur gør Ikast til en afslappet by, ustresset. Flertallets norm har ingen modpart i byen, overklassen udgøres i al sin tydelighed af de velhavende kultiverede fattigrøve har ikke en chance og den overklasse er pengene adgang til, jo. Men osse andet: gammelt bekendtskab, slægtskab, naboskab kan være alibi nok, praksis sætter normerne, og kikser det alt for indlysende, så finder man en ordning på bedste måde. 4

5 Prøver man at finde frem til, hvad der er mønsteret eller det mønster-dannende, i dette tilfældige og løse strikketøj, ender man ved: Praksis og religion. Ikast er løsnin gernes by, ikke ideernes. (Per Højholt: Ikast on my mind, Smærup Sørensen 1985) Ikast er en gammel uldkræmmerby, der blev centrum for en forrygende tekstilindustri, men samtidig har den traditionelt været hjemsted for mange missionske mennesker, så her er identiteten af en ganske anden slags end for eksempel i en velbjerget sejlerby som Svendborg. Forskellene er langt større end lighederne, og det forøger alt sammen den gode historie, der kan brande disse mellemstore byer spredt ud over det ganske land. Mange øvrige mellemstore byer er traditionelle købstæder med lange linjer tilbage til privilegiernes tid i 1800-tallet, der har haft held til at følge med udviklingen fra traditionel købstad til industrialder, og som nu kæmper for at komme med i næste fase, der er videns- og oplevelsesbyernes epoke. Andre af disse byer i mellemgruppen er stationsbyer eller på anden vis transportbyer, der er grundlagt eller vokset til i den store jernbanebyggeperiode fra omkring 1864 til slutningen af det 19. århundrede, hvor Danmark transportmæssigt, infrastrukturelt og landskabsmæssigt forvandledes og udviklede forudsætnin gerne for det andels- og industrisamfund, der blev den egentlige materielle basis for det moderne og velfærdsprægede Danmark. De danske byer af betydning har identitetsmæssig rod i denne tid, hvor landbruget blev supermoderne, og hvor en industri baseret på damp og elektricitet tog over. Huller i hegnet Overskuelighed og kendskab til en bys historiske identitet hører til de kvaliteter, der efterspørges, når moderne mennesker søger bopæl. Men det gør muligheden for at forme et område også. Det vil jeg godt give et skævt eksempel på. Da min kone og jeg første gang flyttede til Odense i 1973, blev vi to unge, forblæste og langhårede studerende in spe anbefalet en lejlighed i byens grønne bydel, nemlig et sted i Vollsmose, der var byens nye store sats på kvalitet i peri ferien. Vi havde aldrig boet i en så stor by før, for resten heller ikke i lejlighed, så her åbnede en verden sig sandelig for os med ikke mindre end 83 m² blitza behandlet bøgeparketgulv. Nær vores opgang lå det nybygge de butikscenter. For at komme der måtte man vandre en temmelig lang omvej, fordi man havde opsat et solidt ståltrådshegn, der ikke lod sig passere. Det blæste vi beboere nu altså på, for der blev blot klippet et passagehul i trådhegnet, som så troligt blev repareret igen mindst en gang om ugen. Denne cirkusforestilling gentog sig gennem flere måneder og gav anled ning til et helt særligt fællesskab blandt blokkens beboere, som mente, vi havde ret til at trave ad netop de stier, vi fandt nære og direkte. Efter to år fraflyttede vi, helt uafhængigt af hegn og tråd, området, og siden har jeg ikke tænkt på det. For nylig kom jeg så ganske tilfældigt og for første gang i de 35 passerede år forbi stedet i det område, som i øvrigt har forandret sig på mange måder. Men det skægge var, at der, hvor vi i sin tid 5

