Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

Transkript

1 Bilag 1. Slagelse Kommunens Misbrugscenter Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Ambulant psykosocial behandling...2 Dagbehandling...3 Kursusforløb Krop og Læring :...3 Forbehandlingsgruppen:...3 Efterbehandling...3 Bilen...4 Dagbehandlingsforløb:...4 Døgnbehandling...4 Læge- og sundhedsfaglige behandling...5 Tilbud til unge...6 Dagtilbud...6 Individuel behandling...6 Forældrerådgivning...6 Digital rådgivning og behandling...6 Ung til ung grupper...7 Mål- og rammestyring Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling...7 Særlige grupper...7 Hashmisbrugere...7 Unge misbruger...8 Gravide misbruger: Det overordnede mål for indsatsen, herunder de værdier og normer, som indsatsen bygger på Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af de konkrete typer af behandlingstilbud, der tilbydes Beskrivelse ambulant behandling...10 Dagbehandling...11 Beskrivelse dagbehandling Visitationsprocedure...12 Visitation til ambulant behandling for stofmisbrug...13 Opgavefordeling og kompetence...14 Visitationsprocedure...14 Krav til sagsoplysninger...14 Visitation til døgnbehandling for stofmisbrug...14 Opgavefordeling og kompetence...14 Visitationsprocedure...15 Krav til sagsoplysninger Behandlingsgaranti...15

2 7. Muligheden for frit valg Hvilken målsætning er der for udarbejdelse, koordinering og opfølgning af handleplaner...16 Udarbejdelse af handleplan:...16 Opfølgning i forhold til medicinsk/behandling...17 Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere...17 Ophør/ uddelegering af en brugeres behandling Hvordan sikres brugerinddragelse? Reglerne for betaling af kost og logi Information om sagsbehandling og klagegang Klagevejledning for stofmisbrugere i behandling Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling Monitorering af indsatsen I henhold til social behandling for stofmisbrug efter 101 sikres opmærksomhed på forholdene for stofmisbrugerens eventuelle hjemmeboende børn under 18. år Den fremtidige indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet Kvalitetskravene til døgnbehandlingstilbud Forholdet til tilsynsområdet Opfølgning på kvalitetsstandarden De opgaver som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet. Ambulant psykosocial behandling. Misbrugscentrets Rådgivningscentre i Korsør og Slagelse tilbyder denne ydelse, som tager sit udgangspunkt i den enkelte brugers behov. Udleveringen af metadon foregår fra de enkelte Rådgivningscentre samt fra et udleveringssted i Skælskør. Ambulant behandling tilbydes i det omfang denne kan indgå i forlængelse af eller i stedet for døgnbehandling. De ambulante behandlingstilbud kræver, at der er sammenhæng i de forskellige forløb og at brugeren kan relatere sig til primære personer i behandlingssituationen. Et ambulant behandlingstilbud tilpasses den enkelte brugers situation og behov, og kan derfor effektueres som et meget tæt forløb eller som et forløb med varierede intervaller for kontakten til behandlingsstedet. Der tilbydes: Individuel rådgivning og vejledning Rådgivning og vejledning til pårørende Gruppetilbud/aktiviteter Samtaleterapi Undervisning og konsulentbistand til samarbejdspartnere Formålet med behandlingen er, at opnå øget livskvalitet samt et bedre socialt funktionsniveau. Målsætningen er dog individuel, og spænder fra skadesminimering til egentlig stoffrihed.

3 I behandlingsforløbet bliver formuleret forskellige delmål som eksempelvis: Stabilisering af misbruget begrænsning og ophør af sidemisbrug Ophør af kriminel adfærd Opbygning af selvværd Fastholdelse af motivation Uddannelse/arbejde I behandlingen af stofmisbrugerne sikres koordinationen af sagen i et samarbejde med kommunens sagsbehandlere, kriminalforsorg og andre. Dagbehandling Behandling tilbydes via Dagbehandlingsinstitutionen Huset i Slagelse. I sammenligning med de ambulante tilbud er dagbehandling et mere gruppeorienteret tilbud, som støtter brugernes individuelle mål via kombination af aktiviteter, projektforløb, individuelle og gruppesamtaler. Udover af disse terapeutiske tilbud har brugerne mulighed for at opbygge en mere struktureret hverdag. Dyrke motion og indtage regelmæssige måltider. Der er ingen medicinudlevering i dagbehandlingen. Der arbejdes i tværfaglige behandlerteams af socialrådgiver/ socialpædagoger, alkologer og andre socialfagligt uddannede personale. Aktiviteterne tilrettelægges i tæt samarbejde med brugerne for styrke brugernes tro på egne evner til tage vare på deres egen tilværelse. Dagbehandlingen er delt op i forskellige grupper: Kursusforløb Krop og Læring : Tilbyde et intensivt dagbehandlingstilbud/personlig kompetenceudvikling til personer, som vil videre i deres liv, altså ønsker en forandring af deres aktuelle situation. o o o med fokus på afklaring personlige værdier og ressourcer med henblik på at opnå øget kompetence på forskellige livsområder og højere grad af selfmanagement/magte eget liv Forbehandlingsgruppen: Brugernes mål her er at opnå stoffrihed inden for en kortere periode. Via denne gruppe tilbydes særligt: o o o o o o støtte af målet om stoffrihed tilrettelæggelse af realistiske afgiftnings- og behandlingsforløb kendskab om efterbehandlingen og selvhjælpsgrupper visitation til miljøafskærmning i døgnbehandling på forskellige døgninstitutioner forbesøg på botilbud opfølgning under døgnforløbene Efterbehandling Målet er at fastholde stoffrihed, styrke det sociale netværk og forberede til erhverv eller uddannelse. Der udarbejdes erhvervsplaner samt oplæg til ressourceprofiler i som led i behandlingen, herunder påbegyn-delse af arbejde, uddannelse m.m.

