Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996"

Transkript

1 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende undersøgelse af dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere i behandling. Formålet med undersøgelsen er at sammenholde registreringerne af narkotikarelaterede dødsfald med øvrige dødsfald blandt stofmisbrugere i de forskellige registre. Sundhedsstyrelsen har opbygget et landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling, se Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 4, 1997 og nr. 6, 1998, hvor misbrugere, der blev indskrevet i behandling i og i 1997, er beskrevet. De stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i - i det følgende kaldet behandlingskohorten - er fulgt nærmere. De er sammenlignet med de misbrugere, hvis død Rigspolitiet har registreret som et narkotikarelateret dødsfald i, og som kunne genfindes i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister og i CPRregisteret. Konklusion Den gennemsnitlige årlige dødelighed i behandlingskohorten er 2,4 procent. Dødeligheden i behandlingskohorten er 15 gange større end den forventede dødelighed i Danmarks befolkning som helhed med tilsvarende køn og alder. Gennemsnitsalderen ved død er 36 år. 40 procent af dødsfaldene sker blandt misbrugere fra Storkøbenhavn, dvs. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Opiatmisbrugere har større dødelighed end andre misbrugere. Der er lavere dødelighed blandt heroinmisbrugere, der ryger stoffet end blandt heroinmisbrugere, der injicerer eller sniffer stoffet. Der er lavere dødelighed blandt stofmisbrugere, der aldrig har injiceret end blandt de øvrige. Der er ikke signifikant forskel på dødeligheden mellem injektionsmisbrugere, der har delt værktøj og de, der ikke har delt værktøj. Med den nuværende registrering er det ikke muligt alene ud fra dødsattesterne og Dødsårsagsregisteret nøjagtigt at finde det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere i Danmark Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

2 2 Dødsfald blandt stofmisbrugere i behandling Der blev indskrevet i alt stofmisbrugere (895 kvinder og mænd) med gyldigt CPR-nummer i behandling i. I alt 192 misbrugere fra denne population var døde inden den 1. januar Heraf døde 41 misbrugere i løbet af, 83 døde i 1997 og 68 døde i Se Tabel 1.1. Tabel 1.1: Antal døde blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i. år i alt Antal døde udvandrede/forsvundne Pr havde 15 personer meldt udvandring til folkeregisteret (To i, fire i 1997, ni i 1998), mens 14 var forsvundet ifølge CPR. (To i, otte i 1997, fire i 1998). Dødsfald blandt stofmisbrugere i behandlingskohorten Dødeligheden blandt behandlingskohorten Af de 192 døde i behandlingskohorten var 154 mænd og 38 kvinder. Gennemsnitsalder ved død var 36 år for mænd og 35 år for kvinderne. Gennemsnitsalderen ved indskrivning i behandlingskohorten i var 32 år. I Tabel 1.2 er behandlingskohortens dødelighed sammenlignet med den gennemsnitlige dødelighed i Danmark. Sammenligningen viser kohortens observerede dødelighed og den dødelighed, man ville forvente på baggrund af de køns- og aldersspecifikke dødshyppigheder for hele Danmark i (Dødelighedstavle, Danmarks Statistik.) Der var i alt 154 dødsfald blandt mænd i kohorten mod forventet 10,5. Der døde således 143 flere end forventet i en gruppe mænd med tilsvarende alder. For mændene er dødeligheden således 14,6 gange så stor som forventet i en gruppe mænd med samme alder. (SMR, Standard Mortality Rate) Af kvinderne døde tilsvarende flere i kohorten end i normalbefolkningen svarende til en 17,9 gange større dødelighed. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

3 3 Tabel 1.2 -kohortens dødelighed sammenlignet med den forventede dødelighed i Danmarks befolkning som helhed med samme alder og køn Køn Observeret antal Forventet antal Relativ overdødelighed (SMR) 95% konfindensinterval Observeret minus forventet antal Mænd ,5 14, ,5 Kvinder 38 2,1 17, ,9 I alt ,6 15, Dødelighedsrate pr år Ved den gængse metode at anskue den årlige dødelighedsudvikling på (antal døde over en periode/antal ved start) er beregnet en dødelighedsrate på 2,4 procent pr år i behandlingspopulationen. Dette er i overensstemmelse med den årlige dødelighedsrate fundet af Haastrup og Jepsen, Sundhedsstyrelsen. Haastrup og Jepsen efterundersøgte 300 intravenøse stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i Ved 11- års efterundersøgelsen var 78 døde, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig dødsrate på 2,4 procent. Ved 20 år efterundersøgelsen var 119 døde; den gennemsnitlige dødsrate for kohorten som helhed var 1,9 procent. Den gennemsnitlige alder ved død var 31,1 år. Misbrugsmønster og socioøkonomiske forhold for behandlingskohorten Misbrugsmønsteret og misbrugernes socio-økonomiske forhold er beskrevet nærmere i Nye Tal, nr. 4, hvor stofmisbrugere indskrevet i behandling i indgår. Heri indgår 44 flere stofmisbrugere end i nærværende undersøgelse. Disse var registreringer af stofmisbrugere, hvor CPR-nummeret ikke var gyldigt. I det følgende beskrives de 192 døde stofmisbrugere set i forhold til resten af behandlingskohorten. Beskrivelsen omfatter den geografiske fordeling af dødsfaldene, opiatmisbruget, om klienten var stoffri ved indskrivningen, indtagelsesmåde for heroin og risikoadfærd. De 192 dødsfald fordeler sig med 44 dødsfald fra Københavns Kommune, 3 på Frederiksberg, 28 i Københavns Amt og 117 fra resten af Danmark. I behandlingskohorten mangler visse indskrivninger i Roskilde og Frederiksborg Amter. Andelen af opiatmisbrugere I Tabel 1.3 er vist forskellen i dødelighed mellem opiatmisbrugere og de øvrige i kohorten. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

