Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:"

Transkript

1 Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: /3 Emnenr.: Dokumentnr.: Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag anvisningsret til ældreboliger. Formålet med dette notat er at skabe et grundlag for beslutninger omkring den fremtidige retning for ældreboligområdet og i notatet analyseres derfor udelukkende temaer der vedrører ældreboliger. I notatet analyseres de fremtidige udfordringer der vil være på ældreboligområdet, og hvordan disse udfordringer kan håndteres. På baggrund af befolkningsfremskrivninger giver notatet et indblik i den forventede fremtidige efterspørgsel på ældreboliger. Efterspørgslen på ældreboliger påvirkes dog ikke kun af antallet af ældre, men også af de ældres krav til bolig og deres helbredsmæssige tilstand. Notatet referer derfor også til undersøgelser foretaget af KL, Ældreboligrådet og Ældresagen om de fremtidige ældres ønsker og forventninger til fremtiden. Af nærværende notat fremgår det desuden, hvilke tiltag kommunerne kan stille krav om for at imødekomme de fremtidige ældres boligønsker og behov. Samtidig hvorledes man i nybyggeri og ombyggeri kan anvende ny og velafprøvet velfærdsteknologi, så der bliver skabt intelligente boliger. Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: 1. Udviklingen i antallet af ældre 2. Boligkrav blandt fremtidens ældre 3. Hvad kan Frederiksberg Kommune gøre for at tilgodese fremtidens krav til ældreboliger? 4. Lovgrundlag for ibrugtagning af almene boliger til ældre 5. Handlingsforslag 6. Konklusion 1

2 1. Udviklingen i antallet af ældre Udviklingen for hele landet I Danmark er det velkendt, at den demografiske udvikling indebærer, at der i de kommende år vil blive flere ældre og færre yngre borgere. I perioden frem til 2017 vil antallet af ældre i aldersgruppen år stige med ca. 31 pct., mens gruppen af ældre over 80 år vil stige med 15 pct.. I samme periode forventes antallet af årige at falde med knap fire pct., svarende til et fald på omkring personer. Udviklingen i Frederiksberg Kommune Befolkningsfremskrivningerne for Frederiksberg Kommune viser at der i fremtiden vil blive en stor stigning i det generelle antal af borgere i kommunen. Det skønnes, at befolkningen i Frederiksberg Kommune samlet set vil være steget med 10 pct. i løbet af perioden fra 2011 til I forhold til den fremtidige efterspørgsel på ældreboliger er det dog særligt interessant at se på udviklingen for borgere i aldersgruppen 65+ årige. I nedenstående tabel fremgår netop udviklingen for befolkningsgruppen i Frederiksberg Kommune i alderen 65+: Tabel 1: Prognose for befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune ( ) årige årige årige Total Indeks 100 tal De væsentligste konklusioner, der kan drages, baseret på Frederiksberg Kommunes befolkningsfremskrivninger fremstillet i ovenstående tabel er følgende: Der vil være en væsentlig stigning i antallet af yngre ældre borgere. Både for aldersgruppen årige, og for aldersgruppen årige vil antallet af ældre være steget væsentligt i perioden fra 2011 til Antallet af ældre ældre de 85+-årige - falder markant i perioden fra 2011 til Det samlede antal ældre stiger i perioden fra 2011 til 2022 med 15 pct. (se indeks 100 tallene). De 15 pct. svarer til ældre i alderen 65+. I nedenstående figur kan udviklingen aflæses grafisk. Figuren viser, at antallet af årige vil forøges væsentligt i perioden fra og vil herefter være faldende frem til

3 Figuren viser desuden, at antallet af årige først vil stige markant efter Figur 1: Udviklingen blandt den ældre befolkning i Frederiksberg Kommune ( ) Alt i alt viser prognosen således, at antallet af ældre i Frederiksberg Kommune er støt stigende i de kommende år. Denne forøgelse i antallet af ældre, vil alt andet lige, kunne give en forøget efterspørgsel på boliger til de ældre. Der er dog en række faktorer udover selve udviklingen i antallet af ældre der gør sig gældende ift. efterspørgselen på boliger. Disse faktorer behandles i næste afsnit om boligkrav blandt de fremtidige ældre. Efterspørgselen på ældreboliger fordelt efter aldersgrupper Eftersom der er relativt stor forskel på udviklingen i antallet af ældre i de forskellige aldersgrupper, er det relevant at se på hvordan efterspørgslen på ældreboligerne fordeler sig i forhold til disse forskellige aldersgrupper. I nedenstående tabel 2 ses netop dette. Tabellen viser de personer der venter på en ældrebolig i Frederiksberg Kommune fordelt på de tre aldersgrupper der også er benyttet ovenfor. Som tabellen viser er det de og årige der står for den største andel af ventende på ældreboliger i Frederiksberg Kommune. Tilsammen udgør denne gruppe af ældre under 85 år ca. 77,5 pct. af personerne på ventelisten. Hvilket er netop den aldersgruppe der i perioden vil stige væsentligt. Tabel 2: Aldersfordeling for ældre på venteliste til en ældrebolig i Frederiksberg Kommune (august 2011) Alder Antal personer på venteliste Pct , , ,5 Total ,0 3