6 kravlede gennem et ulovligt hul i hegnet, var der nu en fornem, flisebelagt sti med fine standere, der kastede indirekte lys, samt en kantbeplantning, som røbede, at denne sti var etableret for mange år siden. Jeg huskede pludselig hegnet, den vrede ejendomsinspektør, kravleriet gennem hullet, beboernes irritation over den lange omvej, og ja, hvad har den dumme historie så med noget som helst at gøre? Jo, jeg ville berette om et konkret stykke formning af det bysociale rum engang for snart længe siden, for nybyggede områder har endnu ikke etableret korridorer, passager, arenaer, miljøer, heller ikke selv om bygmestrene og ejendomsinspektørerne tror, de kan styre rytmen og stierne, for mennesker har nu engang fødder og viljer og den hverdagens rationalitet, der får dem til at vælge det, der virker mest hensigtsmæssigt i situationen. Mennesker søger mening og betydning, ikke så meget i abstrakte ideers rige, men i livspraksis samt i praktiske fællesskaber og dagligdags gøremål. Det er det, arkitekten Bror Westman har behandlet i sin lille studie Hvad vil det sige at føle sig hjemme? (Westman 1989), hvor han dels skildrer hjemfølelsen som den kroppens tavse viden, der er forankret i vore kroppes bevægelse mod en momentan ligevægtsoplevelse, dels peger på den bevægelse på en række planer, vi realiserer livsprojektet igennem. Hjem kan altså godt være et sted, siger Westman, men hjemfølelsen aktiveres altid af bevægelsen til og fra. Byer, byområder, bykvarterer med videre er på den måde mulige hjemsteder, der altid både rummer den momentane stilstand og den stadige bevægelse til og fra. På den måde udgør byen det, den franske filosof og psykoanalytiker Michel de Certeau i The Practice of Everyday Life har kaldt byens rumlige fortælling (Certeau 1984). I nogle interessante studier, blandt andet under projektet Byøkologisk Velfærdsforskning, har byplanforskeren Gitte Marling (Marling 2003; 2004) prøvet at anskue forholdet mellem mennesker og by som såkaldte songlines, idet Marling på myto-poetisk vis tager sit udgangspunkt i den walisiske forfatter og globetrotter Bruce Chatwins forrygende skildringer af den australske urbefolknings, aboriginernes, drømmespor eller songlines gennem det landskab, de både opfatter som konkret skabt landskab og som et materiale for stadig genskabelse og tilblivelse af forfædrenes spor og væren. Aboriginerne mener forfædrene skabte verden og omverden ved engang i drømmetiden at have vandret gennem landskabet, mens de sang alle ting, strukturer og former frem. På den måde skabte og navngav de omverdenen, som stadig er formet af disse songlines, så alle mennesker (læs: aboriginere) til alle tider siden kan synge sig til kontakt med forfædrenes spor og derved finde vej, mening og betydning. Nu er det klart, at dette fantastiske drømmevæveri af virkelighed ikke begrebsligt lader sig overføre til strukturer eller bevidstheder i modernitetens virkelighed. Alligevel er Marlings træk på Chatwin og songlines spændende og frugtbare, når hun oversætter songlines til samtidige adfærd, veje og mentale landskabskort i Aalborg, og til at være det mønster: [ ] som den enkeltes daglige rejser danner i bylandskabet. Derved kommer disse songlines til at indkredse konturerne af den enkeltes domæner og de steder, der for den enkelte har mental og symbolsk betydning. (Marling 2004: 241) 6

