Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "22-11-2013. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2013-5215. Dokumentnr. 2013-5215-44"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Til Socialudvalget Udkast til rapportering: Arbejdsgruppe om tilvejebringelse af billige boliger til boligsocial anvisning 1 Indledning, opgavebeskrivelse og resume Konklusion Overordnede strategier Problemstilling Baggrund De unge og de enlige har lav betalingsevne De billigste boliger bliver færre Det er vanskeligt at opføre nye billige boliger Konsekvens af mangel på billige boliger Konsekvens for byområderne risiko for dannelse af nye udsatte byområder Konsekvens for faglige strategier på socialområdet barrierer for evidensbaseret indsats Hvilke initiativer er taget i kommunen Forslag, som arbejdsgruppen har gennemgået Boligens pris Målgruppen til boligerne Forhold i andre kommuner Århus kommune Aalborg Odense kommune Sagsnr Dokumentnr Mål og Rammekontor for Voksne Bernstorffsgade København V Telefon PA07@SOF.kk.dk

2 1 Indledning, opgavebeskrivelse og resume Arbejdsgruppen om tilvejebringelse af billige boliger er nedsat af Den Tværkommunale Styregruppe og består af medlemmer af Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen (tovholder). Der er en forståelse på tværs af forvaltningerne om, at det er en fælles udfordring at tilvejebringe små billige boliger. Formålet med nedsættelse af arbejdsgruppen er: At kortlægge målgruppens boligbehov; At kortlægge viden i kommunen om mulighederne for at tilvejebringe meget billige boliger; At kortlægge udfordringerne ved at tilvejebringe billige boliger; og At stille forslag om, hvordan der kan tilvejebringes billige boliger til den boligsociale anvisnings målgrupper. Arbejdsgruppen har drøftet alle ideer, som er fremkommet i arbejdsgruppen eller er fremsat i pressen fra forskellige aktører. De ideer, som gruppen vurderer, at det er relevant at arbejde videre med, er kort beskrevet i rapporten i afsnit 6. Bilag 1-4 indeholder data og andet baggrundsmateriale, som understøtter rapportens indhold, mens bilag 5-7 indeholder faktuelle beskrivelser af boligtyper, eksisterende politiske rammer og referencer. Rapporten består af en beskrivelse af de overordnede strategier på boligområdet i kapitel 2 og en beskrivelse af problemstillingen i kapitel 3. Konsekvenserne af problemstillingen beskrives i kapitel 4. Kapitel 5 beskriver de initiativer, som allerede er taget i kommunen mens kapitel 6 beskriver de forslag, som det anbefales, at der arbejdes videre med. I kapitel 7 beskrives udfordringerne i de tre største kommuner i landet. 1.1 Konklusion Overordnet konkluderer arbejdsgruppen, at kommunen ikke selv har mulighed for at løse situationen med mangel på billige boliger til boligsocial anvisning. Hvor det er muligt, er interne initiativer igangsat, og disse beskrives. Skal problematikken løses, skal prisniveauet på boliger eller målgruppens indtægt adresseres. En række initiativer er igangsat med henblik på at imødegå udviklingen og gøre opmærksom på problemstillingen, f.eks. Side 2 af 20

3 - Udvikling af koncept for særligt billige boliger i samarbejde med KAB - Aftale om levering af puljeboliger i den nuværende rammeaftale om udlejning - Indgåelse af partnerskabsaftaler om etablering af almene boliger i nye byområder Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med at forslag om ændring af planloven, så det bliver muligt at udlægge grunde til alment byggeri og at aftale en vis andel almene boliger i udbygningsaftaler. Herudover anbefaler arbejdsgruppe, at der arbejdes på at kommunen får en reel mulighed for anvisning til privat byggeri. 2 Overordnede strategier Københavns Kommune har igennem de seneste år arbejdet efter den overordnede strategi Københavnerfortællingen. Københavnerfortællingen er en vision om en bæredygtig udvikling for København, der på den ene side vægter vækst og på den anden side vægter livskvalitet. Et fundament for den livskvalitet, som københavnerfortællingen bygger på er, at der er sammenhængskraft i byen. Denne sammenhæng kommer til udtryk på mange måder. Det kan bl.a. handle om den sociale sammenhængskraft i byen og at København er en by med plads til alle. Et varieret boligudbud er en af de forudsætninger, der skal være til stede for, at Københavns Kommune lykkes med denne vision. Det betyder, at der også skal være boliger til borgere med en meget lav betalingsevne. Både til lavindkomstgrupperne, til borgerne på overførselsindkomst og til de borgere, der har brug for en bolig via boligsocial anvisning. I København arbejdes der strategisk med de udsatte by- og boligområder. Københavns Kommune har på baggrund af en statistisk analyse udpeget 6 udsatte byområder. Der er en koncentration af fattige og socialt udsatte borgere i disse områder. Vi vil gerne, at alle borgere i København har de samme livschancer. En løftestang til dette er at have en sammenhængende by, hvor de billige boliger og dermed borgene med den laveste betalingsevne ikke er koncentreret i bestemte byområder. Københavns Kommune har tradition for et godt samarbejde med den almene sektor om løsning af de boligsociale opgaver. Formålet med den almene boligsektor beskrives i lov om almene boliger på følgende måde: Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor Side 3 af 20

4 til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boligforhold. Sektoren skal ved udlejningen tilgodese de borgere, der har vanskeligheder ved at skaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Det er tilfældet for de københavnere, der har behov for en bolig via den boligsociale anvisning. BL Danmarks Almene Boliger (BL) er opmærksomme på udfordringen med mangel på små billige boliger. I BL s målsætningsprogram hedder det blandt andet: Nybyggede boliger skal have en ordentlig kvalitet og konkurrencedygtige boligudgifter, som familier med beskedne indtægter har råd til. Nybyggeriet skal have bedre vilkår. Der er behov for familieboliger til overkommelige huslejer særligt i de større byområder, og selv om startlejen er sænket i forbindelse med finansieringsreformen i 2009, er den stadig for høj for lavindkomstgrupper. Problemer med prisniveau på boliger har ofte været beskrevet som en ren københavner-problemstilling. Det må nu siges, at det ikke længere er en ren københavner problemstilling. SFI har i den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark dokumenteret, at stigningen i hjemløshed først og fremmest er sket i de københavnske omegnskommuner. SFI vurderer, at stigningen hænger sammen med manglen på billige boliger. Arbejdsgruppen har rettet henvendelse til Odense, Århus og Aalborg. Tilbagemeldingen er, at også de kommuner oplever stigende priser på boligerne som en udfordring. Problemstillingen er desuden identificeret af KL. KL har derfor nedsat en intern arbejdsgruppe, der skal se på løsningsmuligheder. Arbejdsgruppen skal ikke aflevere en decideret rapport, men fremsætte forslag til løsninger i løbet af 1. halvår Problemstilling Kommunerne har ikke en pligt til at anvise borgere til varige boliger, men alene en pligt til at give midlertidigt husly til personer uden bolig. Almenboliglovens 59, stk. 1 giver mulighed for, at kommunerne kan pålægge de almene boligorganisationer at levere indtil hver 4. ledige bolig til kommunen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Side 4 af 20