4 Tabel 1.3 Opiatmisbrugere ved indskrivningen i behandling Status pr Opiatmisbrugermisbrugere Ikke opiat- Uoplyst I alt Levende Døde I alt Procent døde 6,5 2,6 3,6 6 4 Misbrugeren er her regnet som opiatmisbruger, hvis hovedstoffet er et opiat, eller hvis misbrugeren ved indskrivning har angivet at være bruger af et eller flere af stofferne heroin, metadon, morfin eller temgesic. Ikke-opiatmisbrugere kan eksempelvis være hashmisbrugere, LSD-, eller amfetaminmisbrugere. Dødeligheden blandt opiatmisbrugere er signifikant højere (P<0.001) end blandt de øvrige misbrugere. Alle bliver ved indskrivningen spurgt, om de har været stoffri sidste måned. Der var ikke signifikant forskel i dødelighed mellem de stofmisbrugere, der var stoffri i sidste måned før indskrivningen (10 døde ud af 262) i forhold til de øvrige stofmisbrugere (182 døde ud af 3132). Oplysningen kan ikke bruges til at vurdere, om dødsfaldene i kohorten har sammenhæng med forgiftninger i forbindelse med tilbagefald (pausedødsfald). Dette skyldes, at stofmisbrugerens aktuelle stofmisbrug er ukendt såvel i behandlingsperioden, som ved død. En del af stofmisbrugerne, der indskrives i behandling, indskrives i stoffri behandling - men formen for behandling, som misbrugeren deltager i, er ukendt. Der foreligger ikke en samlet opgørelse over de forskellige typer af behandling. Indtagelsesmåde for heroin De misbrugere i behandlingskohorten, der brugte heroin inden for den sidste måned før indskrivningen, er undersøgt nærmere. Forskellen i dødelighed afhængig af indtagelsesmåde for heroin er opgjort i Tabel 1.4. Heraf ses, at dødeligheden blandt misbrugere, der har angivet injektion eller snifning som indtagelsesmåde for heroin, er signifikant større end blandt heroinmisbrugere, der ryger heroinen. Tabel 1.4 Indtagelsesmåde for heroin blandt heroinmisbrugere Status pr. Injektion Rygning Snifning Uoplyst I alt Levende Døde I alt Procent døde 7,4 2,6 8,9 3,6 5,7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

5 5 Risikoadfærd For yderligere at undersøge, om indtagelsesmåden har indflydelse på dødeligheden, er risikoadfærd blevet sammenlignet. Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt, om de nogensinde har delt sprøjte med andre, og om de har gjort det inden for den sidste måned. Der er 1.435, svarende til 42 procent, der ikke besvarer spørgsmålet om risikoadfærd. Der dør procentvist færre stofmisbrugere, der aldrig har injiceret end blandt de øvrige stofmisbrugere, se Tabel 1.5. Tabel 1.5 Risikoadfærd i behandlingskohorten Status pr Har aldrig Har delt Har aldrig delt Uoplyst injiceret værktøj værktøj Levende Døde I alt Procent døde 2,5 6,9 5,4 6,5 Forskel Som forventet er der procentvist færre døde blandt misbrugere, der ikke injicerer stoffet end blandt øvrige misbrugere. Det er overraskende, at der dør procentvist flere heroinmisbrugere, der sniffer heroinen end i de øvrige grupper. Der er ikke signifikant forskel i dødeligheden afhængig af risikoadfærd. Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald I henhold til Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. af 13. juni 1990 skal der foretages ligsyn af en læge ved alle dødsfald. Såfremt dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, ulykke eller selvmord, såfremt en person findes død eller såfremt der er tale om en uventet død, skal dødsfaldet indberettes til politiet, og der kan foretages legalt ligsyn. Hvorvidt der skal foretages legal obduktion, bestemmes af politiet. Siden 1970 har politiet været anmodet om at foranstalte, at der foretages en retslig obduktion og de nødvendige supplerende undersøgelser i de tilfælde, hvor der ved legalt ligsyn må antages, at dødsfaldet står i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer. (Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. oktober 1970) Rigspolitiet har registreret narkotikarelaterede dødsfald siden Kriterierne for, at Rigspolitiet registrerer et dødsfald som narkotikarelateret er, at dødsfaldet er kommet til politiets kendskab, og døden direkte eller indirekte er forårsaget af: misbrug af illegale stoffer misbrug af andre stoffer, hvor afdøde er kendt som stofmisbruger Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