7 Den daværende ejendomsinspektør, som havde ansvar for stålhegn i Volls mose, skal ikke lastes, for han udførte og formede vel bare, hvad han anså for at være ordrer og orden, men hans noget kantede virksomhed medførte skægt nok, at der etableredes et vist fællesskab, en vis vi -følelse mellem os, der syntes, at det var sgu da for galt. Vi trådte og formede derved nogle stier, som både var ret konkrete og praktiske, for de sparede os for store omveje, men de blev altså faktisk også stier og songlines i det sociale landskab, som jeg kunne konstatere, at ejendomsadministrationen siden har erkendt var folkets vilje. Forstaden halvt inde, halvt ude Faktisk bor en betragtelig gruppe af danske familier i en forstad, og en moderne forstad er hverken by eller land, den er en slags tredje form med lidt af hvert og med sin egen ubestemte distinkthed. København er eksempelvis i grunden ikke særlig stor, men det kæmpestore system af forstæder, der flyder nordpå, langt ud langs Strandvejen og langt sydpå langs Køge Bugt, og som flyder langt ud mod Hillerød, mod Roskilde, det er, hvad vi tror, er Køben havn. Men det er jo et gigantisk kniplingsværk af forstadskvarterer, der i virkeligheden er organiseret som striber af mellemstore byer. Forstæderne har lidt ry af kedsommelighed og mangel på nærhed, og dog rummer de tusinder af små, privatpraktiserende oaser. Paradis findes nemlig på jord i en folkelig udgave. Haven er det lille stykke tæmmede natur derhjemme i det private, hvor barnet ofte tager sine første udendørs skridt, spiser ærter og fanger regnorm eller bænke bidere. Haven er et lille Paradis, hvor de voksne også kan blive lidt som børn igen eller i hvert fald indtage afslappede positioner. Det er derfor en helt særlig oplevelse at bevæge sig rundt i et villa- eller parcelhuskvarter én af disse fortryllende aftener, hvor sommeren står og sitrer mellem hækkene, og hvor beboerne derfor er kommet ud på terras serne. I luften hænger en karakteristisk, lidt kvalmende lugt af brændt kul og kød, også selv om kuglegrillens ankomst har reguleret duft- og røg strømmene på en ny måde. Sensommerens centrale sportsgren i de danske haver er grill, for nu er familien Danmark rykket ud i haven med kalkun schnitzler, inderlår, foreller, fede pølser og magre koteletter. Nu skal der grilles. Grillen fra Gaucho til Weber er i øvrigt først og fremmest mænds område. Iført forklæde, varmehandske, herskermine og rødvinsglas slipper han griller og fantasier løs. Der skal beslutsomhed til for at håndtere ild og råt kød, så måske genopstår manden som mand for sit eget, indre spejl i billedet af jægeren, der tilbereder sit bytte ved lejrbålet, mens ilden hvæser af fedtet fra laksekoteletter eller de sprængte pølser fra Steff-Houlberg. Sådan en aften er terrassen en central scene for et stykke socialt liv, som herude er mere afslappet, ukonventionelt, mindre formelt end det mere regelsatte indendørs måltid i køkkenalrummet. Familielivet flytter ud i det nære udendørsrum, når årstid og vejrlig vil det. Ud på terrassen, ud på græsplænen eller måske ud i den selvbyggede udestue, der hverken er ude eller inde. Og rundt om den obligatoriske plæne med dens 7

8 sørgmodigt dryppende hængebirk eller i forskellige kombinationer med græsplænen findes de pyntelige blomsterbede. Surbund, stauder, roser, stenbede, sommerblomster, knolde og løg. Desuden er der buskadser og klatrende gevækster samt måske små, efterladte hjørner af afmægtig vildhed med ukrudt. Der kan være urtehave eller frugttræer og -buske i afgrænsede rum. Først og fremmest er haven imidlertid præget af en dyb vilje til orden. Om det nu er lykkedes eller ej. Haven er således et stykke etableret naturlighed, et stykke orden, rundt om og i forlængelse af boligens rum. Hus og have udgør en sammenhæng. Haven er som en terminal, der forbinder og danner overgange mellem det herinde og det derude, det meget private med det mere udadrettede. Det er derfor spændende og relevant at betragte haven og i dette essay er det med vægt på den moderne parcelhus- eller villahave dels som et særligt tegn- og værdisystem, dels som et sted, hvor et mere alment værdisyn og hermed natursyn produceres. Det var ikke nogen helt ringe del af denne stigende velstand, der blev omsat i boligdrømme. Alene inden for årene blev der bygget parcelhuse i Danmark (Lind og Møller 1996: 136). Det kan også udtrykkes ved andre tal: I 1950 erne byggedes nye ejerboliger, i 1960 erne blev det til , og i 1970 erne skød nye ejerboliger op på parcellerne, altså i alt (Frandsen og Berthelsen 2002: 9 f.). Befolkningen voksede stærkt i Danmark i disse år, især i kraft af et stort fødselsoverskud. Der blev således flere mennesker i Danmark i årene fra 1953 til erne var årtiet, hvor de store årgange, der var født under eller lige efter Anden Verdenskrig, begyndte at stifte selvstændigt bo. Det krævede plads, lys og luft og nye omgivelser. Det var, som om vi begyndte forfra på den bare mark, som Tage Skou- Hansen har udtrykt det (Tage Skou-Hansen i Smærup Sørensen 1985). Samtidig gav de nye økonomiske omstændigheder danskerne mulighed for at skaffe sig et lille firhjulet vidunder: Folkevogn, Renault Dauphine, Fiat 600, Morris Mascot, Austin Partner, Ford Anglia for den lille familie. Ford Taunus, Cortina, Opel Rekord, Volvo 544 eller Amazon for den lidt mere ambitiøse. Garagen og carporten blev almindelige sidebygninger til enfamiliehuset. Byens bryn Ligesom der er skovbryn, så har byen et bryn, der ofte kommer den rejsende i møde, når hun i bil nærmer sig en by. Disse bybryn er plantageformede, for de dannes af typehuse, rækkehuse, parcelhuse og i al fald huse med nogenlunde ens taghældninger og ens mursten, der bryder frem for den rejsendes blik på en bakke, halvt ned i slugter, lige ud på den flade mark; de ligger der som opmarcherede, tavse vogntog, der ligesom er stoppet midt i nybyggertidens gigantiske vandrebevægelse. Bilen og boligen blev jo i det hele taget det nye makkerpar i dansk velstandsliv. I 1953 kørte der cirka biler i Danmark. Tyve år senere var bilparken vokset til Danskerne blev mobile på en ny måde i løbet af 1960 erne. Nu kunne 8