4 Ældreboligkapacitet Udover den fremtidige udvikling i antallet af ældre er det også relevant at skabe et overblik over Frederiksberg kommunes ældrebolig kapacitet. Kommunen har i dag anvisningsret til ældre og handicapvenlige boliger. Hvilket er relativt mange ældreboliger pr. indbygger i forhold til en række sammenlignelige kommuner. F.eks. kan det oplyses, at Odense Kommune har ældreboliger, Ålborg Kommune har ældreboliger og Københavns Kommune har ældreboliger. Det bemærkes, at der i år er taget initiativ til at reducere antallet af uattraktive ældreboliger, idet der er indgået udvidet anvisningsaftale for 337 boliger om, at de også kan udlejes til enlige forsørgere. Man kan derfor godt opgøre antallet af reelle ældre og handicapvenlige boliger i kommunen til i alt 936 boliger i stedet for boliger. Af de boliger er værelses boliger (108 stk. 1-værelses og 1048 stk. 2- værelsesboliger) og 131 stk. 3-4 værelsesboliger (112 stk. 3-værelses og 19 stk. 4- værelsesboliger). Ifølge ventelisteopgørelsen for 1. halvår af 2011 er ventetiden for godkendte borgere, som ikke har særlige ønsker om en bestemt ældreboligbebyggelse, kun en til to måneder for en 2-værelsesbolig og cirka seks måneder for en 3-værelsesbolig. Der er kun 19 stk. 4-værelsesboliger og disse tilbydes typisk til familier med flere børn, hvor der også er handicappede i husstanden. Boligerne er ikke beregnet til ældre borgere og indgår derfor ikke i overvejelserne om behovet for boliger til ældre. 4

5 2. Boligkrav blandt fremtidens ældrebefolkning Som vist ovenfor vil den fremtidige udvikling i antallet af ældre på Frederiksberg Kommune stige markant. Men det er ikke kun antallet af ældre, der bestemmer efterspørgslen på ældreboliger, der er også en række andre faktorer, som er med til at bestemme efterspørgslen på boliger i fremtiden. Flere undersøgelser viser med al tydelighed, at de nye ældre og deres pårørende stiller langt højere krav til deres boliger, end man gjorde for bare 10 år siden. Denne tendens vil ifølge en række undersøgelser fortsætte ud i fremtiden, hvor vi vil opleve en ressourcestærk ældregeneration med høje krav til, hvordan de skal bo. I undersøgelserne er det forsøgt at afdække, hvad den fremtidige ældrebefolkning vil efterspørge ved en bolig. En række faktorer er med til at bestemme de nye ældres boligbehov - specielt fremhæves de nye ældres velstands- og uddannelsesniveau som vigtige i forhold til at forklare, hvorfor de kan og vil stille større krav til deres bolig i fremtiden. 1 Velstanden blandt fremtidens ældre Generelt set vil fremtidens ældre være langt bedre stillet økonomisk end den nuværende ældrebefolkning, 2 fordi samfundet vil have et højere produktivitetsniveau og derfor også et bedre velfærdsniveau der, alt andet lige, også vil gøre sig gældende for de ældre borgere. Samtidig vil udviklingen mod større private pensioner og arbejdsmarkedspensioner have en positiv betydning for de ældres velstandsniveau. 3 Ifølge Ældresagen vil en stor del af den fremtidige ældre befolkning desuden være (tidligere) boligejere og derfor også have en stor friværdi. Til forskel fra den nuværende ældrebefolkning, der i langt højere grad har været lejere. Størstedelen af de nye ældre vil gerne og kommer sandsynligvis også til at bo i deres eget hjem, når de bliver ældre. Derfor argumenterer Ældresagen også for, at det er vigtigt at diskutere, hvilke tiltag der er mulige at iværksætte for at kunne opfylde de fremtidige ældres ønsker og behov for at bo i egen bolig. 4 På Frederiksberg bor 49 pct. af husstandene i ejerboliger - som mange af - i fremtiden selv vil sørge for at indrette hensigtsmæssigt til deres alderdomsår. Flere midler blandt de ældre vil ifølge Ældresagen føre til, at de ældre i højere grad end tidligere kan og vil efterspørge både nye og fremtidssikrede boliger, i form af god tilgængelighed (som eksempelvis elevator i ejendomme), mulighed for at have kørestol i hjemmet og lignende foranstaltninger der sikrer at de ældre kan blive boende i egen bolig på trods af nedsat bevægelighed. Uddannelsesniveauet blandt de fremtidige ældre Udover den store økonomiske forskel mellem de nuværende og fremtidens ældregeneration vil der også være en stor forskel i antallet af ældre med en længerevarende uddannelse. I fremtiden vil der være en markant større andel end i dag med en længerevarende uddannelse. At borgerne får en højere uddannelse sammenlignet med tidligere betyder både en økonomisk mere velstillet ældregruppe, og samtidig må det også forventes, at fremtidens 1 KL, Ældresagen og Ældreboligrådet 2 Ældreboligrådet: Fremtidens boligpolitik for ældre (2008) 3 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 4 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 5

6 ældre har en større viden og et bedre kendskab til deres muligheder og rettigheder i det offentlige system. De kan derfor også være mere præcise i deres forventninger og stiller i særdeleshed langt højere krav til det offentliges velfærdstilbud. 5 I Frederiksberg Kommune vil denne tendens være endnu mere markant end i resten af landet, fordi der i Frederiksberg i forvejen er et højere uddannelsesniveau blandt indbyggerne sammenlignet med resten af landet. I nedenstående tabel ses en sammenligning mellem uddannelsesniveauet i Frederiksberg Kommune og resten af landet. Det ses blandt andet af denne figur at en markant højere andel af Frederiksberg borgerne tog en lang videregående uddannelse sammenlignet med resten af landet. Tabel 3: Uddannelsesniveauet i Frederiksberg Kommune sammenlignet med hele landet (højeste fuldførte uddannelse for 2010) 2010 Hele landet Frederiksberg Almen gymnasial uddannelse 26,3% 20,9% Erhvervsgymnasial uddannelse 10,2% 4,2% Erhvervsuddannelse 29,9% 13,6% Kort videregående uddannelse 5,6% 6,2% Mellemlang videregående uddannelse 13,8% 16,4% Lang videregående uddannelse 13,0% 35,6% Forskeruddannelse 1,3% 3,1% Kilde: Danmarks statistik Det må således forventes at de fremtidige ældre i Frederiksberg Kommune vil have markant højere uddannelser og vil derfor også være stærkt stillet både økonomisk og i forhold til at kende deres muligheder og rettigheder i det offentlige system. De fremtidige ældres ønsker og forventninger til boligen Der er udarbejdet en række analyser, der forsøger at afdække behov og ønsker blandt fremtidens ældre i forhold til bolig. Ældresagen har netop lavet en undersøgelse af dette. Undersøgelsen viser, at en stor del af de adspurgte i aldersgruppen år allerhelst vil undgå at flytte i en ældre- eller plejebolig. Derfor er det også fornuftigt at forholde sig til, hvordan den boligmasse, som fremtidens ældre skal bo i, kan indrettes, så det er muligt at blive boende i egen bolig i stedet for at skulle flytte til en ældrebolig. I forhold til ovenstående, er et af de væsentligste diskussionspunkter i Ældresagens rapport Alle tiders bolig, tilgængeligheden i de ældres boliger. Her diskuteres blandt andet, hvorvidt og hvordan de kommende ældre kan have mulighed for at anvende kørestole og rollatorer i deres nuværende boliger. At de ældre helst vil blive boende i egen bolig er desuden væsentligt i forhold til at diskutere hvorvidt der skal bygges flere ældreboliger. Når de fremtidige ældre helst vil bo i 5 Ældreboligrådet: Fremtidens boligpolitik for ældre (2008) 6

7 egen bolig skaber det således ikke en øget efterspørgsel på kommunale ældreboliger, men i højere grad et behov for at tilpasse den nuværende boligmasse til de ældres krav. Til udgangspunkt for diskussionen af hvilket behov der er for at ændre den nuværende boligmasse til de fremtidige ældres behov - har Ældresagen udarbejdet de data, der er beskrevet i nedenstående tabel. Tabellen giver et billede af tilgængeligheden i de ældres nuværende boliger. Data er en opgørelse af god tilgængelighed, der er defineret som boliger uden trapper og kælder. Opgørelsen er udarbejdet for boliger med personer i aldersgruppen 50 år og derover. Tabel 4: Boliger med god tilgængelighed fordelt efter boligtype (personer over 50 år) Boligform Boliger med god tilgængelighed (pct.): Ejerboliger 44% Andelsboliger 28% Almene boliger 30% Privat udlejning 23% Offentlige boliger 40% Alle boligformer 36% Kilde: Specieltræk foretaget af Danmarks statistik for Socialministeriet Note: Tilgængelighed er opgjort som boliger uden trapper og uden kælder Som tabellen ovenfor viser, har 36 pct. af den samlede boligmasse en god tilgængelighed. Ifølge ældrerådet er det for lidt. Ældrerådet argumenterer derfor for, at både den nuværende boligmasse og fremtidigt byggeri bør have en bedre tilgængelighed. 6 Tilgængelighed er i analysen defineret som boliger uden trapper og uden kælder. Som en løsning på en række af tilgængelighedsudfordringerne i specielt de større byer, hvor der findes en række høje bygninger med dårlig tilgængelighed for ældre, peges på minielevatorer som en klar og nem løsningsmetode. Minielevatorer kan bygges udenpå etageejendomme og tilpasses ældre ejendomme hvor der almindeligvis ikke vil være plads til at opføre en regelret elevator. Minielevatorerne kan derfor betyde, at ældre især i større byer med etagebyggeri ikke behøver at flytte i ældreboliger på grund af problemer med at gå på trapper. 7 Indretningen af boliger til ældre Udover de konkrete tilgængelighedsproblemstillinger kan det også være relevant at forholde sig til, hvor og hvordan fremtidens ældre gerne vil bo. - Hvad foretrækker de ældre? 6 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 7 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 7

8 I 2006 boede 51 pct. af de ældre over 65 år i ejerbolig. I år 2020 vil op mod 75 pct. af de kommende ældre stadig bo i deres egen ejerbolig som typisk er større end de ca. 65 m² som er størrelsen på en typisk ældrebolig, mens resten vil bo til leje. Der er intet, der tyder på, at de kommende ældre vil mindske deres boligforbrug med alderen. Allerede i dag er kvadratmeterforbruget størst blandt de ældste i befolkningen, fordi de bliver boende i deres store boliger efter at børnene er flyttet hjemmefra. En række undersøgelser af fremtidens boligefterspørgsel blandt de ældre understøtter også denne konklusion. Mange ældre efterspørger større boliger end 2-værelses boliger og vil også gøre det fremadrettet. Tendensen kan desuden spores i Frederiksberg Kommune, hvor en stor andel af de ældre i første omgang efterspørger større boliger end de nuværende boliger på ca. 65 kvm, herunder især 3 værelses ældreboliger. Beliggenheden har samtidig fået øget betydning, dvs. at boligen skal ligge tæt på servicefaciliteter eller med udsigt til grønne områder. Boligens materielle standard har derimod haft dalende betydning, hvilket dog kan skyldes, at boligstandarden generelt er blevet så forbedret gennem årene, at en høj standard måske derfor tages for givet, mens fokus er flyttet mod beliggenheden, 8 samtidig skal der tages hensyn til behovet for et socialt liv. Interessen for at bo i bofællesskab steg kraftigt i perioden i takt med, at boformen blev mere almindelig. Især blandt kvinder er der interesse for bofællesskaber. Frem til 2002 er interessen for at bo i bofællesskab dog faldet noget. 9 Men der er fortsat nogle ældre der efterspørger oldekolle mv.. Funktionsevne og sygdomsbillede blandt de ældre Som vist i første del af dette afsnit vil andelen af ældre stige markant i de kommende år. Årsagen til det er ikke blot den kommende store ældregeneration, men også at middellevetiden er stigende. Meget tyder på, at de kommende ældre ikke blot vil leve længere men også være sundere i længere tid. Dette vil også være gældende på Frederiksberg, hvor en høj andel af befolkningen er veluddannet, med gode job og god økonomi og derfor lever mere sundt end ikke veluddannede borgere. Endvidere viser undersøgelser, at funktionsevnen blandt de ældre er forbedret og at denne tendens vil fortsætte fremadrettet. Andre undersøgelser konstaterer dog, at den øgede levetid har resulteret i flere år med funktionsnedsættelse, dog vil færre af dem være af alvorlig karakter. 10 Udviklingen tyder generelt på, at de kommende ældre vil have et godt helbred et godt stykke op i alderen. Der er dog en række betydelige faktorer i samfundet, der kan spille en rolle ift. de ældres fremtidige sundhed bl.a. i hvilken grad vi bliver i stand til at sætte ind med bedre forebyggelsesindsatser, diagnostik, behandling og genoptræning, da dette har stor betydning for udviklingen i sygelighed og funktionsevne. Samtidig skal det faktum, at over halvdelen af de ældre over 65 år har en kronisk sygdom, dog også tages med i det samlede billede af de fremtidige ældres sundhed. 11 Alt i alt kan det dog konkluderes, at det må forventes, at de fremtidige ældre får et mindre plejebehov end det er tilfældet i dag. Både i forhold til belastningen af sundhedssektoren men også i forhold til behovet for ældreboliger. 8 KL: Profil af fremtidens ældre (2007) 9 KL: Profil af fremtidens ældre (2007) 10 KL: Profil af fremtidens ældre (2007) 11 KL: Profil af fremtidens ældre (2007) 8

9 På baggrund af dette afsnit vedrørende efterspørgselen på ældreboliger er det væsentligt at fæstne sig ved, at de fremtidige ældre helst vil blive boende i egen bolig hvor de vil få opfyldt deres krav og behov for blandt andet flere kvm. og beliggenhed. Hvis de ældre kan blive boende i egen bolig er der således ikke behov for at øge antallet af kommunale ældreboliger. Men det kan være nødvendigt at tilpasse den nuværende boligmasse til de fremtidige ældres behov og krav om blandt andet tilgængelighed og evt. tilpasning til ny velfærdsteknologi. 3. Hvad kan Frederiksberg Kommune gøre for at tilgodese fremtidens krav til ældreboliger? Som vist tidligere vil der i fremtiden alt andet lige blive en stor efterspørgsel på boliger til ældre, på grund af den demografiske udvikling i kommunen. Samtidig vil de fremtidige ældre efterspørge boliger der: - Har flere kvadratmeter - Er af høj kvalitet - Har en fremtidssikret indretning med velfærdsteknologi - Har god tilgængelighed - Har en god beliggenhed Private aktører KL s holdning til at løse udfordringerne med at imødekomme de krav de ældre stiller til deres fremtidige bolig er, at de private skal på banen. Hvis det skal lykkes at skabe et mere mangfoldigt ældreboligmarked med større og dyrere boliger, bør man ifølge KL tænke i, hvordan man kan få de private aktører mere på banen 12. Ældresagen argumenterer også for det fornuftige i et konstruktivt samarbejde mellem offentlig planlægning og privat initiativ, fordi de fleste boliger i Danmark allerede nu opføres på privat initiativ. 13 Flere private virksomheder har også vist interesse for at bygge og administrere forskellige former for alternative ældre- og plejeboliger, hvor beboerne betaler ekstra for at bo i bedre boliger og for at få mere hjælp. Men de private virksomheder oplever, at reglerne på området er ufleksible og bureaukratiske. Den administrerende direktør Paul-Erik Weidemann for OK-Fonden, som er en af de største private aktører på ældre- og plejeboligområdet, udtaler her om problemstillingerne: Hvis vi skal bygge og finansiere boliger, får vi en husleje, som er markant højere i forhold til et offentligt støttet byggeri. Udover det kan beboerne ikke få boligydelse i samme grad, som hvis det var et alment boligbyggeri, og det gør selvfølgelig, at man diskvalificerer sig selv et eller andet sted. Så lejeniveauet og tilskudsmulighederne er med til at gøre det svært. 14 Hvis der blev skabt bedre muligheder for at få private entreprenører på banen, kunne det skabe rum for nytænkning, fx i forhold til at få forskellige former for ejer-, andelsog lejelejligheder til at indgå i forsyningen af boliger til ældre. 15 Den væsentligste pointe i Ældresagens udspil omkring ældreboliger Alle tiders boliger er dog, at de eksisterende boliger skal indrettes til fremtidens ældre. Og denne tilgang foreslår de også i forhold til de almene boliger. 12 KL s nyhedsbrev - Momentum 13 Ældreboligrådet: Fremtidens boligpolitik for ældre (2008) 14 KL s nyhedsbrev Momentum ( ) 15 Kl Oplæg fra KL: Inspirationskatalog om fremtidens ældreboliger 9

10 De almene boliger bør ifølge Ældresagen gøres fremtidssikrede konkret ift. tilgængeligheden. Dette vil medføre en øget livskvalitet for de ældre og skabe mulighed for, at de ældre kan blive boende så langt hen i livsforløbet som muligt. 16 I dag er det kun ca. 30 pct. af de almennyttige boliger der har elevator i jordplan. Ældreboligrådet støtter også op om, at de almene boliger bliver gjort mere attraktive for ældre og seniorer. Rådet foreslår, at der skabes en række tiltag, der vil gøre det nemmere for de ældre at bo i en almen bolig. Dette kunne eksempelvis være: - Servicecentre hvor ældre kan mødes og få hjælp fra kommunen - Sociale viceværter der kan støtte og hjælpe de ældre. 17 Fordelingen af Frederiksberg Kommunes boliger Til at vurdere mulige tiltag i Frederiksberg Kommune, som kan løse og imødekomme de krav fremtidens ældre vil stille til boliger i fremtiden, er det fornuftigt at se på den nuværende boligmasse. I nedenstående figur ses fordelingen af boligmassen på boligtype. Der er i 2011 cirka husstande i Frederiksberg Kommune. Tabel 5: Boligformer i Frederiksberg Kommune Procentvis Boligform andel Ejerboliger (2009) 49% Almennyttige boliger (2009) 11% Andelsboliger (2010) 3% Plejeboliger (2011) 2% Ældreboliger (2011) 3% Andet* 32% *Andet = alm. lejeboliger, ungdomsboliger mm. 18 I forhold til denne fordeling af boligtyper er det tydeligt, at der i Frederiksberg Kommune findes en stor mængde af ejerboliger (49 pct.) og almennyttige boliger (11 pct.). En del af de almennyttige boliger i kommunen er af en god standard med elevator i jordplan og således med god tilgængelighed for de ældre borgere. Man kan derfor overveje i højere grad end i dag at anvende disse boliger til ældre, som i dag bor i utidssvarende boliger. Kommunen har i dag mulighed for at anvise borgere til 25 pct. af de almennyttige boliger på Frederiksberg. En del af denne anvisningskvote kan anvendes til ældre borgere eftersom en relativt stor del af kommunens almennyttige boliger har god tilgængelighed og lever op til de fremtidige ældres krav. Samtidig råder Frederiksberg Kommune over en række 1-værelses ældrebolig der allerede nu er utidssvarende og også på sigt vil være vanskelige at udleje til de ældre. 16 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 17 Ældreboligrådet: Fremtidens boligpolitik for ældre (2008) 18 Kommunefakta.dk 10

11 Det er derfor fornuftigt at overveje at øge anvendelsen af de attraktive almennyttige boliger til ældre og samtidig nedlægge eller ommærke de små ældreboliger under 65 kvm kommunen allerede nu har vanskeligt ved at udleje til de ældre. Disse 1-værelses ældreboliger kunne eksempelvis udlejes til studerende eller sociale målgrupper der pt. har et stort boligbehov. 4. Lovgrundlag for anvisning af almene boliger til ældre I ovenstående afsnit blev muligheden for at anvende almene boliger til ældre fremført. Kommunen har mulighed for anvisningsret til 25 pct. af de almene boliger på Frederiksberg. Reglerne om kommunal anvisning til almene boliger findes i almenboligloven 59 og 60. I disse bestemmelser er følgende anført: 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. 60. For almene familieboliger, der ikke er omfattet af 59, stk. 1 eller 2, eller 63, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen. Det er altså, ved anvisningen via 59, alene kommunen der træffer beslutning om, hvem der kan anvises til en almen bolig under hensyntagen til den enkeltes boligsociale behov og det område, der anvises til. Det er kommunalbestyrelsen, der efter loven vurderer, hvorvidt borgerens boligbehov er så påtrængende, at den pågældende kan få stillet en bolig til rådighed. Anvisningen kan også ske under hensyntagen til beboersammensætningen i det område, der anvises til. Med mindre helt særlige forhold gør sig gældende, kan afgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Anvisningen kan også ske via 60, hvor kommunalbestyrelsen indgår aftale med den almene boligorganisation om anvisningsret til de ledige boliger. By- og Miljøområdet oplyser på baggrund af ovenstående, at der i lovgivningen ikke er noget til hinder for at kommunen anviser almene boliger til ældre borgere med akutte behov. 5. Handlingsforslag For at geare boligmassen til fremtidens ældre i Frederiksberg Kommune skal man være opmærksom på følgende praktiske tiltag: Der kan stilles krav i forbindelse med nyopførelse af boligbyggeri I forbindelse med nybyggeri vil der kunne planlægges i forhold til de fremtidige ældres krav og behov. Udover at der kan stilles krav til størrelsen og tilgængeligheden i lejlighederne, vil der også kunne stilles krav til indretning af lejlighederne således, at boligerne kan være forberedt til nye tekniske hjælpemidler som eksempelvis automatisk dør- og elevatoråbnere, vinduesåbnere samt intelligente køleskabe og lignende tiltag, der kan være nødvendigt for at servicere den ældre befolkning i fremtiden. 11

12 Der kan stilles krav til boligerne i forbindelse med byfornyelse I forbindelse med byfornyelser kan det være fornuftigt at opstille kravspecifikationer, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel på boliger til den ældre befolkning. Herunder kunne eksempelvis tilgængeligheden til lejlighederne og antallet af kvadratmeter tænkes ind i forbindelse med planlægningen af byfornyelsen. Ligeledes kan boligerne forberedes til ny og afprøvet velfærdsteknologi. Der kan tages højde for udfordringerne i lokalplanerne I forbindelse med udfordringerne omkring efterspørgslen på gode boliger til ældre kan behovet for flere og mere tidssvarende boliger inddrages i lokalplanerne, herunder også at boligerne bliver intelligente og forberedt til velfærdsteknologi. Anvendelsen af almennyttige boliger til ældre kan øges Der findes en række almennyttige boliger, der opfylder de ældres krav til bolig om størrelse og tilgængelighed. Ved at øge anvendelseskvoten af disse boliger til de ældre, vil en række af udfordringerne med at tilbyde gode og hensigtsmæssige boliger til de ældre kunne løses. Ombygning/ommærkning af de utidssvarende ældreboliger Der findes en relativt stor andel af ældreboliger i Frederiksberg Kommune, der ikke lever op til de nye ældres krav, primært fordi de er for små. Dette gælder især 1-værelses boliger, men også 2-værelses boliger under 65 kvm. Disse utidssvarende ældreboliger kunne evt. sammenlægges til større boliger eller ommærkes til boligtyper, der vil være stor efterspørgsel på, som eksempelvis studie- eller ungdomsboliger. Endvidere kan de anvendes til sociale målgrupper, som f.eks. hjemløse, en gruppe der er stor mangel på boliger til Det bemærkes, at kommunen allerede i dag har stor fokus på tilgængelighed i boligbyggeriet. Både i nybyggeri og allerede eksisterende byggeri. I kommunens handicappolitik indgår, at handicapkrav skal være indarbejdet i kommunens nye lokalplaner samt i byfornyelses projekter. Endvidere skal der etableres handicapegnede forhold i de beboelsesbygninger der renoveres eller tilbygges. Det vil derfor have størst effekt for at tilgodese boligønsker fra fremtidens ældre fremover at inddrage de større almennyttige boliger med god tilgængelighed i anvendelsen som ældreboliger. For at undgå at kapaciteten af ældreboliger stiger, kunne man så nedlægge eller ommærke et tilsvarende antal utidssvarende ældreboliger. 6. Konklusion Alt i alt viser ovenstående notat en række faktorer der har betydning for efterspørgselen på ældreboliger. De væsentligste konklusioner der kan drages på baggrund af nærværende notat er: Der er ikke et aktuelt behov for flere ældreboliger Antallet af ældre borgere stiger markant. I løbet af de næste 11 år vil antallet af ældre borgere over 65 være steget med 15 pct. De ældres krav til bolig stiger markant. Der efterspørges større lejligheder, bedre tilgængelighed og fremtidssikrede lejligheder. De ældres øgede krav til bolig hænger blandt andet sammen med, - at de fremtidige ældre vil have et højere uddannelsesniveau og 12

13 - at de fremtidige ældre vil være økonomisk mere velstillede. De fremtidige ældre vil være meget interesserede i at blive boende i deres egen bolig så længe det er muligt. Ifølge Ældresagen er det derfor også vigtigt at skabe mulighederne for dette. Kommunen kan tilgodese de ældres efterspørgsel på ældreboliger på følgende måde: Man kan inddrage de private aktører der vil kunne bygge større boliger af højere kvalitet disse boliger vil dog være dyrere men vil også i højere grad imødekomme mange ældres efterspørgsel. Der er et stort potentiale i fremover at anvende almene familieboliger til ældre indenfor kommunens 25 pct. s anvisningsret. Endvidere vil der være et stort potentiale i at fokusere på tiltag: - Der sikrer at Frederiksberg Kommune i forbindelse med renoveringer tilpasser de eksisterende boliger til de fremtidige ældres behov i form af blandt andet bedre tilgængelighed ny velfærdsteknologi - Der sikrer at nybyggeri vil kunne leve op til de ældres fremtidige behov for tilgængelighed og velfærdsteknologi - Der sikrer at den nuværende ældreboligmasse tilpasses de kommende ældres krav. Herunder ommærkning/ombygning af utidssvarende og upopulære ældreboliger. 13

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger

Læs mere

Generel boliganvisning i Frederikssund

Generel boliganvisning i Frederikssund Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013 Boliganalyse 2013 Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune 15. oktober 2013 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk

Læs mere

Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019.

Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. Notat Almene boliger - udmøntning af ny grundkapital Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. 1. Bagrund Furesø Kommune

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 26. oktober 2015 Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 Svar på spørgsmål fra boligorganisationerne i Gladsaxe Kommune J. nr. 00.01.00G01 1 Spørgsmål fra

Læs mere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Indhold 1. Ventelister og ventetid: Behov for kapacitetsudvidelse...

Læs mere

NOTAT: Analyse af mulighederne for et privat botilbud til udviklingshæmmede i Roskilde

NOTAT: Analyse af mulighederne for et privat botilbud til udviklingshæmmede i Roskilde Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 206493 Brevid. 1389483 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 2 3 mettese@roskilde.dk NOTAT: Analyse af mulighederne for et privat botilbud til udviklingshæmmede

Læs mere

Kommunen modtager årligt et antal flygtninge. Flygtningene fordeles blandt landets kommuner ud fra landstal. Antal forløb primo

Kommunen modtager årligt et antal flygtninge. Flygtningene fordeles blandt landets kommuner ud fra landstal. Antal forløb primo NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Midlertidig og varig boligplacering af flygtninge og andre med akut boligbehov

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014. Reservation af ungdomsboliger

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016 1 Indhold Ældre og handicapegnet bolig....3 Omsorgsbolig...5 Plejebolig...8 Skærmede boliger / demensboliger....11 2 Kvalitetsstandard 1. Hvad er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Diagrammer fordelt pr. boligorganisation fra 2013 til 2015:

Diagrammer fordelt pr. boligorganisation fra 2013 til 2015: 1 13. april 2016 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab 3. Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 4. Nybyggeri og helhedsplaner 5. Konklusion 6. Baggrund

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Den fremtidige boligefterspørgsel

Den fremtidige boligefterspørgsel Den fremtidige boligefterspørgsel Morten Skak Center for Bolig og Velfærd En prognose for udviklingen i boligefterspørgslen frem til år 2025 - som kan kopieres i kommunerne En prognose 2009-2025: Bruttoefterspørgsel

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Bilag 4 Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Fremtidig husleje for beboerne på Sundbygård og Sundbyvang Moderniseringen af Sundbyvang og Sundbygård vil medføre en reduktion

Læs mere

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 20 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling... 5 Udviklingen fordelt på ældredistrikter...

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune

Læs mere

Ældre Sagens undersøgelse af plejeboliggaranti og byggeri af plejeboliger

Ældre Sagens undersøgelse af plejeboliggaranti og byggeri af plejeboliger Boligudvalget, Socialudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 64, SOU alm. del Bilag 265 Offentligt Ældre Sagens undersøgelse af plejeboliggaranti og byggeri af plejeboliger Hvordan virker garantien i praksis?

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9. Udlejningsaftale (med fleksibel udlejning) mellem: Boligselskabet Munkesøparken LBF-: 277 og Kalundborg Kommune Ikrafttrædelse Aftalen er gældende med virkning fra den 01.01.2013. Aftalen erstatter alle

Læs mere

Udlejningsaftale 2016-2019. Rødovre Kommune

Udlejningsaftale 2016-2019. Rødovre Kommune Udlejningsaftale 2016-2019 Indgået mellem Rødovre Kommune og Fællesrepræsentationen af boligorganisationer i Rødovre Kommune (Fællesrepræsentationen) 1 Anvisning efter almenboliglovens 59 stk. 1 Boligorganisationerne

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Gladsaxe almennyttige Boligselskab

Gladsaxe almennyttige Boligselskab Gladsaxe almennyttige Boligselskab Aftale om udlejning efter særlige kriterier 60 Indgået mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 1 Aftalen indgås i henhold til Lov om almene boliger

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Notat om ældreboliger

Notat om ældreboliger Notat om ældreboliger Ældre og Sundhed disponerer over 210 ældreboliger fordelt på 12 boligafdelinger i de fire lokalområder i kommunen. I Frederikssund er der 106 boliger fordelt på seks afdelinger. Her

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ÆLDREBOLIGER SAMT ÆLDRE- OG HANDICAPEGNEDE BOLIGER

ÆLDREBOLIGER SAMT ÆLDRE- OG HANDICAPEGNEDE BOLIGER (Bakkeboparken - ældreboliger i Hornbæk) ÆLDREBOLIGER SAMT ÆLDRE- OG HANDICAPEGNEDE BOLIGER Flyt af lyst og ikke af nød, mens du endnu selv kan bestemme. Mange får senere i livet problemer med at klare

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

22-11-2013. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2013-5215. Dokumentnr. 2013-5215-44

22-11-2013. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2013-5215. Dokumentnr. 2013-5215-44 KØBENHAVNS KOMMUNE Til Socialudvalget Udkast til rapportering: Arbejdsgruppe om tilvejebringelse af billige boliger til boligsocial anvisning 1 Indledning, opgavebeskrivelse og resume... 2 1.1 Konklusion...

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Referat over forhandlinger i forbindelse med generalforsamlingen den 12. maj 2016 i Billund Boligforening, Billund.

Referat over forhandlinger i forbindelse med generalforsamlingen den 12. maj 2016 i Billund Boligforening, Billund. Referat over forhandlinger i forbindelse med generalforsamlingen den 12. maj 2016 i Billund Boligforening, Billund. I generalforsamlingen deltog: På generalforsamlingen var 37 beboere mødt som repræsenterede

Læs mere

ÆLDRE & BOLIGER Titel: ÆLDRE & BOLIGER

ÆLDRE & BOLIGER Titel: ÆLDRE & BOLIGER ÆLDRE & BOLIGER Titel: ÆLDRE & BOLIGER Udarbejdet af: ÆldreForum og Ældreboligrådet Udgivet af: ÆldreForum og Ældreboligrådet, 1998 Grafisk tilrettelægning: Torben Ryle Kommunikation ApS Tryk: Clausen

Læs mere

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

Ikke blot et sted man bor - her lever man! Ikke blot et sted man bor - her lever man! Struer Boligselskab Struer Boligselskab er et alment boligselskab, der siden 1948 har opført og udlejet boliger i Struer Kommune. Vi råder i dag over cirka 500

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og Nyhedsbrev nr. 7 7. februar 2011 SPJrådgivning udfører opgaver for kommuner vedr. den almene boligsektor hvad gælder udlejning, drift, økonomi, beboerdemokrati etc. I den forbindelse rådgiver jeg også

Læs mere