Roskilde og Frederiksborg Amter

Transkript

1 Roskilde og Frederiksborg Amter Værebro Indsatsområde Hovedrapport Orbicon A/S Vandressource Telefon Dato: Roskilde 30. juni 2006 Sag nr.: Rekvirent: Roskilde Amt, v. Charlotte Beiter Bomme Projektleder: Ole Frimodt Pedersen Frederiksborg Amt, v. Kurt Møller Civilingeniør Kvalitetskontrol: Anne Steensen Blicher Markedsansvarlig Nøgleord: Værebro Indsatsområde, Hovedrapport over fire delrapporter, arealanvendelse, grundvandskemi, geologi og hydogeologi Godkendt af: Hanne Møller Jensen Afdelingschef Sti: S:\Amter\Frederiksborg amt\2005\ _vand- FrederiksborgAmt_Værebro_Indsatsområde\projekt og rapport\00 FÆRDIGE DOKUMENTER\Hovedrapport\Hovedrapport - version doc

2

3 Kortlægning af Værebro Indsatsområde FORORD Amterne skal med udgangspunkt i vandforsyningslovens 13 udarbejde indsatsplaner i områder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen. Roskilde og Frederiksborg amter har i fællesskab udpeget området omkring Værebro Å som et indsatsområde for grundvandsbeskyttelse, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan. Amterne har indtil 1. januar 2007 ansvaret for at udarbejde indsatsplanerne. Kommunerne, vandværkerne og andre berørte parter skal inddrages og bidrage med både at udarbejde og gennemføre planerne. Forudsætningen for at kunne udarbejde og gennemføre en indsatsplan er, at der forinden er foretaget en kortlægning og udpegning af de geografiske områder, hvor indsatsplanen skal gennemføres - også kaldet en detaljeret hydrogeologisk kortlægning. Denne kortlægning skal sammen med kortlægningen af forureningskilderne, danne grundlaget for indsatsplanen. Roskilde og Frederiksborg amter har i 2005 anmodet Hedeselskabet Miljø og Energi A/S det nuværende Orbicon A/S om at bistå amterne med den hydrogelogiske kortlægning og forureningskortlægning samt at opstille forslag til indsatser, der kan anvendes i grundvandsbeskyttelsen. Resultatet, som er skabt i dialog med amterne, er samlet i denne rapport. Orbicon A/S 30. juni

4 Roskilde og Frederiksborg Amter INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD INDLEDNING BESKRIVELSE AF VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Arealanvendelse, planmæssige forhold og forureningstrusler Arealanvendelsen Vandindvinding Drikkevandsinteresser Planer og retningslinier for arealanvendelsen Landbruget beskrevet ud fra registerdata Virksomheder og servicestationer Servicestationer og MTBE Forurenede grunde (V1 og V2 kortlagte lokaliteter) Pesticider og andre forureningskilder Sammenfatning Geologisk kortlægning Beskrivelse af de geologiske forhold Geologisk model Sammenfatning og konklusion Hydrogeologisk kortlægning Potentialeforhold, magasinforhold og indvindingsoplande Vandbalance Vandløb Sammenfatning og konklusion Grundvandskemisk kortlægning Vandtype og redoxparametrene Andre parametre Uorganiske sporstoffer Miljøfremmede stoffer Grundvandets alder Sammenfatning og konklusion Samtolkning og udpegning af sårbare områder samt zonering Udpegning af sårbare områder Nitratudvaskningsberegninger VANDVÆRKERNE I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Stenlien Vandværk Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Smedebakken Vandværk Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Nordmarken Vand a.m.b.a Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Værebro Vandværk a.m.b.a... 59

5 Kortlægning af Værebro Indsatsområde Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Jyllingehøj Vandværk Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Jyllinge Vandværk a.m.b.a Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Gundsømagle Vandværk I/S Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Herringløse Vandværk I/S Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Kastaniehøj Vandværk Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag Værebro Kildeplads (Københavns Energi) Beskrivelse af konceptuel model Risikovurdering og indsatsforslag FORSLAG TIL INDSATSER Kildepladszoner Arealplanlægning og grundvandsbeskyttelse Dyrkningsaftaler Indsats efter jordforureningsloven Monitering Generelle tiltag Kampagner i forhold til borgere Virksomheder - tilsynskampagner Kampagner landbrug Boringer og brønde Kloakker og nedsivningsanlæg Fokus på vandværksdrift Indsatsoversigt for vandværker Stenlien Vandværk Smedebakken Vandværk Nordmarken Vand a.m.b.a Værebro Vandværk a.m.b.a Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Gundsømagle Vandværk I/S Herringløse Vandværk I/S Kastaniehøj Vandværk Værebro Kildeplads Indsatsplanens omkostninger REFERENCER Orbicon A/S 30. juni

6 Roskilde og Frederiksborg Amter BILAGSLISTE Bilag Vandværker og indvindingsmængder Bilag Overordnet arealanvendelse Bilag Regionplan 2005: Drikkevandsinteresser og indsatsområder Bilag Regionplan 2005: Byudvikling og planlagte golfbaner Bilag Regionplan 2005: Skov og vandløb Bilag Regionplan 2005: SFL- og Natura 2000 områder Bilag Dyrkningsgrad, 2002 Bilag Nitratudvaskning, 2002 Bilag Virksomheder og servicestationer Bilag OM samt V1 og V2 kortlagte lokaliteter Bilag V1 og V2 lokaliteter, Forureningstyper Bilag Overflade af primært magasin Bilag Tykkelse af nedre sandlag Bilag Samlet lerlag Bilag Potentialekort for primært magasin, oktober 2005 Bilag Magasinforhold Bilag Indvindingsoplande Bilag Vertikal grundvandsgradient i primært magasin Bilag Grundvandsdannelse Bilag Nitrat i grundvandet Bilag Vandtype og nitrat i grundvandet Bilag Klorid i grundvandet Bilag Sum af BTEX i grundvandet Bilag MTBE i grundvandet Bilag Sum af pesticider i indvindingsboringer Bilag BAM i grundvandet Bilag Klorerede opløsningsmidler i grundvandet Bilag Notat Bestemmelse af sårbarhed Bilag Nitrat sårbarhed Bilag Notat Konservative beregninger af nitratpåvirkning i vandforsyningerne 4

7 Kortlægning af Værebro Indsatsområde 1 INDLEDNING Roskilde og Frederiksborg amter har i fællesskab udpeget området omkring Værebro Å som et indsatsområde for grundvandsbeskyttelse, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan. Indsatsområdet omfatter dele af 4 kommuner; Gundsø, Stenløse, Ølstykke og Frederikssund. Efter kommunalreformen vil indsatsområdet dække dele af Roskilde Kommune (nuværende Gundsø, Roskilde og Ramsø kommuner) og Egedal Kommune (nuværende Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum kommuner). For at sikre en forståelsesmæssig helhed arbejdes der igennem rapporten med et hydrogeologisk interesseområde. Dette område, som betegnes kortlægningsområdet, der udgør et lidt større areal end indsatsområdet, strækker sig ind i nuværende Ledøje-Smørum Kommune. Rapporten samler resultaterne fra fire forudgående delrapporter: Kortlægning af arelanvendelse, planmæssige forhold og forureningstrusler /1/ Kortlægning af grundvandskemien/2/ Geologisk model og kortlægning af dæklag /3/ Kortlægning af hydrogeologiske forhold /4/ På baggrund af resultaterne er der opstillet en konceptuel model for områdets 9 vandværker og Værebro Kildeplads. Modellerne, der indeholder en gennemgang af de lokale geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold, følges op af en risikovurdering og forslag til konkrete indsatstemaer i forhold til beskyttelsen af vandværket. Rapporten afsluttes med en overordnet gennemgang af de forskellige indsatstemaer samt et rids af de temaer, der er relevante for det enkelte vandværk. Rapporten kan hermed danne grundlaget for den videre proces hen mod en aktiv indsatsplan for beskyttelsen af grundvandet. Orbicon A/S 30. juni

8 Roskilde og Frederiksborg Amter 2 BESKRIVELSE AF VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Værebro Indsatsområde dækker et areal på 68 km 2 langs Værebro Å ud mod Roskilde Fjord. Åen danner den administrative grænse mellem Roskilde Amt i syd og Frederiksborg Amt mod nord. Udover indsatsområdet er der i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, og de fire forudgående rapporter, udpeget et hydrogeologisk interesseområde. Dette område, der er betegnet kortlægningsområdet, er vist på Figur 2-1, sammen med Værebro Indsatsområde. Figur 2-1. Værebro Indsatsområde (sort stiplet) og kortlægningsområde (rød afgrænsning) 6

9 Kortlægning af Værebro Indsatsområde 2.1 Arealanvendelse, planmæssige forhold og forureningstrusler Dette afsnit beskriver arealanvendelsen, de planmæssige forhold og forureningstruslerne i indsatsområdet. Afsnittet er en sammenfatning af den delrapport, der er udarbejdet over emnet /1/ Arealanvendelsen Værebro Indsatsområde dækker arealer indenfor kommunerne Gundsø, Stenløse og Ølstykke samt et mindre område af Frederikssund. Frederikssundsbanen sætter sit tydelige præg på arealanvendelsen i områdets nordlige del nord for Værebro Å (se Bilag 2-1-1). Her ligger Veksø, Stenløse, Ølstykke Øst, Ølstykke Stationsby og Frederikssund langs en linie gående fra sydøst mod nordvest. Området nord og syd herfor er domineret af landbrug. I området syd for amtsgrænsen (Værebro Å), der gennemskærer området fra øst til vest, er den sydlige og sydøstlige del præget af store landbrugsområder med en række mindre småbyer. I den vestligste del lige syd for amtsgrænsen ligger byerne Gundsømagle og Jyllinge. Med den overordnede arealanvendelse (Bilag 2-1-1) in mente må indsatsområdet betegnes som skovfattigt. Ud over industri og landbrugsdrift er der en række områder, hvor der foregår aktiv råstofindvinding. Det drejer sig om et større område i den østlige del samt nogle mindre områder syd for Værebro Å, hvor af det ene ligger umiddelbart syd for Værebro Kildeplads Vandindvinding Området er et vigtigt vandindvindingsområde for både Københavns Energi, som indvandt ca. 1,7 mio. m 3 i 2004 fra Værebro Kildeplads, og for de lokale vandværker i området, som stod for indvinding af ca. 1,1 mio. m 3 vand i Samlet blev der i 2004 indvundet ca. 2,8 mio. m 3 vand. De lokale vandværker omfatter 2 vandværker i Frederiksborg Amt og 7 vandværker i Roskilde Amt. Indvindingsmængder og tilladelser fremgår af Tabel 2-1 og Figur 2-2. Orbicon A/S 30. juni

10 Roskilde og Frederiksborg Amter Tabel 2-1 Vandværker indvundne mængder og tilladelse Vandværk Frederiksborg Amt Indvundne vandmængder 2004 (m 3 ) Tilladelse 2004 (m 3 ) Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Roskilde Amt Værebro Vandværk Jyllinge Vandværk Jyllingehøj Vandværk Gundsømagle Vandværk Kastaniehøj Vandværk Herringløse Vandværk Nordmarken Vand, I og II Københavns Energi Værebro Kildeplads Figur 2-2 Værebro Indsatsområde med vandværker og Værebro Kildeplads (se også Bilag 2-1-1) 8

11 Kortlægning af Værebro Indsatsområde Drikkevandsinteresser De udpegede kildepladszoner og drikkevandsinteresseområder er vist på Bilag Bortset fra nogle mindre områder langs kysten er hele området udpeget som et Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Herudover viser bilaget de områder, der i regionplanen er udpeget som nitratfølsomme, samt de områder, der som følge af særlige natur og kulturhensyn, er udpeget som Områder med begrænsning på vandindvinding. I Frederiksborg Amt er der udpeget flere mindre områder som nitratfølsomme indvindingsområder og flere, mere sammenhængende områder er udpeget med henblik på begrænsning af vandindvinding. I Roskilde Amt er der udpeget et nitratfølsomt område langs Københavns Energis kildeplads ved Værebro og ved Jyllinge. Modsat Frederiksborg Amt er der ikke udpeget områder med begrænsning på vandindvinding. Baggrunden er at Roskilde Amt ønsker at have mulighed for en konkret vurdering af hver indvindingsansøgning. Med de forskellige udpegninger følger en række retningslinier fra regionplanen, der skal regulere planlægningen i områderne Planer og retningslinier for arealanvendelsen I 1947 dannende arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Peter Bredsdorff med Fingerplanen rammerne for den planlægning, der siden har domineret hovedstadsområdet (se Figur 2-2). Fingerplanen betyder, at store arealer mellem planens fingre af byudvikling bevares som landbrugs- og rekreative områder. Figur 2-3 Fingerplanens byområder Orbicon A/S 30. juni

12 Roskilde og Frederiksborg Amter Byudviklingen Som konsekvens af fingerplanen fortsætter byudviklingen langs Frederikssundsbanen med byudviklingsområder ved Ølstykke og Veksø (se Bilag 2-1-4), hvorimod arealanvendelsen i større grad fastholdes syd for Værebro Å. Mest markant er den planlagte byudvidelse syd for Stenløse i området ca. en kilometer nord for Værebro Kildeplads. Uden for fingerplanens område er der udpeget nye erhvervsområder tæt på Værebro Vandværk i Jyllinge. Ny golfbane I maj 2005 blev det første spadestik taget til en 18-hullers golfbane Værebro Golfcenter (se Bilag 2-1-4). De første spillere forventes at kunne spille golf på banen i Skovrejsning og målsætninger for vandløb og vådområder I 1997 indførtes en ny tilskudsordning til privat skovrejsning i særligt udpegede områder. Baggrunden for ordningen var Folketingets beslutning om at fordoble Danmarks Skovareal indenfor en trægeneration. I indsatsområdet ved Værebro Å er der udpeget to områder. Det drejer sig om to områder, der som mulige bynære rekreative områder er tilknyttet hhv. Jyllinge/Gundsømagle og Stenløse/Ølstykke (se Bilag 2-1-5). Uden for disse områder er store arealer udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket, bl.a. umiddelbart nord for Værebro Å og i den sydligste del af indsatsområdet i Roskilde Amt. Disse udpegninger er ofte begrundet i beskyttelsen af landskabelige eller kulturbetingede værdier, f.eks. bevarelse af åbent landskab eller udsigt til landsbykirker. Ved Gundsømagle blev der i 2003 indgået en aftale mellem Københavns Kommune (Københavns Energi), Gundsømagle Kommune og Skov- og Naturstyrelsen om grundvandsbeskyttende skovrejsning. Skovrejsningen sker i takt med, at der findes mulighed for at købe jord i området. Skovens etablering vil strække sig over mange år men allerede nu ses der spredt nyskov i området. Den nye skov er planlagt som løvskov med mange lysninger og stier. De åbne områder skal sikre en større grundvandsdannelse. Bilag viser, ud over skovtemaerne, også målsætningen for søer og vandløb. Som det fremgår, er søerne og vandløbene udpeget med en generel målsætning. I søer med generel målsætning skal der sikres et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. For åer og vandløb med generel målsætning er der fire kategorier (B0-B4 jf. Tabel 2-2), hvor fiskebestanden i forskellig grad skal sikres. Den fastsatte målsætning overholdes for langt de fleste vandløb. Tabel 2-2 Vandløbsmålsætning B1: Gyde- og opvækstvand for ørreder Vandløb, der skal kunne anvendes som gyde- og opvækstområde for ørred og andre laksefisk B2: Ørredfiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk B3: Karpefiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og opvækstområde for ål, aborre, gedde og karpefisk B0: Ikke krav til fiskebestanden Vandløb, der opfylder øvrige krav til en generel målsætning, men hvor der ikke stilles krav til fiskebestanden 10

13 Kortlægning af Værebro Indsatsområde Landbrugsområderne I forhold til landbrugsområderne er store dele af området udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Udpegningen af områderne har baggrund i en analyse af jordbrugserhvervenes regionale og lokale erhvervs- og samfundsøkonomiske samt miljømæssige betydning. De særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) der er udpeget med det formål at yde tilskud til dyrkning omfattet af MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), fremgår af Bilag MVJ-ordningen giver en række tilskudsmuligheder til dyrkning, der har til formål at reducere belastningen af miljøet med næringsstoffer og pesticider. Samtidig har foranstaltningerne til formål at sikre beskyttelse og forbedring af eksisterende natur og fremme den biologiske mangfoldighed. Bilag viser de SFL-områder, der udpeget i forhold til grundvandshensyn og naturhensyn samt amternes Natura 2000 områder. I forbindelse med de seneste aftalerunder har der kun været midler til MVJ aftaler i områder, der er udpeget som Natura 2000 områder, hvilket har svækket ordningen som grundvandsbeskyttelsesværktøj. Som det fremgår af Bilag ligger der ingen Natura 2000 områder indenfor indsatsområdets afgrænsning Landbruget beskrevet ud fra registerdata Landbrugsaktiviteterne i indsatsområdet kan beskrives med udgangspunkt i en statistisk behandling af data fra forskellige landbrugsregistre (se side 12, Box 1 for nærmere info). Registerdata kan give et indledende overblik over landbrugsstrukturen og nitratbelastningen. De anvendte data er dog behæftede med mange usikkerheder og resultaterne fra den statistiske behandling af data egner sig derfor ikke til en vurdering af konkrete indsatser i forhold til landbruget. Dyrkningsgraden Dyrkningsgraden, vist i Bilag 2-1-7, er et udtryk for, hvor stor en andel af landbrugsarealerne der dyrkes. De dyrkede arealer er i denne forbindelse defineret som den andel af arealet, der er søgt om EU-tilskud til. Dyrkningsgraden udtrykt som det samlede dyrkede areals andel af det samlede markblokareal, er 42,5 % i Frederiksborg Amts del af området og 50,8 % i Roskilde Amts. Langs Værebro Å synes der at være en generel tendens med lavere dyrkningsgrad tendensen er mest tydelig syd for åen. Orbicon A/S 30. juni

14 Roskilde og Frederiksborg Amter Statistisk bearbejdning af landbrugsregisterdata (se /1/ for nærmere beskrivelse.). Landbrugsaktiviteterne i indsatsområdet kan beskrives med udgangspunkt i data fra det Generelle LandbrugsRegister (GLR), det Centrale HusdyrRegister (CHR) og GødningsRegnskabet (GR). GLR indeholder oplysninger om kommune, amt, høstår, markbloknummer, antallet af marker i markblokken, arealet af markblokken, det samlede dyrkede areal samt den/de dyrkede afgrøder og deres respektive areal. Registeret indeholder både grundejeroplysninger og en række relaterede oplysninger, der gør det muligt at koble GLR til både CHR og GR. CHR indeholder oplysninger om besætninger på de forskellige ejendomme. Besætningerne er angivet ved besætningsnumre (CHR-numre) knyttet til ejendommen. En besætning er defineret som en samling husdyr af en bestemt virksomhedsart, eksempelvis kød- eller mælkeproduktion hørende til samme ejer på samme adresse. GødningsRegnskabet (GR) indeholder virksomhedernes gødningsplaner. Virksomhedens samlede forbrug af gødning må ikke overstige kvælstofkvoten, der fastlægges for virksomheden ved udarbejdelse af gødningsplanen. Gødningsplan og gødningsregnskab udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet. Alle tematiseringerne tager udgangspunkt i registreringer fra 2002, idet alle registerdataene fra både Roskilde Amt og Frederiksborg Amt gælder for Registerdataene fra Roskilde Amt ligger i formatet CTTools /5/, der er et værktøj til analyse og præsentation af landbrugsrelaterede registerdata. Registerdataene fra Frederiksborg Amt ligger som MapInfo tabeller og registrene er koblet til hinanden i en Access database der stammer fra Frederiksborg Amt, Nitratudvaskning 2002, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S august 2004 /6/. Forskellen i databehandlingen betyder, at der indenfor tematiseringerne kan være forskelle i dataanalysen for de to amter. Nitratudvaskningen i Fredertiksborg Amt /6/ er beregnet på baggrund af N-LES metoden. N-LES metoden er en empirisk model til beregning af nitratudvaskning fra landbrugsarealer. Resultat fra disse beregninger kan med rimelighed sammenlignes med kvælstofoverskuddet beregnet i CTTools i Roskilde Amt. Analysen egner sig kun til nogle meget indledende overvejelser om sårbarhed, påvirkning og risiko. Ingen af de foreliggende registerdata eller analyser kan danne grundlag for konkrete indgreb i en indsatsplan. Hertil er data for usikre. Box 1 Statistisk bearbejdning og præsentation af landbrugsdata /1/, /5/,/6/ Kvælstofoverskud og -udvaskning I delrapport vedrørende kortlægning af arealanvendelsen /1/ er der udarbejdet en tematisering af nitratudvaskningen i området på baggrund af kvælstofoverskuddet beregnet i CTTools og nitratudvaskningen beregnet i Nitratberegning 2002 for Frederiksborg Amt /6/ (se også Box 1). Resultatet viser, som det fremgår af Bilag 2-1-8, umiddelbart en stor forskel mellem de to amter set som gennemsnit: Roskilde Amt: 32 kg N/ha Frederiksborg Amt: 13 kg N/ha 12

15 Kortlægning af Værebro Indsatsområde Forskellen på beregningen af kvælstofoverskud og -udvaskning i de to amter skyldes bl.a., at alle markblokke i Roskilde Amt bliver tilført 25 kg N/ha fra kvælstofdeposition, mens der i Frederiksborg amt ikke foretages en beregning af nitratudvaskningen, hvis der ikke er afgrødeinformationer for markblokken, og derved bliver udvaskningen nul. Hvis "nul-markblokke" ikke medregnes bliver gennemsnittet: Roskilde Amt: 36 kg N/ha Frederiksborg Amt: 26 kg N/ha Forskellen på den gennemsnitlige udvaskning i Roskilde Amt og Frederiksborg Amt skyldes blandt andet forskellen i den gennemsnitlige dyrkningsgrad, der er 8 % højere i Roskilde Amt. Der er herudover forskelle i den metode, som benyttes til at tildele markblokken gødningsmængden. Se delrapport om kortlægning af arealanvendelsen i indsatsområdet /1/ for nærmere beskrivelse Virksomheder og servicestationer Eksisterende virksomheder kan forurene grundvandet med forskellige stoffer alt efter virksomhedstype, og hvilke aktiviteter der foregår på virksomheden. Truslen mod grundvandet kan være fra oplag, nedgravede tanke, spild, utætte kloakledninger, olieudskillere osv. Indsatsområdets industri er præget af småindustri såsom autoværksteder, maskinværksteder, entreprenører, snedkerier, mindre plastvirksomheder og autolakerier. Området er på ingen måde præget af store industrivirksomheder. Bortset fra kommunernes egne virksomheder, nogle affaldsbehandlingsanlæg og et par medicinalvirksomheder, som amtet fører tilsyn med, er det kommunerne, der har tilsynsforpligtigelse med virksomhederne, se Tabel 2-3. Industriområderne i Stenløse kan inddeles i 3 områder: 1. Området omkring Frydensbergvej, Støberivej, Dam Enge i den nordlige del af Stenløse 2. Området ved Knud Bro Allé der også ligger i den norlige del af Stenløse 3. Området ved Ringbakken, Lerbakken og Sandbakken, der ligger op mod Ganløse i yderkanten af indsatsområdet I Ølstykke Kommune er det først og fremmest den sydlige og østlige del af kommunen, der har interesse i forbindelse med kortlægningen. Derfor er det kun industriområdet ved Værebro, der er inddraget i kortlægningen. Orbicon A/S 30. juni

16 Roskilde og Frederiksborg Amter Tabel 2-3 Virksomhedstyper under kommunalt tilsyn Branche Ølstykke antal inden for Stenløse samlet antal Værebro Indsatsområde indenfor kommunen Autoværksteder (branchebekendtgørelse) 9 29 Maskinfabrikker,-værksteder m2 Indendørs skydebaner. 4 Garageanlæg > 3 stk. 3 3 Elektronik - kredsløb og transformatorer 3 Savværk,møbelfab.og maskinsnedkeri 1 2 Rotations/offset/silke/bogtrykker. 1 2 Pelsdyrefarme (branchebekendtgørelse) 1 2 Renserier, erhv. drevne vaskerier 2 Prening,armering,ekstrud.,plast<100kg/d 2 Plast eller polystyren <= 5 t/dag 2 Pelsberederier 2 Aftapning, pakning af kemikalier 2 Prod. kemiske stof. kem. el. biol. 1 Fremst. af biocider. 1 Farligt aff.omlast,ompak. R12-13,D Anlæg beh.ikke farligt aff. R1-R11 1 Anden fremst. af lægemidler. 1 Jern og metal virks.prod areal > m2 Støvf. oflbeh.udsug>10.000m 3 /t oplm 2 6kg/t Overfladebehandling kar<=30 m 3 1 Omlastestation op til 30 tons/dag 1 Fluor- el. hærdeplast > 100 kg/dag 1 Bio-fys-kem beh. affald <= 50 t/dag. 1 Asfaltfabr. og vejmaterialer >= 10 t/h 1 I Gundsø kommune er de få erhvervsområder også præget af småindustri: 1. Håndværkervænget i den nordøstlige del af Gundsø med bl.a. maskinfabrik, coatingvirksomhed, autoværksted og Gundsø Beton 2. Møllehaven øst for Jyllinge med bl.a. industrivaskeri, elevator-, magnet- og plastfremstilling 3. To små erhvervsområder i Ågerup og Herringløse Servicestationer og MTBE At servicestationer næsten altid er en potentiel kilde til forurening ses af resultatet fra 29 undersøgelser i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner. På 27 af de 29 servicestationer blev der konstateret forureninger af jord eller grundvand /7/. Ud fra de fremsendte oplysninger fra Gundsø, Ølstykke og Stenløse kommuner findes der i alt 13 igangværende servicestationer i eller nær indsatsområdet Værebro. Servicestationernes geografiske placering fremgår af Bilag

17 Kortlægning af Værebro Indsatsområde Frederiksborg Amt udførte i sidste halvdel af 2005 kortlægningsundersøgelser på en række af disse servicestationer, mens andre allerede er kortlagt på vidensniveau 2 (V2) iht. jordforureningsloven, fordi der tidligere er konstateret forureninger på ejendommen Forurenede grunde (V1 og V2 kortlagte lokaliteter) Forholdet omkring allerede skete forureninger reguleres i jordforureningsloven /8/. Loven omfatter alle former for forurening uanset hvornår og hvordan det er sket. Jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v. er dog ikke omfattet af jordforureningsloven. Forurening med klorerede opløsningsmidler ved industriel produktion og i forbindelse med nuværende eller tidligere renseridrift, benzin og MTBE forurening ved servicestationer, er typiske grundvandstruende forureninger der håndteres efter denne lov. Men også andre typer af forurening der ikke truer grundvandet, men arealanvendelsen, er også omfattet af denne lov. Amterne er ansvarlige for kortlægning og oprydning af de forurenede arealer efter jordforureningsloven. Amterne skal prioritere den samlede indsats i forhold til både arealanvendelse og grundvand. I henhold til jordforureningsloven skal amterne kortlægge arealer, hvor jorden kan være forurenet på vidensniveau 1 (V1) og arealer, hvor der er konstateret forurening på vidensniveau 2 (V2). Amternes ansvar på dette område overgår i 2007 til de nye regioner. Som det fremgår af Bilag , der viser en oversigt over de kortlagte lokaliteter, er det især omkring industriområderne, der er kortlagte grunde. Herudover forekommer der i det åbne land en række lokaliteter, der er kortlagt som følge af losseplads- og deponeringsaktiviteter. Risikoen i forhold til grundvandet varierer betydeligt og er især afhængig af forureningstypen. Mens en række opløsningsmidler er en alvorlig trussel mod grundvandet, findes der andre typer f.eks. tungmetalforureninger, der kun meget sjældent udgør en risiko. I Bilag er de V1 og V2 lokaliteter der ligger i nærheden af indvindingerne og som potentielt kunne udgøre en risiko for vandværkerne kategoriseret efter forureningstyper. Følgende kategorisering er foretaget: Klorerede opløsningsmidler Olie og benzinstoffer Olie/benzinstoffer og klorerede opløsningsmidler for lokaliteter, hvor begge stofgrupper forekommer Lossepladsperkolat Øvrige forureninger, tungmetaller, PAH og lignende For V2 lokaliteterne er kategoriseringen foretaget på baggrund af konkrete fund eller meget bestyrket mistanke om forekomst af f.eks. klorerede opløsningsmidler. For V1 lokaliteterne er kategoriseringen foretaget ud fra en vurdering af branchen. Oplysningerne om lokaliteterne stammer fra udskrifter fra GeoEnviron i Frederiksborg Amt samt Orbicon A/S 30. juni

18 Roskilde og Frederiksborg Amter udleveret materiale om kortlægningsgrundlaget i Roskilde Amt. Lokaliteter, der ligger udenfor indsatsområdet, er ikke kategoriseret og er derfor ikke medtaget på kortet Pesticider og andre forureningskilder Ud over de forureningskilder der enten kan ses direkte som virksomheder, eller som kortlagte arealer, findes der en række forureningskilder, hvor viden ikke foreligger på kort. Det drejer sig bl.a. om pesticider, vejsalt, kloakker og nedsivningsanlæg samt dårlige eller ubenyttede boringer og brønde. Pesticider Pesticider er fællesbetegnelsen for midler, der bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampe. Pesticider har i forskellige former været kendt i mere end 100 år. De første midler på markedet indeholdt enten naturprodukter som nikotin, eller tungmetaller som kobber, arsen og kviksølv. Disse første generationspesticider er ikke interessante i grundvandssammenhæng. Af de pesticider der har været anvendt de seneste år, er det totalukrudtsmidler (f.eks. simazin, atrazin og dichlorbenil), der har givet anledning til de største problemer for grundvandet. Mere driftsorienterede pesticider, fungi- og insekticider (f.eks. DDT ) har på grund af disse stoffers fysiske/kemiske egenskaber givet anledning til væsentligt færre tilfælde af udvaskninger til grundvandet. Totalukrudtsmidlet dichlorbenil, der nedbrydes til stoffet BAM, har frem til forbuddet mod anvendelsen af stoffet i 1997, været et af de mest anvendte stoffer. Midlet, der blev solgt under navne som Prefix og Casaron, blev anvendt i villahaver, parker og på offentlige arealer. Stofferne var populære, fordi det ikke krævede særligt sprøjteudstyr, men blot kunne strøs ud som granulat, derfor er de mulige forureningskilder mangfoldige /9/. Kilder til pesticidforurening består både af liniekilder som veje og jernbaner, af fladekilder i landbruget og af punktkilder i form af f.eks. vaske- og fyldepladser på landbrugsejendomme. Mens linie- og fladekilderne er områder, der har været udsat for gentagne behandlinger med relativt moderate koncentrationer, er det ofte punktkilderne, der er i fokus, fordi koncentrationerne her kan være betydeligt større. Vejsalt Der anvendes i dag 1-2 kg salt pr. m 2 pr. år på danske veje og selv om mange større veje og veje i byområder har opsamling af vejvand, spredes saltet. Baggrunden er, at der sker en ren fysisk spredning af vejsalt. For indvindinger i byområder afspejler saltpåvirkningen sig nogle gange i en nærmest lineær udvikling af kloridindholdet i grundvandet. Kloakker Mange kloakker er gamle og utætte, og de udgør dermed en potentiel trussel for forurening af grundvandet. Udsivningen af spildevand fra kloakker kan dog kun ske der, hvor kloakledningerne ligger over grundvandspejlet. I områder, hvor de ligger under grundvandsspejlet, vil der typisk ske en indsivning til kloakken. Forureningskilder fra kloakker i forhold til grundvandet afspejler det opland, som kloaknettet dækker. Typiske forureningsstoffer dækker alt fra mikroorganismer, næringssalte, 16

19 Kortlægning af Værebro Indsatsområde metaller og miljøfremmede komponenter som detergenter, blødgørere og organiske opløsningsmidler /10/. Det vil dog være uhyre vanskeligt at isolere en given forureningssammenhæng til kloakkerne. Baggrunden er, at spildevandet afspejler de aktiviteter, der foregår i kloakoplandet og dermed også afspejler andre forureninger f.eks. jordforureninger i området. Kun ganske få stoffer som anioniske detergenter f.eks. LAS stammer med stor sikkerhed fra spildevandet og ikke fra andre kilder. Nedsivningsanlæg Jf. de rensekrav, der i de senere år er stillet i forhold til udledning af spildevand til recipienter, har der i de senere år været en generel tendens til, at spildevandshåndteringen går fra direkte udledning til søer og vandløb i retningen af simple nedsivningsanlæg uden forudgående rensning. En opgørelse fra Miljøstyrelsen /11/ viser, at 49 % af alle ejendomme i det åbne land nedsiver spildevandet. Næsten alle de øvrige ejendomme, svarende til 44 %, udleder spildevandet uden særlige former for rensning, dvs. via en bundfældningstank, hvorfra spildevandet uden yderligere rensning ledes enten direkte ud i vandområdet eller til vandområdet via et markdræn. De stoffer, der forventes at forekomme i nedsivningsanlæggene, er de samme som i kloakker, dog bør der være betydelig mindre risiko for, at der forekommer industrielt spildevand. Nedsivningsanlæggene vurderes at udgøre en begrænset risiko for det primære grundvandsmagasin i det åbne land. Boringer og brønde Boringer og brønde i det åbne land ligger typisk i nærheden af, eller inden for, gårdspladsen. En utæt boring eller brønd virker som et lodret dræn for overfladevand eller terrænnært sekundært grundvand. En utæt boring eller brønd vil derfor forøge risikoen for, at pesticider, der er brugt til ukrudtsbekæmpelse eller spildt ved vask og opfyldning af sprøjteudstyr på gårdspladsen, ender i det primære grundvandsmagasin. Det samme gælder for spild af andre miljøfremmede stoffer nær boring eller brønd, eksempelvis olieprodukter Sammenfatning Værebro Indsatsområdes fordeling mellem by- samt byudviklingsområder og landbrugsområder har sit udspring i Fingerplanen. Koncentrationen af byområder er størst langs Frederikssundsbanen samt ved Jyllinge. De mest alvorlige kendte punktkildeforureninger i området er forureninger med klorerede opløsningsmidler i Stenløse erhvervskvarter. Områdets virksomheder er koncentreret omkring erhvervskvartererne i Stenløse, Jyllinge, Værebro og Gundsømagle. Erhvervskvartererne domineres af mindre virksomheder uden større industri. Orbicon A/S 30. juni

20 Roskilde og Frederiksborg Amter Området langs Værebro Å er præget af landbrugsarealer. Landbrugsarealerne syd for åen og langs kildepladsen har en tydeligt lavere dyrkningsgrad. Det estimerede nitratoverskud synes at være på et moderat niveau. Både nord og syd for Værebro Kildeplads er store arealer udpeget som SFL-områder (Særligt Følsomme Landbrugsområder) og der er udpeget to skovrejsningsområder i indsatsområdet. Det drejer sig om områder, der som mulige bynære rekreative områder, er tilknyttet hhv. Jyllinge/Gundsømagle og Stenløse/Ølstykke. I området mellem Stenløse og Værebro Kildeplads, samt i den nordøstlige del af Jyllinge, er der herudover planlagt nye byområder og der etableres i øjeblikket en ny golfbane nordvest for Værebro Kildeplads. Uden for byområderne forventes indsatsområdet at være præget af de typer af kilder til forurening som normalt knyttes til landbrugsområderne, dvs. nedsivningsanlæg, vaske- og fyldepladser samt ubenyttede, eller dårlige, boringer og brønde. 18

21 Kortlægning af Værebro Indsatsområde 2.2 Geologisk kortlægning Et kendskab til områdets geologiske opbygning er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandsmagasinernes sårbarhed, og er også essentielt for en forståelse af de hydrogeologiske (strømningsmæssige) og grundvandskemiske forhold i indsatsområdet. Med dette udgangspunkt er de geologiske forhold i kortlægningsområdet beskrevet ud fra boringsinformation, geologiske jordartskort og relevant litteratur. Afsnittet er en sammenfatning af den delrapport, der er udarbejdet over emnet /3/ Beskrivelse af de geologiske forhold Figur 2-4 viser terrænoverfladen i indsatsområdet. Værebro Ådal, der er usædvanlig bred efter sjællandske forhold, fremtræder tydeligt på kortet. Med udgangspunkt i 2 lineamenter kan kortlægningsområdet opdeles i en række karakteristiske landskabselementer. Lineament I, der er angivet med gult på Figur 2-4, følger Hove Å s nedre løb og fortsætter langs Værebro Å s øvre. Lineament II, der er angivet med lyseblåt på figuren, følger Værebro Å s nedre løb og fortsætter langs Hove Å s øvre løb. ØNØ VNV ØSØ VSV. Figur 2-4 Terrænoverfladen i kortlægningsområdet. Nord for de to lineamenter er terrænoverfladen karakteriseret ved et plateau, der stiger fra omkring kote 25 meter ved Stenløse - Veksø til omkring kote 50 meter nord for Ganløse. Landskabet er et reliefrigt og stedvis dødispræget landskab med flade bakker, der gennemskæres af tunneldale. Mod vest ophører tunneldalene og landskabet går over i et mere fladt landskab. Syd for de to lineamenter er landskabet forholdsvis fladt og uden dødispræg. Orbicon A/S 30. juni

22 Roskilde og Frederiksborg Amter De mange større og mindre dale i den nordvestlige del af kortlægningsområdet afspejles også i det geologiske jordartskort, som fremgår af Figur 2-5. På kortet ses de mange lavninger ved områderne med tørv og ferskvandsaflejringer. Herudover består det terrænnære lag primært af morænelers- og smeltevandsaflejringer. Jordartssignatur By Smeltevandsgrus Smeltevandsler Smeltevandssand Ferskvandsgrus Ferskvandsler Ferskvandsgytje Ferskvandssand Ferskvandstørv Saltvandsgrus Saltvandsler Saltvandssand Morænegrus Moræneler Sø Ikke karteret Figur 2-5: Geologisk jordartskort for kortlægningsområdet Den geologiske dannelseshistorie i kortlægningsområdet kan naturligt opdeles i den præglaciale (eller prækvartære) og den kvartære dannelseshistorie. Den præglaciale overflade er især karakteriseret ved en markant dalstruktur Søndersødalen der er en tektonisk betinget grabenstruktur, der forløber fra Øresundskysten i øst til Roskilde Fjord i vest. Overordnet hælder den præglaciale overflade svagt i nordnordvestlig retning. Koten til den præglaciale overflade ligger i intervallet -10 meter til +10 meter udenfor Søndersødalen, højest syd for dalen omkring Herringløse. I Søndersødalen hælder dalbunden svagt i længderetningen fra kote -25 meter i øst ved Måløv, til kote -40 meter mod vest ved Jyllinge. De lag der er blottet på den præglaciale overflade, udgøres overvejende af bryozokalk og kalksandskalk af Danien alder. Ved Store og Lille Rørbæk og ved Risø er yngre aflejringer tilhørende Lellinge Grønsand Formationen fra Selandien bevaret. 20

23 Kortlægning af Værebro Indsatsområde Figur 2-6 viser den præglaciale overflade med angivelse af de bjergarter, der er blottet. De forskellige aflejringer er angivet ved 3 farver: Gul for kalksandskalk, grøn for bryozokalk og blå for Lellinge Grønsand. De varierende farvetoner hænger sammen med at overfladerelieffet er forsøgt illustreret på kortet. Overfladerelieffet er endvidere fremhævet med kurvelinier. Figur 2-6 Den præglaciale overflade Over de præglaciale aflejringer følger en lagserie af glaciale aflejringer fra Weichsel tiden. Mægtigheden af disse lag varierer fra mellem meter i den sydvestlige del af kortlægningsområdet, til over 50 meter i den nordøstlige del ved Slagslunde og i selve Søndersødalen. Den glaciale lagserie består nederst primært af smeltevandsaflejringer. I Søndersødalen når mægtigheden af smeltevandsaflejringerne en betydelig størrelse, op til meter, ellers er de nederste smeltevandsaflejringer typisk under 10 meter tykke i området. I dele af kortlægningsområdet, udenfor Søndersødalen, ligger der moræneaflejringer direkte på kalken. Den glaciale lagserie er forholdsvis kompleks, sammensat af bænke af mager/sandet moræneler mellemlejret af smeltevandsaflejringer af overvejende sand og grus. Lokalt træffes siltede og lerede smeltevandsaflejringer. Mægtigheden af moræneaflejringer er tiltagende i sydvestlig retning. Ud over glaciale aflejringer består de øverste jordlag i kortlægningsområdet af organiske og organisk-holdige ferskvandsaflejringer, samt enkelte steder af marine aflejringer afsat i stenalderhavet, se i øvrigt jordartskortet på Figur 2-5. Orbicon A/S 30. juni

24 Roskilde og Frederiksborg Amter Geologisk model Med udgangspunkt i den geologiske beskrivelse er der opstillet en geologisk lagmodel. De geologiske lag er beskrevet i Tabel 2-4. Tabel 2-4 Beskrivelse og skitse af den anvendte geologiske lagmodel Geologisk lag Udbredelse Navngivning Glaciale og postglaciale Tørveaflejringer o.lign. i lavningerne. Lag 9 Øvre lag sedimenter Moræneler, smeltevandssand i bakker- ne. Smeltevandssand Udbredt i mindre partier i området Lag 8 Øvre sand øvre lag øvre ler øvre sand Moræneler / morænesand Moræneler eller -sand udbredt i store Lag 7 Øvre ler dele af området Smeltevandssand Udbredt i store dele af området Lag 6 Mellem sand mellem ler mellem sand nedre sand Moræneler Udbredt i store dele af området Lag 5 Mellem ler kalk Smeltevandssand Primært i bunden af Søndersødalen, Lag 4 Nedre sand men også i andre dalstrukturer Danien kalk Udbredt i hele området Lag 2 Kalk Saltvandsgrænse i kalk Udbredt i hele området Lag 0 Saltvandsgrænse Det skal understreges, at lagene repræsenterer nogle hydrostratigrafiske enheder ud fra sedimenternes litologi og forventede hydrauliske karakterer, mens lagene ikke repræsentere en korrekt stratigrafi, således kan eksempelvis morænelerssedimenterne i samme modellag godt stamme fra forskellige geologiske begivenheder og dermed være af forskellig alder. Ved opstillingen af den geologiske model indgik overvejelser om et eventuelt nedre lerlag i bunden af Søndersødalen. Kun meget få boringer viste dog et sådan lag, derfor er laget ikke indeholdt i modellen. Bemærk endvidere at der ikke er et særskilt lag af Lellinge Grønsand. Hvor laget er konstateret, er det tolket som en del af det overliggende sandlag. Datagrundlaget for den geologiske lagmodel er alle boringer i kortlægningsområdet uanset beskrivelse, dybde eller alder samt den lange række af geofysiske kortlægninger, der er foretaget i området /12/, /13/, /14/, /15/, /16/ og /17/. De tolkede lag i den geologiske model Det nederste lag saltvandsgrænsen udgør ikke et geologisk lag, men er den nedre afgrænsning af det primære kalkmagasin. Lagfladen er vurderet på baggrund af såvel traditionel TEM data /12/ som SkyTEM data /16/. Det har vist sig, at saltvandsgrænsen ligger forholdsvis højt under den østlige del af kortlægningsområdet, omkring kote 70 meter, mens saltvandsgrænsen ved kysten er beliggende omkring kote 100 meter. Normalt vil saltvandsgrænsen ligge dybere længere væk fra kysten, men omkring den østlige del af 22

25 Kortlægning af Værebro Indsatsområde kortlægningsområdet forholder det sig omvendt. Baggrunden for dette er ikke nærmere belyst i dette projekt, men skal sandsynligvis søges i de dybereliggende strukturer i kalken. De forholdsvis store vandindvindinger i Søndersødalen har endvidere indflydelse på balancen mellem det ferske og salte vand. Kalken udgør det væsentligste grundvandsmagasin i området. Som nævnt i den indledende beskrivelse af de geologiske forhold, ses Søndersødalen tydeligt på kalkoverfladen, hvilket også den digitale geologiske model viser. Bunden af dalen er beliggende i kote 40 meter. I området nord og syd for dalen findes kalken omkring kote + 5 meter. I Søndersødalen ligger der et lag af smeltevandssand og -grus umiddelbart over kalken. Toppen af laget fremgår af Bilag Laget er generelt beliggende under kote 0. Bilag viser tykkelsen af det nedre sandlag. Heraf ses det, at laget primært er dominerende i Søndersødalen med tykkelser på op til 40 meter, hvilket også kunne erkendes af seismikken /3/. Laget udgør et væsentligt grundvandsmagasin i området og ses sporadisk andre steder indenfor kortlægningsområdet. Langs Søndersødalens flanker tynder det nederste lag af sand og grus ud, således at det som regel ikke forsætter op på kalkplateauet, men afgrænses af moræneler. Visse steder fortsætter sandet dog op over dalens flanker eller tilstøder sandede aflejringer således, at det er vanskeligt at afgøre, hvad der reelt er nedre sand, og hvad der er et overliggende sandlag. Figur 2-7 viser er profilsnit på tværs af Søndersødalen, hvor et typisk billede af nedre sands afgrænsning fremgår. Over det nederste sandlag i Søndersødalen følger ofte et morænelerslag (lag 5- mellem ler). Uden for dalen er moræneleret ofte beliggende direkte på kalken. Som det også fremgår af profilet på Figur 2-7, er der et karakteristisk sandlag i kortlægningsområdet over det mellemste lerlag. Sandlaget er som udgangspunkt vandmættet, og der kan indvindes vand fra laget. Ingen af de vurderede vandværker i indsatsområdet indvinder dog fra laget. I den nordøstlige del af kortlægningsområdet er tykkelsen af laget op til meter. Generelt i kortlægningsområdet er laget dog under 10 meter tykt og i hovedparten af den sydlige del af området er det under 5 meter tykt. Over det mellemste sandlag følger et lerlag som vurderes at have lokal udbredelse. Laget er generelt under 10 meter tykt i hele kortlægningsområdet. Som øer i kortlægningsområdet findes der dog områder, hvor lerlaget er tykkere. Der er i kortlægningsområdet tolket et forholdsvis terrænnært sandlag. Der er ingen større indvindingsinteresser knyttet til dette sandlag. Hvor laget er vandmættet, vil der dog sandsynligvis være en række enkeltindvindere, der indvinder fra laget, bl.a. er der en del private brønde, som er placeret i dette lag. Overgrænsen af laget følger i udpræget grad terrænet med højtliggende områder i den nordlige, og til dels i den sydlige del af kortlægningsområdet. Laget er generelt forholdsvis tyndt, dvs. under 5 meter tykt. I enkelte områder, bl.a. i den nordøstlige del af området, er laget dog op til 20 meter tykt. Det øverste lag i den tolkede model består af varierende sedimenter. Der er en næsten ligelig fordeling af sand, ler og tørv i laget. Laget er generelt under 5 meter tykt. Orbicon A/S 30. juni

26 Roskilde og Frederiksborg Amter 30 N S B L G K B ML KK B ML MS S DG B B ML ML DS DS DS DG B ML ML DS DS DG Værebro kildeplads DS MS ML DS DS DS KK KK T DG MS DG DS DG KK KK T G S G K ML DS S DS ML BK Litologi for boringer B-brønd BK-danien bryozokalk DG-glacial smeltevandsgrus DI-glacial smeltevandssilt DL-glacial smeltevandsler DS-glacial smeltevandssand FL-postglacial ferskvandsler FT-postglacial ferskvandstørv KK-danien kalksandskalk MG-glacial morænegrus ML-glacial moræneler (leret till) MS-glacial morænesand (sandet till) ZK-danien kalk Modellag Øvre lag Øvre sand Øvre ler Mellem sand Mellem ler Nedre sand Ka lk Figur 2-7 Tværsnit fra den geologiske model på tværs af Søndersødalen. Beregnede dæklag af ler Med udgangspunkt i den opstillede geologiske model er der beregnet et dæklag af ler over kalkmagasinet og det nedre sandlag, der udgør det væsentlige grundvandsmagasin i indsatsområdet. De 2 grundvandsmagasiner betegnes her som et samlet nedre magasin. Bilag viser det beregnede dæklag af ler. Lerdæklaget beregnes ved en sum af lag 7- øvre ler og lag 5-mellem ler. Baggrunden for at det øverste terrænnære lerlag, der typisk er mindre end 5 meter, ikke medregnes er, at det formodes at være iltet og opsprækket. Laget er således uden væsentlige beskyttende egenskaber. Kortet viser, at der over Søndersødalen generelt er større sammenhængende områder, hvor der er mere end 15 meter ler over det primære magasin, men også områder, bl.a. omkring Værebro Kildeplads, hvor lerdæklaget er meget tyndt (mindre end 5 meter). Bemærk også den nordlige del af indsatsområdet (nordøst for Stenløse by), hvor lerdækket er meget tyndt. Det skal understreges, at lerdækket som udgangspunkt består af minimum 2 lersekvenser (tills), og ofte også flere mindre lersekvenser. Laget er som sådan ikke et tykt sammenhængende lerlag. Dette har betydning i forhold til vandstrømningen gennem laget og dermed de beskyttende egenskaber. 24

27 Kortlægning af Værebro Indsatsområde Sammenfatning og konklusion De geologiske forhold i kortlægningsområdet ved Værebro er beskrevet, og der er efterfølgende opstillet en geologisk lagmodel for området. Den geologiske lagmodel repræsenterer de hydrostratigrafiske lag i området og dermed de strømningsmæssige forhold. Modellen er anvendelig ved en overordnet vurdering af grundvandsmagasinernes og dæklagenes udbredelse. På baggrund heraf er det muligt at vurdere grundvandsmagasinernes sårbarhed. Modellen vil således være anvendelig i forhold til opstilling af en numerisk strømningsmodel. Der kan erkendes 2 magasiner i området, et øvre magasin, der består af smeltevandssand, og et nedre magasin der dels består af smeltevandssand dels af kalk. Det øvre magasin er ikke udbredt i hele kortlægningsområdet, men optræder primært i den centrale og nordlige del. I det nedre magasin er smeltevandssandet primært lokaliseret i Søndersødalen, mens kalken er udbredt i hele kortlægningsområdet. Det øvre magasin er generelt uden væsentligt beskyttende lerdækker, mens det nedre magasin er mere beskyttet i store dele af kortlægningsområdet med mere end 15 meter lerdække. Der findes dog også større sammenhængende områder uden væsentligt beskyttende lerdække, bl.a. umiddelbart nord og syd for Værebro Kildeplads ved Værebro Å. Orbicon A/S 30. juni

28 Roskilde og Frederiksborg Amter 2.3 Hydrogeologisk kortlægning Den hydrogeologiske kortlægning af Værebro Indsatsområde er udførligt beskrevet i /4/. Resultater omhandlende potentialeforhold, magasinforhold og indvindingsoplande er sammenfattet i afsnit 2.3.1, vandbalance i afsnit 2.3.2, mens vandløbene er beskrevet i afsnit 2.3.3, som også indeholder en konceptuel vandløbsmodel for Værebro Å Potentialeforhold, magasinforhold og indvindingsoplande Potentialeforhold I forbindelse med den hydrogeologiske kortlægning er der optegnet et nyt potentialekort over Værebro kortlægningsområde. Potentialekortet er primært baseret på data indsamlet i forbindelse med en synkronpejlerunde udført i samarbejde med Københavns Energi i oktober I en række områder er kortet desuden suppleret med ældre pejlinger registreret i Frederiksborg og Roskilde amters databaser. Det opdaterede potentialekort samt de målte potentialer fra synkronpejlerunde er vist i Bilag Kortet viser samme overordnede træk som tidligere potentialekort fra Frederiksborg og Roskilde amter. I den centrale del af området fremgår en stor afsænkning af potentialet, der fremkommer som følge af afdræning gennem Værebro og Hove Å, mens der i den nordlige og sydlige del af kortlægningsområdet ses højere potentialer. I områderne med høje potentialer ses en mindre påvirkning fra vandløb. Københavns Energis kildepladser i og omkring kortlægningsområdet (Værebro, Bjellekær, Egholm, Bogøgaard, Hove og Katrinebjerg) har en tydelig indflydelse på potentialekortet og medfører markante afsænkninger. Magasin- og gradientforhold I det primære magasin, der udgøres af kalkmagasinet samt magasinet betegnet Nedre sand, optræder der enten spændte (artesiske) forhold eller frit magasin. I nogle områder optræder desuden ægte artesiske forhold, hvilket betyder at grundvandspotentialet står over terræn. Bilag viser magasinforholdene i kortlægningsområdet. Der optræder artesiske forhold i det primære magasin i stort set hele kortlægningsområdet. Kun ganske få steder overvejende i den sydøstlige del af området findes der frie forhold. Der optræder ægte artesiske forhold langs en stor del af Værebro Å samt omkring vådområder og flere af de mindre vandløb i området. Indvindingsoplande Der er udpeget indvindingsoplande for vandværkerne i Værebro Indsatsområde. Oplandene er udpeget på baggrund af Miljøstyrelsens retningslinjer og det nye potentialekort. Figur 2-8 og Bilag viser indvindingsoplandene. 26