9 man drage på weekend, for nu at anvende et ord, der opstår i dette årti, måske endda med efterspændt campingvogn. Nu kunne man desuden bosætte sig længere væk fra arbejdspladsen, for en ny frihed og bevægelighed havde indfundet sig i form af friheden til at pendle i egen bil. Det store boligbyggeri betød, at byernes hidtidige grænser opløstes eller forvandledes, for det bymæssige landskab begyndte på en måde at flyde, konkret og billedligt, ud i det ellers landbrugsprægede opland. Bevægelsen gik fra midten ud i periferien (Frandsen og Berthelsen 2002: 23-24). Princippet i 1960 ernes og 70 ernes parcelhusbyggeri var som plantning af plantager: række efter række, mens det selvgroede, der snarere karakteriserede ældre by- og landsbydannelser, er holdt under ret nøje kontrol. Disse store områder af parcelhuse i lave rækker er ens, for byggevedtægter om højde, grundstørrelser og afstande til skel er overholdt, ligesom materialer og forskellige præfabrikata er ens i det serielle og samtidige byggeri. Byggeriet fremtræder især ensartet, når det ses i et landskabsperspektiv, men går vi tættere på, i close up scale, ind på veje og gader og stier, så blomstrer forskelligheden med forhaver og yderdøre og postkasser og tilkørsler, der er udformet med blik for detaljernes forskellighed. Men alt i alt danner disse ringe af parcelhuse den nye grænse mellem by og land, altså i det omfang man overhovedet kan tale om en markeret grænse, for mange steder har den moderne by slet ingen egentlig rumlig-fysisk grænse til det åbne land, fordi de store parcelhusklynger skyder ud som lange tunger eller tentakler, der får byen til at flyde ud som en formløs og decentreret dannelse, mens byen i øvrigt andre steder endnu mere decentreret flader ud i kraft af de industri-, institutions- eller udstillingsfaciliteter, der ligger og ligner henslængte klodser. Den moderne by er ikke centreret, men principielt grænseløs og endeløs, for der kan blot bygges yderligere en Lupinvej eller Industrivej i den gentagende periferi, som forstæderne former i byens fraktale åbninger mod omgivelserne (Frandsen 1994: 21 ff.). Det er dette fænomen, den sprængte velfærdsby, der ligeledes tematiseres i antologien Urban Lifescape, hvor det i Hans Kiibs artikel Velfærdens kon sum landskaber hedder: Velfærdsbyen er en velordnet struktur af funktioner og bevægelser i et båndby koncept. Den giver alle en rimelig mulighed for uddannelse, bolig og arbejde og den rumlige organisering af boliger, indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud er funktionelt organiseret med stor tilgængelighed med bil eller kollektiv trafik. Set med en tilgængelighedssynsvinkel må man konstatere, at velfærdsbyen fungerer og er intakt. Den fungerer i kraft af stort ressourceforbrug til biltransport og en stor boligmasse. Den er domineret af interaktion i stor hastighed, og dens æstetik er bigness og funktionel minimalisme. Den mentale velfærdsby er til gengæld en sprængt, usammenhængende størrelse, som er baseret på individualiserede adfærdsmønstre i relation til bolig og konsum. Fælles æstetiske præferencer manifesterer sig ikke i stærk kvartersidentitet. De optræ der som et mønster i en individualiseret brug af byens tilbud i form af boligområder, transportmidler, fritidsvaner, mødesteder og indkøb m.m. (Bech-Danielsen m.fl. 2004: 15) 9