5 Typisk har større kommuner en boligsocial anvisning, mens mindre kommuner uden samme pres på boligmarkedet ikke har indført en sådan service. Den overordnede problemstilling i den boligsociale anvisning i Københavns Kommune er, at priserne på de boliger, som tilbydes af de almene boligorganisationer i stadig lavere grad matcher efterspørgslen og betalingsevnen hos målgrupperne. 3.1 Baggrund I 1998 blev den boligsociale anvisning oprettet og sociale anvisningskriterier vedtaget. Kommunen aftalte anvisningsret til hver 3. ledige almene bolig i en større boligaftale, som også indeholdt frikøb af tilbagefald, dvs. klausuler om at grunde på sigt ville blive kommunens ejendom, uanset om der var opført boliger på grundene. Borgerrepræsentation indgik i 2010 rammeaftale om udlejning af almene boliger i perioden med BLs 1. kreds. Aftalen betyder bl.a., at områder med mere end 40 % af beboere udenfor arbejdsmarkedet (40 plus områder) friholdes for anvisning, mens områder med en mindre andel beboere udenfor arbejdsmarkedet (40 minus områder) leverer 250 puljeboliger (boliger til højst kr. pr. måned) som kompensation for de boliger, kommunen mister pga. friholdelsen. Socialforvaltningen anviser årligt ca boliger til udsatte borgere. Det grundlæggende kriterium for anvisning, er at borgeren skalhave et socialt problem, og tildelingen af en bolig skal bidrage til løsningen af den sociale problematik (se yderligere om målgruppen i bilag 1). I 2012 manglede Socialforvaltningen ca. 100 boliger til kr. og ca. 175 boliger til i intervallet kr. for at kunne følge med antallet af ansøgere (En mere detaljeret beskrivelse af ansøgerne i den boligsociale anvisning og deres betalingsevne findes i bilag 1). Denne udvikling ser ud til at fortsætte i 2013 ifølge halvårsopgørelser. På baggrund af de indkomne ansøgninger om bolig i 2012 anslår Socialforvaltningen, at kommunen i alt på årsplan har behov for ca. 300 mindre 1-rums boliger om året til kr. og for ca. 600 mindre 1- eller 2-rums boliger til kr., forudsat at målgruppens indtægter ikke nedsættes. Herudover modtog kommunen i 2012 ansøgninger fra ca. 700 borgere med større betalingsevne, hvis behov 1 Huslejen i puljeboligerne er indeksreguleret efter satsreguleringsprocenten, hvilket medfører, at huslejen i 2013 er højst kr. og i 2014 vil være højst 3,192 kr. Imidlertid er statistikker for indkomne boliger og ansøgninger ikke reguleret, men opgøres årligt efter løbende, tal. Derfor beskrives behovet efter løbende priser, hvor det dog må formodes, at ansøgernes betalingsevne stiger med takten for regulering af overførselsindkomster. Side 5 af 20

6 kommunen godt kan dække med de boliger, som stilles til rådighed for kommunal anvisning. Der er ikke behov for særlig indretning af boligerne. De overordnede faglige strategier tilsiger, at de anviste bør integreres i almindelige boliger frem for samles i opgangsfællesskaber o.lign. Da de anviste har et akut boligbehov, har de ikke via den boligsociale anvisning mulighed for at ønske særlige boligområder. De har dog mulighed for at udelukke enkelte områder, hvis de har en relevant begrundelse. Det kan f.eks. være en voldsramt kvinde, som ikke ønsker at bo i nærheden af voldsudøveren. Reformer, som påvirker målgruppens indtægter påvirker behovet for boliger. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har tilkendegivet, at de anslår at ca. 800 københavnerne i alderen år vil få nedsat deres kontanthjælp 1. januar 2014 som følge af kontanthjælpsreformen. Det er endnu uklart, præcist hvilke konsekvenser kontanthjælpsreformen vil få for Socialforvaltningens målgruppe, idet personer, der kategoriseres som aktivitetsparate efter 1. januar 2014 bevarer deres ydelse på det nuværende niveau, forudsat at de deltager i aktiviteter. Det forventes dog, at en større gruppe end i dag vil få en meget lav betalingsevne, og at den boligsociale anvisning generelt skal være opmærksom på, at borgere i alderen år får en ydelse på SU-niveau, hvis de vurderes i stand til at tage en uddannelse. Antallet af manglende boliger skal ses som et minimumstal. Kommunen har i forvejen meget skrappe kriterier for, hvem der kan indstilles til bolig og en restriktiv indstillingspraksis. Herudover ønsker Socialforvaltningen at omlægge en del af den eksisterende drift af botilbud til mere støtte i eget hjem, da forskning viser, at dette giver den bedste effekt for borgeren og dermed også den mest effektive drift for kommunen (bl.a. en konklusion i Rambølls og SFIs evaluering af den nationale hjemløsestrategi 2 ). For relevante faglige strategier, se bilag 6 og De unge og de enlige har lav betalingsevne Antallet af meget billige boliger til boligsocialanvisning matcher ikke efterspørgslen. Det har den konsekvens, at enlige kontanthjælpsmodtagere og særligt enlige kontanthjælpsmodtagere under 25 år efter de nugældende satser venter lang tid på en bolig. De unge under 25 kan som udgangspunkt maksimalt betale kr. pr. måned i husleje ex. forbrug. Mange enlige over 25 år har også en lav betalingsevne, og kan højst betale kr. om måneden ex forbrug. Ventetiden på en bolig for disse borgere er endvidere stigende. Således ventede unge under 25 år i 1. halvår Hjemløsestrategien Afsluttende rapport, Rambøll og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, maj ( Side 6 af 20

7 gennemsnitligt 237 dage (ca. 8 måneder) på at få anvist en bolig, mens borgere over 25 år gennemsnitligt ventede 178 dage (knap et halvt år). Pr. 1. juli 2013 ventede i alt 677 ansøgere på en bolig via boligsocial anvisning. 229 af disse svarende til 33,8 % - var unge under 25 år (se bilag 1 for yderligere om målgruppen i den boligsociale anvisning). Langt hovedparten af ansøgerne i den boligsociale anvisning er enlige og har meget lav betalingsevne. Betalingsevnen vurderes af en social sagsbehandler i forbindelse med indstillingen til bolig samtidig med, at der laves et fremtidigt budget for ansøgeren. Beløbet er derfor ikke et udtryk for ansøgerens ønsker, men for ansøgerens maksimale betalingsevne ud fra en faglig vurdering. Figur 1: Betalingsevne og husstandsstørrelse for ansøgere under 25 år indkommet i eller flere Figur 2: Betalingsevne og husstandsstørrelse for ansøgere over 25 år indkommet i eller flere Side 7 af 20

8 Som ovenfor nævnt forventes en større gruppe at få meget lav betalingsevne, når kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar Dermed vil efterspørgslen på de billigste boliger stige både via den almindelige ventelisteudlejning og via boligsocial anvisning. 3.3 De billigste boliger bliver færre Socialforvaltningen kan konstatere, at der år for år modtages færre af de billigste boliger og flere dyrere i den boligsociale anvisning, også selv om optællingerne indeholder leverede sær- og puljeboliger Figur 3: Antal af boliger modtaget i perioden fordelt på prisklasse Antal boliger modtaget i 2009 Antal boliger modtaget i 2010 Antal boliger modtaget i 2011 Antal boliger modtaget i 2012 Flere analyser viser den samme generelle konklusion, nemlig at der i København bliver færre af de billigste almene boliger til under kr. om måneden (se bilag 3). Således har Københavns Kommune set på de senere års udvikling i huslejen for almene familieboliger. Konklusionen er her, at antallet af familieboliger til under kr. (i faktiske tal) er faldet fra omkring boliger i 2007, til omkring boliger i Socialforvaltningen har desuden modtaget tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som viser, at der i 2012 alene var ca boliger til under kr. i den almene sektor i København (jf. Bilag 3). Det vil forudsætte en nærmere analyse for at afklare årsagerne til huslejestigningerne Side 8 af 20

9 3.4 Det er vanskeligt at opføre nye billige boliger I forhold til at etablere tilstrækkeligt mange billige boliger i København er det en udfordring, at almene boliger generelt er dyrere at opføre i København end i andre dele af landet. Det vil dog kræve et nærmere analysearbejde konkret at finde frem til, hvor meget herunder skyldes forhold som højere entrepriseudgifter, parkeringskrav, størrelsen på grundpriser, friarealkrav m.v.. Kommunale grunde skal udbydes til markedspris, både hvis der bygges alment og hvis kommunen selv vil opføre f.eks. institutionspladser. Kommunen kan ikke bestemme, at der skal opføres almene boliger i et område, men kun at der skal opføres boliger. Dvs. kommunen kan ikke inden for den gældende lovgivning fastsætte ejerformer, men boligstørrelsen kan kommunen til gengæld regulere. Kommunen har en målsætning om at der fortsat skal være 20 % almene boliger i København. Samtidig har kommunen ikke mulighed for at sikre blandet beboersammensætning ved at anvise til andre boligtyper end alment byggeri, og renoveringsbehov i ældre boliger betyder, at boliger, der hidtil har været billige også kan stige i pris, når de renoveres. Såfremt der kan bygges nye billige boliger bør de derfor integreres med boliger i forskellig størrelse, pris og evt. ejerform. Det betyder til gengæld, at det kan tage længere tid at få opført et tilstrækkeligt antal boliger til at bøde på det fald, der har været. 4 Konsekvens af mangel på billige boliger Faldet i antallet af almene boliger til kr. og til kr. har konsekvenser for boligområderne, for kommunen og for borgerne. 4.1 Konsekvens for byområderne risiko for dannelse af nye udsatte byområder Der er risiko for, at socialt udsatte og fattige borgere i stigende grad bosættes i de relativt få områder, hvor de fortsat har råd til boligerne. Dermed er der risiko for at nye udsatte byområder skabes i København. Det truer sammenhængskraften i byen med fare for, at byen knækker over (uddybes i bilag 4). Københavns Kommune har siden 2007 haft en rammeaftale med BL s 1. kreds om udlejning med det formål bl.a. at modvirke social segregering. Side 9 af 20

10 Rammeaftalen om udlejning af almene boliger bygger på et musketerprincip om, at alle boligafdelinger og boligorganisationer bærer en lige stor del af den boligsociale anvisning, nemlig at hver 3. ledige bolig i den enkelte afdeling stilles til rådighed for kommunen. Dog er afdelinger, hvor mere end 40 % af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet efter kommunale målinger (40-plus afdelinger) friholdt for anvisning. Som kompensation leverer andre afdelinger ekstra boliger til anvisning i form af særboliger og puljeboliger (se bilag 5 for beskrivelse af boligtyperne). En opgørelse af den faktiske anvisning i de enkelte afdelinger viser, at anvisningsretten udnyttes fuld ud i ca. ¼ af de almene boligafdelinger, mens en ¼ af boligafdelingerne modtager ingen eller relativ lidt anvisning, selv om de faktisk indsender boliger til anvisning. Relativt få boligafdelinger bærer dermed størstedelen af den boligsociale anvisning hvilket betyder, at borgere med sociale problemer koncentreres i disse relativt få områder. Det er et problem, både for de borgere, som anvises, dels for de borgere, som bor i området i forvejen, fordi hensigten med aftalerne er at sikre integrering af de anviste i et normalt boligmiljø. Boligafdelinger med billige boliger ligger ofte i bestemte områder af byen. Når fordelingen af almene boliger sammenlignes med andelen af anvisning i de forskellige postdistrikter viser det sig, at der anvises en større andel borgere til f.eks. Østerbro og Sydhavnen end andelen af almene boliger tilsiger, se nedenstående figur. I Sydhavnen er en særlige problemstilling, at der anvises til det ældre byggeri i området, men stort set ikke til nybyggeriet. Figur 4. Andel almene boliger og andele anviste boliger i 2012 fordelt på postdistrikt Andel almene boliger Andel anviste boliger Side 10 af 20

11 Postdistrikterne med mange anvisninger svækkes yderligere af, at det også overvejende her, at de fattigste borgere på den ordinære venteliste har råd til at bo. Herudover risikerer disse områder at blive udpeget på statslige negativlister som problematiske (ghetto/udsatte områder). 4.2 Konsekvens for faglige strategier på socialområdet barrierer for evidensbaseret indsats Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af tilgængelige boliger og mulige faglige strategier på socialområdet. Når der ikke kan tilvejebringes boliger til socialt udsatte, får det konsekvens for i hvilket omfang nuværende faglige sociale strategier kan gennemføres. Socialforvaltningens faglige strategier om, at borgerne i højere grad skal bo i egen bolig med støtte og mindre i botilbud efter serviceloven, kan ikke realiseres, når der ikke er et tilstrækkeligt antal boliger til rådighed i den rigtige prisklasse. Presset er særlig stort på de helt midlertidige botilbud efter serviceloven. Her er forudsætningen, at borgerne kun bor i tilbuddet så længe, de ikke formår at bo i egen bolig. Når borgerne ikke kan stilles en bolig i udsigt, demotiveres de. Det betyder, at ophold på herberger og krisecentre bliver uhensigtsmæssigt lange og at borgerens sociale deroute forlænges man forlænger så at sige den periode på herberget, der skal gøre borgeren i stand til at bo i egen bolig. SFIs hjemløsetælling viser, at antallet af hjemløse i København er steget med 5 % i perioden 2009 til 2013 på trods af de mange initiativer, som er igangsat som led i strategien. Unge udgør en stadig større andel af de hjemløse i København, og det konkluderes i evalueringen, at de fleste af de unge alene har behov for en billig bolig Konsekvens for borgerne risiko for forværring af social situation Borgernes sociale situation risikerer at blive forværret, mens de venter i op mod et år på en bolig. En stor del af borgerne er reelt boligløse, mens de venter på en bolig, og opholder sig enten på en af Socialforvaltningens institutioner eller midlertidigt hos venner og bekendte. Som ovenfor nævnt er antallet af hjemløse i København er stigende ifølge SFIs hjemløsetællinger. Når en borger ikke kan anvises en bolig, kan det bremse borgens evne og motivation til at blive selvhjulpen og forværre livskvaliteten. F.eks. kan unge, som har været sofasovere i mere en to år ofte udvikle sig til regulære hjemløse med de sociale problematikker, der deraf følger. Når først en sådan udvikling er sket, kan den være vanskelig at Side 11 af 20

12 vende, og der er derfor stort menneskeligt og økonomisk potentiale i forebygge regulær hjemløshed hos unge. Evalueringen af hjemløsestrategien viser, at en højere andel af hjemløse kan bo i egen bolig med bostøtte end hidtil antaget. En væsentlig forudsætning er dog, at boligen skal være placeret i et almindeligt bomiljø med en mere blandet beboersammensætning. 5 Hvilke initiativer er taget i kommunen Kommunen har i en årrække arbejdet strategisk med dels at forebygge negativ udvikling i byområder og på at skabe mulighed for at borgere kan bosætte sig i København uanset indtægtsniveau. I dette afsnit beskrives de konkrete initiativer, som er taget i kommunen for at etablere billigere. Initiativerne retter sig primært mod almene boliger til boligsocial anvisning. Udbud af nybyggeri For første gang i en årrække bygges der igen almene ungdomsboliger i København. I alt er der i Budget 2013 (inkl. overførselssag) og Budget 2014 afsat midler til at bygge knap nye almene ungdomsboliger. Ifølge budgetaftalen for 2014 skal der opføres ca. 600 nye almene ungdomsboliger med en gennemsnitligstørrelse på 35 m2. Da en nybygget almen ungdomsbolig koster ca kr. p. m2 om året betyder det en husleje på ca kr. om måneden. Det er dog en væsentlig udfordring, at bygge boliger der er så små. I det netop afholdte udbud i august 2013 udbød Københavns Kommune 125 mio. kr. til almene familie- og ungdomsboliger. I udbudsmaterialet fremgik det, at kommunen prioriterer projekter, der indeholder billige boliger, der er egnede til udsatte grupper. Desuden stillede kommunen krav om, at projekter i byudviklingsområderne skal indeholde 10 pct. billige boliger med en maksimal husleje på kr. (pga. indeksregulering af de kr. pr. måned) til boligsocial anvisning. Generelt kan man forvente, at de nye almene ungdomsboliger vil bidrage til et aftagende pres på mindre, billige boliger i den eksisterende boligmasse, da unge og studerende kan flytte i ungdomsboliger og dermed frigøre små boliger i den øvrige boligmasse. Udviklingen kan således bidrage til at reducere manglen på boliger til målgruppen, både ved at nye, små ungdomsboliger er til rådighed, men også ved at huslejen på eksisterende boliger, der er relevante for målgruppen, ikke i samme grad vil stige til et niveau, der overstiger målgruppens betalingsevne. Side 12 af 20

13 Levering af puljeboliger som led i rammeaftalen om udlejning af almene boliger ( ) Rammeaftalen om udlejning indeholder bestemmelse om, at boligorganisationerne ud over den almindelige andel boliger leverer 250 puljeboliger med en husleje på under kr. Imidlertid har boligorganisationerne pga. prisudviklingen vanskeligt ved at levere boligerne, selv om huslejen indeksreguleres. Det er derfor ikke sandsynligt at en ny aftale om ekstra levering kan indgås, når den nuværende aftale udløber. Basisboligen I samarbejde med KAB forsøger kommunen at udvikle et koncept for særligt billige boliger, der kan etableres i nybyggeri. Dermed kan det dels sikres, at der kommer tilgang af helt billige boliger, dels at anviste borgere på sigt kan anvises i flere forskellige områder. Ny kommuneplan i 2015 Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for lokalisering af boliger og fastsættelse af boligstørrelser samt generelle bestemmelser for boligers gennemsnitsstørrelse og ungdoms- og kollegieboliger, mv. Udfordringen med tilvejebringelse af små billige boliger tages op i forbindelse med revision af kommuneplanen frem mod Københavns Kommune vil forud for revisionen af Kommuneplan 2015 arbejde med perspektiverne i udlæg af nye arealer til byudvikling. Hvis der udlægges flere arealer, kan det forventes at påvirke grundpriserne, så de holdes i ro. Dette kan muliggøre mere alment byggeri i byen som helhed. Udvikling af AlmenBolig+ Københavns Kommune har i samarbejde med de almene boligorganisationer udviklet konceptet AlmenBolig+, som er familieboliger, hvor beboerne påtager sig viceværtsforpligtelser, og hvor boligerne ofte opføres som storrumsboliger, og beboerne selv har mulighed for at opsætte skillevægge efter behov. Boligtypen har til formål at nedbringe prisen, men koster dog omkring for en 2- rums bolig, hvorfor den primært er en mulighed for borgere med lønindtægt. Byudviklingsaftaler Københavns Kommune har indgået partnerskabsaftaler med By og Havn om etablering af almene boliger på Nordhavn og Sydhavn, og der er indgået aftale med Carlsberg om almene boliger i Carlsberg Byen. Kommunen vurderer, at der også kan være behov for at benytte kommende byudviklingsaftaler som strategisk værktøj for at sikre Side 13 af 20

14 almene boliger både i forhold til at sikre flere almene boliger og for at sikre at boligerne bidrager til at skabe den mangfoldighed i områder, som kommunen ønsker. Henvendelser til relevante ministerier om problematikken Kommunen har løbende rettet henvendelse til de relevante ministerier med for at gøre opmærksom på problematikken og afklare kommunens handlemuligheder. Indtil videre er konklusionen på baggrund af ministeriernes tilkendegivelser, at det ikke er en kommunal opgave at tilvejebringe billige boliger. Kommunen har bl.a. rettet henvendelse om følgende emner: Ændring af planloven: Udlægge grunde til opførsel af billige boliger med kommunal anvisningsret. Hvis grunde kunne udlægges til alment byggeri, kan det medføre lavere grundpris og herved lavere husleje. Forslaget kræver ændring af planloven. Ændring af planloven i forhold til udbygningsaftale: At der i forbindelse med indgåelse af udbygningsaftaler også gives mulighed for at aftale en vis andel almene boliger. Forslaget kræver ændring af planloven. Ændring af lov om kommunal anvisning til privat udlejningsbyggeri, så kommunen fik en reel mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med private udlejere. Ændring af praksis for anvisning til ungdomsboliger Den boligsociale anvisningspraksis har været kun at anvise ungdomsboliger til unge under 25 år. Et stigende antal ungdomsboliger har priser, som gør, at unge under 25 år ikke kan betale dem. I 2012 blev 30 ungdomsboliger returneret, fordi de kostede over kr., men under Socialforvaltningen ændrer derfor nu praksis for anvisningen, så ungdomsboligerne kan anvises til ældre målgrupper, som i øvrigt er klar til at bo i en ungdomsbolig for at sikre udnyttelse af de billigste boliger. Boligorganisationernes praksis er i øvrigt generelt, at unge op til 35 år, som er studieaktive, kan tildeles en ungdomsbolig. 6 Forslag, som arbejdsgruppen har gennemgået Det er arbejdsgruppens overordnede konklusion, at det ikke er muligt internt i kommunen med den nuværende lovgivning at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal boliger til den boligsociale anvisning dvs. boliger til kr. og i prisgruppen kr. De igangværende initiativer kan bøde på situationen, men kommunens interne værktøjer kan ikke i tilstrækkelig grad dække efterspørgslen på boliger til boligsocial anvisning. Side 14 af 20

15 Såfremt der skal skaffes et tilstrækkeligt antal boliger, er det derfor nødvendigt at foreslå lovændringer for politisk niveau, også selv om der arbejdes videre med interne initiativer. Hvis problemet med mangel på billige boliger til boligsocial anvisning skal afhjælpes og risikoen for skabelse af nye udsatte byområder skal forebygges, kan der overordnet ses på to forhold: 1) Boligerne (regulering af antal og pris). 2) Målgruppe (regulering af målgruppens betalingsevne og omfang) Arbejdsgruppen har drøftet en lang række forslag. Nedenfor gennemgås kort de forslag, som arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med i de enkelte forvaltninger. 6.1 Boligens pris Kommunens har efter nuværende regler ikke direkte indflydelse på lejepriser generelt, hverken i alment eller privat byggeri. I den almene boligsektor fastsættes lejen ud fra det såkaldte balancelejeprincip. Det betyder, at huslejen fastsættes ud fra udgifterne til opførsel, drift af boligerne og henlæggelser. Da huslejen bliver opgjort på kvadratmeter har kommunen dog indirekte indflydelse på prisniveauet, fordi kommunen via kommuneplanen kan fastsætte retningslinjer for bebyggelsesprocent og størrelse på nye boliger Nybyggeri En overordnet problemstilling i forhold til nybyggeri er, at prisen ofte er for høj for boliganvisningens målgruppe. Side 15 af 20

16 Da huslejen afspejler grundpris og øvrige udgifter til opførsel og drift af de almene boliger, vil boliger til højst kr. nødvendigvis være små. Der vil være en formodning for, at små boliger primært vil være attraktive for borgere med lave indtægter. Hvis et stort antal små, billige boliger bliver opført på et mindre område, er der stor mulighed for, at området indenfor relativt kort tid vil opleve en høj koncentration af beboere, som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller studerende. Der bør derfor ved alle forslag tages højde for, at billige boliger skal integreres i et almindeligt byggeri med boliger i flere størrelser. Dette vil dog samtidig betyde, at der skal etableres et stort antal boliger for at kunne integrere blot et mindre antal billige boliger. Følgende forslag kræver lovændring eller etablering af lovhjemmel: Ændring af planloven: Udlægge grunde til opførsel af billige boliger med kommunal anvisningsret. Hvis grunde kunne udlægges til alment byggeri, kan det medføre lavere grundpris og herved lavere husleje. Forslaget kræver ændring af planloven. Ændring af planloven i forhold til udbygningsaftaler: At der i forbindelse med indgåelse af udbygningsaftaler også gives mulighed for at aftale en vis andel almene boliger. Udvidelse af målgruppen for skæve boliger. I skæve boliger er målgruppen hjemløse og særligt udsatte borgere. Huslejen holdes nede via tilskud fra stat og kommune, så den kan betales af kontanthjælpsmodtagere. Med en tilsvarende ordning for boliger til unge på kontanthjælp, kunne der etableres billige boliger til denne målgruppe hvilket dog strider med faglige strategier om inklusion i almindelige boligområder. Ældreboliger. Mulighed for at understøtte huslejen i eksisterende tomt ældreboligbyggeri i et omfang, så også unge med behov for kommunal anvisning får råd til boligerne Eksisterende byggeri Hele problemstillingen om for få boliger til den boligsociale anvisning er opstået, fordi prisudviklingen på eksisterende alment byggeri er løbet fra målgruppernes ydelser. Alment byggeri antages ellers at være billigst, fordi de almene boligorganisationer ikke skal have overskud på driften. Københavns Kommune kunne i samarbejde med de almene boligorganisationer Ændre rammeaftalen om udlejning. Man kunne foreslå, at kommunen anviser f.eks. hver 2. billige almene bolig, og f.eks. hver 10. bolig i nybyggeri/dyrt byggeri, omend dette kan medføre en øget koncentration i visse områder. Side 16 af 20

17 Københavns Kommune kunne i samarbejde med andre kommuner: Tilbagefaldsbestemmelser. Der er tilbagefaldsklausuler på alment byggeri i andre kommuner. Man kunne foreslå, at man i forbindelse med frikøb etablerede anvisning på tværs af kommunegrænser. Det er uafklaret om andre kommuner vil være tilhængere af et sådant forslag. Herudover vil det fremtidige ansvar for borgeren både i forhold til ydelser og sagsbehandling skulle afklares. Følgende forslag kræver lovændring eller etablering af lovhjemmel: Kommunal anvisningsmulighed i privat byggeri. Nuværende lov om kommunal anvisning til privat udlejningsbyggeri indeholder uhensigtsmæssige barrierer, som udelukker aftaler om anvisning med private udlejere i København. Med reel mulighed for anvisning til andre ejerformer ville større integration og sammenhængskraft i byen kunne sikres, bl.a. fordi et større antal billige boliger ville være til rådighed. Anvisning til ledige boliger i andre kommuner. Der er ledige boliger i et omfang, så der sker nedrivning i andre kommuner, mens der er ventetider i København. Fremlejeaftaler. Man kunne give mulighed for at kommunen kunne leje dyrere privatejede eller almene boliger og tidsbegrænset fremleje dem under markedspris. Kommunen vil i så fald favorisere særlige borgergrupper, og løsningen vil være dyr i drift for kommunen. Hvis der arbejdes videre med ideen, bør det afklares, hvor længe, der kan gives støtte, og hvordan det sikres, at borgeren har incitament til at klare sig selv. Almene boligorganisationer kan: Opkøb af eksisterende boliger. Det kunne undersøges, om der var mulighed for, at almene organisationer kunne opkøbe eksisterende ejendomme med henblik på etablering/ ombygning til almene boliger. 6.2 Målgruppen til boligerne Boliganvisningens målgrupper har overordnet en meget lav betalingsevne. Det skyldes, at ca. 75 % af ansøgerne til den boligsociale anvisning modtager kontanthjælp. De sidste 25 % modtager andre former for overførselsindkomst. Meget få er på ansøgningstidspunktet i arbejde eller i uddannelse. Såfremt det skal sikres, at der er boliger til rådighed for den boligsociale anvisnings målgrupper, er der skarpt stillet op to veje at gå: Side 17 af 20

18 Man kan se på muligheder for at forbedre målgruppens betalingsevne, så de har mulighed for at betale de boliger, som er tilgængelige i København. Man kan begrænse målgruppens adgang til boliger via kommunal anvisning. Dermed sænkes antallet af ansøgere, og de som fortsat tildeles en bolig vil opleve kortere ventetid Målgruppens betalingsevne Arbejdsgruppen har drøftet en række muligheder for at forbedre målgruppens betalingsevne. Imidlertid har alle forslag den fælles ulempe, at en forbedring af målgruppens betalingsevne kan fjerne incitamentet til at borgeren forbedrer sin økonomiske situation og dermed modarbejder indholdet af de politiske reformer. Derudover forudsætter ændringer politisk vilje til at øge de offentlige udgifter på dette område. Hvis modtagere af overførselsindkomst understøttes, vil de måske ikke være villige til at tage lavindkomstjobs eller begynde i uddannelse, hvis støtten så fjernes. Herudover har kommunen ikke umiddelbart mulighed for at indføre egne tiltag, som forbedrer målgruppens betalingsevne. Samtlige forslag kræver lovændringer og fordrer derfor, at der på landspolitisk niveau tages stilling til om borgere, der modtager kontanthjælp, skal kunne betale en bolig i København og andre større byer. Følgende forslag kræver lovændring: Ændring af boligstøttereglerne. Boligstøtteloftet hæves og der kan dermed i højere grad tage højde for det højere huslejeniveau i København. Udgangspunkt i borgerens udgifter. Beregning af såvel boligstøtte som overførselsindkomst ud fra borgerens rimelige udgifter til bolig. Særligt huslejetilskud til unge, så de får råd til de boliger, der er tilgængelige på markedet Målgruppen - antallet af ansøgere Målgruppen for boligsocial anvisning er fastsat af Borgerrepræsentationen og kan derfor ændres lokalt. Københavns Kommune har i forvejen landets skrappeste kriterier for boligsocial anvisning. Der skal dog være opmærksomhed på, hvor målgruppen i tilfælde af yderligere opstramning flyttes hen. Hvis flere ansøgere afvises kan der ske følgende: Side 18 af 20

19 Borgeren løser sit boligproblem ved at søge bolig i anden kommune og ender med at flytte fra København. Borgerens sociale situation forværres fx i form af midlertidig eller længerevarende hjemløshed. Hvis borgeren opholder sig på herberg eller krisecenter får kommunen en udgift på op mod 2500 kr. per døgn samt benytter muligvis kommunens øvrige tilbud som natcafeer, opsøgende medarbejdere etc. Borgeren søger ophold på hjemløseinstitution i anden kommune. Udgiften til opholdet af afledte udgifter skal betales af Københavns Kommune ifølge reglerne om mellemkommunal refusion. 7 Forhold i andre kommuner Andre kommuner oplever i stigende grad også mangel på de billigste boliger om end ikke i samme omfang som i København. Evalueringen af hjemløsestrategien nævner, at særligt i hovedstadsområdet og i Aarhus-området er der en betydelig mangel på boliger med en tilstrækkelig lav husleje. Uanset hvordan lejen opgøres, er København den dyreste kommune at bo i og der er en tendens til, at huslejen stiger mest her (jf. bilag 3). 7.1 Århus kommune Arbejdsgruppen har været i kontakt med Århus Kommune, som oplyser, at Århus oplever en tilsvarende problemstilling som i Københavns Kommune. Århus Kommune henviser til et fælles notat, som Århus og København præsenterede for styregruppen for den nationale hjemløsestrategi i maj Af notatet fremgår det, at der er længere ventetid på en bolig via boligsocial anvisning for unge under 25 år i begge kommuner. Notatet henviser til, at der er et fald i antallet af de helt billige boliger, samtidig med at efterspørgslen er stigende på grund af kortere dagpengeperiode og stigende arbejdsløshed. Århus Kommune har på grund af boligsituationen været nødt til at oprette bofællesskaber for hjemløse, og har alligevel haft en stor stigning i antallet af hjemløse ifølge Rambølls og SFIs evaluering. Antallet af hjemløse i Århus er ifølge SFIs hjemløsetælling steget med 32 % i perioden Århus Kommune har en ventetid i deres anvisning på 1-7 måneder alt efter hvilke krav, der er til boligen (pris, indretning mv.). Århus Kommune arbejder på forsøge om at fastsætte klausuler i forbindelse med nybyggeri, hvor de ønsker at stille krav om, at en andel af de nye boliger har en maksimal størrelse og husleje. Side 19 af 20

20 7.2 Aalborg Aalborg kommune oplyser, at de også har vanskeligt ved at finde boliger til unge på grund af deres lave indtægtsniveau. Der er de seneste år blevet bygget mange ungdomsboliger i Aalborg. Man håber, at byggeriet af nye ungdomsboliger vil tiltrække mange af de studerende, som har højere betalingsevne som følge af fritidsjob, således at ældre ungdomsboliger med lavere husleje kan blive frigjort til boligsocial anvisning. Aalborg anviser unge til ungdomsboligerne, hvis der er en mulighed for at de kommer i uddannelse, men har ikke faste aldersgrænser for anvisningen. Nybyggede ungdomsboliger i Aalborg har en husleje på ca kr. og er dermed for dyre for unge kontanthjælpsmodtagere. Den boligsociale anvisning i Aalborg har en noget lavere ventetid end anvisningen i København. Den gennemsnitlige ventetid ligger på 2-3 måneder. 7.3 Odense kommune Odense Kommune arbejder også på at finde løsninger i forhold til at skaffe boliger. Odense Kommune har dog ifølge hjemløsetællingen formået at halvere antallet af hjemløse. Odense kommune har status af frikommune og forventer derfor i løbet af efteråret 2013 at kunne stille forslag om forsøg, som udfordrer gældende regler. Odense Kommune har en ventetid på boligsocial anvisning på ca. 1 måned for større boliger, mens den til mindre boliger er 2-3 måneder, fordi man også her har mere vanskeligt ved at finde boliger, som enlige og enlige unge kan betale. Side 20 af 20

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende

Læs mere

Generel boliganvisning i Frederikssund

Generel boliganvisning i Frederikssund Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for

Læs mere

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014. Reservation af ungdomsboliger

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Indhold 1. Ventelister og ventetid: Behov for kapacitetsudvidelse...

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns

Læs mere

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller.

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. Kommunens

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål

Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 09-02-2017 Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål Ansøgning om midlertidig huslejetilskud I forhold til et midlertidigt

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet

Læs mere

Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 13. Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets orientering opfølgning på handleplan

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets

Læs mere

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. maj 2013 Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Aarhus

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Bilag til afrapportering om tilvejebringelse af billige boliger til Socialforvaltningens målgruppe

Bilag til afrapportering om tilvejebringelse af billige boliger til Socialforvaltningens målgruppe KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Bilag til afrapportering om tilvejebringelse af billige boliger til Socialforvaltningens målgruppe Indhold Bilag 1: Beskrivelse af målgruppen i den boligsociale anvisning... 2

Læs mere

Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014.

Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014. Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014. Retningslinjer for udlejning

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Bilag 4 Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Fremtidig husleje for beboerne på Sundbygård og Sundbyvang Moderniseringen af Sundbyvang og Sundbygård vil medføre en reduktion

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune

2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelsesudvalget 2. november 2015 2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune 15-042223 Sagsfremstilling Ringkøbing-Skjern Kommune oplever en væsentlig øget

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Sagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr.

Sagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr. 02-05-2007 Notat om administration af flyttetilskud 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud I forbindelse med indstilling om frivillig aftale med den almene sektor om nye udlejningsmodeller og ændrede

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Praksis for boliganvisning af flygtninge med familiesammenføring og unge, der fylder 18 år

Praksis for boliganvisning af flygtninge med familiesammenføring og unge, der fylder 18 år KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 1 Praksis for boliganvisning af flygtninge med familiesammenføring og unge, der fylder 18 år Socialforvaltningens boligsociale anvisning

Læs mere

Tak for din henvendelse af 7. oktober 2016, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 7. oktober 2016, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. direktør Ninna Thomsen, MB Dato 17.10.16 Sagsnr. 2016-0349314 Dokumentnr. 2016-0349314-5 Kære Ninna Thomsen Tak for din henvendelse af 7. oktober 2016, hvor du stiller følgende

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen. Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen. Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen Titel på forsøg Faglig kontaktperson Frikommunenetværk

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Med udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:

Med udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. marts 2019 Udlejningsaftalen 2019-2023 - kort fortalt Københavns Kommune og de almene boligorganisationer, organiseret

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Indstilling. Aarhus Kommune. Opførelse af Mødrekollegium. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Aarhus Kommune. Opførelse af Mødrekollegium. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11. september 2012 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Forsøgsbeskrivelse - inklusionsboliger og deleboliger i ungdomsboliger og mulighed for oprettelse af startboliger og inklusionsboligerpå

Læs mere

Opgørelsen over udsættelser de seneste år ser således ud:

Opgørelsen over udsættelser de seneste år ser således ud: Henrik Appel Esbensen, MB 29-06-2012 Sagsnr. 2012-94468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af den 27. juni 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen i tilknytning til medlemsforslag

Læs mere

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune Afrapportering Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune 1 Baggrund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever i flere sammenhænge tiltagende udfordringer med at boligplacere en række

Læs mere

Sagsnr Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge

Sagsnr Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 17-05-2016 Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge Kommunerne skal snarest muligt finde en bolig til de flygtninge, som modtages

Læs mere

Dette notat gennemgår de områder i aftalen, som har særlig betydning for Københavns Kommune.

Dette notat gennemgår de områder i aftalen, som har særlig betydning for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om Finansloven for 2014 Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. november 2013

Læs mere

Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde mandag den 23. februar 2015 Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri 20. februar 2015 Side 1 af 5 Notat til udvalget på baggrund af byrådets drøftelse

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere

11. marts Sagsnr

11. marts Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning

Læs mere

Referat - Åben dagsorden Økonomiudvalget 2014-2017 Borgmesterkontoret

Referat - Åben dagsorden Økonomiudvalget 2014-2017 Borgmesterkontoret Referat Åben dagsorden Økonomiudvalget 20142017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 12:15 Mødet afsluttet: kl. 12:35 Mødested: Ekstraordinært Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER

GENERELLE BESTEMMELSER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring

Læs mere

Notat vedr. økonomien i projekterne vedr. midlertidige boliger til flygtninge

Notat vedr. økonomien i projekterne vedr. midlertidige boliger til flygtninge Hjørring Kommune Notat Økonomistaben, Økonomisk Forvaltning 3.juni 2016 Side 1. Notat vedr. økonomien i projekterne vedr. midlertidige boliger til flygtninge Nærværende notat vil gennemgå beregninger af