4 Behandlingens aktiviteter består i: Terapeutiske samtalegrupper, praktiske opgaver, arbejde med den enkeltes netværksdannelse, undervisning (f.eks. kommunikation, konfliktløsning, ernæring, handlingsstrategier, dagligdagsplanlægning, forældreroller, forventninger, strategier mod stress og ensomhed ), afklaring af erhvervsperspektiv, socialt samvær. Efterbehandling tilbydes både som del af botilbud og som ambulant ydelse. Bilen Bilen fungere med henblik på at give et tilbud til brugere der i perioder ikke kan rummes i Rådgivningscentrene. Ofte grundet i vold eller trusler over for medarbejdere og/eller andre brugere. Dagbehandlingsforløb: Individuel tilrettelagte forløb: Brugernes mål her er som regel ønske om et struktureret hverdag for at stabilisere egen situation, for at ændre deres misbrugsmønstret og undgå ensomhed. Brugerne er dels i metadonunderstøttet behandling, arbejder med deres misbrug i forhold til hash, kokain, eller er stoffri. Der bygges på brugernes evner til at støtte hinanden i at holde fast og opnå egne mål. Døgnbehandling Visitation til døgnbehandling foretages som et led i en samlet behandlingsplan. Ved døgnbehandling benyttes forskellige private godkendte døgninstitutioner samt Kalundborg kommunens Døgnbehandlingsinstitution Sæbyhus. Matchning i forhold til de enkelte institutioner er først og fremmest et spørgsmål om at kunne overføre behandlingskontakten fra dagbehandlingen til døgninstitutionen og kunne tilbageføre kontakten fra døgn til Efterbehandlingen. Herudover er det spørgsmål om døgninstitutionen tilbyder Brud med isolation, Identitetsudvikling eller Indlæring af handlingsstrategier : Dvs. at institutionen har relevante behandlingstilbud f.eks.: Brugeren søger først og fremmest at bryde med isolationen = døgninstitutionen tilbyder deltagelse i netværksgrupperne. f.eks.: Brugeren søger at udvikle sit rolleforståelse i forhold til familie = døgninstitutionen tilbyder behandling der inddrager familie relationerne. f.eks.: Brugeren søger nye adfærdsmønstre til at kunne mestre vanskelige situationer = døgninstitutionen tilbyder indlæring og træning af handlingsstrategier Kendskab til døgninstitutioners tilbud formidles bedst via egen oplevelse (forbesøg) og fortælling (fra andre som har været på institutionen, og hvor det er lykkes!) Målsætningen for udvalg af institutioner til døgnbehandling er, at kunne tilbyde et vifte af tilbud, på et højt fagligt niveau og sikre optimal udnyttelse af ressourcerne. Der benyttes udelukkende døgnbehandlingsinstitutioner, som er godkendt.

5 Udvalg af institutionerne fortages af Misbrugscentrets ledelse efter indstilling fra Dagbehandlingen. Udvælgelse sker for et år ad gang, og er betinget af, at der ikke sker væsentlige ændringer i de forhold / oplysninger, som indgik i vurderingen af institutionen. Der kan indgås samarbejde, efter godkendelsen med en institution til behandling af en enkelt bruger, såfremt der foreligger særlige og akutte behov for tilvejebringelse af et særligt behandlingstilbud. Ved udvalg af institutionerne vurderes følgende forhold: Behandlingsideologi /metode /midler Målgruppe Samarbejdsrelationer Statistik og registrering Oplysning om opholds- og takstbetaling Organisatoriske forhold Personalesammensætning Helhedsindtryk Grundlag for vurdering af disse forhold er, informationer, oplyst af institutionen, ved tilsynsbesøg opnåede indtryk af de faktiske forhold og informationer, der fremkommer via tredje hånd (f.eks. andet Misbrugscenter) Data om institutionens arbejde på DanRis. Der udvælges kun institutioner som forventes at blive benyttet af Slagelse Kommunens Misbrugscentret. Her vurderes institutionens faglige niveau, beliggenhed, evne til samarbejde med Misbrugscentrets øvrige behandlingstilbud (Rådgivningscentre, Forbehandling, Besøgstjeneste og Efterbehandlingen) og samarbejde med kommunen. Desuden vurderes om institutionens tilbud er dækket af Misbrugscentrets overordnede opgave, at skabe mulighed for at den enkelte misbruger kan arbejde med at ændre sit misbrugsmønster med den hensigt at skabe bedre livskvalitet og livsmuligheder. Læge- og sundhedsfaglige behandling. Den lægelige og sundhedsfaglige behandlingsindsats på Misbrugscentret er først og fremmest rettet mod at reducere misbrugets ødelæggende indflydelse på livskvaliteten for den enkelte misbruger. ( Harm reduction ). Behandlingen ydes i henhold til Sundhedslovens 142. Brugerne bliver vejledt i hvordan de undgår at pådrage sig vanlige stofinducerende skader, samt forsøgt motiveret til sundere og mere regelmæssig levevis. Da støttemedicin, såsom benzodiazepiner ordineret over et længere tidsrum (ordineres vanligvis mod uro, angst og søvnbesvær), kan have en ødelæggende indflydelse på brugerens kognitive funktionsniveau (evnen til at opfatte, tænke, forstå, erkende og handle derefter), samt bevirker initiativløshed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og nedsat reaktionsevne, vil indsatsen tillige rettes mod at begrænse forbruget af disse lægemidler.

6 Da store doser Metadon mistænkes for at kunne forårsage hjertearytmi, og på denne baggrund dødsfald, vil der også blive sat fokus på at holde ordinationerne inden for de anbefalede doser. Der henvises til Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og om substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed VEJ nr 9881 af 08/06/2007 Tilbud til unge Perron3 (Behandlingstilbud til unge misbrugere under 24 år) Dagtilbud Rådgivnings- og behandlingstilbud til unge mellem 13 og 24 år, med misbrugsproblemer, primært hashmisbrug, men også andre misbrugs typer tilbydes behandling. Behandlingen er organisert som et gruppetilbud, hvor de unge har et dagligt tilbud, der er løbende indtag og tilbudet er fra kl til de 4 af dagene den 5 dag bruges til individuelle samtaler og til kontakt til samarbejdspartnere. De unge er enten henvist fra samarbejdespartnere, pårørende eller de unge kommer selv til behandlingstilbudt. Tilbuddet dækker pt også Kalundborg, Holbæk, Sorø og Ringsted kommuner. Individuel behandling Rådgivnings og behandlingstilbud til unge mellem 13 og 24 år med misbrugsproblemer, det tilstræbes at de unge følger almindelig skolegang og eller arbejde. Tilbuddet kan når det skønnes praktisk gives i grupper. De unge er enten henvist fra samarbejdspartnere, pårørende eller de unge kommer selv til behandlingstilbude. Tilbuddet dækker pt. Også Kalundborg, Holbæk, Sorø og Ringsted kommuner. Forældrerådgivning Gives til forældre og andre pårørende, der henvender sig med henblik på at få hjælp til at tackle deres børns misbrug. Digital rådgivning og behandling. Pt. har vi 3 digitale rådgivningstilbud: der primært er en informationsportal, men som også har rådgivning og behandling via brevkasser på hjemmesiden, samt et stort debat forum. et sms tilbud, hvor unge kan få fakta om hash, og hvor de kan få sms er som kan hjælpe dem med at stoppe med at ryge hash. det er primært en hjemmeside til unge der har problemer med alkohol, hash og andre stoffer. Hjemmesiden indeholder historier om unge, brevkasser, samt et særligt tilbud til forældre.

7 Ung til ung grupper Vi har pt. 2 grupper af unge der tager ud og fortæller om: Det svære valg gruppen består af unge, som ikke som udgangspunkt har kendskab til hash og andre stoffer, men som tager ud og fortæller om /debatterer med andre unge om de svære valg man har som ung, og hvad det er der gør at man måske vælger at eksperimenter med stoffer. Unges erfaringer med stoffer gruppen består a unge som har egne erfaringer med stoffer. Og som tager ud og fortæller om/debatterer med andre unge om hvorfor de startede med stoffer, hvorfor det var svært at sige nej (for dem), og hvorfor de ønskede at holde op, og hvor svært det er at stoppe når man først er begyndt. Mål- og rammestyring Misbrugscentret producere hvert år Redegørelse for aktiviteter, mål og indsatsområder for Misbrugscentret. Aftalen fremlægges for og godkendes af sundheds- og forebyggelsesudvalg, som også behandler den efterfølgende statusredegørelse. 2. Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling. Misbrugscentrets målgruppe vedrørende stofmisbrug kan inddeles i tre hovedgrupper: 1. Misbrugere med normal social integration, som eksempelvis unge i uddannelses- eller beskæftigelsesforløb 2. Misbrugere med truet social integration som eksempelvis ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, familie- og andre netværksrelationer under nedbrydning, men dog med eksempelvis bolig og tidligere uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund 3. Socialt udstødte misbrugere som kan være yngre uden uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund og svagt netværk og andre misbrugere med andre massive problemer ud over stofmisbruget som eksempelvis sindslidelse og hjemløshed. Særlige grupper I henhold til de tre hovedgrupper har Misbrugscentret udviklet mere målrettede tilbud til udvalgte grupper. Misbrugscentret tilstræber at holde flest mulige misbrugere tilknyttet et behandlings- eller omsorgstilbud. Dette medfører, at Misbrugscentret udvikler tilbud, som er tilpasset den enkelte gruppes særlige behov for at bevare deres tilknytning til Misbrugscentret. Eksempelvis er tilbud som Bilen en forudsætning for at brugere, som ikke kan rummes i Rådgivningscentrene kan bevare en tilknytning til Misbrugscentret. Samværscafen i Slagelse er udviklet ligeledes for at give brugere, som primært har et omsorgsbehov et tilbud. Misbrugscentrets tilbud søges udformet med hensyn til etniske minoriteter særlige behov. Hashmisbrugere

8 Ved tilbuddet Perron 3 ydes tilbud til yngre personer, som oplever hash brug/misbrug som deres primære misbrugsproblem. Deltagerne skal have et personligt ønske om, at afklare eller ændre på deres aktuelle mønster omkring hash. For hashmisbrugere over 25 år tilrettelæges individuelle forløb. Hvor det er muligt samles brugerne i grupper i Dagbehandlingsinstitutionen Huset. Unge misbruger På unge-området er udviklet flere tiltag, som har til formål at få flest unge med misbrugsproblemer i tale. Der er tilbud om individuel rådgivning og gruppe orienteret behandling. Endvidere udvikles IT-informationerne løbende gennem forskellige hjemmesider. Gravide misbruger: Slagelse Kommunens Misbrugscentret har en samarbejdsaftale mellem Holbæk sygehus (prænatal og gynækologisk afdeling). I dette samarbejde koordineres Misbrugscentrets tilbud om behandling i forhold til gravide stofmisbrugere, Gravide stofmisbrugere tilbydes omgående undersøgelse og rådgivning via Holbæk sygehus - ved behov med indlæggelse på sygehus -, dernæst tilbydes døgnbehandling i beskyttede rammer for at mindske fosterskader, m.m. - herunder tilbud til den gravide stofmisbruger om at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse i henhold til Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Såfremt stoffrihed må anses som urealistisk eller til skade for fostret, er det overordnede mål således stabilitet. Med gravide misbrugere, som har alvorligt misbrug, bør der drøftes abort. Ved behovet planlægges forældreevneundersøgelser, m.m. eller der indledes andre foranstaltninger i henhold til Servicelovens kapitel 11, Særlig støtte til børn og unge. Koordinationen i hele forløbet varetages af Misbrugscentret, som indkalder til jævnlige opfølgningskonferencer. Her deltager - Sundhedsplejerske, - Socialrådgiver, børne- og unge afdeling, kommune - Socialrådgiver, forsørgelseskontor, kommune - Jordemor /læge, sygehuset - Prænatalsygeplejerske /læge, sygehuset - Socialrådgiver /socialpædagog fra Misbrugscentrets Rådgivningscentret, - Socialfaglig medarbejder fra Dagbehandling (visitation til døgn) - Derudover indkaldes til møderne egen læge, evt. kriminalforsorgen, psykolog, m.m. En mødedeltager udpeges som kontaktperson for den gravide. Som regel er der behovet for beskyttede rammer under hele graviditeten. Denne periode betragtes som misbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 (almindeligvis i forbindelse med ). Ved barnets fødsel og ca. den første måned herefter anbringer kommunen barnet i henhold SEL , i mens moren forsat er anbragt i henhold til servicelovens 101 og

9 Den efterfølgende udslusning tilrettelæges i tæt samarbejde med de inddragede aktør. Alt efter situationen benyttes her - Fortsættelse af døgntilbud i henhold til SEL og / eller Støtte- og kontaktperson i kredsen omkring døgnbehandling, f.eks. SEL 55 - Udslusning til egen bolig med hjemmehosser; SEL , SEL m.m. - Udslusning til egen bolig SEL , parallelt med kommunens efterbehandling SEL 101. Fra Misbrugscentrets side arbejdes der tæt sammen mellem Rådgivningscentret og Huset. I henhold til Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service BEK nr 1173 af 10/10/2007 har ansatte i Misbrugscentret underretningspligt om gravide med alvorlige misbrugsproblemer. 3. Det overordnede mål for indsatsen, herunder de værdier og normer, som indsatsen bygger på. Primæropgave At skabe mulighed for at den enkelte misbruger kan arbejde med at ændre sit misbrugsmønster med den hensigt at skabe bedre livskvalitet og livsmuligheder Kontakten baseres på følgende værdier: Ligeværdighed Respekt Tillid Værdighed Målet for Misbrugscentret er, at borgere med misbrugsproblemer kan tilbydes behandling med udgangspunkt i den enkeltes situation, samt at brugeren bliver inddraget i såvel planlægningen som udformningen af tilbuddet. Tilbuddet er åbent for alle borgere over 18 år, som har erkendt deres misbrug og ønsker at indgå i behandling. Af denne grund lægges der vægt på, at der i planperioden ikke opstår ventetider til afklaring og behandling. I Slagelse Kommune skal alle som ønsker det tilbydes behandling så hurtigt som muligt efter deres henvendelse til Misbrugscentret. Dette har medført, at man efter henvendelse tilbydes en visitationssamtale indenfor de første fem hverdage og umiddelbart efter kan indskrives i behandling. Misbrugscentret arbejder med individuelle mål for den enkelte bruger. Det tilstræbes, at den egentlige behandling følges op med forskellige støttende tilbud. Den udarbejdede handleplan, som formuleres med brugerens aktive medvirken skal afpasses til den enkeltes situation og ressourcer. Almindeligvis er målet stoffrihed og social integration, men for nogle brugere vil det være et mål at stabilisere stofindtagelsen og gennem en omsorgspræget indsats sikre en højnelse af livskvaliteten.

10 Hvad angår gruppen af unge under 24 år med misbrugsproblemer er målet at knytte kontakt til denne gruppe gennem en kombination af forebyggende, motiverende og egentligt behandlende initiativer. I erkendelse af at en del i denne aldersgruppen ikke erkender et misbrugsproblem, søges målgruppen motiveret for ændringer gennem individuelle og gruppeorienterede initiativer. Målet er dels at give den enkelte indsigt i og erkendelse af sit misbrugsmønster, dels at tilbyde forskellige formelle og uformelle grupperelaterede tilbud med henblik på at ændre misbrugsadfærd. 4. Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af de konkrete typer af behandlingstilbud, der tilbydes. Misbrugscentret er en driftsenhed under Slagelse Kommune, der varetager den samlede indsats i relation til misbrug i Slagelse Kommune. Misbrugscentret står for Kommunens samarbejde med værestederne for gruppen af udsatte. Misbrugscentret yder desuden forskellige ydelser i samarbejde med andre kommuner i Regionen samt behandlingsydelser i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen. Misbrugscentrets overordnede opgave er, at skabe mulighed for, at den enkelte misbruger kan arbejde med at ændre sit misbrugsmønster med den hensigt, at skabe bedre livskvalitet og livsmulighed. Misbrugscentret arbejde tager udgangspunkt i den systemiske teori og metode. Behandlingen udgår fra fem Rådgivningscentre placeret i Slagelse og Korsør, samt Dagbehandlingsinstitutionen Huset i Slagelse og Ungetilbud Perron 3 Rådgivningscentre: Slagelse, Korsør Generelle tilbud: Ambulant psykosocial behandling Særlige tilbud: Slagelse Korsør Værestedet Cafeen Substitutionsbehandling via Bussen Beskrivelse ambulant behandling Se ovenfor: Ambulant psykosocial behandling i De opgaver som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet

11 Dagbehandling Huset Dagbehandlingsinstitution står for: Etablering af behandlingstilbud, der kan tilgodese aktive narkomaner, stofmisbrugere i metadonunderstøttet behandling, hashmisbrugere og misbrugere i efterbehandling. Dagbehandlingsinstitutionen tilbyder brugerne behandling, så disse kommer videre og får anvendt deres ressourcer optimalt. Behandlingen vil hovedsageligt bestå i at udvikle individuelle metoder i samarbejde med bruger. Metoderne skal styrke synliggørelsen af den egenkapacitet, den enkelte er i besiddelse af, og fokusere på hvordan han / hun bruger egne ressourcer bedst. Metoderne skal åbne op for eget selvværd og bruge dette til individuel udvikling samt til samlet at styrke brugernes funktionsniveau og sociale integration. Dagbehandlingsinstitutionen kan personalemæssigt tilbyde at indgå i udviklingsprojekter i kommunerne. F.eks. i forbindelse med opfølgning og efterbehandling. Efterbehandlingen Efterbehandlingen er organisatorisk tilordnet Huset. Efterbehandlingen tilbyder ambulant behandling til stofmisbrugere, som har opnået stoffrihed og ædruelighed og som ønsker støtte i overgang til livet udenfor behandlingssystemet. Til Efterbehandlingen er der tilknyttet et halvvejshus/ bofællesskab. Formål: At skabe nogle rammer, hvor den enkelte misbruger kan få indsigt i egne ressourcer. Styrke den enkeltes tro på egne ressourcer og støtte vedkommende til at udnytte ressourcerne, for at opnå en bedre social og personlig funktion med henblik på forøget livskvalitet. Denne opgave vil blive løst med baggrund i følgende elementer: Respekt for det enkelte menneske. Kontakt - samvær med andre mennesker. Brugerinddragelse - med udgangspunkt i den enkelte og gruppens ressourcer og behov. Terapeutiske samtaler - på gruppe og individuelt niveau. Aktiviteter - der kan give indsigt i egne og andre brugers ressourcer. Omsorg - psykisk og fysisk. Sundhed - sund og nærende mad, hygiejne, fysisk træning. Undervisning og oplysning Beskrivelse dagbehandling Dagbehandlingens gruppetilbud og mål for indsatsen:

12 Afklarende samtaler: At give et tilbud til stofmisbrugere, som har behov for at afklare om målene kan nås via gruppeforløb Dagbehandlingskurser, herunder Krop og læring : At bibringe brugeren ressourcer til at forstå og afklare egen situation; At støtte brugeren i, at opnå en så høj grad af stabilitet i hverdagen som muligt for den enkelte Forbehandling: At brugeren får størst mulig forudsætning for at gennemføre stoffrie behandlingsforløb; At udarbejde behandlingsplaner og sikre samarbejde i forhold til stoffrie forløb /døgnforløb Projekt Brug Tiden : (Forbehandling i Slagelse, Holbæk, Kalundborg Arrest) At indsatte stofmisbrugere i arresterne får størst mulig forudsætning for at gennemføre stoffrie behandlingsforløb; At udarbejde behandlingsplaner og sikre samarbejde i forhold til stoffrie forløb /døgnforløb Projekt Mit Valg : (Ambulant-, hash- og efterbehandling i Jyderup Statsfængsel) At indsatte stofmisbrugere i fængslet får størst mulig støtte i at gennemføre et behandlingsforløb. 30-dags-gruppen Indslusning i Efterbehandling: At give et indslusningstilbud til brugere der har opnået stoffrihed uden døgnbehandling Efterbehandling: At give et tilbud, til brugerne, så de har mulighed for at styrke og udvikle kompetence i at være stoffri, at genetablere og opbygge deres soc. netværk Besøgstjeneste: At give brugerne fra efterbehandlingsgruppen muligheder for at udnytte deres egne ressourcer i samarbejde med Husets øvrige grupper. At give mulighed for forberedelse af revalidering Projekt Bilen: At tilbyde ambulant behandling for stofmisbrugere som har vanskeligheder ved at indgår de ambulante tilbud Pårørendegrupper: At skabe rum til at den pårørende kan reflektere over egen rolle i familien Stoffricafé: Efterbehandlingstilbud hvor brugere hjemvendt fra afsluttet behandlingsforløb, kan mødes for at styrke netværk. Desuden mulighed for at tage temaer og personlige dilemmaer op under vejledning/støtte af personale og andre brugere. Gruppetilbud: Efter behov tilbydes gruppe behandling for forskellige målgrupper. Eksempelvis hash gruppe, kvinde gruppe eller lignende i afgrænsede perioder. 5. Visitationsprocedure. Lovgrundlag og centrale vejledninger. Visitation til behandling for stofmisbrug foregår på baggrund af Servicelovens 101

13 Sundhedslovens Retssikkerhedsloven Autorisationsloven 41 Ordinationscirkulæret IM VEJ nr 9881 af 08/06/ Lov om ændring af lov om social service og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Klagevejledning for stofmisbrugere i behandling (Fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling) VEJ nr 9810 af 27/07/ Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven (Vejledning nr. 1 til serviceloven) VEJ nr 93 af 05/12/ Vejledning om botilbud m.v. til voksne (Vejledning nr. 4 til serviceloven) VEJ nr 95 af 05/12/ Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) VEJ nr 96 af 05/12/ Visitation til ambulant behandling for stofmisbrug Visitationen til ambulant behandling foretages decentralt af Misbrugscenters Rådgivningscentre.

14 Opgavefordeling og kompetence Visitationen foretages i en tværfaglig behandlingskonference med læge, socialrådgiver, socialpædagog, psykolog, sygeplejerske. Behandlingskonferencerne afholdes ugentligt i de enkelte Rådgivningscentre. Visitationsprocedure Til ambulant behandling visiteres stofmisbrugere, som ønsker at ændre misbrugsadfærd med henblik på forbedret livskvalitet. Der visiteres til Psykosocial ambulant behandling i rådgivningscentrene Gradueret psykosocial ambulant behandling i samarbejde med kommuner og rådgivningscentrene Dagbehandling i Dagbehandlingsinstitutionerne Huset Delegation til privat praktiserende læge Indskrivning i dagbehandling forudsætter en indskrivningssamtale mellem brugeren. Rådgivningscenter og Dagbehandlingsinstitutionen. Krav til sagsoplysninger. Visitationen foretages som et led i en samlet behandlingsplan. Baggrund for afgørelser er social og misbrugsanamnese, forudgående samtale med brugeren og koordination med handlekommunen. Der udarbejdes en behandlingsplan på baggrund af beslutning, som fremsendes til handlekommunen. Beslutningen gennemgås med brugeren i forbindelse med samtale. Visitation til døgnbehandling for stofmisbrug Visitation til døgnbehandling for stofmisbrug foretages af Misbrugscenter. Opgaven varetages af Dagbehandlingsinstitutionen Huset, Ingemannsvej 22, hus Slagelse. Visitation til døgnbehandling foretages som et led i en samlet behandlingsplan. Det forudsætter almindeligvis, at brugeren har deltaget i et forbehandlingsforløb, og at der er lavet et oplæg til visitationskonferencen. Døgnbehandling bliver fulgt op med tilbud om efterbehandling. Opgavefordeling og kompetence Døgnbehandling tilbydes stofmisbrugere, som ønsker at opnå stoffrihed og som har behov for miljøafskærmning. Desuden kan der i særlige tilfælde være behov for døgnbehandling i kortere perioder, for at give brugeren med et ekstremt tiltagende sidemisbrug mulighed for miljøafskærmning. Halvvejshuse som behandlingsform kan indgå som en afslutning på et døgntilbud eller bevilliges af kommunen som et særligt beskyttet botilbud. Tilbuddet suppleres med dagtilbud i form af aktivering, revalidering eller andet.

15 Halvvejshuse indgår som et særligt beskyttet botilbud i overgangen mellem et døgnbehandlingstilbud og et kommunalt støtte- og omsorgstilbud. Visitationsprocedure Visitationen foregår gennem en konference med deltagelse af bruger, handlekommunens sagsbehandler, medarbejder fra Rådgivningscentret, Husets leder, behandler, kontaktperson fra efterbehandlingen. Desuden kan deltage andre samarbejdspartnere som eks. kriminalforsorgen og pårørende. Der udarbejdes en behandlingsplan ved konferencen, som fremsendes til konferencedeltagerne, her iblandt handlekommunen og brugeren. Yderligere kan der ydes rådgivning og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner. Krav til sagsoplysninger Indgår Halvvejshuse som en del af et døgnbehandlingstilbud bevilget af kommunen, skal det fremgå af visitationsaftalen mellem kommunen og det pågældende døgntilbud jf. finansieringsreglerne for døgntilbud. 6. Behandlingsgaranti. Kommunen sørger for, at stofmisbrugere der ønsker behandling for stofmisbrug, får et behandlingstilbud, der skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen. Stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, har ret til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og private behandlingstilbud, der er godkendt efter servicelovens inden for rammerne af visitationen og den udarbejdede behandlingsplan. Fristen gælder kun i forhold til kommunens tilbud og kan fraviges, hvis stofmisbrugeren vælger at blive behandlet i et andet behandlingstilbud. Kommunen kan informere om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling, kommunen tilbyder. Garantien dækker den sociale behandling for stofmisbrug efter lov om social service. Stofmisbrugere, der er indsat i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, er ikke omfattet af dette lov. 7. Muligheden for frit valg. Stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, skal orienteres om retten til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og private behandlingstilbud, der er godkendt efter servicelovens inden for rammerne af visitationen og den udarbejdede behandlingsplan. Fristen gælder kun i forhold til kommunens tilbud og kan fraviges, hvis stofmisbrugeren vælger at blive behandlet i et andet behandlingstilbud. Misbrugscentret skal være brugeren behjælpelig med informationer om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling, kommunen tilbyder. Efter loven tillægges stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, en ret til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og private behandlingstilbud, der er godkendt efter servicelovens. Det konkrete valg skal være af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.

16 Der vil derfor ikke være frit valg mellem døgn- og dagbehandling, og det vil heller ikke nødvendigvis være alle godkendte behandlingssteder, som er relevante for det planlagte behandlingsforløb. Private dagtilbud er ikke omfattet af kravet om godkendelse i servicelovens og således ikke omfattet af retten til frit valg. Er der visiteret til ambulant behandling vil stofmisbrugeren kun kunne vælge at blive behandlet på et andet offentligt ambulant tilbud. Retten til at vælge gælder for alle visiterede stofmisbrugere. Imidlertid kan der ikke ses bort fra, at der kan være forhold, der i enkelte tilfælde gør det nødvendigt at fravige dette udgangspunkt. Efter servicelovens 101stk 6 kan retten til at vælge begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. Med undtagelsesbestemmelsen som svarer til undtagelsesbestemmelsen for psykiatriske patienter med hensyn til frit sygehusvalg - er der taget hensyn til situationer, hvor stofmisbrugere med psykoser, svære karakterafvigelser eller egentlig psykiatriske lidelser i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe et rationelt valg i en sådan grad, at stofmisbrugerens valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet. Eller situationer, hvor stofmisbrugeren savner evnen til at overskue eller gennemføre et meningsfyldt behandlingsforløb. 8. Hvilken målsætning er der for udarbejdelse, koordinering og opfølgning af handleplaner. Udarbejdelse af handleplan: Brugerens ønske til behandling drøftes, der lægges en foreløbig handleplan. Her kan i første omgang være tale om stabilisering af misbruget og evt. ophør med sidemisbrug. Den foreløbige handleplan skal foreligge indenfor 14 dage efter henvendelsestidspunktet. Brugeren indskrives til den bedst mulige behandling ud fra den foreløbige handleplan. Den ambulante behandling igangsættes således efter visitationssamtalen dvs. første samtale. De indhentede oplysninger, evt. lægesamtalen samt efterfølgende samtaler mellem bruger og rådgiver munder ud i endelig udarbejdelse af en handleplan med; brugerens aktuelle situation, delmål samt mål for den fremtidige behandling. Målsætningen er individuel og spænder fra skadesminimering til egentlig stoffrihed Eksempelvis kan ophør af kriminalitet, opbygning af selvværd, fastholdelse af motivation samt deltagelse i uddannelse/arbejde være typiske delmål. Den ambulante behandling tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov, der lægges stor vægt på matchning af brugerens behov og misbrugscentrets tilbud. Handleplanen er det redskab, som brugeren og misbrugsrådgiveren har at arbejde ud fra. Formålet med behandlingen er, at brugeren opnår øget livskvalitet samt et bedre socialt funktionsniveau. Det er meget individuelt hvilket behov den enkelte bruger har for kontakt med rådgiveren. Ofte aftales kontakthyppigheden ved udarbejdelsen af den endelige handleplan. Denne kan variere fra kontakt flere gange om ugen til opfølgningssamtaler hver 3-4 måned. ( opfølgningssamtale vil blive beskrevet under et senere punkt ). Kontaktens indhold er ligeledes meget individuel, spændende fra råd/vejledning til terapeutiske samtaler.

17 Efter udarbejdelsen sendes handleplanen til brugerens kommune. Der kan dog undtagelsesvis afviges fra proceduren omkring fremsendelse af handleplanen til kommunen, hvis det skønnes at brugerens kontakt til denne er minimal. En sådan beslutning om afvigelsen fra proceduren medtages på behandlingskonference. Opfølgning i forhold til medicinsk/behandling Der sker i behandlingsarbejdet jævnlige justeringer i takt med at der sker en udvikling hos brugeren og dennes mål. De behandlingstilbud som brugeren kan have behov for ændrer sig over tid i takt med den udvikling, brugeren er inde i. Hovedreglen er, at den udarbejdede handleplan skal justeres hver 6 måned. Dette betyder, at der som minimum skal aftales en opfølgningssamtale med brugeren hver 6 måned. Samtalen skal indeholde en afklaring af den aktuelle situation, status i forhold til den tidligere udarbejdede handleplan, mål, delmål samt kontakthyppigheden i perioden. Ud over den obligatoriske opfølgning hver 6 måned, sker der løbende opfølgninger i forhold til aftaler af begrænset varighed eksempelvis ordinationer eller behandlingsmæssige tiltag. Centrets overlæge er ansvarlig for den medicinske behandling. Opfølgning på brugerens ordinationer sker ved lægesamtaler efter behov.. Brugeren kan selv tage initiativ til disse eller rådgiveren kan i samråd med brugeren skønne, at der er behov for en lægesamtale. Som beskrevet i indledningen er der i de enkelte centre udarbejdet regler for uddelegering af kompetence til rådgiverne i forhold til den medicinske behandling. Eksempelvis kompetence til at i værksætte nedtrapningsplaner. I perioderne mellem lægesamtalerne er rådgiveren koordinerende og observerende i forhold til brugeren. Observationerne bruges i arbejdet med at støtte brugeren i de mål vedkommende har i forhold til den medicinske behandling eller som tilbagemeldinger til lægen i forbindelse med udarbejdelse af en ny plan. Rådgiveren koordinerer og følger op på de planer, der lægges i samråd med brugeren ved lægesamtalen. Eksempelvis brugerens ønske om stabilitet via reducering af sidemisbrug, støtte til nedtrapning mv. Det er individuelt fra center til center, hvorvidt rådgiveren deltager i samtalen mellem bruger og læge. Et andet led i det daglige arbejde er samarbejdet med frontpersonalet. Dette samarbejde er i de 2 centre formaliseret i form af et ugentligt møde mellem frontpersonalet (eventuelt kun udleveringspersonalet) samt rådgiverne. På dette møde gennemgås brugerne i substitutionsbehandling og der orienteres gensidigt. Det er individuelt fra center til center hvorvidt alle brugerne gennemgås eller der bruges ekstra tid på udvalgte brugere. Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

18 Størstedelen af de brugere, der er indskrevet i behandling i rådgivningscentrene har kontakt til andre offentlige myndigheder eksempelvis ydelseskontor i kommunen, egen læge, distriktspsykiatri, kriminalforsorg mv. I det omfang den enkelte bruger ønsker det og har givet samtykke til det, samarbejdes der med disse parter i forhold til at skabe et sammenhængende behandlingsforløb for den enkelte. I den sammenhæng kan der være behov for koordinerende møder, hvor bruger, rådgiver og en repræsentant fra den anden myndighed deltager. Eksempelvis omkring planlægning af et beskæftigelsesforløb, aftale om alternativ afsoning mv. Hvis den enkelte bruger ønsker dette, kan der laves aftaler om at samarbejde med brugerens netværk. Eksempelvis hvis en bruger har en god ven, som fungerer som en god støtte el. lign. I nærmiljøet omkring de enkelte centre findes ofte varmestuer/væresteder, forsorgshjem, opsøgende medarbejdere, psykiatri el. lign, som rådgiverne samarbejder med. Dette samarbejde kan igen foregå fra sag til sag, under forudsætning af samtykke fra den enkelte bruger eller under mere generelle former eksempelvis udvekslinger af erfaringer, arrangering af aktiviteter el. foredrag. Ophør/ uddelegering af en brugeres behandling Når en bruger har afsluttet sit behandlingsforløb eller af andre årsager ikke længere ønsker/ har mulighed for at være indskrevet i behandling, fremsendes der et udskrivningsbrev til vedkommende Hvis brugeren har været i medicinsk behandling via centret fremsendes ligeledes et udskrivningsbrev til egen læge. I de situationer, hvor en bruger udskrives grundet afsoning er det oftest således, at arresten/fængslet overtager ordinationen af metadon mv. Hvis brugeren fortsat er ordineret medicin ved løsladelsen, overtager centret ordinationen igen, hvis der fremsendes en skriftlig bekræftelse på dosisstørrelse mv. fra afsoningsstedets læge. Rådgiveren er behjælpelig med koordinering af dette. Når en bruger vælger at komme i døgnbehandling, overtager døgnbehandlingsinstitutionen ansvaret behandlingen med udgangspunkt i den ved visitationen aftalte plan i samråd med den enkelte bruger. Behandlingsinstitutionen overtager ligeledes den medicinske behandling og planlægningen af nedtrapningen. Hvis en bruger ikke ønsker at være indskrevet i ambulant behandling i centret, men fortsat ønsker at være i substitutionsbehandling, kan vedkommende søge om at få sin behandling overflyttet til egen læge. Dette forudsætter at egen læge er villig til at overtage behandlingen samt, at der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem vedkommendes læge og Misbrugscentret. En sådan aftale udarbejdes af den øverste ansvarlige på det lægelige område i Misbrugscentret. 9. Hvordan sikres brugerinddragelse? I lov om social service er der rejst krav om, at de enkelte offentlige instanser arbejder med brugerinddragelse/indflydelse. I Misbrugscentret er dette implementeret således, at der i de enkelte centre afholdes brugermøder ca. én gang om måneden. Brugerne vælger på disse

19 møder to brugerrepræsentanter, der deltager i fællemøder med brugerrepræsentanter fra det andre center. Fællebrugermøderne arrangeres af en tovholder, der er valgt blandt behandlergruppen i misbrugscentret. Brugerrepræsentanterne fungerer ligeledes som bindeled mellem brugerne og personalet i de enkelte centre. Personalet på de enkelte centre har valgt en repræsentant som tovholder i forhold til brugerinddragelsen i centret. Denne repræsentant deltager i møder hver 2. måned med medarbejderrepræsentanter fra de andre centre. En gang om året afholdes et stormøde hvor brugerrepræsentanter fra både alkohol- samt stofmisbrugsdelen og Misbrugscentrets leder deltager. Som tidligere nævnt afholdes der brugermøder ca. hver måned i de enkelte centre. Formålet med møderne er at skabe en dialog mellem personalet i centret og brugerne omkring, dagligdagen i centret, behandlingsarbejdet mv. Det er individuelt fra center til center, hvor langt man er nået i forhold til, at brugerne selv har taget ansvar for disse møder dvs. planlægning af dagorden, udarbejdelse af referat mv. Der arrangeres brugeraktiviteter med jævne mellemrum i de enkelte centre. Eksempelvis videoaftner med fællespisning, bowling, besøg i Zoo, planetariet mv. Det er varierende fra center til center, hvor ofte der er arrangementer for brugerne, dette er afhængig af personaleressourcer samt tilslutning blandt brugerne. I forhold til disse aktiviteter fungerer rådgiveren ligeledes ofte som tovholder. 10. Reglerne for betaling af kost og logi. Kommunen fastsætter betalingen ved ophold i kommunale boformer i henhold til Serviceloven 163 Der skal som udgangspunkt betales for ophold i boformer jf. servicelovens i forbindelse med stofmisbrugsbehandling, efterbehandling eller udslusning. Fastsættelse af forsørgelsesgrundlag og opholdsbetaling indarbejdes i den samlede handleplan, der bliver udarbejdet i forbindelse med påbegyndt behandling.. Der skal således være klarhed over forsørgelsesgrundlag og betaling fra opholdets begyndelse. Udgangspunktet er, at betaling for ophold i en boform sker af brugerens arbejdsindtægt eller anden indtægt, pension, dagpenge eller kontanthjælp. Betalingen sker fra første dag. Opholdsbetalingen fastsættes som et samlet månedligt beløb, der betales månedligt forud. Betalingen kan beregningsmæssigt fastsættes som en takst pr. døgn. Personer der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for opholdet. Der betales dog for andre ydelser, herunder kost. Betalingen fastsættes i øvrigt således, at der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af egen bolig, brugerens mulighed for at opretholde hidtidige forpligtigelser, samt at brugeren har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder.

20 Personer der ikke er i stand til at opfylde deres betalingsforpligtigelse eks. fordi de har brugt udbetalt kontanthjælp eller pension, skal ikke afbryde opholdet i boformen af betalingsmæssige årsager, men boformen/misbrugscentret bør træffe foranstaltninger med henblik på at undgå gentagelsestilfælde. Fastsættelse af egenbetaling følger Botilbudsvejledningen VEJ nr 95 af 05/12/2006 stk Information om sagsbehandling og klagegang. Misbrugscentrets to Rådgivningscentre har åben for personlig henvendelse og kræver ingen henvisning. Ved selvmøde eller anvist henvendelse orienteres misbrugeren om Misbrugscentrets sagsgange i henhold til rådgivning og behandling. Misbrugscentret har udarbejdet et ydelseskatalog, som beskriver Misbrugscentrets sociale tilbuds indhold, fysiske rammer, beliggenhed med videre. Formålet med ydelseskataloget er at give brugeren mulighed for at danne sig et indtryk af Misbrugscentrets sociale tilbud. Der arbejdes med følgende Klage vejledning: Klagevejledning for stofmisbrugere i behandling VEJ nr 9810 af 27/07/ (Fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling) Indledning Behandling for stofmisbrug sker både på sundhedsområdet og på det sociale område. Myndighedsansvaret for stofmisbrugsbehandling er placeret hos kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for visitation af stofmisbrugere til sundhedsfaglig og socialfaglig behandling. Den sundhedsfaglige behandling for stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den sundhedsfaglige behandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiske problemstillinger tilknyttet stofmisbruget. Behandlingen kan ved afhængighed af opioider (heroin, morfin m.v.) omfatte substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin. Den socialfaglige behandling forudsætter en visitation, der kan munde ud i en beslutning om enten dag- eller ambulant behandling eller døgnbehandling. Der skal iværksættes social behandling inden for en tidsfrist på 14 dage. Tidsfristen regnes fra den første personlige henvendelse med ønske om at komme i behandling. Stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, har ret til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og godkendte private behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Hvem kan klage? Den person, der er blevet behandlet m.v., kan selv klage, men kan også ved fuldmagt lade sig repræsentere af en anden person, en forening eller af en advokat. I det følgende gennemgås klagereglerne på henholdsvis det sundhedsfaglige og det socialfaglige område.