6 6 misbrug af stoffer, der ikke er illegale, men er indtaget med henblik på beruselse (fx snifning af opløsningsmidler). Brugere af Cannabis og Khat medregnes ikke som stofmisbrugere. Som det ses af Tabel 1.6 har antallet af dødsfald registreret af Rigspolitiet, været nogenlunde konstant i perioden I 1997 var der 275 narkotikarelaterede dødsfald. Rigspolitiets registrering af dødsfaldet som narkotikarelateret og måden dette gøres på, har været uændret gennem årene. Der er således kontinuitet i Rigspolitiets registrering af narkotikarelaterede dødsfald. Andelen af narkotikarelaterede dødsfald blandt stofmisbrugere fra Storkøbenhavn er ca. 40 procent af samtlige registrerede dødsfald. Dette svarer til andelen blandt de 192 dødsfald i behandlingskohorten, hvor 75 dødsfald var blandt stofmisbrugere fra Storkøbenhavn. Den storkøbenhavnske andel af narkotikarelaterede dødsfald er faldet siden 1975, hvor andelen af dødsfald i Storkøbenhavn var 55 procent af samtlige narkotikarelaterede dødsfald. (Sundhedsstyrelsen, 1998) Tabel 1.6: Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald Fordelt efter bopælsamt fra CPR-registeret Københavns Kommune Frederiksberg Komm Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Udlænding/udvandret Hele landet Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

7 7 Dødsfald blandt stofmisbrugere i Rigspolitiets registrering sammenholdt med dødsfald i behandingskohorten Observerede dødsfald blandt stofmisbrugere i I registrerede Rigspolitiet 268 narkotikarelaterede dødsfald. Af disse var 12 udlændinge, og 3 af de fundne var registreret som udvandrede i CPR-registeret. Blandt de resterende 253 narkotikarelaterede dødsfald registreret af Rigspolitiet i, var 28 dødsfald blandt misbrugere indskrevet i behandling før dødsfaldet i. Der var desuden 13 misbrugere i behandlingskohorten, som døde i, uden at Rigspolitiet registrerede dødsfaldet som narkotikarelateret. Der er således 266 (Rigspolitiets Behandlingskohortens 13) dødsfald blandt misbrugere i, hvor dødsårsagerne, som de er angivet i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister, vil blive analyseret nærmere. Desuden er dødsattesterne for de 266 sammenholdt med registreringerne i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister for at analysere mulighederne for at finde narkotikarelaterede dødsfald via Dødsårsagsregisteret Som det fremgår af Tabel 1.7 er den hyppigste dødsmåde blandt de fundne 266 misbrugere ulykker (117 misbrugere), men dødsmåden er også uoplyst for mange. (105 misbrugere). Tabel 1.7 Antal dødsfald i behandlingskohorten sammenholdt med Rigspolitiets registrering Dødsmåde Udelukkende i Rigspolitiets register Både i Rigspolitiets register og i behandlingskohorten Kun i behandlingskohorten Observerede dødsfald blandt stofmisbrugere i Naturlig død Ulykke Selvmord Uoplyst I alt Observerede dødsfald blandt stofmisbrugere opdelt efter dødsårsag Den tilgrundliggende dødsårsag for de 266 døde stofmisbrugere, som den er registreret i Dødsårsagsregisteret, er vist i Tabel 1.8. Listen er en overordnet gruppering af de kodede dødsårsager. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

8 DKliste nr. 8 Tabel 1.8 Dødsårsager blandt de 266 observerede døde stofmisbrugere Dødsårsag Udelukkende i Rigspoli tiets register Både i behandlingskohorten og i Rigspolitiets register Kun i behandlingskohorten 1 Infektionssygdomme Godartede svulster og svulster uden specifikation 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Mentale lidelser Forkalkningsbetingede hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Andre kredsløbssygdomme Lungebetændelse Sygdomme i lever og galdeveje Sygdomme i hud, knogler og bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte- og kredsløbsorganer 45 Sygdomme og mangelfuld definerede tilstande 46 Færdselsulykker Alle andre ulykker Selvmord Øvrige ydre årsager I alt I alt Antal narkotikadødsfald Der er således flere dødsfald blandt stofmisbrugere end de narkotikarelaterede dødsfald, som Rigspolitiet registrerer. I den følgende artikel om "Skøn over antal dødsfald blandt stofmisbrugere og over antal stofmisbrugere i Danmark" vil Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald blive anvendt til at estimere det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere i Danmark. Der er flere årsager til, at Rigspolitiet ikke registrerer et stofmisbrugerdødsfald som narkotikarelateret, som det er tilfældet for 13 af de 41 stofmisbrugere i behandlingskohorten, der døde i. En af årsagerne kan være, at dødsfaldet ikke regnes som narkotikarelateret ifølge Rigspolitiets definition. En anden grund kan være, at dødsfaldet ikke er blevet bragt til Rigspolitiets kendskab. Blandt de 13 dødsfald i behandlingskohorten, som ikke blev registreret af Rigspolitiet som narkotikarelateret, var der kun Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

9 9 seks tilfælde, hvor det af dødsattesten fremgik, at der var tale om en stofmisbruger. Heraf blev de fire tilfælde kodet med en narkotikarelateret dødsårsagskode i Dødsårsagsregisteret. I det følgende undersøges mulighederne for at finde dødsfald blandt stofmisbrugere via Dødsårsagsregisteret. Dødsårsagsregisteret Der findes ingen entydig definition af et narkotikarelateret dødsfald. Som anført af Juel og Helweg-Larsen, kan det overvejes, om man skal tælle dødsfald blandt personer, der er kendt som stofmisbrugere, eller dødsfald, hvor dødsårsagen har været relateret til narkotiske stoffer, uafhængigt af, om dødsfaldet indtraf blandt narkomaner eller ej. Der skal tages stilling til, om udlændinge skal indgå, hvilke stoffer, der skal indgå i narkotikagruppen og hvilke former for blandingsmisbrug, der skal tælle med. Rigspolitiets optælling af narkotikarelaterede dødsfald er den mest "restriktive", bortset fra, at den medtager udlændinge. I det følgende er antallet af narkotikarelaterede dødsfald, der ville blive fundet ved søgning på typiske misbrugsdiagnoser i Dødsårsagsregisteret sammenholdt med Rigspolitiets registreringer. Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark blandt personer med fast bopæl i landet. Registreringen sker på baggrund af oplysninger på dødsattesten. På dødsattesten bliver kodet en tilgrundliggende dødsårsag og eventuelt en eller to medvirkende årsager. Ved ulykkesdødsfald, selvmord eller drab skal der både kodes for den eksterne årsag (f.eks. forgiftning med morfin) og for art (f.eks. opiumsalkaloider). Det betyder, at der på dødsattesten for disse dødsfald højst er plads til at angive en medvirkende dødsårsag. Er der angivet en sygdom foruden oplysningen om et misbrug, vil misbruget derfor ikke altid blive medtaget i kodningen. Sammenligning mellem Rigspolitiets registrering og Dødsårsagsregisteret Formålet med sammenligningen er at analysere, om det ville være muligt at anvende dødsattesterne og Dødsårsagsregisteret til at opgøre antallet af dødsfald blandt stofmisbrugere. I Dødsårsagsregisteret er søgt efter de dødsfald, der er kodet som enten forgiftning med stærke smertestillende og psykosefremkaldende stoffer, eller skadeligt brug og afhængighedssyndrom ved brug af multiple eller andre psykoaktive stoffer. Ved søgningen skal én af følgende koder optræde som dødsårsag: T40 Forgiftning med stærke smertestillende midler og psykosefremkaldende stoffer eller F19.1 Skadeligt brug af multiple og andre psykoaktive stoffer eller F19.2 Afhængighedssyndrom som følge af brug af multiple stoffer og andre psykoaktive stoffer. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

10 10 Denne definition er for bred til, at det udelukkende er dødsfald blandt stofmisbrugere, der findes. Forgiftning med legalt udskrevet medicin til mennesker med kroniske lidelser vil være registreret med koden T40. Med denne metode fås alene fra Dødsårsagsregisteret 390 narkotikarelaterede dødsfald i. De 227 af registreringerne med denne definition fandtes også i Rigspolitiets registrering, 26 af Rigspolitiets registrerede narkotikarelaterede dødsfald faldt uden for denne gruppe, mens der fandtes 163 ekstra dødsfald, der opfyldte disse kriterier i Dødsårsgsregisteret. Der var således i alt 416 narkotikarelaterede dødsfald. Anvendelse af dødsattesterne til at finde dødsfald blandt stofmisbrugere Det er undersøgt, om nogle af de 26 narkotikarelaterede dødsfald, som er registreret af Rigspolitiet, ville kunne genfindes ved at udvide antallet af koder, der søges på i Dødsårsagsregisteret. Kun to af de 26 narkotikarelaterede dødsfald, der kun er registret af Rigspolitiet, er kodet med en narkotikarelateret diagnose (F11, F13, F14,F16 og F19) i Dødsårsagsregisteret. Det skyldes, at de 26 stofmisbrugere ifølge dødsattesten er døde ved eksempelvis kvælning eller trafikulykker, af HIV-infektion, ved snifning af opløsningsmidler eller af naturlige årsager, som f.eks. sukkersyge eller medfødt hjertefejl. En del af dødsfaldene burde måske have været registreret under F11, Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser som følge af opioidmisbrug, men denne kode anvendes sjældent i dødsårsagsregistreringen i Danmark. I er den kun anvendt i 10 tilfælde, hvor koden T40 ikke tillige er kodet som dødsårsag og således ville blive fundet med ovenstående søgekriterier. Som det ses af Tabel 1.9 fremgår det af dødsattesten i 13 af de 26 tilfælde, at der er tale om en stofmisbruger. Tabel 1.9 Gruppering af 26 narkotikarelaterede dødsfald alene fundet af Rigspolitiet. Gruppering på basis af teksten på dødsattesten. Af teksten på dødsattesten ses Antal Intet om stofmisbrug 6 Noget om stofmisbrug 4 Blandingsmisbrug, hvor narkotika indgår 1 Blandingsmisbrug af medicin og alkohol 1 Narkotikamisbrug fortrængt af andre sygdomme ved kodningen 1 Narkotikamisbrug burde være kodet 9 Tidligere narkoman, men ikke påvirket ved død 1 Misbrug af anden art (snifning) 1 Registreret under "Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelse forårsaget af 2 brug af psykoaktive stoffer", men med andre F-koder end de valgte Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

11 11 En del af de ekstra 163 dødsfald fundet i Dødsårsagsregisteret med de valgte koder er som ovenfor nævnt formentlig ikke narkotikarelaterede dødsfald, idet de ikke hører til i gruppen af stofmisbrugere, der bruger illegale stoffer. I 1992 blev foretaget en tilsvarende sammenligning mellem narkotikarelaterede dødsfald i Dødsårsagsregisteret (ICD-8 koder) og Rigspolitiets registrering. (Sælan i EMCDDA ). Af de 393 dødsfald fundet i alt var 169 (43 procent) fælles, mens 185 dødsfald (47 procent) kun forekom i Dødsårsagsregisteret. Ved en gennemgang af dødsattesterne for de 185 fandtes, at kun 34 af disse dødsfald kunne karakteriseres som narkotikarelaterede. De resterende 151 dødsfald forekom blandt ældre mennesker, hovedsagelig kvinder, med kroniske lidelser, som krævede smertestillende medicin. Disse dødsfald blev næsten ekskluderet, når kun dødsfald i aldersgruppen op til 39 år blev talt med. I Tabel 1.10 er vist fordelingen på dødssted for de tre grupper dødsfald. Tabel 1.10 Fordeling på dødssted for narkotikadødsfald i Dødsårsagsregisteret og i Rigspolitiets register, Både i Rigspolitiets register og som narkotika relateret dødsfald i Dødsårsagsregisteret Kun i Dødsårsagsregisteret Kun i Rigspolitiets register Død på sygehus Død på institution Død i hjemmet Død andet sted I alt Procent I alt Det kan konkluderes, at det ikke er muligt alene ud fra dødsattesterne nøjagtigt at opgøre antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Danmark. Analyse af Dødsårsagsregisteret/dødsattesterne er dog et vigtigt redskab til at belyse udviklingen i dødsfald blandt stofmisbrugere. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

12 12 Kilder: Peter Ege, 1997: Stofmisbrug, baggrund, konsekvenser, behandling Henrik Sælan, : Dødsfald blandt stofmisbrugere i: Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1995 Henrik Sælan, : Drug-related Death as an Indirect Indicator based on Danish Experience i: Estimating the Prevalence og Problem Drug Use in Europe (EMCDDA) Sundhedsstyrelsen, 1998: Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1997 Danmarks Statistik, Befolkningens bevægelser, dødelighedstavle Pedersen, Sælan, Kringsholm, : Stofmisbrugerdødsfald i Storkøbenhavn og Knud Juel, Karin Helweg-Larsen, : Narkotikarelateret dødelighed i Danmark H.J Sørensen, S. Haastrup, P. W. Jepsen Dødeligheden i en gruppe af 300 intravenøse københavnske stofmisbrugere i: Dødsfald blandt stofmisbrugere, stigning, stagnation, forandring, Sundhedsstyrelsen Sundhedsministeriet Bekendtgørelse om euforiserende stoffer nr. 698 af 31. august 1993 Justitsministeriet Cirkulæreskrivelse af 22. oktober 1970 S. Haastrup, P. W. Jepsen, 1988 Follow-up of young opiod addicts, Acta psychiatr. scand. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

13 Skøn over antal dødsfald blandt stofmisbrugere og over antal stofmisbrugere i Danmark Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Konklusion Rigspolitiets opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald har siden 1994 vist et konstant antal på ca. 270 dødsfald pr år, hvilket kunne tyde på, at det samlede antal stofmisbrugere er stabilt. At antallet af stofmisbrugere formentlig er stabilt understøttes af, at antallet af personer, der er registreret i Landspatientregisteret med en narkotikadiagnose, også har været konstant siden. I denne artikel vises det, at det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere formentlig var ca. 350 dødsfald i. At antallet bliver større end Rigspolitiets opgørelse skyldes en bredere definition af et stofmisbrugerdødsfald, idet vi her forsøger at finde frem til det totale antal dødsfald blandt stofmisbrugere, uden hensyn til dødsmåde og dødsårsag og uden hensyn til arten af stofmisbruget. Endvidere er her anvendt flere kilder til opsporing af dødsfald end det tidligere har været muligt. Skøn over antallet af stofmisbrugere er meget usikre og afhænger af definitionen af en stofmisbruger. Med den metode, som traditionelt anvendes, fås et skøn på ca misbrugere. Artiklen her peger på, at antallet kan være omkring misbrugere. Dette kan skyldes, at afgrænsningen af stofmisbrugerpopulationen her er lidt bredere end i den traditionelle opgørelse. Antallet af stofmisbrugere Størrelsen af den samlede stofmisbrugerpopulation er ukendt, og der findes ikke en entydig definition på en stofmisbruger eller en sikker afgrænsning af, hvor det lette, afprøvende stofmisbrug hører op og det tunge stofmisbrug starter. I Danmark er skønnet over antal tunge stofmisbrugere baseret på, at de mest pålidelige undersøgelser af dødeligheden blandt stofmisbrugere har vist en årlig dødelighed blandt stofmisbrugere på to procent. (S. Haastrup & Jepsen ). Ved at antage, at denne dødelighed er gældende for alle stofmisbrugere og sammenholde dette med antal døde stofmisbrugere, som Rigspolitiet registrerer, kan der beregnes et skøn over antal stofmisbrugere. Der har i de senere år ifølge Rigspolitiets opgørelser været ca. 270 narkotikarelaterede dødsfald. Ud fra disse tal er skønnet over antallet af tunge stofmisbrugere på beregnet. Dette skøn understøttes af amternes skøn over antallet af tunge stofmisbrugere. (Sundhedsstyrelsen, 1998). Skønnet over antallet af stofmisbrugere har været på ca (mellem og ) gennem 80 erne (Sælan ). Dette skøn er oprindelig fremkommet gennem en case-finding undersøgelse i 1975, hvor der fandtes et minimumsskøn på Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

14 14 stofmisbrugere i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Da andelen af døde stofmisbrugere i Storkøbenhavn udgjorde ca. halvdelen af dødsfaldene på landsplan, blev det antaget, at der i 1975 var ca stofmisbrugere på landsplan. Skønnet er siden justeret gennem observation af antallet af narkotikarelaterede dødsfald gennem 80 erne. Ud fra det konstante antal narkotikarelaterede dødsfald i de senere år kan det ikke umiddelbart sluttes, at antallet af stofmisbrugere er konstant. Det kan være, at der dør en større andel af en mindre population, eller der kan dø en mindre andel af stadig flere stofmisbrugere. Alle undersøgelser, hvor en bestemt gruppe misbrugere er fulgt gennem flere år for at undersøge dødeligheden iblandt dem, er foretaget på en særlig udvalgt gruppe stofmisbrugere og ikke blandt et tilfældigt udsnit blandt disse. (misbrugere i behandling, i fængsel osv.) Andre skøn over antallet af stofmisbrugere Peter Ege (Socialoverlæge i Københavns kommune) bygger sit skøn over antallet af stofmisbrugere på, at en nylig undersøgelse (Pedersen, Sælan, Kringsholm, ) i det Storkøbenhavnske område viser, at 75 procent af de døde stofmisbrugere ikke var i behandling på dødstidspunktet. Ud fra antallet af kendte stofmisbrugere i behandling i 1994 og ved at anslå dødeligheden blandt ikke-behandlede til mellem dobbelt så stor og tre gange så stor som blandt de behandlede, får Peter Ege, at der skulle være mellem og stofmisbrugere i alt. (Peter Ege, ) I det følgende anvendes en model til at estimere det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere og antallet af tunge stofmisbrugere i Danmark. Capture-Recapturemodel En af de mest anvendte metoder til at skønne antallet af stofmisbrugere (prævalensen) er Capture-Recapture-modellen. (Antònia Domingo-Salvany, ). Metoden er mere end 100 år gammel, og biologer brugte den oprindelig til at skønne over antallet af vilde dyr i et område. Der blev indfanget et tilfældigt antal dyr, som blev mærkede, og vendte tilbage til deres område. Senere blev indfanget en anden tilfældig flok og antallet af mærkede dyr blev talt op. Forholdet mellem antallet af mærkede dyr i den først indfangede gruppe og antallet af mærkede dyr i den genindfangede gruppe, antages at være det samme som forholdet mellem antallet af dyr i den først indfangne gruppe og den totale population. Metoden er siden anvendt inden for befolkningsundersøgelser til at estimere manglende registreringer af dødsfald og fødsler i lande med dårligere registrering end Danmark. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