10 Den beskrevne udvikling gik fra center mod periferi og skabte en ny livsform mellem by og land. Byerne flød konkret ud i landdistrikterne som fraktaler og tunger. Desuden opstod der en slags kulturel urbanisme: en slags moderne bymæssighed og livsstil, som ikke fysisk er bundet til de egentlige byområder, men som er knyttet til forstadens livsflow, en slags bevidsthedsmæssig terrain-vague (Ørskov 1992). Den spredning af urbanitet fra byens gamle centre til den uendelige periferi understøttes af en lang række forhold som masse kulturens udbredelse, skole- og uddannelseskulturernes udvikling. Der sker på næsten enhver måde en spredning af den urbane livsform, men langt fra i den gamle form, som borgerskabet familien Varnæs i Korsbæk bar, derimod i et nymoderne flow, som opretholdes af og selv opretholder et gigantisk forbrugs mønster. Det er denne ny-urbanisme, der breder sig til alle egne og afkroge. Moderne familier er ikke bundet af tid, sted og rum, for de fleste har transportmuligheder og økonomiske muligheder for bevægelse. Vi vil have det fede liv både her og hisset, altså både rige pendlermuligheder til det regionale center, hvor det vellønnede arbejde er, og fred og ro derhjemme i den solbeskinnede by ved kysten, hvor tidens hastighed kan flade lidt ud. Den amerikanske antropolog Herbert J. Gans har i sit studie af byen Levittown set det princip, som præger den vestlige verdens periferiske bydannelser og bomiljøer: en tvetydighed af forankring og nomadekarakter (Gans 1967/1982). Vi graver efter rødder, for det er rart at vide, hvor vi er, som en formand for en lokalhistorisk forening i en forstad til Odense formulerede det i et interview. Vi lever i moderniteten, hvor mennesker næppe er karakteriseret først og fremmest ved rødder, men snarere ved fødder, og derfor har vi tilsyneladende stærke behov for at skabe steder, hjemsteder, som kan bære fødderne og modtage vores individuelle fodaftryk i den by, der kan tilbyde fortælling, sammenhængsoplevelse, fællesskab og følelsen af, at man er blandt kendinge. Det har en by som Svendborg muligheder for Litteratur Augé, Marc (1992): Non-Places. London, New York: Verso (fransk original 1992). Allingham, Peter (2006): Oplevelsescentre: Transit og shopping. Scott Sørensen og Zerlang 2006: Kultur uden centre. Århus: Klim. Bech-Danielsen, Claus, Ole Michael Jensen, Hans Kiib, Gitte Marling (2004): Urban Lifescape. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Certeau, Michel de (1984): The Practice of Everyday Life. Berkeley: University of California Press. Collins, Michael (2004): The Likes of Us. London: Granta Books. Dahl, Henrik (2008): Den usynlige verden. København: Gyldendal. Dragsbo, Peter, Helle Ravn (2001): Jeg en gård mig bygge vil der skal være have til. Odense: Landbohistorisk Selskab. Dragsbo, Peter (2008): Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie. Odense: Museum Sønderjylland i kommission hos Syddansk Universitetsforlag. 10

11 Elberg, Karen og Jørn Guldberg, red. (1997): Hjemstavn. Studier i det regionales betydning i kultur og kunst. Odense Universitetsforlag. Engelstoft, Sten, red. (2009): Byen i landskabet. Landskabet i byen. København: Geografforlaget. Frandsen, Johs. Nørregaard et al. (1994): Den centrale periferi. Århus: Hovedland. Frandsen, Johs. Nørregaard (2001): På grænsen mellem land og by. Hels, Tove, Kjell Nilsson, Johs. Nørregaard Frandsen, Bo Fritzbøger, Carsten Riis Olesen (red.): Grænser i landskabet. Odense: Odense Universitetsforlag. Frandsen, Johs. Nørregaard, Anders W. Berthelsen (2002): Tarup-Paarup bogen. Odense: Skulkenborg. Frandsen, Johs. Nørregaard, 2006: Snork city blues. Parcelhuse og forstad som central periferi. Scott Sørensen og Zerlang: Kultur uden centre, s Gans, Herbert J. (1967/1982): The Levittowners. Ways of Life and Politics in a New Suburban Community. New York: Columbia University Press. Howard, Ebenezer (1898): Tomorrow: A Peaceful Path to real Reform. London: Swan Sonnenschein & Co. Publiceret i 1902 som Garden Cities of Tomorrow. Kayser Nielsen, Niels (1997): Hjemsted mellem sti og tanke. Elberg & Guldberg: Hjemstavn. Studier i det regionales betydning i kultur og kunst, s Kiib, Hans (2004): Velfærdsbyens konsumlandskaber. Bech-Danielsen, Claus, Ole Michael Jensen, Hans Kiib, Gitte Marling (red.): Urban Lifescape. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Lind, Olaf, Jonas Møller (1996): Bag hækken. Det danske parcelhus i lyst og nød. København: Arkitektens Forlag. Marling, Gitte (2003): Urban Songlines. Hverdagslivets drømmespor. Aalborg: Aalborg Univer sitetsforlag. Marling, Gitte (2004): Songlines hverdagslivets rum i byen. Bech-Danielsen, Claus, Ole Michael Jensen, Hans Kiib, Gitte Marling (red.): Urban Lifescape. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Nygaard, Erik (1984): Tag over hovedet. Dansk boligbyggeri fra 1945 til København: Arkitektens Forlag. Proceeding from the Conference Home & Urbanity, October København: Centre for Housing and Welfare. Sennett, Richard (1996): The Conscience of the Eye [1990]. New York: Knopf. Scott Sørensen, Anne og Martin Zerlang, red. (2006): Kultur uden centre. Århus: Klim. Smærup Sørensen, Jens, red. (1985): Danske omgivelser. Topografisk antologi. København: Gyldendal. Westmann, Bror (1988): Hvad vil det sige at føle sig hjemme?. Bror Westmann (red.): Hjemfølelse. København: Laboratoriet for Boligbyggeri/Kunstakademiets Arkitektskole. Yi-Fu Tuan (1997): Stedsans. Hvad vil det sige at være et menneske?. Elberg og Guldberg: Hjemstavn. Studier i det regionales betydning i kultur og kunst, s

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Den rådne banan et politisk valg?

Den rådne banan et politisk valg? Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense. Arkitekturens dag. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker

Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense. Arkitekturens dag. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense Arkitekturens dag Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Institut for by og landskab Arkitektskolen Aarhus

Institut for by og landskab Arkitektskolen Aarhus Institut for by og landskab Arkitektskolen Aarhus Hvilke greb skal til for at opnå succes med byudvikling - hvor er det lykkedes og hvorfor? Hva fan er Århus? Thomas Sieverts, Tysk arkitekt og byplanlægger

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Blå...7. Symbolsk betydning...7. Om farven blå...8. Kulturel betydning...10. Facts om farven blå...11

Blå...7. Symbolsk betydning...7. Om farven blå...8. Kulturel betydning...10. Facts om farven blå...11 Blå...7 Symbolsk betydning...7 Om farven blå...8 Kulturel betydning...10 Facts om farven blå...11 Blå er lille informationsfolder om den blå farve. Her fortælles kort om farvens symbolske betydning, om

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

DE STORE LINJER FORTÆTNING BYENS SKALA BYENS RUM

DE STORE LINJER FORTÆTNING BYENS SKALA BYENS RUM !"#$! DE STORE LINJER Tænk stort og inviter ude fra, gør Odense synlig Skab sammenhæng, landskabeligt og trafikalt Vi skal skabe tiltrækning af noget nyt, skabe nogle nye behov Vi ønsker en levende by

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mejeriet et stykke med grønt!

Mejeriet et stykke med grønt! Mejeriet et stykke med grønt! Mejeriet - et stykke med grønt Et multifunktions område, et stykke af en sløjfe, en sti, en skolehave, et vindue for lokale producenter, en åbning mod landet, men også en

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015.

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015. Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/6 2015. Først vil jeg gerne sige tusind tak for muligheden for at tale her i aften. Det er altid dejligt at komme hjem til Bylderup-Bov og se så mange kendte ansigter.

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Forstaden tænkt og oplevet

Forstaden tænkt og oplevet Forstaden tænkt og oplevet 4. maj 2011 Claus Bech-Danielsen, SBi/AAU Forstad som et sted at bo GENERELT OM FORSTAD hvad er en forstad? ARKITEKTERNES FORSTAD visioner og idealer BEBOERNES FORSTAD oplevede

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Malene Freudendal-Pedersen ENSPAC, Roskilde Universitet At forstå for at forandre The mobilities turn

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

FINGERAFTRYK PÅ HORSENS

FINGERAFTRYK PÅ HORSENS 40 INHORSENS MAJ 2016 Steen sætter FINGERAFTRYK PÅ HORSENS - og resten af Danmark Familiens trivsel i gode rammer er det vigtigste, siger arkitekt Steen Lundhild, der tegner fede villaer TEKST: BENTE JUST.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Pendlingsmønstre i Østjylland

Pendlingsmønstre i Østjylland Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere