eksportfokus riget i midten

Transkript

1 0405 eksportfokus riget i midten Kina er mulighedernes land. Middelklassen bliver stadig større og efterspørger vestlige varer. Også de små og mellemstore danske virksomheder kan være med. stort tema om kina på siderne opløb om ol-kontrakter i london side 4 erhvervslivet mødte danmarks ambassadører side 11-12

2

3 indhold det kinesiske vækstlokomotiv > opløb om ol kontrakter 4 > markedsnyt 5 > erhvervslivet mødte 10 danmarks ambassadører > fremstød i kina 12 > markedsnyt 34 > mød en eksportrådgiver Det går godt for de danske virksomheder i Kina. Så godt, at der i Kina - medregnet Hong Kong i dag er 268 danske virksomheder repræsenteret på 509 forretningsadresser og hele 80 danskejede fabrikker. En omfattende undersøgelse, som Danmarks Eksportråd har gennemført blandt de danske virksomheder i Kina, viser, at virksomhederne er meget tilfredse. De er glade for deres kinesiske medarbejdere, og de tjener penge. Undersøgelsen viser også, at danske virksomheder i Kina har høje forventninger til de kommende år. Rapporten, The 2005 Report on Danish Companies in China, kan frit downloades på Det er også værd at bemærke, at Danmarks samhandel med Kina reelt er langt større end tallene fra Danmarks Statistik (16 milliarder kroner i 2004). Årsagen hertil er, at kun lidt over halvdelen af danske virksomheder i Kina primært producerer til eksport. Den anden halvdel producerer primært til det kinesiske marked, og den erhvervsaktivitet optræder ikke i handelstallene. Hertil kommer, at Danmark har et stort overskud på tjenesteydelser, navnlig søtransport. I 90erne var det primært Tordenskjolds soldater, der holdt deres indtog på det kinesiske marked, men i de sidste fire-fem år har stadig flere små- og mellemstore danske virksomheder valgt at starte salgseller produktionsselskaber op i Kina. I nyere tid har mange valgt at placere sig i området omkring Shanghai, men trenden fremover vil givet vise et mere geografisk spredt dansk investeringsmønster. Nye regioner i Kina er i dag af Shanghai-standard. Centralregeringen har med blandt andet Go West -politikken ydet massiv økonomisk bistand til Kinas kystfjerne regioner. Her vil jeg gerne henvise læseren til artiklen side om det seneste skud på stammen i Danmarks Eksportråd i Kina, vores femte repræsentation i Kina handelskontoret i Chongqing. Har din virksomhed planer i Kina, er I velkomne til at kontakte Danmarks Eksportråd. I kunne for eksempel tage med os og vores Goglobal-partnere (Danida, IFU og EKF) til investeringsmesse i Xiamen september. Dér møder vi alle kinesiske provinser, alle de store vækstcentre, alle investeringszoner og erhvervsparker i Kina. God læselyst om Kina på siderne Laurids Mikaelsen danmarks ambassadør i kina

4 MARKEDSNYT foto: OL 2012 Danske virksomheder skal på banen nu, hvis de vil have del i de mange OL kontrakter, siger Erik Ovesen fra Den Danske Ambassade i London. Her er en model af et af de kommende projekter aquatic centre, skabt af arkitekten Zaha Hadid. OPLØB OM OL KONTRAKTER af signe jønsson Selv om der er syv år til, er det ikke for tidligt at komme i gang, siger Erik Ovesen, chef for handelsafdelingen på Den danske Ambassade i London. Ambassaden forventer nemlig, at de første spadestik til De Olympiske Lege i 2012 tages i løbet af de næste par måneder. Bygge- og anlægsinvesteringerne vil skønsmæssigt beløbe sig til 89 milliarder kroner. Omkring 65 milliarder kroner vil blive anvendt til veje og jernbaner (anlæg og forbedringer), mens cirka 18 milliarder kroner vil blive investeret i det olympiske stadium og Den Olympiske Landsby. Sidstnævnte konverteres til lejligheder til omkring mennesker, når den sidste flamme er slukket. Andre omfattende anlægsopgaver er først og fremmest Crossrail (en ny jernbanelinie på tværs af London) og Thames Gateway. Projekter, som ligeledes kræver investeringer i milliardklassen. Det forventes, at De Olympiske Lege får afsmittende effekt på investeringsniveauet i både London og hele Storbritannien det lokomotiv, der igangsætter nyinvesteringer og byforbedringer, der ellers var udsat på ubestemt tid. En af vittighederne, der florerer på Londons pubber for tiden, er, at OL skal holdes i en bydel i Østlondon, hvor de bedste lejligheder er dem uden udsigt. Om ikke andet fortæller det lidt om, hvor meget der i de kommende år skal renoveres. Nyhedsbrev Virksomhederne bør allerede nu overveje at sætte gearet op. En mulighed er for eksempel at holde det nyhedsbrev, som vi vil lave. Det er vigtigt at gøre sit forarbejde godt, for at virksomheden kan positionere sig godt, siger Erik Ovesen. Han påpeger, at det ikke alene er bygge- og anlægssektoren, der får gode muligheder, men også andre sektorer bør være på dupperne. I forbindelse med Den Olympiske Landsby bliver der brug for boliginventar, belysning, tæpper med mere. Danmarks Eksportråd i Storbritannien vil senere på året tilbyde danske virksomheder et nyhedsbrev, der vil indeholde detaljeret information om licitationer, kontrakter, konferencer og udstillinger. Nyhedsbrevet vil indeholde beskrivelser af de direkte afsætningsmuligheder men også afdække de indirekte muligheder. Inden årsskiftet er det planen at udgive 2-3 nyhedsbreve, fortæller Erik Ovesen. De største bygge- og anlægsinvesteringer, der allerede er godkendt og udgjorde en væsentlig del af Londons vindende præsentation overfor IOC, er: Vandsportscenter 66 mio Olympiske stadion 254 mio Håndboldarena 24 mio Kanobane 8.5 mio Cykelbane 26 mio Bmx Circuit 7.5 mio Hockey center 21 mio Softball center 0.6 mio Nyhedscenter 121 mio Olympiske landsby 590 mio yderligere information erik ovesen, den danske ambassade i london telefon: eriove@um.dk hjemmeside: SKOTTERNE INTERESSERET I DANSK SUNDHED Før jul er det planen at holde et dansk eksportfremstød om sundhed i Skotland. Handelsafdelingen på Den Danske Ambassade i London har netop besøgt sundhedsmyndighederne i Skotland, og de vil gerne støtte et dansk eksportfremstød. Den foreløbige dato er den 6. december Fremstødet vil strække sig over hele dagen. Formiddagen bliver afsat til indlæg om den nye skotske indkøbsstruktur, der er særdeles omfattende. Efterfølgende er der mulighed for individuelle samtaler for de deltagende virksomheder med skotske indkøbere. I forbindelse med fremstødet planlægges også en plancheudstilling. yderligere information erik ovesen eller per kaag andersen den danske ambassade i london telefon: eriove@um.dk hjemmeside: 4

5 NYE SKINNER TIL LONDONS TRAVLE LUFTHAVN Heathrow lufthavnen i London er en af verdens travleste. For at få trafikken til lufthavnen til at glide bedre, har der derfor længe været en plan i støbeskeen om at lave en Crossrail fra det østlige til det vestlige London med en afstikker til Heathrow lufthavnen. Der har hidtil været en del usikkerhed om Crossrail projektets fremtid. Men efter at London har vundet værtskabet for De Olympiske Lege i 2012 anses det for næsten sikkert, at Crossrailen bliver gennemført. Den britiske Trafikminister Alistar Darling antager, at den vil komme til at koste cirka 16 milliarder, og planen er at selve anlægsarbejdet skal gennemføres mellem 2008 og Udover Crossrail initiativet åbner den planlagte Airtrack togforbindelse fra London Waterloo til Heathrows terminal 5 i marts BAA, British Airports Authority, gør store fremskridt i forhold til ønsket om at øge antallet af passagerer som benytter offentlig transport til og fra Heathrow lufthavnen. På længere sigt er intentionen at få 50 procent af passagererne overbevist om, at offentlig transport til lufthavnen er at foretrække. Den offentlige transport til Londons travle lufthavn - Heathrow - skal opgraderes. Her er byggekraner ved Heathrows terminal 5 i gang med Airtrack forbindelsen, som skal køre fra Londons Waterloo. Togforbindelsen skal være klar i foto: baa yderligere information erik ovesen eller per kaag andersen den danske ambassade i london telefon: eriove@um.dk hjemmeside: KONFERENCE OM EU S STRUKTURFONDE Danmarks Eksportråd afholder konference om de kommercielle projektmuligheder under EU s strukturfonde i de nye EU-lande, onsdag den 5. oktober 2005 i København. EU s strukturfondspolitik er en af hjørnestenene i EU-samarbejdet, og hvert år afsættes der mange penge til udvikling af nye projekter i de mindst udviklede egne. De nye EU-lande har længe været et fokusmarked for dansk eksport og modtager nu betydelige midler gennem strukturfondene. I perioden har EU afsat cirka 165 mia. kr. i støtte til landene, et beløb som ikke ventes at blive mindre fremover. På konferencen vil centrale aktører fra de nye EU-lande og Kommissionen blandt andet skitsere, hvordan danske virksomheder kan arbejde med fondene både i forhold til afsætning af ydelser og produkter. yderligere information projekteksportattaché christina pind danmarks faste eu-repræsentation i bruxelles chrpin@um.dk telefon: hjemmeside: SLOVENERE ØNSKER NEM MAD Også de slovenske borgere har travlt i dagligdagen og grundet den øgede levestandard, kan Sloveniens borgere nu tillade sig at købe sig til nemme løsninger i hverdagen. Derfor er der stor efterspørgsel efter fødevarer og andre Fast Moving Consumer Good s (FMCG) af høj kvalitet samt økologiske produkter. Efterspørgslen gælder specielt fødevareprodukter inden for ready-to-eat og ready-to-cook segmentet. Samlet udgør Sloveniens import af fødevarer 4,8 milliarder kroner. For at øge salget inden for disse områder har Handelsafdelingen lanceret en Business Platform, som skal forstærke relationerne mellem danske og slovenske virksomheder. Læs mere om Business Platformen på yderligere Information eksportstipendiat thomas mortensen handelsafdelingen på den danske ambassade i ljubljana, slovenien. telefon: thomor@um.dk

6 MARKEDSNYT FREMTID FOR PRÆCISION I SINGAPORE Som følge af bedre købekraft er mobiltelefoner også ved at være et udbredt fænomen blandt sydafrikanere. SYDAFRIKAS MIDDELKLASSE KØBER IND Den sorte middelklasse i Sydafrika er vokset i antal siden 1994 og det er en af hovedårsagerne til, at der er et salgsboom inden for beklædning, møbler og biler i Sydafrika. Bilsalget er en klar indikator for den stigende købekraft. I 1995 købte sorte forbrugere 5 procent af de nye biler og i 2004 cirka 20 procent. I juni i år steg bilsalget til mere end køretøjer det højeste nogensinde og 31 procent højere end sidste år. Tøjbutikker har oplevet en årlig stigning på procent i deres omsætning. Det samme gør sig gældende inden for møbelsalget. Men indkøbsfeberen har ikke ramt de hvide husstande, de har i stor udstrækning opfyldt deres behov for møbler og andre husholdningsartikler. Til sammenligning er det kun 55 procent af de sorte husstande, der har et køleskab, og når det gælder andre husholdningsartikler er den sorte middelklasses andel endnu lavere. Det voksende forbrug ses som en naturlig udvikling, hvor flere og flere sorte sydafrikanere flytter til traditionelle hvide villakvarterer og handler i traditionelle hvide indkøbscentre og byggemarkeder. Dette giver sig udslag i huspriserne, som siden 1997 er steget med 244 procent. Singapores regering går målrettet efter at sætte nationen på kortet i forhold til præcisionsfremstilling, og man er i færd med at gøre Singapore til en hub i verdensklasse for produktionsløsninger til det globale marked. Der er et betydeligt potentiale for danske virksomheder, hvad enten man ønsker at source eller outsource eller etablere egen produktion. Præcisionsfremstilling i Singapore spiller en vigtig rolle i landets økonomi, mere end 15 procent af landets samlede produktionsaktiviteter er relateret til præcisionsfremstilling og elektronikindustrien. Singapore har et særdeles pro-business miljø og især etablering af udenlandske virksomheder støttes af staten med blandt andet skatteincitamenter (såvel firmasom personskat) med mere. Singapores placering midt i Sydøstasien giver adgang til et stort marked inden for en syv timers flyveradius kan man nå et marked bestående af 2,8 milliarder mennesker. Danske virksomheder indenfor eller med relation til præcisionsfremstilling spås således gode muligheder, og der vil for fremtiden blive gjort en ekstra indsats i handelsafdelingen på ambassaden i Singapore for virksomheder med interesse i præcisionsfremstilling. yderligere information martin just pedersen den danske ambassade i singapore telefon : mjp@denmark.com.sg yderligere information den danske ambassade i pretoria telefon: pryamb@um.dk hjemmeside: 6

7 SEMINAR OM CREDIT MANAGEMENT Det er ingen kunst at finde nye dårlige kunder. At identificere nye forhandlere og kunder der har vækstpotentiale og opretholde og udvide rentable samarbejdsaftaler kan derimod være ganske udfordrende. Med henblik på at sætte fokus på lønsomt mersalg og vækst arrangerer Danmarks Eksportråd i samarbejde med Civiløkonomerne med flere, et seminar CREDIT MANAGEMENT et værktøj til mersalg og indtjening onsdag den 5. oktober 2005 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2, 1448 København K. Seminaret gentages torsdag den 6. oktober 2005 på Århus Rådhus. yderligere information danmarks eksportråd svend lykke schmidt telefon: slysch@um.dk FLERE KONFERENCECENTRE I SYDAFRIKA Sydafrika vinder stærkt frem som en populær destination for konferencer og dermed er der behov for, at der bygges flere konferencecentre. Fra april til maj 2005 var Johannesburg (Pretoria) den mest populære destination i Sydafrika med 38 procent af arrangementerne. Cape Town havde 26 procent og Durban 17 procent. Set i lyset af værtskabet for VM 2010 i fodbold, formodes det, at konferenceindustrien fortsat vil være i vækst, da værtsbyer tit oplever efterfølgende stor popularitet som kongresbyer. Det anslås, at forretningsturisme i Sydafrika har en værdi på 19,5 milliarder kroner og skaber cirka jobs i sektoren. yderligere information den danske ambassade i pretoria telefon: pryamb@um.dk hjemmeside: Til Osaka, Shanghai eller Delhi? 14 destinationer i Fjernøsten og Australien. Mere end 50 ugentlige afgange. Ny destination! Mumbai Austrian Airlines flyver til 14 destinationer i Fjernøsten og Australien med mere end 50 ugentlige afgange. Vi flyver dig nemt og bekvemt via Wiens moderne lufthavn og til konkurrencedygtige priser. Optjen samtidigt bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus. København via Wien til Beijing, Bangkok, Delhi, Katmandu, Kuala Lumpur, Osaka, Shanghai, Singapore, Tokyo, Colombo, Male, Melbourne og Sydney. Mumbai er vores nye destination fra september 2005 med 5 ugentlige afgange. September ugentlige afgange 3047_AUA_ExpFoc-Osa-NY 1 23/02/05 12:28:23 7

8 MARKEDSNYT ABENA RYKKER TIL POLEN ØKOLOGI PÅ POLSK En af de danske virksomheder, som netop har taget springet til en af de nye økonomiske zoner i Polen, er den danske virksomhed Abena producent af sygeplejeartikler. Placeringen af det nye Abena Polska i den økonomiske zone i Goleniow, som ligger 20 kilometer uden for Szczecin, er fordelagtig, for eksempel i forhold til indkomstskattefritagelser på nogle områder. Den polske afdeling af Abena skal fungere som lager og distributionscenter til det østeuropæiske marked. Abena forventer i første omgang at forøge salget på det polske marked, men målet er også at bygge bro til nye markeder i Ukraine, Hviderusland og Rusland. Investeringen indebærer skabelse af job i Polen, men det forventes samtidig, at den øgede markedsandel spreder sig som ringe i vandet og fører til nyansættelser i produktionen på moderfabrikken i Danmark. Den Danske Ambassade i Warszawa har været fødselshjælper for Abena. Ambassaden har rådgivet om køb af grund, strukturfondsmuligheder og bistået ved forhandlinger med de polske myndigheder. yderligere information den danske ambassade i warszawa telefon: wawamb@um.dk hjemmeside: Abena A/S er en af de danske virksomheder, som tager springet til en af de nye økonomiske zoner i Polen, Goleniow. Den 7. juli overrakte den polske Erhvervsminister Jacek Piechota (tv.) skødet til Abenas eksport manager Jens L. Abrahamsen. foto: den danske ambassade i warszawa Økologi er populært i Polen, det viser i hvert fald besøgstallene sidste år på den økologiske messe POLEKO. Sidste år fandt 826 udstillere fra 24 lande vej til messen, som er den største i Central- og Østeuropa. Messen afholdes igen i år fra den november 2005, hvor blandt andet miljøminister Connie Hedegaard vil aflægge besøg. Den Danske Ambassade i Warszawa oplyser, at der på messen bliver rig lejlighed til at møde lokale politikere og beslutningstagere. POLEKO er derfor en god mulighed for danske firmaer til at positionere sig i forhold til det polske marked og måske en indgang til de øvrige østeuropæiske lande. yderligere information eksportrådgiver izabela jakobsen den danske ambassade i warszawa telefon: wawamb@um.dk hjemmeside: NYT TEAM I POLEN Hvordan får man støttemidler fra de polske EU strukturfonde? Hvordan fungerer de økonomiske zoner i Polen? Det er nogle af de spørgsmål, som ofte rejser sig i forbindelse med danske virksomheders investeringer i Polen. Derfor har Danmarks Eksportråd sammensat et specielt team af danske og polske medarbejdere med erfaringer inden for de polske EU strukturfondsmidler og ansøgningsprocedurer. Teamet rykker ud til alle dele af Polen. Danske virksomheder kan blandt andet få hjælp til selskabsregistrering, køb af grunde eller bygninger, forhandlinger af skattelettelser med lokale myndigheder og hjælp til ansøgning til de specielle økonomiske zoner, som skyder frem i Polen. Allerede nu samarbejder Ambassaden med en gruppe danske virksomheder om etablering i Szczecin-området og i Gdansk-området i det nordlige Polen. yderligere information: handelskontoret i gdansk, polen telefon: dtcdy@dtcgdy.pl hjemmeside: 8

9 Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new Scandinavian Transport Centre at Køge is the perfect location. The Scandinavian Transport Centre at Køge - The smart place for your business! Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt. Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge. The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and offers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m. Give Thomas Elm Kampmann a call on , he'll be happy to discuss the benefits of The Scandinavian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them. Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge Tel , Fax info@stc-koege.dk It may be the smartest thing you do today

10 REPORTAGE GLOBAL NETWORKING ERHVERVSLIVET MØDTE DANMARKS AMBASSADØRER Danske ambassadører fra hele verden og det danske erhvervsliv mødte hinanden til et globalt netværksmøde, som var arrangeret af Danmarks Eksportråd. Mødet var et stort tilløbsstykke og viste, at danske virksomheder er opsatte på at være med, når det gælder det globale eksportmarked. af signe jønsson foto claus clausen Ofte må danske erhvervsfolk pakke kufferten og rejse ud til nye eksportmarkeder, men i går kom verden til dem i form af Udenrigsministeriets 100 ambassadører. Over 120 virksomheder havde taget imod tilbudet om at møde de danske ambassadører til et globalt netværksmøde. Muligheden for at drøfte forretningsmæssige, økonomiske, juridiske og politiske udfordringer med de danske ambassadører havde tiltrukket mange brancher og Eigtveds Pakhus, som var rammen om begivenheden, var spækket til bristepunktet. Mødet blev åbnet af videnskabsminister Helge Sander og Danmarks Eksportråds bestyrelsesformand Henning Dyremose. De understregede begge vigtigheden af, at danske virksomheder kender de nye trends, hvis de skal klare sig i den stadig skarpere konkurrence på det globale eksportmarked. Nem og billig rejse Næppe var den sidste tale forbi, før end de første samtaler mellem ambassadørerne og erhvervsfolkene kunne høres. Ambassadørerne var til lejligheden udstyret med røde kort og erhvervslivet med blå, og kunne man ikke lige finde en samtalepartner, var der hjælp at hente hos de grønne Danmarks Eksportråds medarbejdere. På en nem, behagelig og ikke mindst billig måde, kunne erhvervsfolkene på under en time nå flere rejsedestinationer. Thomas Jensen fra NetTest, som producerer overvågningssystemer til mobile netværk, fik talt med både den danske ambassadør i Polen, Michael Metz Mørch, og den rejsende ambassadør i Kiev, Christian Faber-Rod. Det er altid godt med uformelle samtaler. Blandt andet var jeg meget interesseret i at høre mere om situationen i Ukraine, da jeg har potentielle kunder i landet. Og så er det også interessant at se, hvilke andre virksomheder der er på banen, siger Thomas Jensen. Han understreger, at personlige kontakter er utrolig vigtige, når det gælder eksportvirksomhed. Tete a tete Ole Bressendorf fra Ulveco, som blandt andet producerer strømforsynere, transformatore og medicotekniske produkter, havde to vellykkede samtaler med ambassadørerne i Indien og Kuala Lumpur. Men dagen bød også på en overraskelse for ham, da han tilfældigt løb ind i generalkonsulen i Hong Kong, Søren Kragholm. For en måned siden mødtes Ole Bressendorf med Søren Kragholm i Hong Kong men det viser sig, at Søren Kragholm kan give ham helt nye interessante informationer i forhold til salg af medicotekniske produkter på det kinesiske marked. 10

11 ØVERST Mødet blev åbnet af videnskabsminister Helge Sander og Danmarks Eksportråds bestyrelsesformand Henning Dyremose. De understregede begge vigtigheden af, at danske virksomheder kender de nye trends, hvis de skal klare sig i den stadig skarpere konkurrence på det globale eksportmarked. MIDTEN Thomas Jensen (th.) fra NetTest fik et stort udbytte af at møde ambassadørerne. Personlige kontakter er utrolig vigtige, når det gælder eksportvirksomhed, siger han. Han var specielt interesseret i markedet i Ukraine. NEDERST Blandt andet designbranchen var kommet for at møde ambassadørerne. Her er det Anne Møller-Andersen fra Øresund Design, som blandt andet samarbejder med Danmarks Eksportråds program BornCreative. At være tete a tete er klart at foretrække, siger hun. Det viser, at det virkelig går stærkt på eksportmarkederne, det gælder om at være tilstede og ikke gå glip af noget lige pludselig dukker der noget vigtigt op, siger Ole Bressendorf. Og der var bud efter generalkonsulen i Hong Kong. Anne Møller-Andersen fra Øresund Design, som er en platform i Øresund Science Region gruppen, der skal fremme kendskabet til Øresundsregionernes designkompetencer, fik sig en god lang snak med Søren Kragholm om et kommende fremstød i Hong Kong. Jeg fik mere udbytte end forventet. Blandt andet fik jeg via min snak med Søren Kragholm en rigtig god fornemmelse for muligheden for blandt andet at lokalisere danske designvirksomheder i Hong Kong og bruge lokaliteten som hub for et internationalt praktikprogram for danske designere. Jeg fik en bedre fornemmelse for de små nuancer og har sparet en del mails. Det er at foretrække at være tete a tete, siger Anne Møller-Andersen. På minussiden nævner hun dog, at hun godt ville have haft flere forhåndsinformationer om mødet, så de deltagende virksomheder vidste, hvem de kunne møde. Ikke kun deltagerne fra erhvervslivet var tilfredse med arrangementet, men også ambassadørerne syntes, det var behageligt at få sat ansigter på folk, som de ofte kun er i elektronisk kontakt med. 11

12 KINA KINAS MIDDELKLASSE PÅ FREMMARCH I takt med at det kinesiske vækstlokomotiv buldrer derudad, får kineserne stadig flere penge mellem hænderne. Det åbner endnu flere muligheder for danske virksomheder og produkter. Og Kina er ikke kun forbeholdt store danske virksomheder også de mindre kan være med. tekst og foto claus clausen Porsche, BMW, Audi og Mercedes. Vestlige luksusbiler går som varmt brød i Kina. Riget i midten har i dag over dollar-millionærer, og de higer efter vestlig livsstil. For en bilkoncern som BMW er Kina i dag et af de vigtigste markeder overhovedet. Kontrasterne er dog stadig store i Kina. Kommer man væk fra de store millionbyer på østkysten og ind i landområderne, er der fortsat mange fattige. Alligevel er tendensen helt klart, at flere kinesere får del i Kinas vækst. Middelklassen bliver stadig større og sætter sit præg på forbrugsmarkedet. De har en købekraft, der nærmer sig den, som vi kender fra Europa, siger den danske ambassadør i Kina, Laurids Mikaelsen. Og alt peger på, at de høje vækstrater, der siden 1992 typisk har ligget på 8-10 procent årligt, vil fortsætte mange år endnu. Den nylige opskrivning af den kinesiske valuta, renmimbien, er blevet positivt modtaget over hele kloden. Opskrivningen og indførelsen af et nyt valutasystem ses som endnu et skridt mod en global lederrolle i den internationale økonomi. Erhvervslivets interesse for at få del i den kinesiske vækst er også stadig stigende. De fem danske repræsentationer i Kina melder om gennemsnitligt ugentlige henvendelser fra danske virksomheder om markedsmulighederne i Kina. For bare et par år siden, var niveauet halvt så mange. En nylig undersøgelse fra Danmarks Eksportråd viser også, at antallet af danske virksomheder med base i Kina er vokset støt gennem de sidste ti år. I 1994 var der 97 danske virksomheder med 132 forretningsadresser i Kina og Hong Kong. I dag er 268 danske virksomheder repræsenteret på 509 forretningsadresser. Også for de mindre Også små og mellemstore virksomheder er hurtigere til at tage springet til Kina end for blot få år siden, viser undersøgelsen fra Danmarks Eksportråd. Kina er ikke kun forbeholdt de store virksomheder. Vi ser rigtig mange små og mellemstore virksomheder i Kina. Hvis de mindre virksomheder har en vis international 12 fortsættes på side 14 >

13 Prognoser peger på, at 15 millioner kinesere årligt vil rykke op i middelklassen i den næste ti-års periode. En kinesisk middelklasse som higer efter vestlig livsstil. Her en far og hans to døtre fotograferet i den kinesiske kystby Qingdao. SEKTORER AF SÆRLIG STOR DANSK INTERESSE Den Danske Ambassade i Beijing peger på fire områder, hvor der er særligt gode muligheder for danske virksomheder. Energi rummer et meget stort potentiale. Specielt vedvarede energi. Fjernvarme er nok den stærkeste danske sektor. Derudover hele kraftsektoren. Design og arkitektur. Hele high-tech området som vokser i Kina, og hvor danske og vestlige virksomheder stadig har et stort forspring. Sundhedssektoren. Dette område er nyt og uudforsket i Kina. Danmark er velrenommeret på området. Finansiering er hovedproblemet, idet de færreste har sygesikring som i Danmark. GODE RÅD Grundig forudgående analyse af virksomhedens parathed til Kina er nødvendig. Inddrag en organisation der kender Kina godt. Find en kinesisk partner og brug mange kræfter på at sikre, at der er tale om den rette. Se ikke Kina som ét marked. Start realistisk, test markedet og udvid derefter aktiviteterne i et fornuftigt tempo. Send få men dygtige personer fra Danmark til Kina. Så hurtigt som muligt bør aktiviteterne kunne styres af færrest mulige udstationerede. GRATIS RAPPORT I år er det 55 år siden, at Danmark etablerede diplomatiske forbindelser med folkerepublikken Kina. I den anledning har Danmarks Eksportråd udarbejdet en rapport om, hvordan danske virksomheder klarer sig i Kina. Undersøgelsen viser blandt andet, at de danske virksomheder klarer sig stadig bedre i Kina, og tilfredsheden med profit, erhvervsaktivitet og kinesiske medarbejdere er generel høj. Rapporten, som er på engelsk med et dansk resumé, kan downloades gratis på 13

14 KINA Virksomhedens størrelse er på ingen måde det eneste afgørende. Nichevirksomheder kan ofte opleve meget stor markedsmæssig succes i Kina, siger den danske ambassadør i Kina, Laurids Mikaelsen. > erfaring, et godt produkt og i øvrigt griber tingene fornuftigt an, så har de rigtig gode chancer i Kina. Virksomhedens størrelse er på ingen måde det eneste, der er afgørende. Det er langt vigtigere at følge en række grundregler i Kina. Nichevirksomheder kan ofte opleve meget stor markedsmæssig succes i Kina, siger Laurids Mikaelsen. Han peger på, at det med Eksportrådets nye inkubatorordning bliver lettere for mindre virksomheder at prøve mulighederne af i Kina. Ordningen er et totalkoncept, som netop skal gøre det lettere for virksomhederne at etablere sig på et nyt marked. Med base på en dansk repræsentation får virksomheden mulighed for at prøve kræfter med markedet uden at skulle kaste sig ud i store investeringer til lokaler og personale. Samtidig kan virksomhederne få assistance til markedsanalyser, partnersøgning, etablering og sourcing. Inkubatorkonceptet går i luften i løbet af efteråret på ambassaden i Beijing og tilbydes allerede nu af handelskontoret i Chongqing. Ambassadøren gør samtidig opmærksom på, at de fem danske repræsentationer i Kina (Hong Kong, Shanghai, Guangzhou, Chongqing og Beijing) tilbyder danske virksomheder én indgang til Kina det såkaldte one-stopshop -princip. Det vil sige, at repræsentationerne arbejder sammen som én enhed. De henvendelser som vi får fra danske virksomheder drøftes på en ugentligt videokonference repræsentationerne imellem. På den måde sikrer vi, at virksomhederne får en samlet tilgang til Kina, og at alle regionale markedsmuligheder bliver vendt, siger Laurids Mikaelsen. Succes kræver etablering Uanset om man er en større eller mindre virksomhed, 14

15 kræver det en grundig afklaring af, om man er parat til Kina. Investeringer i Kina giver sjældent afkast på kort sigt. Der er ofte en række barrierer, som man må kæmpe med i begyndelsen. Ikke blot af kulturel og sproglig karakter. Det handler i høj grad også om at opnå den fornødne forståelse for markedet. Etablering i Kina bliver også mere og mere en forudsætning for succes. I dag er det ikke nok at sende velkendte vestlige varer til Kina eller at sætte en simpel produktion op. Der kræves i stigende grad en indsats, der nøje tilpasses det kinesiske marked. De dygtige aktører igangsætter derfor både forskning, udvikling og markedsføring på det kinesiske marked. Ved direkte eksport skal der på en eller anden måde være tale om unikke produkter og ydelser. Det skal rumme en speciel teknologi eller på anden måde være speciel og innovativ som for eksempel dansk design er god til, siger Laurids Mikaelsen. Vækst i Vestkina Det sidste årti er det især Shanghai, som danske virksomheder har haft fokus på. Men Laurids Mikaelsen forventer, at danske virksomheders muligheder i de kommende år vil sprede sig til især Vestkina. Vi har stor tillid til den Go West-politik, som den kinesiske regering har formuleret. Derfor tror vi også på, at vi vil komme til at se stor vækst i Vestkina herunder Chongqing, Sichman og Xian. Hele dette område vil også være interessant på sourcingsiden, hvor man vil være meget konkurrencedygtige på arbejdslønnen. Du kan på de næste sider læse mere om markedsmulighederne i Kina. Luksusbiler sælger Nyrige kinesere shopper luksusbiler som aldrig før. Her er det en BMW, som er under overvejelse. Markedsmuligheder i Kina hitter Erhvervslivets interesse for Kina kan også afspejles under Markedsmuligheder på Eksportrådets hjemmeside Her er Kina den absolutte topscorer blandt de markeder, som erhvervslivet søger oplysninger om. Markedsmuligheder gik i luften i februar i år og en top ti over de mest søgte markeder, fordeler sig således: Kina: besøgende Polen: Tyskland: London: Sverige: Spanien: Frankrig: USA: Australien: Italien:

16 KINA KINA VIL SPARE Det enorme energiforbrug, som følger i kølvandet på den massive vækst i Kina, åbner muligheder for danske virksomheder med knowhow inden for energibesparelse. Et nyligt dansk fremstød i Kina om energi, fjernvarme og design blev et tilløbsstykke og har for alvor åbnet døren for dansk erhvervsliv. tekst og foto claus clausen Kina har brug for energi masser af energi for at holde dampen oppe under den rivende udvikling. På bare tre år er forbruget øget med 65 procent, og Kina lægger nu beslag på knap 14 procent af verdens energiforbrug. Samtidig står det sløjt til med at spare på energien. I sommerhalvåret, hvor temperaturerne sniger sig op på mellem grader, vil kineserne have vestlig kølighed og airconditionanlæg kører på fuldt drøn overalt ofte for åbne døre og vinduer. Om vinteren kører anlæggene videre her for at holde temperaturen oppe hos de mange, der ikke har indlagt varme. De, der har indlagt varme, kan som regel ikke regulere temperaturen direkte på radiatorerne. Her må man så åbne for vinduerne, hvis det bliver for varmt. Det store energiforbrug og spild er begyndt at udgøre en trussel for den kinesiske vækst. Blandt andet har man i for eksempel Shanghai set sig nødsaget til at lukke for strømmen på bestemte tidspunkter af ugen der er simpelthen ikke kapacitet til at følge med forbruget. At kineserne for alvor er begyndt at interessere sig for at nedbringe det store energiforbrug, viste også en nylig dansk konference i Kina om energi, fjernvarme og 16 fortsættes på side 18 >

17 PÅ ENERGIEN Shanghai er som Kinas vækstdynamo en af de store slugere af energi. Her har man set sig nødsaget til at lukke for strømmen på bestemte tidspunkter af ugen der er simpelthen ikke kapacitet til at følge med forbruget. 17

18 KINA > design arrangeret af Danmarks Eksportråd og Dansk Industri. Fremstødet var bygget op over besøg i Beijing og kystbyen Qingdao, der i 2008 skal være værtsby for sejlsportsdisciplinerne ved OL. Begge steder var interessen over al forventning, og alene til åbningen af fremstødet i Beijing mødte godt 320 kinesiske forretningsfolk frem i en stuvende fuld balsal på Kempinski Hotel i Beijing. Kender Danmark Dansk erhvervsliv har to gange før i 2000 og 2002 været på bygge- og energifremstød i Kina for at sælge deres viden og produkter. Men denne gang kunne flere af de deltagende virksomheder i fremstødet mærke, at energiforbruget for alvor er rykket op på kinesernes dagsorden. Kolding-firmaet Invensys APV, der leverer varmeveksler-stationer til fjernvarmesektoren, har haft fabrik i Beijing siden 1994 og mærker den stigende interesse. Der er et enormt marked inden for fjernvarme i Kina. Samtidig ser kineserne Danmark som et foregangsland, når det kommer til fjernvarme og vedvarende energi. Når vi kommer ud til de kinesiske kunder, kender de til vore kompetencer, siger Adam Forchhammer, projektmanager i APV. De kinesiske ledere har besluttet, at alle byer nord for Den Gule Flod som ligger i det nordlige Kina skal forsynes med fjernvarme. Får danske virksomheder bare fingre i en brøkdel af det marked, vil det betyde store ordrer. Danske Brunata, som producerer varmemålere, forsøger at overbevise kineserne om det fornuftige i, at hver lejlighed afregner eget varme- og vandforbrug individuelt. I Kina sker afregningen pr. kvadratmeter, og det giver jo ikke det store incitatment til at skrue ned for varmen. Med varmemålere og individuelle afregninger ved vi jo alle, at vi bliver mere bevidste om vores energiforbrug. Lars Gullev, formand for Danish Board of District Heating: Alene i kystbyen Qingdao skal man de næste år udvide, så 8-10 millioner kvadratmeter bebyggelse får fjernvarme hvert år. Til sammenligning er der i Københavns området 50 millioner kvadratmeter bebyggelse, som er omfattet af fjernvarme. Men den tankegang har endnu ikke helt vundet indpas i Kina, siger Klavs Fischer Hansen fra Brunata. Virksomheden har i halvandet år opereret fra industribyen Tianjin, der ligger et par timers kørsel fra Beijing. Forretningen giver endnu ikke overskud på bundlinien, og det handler fortsat om at skabe nye kontakter og markedsføre virksomhedens produkter. Brunata har dog allerede deltaget i flere demonstrationsprojekter, som har vist kineserne værdien af at benytte varmemålere. Her har de godt kunnet se, hvor stor en effekt det har at måle forbruget. Så vi tror på, at det nok skal lykkes, siger Klavs Fischer Hansen. Ministermøder Sideløbende med at de danske virksomheder holdt møder med kineserne, havde Økonomiog erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), som fremstødets frontfigur politiske samtaler med blandt andre de kinesiske ministre for handel, kommunikation og konstruktion. Under mødet med handelsministeren var flere af de danske virksomheder i fremstødet med. Grundfos var repræsenteret på mødet ved Lars Fournais, Group Senior Vice President i Building Services. Bendt Bendtsen har på meget fornem vis repræsenteret de danske virksomheder på dette fremstød. Mødet med handelsministeren var også meget positivt. Man kan høre, at kineserne nu virkelig mener det, når de taler om energibesparelser og bæredygtighed. Vi forventer, at de kinesiske energiregulativer fremover bliver taget seriøst. Det betyder blandt andet, at alle nye bygninger skal have energivenlige produkter, siger Lars Fournais. Også Bendt Bendtsen var positiv efter møderne med de kinesiske ministre. 18

19 > Grundfos (th.) var repræsenteret på fremstødet med Lars Fornais, Group Senior Vice President i Building Services (nr 3 fra venstre) samt Torben Kynde Nielsen, Business Development Manager. Her fotograferet med en håndfuld af Grundfos kinesiske medarbejdere. Mødet med handelsministeren var også meget positivt. Man kan høre, at kineserne nu virkelig mener det, når de taler om energibesparelser og bæredygtighed, siger Lars Fournais. Den kinesiske ledelse har sat energibesparelser og effektivisering højt på dagsordenen. Vores fremstød viser, at det danske erhvervsliv har den teknologiske kompetence, som Kina efterspørger. Døren står nu åben, konkluderede Bendt Bendtsen. Lovende møder Ingen af virksomhederne rejste dog hjem med nye kontrakter i kufferten, men det var heller ikke forventningen til fremstødet. Kina er et marked, som kræver tålmodighed og længere tids bearbejdning. Enkelte af virksomhederne har været i Kina for første gang og fået appetit for markedet. Men størsteparten af virksomhederne i fremstødet har plejet eller udvidet eksisterende kontakter. De mange møder med kinesiske forretningsfolk har været meget lovende. Det samme gælder møderne med offentlige potentielle kunder de nationale såvel som de lokale. Der er blevet identificeret væsentlige nye og spændende projektmuligheder, siger Birger Riis-Jørgensen, chef for Danmarks Eksportråd. Konkrete fjernvarmeprojekter På fjernvarmeområdet blev der også drøftet konkrete projekter. I såvel Beijing som Qingdao blev der holdt rundbordsmøder, hvor de danske virksomheder mødtes med kinesiske selskaber og repræsentanter for fjernvarmesektoren. I kystbyen Qingdao, som har syv millioner indbyggere, var man meget interesseret i den danske knowhow, og der er nu aftalt konkret opfølgning med en workshop mellem danskerne og det kinesiske fjernvarmeselskab Qingdao Kaiyuan Group. Selskabet er inde i en rivende udvikling og har de seneste tre år leveret ligeså meget fjernvarme som de foregående 17 år tilsammen. Energiforbruget til opvarmning pr kvadratmeter er i dag dobbelt så stort som i Danmark, og Qingdao Kaiyuan Group er meget interesseret i samarbejde med danske leverandører på fjernvarmeområdet for at nedbringe forbruget, siger Lars Gullev, formand for Danish Board of District Heating en organisation, der over for udlandet repræsenterer de danske fjernvarmevirksomheder. Alene i Qingdao skal man de næste år udvide, så 8-10 millioner kvadratmeter bebyggelse får fjernvarme hvert år. Til sammenligning er der i Københavns området 50 millioner kvadratmeter bebyggelse, som er omfattet af fjernvarme, siger Lars Gullev. Udbyttet af fremstødet kommer dog nærmere i løbet af måneder end uger. Workshoppen med det kinesiske fjernvarmeselskab skal afholdes i løbet af efteråret og yderligere information kan fås hos Danish Board of District Heating Underleverandører til vindmøller Også vindmølle-industrien ser et større marked foran sig i Kina. Selvom danske Vestas har godt fat i det kinesiske marked, er der potentiale for en bredere dansk tilstedeværelse i Kina. Når vi taler underleverandører, rådgivning og service, er der en bred vifte af danske virksomheder inden for vindmølle-industrien, som kan gøre sig gældende i Kina, siger Claus Bøjle Møller, konsulent i Vindmølle Industrien. Vindmølle Industrien mødtes under fremstødet også med den kinesiske organisation for vindenergi. Vi argumenterede blandt andet for det fornuftige i mere gennemsigtige regler og rammebetingelser for vindmølleprojekter i Kina, siger Claus Bøjle Møller. Underleverandører til vindmølleindustrien kan også gøre sig gældende i Kina, påpeger Claus Bøjle Møller, konsulent i Vindmølle Industrien. 19

20 KINA DANSK ARKITEKTUR TIL KINA Danske arkitekter bør gøre deres ekspertise gældende i det kinesiske byggeboom. De kan højne standarden arkitektonisk og er gode problemløsere, når det kommer til for eksempel energi og miljøhensyn. Samarbejde mellem danske ingeniør- og arkitektfirmaer er oplagt, lyder det fra Dansk Arkitektur Center, som også var med på fremstødet i Kina. tekst og foto claus clausen Prøv lige at se de store boligblokke derovre. Ikke specielt kønt at man har placeret aircondition-anlæg på ydersiden af lejlighederne. Det kunne gøres smartere. Munden står ikke stille på de to kvinder fra Dansk Arkitektur Center (DAC), mens vi i en taxi drøner gennem Beijings hektiske trafik. Med arkitektbrillerne på er der nok at kommentere på i Kina. Overalt i Beijing er byggekraner i gang. De små grå karakteristiske gårdhave-huse, hutongerne, der blot for få år siden dækkede stort set hele byen bliver nu afløst af høje knejsende bygninger. Malene Mærsk Lippmann og Anne Nørgaard Pagh er med på fremstød i Kina for at promovere dansk arkitektur og undersøge mulighederne på det kinesiske marked. Kina er selvfølgelig et vanskeligt marked at komme ind på, men også et marked som vi ikke kan tillade os at ignorere. De efterspørger mange af de kompetencer og problemløsninger, som vi kan byde ind med. Det er jo samtidig et marked, der lønner dem, som tager springet og risikoen, konstaterer Malene Mærsk Lippmann, projektchef hos DAC. Arkitekt hos DAC, Anne Nørgaard Pagh, supplerer: Den hektiske byggeaktivitet overalt er udtryk for en massiv efterspørgsel, der ikke lader meget tid til eftertænksomhed. Set med kritiske danske arkitektøjne er der room for improvement. Arkitektur i traditionel vestlig forstand er ikke kendt. Vi kan i høj grad gøre vores byggeekspertise gældende. Pakkeløsninger Inden afrejsen til Kina var DAC i kontakt med den danske ambassade i Beijing, som har sørget for at etablere kontakt til relevante organisationer og virksomheder. I alt ti møder er det blevet til, og DAC er blevet meget klogere på, hvad kineserne efterspørger. Det er vigtigt at forstå, at kineserne ikke kun efterspørger den æstetiske arkitektur. De går først og fremmest efter den funktionelle og problemløsende arkitektur og byplanlægning. Vi har blandt andet fået bekræftet, at kineserne er interesserede i pakkeløsninger med dansk ingeniør knowhow og arkitektur som en ekstra branding faktor. Vi har her på fremstødet været i dialog med COWI om netop den mulighed, og vi håber i løbet af efteråret at få etableret et samarbejde, siger Malene Mærsk Lippmann. De to kvinder havde desuden møde med det nyoprettede danske kulturinstitut i Beijing, ligesom de havde held til at få et møde med det kinesiske ministerium for byggeri. Ministeriet er dels interesseret i at lære af den danske model, hvor vi har en lang tradition for at tænke mennesket ind, når vi tegner bygninger dels vores miljøvenlige byggeri. Helt konkret er de også interesserede i at invitere danske virksomheder til at udstille på en stor messe for byggeri ultimo 2006, siger Anne Nørgaard Pagh. Arkitekturbiennal i Beijing Beijing er i 2006 vært for den såkaldte arkitekturbiennal en slags verdensudstilling for arkitektur, som finder sted hvert andet år. Et succeskriterium for DACs deltagelse i fremstødet var at etablere kontakt til organisationen bag arkitekturbiennalen i Beijing. DAC vil gerne bidrage til, at både etablerede danske tegnestuer og unge talentfulde arkitekter kommer til arkitekturbiennalen i Beijing næste år. Det blev modtaget meget positivt af organisationen bag biennalen i Beijing. De var meget interesseret i vores tanker om at fremme det danske vækstlag af unge arkitekter og byplanlæggere. Vi har nu modtaget en officiel invitation til biennalen næste år, siger Malene Mærsk Lippmann. Netop det unge vækstlag af arkitekter og byplanlæggere har DACs store opmærksomhed. I marts måned var kulturminister Brian 20