Læs mere

Diagrammer fordelt pr. boligorganisation fra 2013 til 2015:

Diagrammer fordelt pr. boligorganisation fra 2013 til 2015: 1 13. april 2016 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab 3. Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 4. Nybyggeri og helhedsplaner 5. Konklusion 6. Baggrund

Læs mere

Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri

Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. december 2014 Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri Plan for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger

Læs mere

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 26. oktober 2015 Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 Svar på spørgsmål fra boligorganisationerne i Gladsaxe Kommune J. nr. 00.01.00G01 1 Spørgsmål fra

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers

KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers KL's høringssvar til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen KL har modtaget udkast til lovforslag om indførsel af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen. Stor risiko for stigende udsættelser

Læs mere

Kommunen modtager årligt et antal flygtninge. Flygtningene fordeles blandt landets kommuner ud fra landstal. Antal forløb primo

Kommunen modtager årligt et antal flygtninge. Flygtningene fordeles blandt landets kommuner ud fra landstal. Antal forløb primo NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Midlertidig og varig boligplacering af flygtninge og andre med akut boligbehov

Læs mere

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler. NOTAT Dato Borgmestersekretariatet Notat til Økonomiudvalget om regler for opførelse og finansiering af almene boliger/støttet byggeri Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Økonomiudvalget har bedt om at få udarbejdet

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 2. december 2008.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 2. december 2008. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 2. december 2008 Anlægsbevilling til indledende arbejder i forbindelse med opførelse af kommunalt bofællesskab til

Læs mere

Tak for jeres henvendelse af 14. marts 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for jeres henvendelse af 14. marts 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. direktør Bente Møller og Anne Mette Omø Carlsen (Ø) 23. marts 2017 Sagsnr. 2017-0123418 Kære Bente Møller og Anne Mette Omø Carlsen Dokumentnr. 2017-0123418-6 Tak for jeres henvendelse

Læs mere

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København:

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København: 27-05-2007 Sagsnr. 2007-34862 Udsættelse af beboere på grund af skyldig husleje i den almene sektor I forlængelse af Jyllandspostens artikler den 18. og 19. maj 2007 vedrørende udsættelse af beboere i

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds

Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan

Læs mere

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

almene familieboliger og ungdomsboliger, så vil 229 nye familieboliger vil øge den almene boligmasse med ca. 4%.

almene familieboliger og ungdomsboliger, så vil 229 nye familieboliger vil øge den almene boligmasse med ca. 4%. Sagsnr. 03.02.10-P20-1-16 Cpr. Nr. Dato 05-12-2016 Navn Sagsbehandler Bent Norman Hummelmose Behov for billige boliger i Næstved Dette notat forsøger at belyse behovet for små og billige boliger i Næstved.

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Bilag 1. Notat om udsættelser. Dokumentnr

Til Socialudvalget. Sagsnr Bilag 1. Notat om udsættelser. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1 Notat om udsættelser Baggrund I det følgende gennemgås kortfattet de oplysninger, Socialudvalget tidligere

Læs mere

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 19-05-2016 Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte

Læs mere

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 28. juni 2012 Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden 1. Resume Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for

Læs mere

Omkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v. 398750

Omkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v. 398750 Pkt.nr. 11 Omkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v. 398750 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget 1. at punkterne 12.112.11, pkt. 12,17,

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019.

Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. Notat Almene boliger - udmøntning af ny grundkapital Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. 1. Bagrund Furesø Kommune

Læs mere

Handleplan for boligplacering af flygtninge.

Handleplan for boligplacering af flygtninge. Punkt 9. Handleplan for boligplacering af flygtninge. 2014-42050. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget godkender At nyankomne flygtninge

Læs mere

Udkast til SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Skanderborg Kommune og. de almene boligorganisationer i kommunen

Udkast til SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Skanderborg Kommune og. de almene boligorganisationer i kommunen Udkast til SAMARBEJDSAFTALE mellem Skanderborg Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen om anvisning af almene boliger i Skanderborg Kommune Aftale Mellem Skanderborg Kommune på den ene side

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Boligplan for det specialiserede socialområde

Boligplan for det specialiserede socialområde Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune

Læs mere

Enlig ikke-forsørger (ikke i målgruppen til delebolig) Enlig med 1-2 børn Enlig med flere end 2 børn. Par med 1-2 børn Par med flere end 2 børn

Enlig ikke-forsørger (ikke i målgruppen til delebolig) Enlig med 1-2 børn Enlig med flere end 2 børn. Par med 1-2 børn Par med flere end 2 børn KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst NOTAT Udkast: Bilag 2. Permanente boliger til flygtninge Bilaget beskriver: 1. Status på permanente boliger

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Anbefalinger fra tænketanken for sociale boliger. Marts 2019

Anbefalinger fra tænketanken for sociale boliger. Marts 2019 Anbefalinger fra tænketanken for sociale boliger Marts 2019 Indhold Om tænketanken for sociale boliger 3 Tænketankens medlemmer 3 Samlet oversigt over anbefalingerne 4 Rapport fra tænketanken for sociale

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Notat vedr. muligheder for permanente og midlertidige boliger til flygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Notat vedr. muligheder for permanente og midlertidige boliger til flygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune. Social- og Arbejdsmarked Notat vedr. muligheder for permanente og midlertidige boliger til flygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune. Generelt vedr. situationen omkring boligplacering af flygtninge i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge

Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 8 Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge Notatet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. NOTAT Dato: 8. december 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: lni Dok id: 565516 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler)

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne

Læs mere

De almene beboeres anciennitet 2016

De almene beboeres anciennitet 2016 TEMASTATISTIK 2016:2 De almene beboeres 2016 Beboerne i almene familieboliger har i gennemsnit boet i deres boliger i mere end 10 år. I hver 10. bolig har beboerne boet mere end 25 år. Beboere i større

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED HR S HUS REPRÆSENTERET VED EGEMAR & CLAUSEN DEN 6. DECEMBER 2011

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED HR S HUS REPRÆSENTERET VED EGEMAR & CLAUSEN DEN 6. DECEMBER 2011 1 Deltagere HR s Hus v/ Egemar & Clausen Claus Clausen (Egemar & Clausen) Susanne Roes (Egemar & Clausen) Københavns Kommune Peter Kærhus Sørensen (Teknik og Miljøforvaltningen), deltog i mødet under punkt

Læs mere