NOTAT: Anonymitet, tavshedspligt og oplysningspligt: muligheder og begrænsninger ved rådgivning og behandling i U-Turn. Indhold: Indledning

Transkript

1 NOTAT: Anonymitet, tavshedspligt og oplysningspligt: muligheder og begrænsninger ved rådgivning og behandling i U-Turn. Dan Orbe, dok-koordinator, cand. scient. soc., U-Turn, Kbh. Kommune, Indhold: Indledning... 1 Praksis i U-Turn... 1 Problemets omfang... 3 Behandlernes praksis m.h.t. information om anonymitet Behandlernes håndtering af ønsker om anonymitet... 5 Hvad siger love og regler?... 6 Kommunale forpligtelser i forbindelse med anonymitet... 7 Implikationer for U-Turn... 7 Bilag:... 9 Bilag 1: Samtykke-erklæringer... 9 Bilag 2: Forvaltningsloven (Kapitel 8) Bilag 3: Den borgerlige straffelov, 152 og 152 litra c-f Bilag 4: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 12 litra c-d Bilag 5: Lovbekendtgørelse om rettens pleje, 168, Bilag 6: Lov om social service, 35 & Bilag 7: Lov om rettens pleje, 115b Bilag 8: Lov om social service, 3 og Referencer: Indledning Unges mulighed for anonymt at kunne modtage hjælp for stofproblemer er for nyligt blevet taget op i medierne. (Berlingske Tidende , Politiken , Jyllands Posten ). I indlæggene er det bl.a. blevet fremført, at der er sket et skifte i målgrupperne for behandling og rådgivning for stofproblemer. Der er færre tunge, heroinmisbrugende klienter men til gengæld en stigning i gruppen af unge, der har et problemgivende forbrug af hash og/eller hurtige feststoffer. Flere af disse unge er ikke kendte i det sociale hjælpesystem i forvejen de har ikke en sag - men er selvforsørgende og veletablerede i uddannelse eller arbejde. Sådanne unge, argumenteres det, er tilbageholdende med at søge hjælp, fordi der ikke findes anonyme muligheder herfor. Da U-Turn er et kommunalt tilbud, som både tilbyder rådgivning (evt. anonymt) og behandling til unge mellem 15 og 23 år, som har et problemgivende forbrug af rusmidler, har det været interessant for os at undersøge hvordan denne problematik spiller ind på vores vilkår og muligheder og formidle nogle af de erfaringer, vi har, på området. Praksis i U-Turn I U-Turn er der som nævnt mulighed for både at få rådgivning og behandling. Grænserne er ikke skarpe mellem de to tilbud, men typisk vil rådgivning være defineret som individuelle samtaleforløb af kortere varighed (typisk 2-4 samtaler den interne regel siger 3 samtaler - hvorefter vedkommende skal indskrives i egentlig behandling). Behandling har en længere varighed (typisk 4-6 måneder + efterbehandling) og kan foregå enten individuelt eller ved deltagelse i dag- og aftengrupper. Almindeligvis vil en ung henvende sig de første gange til rådgivningssamtaler, for derefter eventuelt at gå videre gennem en visitations- eller indskrivningsprocedure til et behandlingsforløb. Hvor anonymitetsproblematikken er aktuel, kommer den derfor i første omgang til at gribe ind i forløbet - 1 -

2 på det tidspunkt, hvor det skal besluttes, om der skal iværksættes et længerevarende behandlingsforløb. Ved indskrivningen skal den unge give oplysninger om en række forhold af interesse for behandlingens tilrettelæggelse og/eller U-Turns beskrivelse af den samlede målgruppe. I den forbindelse udleveres samtykke-erklæring til underskrift af den unge selv, hvis vedkommende er over 18 eller indehaveren af forældremyndigheden, hvis den unge er under 18. (Samtykke-erklæringerne kan ses som bilag 1) Er den unge over 18 år, skal vedkommende registreres i det såkaldte Status- Forskningssystem, der er et cpr.nr. baseret register over personer i stofbehandling i Københavns Kommune. CASE 1. En 22-årig pige henvender sig, fordi hun har et dagligt forbrug af hash. Hun har søgt ind som elev ved politiet og har bestået de første optagelsesprøver, men står nu overfor at skulle til fysiske prøver, i hvilken forbindelse, der skal tages en urinprøve, der eventuelt kan afsløre hendes hashforbrug. Det vil givetvis påvirke hendes muligheder for at blive optaget på politiskolen negativt, hvis der findes tegn på, at hun har røget hash. Hun har derfor igennem de foregående 3 uger afholdt sig fra at ryge, men er faldet i nogle gange og opsøger nu U-Turn for at få hjælp. Hun har tøvet nogen tid med at tage dette skridt, da hun er usikker på om hun kan være anonym. Hun har nogle forestillinger om, at politiet har muligheder for at checke diverse offentlige registre og således afsløre hende, hvis hun bliver registreret med navn, cpr.nr. etc. hos U-Turn. Behandleren undersøger en række forhold omkring urinprøver, registeranvendelse, tavshedspligt osv. sideløbende med, at pigen er i anonym rådgivning i U-Turn. Det ændrer dog ikke på, at U-Turn mister kontakten til pigen på det tidspunkt, hvor rådgivningen må ophøre og en visitation til behandling er planlagt. CASE 2 En mand på 21 henvender sig fordi han igennem længere tid har haft et dagligt forbrug af kokain. Ingen i hans omgangskreds (hvor i øvrigt ingen andre bruger stoffer) har haft kendskab til det, før det for nyligt blev opdaget af hans kæreste, der har opfordret ham til at søge hjælp i U-Turn. Dertil kommer, at manden er homoseksuel og med en muslimsk familiebaggrund. Familien kender hverken til hans seksuelle orientering eller til hans kokainbrug. Manden bor sammen med sin kæreste, men overfor familien angiveligt kun som bofæller. Mandens dilemma er først og fremmest, om han skal fortsætte sit dobbeltliv, eller om han skal vedstå sin seksualitet og til gengæld risikere udstødelse af familien og det netværk familien har i Danmark. Hans ønske om anonymitet beror på en mistro til, at de oplysninger, der registreres i systemet, forbliver skjulte. Han har en forestilling om, at kommunale medarbejdere med muslimsk baggrund vil overtræde deres tavshedspligt, hvis de via deres arbejde får indblik i hans sag, og fortælle om ham i miljøet. Han kommer til et antal rådgivende samtaler og vil ikke visiteres i behandling. Efter en afbrydelse sker der en genhenvendelse og han modtager igen et antal anonyme samtaler. Hans kokainforbrug er nu kendt af flere i hans vennekreds, men er også forøget. I forbindelse med genhenvendelsen hjælpes han til at tage kontakt med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske s initiativ for unge homoseksuelle med muslimsk baggrund - Salon Orientale. Herefter mister U-Turn kontakten med ham

3 CASE 3 En 24-årig mand henvender sig og vil hverken oplyse navn eller nærmere om sin baggrund. Han er angiveligt nervøs for at det skal blive kendt, at han har et problem med stoffer, da han er selvstændig erhvervsdrivende. Han vil kun modtage korte råd m.h.p. selv at kæmpe sig ud af sit problem. Efter en enkelt samtale mister U-Turn kontakten med ham. CASE 4 En 20-årig mand henvender sig med ønske om behandling, men ender alligevel med ikke at ville indskrives, da han har fortalt om kriminelle aktiviteter og er nervøs for, om disse oplysninger kan spores tilbage til ham. Problematikken vedrørende oplysninger, som den unge ønsker fortrolighed omkring, kan naturligvis også spille ind på en række andre punkter i løbet af unges kontakt med U-Turn. Altså i sager, hvor der ikke er tale om egentlig anonymitet, men hvor den unge betror sig til en medarbejder, men er nervøs for om hans eller hendes forældre, skole eller myndigheder kan få adgang til informationerne. CASE 5 En 15-årig dreng nægter ved visitationen at svare på standardspørgsmål vedrørende kriminalitet og i et vist omfang forbrug af stoffer, da han er nervøs for, om hans forældre kan få fat i oplysningerne. CASE 6 17-årig dreng har overfor sin mor erkendt at ryge hash, men hemmeligholder et forbrug af kokain. Han taler med behandleren om dette forbrug også, men lægger vægt på, at moderen ikke får noget at vide. Behandleren fortæller i en samtale med moderen, at der er ting, som drengen taler med behandleren om, som hun ikke kender til og som drengen ikke ønsker at hun skal kende til. Moderen accepterer dette idet hun stiller sig tilfreds med, at drengen taler med behandleren om det. CASE 7 En dreng har tidligere været udsat for fysiske overgreb fra sin far, hvilket han for første gang betror til en behandler. Han lægger vægt på, at behandleren ikke røber overfor familien, at han har betroet sig om disse ting til behandleren. Behandleren tager initiativ til familiesamtaler med drengen og hans forældre. Under disse samtaler fortæller faderen selv om de fysiske overgreb. Det er således blevet kendt uden at drengens fortrolighed med behandleren er blevet sat over styr. Problemets omfang Det er ikke muligt at sætte tal på, hvor stor en andel af henvendelserne i U-Turns rådgivning, der problematiseres på baggrund af ønsker om anonymitet, men der er tale om et mindretal ifølge behandlernes erfaringer. Der foretages ikke egentlige registreringer om anonymitetsproblematikken i forbindelse med de rådgivende samtaler. Hvor problemet opstår opleves det af behandlerne ved at unge, der efter et antal rådgivningssamtaler skal indskrives i behandling ikke overholder aftalerne længere. Den unge udebliver evt. eller ringer afbud nogle gange inden vedkommende helt slipper kontakten. I det omfang af sådanne udeblivelser kan begrundes i en praksis i U-Turn, er det behandlernes gæt, at det enten skyldes at visitationsproceduren forekommer skræmmende, (hvis den er blevet præsenteret som værende omfangsrig og nærgående), eller at den unge er bange for at blive registreret som stofmisbruger

4 For personer, som er blevet indskrevet i behandling viser statistikken, at 19,8 % af de indskrevne i 2004 og 2005 ikke var tilknyttet et lokalcenter på indskrivningstidspunktet jf. nedenstående diagrammer. Indskrevne i 2004 Fordeling på lokalcentre Antal sager Lokalcentre Indskrevne i 2005 Fordeling på lokalcentre Antal sager Indre By 03 Chr.havn 04 Sundby N 06 Vesterbro 07 Indre N.bro 09 Valby 10 Brhøj-Husum 11 Amagerbro 12 Bispebjerg 15 Kgs. Enghave 20 Ryvang 23 Vanløse 25 Indre Ø.bro 27 Sundby S 29 Nørrebro 88 Andet 99 Ingen sag 00 Uoplyst Lokalcentre Man kunne på den baggrund antage, at personer, der ikke i forvejen har en sag også har undladt at henvende sig i synderligt omfang og/eller ikke har ønsket at lade sig indskrive og dermed registrere. Det ville være i overensstemmelse med argumentationen i medierne som indledningsvist refereret. Men hovedparten af de personer, der er registreret uden sag (15 personer eller16,5 % af den samlede gruppe indskrevne) var unge over 18 år. Antallet svarer til knapt en tredjedel af de indskrevne i denne aldersgruppe (32,6%)

5 Lægges dertil, at U-Turn ikke har gjort sig synderlige anstrengelser for at reklamere for sin eksistens udenfor Københavns Kommunes forvaltning og tilknyttede institutioner, samt det forhold, at den henvisende instans til U-Turns rådgivning (den instans, som henvenderen opgiver som væsentligste årsag til sit kendskab til U-Turn) helt overvejende har været sagsbehandlere eller ansatte ved Københavns Kommunes unge-institutioner, bliver billedet imidlertid mere sløret. Endelig fremgår det ikke af ovenstående diagrammer, hvor mange af de unge under 18, der er registreret som værende tilknyttet et lokalcenter, som allerede havde en social sag før indskrivningen og hvor mange, der først fik en social sag som følge af indskrivningen i U-turn. [ÆNDRES TIL FAKTUEL OPLYSNING NÅR DATA HAVES] Man kunne derfor lige så vel antage, at unge, der har et behandlingskrævende stofforbrug, ofte vil have en social sag i forvejen. Eller man kunne antage at anonymitetsspørgsmålet ikke spiller nogen særlig stor rolle for de unge, der henvender sig med ønske om hjælp. Det er med andre ord ikke muligt at drage egentlige konklusioner på baggrund af dette materiale. Det er heller ikke muligt, hverken at bestyrke eller svække argumentationen om anonymitetens betydning, således som den er blevet fremført i medierne. Behandlerne oplyser imidlertid, at uanset, at anonymitetsproblematikken (så vidt vides) sjældent fører til, at en ung ikke ønsker at lade sig indskrive i behandling således som det var tilfældet i cases så er det ganske almindeligt, at de unge udtrykker bekymring vedr. de oplysninger, de giver behandlerne i fortrolighed, og de muligheder forældre eller myndigheder har for at få indblik i denne information således som cases 5-7 illustrerer. Behandlernes praksis m.h.t. information om anonymitet. De unge orienteres systematisk om tavshedspligt / oplysningspligt samt anvendelse af de givne personlige oplysninger ved indskrivningen og de dermed forbundne interviews. De oplyses om, at de afgivne oplysninger kun anvendes internt i U-turn eller i anonymiseret form i statistiske opgørelser m.v. (Det er ikke klart, om mindreårige altid oplyses om, at deres forældre kan kræve aktindsigt og dermed få adgang til også interviewoplysninger). De unge oplyses om, at de altid kan nægte at besvare spørgsmålene. Det gør nogle få brug af (jf. case 5). Under mere uformelle snakke med de unge finder behandlerne det ind imellem påkrævet at gøre den unge opmærksom på, at behandlerne ikke alene har en tavshedspligt, men også en underretningspligt, hvorfor den unge bør være opmærksom på, hvad han eller hun fortæller behandlerne. Det er typisk i tilfælde, hvor den unge fortæller historier, der involverer kriminelle aktiviteter. Behandlernes håndtering af ønsker om anonymitet De ovenfor givne eksempler, hvor anonymiteten har været et problem i forbindelse med indskrivning viser, at behandlerne kun har få muligheder for at overkomme dette problem. Den anonyme rådgivning kan udstrækkes i varighed og/eller behandleren kan forsøge at overbevise den unge om, at en registrering ikke medfører, at han eller hun bliver stemplet. Men både Case 1 og Case 2 viser eksempler, hvor den unges mistro til systemet eller dets medarbejdere ikke lod sig påvirke. der findes dog også eksempler på det modsatte. Case 6 og 7 er eksempler på, hvordan en behandler har håndteret et kendskab til følsomme oplysninger, som den unge enten ikke ønskede at dele med sine forældre eller ikke ønskede, forældrene skulle vide, kom fra den unge selv. I et andet eksempel, blev en behandler udspurgt af en forælder om oplysninger, hvor behandleren vidste, at den unge ikke ønskede at inddrage forælderen. behandleren svarede derfor denne forælder at da jeg ikke er sikker på om det, jeg har fået at vide er rigtigt, må du heller spørge [den unge] selv. Der er flere eksempler på, at behandleren ikke har foretaget notater i sagen i forbindelse med at han/hun har fået oplysninger, som den unge ønskede skulle være fortrolige

6 Det beskrives at være en generel rettesnor for behandlernes vægtning af tavshedspligt vs. oplysningspligt at i tilfælde, hvor oplysninger, der af behandleren kan bruges til at forhindre f.eks. kriminalitet eller skader, vægtes oplysningspligten tungest ellers er det tavshedspligten, der vægtes tungest. Behandlerne er i øvrigt klart opmærksomme på såvel den almindelige som den skærpede underretningspligt. (Jf. i øvrigt nedenstående) Hvad siger love og regler? At være anonym er ikke en entydig størrelse. En oplysning om et almindeligt navn kan være anonym i den forstand at personen ikke kan spores, fordi han eller hun deler navn med flere hundrede andre. Oplysning om et telefonnummer kan til gengæld relativt let føre til identifikation af både navn og adresse. Ønsket om anonymitet kan også variere. Ofte er det ikke noget problem, at den person, med hvem man har personlig kontakt får oplysninger, hvor i mod registreringer i systemer ønskes undgået. Fordi cpr.nr. typisk er den eneste helt entydige kilde til identifikation forbindes anonymitetskrav oftest med denne oplysning. Anonymitetsønsker kan også være delvise, idet en person kan ønske at oplyse visse, men tilbageholde andre personlige oplysninger eller kun give disse oplysninger til visse personer, men ikke til andre. På samme måde kan behandlere m.fl. forholde sig fleksibelt til de personlige oplysninger, de måtte få kendskab til. Undersøgelser har f.eks. vist at en del socialarbejdere bevidst har undladt at spørge til forhold, der krævede handlinger, der kunne sætte socialarbejderens tillidsforhold til klienten på spil. 1 Omvendt står socialarbejdere også af og til i situationer, hvor de af hensyn til f.eks. børns tarv, etiske overvejelser o.l. føler sig foranlediget til at søge at opspore identiteten ved anonyme henvendelser uanset at oplysningspligten ikke er gældende. Lovgivningen på området vedrører i første omgang medarbejderens tavshedspligt og oplysningsog underretningspligt. Tavshedspligten reguleres ved forvaltningslovens kap. 8 og 152 i straffeloven. (Idet det er strafbart at tilsidesætte tavshedspligten). (Se bilag 2 og 3) Som hovedregel har man som offentligt ansat tavshedspligt og kan derfor ikke uberettiget videregive fortrolige oplysninger om navngivne personer. Fortrolige oplysninger er f.eks. sociale, seksuelle, strafbare forhold, helbredsoplysninger, misbrug o.m.a. Tavshedspligten gælder i forhold til privatpersoner, men også andre offentlige forvaltninger end den, man selv er ansat i, uanset om de hver især måtte have tavshedspligt. Udveksling af fortrolige oplysninger kræver skriftligt samtykke fra den person det drejer sig om eller dennes værge, hvis der er tale om en umyndig. Tavshedspligten kan altså bortfalde, når den, oplysningerne vedrører, har givet tilladelse til at bestemte oplysninger videregives til bestemte andre. Anvendelsen af samtykkeerklæringer reguleres af Forvaltningslovens 28, stk. 4. (Se bilag 2) Men oplysnings- og underretningspligten medfører, at tavshedspligten også kan bortfalde i andre tilfælde. (Se bilag 2) Jf. Lov om retssikkerhed og administration 12, (se bilag 4), har en socialforvaltning ret til at få relevante oplysninger fra andre myndigheder (f.eks. skoler, institutioner o.l.) for at belyse en sag, hvis den involverer børn og unge under 18. En pædagog kan f.eks. afkræves en udtalelse eller oplysning i sådan en sag, hvor tavshedspligten viger for oplysningspligten. 2 1 Koch, Ida og Torben Bechmann Jensen: Anonym rådgivning af børn og unge om telefonrådgivning, opsøgende socialt arbejde og åbne rådgivninger. Socialministeriet, 1999, s Oplysningspligt (og vidnepligt) kan dog alligevel igen fraviges jf. retsplejelovens 168 og 169, hvis det påkræves for at beskytte fortroligheden mellem socialarbejderen og klienten. (Se i øvrigt bilag 5) - 6 -

7 Tavshedspligten viger også for en underretningspligt overfor kommunen, når professionelle (og andre borgere i øvrigt) får kendskab til at børn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed i fare. (Lov om social service 36 Den almindelige underretningspligt se bilag 6) eller særligt for offentligt ansatte hvis man bliver bekendt med at en ung under 18 har så vanskelige forhold, at der er behov for særlig støtte eller anden social bistand. (Lov om social service 35 Den skærpede underretningspligt se bilag 6) SSP medarbejdere og andre, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse har ret men ikke pligt til at videregive oplysninger om private forhold til myndigheder jf. retsplejelovens 115b. (Se bilag 7) Der er altså en række bestemmelser, der på den ene side giver socialarbejdere ret og pligt til at tie på den anden side ret og pligt til at tale og det medfører naturligvis en række situationer, hvor den enkelte må udøve en høj grad af skøn, hvilket kan være vanskeligt at håndtere. Kommunale forpligtelser i forbindelse med anonymitet Lov om social service kræver, at en kommune sørger for at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning [til at forebygge sociale problemer og afhjælpe vanskeligheder, samt at] Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. (Lov om social service, kap. 2 3 se bilag 8) Lov om social service 5 stk. 2 (se bilag 8) er en del af det særlige afsnit vedr. rådgivningstilbud til børn og unge. Jf. dette skal kommunen ved aktivt opsøgende arbejde tilbyde rådgivning til enhver som på grund af særlige forhold måtte antages at have behov for det. Igen anonymt og som et åbent tilbud. Der kan altså ikke stilles krav om oplysning af personlige data, og den ansatte har ikke notatpligt. Der skal ikke oprettes nogen sag og selv om det drejer sig om en mindreårig kan forældrene ikke kontaktes. Mindreårige ligestilles her med voksne. Reelt er der tale om en formalisering af en indskrænkning af forældremyndigheden, som er sket gradvist i forbindelse med ændringer af bistandsloven. Man skal dog være opmærksom på, om man bliver bekendt med forhold, der jf. bestemmelserne vedr. oplysningspligten fordrer at der oprettes en egentlig sag. Man skal også være opmærksom på, at dersom der tages notater uanset at det ikke er pligtigt og forældrene til en mindreårig forlanger aktindsigt, er man forpligtet til at udlevere disse. Egentlig behandling omfattes ikke af bestemmelsen, men der gives ikke i lovens bemærkninger nogen definition af hverken rådgivning eller behandling, der fastsættes ikke grænser for de emner, der kan rådgives om, hvem, der kan rådgives, eller arten, varigheden og intensiteten af kontakten. Implikationer for U-Turn Den væsentligste og almindeligste indskrænkning af tavshedspligten sker ved samtykkeerklæringerne. De bør gennemgås og tilrettes, da de ikke er præcise nok samtykkeerklæringerne vedrører jf. ovenstående tilladelse til at bestemte oplysninger videregives til bestemte andre. Vi skal måske blive mere præcise m.h.t. information om forældres og andres mulighed for aktindsigt også i det materiale, der udarbejdes ved indskrivningen. Man bør i rådgivningen være opmærksom på, at også notater i anonyme sager i rådgivningens registreringssystem kan gå videre til tredjepart, såfremt tavshedspligten tilsidesættes af anden lovgivning

8 I øvrigt forekommer behandlernes opmærksomhed på problemstillingen at være tydelig og klar. Men det er måske en drøftelse værd at diskutere, hvornår man undlader at notere i sagen i forbindelse med at man modtager fortrolige oplysninger. Umiddelbart ser der ud som om U-Turn står relativt frit m.h.t. at indrette rådgivningstilbuddet fleksibelt og derved imødekomme de unge, der henvender sig, men er bekymrede for at lade sig indskrive, fordi de derved bliver registrerede. Fleksibiliteten bør dog nok afvejes med andre hensyn. F.eks. vil det næppe være hensigtsmæssigt at lade en anonym rådgivning fortsætte over mange måneder. I andre tilfælde kan det begrænse værdien af rådgivningen for den unge hvis der eksempelvis er behov for at andre instanser end U-Turn inddrages. En diskussion af grænserne mellem rådgivning / behandling, sådan som det opfattes i U-Turn, kunne være en begyndelse

9 Bilag: Bilag 1: Samtykke-erklæringer Samtykkeerklæring Jeg er blevet informeret om, at U-turns medarbejdere udveksler informationer med egen forvaltning (Socialforvaltningen) i det omfang, det er relevant for behandlingen. Jeg giver samtykke til, at U-turns personale udveksler informationer med andre forvaltninger samt diverse samarbejdspartnere eller andre i det omfang det er relevant for behandlingen. Personalet i U-turn efterlever en etik, der foreskriver, at relevante myndigheder og samarbejdspartnere, så vidt det er muligt, kun kontaktes efter aftale med brugeren. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, vil brugeren blive underrettet efterfølgende. Hvis brugeren ikke er myndig indhentes samtykke til udveksling af informationer også af den unges forældre eller værge. Samtykkeerklæringen gælder kun så længe brugeren er indskrevet i behandling i U-turn. Undertegnede bekræfter at have modtaget en kopi af samtykkeerklæringen. Efter at have læst ovenstående og fået det mundtligt gennemgået afgiver jeg informeret samtykke under de vilkår, der er angivet. Dato Underskrift Dato Underskrift Bruger Forældre/værge Dato Underskrift U-turn Samtykkeerklæring Interviewets formål U-turn laver et interview af den unge ved behandlingens start, for at at lære den unge bedre at kende, så vi sikre, at vi kan gøre vores bedste for den unge. Og dette behøver vi den unges hjælp til, da den unge er den der kender sig selv og sin situation bedst. Interviewet skal også bruges til at finde ud af, hvordan man laver den bedste indsats overfor unge generelt, som har brug for støtte på forskellige områder, bl.a. i forhold til hash og andre stoffer. På baggrund af interviewet vil behandleren i U-turn give den unge en tilbagemelding, og sammen laver behandleren og den unge en fremtidsplan omkring den unges videre liv. Interviewets indhold De unge som kommer i U-turn har ofte forskellige typer af problemer f.eks. i skolen, med familien og med stoffer. Interviewet er lavet for at give et overordnede billede af den unges oplevelser og situation på følgende syv områder: Det fysiske helbred - 9 -

10 Skolen Det sociale Familien Det psykiske helbred Kriminalitet Alkohol og stoffer Inden for hvert område vil der blive stillet nogle spørgsmål. Den unge skal blot svare så godt han/hun kan. Da næsten alle spørgsmålene handler om, hvad den unge har lavet, og hvad de syntes, er det ikke svært. I slutningen af hvert emne, bliver der spurgt om, hvor vigtigt det er for den unge at få hjælp til et eventuelt problem på området. Hvad kræver det af den unge? Den unges eventuelle deltagelse vil bestå af et interview med dokumentationskoordinatoren eller en behandler. Interviewet tager ca. 1 ½- 2 timer. Derudover vil vi bede om tilladelse til at interviewe den unge igen, når de stopper behandlingen i U-turn for at se, hvordan det er gået. I den forbindelse vil der blive stillet mange af de samme spørgsmål som i det første interview. Og endelig vil vi bede om tilladelse til eventuel senere at opsøge den unge for et nyt interview. Eventuel senere deltagelse er også frivillig det betyder, at hvis vi senere opsøger den unge med henblik på interview (samme spørgsmål), kan den unge altid sige nej. Tavshedspligt, anonymitet og frivillighed Medarbejderne har tavshedspligt overfor andre udenfor Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen. I forbindelse med offentliggørelser af U-turns resultater, vil oplysningerne udelukkende komme til at fremstå i sammenhænge, hvor den unge som enkelt person ikke kan genkendes. Interviewet er udelukkende et intern arbejdsredskab dvs., at det personalet i U-turn, der har adgang til dette. Den unges deltagelse i interviewet er naturligvis frivillig, så hvis der er noget den unge ikke ønsker at svare på, skal de blot sige til. Med venlig hilsen Unna Madsen / Leder af U-turn Samtykkeerklæring Efter at have læst ovenstående og fået det mundtligt gennemgået accepterer undertegnede at deltage i interviewet på de vilkår, der er angivet. Den Unges navn: Dato: Underskrift Forældres/værges underskrift for de under 18 årige Dato: Underskrift

11 Samtykkeerklæring Kørsel og aktiviteter Denne samtykke erklæring gælder for varigheden af indskrivningen i U-turn. Den omfatter kørsel i U-turns biler og deltagelse i aktiviteter, der er planlagt for de unge i daggruppen. En ung kan ikke være indskrevet i U-turn, hvis denne samtykkeerklæring ikke ønskes underskrevet. Eksempler på aktiviteter er go-kart kørsel, klatring, paintball, svømning, sejlture på havet, heldagsture uden for København (så som Sommerland Sjælland ) mm.. Hermed giver jeg som forældre / værge tilladelse til, at Navn (ung) Cpr.nr. (ung) må køre i U-turns biler og deltage i aktiviteter uden for U-urns regi.. Forældre / værge For- og efternavn Aftenarrangementer Samtykkeerklæring Denne samtykke erklæring gælder for varigheden af indskrivningen i U-turn og gælder kun aftenarrangementer. Den kan til enhver tid tilbagekaldes. Eksempel på aftenarrangement er teaterbesøg, biograftur, gå til foredrag mm.. Som udgangspunkt vil deltagelse i aftenarrangementer være frivilligt for de unge. Hermed giver jeg som forældre / værge tilladelse til at ovenstående ung må deltage i aftenarrangementer. Forældre / værge For- og efternavn

12 Bilag 2: Forvaltningsloven (Kapitel 8) Lov nr. 571 af 19. december 1985 (Ændret ved lov nr. 347 af 6. juni , lov nr. 215 af 22. april 2002 og lov nr. 382 af 6. juni ) Kapitel 8 Tavshedspligt m.v. Tavshedspligt 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens 152 og 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfaldersenest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes. 30. Fortrolige oplysninger, der udelukkende er indhentet med henblik på statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, må ikke videregives til en forvaltningsmyndighed til anden anvendelse