15 15 Forudsætninger for modellen Behandlingskohorten sammenlignet med Landspatientregisteret Forudsætninger for, at modellen er gældende er: De udvalgte skal være repræsentative for den gruppe, der ønskes observeret, og denne gruppe skal være konstant, dvs. der må ikke være nye, der kommer til eller nogle, der forsvinder i studieperioden De udvalgte skal være homogene, dvs. at sandsynligheden for at blive udvalgt skal være konstant for alle individer Udvælgelsen skal være uafhængig, dvs. sandsynligheden for at blive udvalgt i ét tilfælde må ikke påvirke muligheden for udvælgelsen i et andet tilfælde. Det er undersøgt, hvor mange personer, der er registreret i Landspatientregisteret i med en narkotikarelateret (aktions)diagnose. Herefter er det undersøgt, hvor mange af disse personer, der også fandtes i behandlingskohorten. (Stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i ) De anvendte diagnoser er: F11.1 Skadeligt brug af opioider F11.2 Afhængighedssyndrom som følge af opioider F12.2 Afhængighedssyndrom som følge af cannabismisbrug F14.1 Skadeligt kokainmisbrug F14.2 Afhængighedssyndrom som følge af kokainmisbrug F19.1 Skadeligt brug af multiple og andre psykoaktive stoffer F19.2 Afhængighedssyndrom som følge af brug af multiple stoffer og andre psykoaktive stoffer T40.1 Forgiftning med heroin Derefter er resultatet sat ind i en Capture-Recapture model. Ved anvendelsen af modellen forudsættes, at grupperne er homogene. Derfor er foretaget en analyse af køn- og aldersfordeling for de tre grupper: 1. Behandlingskohorten 2. Landspatientregisterets personer med narkotikarelaterede aktionsdiagnoser 3. Den del af behandlingskohorten, der tillige fandtes i Landspatientregisteret i med en narkotikarelateret diagnose Aldersfordeling Blandt de personer, der blev fundet med en narkotikarelateret diagnose i Landspatientregisteret var der 76, (47 kvinder og 29 mænd), som var over 55 år gamle. Disse personer er sorteret fra i analysen, da de må formodes at være en anden type stofmisbrugere eller fejlregistreringer. I analysen indgår således 1366 personer. I behandlingskohorten var kun 13 personer over 55 år gamle. Capture-Recapture modellens forudsætninger er altså ikke helt opfyldte. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

16 16 Kønsfordeling Der er en lidt større andel af kvinder blandt de personer, der blev fundet med narkotikarelateret diagnose i Landspatientregisteret end i behandlingskohorten. I Landspatientregisteret er der 30 procent kvinder, mens der i behandlingskohorten er 26 procent kvinder. Figur 2.1 Aldersfordeling for de tre grupper procent alder år Aldersfordeling Af Figur 2.1 ses aldersfordelingen i de tre grupper. Gennemsnitsalderen for gruppe 3, de misbrugere i behandlingskohorten, der blev registreret i Landspatientregisteret med en narkotikarelateret diagnose, var 31 år, mens den var 32 for de to andre grupper. Tabel 2.1 Capture-Recapture model I Landspatientregisteret Fundet Ej fundet I behandlingskohorten Fundet a 331 b Ej fundet c d d er beregnet som b*c/a Antal N beregnes som a + b + c + (b*c/a) = CI = N ± 1.96 * SE = ± Som det fremgår af Tabel 2.1 blev der i registreret personer med en stofmisbrugsdiagnose i Landspatientregisteret, som var yngre end 55 år. Af de i behandlingskohorten blev 331 genfundet med en narkotikadiagnose i Landspatientregisteret i. Med anvendelsen af Capture Recapture modellen skønnes, at der er ca stofmisbrugere i Danmark. Usikkerheden på skønnet er, som det ses, betydelig ligesom definitionen af gruppen, vi søger at afgrænse, er det. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

17 17 Antallet dødsfald blandt stofmisbrugere Modellen kan også anvendes til at skønne det samlede antal døde stofmisbrugere i. Rigspolitiet registrerede 268 narkotikarelaterede dødsfald i, hvoraf 15 var udlændinge eller var registreret udvandrede i CPR-registeret. I behandlingskohorten døde 41 misbrugere i, hvoraf de 28 blev registreret af Rigspolitiet. Med en Capture-Recapture model kan Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald anvendes til at estimere det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere i Danmark. En af forudsætningerne for skønnet er, at andelen af ikke observerede dødsfald blandt stofmisbrugerne er den samme for stofmisbrugere, der ikke er i kohorten, som for stofmisbrugere i kohorten. 68 procent (28/41) af dødsfaldene i kohorten i blev registreret af Rigspolitiet som narkotikarelaterede. (Se første artikel) Tabel 2.2 Capture-Recapture model for antal døde stofmisbrugere Antal dødsfald i behandlingskohorten d er beregnet. d= b*c/a = 104 N = 370 CI = 370 ± 73 Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald Fundet ej fundet fundet a 28 b ej fundet c 13 d Sammenligning Udviklingen i antal stofmisbrugere Fremtidig brug af registrene Med en Capture-Recapture model på Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald sammen med dødsfald blandt behandlingskohorten fås et skøn på 370 dødsfald blandt stofmisbrugere i, se Tabel 2.2. I første artikel fandtes en dødelighedsrate i behandlingskohorten på 2,4 procent pr år. Anvendes denne dødelighedsrate på det estimerede antal stofmisbrugere fundet oven for fås ca. 340 dødsfald blandt stofmisbrugere. På dette grundlag skønnes det, at der formentlig var ca. 350 dødsfald blandt stofmisbrugere i. Udviklingen i antal narkotikarelaterede dødsfald registreret af Rigspolitiet sammenholdt med antal personer, der registreres i Landspatientregisteret med en narkotikadiagnose, tyder på, at antallet af stofmisbrugere de senere år har været stabilt. Rigspolitiet har registreret ca. 270 dødsfald årligt, ligesom antal personer i Landspatientregisteret har været stabilt: i, i 1997 og endelig i 1998 (foreløbigt tal). På baggrund af det etablerede register over stofmisbrugere i behandling er det nu muligt at benytte større kohorter til at sammenstille dødsårsager og dødelighed blandt disse stofmisbrugere med Landspatientregisteret og Rigspolitiets registrering af narkotikarelaterede dødsfald. Som den foreliggende undersøgelse Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

18 18 viser, kan man gennem sammenstilling af disse registre følge udviklingen af stofmisbruget blandt stofmisbrugerne over tid. I fremtiden kan denne sammenstilling af oplysninger bruges til at udarbejde et mere præcist skøn over antal stofmisbrugere i Danmark. Dette vil foregå i overensstemmelse med den europæiske standard for beregning af skøn over antal stofmisbrugere (Prævalens-estimater). Kilder: B. Kringsholm, 1982: Skjulte narkomandødsfald i Danmark i , Ugeskrift for læger 144 Peter Ege, 1997: Stofmisbrug, baggrund, konsekvenser, behandling Henrik Sælan, : Dødsfald blandt stofmisbrugere i: Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1995 Henrik Sælan, : Drug-related Death as an Indirect Indicator based on Danish Experience i: Estimating the Prevalence og Problem Drug Use in Europe (EMCDDA) Antònia Domingo-Salvany, Estimating the Prevalence of Drug Use Using the Capture- Recapture Method: An Overview i Estimating the Prevalence og Problem Drug Use in Europe (EMCDDA) Sundhedsstyrelsen, 1998: Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1997 Pedersen, Sælan, Kringsholm, : Stofmisbrugerdødsfald i Storkøbenhavn og Knud Juel, Karin Helweg-Larsen, : Narkotikarelateret dødelighed i Danmark H.J Sørensen, S. Haastrup, P. W. Jepsen Dødeligheden i en gruppe af 300 intravenøse københavnske stofmisbrugere i: Dødsfald blandt stofmisbrugere, stigning, stagnation, forandring, Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne)

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne) Naturlig død: -som følge af sygdom eller eventuelt symptom på ikke-erkendt sygdom Ikke-naturlig død: -opdeles yderligere i Ulykke, Selvmord og Drab/vold -som ikke direkte skyldes sygdom, og hvor forløbet

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2010 Fællesindhold for registrering af stofmisbrugere i behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S sst@sst.dk

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK Denne publikation kan købes gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Datamodel... 4 SIB XML Schema... 4 SIB Beskrivelse... 6 SIB_Grundoplysninger... 6 SIB_Behandlingsforlob... 14 SIB_MedfolgendeBorn...

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke Obduktion og transplantation A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Tilknyttede love og vejledn. LBK nr. 95 af 7/2-2008, Sundhedsloven,

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2013 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2013 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

narkotikasituationen i DAnMArk

narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2009 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

narkotikasituationen i DAnMArk

narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2010 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika og i Danmark narkotikamisbrug, 2010 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk

point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2012 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2012 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3

SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-3 SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 3... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer... 4

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

RESULTATER AF BEHANDLINGEN. Del 1. Del 6. Del 2. Hovedrapport. Del 5. Del 3. Del 4 09:18 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN

RESULTATER AF BEHANDLINGEN. Del 1. Del 6. Del 2. Hovedrapport. Del 5. Del 3. Del 4 09:18 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN Den sociale stofmisbrugsbehandling RESULTATER AF BEHANDLINGEN Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:18 Del 5 Del 4 Del 3 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN 09:18 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING RESULTATER

Læs mere

Motorattest og misbrug hos unge Af Lise Lotte Andersen, Line Frøkjær og Jacob Gravningsbråten Juni 2014

Motorattest og misbrug hos unge Af Lise Lotte Andersen, Line Frøkjær og Jacob Gravningsbråten Juni 2014 Motorattest og misbrug hos unge Af Lise Lotte Andersen, Line Frøkjær og Jacob Gravningsbråten Juni 2014 Indholdsfortegnelse: Indledning...3 Metode 4 Materiale...5 Diskussion 9 Konklusion.11 Bilag...12

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere