(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK"

Transkript

1 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015

2 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til en ungdomsuddannelse en stor del af eleverne kan ikke læse flydende, sikkert og med forståelse mange har også store vanskeligheder med at skrive det afgørende ansvar ligger hos skolen, og det er et alvorligt problem og en stor udfordring for skolen at håndtere!

3 Hvad vil det sige at kunne læse? 3 Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Mere præcist er læsning at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. (Undervisningsministeriet 2005/Elbro 2014) Læsning = Afkodning x Forståelse (G & T 1986)

4 Den enkle læsemodel (Elbro 2015) 4 Læsning = Ordafkodning x Sprogforståelse (Scarborough 2001, Elbro 2015) Ordafkodning sikker, flydende og automatisk ( udvikles i løbet af de første år) Sprogforståelse, dvs. læseforståelse (udvikles gennem hele livet) Det er en udbredt misforståelse, at begynderlæsere bare skal lære at afkode skrevne ord, og så kan de også forstå skrevet sprog lige så godt, som de forstår talt sprog. (Elbro 2015)

5 At undervise i læseforståelse? 5 Lærerne spørges i undersøgelsen bl.a. om: (Meiding/ Læsepædagogen 1/2014) Hvad de gør for at udvikle færdigheder og strategier for læseforståelse, da undersøgelser har vist, at en bevidsthed om anvendelse af forskellige strategier gavner elevernes læseforståelse Besvarelsen af spørgsmålet viser: At danske lærere tilsyneladende underviser signifikant mindre i læseforståelse, end det sker internationalt, og signifikant mindre end lærerne i tre af de fire lande, der har bedre læseresultater end de danske.

6 En af forklaringerne (Meiding) At de faglige begreber om undervisning i læseforståelse ikke er så velkendte og anvendte i Danmark som internationalt, og at lærerne derfor er mere usikre på, hvordan de forskellige færdigheder og strategier kan bringes i spil i undervisningen.

7 Hvad er læseforståelse? 7 Læseforståelse kan siges at være nøglen til at læseren kan få mening ud af det læste, kan tilegne sig viden og indsigt, informationer eller oplevelser i mødet med forskellige tekster. Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. (RAND 2001/Bråten 2009 ) Læseforståelse kan karakteriseres som en aktiv, meningsskabende proces

8 En aktiv meningsskabende proces 8 forudsætter At læseren på en eller anden måde er bevidst om egne tankeprocesser - egen læring dvs. metakognitiv at være metakognitivt bevidst betyder, at man kan stille en diagnose på sig selv, mens man læser Forståelsesmonitorering (Elbro 2015) Den der ikke læser aktivt, får svært ved at øge sit ordforråd, og den der ikke har ord, bliver magtesløs. (Reichenberg og Lundberg 2011)

9 9 Komponenter/færdigheder i læseforståelsen der skal interagere og fungere parallelt (Brudholm, Akademisk Forlag 2011) Viden om sprog (mundtligt, skriftligt) leksikalsk syntaktisk semantisk pragmatisk Viden om verden (baggrundsfor ståelse) Viden om egen forståelse metakognitive strategier :hvad, hvordan, hvorfor Viden om tekster genrer tekststrukturer LÆSEFORSTÅELSE Viden om læseforståelses strategier hukommelsesstrategier organisationsstrategier elaboreringsstrategier Viden om ordafkodning flydende læsning hastighed/prosodi Viden om Inferensdannelse At stille spørgsmål Danne indre forestillingsbilleder

10 Komponenter i læseforståelsen Viden om sprog (forståelse af sætninger/ordforråd) 2. Viden om verden (baggrundsviden) 3. Viden om tekster ( tekststrukturer/genrekendskab) 4. Viden om egen forståelse ( metakognitiv bevidsthed) 5. Viden om læseforståelsesstrategier 6. Kognitive kompetencer At kunne danne inferenser (drage følgeslutninger) At kunne danne indre forestillingsbilleder (visualisere)

11 1. Viden om sprog - ordkendskab 11 En afgørende forudsætning for læseforståelse er kendskab til ordenes betydning Ordkendskabet er forståelsens byggesten (dybden af ordkendskabet) uden byggesten kan man ikke opbygge et forestillingsindhold Der hører mere til ordkendskabet end ordbogsbetydningen!

12 Fag/emne: Ordbetydningskort Hvad er det? Egenskaber - udseende? Ord: Eksempler på ordet Min forklaring på ordet:

13 13

14 Ordkort et effektivt redskab 14 Skriv en kort forklaring på ordet Skriv en sætning med ordet observationer Min forklaring på ordet/illustration af begrebet m.v.

15 Ordkort 15 Dit bud på ordets betydning? Begrebet/ordet systematisk Ordforklaring fra teksten (evt. ordbog husk kontekst) kvalitet dilemma observere taxonomi

16 16

17 1. Viden om sprog når vi skal forstå en tekst! 17 En mental model (skabe forbindelse til egne erfaringer) Politibetjenten løftede hånden og standsede bilen. Inferenser (følgeslutninger/årsagsforbindelser) Lise kom susende ned ad trappen. Peter for af sted for at få fat på en læge. Tekstbånd sammenhæng (tekstbånd er signaler i teksten om hvordan den hænger sammen på tværs af sætninger n Lisa cykler n Lisa cykler hurtigt. n Lisa ser en å. n Lisa kan ikke standse. n Lisa falder i. Lisa faldt i åen, fordi hun cyklede for hurtigt og ikke kunne standse.

18 2. Viden om verden (baggrundsviden) 18 Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor betydning for, hvad personer forstår og husker af det de læser, som de forkundskaber de bringer med sig til teksten. (Bråten 2007) Gode læsere konstruerer et indre scenarie, en mental model Gode læsere drager inferenser ( ikke tolke sætning for sætning) Gode læsere forudsiger på baggrund af tekstens indhold og tema

19 At genskabe et forestillingsindhold 19 Hvis man ikke kan opstille en passende mental model, bliver teksten tåget og uinteressant. Fx - en vanskelig fagtekst, der tager baggrundsviden for givet (som læseren ikke har) Her er det afgørende vigtigt, at læseren er opmærksom på sin egen manglende forståelse og gør noget for at rette op på den

20 En indre mental model en ramme for forståelsen 20 Så snart det ringede ud efter sidste time løb Maj ned og hentede sin cykel og stillede sig uden for skolen, tæt nok ved porten til at han umuligt kunne undgå at se hende (Visse hensyn, Chr. Kampmann, 1973).

21 En indre mental model 21 en ramme for forståelsen Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det var forbistret mørkt og koldt. Manden tog sin frakke af, rullede vinduet ned og kom i en fart ud af bilen. Han brugte alle kræfter på at bevæge sig så hurtigt som muligt. Han var lettet da han endelig så byens lys, også selv om de var langt væk. (Elbro 2014)

22 Fortællingskort 22 Kendskab til tekstsstrukturer Det er vigtigt for læseforståelsen at kunne få øje på tekstens struktur. Viden om teksters struktur er væsentlig både hvad angår det at forudsige, fx hændelser i en fortælling (fiktion) eller - hvad mon jeg kan lære her? (fagtekst), herunder det at kunne huske, tilegne sig viden fra, skabe sig overblik og evt. resumere det læste.

23 23

24 Fortællingsansigtet udfyldt af barn i 1.klasse 24

25 25

26 Eksempler på tekststrukturer 26 Beskrivende tekststrukturer Liste n Rækkefølgen underordnet (fx en indkøbsliste, liste over lande der dyrker hvede Mind-map/tankekort n Et tankekort har et centrum og et antal fine tråde som danner et netværk af linjer. Her bliver egenskaberne ved et objekt drøftet et tankekort beskriver én ting eller ide, men har i modsætning til en liste forskellige kategorier Sammenligningskort/venn-diagram n Et sammenligningskort beskriver mere end én ting. Det sammenligner og kontrasterer to eller flere områder, fx sammenligner det typer af cykler, fugle eller vulkaner

27 27

28 Hvad er en læseforståelsesstrategi? 28 En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. det er overbevisende dokumenteret at læseforståelsesstrategier spiller en væsentlig rolle når det gælder om at forstå en tekst, og at det er muligt at forbedre dårlige læseres læseforståelsesstrategier gennem undervisning (RAND 2002)

29 Læseforståelsesniveauer 29 Forståelsesniveau 1: At læse PÅ linjerne - at stille faktuelle spørgsmål (finder information der står direkte i teksten) Forståelsesniveau 2: At læse MELLEM linjerne - at stille infererende spørgsmål (drage logiske følgeslutninger) Forståelsesniveau 3: At læse BAG linjerne -at stille reflekterende, vurderende spørgsmål (fortolker og sammenkæder information) (c)

30 30

31 31

32 BOGMÆRKE - De fantastiske fire ved læsning af såvel fiktions- som fagtekster! 32 De fantastiske fire kan med fordel anvendes ved læsning af tekster i alle fag ved at medvirke til: en mere aktiv læsning en større viden om sprog en bedre læseforståelse.

33 33

34 Multiple læseforståelsesstrategier i undervisningen 34 Brudholm(2011)

35 Forudsig Før Spørg Under Opklar Efter Opsummer 35

36 36

37 De fantastiske fire 37 FORUDSIG Et godt bud på, hvad du tror, at du vil lære om, eller hvad der sker som det næste i teksten Gode læsere forudsiger før og under læsning SPØRG At stille spørgsmål til teksten sikrer/uddyber din forståelse Gode læsere stiller sig selv spørgsmål, mens de læser og læser for at besvare disse spørgsmål

38 De fantastiske fire 38 OPKLAR Hjælper dig med at tydeliggøre tekstens betydning at få øje på, når du ikke forstår Gode læsere Når gode læsere opdager, at de ikke forstår, gør de noget for at finde ud af det OPSUMMER Hjælper dig at finde det væsentligste og udelade det uvæsentlige Gode læsere ser efter hovedelementerne og kan give et bud på det læste med egne ord.

39 De fantastiske fire - før-, under-, efterlæsestrategi fiktion (1) 39 Før/forudsig Skaber forestillingsbilleder og aktiverer forforståelsen n Gennemse titel, omslag, illustrationer Begynd at udfylde en grafisk model (fortællingsansigt) eller en model som viser handlingsforløb og betydning (berettermodel) Forudsig: Jeg tror det handler om fordi Jeg tænker der vil ske Anvend evt. logbog Skrive egne tanker ned før der læses Bidrage til fælles noter da forudsigelserne skal bruges igen ved opsummeringen

40 De fantastiske fire - før-, under-, efterlæsestrategi - fiktion (2) 40 UNDER/ Spørg Spørg - stil spørgsmål, mens du læser n hænger teksten sammen? n - giver det mening? Stil spørgsmål PÅ linjerne n Faktuelle spørgsmål: hvem, hvad, hvor, hvornår? Stil spørgsmål MELLEM linjerne: n Infererende spørgsmål hvorfor, hvordan? Stil spørgsmål BAG linjerne: n Vurdererende, reflekterende spørgsmål: Hvad ville du have gjort? Hvad mener du? Anvend logbog og skriv spørgsmålene ned finde- spørgsmål (i-bogen spørgsmål) Vide/undre- spørgsmål (i mit hoved spørgsmål)

