(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

Transkript

1 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015

2 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til en ungdomsuddannelse en stor del af eleverne kan ikke læse flydende, sikkert og med forståelse mange har også store vanskeligheder med at skrive det afgørende ansvar ligger hos skolen, og det er et alvorligt problem og en stor udfordring for skolen at håndtere!

3 Hvad vil det sige at kunne læse? 3 Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Mere præcist er læsning at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. (Undervisningsministeriet 2005/Elbro 2014) Læsning = Afkodning x Forståelse (G & T 1986)

4 Den enkle læsemodel (Elbro 2015) 4 Læsning = Ordafkodning x Sprogforståelse (Scarborough 2001, Elbro 2015) Ordafkodning sikker, flydende og automatisk ( udvikles i løbet af de første år) Sprogforståelse, dvs. læseforståelse (udvikles gennem hele livet) Det er en udbredt misforståelse, at begynderlæsere bare skal lære at afkode skrevne ord, og så kan de også forstå skrevet sprog lige så godt, som de forstår talt sprog. (Elbro 2015)

5 At undervise i læseforståelse? 5 Lærerne spørges i undersøgelsen bl.a. om: (Meiding/ Læsepædagogen 1/2014) Hvad de gør for at udvikle færdigheder og strategier for læseforståelse, da undersøgelser har vist, at en bevidsthed om anvendelse af forskellige strategier gavner elevernes læseforståelse Besvarelsen af spørgsmålet viser: At danske lærere tilsyneladende underviser signifikant mindre i læseforståelse, end det sker internationalt, og signifikant mindre end lærerne i tre af de fire lande, der har bedre læseresultater end de danske.

6 En af forklaringerne (Meiding) At de faglige begreber om undervisning i læseforståelse ikke er så velkendte og anvendte i Danmark som internationalt, og at lærerne derfor er mere usikre på, hvordan de forskellige færdigheder og strategier kan bringes i spil i undervisningen.

7 Hvad er læseforståelse? 7 Læseforståelse kan siges at være nøglen til at læseren kan få mening ud af det læste, kan tilegne sig viden og indsigt, informationer eller oplevelser i mødet med forskellige tekster. Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. (RAND 2001/Bråten 2009 ) Læseforståelse kan karakteriseres som en aktiv, meningsskabende proces

8 En aktiv meningsskabende proces 8 forudsætter At læseren på en eller anden måde er bevidst om egne tankeprocesser - egen læring dvs. metakognitiv at være metakognitivt bevidst betyder, at man kan stille en diagnose på sig selv, mens man læser Forståelsesmonitorering (Elbro 2015) Den der ikke læser aktivt, får svært ved at øge sit ordforråd, og den der ikke har ord, bliver magtesløs. (Reichenberg og Lundberg 2011)

9 9 Komponenter/færdigheder i læseforståelsen der skal interagere og fungere parallelt (Brudholm, Akademisk Forlag 2011) Viden om sprog (mundtligt, skriftligt) leksikalsk syntaktisk semantisk pragmatisk Viden om verden (baggrundsfor ståelse) Viden om egen forståelse metakognitive strategier :hvad, hvordan, hvorfor Viden om tekster genrer tekststrukturer LÆSEFORSTÅELSE Viden om læseforståelses strategier hukommelsesstrategier organisationsstrategier elaboreringsstrategier Viden om ordafkodning flydende læsning hastighed/prosodi Viden om Inferensdannelse At stille spørgsmål Danne indre forestillingsbilleder

10 Komponenter i læseforståelsen Viden om sprog (forståelse af sætninger/ordforråd) 2. Viden om verden (baggrundsviden) 3. Viden om tekster ( tekststrukturer/genrekendskab) 4. Viden om egen forståelse ( metakognitiv bevidsthed) 5. Viden om læseforståelsesstrategier 6. Kognitive kompetencer At kunne danne inferenser (drage følgeslutninger) At kunne danne indre forestillingsbilleder (visualisere)

11 1. Viden om sprog - ordkendskab 11 En afgørende forudsætning for læseforståelse er kendskab til ordenes betydning Ordkendskabet er forståelsens byggesten (dybden af ordkendskabet) uden byggesten kan man ikke opbygge et forestillingsindhold Der hører mere til ordkendskabet end ordbogsbetydningen!

12 Fag/emne: Ordbetydningskort Hvad er det? Egenskaber - udseende? Ord: Eksempler på ordet Min forklaring på ordet:

13 13

14 Ordkort et effektivt redskab 14 Skriv en kort forklaring på ordet Skriv en sætning med ordet observationer Min forklaring på ordet/illustration af begrebet m.v.

15 Ordkort 15 Dit bud på ordets betydning? Begrebet/ordet systematisk Ordforklaring fra teksten (evt. ordbog husk kontekst) kvalitet dilemma observere taxonomi

16 16

17 1. Viden om sprog når vi skal forstå en tekst! 17 En mental model (skabe forbindelse til egne erfaringer) Politibetjenten løftede hånden og standsede bilen. Inferenser (følgeslutninger/årsagsforbindelser) Lise kom susende ned ad trappen. Peter for af sted for at få fat på en læge. Tekstbånd sammenhæng (tekstbånd er signaler i teksten om hvordan den hænger sammen på tværs af sætninger n Lisa cykler n Lisa cykler hurtigt. n Lisa ser en å. n Lisa kan ikke standse. n Lisa falder i. Lisa faldt i åen, fordi hun cyklede for hurtigt og ikke kunne standse.

18 2. Viden om verden (baggrundsviden) 18 Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor betydning for, hvad personer forstår og husker af det de læser, som de forkundskaber de bringer med sig til teksten. (Bråten 2007) Gode læsere konstruerer et indre scenarie, en mental model Gode læsere drager inferenser ( ikke tolke sætning for sætning) Gode læsere forudsiger på baggrund af tekstens indhold og tema

19 At genskabe et forestillingsindhold 19 Hvis man ikke kan opstille en passende mental model, bliver teksten tåget og uinteressant. Fx - en vanskelig fagtekst, der tager baggrundsviden for givet (som læseren ikke har) Her er det afgørende vigtigt, at læseren er opmærksom på sin egen manglende forståelse og gør noget for at rette op på den

20 En indre mental model en ramme for forståelsen 20 Så snart det ringede ud efter sidste time løb Maj ned og hentede sin cykel og stillede sig uden for skolen, tæt nok ved porten til at han umuligt kunne undgå at se hende (Visse hensyn, Chr. Kampmann, 1973).

21 En indre mental model 21 en ramme for forståelsen Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det var forbistret mørkt og koldt. Manden tog sin frakke af, rullede vinduet ned og kom i en fart ud af bilen. Han brugte alle kræfter på at bevæge sig så hurtigt som muligt. Han var lettet da han endelig så byens lys, også selv om de var langt væk. (Elbro 2014)

22 Fortællingskort 22 Kendskab til tekstsstrukturer Det er vigtigt for læseforståelsen at kunne få øje på tekstens struktur. Viden om teksters struktur er væsentlig både hvad angår det at forudsige, fx hændelser i en fortælling (fiktion) eller - hvad mon jeg kan lære her? (fagtekst), herunder det at kunne huske, tilegne sig viden fra, skabe sig overblik og evt. resumere det læste.

23 23

24 Fortællingsansigtet udfyldt af barn i 1.klasse 24

25 25

26 Eksempler på tekststrukturer 26 Beskrivende tekststrukturer Liste n Rækkefølgen underordnet (fx en indkøbsliste, liste over lande der dyrker hvede Mind-map/tankekort n Et tankekort har et centrum og et antal fine tråde som danner et netværk af linjer. Her bliver egenskaberne ved et objekt drøftet et tankekort beskriver én ting eller ide, men har i modsætning til en liste forskellige kategorier Sammenligningskort/venn-diagram n Et sammenligningskort beskriver mere end én ting. Det sammenligner og kontrasterer to eller flere områder, fx sammenligner det typer af cykler, fugle eller vulkaner

27 27

28 Hvad er en læseforståelsesstrategi? 28 En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. det er overbevisende dokumenteret at læseforståelsesstrategier spiller en væsentlig rolle når det gælder om at forstå en tekst, og at det er muligt at forbedre dårlige læseres læseforståelsesstrategier gennem undervisning (RAND 2002)

29 Læseforståelsesniveauer 29 Forståelsesniveau 1: At læse PÅ linjerne - at stille faktuelle spørgsmål (finder information der står direkte i teksten) Forståelsesniveau 2: At læse MELLEM linjerne - at stille infererende spørgsmål (drage logiske følgeslutninger) Forståelsesniveau 3: At læse BAG linjerne -at stille reflekterende, vurderende spørgsmål (fortolker og sammenkæder information) (c)

30 30

31 31

32 BOGMÆRKE - De fantastiske fire ved læsning af såvel fiktions- som fagtekster! 32 De fantastiske fire kan med fordel anvendes ved læsning af tekster i alle fag ved at medvirke til: en mere aktiv læsning en større viden om sprog en bedre læseforståelse.

33 33

34 Multiple læseforståelsesstrategier i undervisningen 34 Brudholm(2011)

35 Forudsig Før Spørg Under Opklar Efter Opsummer 35

36 36

37 De fantastiske fire 37 FORUDSIG Et godt bud på, hvad du tror, at du vil lære om, eller hvad der sker som det næste i teksten Gode læsere forudsiger før og under læsning SPØRG At stille spørgsmål til teksten sikrer/uddyber din forståelse Gode læsere stiller sig selv spørgsmål, mens de læser og læser for at besvare disse spørgsmål

38 De fantastiske fire 38 OPKLAR Hjælper dig med at tydeliggøre tekstens betydning at få øje på, når du ikke forstår Gode læsere Når gode læsere opdager, at de ikke forstår, gør de noget for at finde ud af det OPSUMMER Hjælper dig at finde det væsentligste og udelade det uvæsentlige Gode læsere ser efter hovedelementerne og kan give et bud på det læste med egne ord.

39 De fantastiske fire - før-, under-, efterlæsestrategi fiktion (1) 39 Før/forudsig Skaber forestillingsbilleder og aktiverer forforståelsen n Gennemse titel, omslag, illustrationer Begynd at udfylde en grafisk model (fortællingsansigt) eller en model som viser handlingsforløb og betydning (berettermodel) Forudsig: Jeg tror det handler om fordi Jeg tænker der vil ske Anvend evt. logbog Skrive egne tanker ned før der læses Bidrage til fælles noter da forudsigelserne skal bruges igen ved opsummeringen

40 De fantastiske fire - før-, under-, efterlæsestrategi - fiktion (2) 40 UNDER/ Spørg Spørg - stil spørgsmål, mens du læser n hænger teksten sammen? n - giver det mening? Stil spørgsmål PÅ linjerne n Faktuelle spørgsmål: hvem, hvad, hvor, hvornår? Stil spørgsmål MELLEM linjerne: n Infererende spørgsmål hvorfor, hvordan? Stil spørgsmål BAG linjerne: n Vurdererende, reflekterende spørgsmål: Hvad ville du have gjort? Hvad mener du? Anvend logbog og skriv spørgsmålene ned finde- spørgsmål (i-bogen spørgsmål) Vide/undre- spørgsmål (i mit hoved spørgsmål)

41 De fantastiske fire - før-, under-, efterlæsestrategi fiktion (3) 41 UNDER /Opklar Tjek din egen forståelse? Overvåg om alt bliver forstået rigtigt? Opklar uforståelige ting Gå på jagt efter mærkelige ord, vendinger og udtryk der er vanskelige af forstå Tegn videre på en grafisk model af tekststrukturen (handlingsbro, fortællingsansigt, berettermodel) Anvend logbog: Skriv ord og vendinger ned n Vælg at notere udvalgte begreber i relevante ordkort

42 De fantastiske fire - før-, under-, efterlæsningsstartegi- fiktion (4) 42 EFTER/Opsummer Opsummer hvad du har læst/hørt n Husk hvad der er blevet talt om n - Genfortæl fx kapitlet og prøv at opsummere hovedindholdet ( det vigtigste) Udfyld en grafisk model ( et fortællingsansigt) med tid, sted, personer, problem, hændelser, slutning, tema eller en model der viser tekstens handlingsforløb og betydning ( en tidslinje, en spændingskurve m.v.) n Fortællingen finder sted n Hovedpersonen er n Et problem opstår da Saml op på forudsig og spørg og skriv i din logbog n Lav evt. spørgsmål til teksten (vurdering og refleksion) n Udfyld relevante ordkort

43 De fantastiske fire før-, under-, efterlæsestrategi - fagtekster(1) 43 FØR/forudsig Genre? Bestem læseformålet. Hvad skal jeg lære? Hvad ved jeg i forvejen? Brug overblikslæsning: gennemse overskrifter, illustrationer, tekstelementer, fx diagrammer, kort, tabeller Tjek nye ord Hvor finder jeg forklaring på dem? Udfyld relevante ordbetydningskort. Tegn evt. mind-map over forudsigelserne Forudsig: Jeg tror jeg vil lære om fordi

44 De fantastiske fire - før-, under- efterlæsestrategi fagtekster (2) 44 UNDER/Spørg/Opklar Spørg stil spørgsmål, mens du læser Tjek din egen forståelse - nogle af spørgsmålene kan du finde svaret på i teksten andre må du tænke dig til Brug spørgeordene: n hvem, hvad, hvornår, hvor, hvordan, hvorfor jeg gad vide Opklar ord, udtryk, forklaringer noter begreber som skal i relevante ordkort Prøv at tegne en grafisk model af tekststrukturen (kronologisk, ens/forskellig, årsag/virkning, m.m.)

45 De fantastiske fire - før- under- efterlæsestrategi - fagtekster (3) 45 EFTER/Opsummer Opsummer hovedpunkterne i teksten i den rigtige rækkefølge Teksten omhandlede n Først n Derefter n Så n Til sidst Udarbejd en grafisk model over det læste fx et mind-map Opsummer evt. på dit mind-map fra Forudsig Skriv et resume Hvad læste du? - Hvad lærte du? Lav evt. spørgsmål til teksten (vurdering og refleksion)

46 De fantastiske fire læsestrategier virker! Forudsig/FØR genrebestem aktiver baggrundsviden opstil læseformål vælg læseteknik/ læsestrategier 2. Spørg/UNDER stil faktuelle spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvornår) og stil infererende (hvorfor, hvordan) spørgsmål drag sammenligninger (T+M, T+T, T +V) visualiser 3. Opklar/UNDER tjek egen forståelse giver teksten mening? viden om ord og orddannelse - strategier for udvikling af ordforråd bestem tekststrukturen anvend forskellige strukturmodeller 4. Opsummér/EFTER sammenfat de vigtigste tekstelementer/hændelser Evaluer: De fire døre

47 Undervisning i læsning Indsigt i læseprocessen lærerens muligheder for at hjælpe andre med at lære at læse Indsigt i læseforudsætninger fx børnehaveklassens læseforberedende aktiviteter Nyere indsigt i sprogforståelse/læseforståelse En misforståelse at tro at man kun skal undervise i afkodning at tro, at skrevet tekst er lige så let at forstå som mundtligt sprog At lære fra en tekst (tilegne sig viden) er ikke bare at kunne forstå teksten en værktøjskasse med læseforståelsesstrategier er en fordel