41 De fantastiske fire - før-, under-, efterlæsestrategi fiktion (3) 41 UNDER /Opklar Tjek din egen forståelse? Overvåg om alt bliver forstået rigtigt? Opklar uforståelige ting Gå på jagt efter mærkelige ord, vendinger og udtryk der er vanskelige af forstå Tegn videre på en grafisk model af tekststrukturen (handlingsbro, fortællingsansigt, berettermodel) Anvend logbog: Skriv ord og vendinger ned n Vælg at notere udvalgte begreber i relevante ordkort

42 De fantastiske fire - før-, under-, efterlæsningsstartegi- fiktion (4) 42 EFTER/Opsummer Opsummer hvad du har læst/hørt n Husk hvad der er blevet talt om n - Genfortæl fx kapitlet og prøv at opsummere hovedindholdet ( det vigtigste) Udfyld en grafisk model ( et fortællingsansigt) med tid, sted, personer, problem, hændelser, slutning, tema eller en model der viser tekstens handlingsforløb og betydning ( en tidslinje, en spændingskurve m.v.) n Fortællingen finder sted n Hovedpersonen er n Et problem opstår da Saml op på forudsig og spørg og skriv i din logbog n Lav evt. spørgsmål til teksten (vurdering og refleksion) n Udfyld relevante ordkort

43 De fantastiske fire før-, under-, efterlæsestrategi - fagtekster(1) 43 FØR/forudsig Genre? Bestem læseformålet. Hvad skal jeg lære? Hvad ved jeg i forvejen? Brug overblikslæsning: gennemse overskrifter, illustrationer, tekstelementer, fx diagrammer, kort, tabeller Tjek nye ord Hvor finder jeg forklaring på dem? Udfyld relevante ordbetydningskort. Tegn evt. mind-map over forudsigelserne Forudsig: Jeg tror jeg vil lære om fordi

44 De fantastiske fire - før-, under- efterlæsestrategi fagtekster (2) 44 UNDER/Spørg/Opklar Spørg stil spørgsmål, mens du læser Tjek din egen forståelse - nogle af spørgsmålene kan du finde svaret på i teksten andre må du tænke dig til Brug spørgeordene: n hvem, hvad, hvornår, hvor, hvordan, hvorfor jeg gad vide Opklar ord, udtryk, forklaringer noter begreber som skal i relevante ordkort Prøv at tegne en grafisk model af tekststrukturen (kronologisk, ens/forskellig, årsag/virkning, m.m.)

45 De fantastiske fire - før- under- efterlæsestrategi - fagtekster (3) 45 EFTER/Opsummer Opsummer hovedpunkterne i teksten i den rigtige rækkefølge Teksten omhandlede n Først n Derefter n Så n Til sidst Udarbejd en grafisk model over det læste fx et mind-map Opsummer evt. på dit mind-map fra Forudsig Skriv et resume Hvad læste du? - Hvad lærte du? Lav evt. spørgsmål til teksten (vurdering og refleksion)

46 De fantastiske fire læsestrategier virker! Forudsig/FØR genrebestem aktiver baggrundsviden opstil læseformål vælg læseteknik/ læsestrategier 2. Spørg/UNDER stil faktuelle spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvornår) og stil infererende (hvorfor, hvordan) spørgsmål drag sammenligninger (T+M, T+T, T +V) visualiser 3. Opklar/UNDER tjek egen forståelse giver teksten mening? viden om ord og orddannelse - strategier for udvikling af ordforråd bestem tekststrukturen anvend forskellige strukturmodeller 4. Opsummér/EFTER sammenfat de vigtigste tekstelementer/hændelser Evaluer: De fire døre

47 Undervisning i læsning Indsigt i læseprocessen lærerens muligheder for at hjælpe andre med at lære at læse Indsigt i læseforudsætninger fx børnehaveklassens læseforberedende aktiviteter Nyere indsigt i sprogforståelse/læseforståelse En misforståelse at tro at man kun skal undervise i afkodning at tro, at skrevet tekst er lige så let at forstå som mundtligt sprog At lære fra en tekst (tilegne sig viden) er ikke bare at kunne forstå teksten en værktøjskasse med læseforståelsesstrategier er en fordel

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp. Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009 Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Lektor Merete Brudholm FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER?

Lektor Merete Brudholm FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER? 1 FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER? Faglig læsning i matematik 25. marts 2010 Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens lærere konfronteres med i dag

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen

Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. 1 Indholdsfortegnelse Problemstilling og problemformulering..s.2 Metde s.2 Læseforståelse og læseforståelsesstrateger s.3 Rammerne om observationsforløbet

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Forord. Kære dansklærer,

Forord. Kære dansklærer, Forord Kære dansklærer, Med d dansk tilbyder vi et fundament til danskundervisningen, der kommer hele vejen rundt i faget. Materialet er udviklet til dig, der ønsker et fagligt og kvalificeret materiale

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene 2006-2008 og senere

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning Læsehandleplaner Læseløft Syd 30. oktober 2014 1. Læsehandleplan hvorfor? Hvorfor skal vi have en læsehandlingsplan? Hvad skal den bruges til? Hvilken praksis skal ændres? Hvem er aktører i det her? Hvad

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Læseforståelse. hvorfor og hvordan?

Læseforståelse. hvorfor og hvordan? Læseforståelse hvorfor og hvordan? Hvis vi bliver seere i stedet for læsere, er det højst usandsynligt, at vi vil bruge tid på at sætte os ind i noget der ikke tiltaler os, eller som vi er uenige i. Vi

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2012 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen,

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv

Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv Lene Herholdt, Cand.pæd. Adjunkt i CVU København & Nordsjælland, Medarbejder i Nationalt Videncenter For Læsning Blandt mennesker der arbejder professionelt

Læs mere

Faglig læsning og skrivning

Faglig læsning og skrivning Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad

Læs mere

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Islev Skole - faguger

Islev Skole - faguger Hvordan kan flere elever komme til at lære mere? Islev Skole afholder faguger i de ældste klasser i bl.a. dansk og matematik hvor eleverne i en uge får lejlighed til at koncentrere sig om ét bestemt fagligt

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Det gode læseforløb. Opfølgning..

Det gode læseforløb. Opfølgning.. Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Den magiske krystalkugle

Den magiske krystalkugle Den magiske krystalkugle En historie i 12 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Katrine Clante Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser:

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever I matematik

Undervisning af tosprogede elever I matematik Undervisning af tosprogede elever I matematik 4. Sproget ind i matematikken målrettet skole Kl. 11:30-12:15 ved cand. pæd.psyk. og lektor i matematik og psykologi, Professionshøjskolen UCC. Michael Wahl

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Bacheloropgave Februar 2016 UCSJ Begynderlæsning Diana Hemmingsen lv11v04

Bacheloropgave Februar 2016 UCSJ Begynderlæsning Diana Hemmingsen lv11v04 Indholdsfortegnelse Bacheloropgave Februar 2016 UCSJ Indledning s. 3 Problemformulering s. 4 Læsevejledning s. 4 Teori s. 5 Elbro s. 5 Bundsgaard s. 6 Bråten s. 7 Opdagende skrivning s.10 Literacy s.11

Læs mere

Hverdagsliv før og nu

Hverdagsliv før og nu Hverdagsliv før og nu fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum Lærervejledning Hverdagsliv før og nu fortalt gennem Arbejdermuseets Børnemuseum, Skoletjenesten Arbejdermuseet, 2014. Tekst og redaktion: Susanne

Læs mere

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Introduktion til undervisningsforløbet

Introduktion til undervisningsforløbet Introduktion til undervisningsforløbet I dette afsnit præsenteres et undervisningsforløb i Gert Rindels roman Øretævens Vej fra 1981. Undervisningsforløbet har fokus på at give eleverne mulighed for på

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Multimodal læring og læsning Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Digital multimodalitet (viten.no) Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte,

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere