Rigsadvokatens beretning Unnerluussisuunerup imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa

Transkript

1 Rigsadvokatens beretning Unnerluussisuunerup imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Behandling af klager over politiet i Grønland Kalaallit Nunaanni politit pillugit naammagittaalliuutit suliarineqarnerat

2 Rigsadvokatens beretning Behandling af klager over politiet i Grønland

3 Rigsadvokatens beretning Behandling af klager over politiet i Grønland Publikationen kan hentes på Rigsadvokatens hjemmeside ISBN (Internet) Layout: Rumfang Tryk: Zeuner Grafisk as ISSN

4 3 Indholdsfortegnelse Forord Almindelig virksomhed i Indledning Dødsfald og tilskadekomst i politiets detentioner Sagsstatistik og konkrete klagesager Statistik over indkomne politiklagenævnssager Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Statistik over afgjorte adfærdssager Statistik over afgjorte kriminalsager Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Gennemgang af konkrete sager Lovens kapitel 2 adfærdsklager Lovens kapitel 3 kriminalsager Sager som politimesteren har indledt af egen drift Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Undersøgelser omfattet af 17, stk Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Sager behandlet af Rigsadvokaten Politiklagenævnet i Grønlands delberetning Politiklagenævnet i Grønlands delberetning Stikordsregister Sagsregister Bilag Bilag 1. Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr

5

6 5 Forord Til Grønlands Landsting, Folketinget og Justitsministeren Efter 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for årene 2008 og I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetninger. København, august 2011 Jørgen Steen Sørensen

7 6 1. Almindelig virksomhed i 2008 og Indledning Politiklagenævnsordningen i Grønland trådte i kraft den 1. januar 2000, og jeg har siden afgivet en årlig beretning om behandling af politiklagenævnssager i Grønland. Jeg kan herved henvise til mine tidligere beretninger, der er tilgængelige på Rigsadvokatens hjemmeside Beretningerne for 2000, 2001 og 2002 indeholder en detaljeret gennemgang af det regelsæt, som ordningen bygger på, og en beskrivelse af politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver. Lov nr. 905 af 23. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer er optrykt i bilagsdelen til disse beretninger. Ved lov nr. 305 af 30. april 2008 er der med ikrafttræden den 1. januar 2010 vedtaget en ny retsplejelov for Grønland. Reglerne om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland er fortsat reguleret særskilt i loven fra I den nu foreliggende beretning er der foretaget en gennemgang af udvalgte politiklagenævnssager i beretningsårene. Der er endvidere en sagsstatistik vedrørende konkrete klagesager. 1.2 Dødsfald og tilskadekomst i politiets detentioner Som anført i mine tidligere beretninger er det en klar målsætning, at især antallet af personer, der kommer alvorligt til skade eller afgår ved døden i politiets detentioner, nedbringes til et absolut minimum. Jeg finder derfor, at det er glædeligt at kunne konstatere, at ingen personer har begået selvmord eller er kommet alvorligt til skade i politiets detentioner, siden reglerne om frihedsberøvelse i arrester og detentioner mv. blev præciseret og skærpet ved politimesterens Dagsbefaling nr. 1 af 20. april 2004 med senere ændringer om visitation og tilsyn med indsatte i politiets detentioner og reglerne om fremstilling af indsatte for en læge. Siden de skærpede regler er trådt i kraft, har der været iværksat 10 undersø-

8 Almindelig virksomhed i 2008 og Thule Qaanaaq Thule Air Base Pituffik Upernavik Upernavik Godhavn Qeqertarsuaq Egedesminde Aasiaat Holsteinsborg Sisimiut Umanak Uummannaq Jakobshavn Ilulissat Christianshåb Qasigiannguit Søndre Strømfjord Kangerlussuaq Scoresbysund Illoqqortoormiut Sukkertoppen Maniitsoq Godthåb Nuuk Angmagssalik Tasiilaq Hovedstation (politimesterens kontor) Frederikshåb Paamiut Julianehåb Qaqortoq Narssak Narsaq Nanortalik Nanortalik Politistationer

9 8 Rigsadvokatens beretning gelser efter lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Den ene sag er fra beretningsåret 2005, hvor afdøde havde begået selvmord umiddelbart før politiets ankomst til hans bopæl. I den anden sag, der er indkommet i 2004, fandt politimesteren efter en nærmere undersøgelse, at selvmordsforsøget i detentionen ikke var omfattet af lovens 17, stk. 2, idet den tilbageholdte ikke havde pådraget sig behandlingskrævende skader. I den tredje sag, som er indkommet i 2006, indledte politimesteren undersøgelse i medfør af lovens 17, stk. 2. Den vedrørte en tilbageholdt, der i detentionen forsøgte at begå selvmord og som efterfølgende begik selvmord i anstalten for domfældte. Denne sag er nærmere omtalt i beretningen for 2006, afsnit 3.4. Sagen er afgjort i 2007 og er ligeledes nærmere omtalt i beretningen for 2007, afsnit 3.4. Den fjerde sag, som ligeledes er afgjort i beretningsåret 2007, vedrørte en person, som begik selvmord umiddelbart efter politiets ankomst til stedet. Sagen er nærmere omtalt i beretningen fra 2007, afsnit 3.4. I den femte sag, der er afgjort i beretningsåret 2008, affyrede polititjenestemænd flere varselsskud i forbindelse med bestræbelserne på at få anholdt to 14-årige drenge, der var bevæbnede og affyrede skud mod politiet. Anholdelsen blev gennemført, efter politiet havde affyret flere skud mod den ene dreng og ramt ham i begge ben. Den sjette sag er afgjort i 2009 og vedrørte en episode, hvor politiet havde været tilkaldt i forbindelse med, at en moder havde truet med at slå sit barn ihjel. Moderen dræbte efterfølgende sin 1-årige datter. I den syvende sag, der ligeledes er afgjort i beretningsåret 2009, skød politiet en person i armen, da personen forsøgte at slå sin hustru ihjel. Alle de tre sidstnævnte sager er omtalt i denne beretnings afsnit 3.4. Endelig er der i beretningsåret 2009 iværksat 3 undersøgelser efter lovens 17, stk. 2. I den ene sag, der er blevet afgjort, var der tale om en borger, der skød en anden borger efter vejledning fra politiet om indholdet af nødværgebestemmelsen. Sagen er ligeledes omtalt i denne beretnings afsnit 3.4. Til sammenligning kan det oplyses, at der i alt i perioden fra 2000 til de skærpede regler trådte i kraft i 2004 indkom 13 sager, der er undersøgt efter lovens 17, stk. 2. Heraf vedrørte tre sager selvmord og ni sager forsøg på selvmord i politiets detentioner.

10 9 2. Sagsstatistik og konkrete klagesager 2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager Antallet af indkomne politiklagenævnssager i beretningsårene 2008 og 2009 udgør henholdsvis 29 og 21 sager mod 24 sager i beretningsåret Der er i såvel 2008 som 2009 iværksat tre undersøgelser efter bestemmelsen i 17, stk. 2, om sager, hvor personer er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager hos politimesteren 1) Indkomne politiklagenævnssager i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 2) 10(6) 8(3) 18(3) 7(0) 10(0) 15(4) 17(0) 13(1) Heraf undersøgelser efter 17, stk I alt sager omfattet af ordningen Note: 1) Indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten, se tabel 7 2) Færdselssager er anført i parentes 2.2 Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Politimesteren i Grønland har i beretningsårene 2008 og 2009 afgjort henholdsvis 35 og 24 sager, mens der i 2007 blev afgjort 18 sager. Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager Afgjort i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 1) 13(6) 7(4) 11(4) 5(0) 8(1) 5(3) 18(2) 13(0) Undersøgelser efter 17, stk I alt omfattet af ordningen Note: 1) Færdselssager er anført i parentes

11 10 Rigsadvokatens beretning Ved årets udgang i 2008 og 2009 verserede henholdsvis 23 og 18 sager ved Politi mesteren i Grønland mod 33 sager i Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december 2008 og pr. 31. december Adfærdsklager 10 9 Kriminalsager 11 7 (1) Undersøgelser efter 17, stk I alt ) Færdselssager er anført i parentes Statistik over afgjorte adfærdssager Statistikken over afgjorte adfærdssager indeholder oplysninger om klager, der er forligt i politidistriktet (notitssager), tilbagekaldte klager og afviste klager. Der er ikke i beretningsåret 2008 afgjort notitssager. Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor der har været grundlag for at kritisere den enkelte polititjenestemand eller systemet. Der er udtalt kritik i en sag. I en anden sag var der ikke grundlag for kritik, men forholdet blev beklaget. Der er i beretningsåret afgjort i alt 16 adfærdssager. Der er i beretningsåret 2009 afgjort en notitssag. Der er ikke udtalt kritik i nogen af sagerne, mens forholdet er blevet beklaget i 2 sager. Der er i beretningsåret afgjort i alt 9 adfærdssager. Tabel 4. Afgjorte adfærdssager Afgjorte adfærdssager i Klagen forligt i politidistriktet 1) Klagen tilbagekaldt Klagen afvist som ubegrundet 2) Ej kritik, men forholdet beklaget 3) Grundlag for kritik 4) Systemkritik 5) Andet 6) I alt Noter: 1) Notitssager. 2) Gruppen omfatter bl.a. sager der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager hvor der er modstridende oplysninger ( uafgjort ). 3) Sager hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenestemandens adfærd. 4) Kritik af polititjenestemandens adfærd. 5) Herunder kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer. 6) Vedrører en sag, der er henlagt, bl.a. fordi klager ikke har reageret på henvendelser fra politimesteren.

12 Sagsstatistik og konkrete klagesager 11 Ingen af politimesterens afgørelser i adfærdssager er indbragt for Rigsadvokaten Statistik over afgjorte kriminalsager Statistikken over afgjorte kriminalsager indeholder oplysninger om sager, hvor anmeldelsen er afvist uden realitetsbehandling, og sager, hvor efterforskningen er indstillet, eller påtale er opgivet. Endvidere indgår der oplysninger om de sager, hvor politimesteren eller Rigsadvokaten har fundet, at der var et tiltalegrundlag. Der er i beretningsåret 2008 afgjort 18 kriminalsager, hvoraf 2 var færdselssager. Disse to sager, hvor der var tiltalegrundlag, blev afgjort med udstedelse af bødeforelæg og dom i retten for overtrædelse af færdselsloven. Den ene sag er nærmere omtalt i denne beretning afsnit 3.2. I beretningsåret 2009 er afgjort 13 sager, hvoraf ingen er færdselssager. Der er i 2009 ikke rejst tiltale i nogen sager. En af sagerne, der vedrørte tjenesteforsømmelse, blev afgjort med et tiltalefrafald. Sagen er nærmere omtalt i denne beretnings afsnit 3.3. Tabel 5. Afgjorte kriminalsager Afgjorte kriminalsager Anmeldelsen afvist 1) Efterforskning indstillet/ påtale opgivet 2)3) 3 10 (4) 2 (1) (1) 3 (2) 11 9 Tiltalegrundlag 4) 4 (2) 3 (2) 2 (2) 7 (3) (1) 2 (2) 1 Andet 5) 8 (8) 0 1 (1) 1 (1) I alt 15 (10) 13 (6) 7 (4) 11 (4) 5 (0) 8 (1) 5 (3) 18 (2) 13 Noter: 1) Afvisning efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis. 2) Færdselssager er anført i parentes. 3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis (ikke-sigtede personer), og sager hvor påtale er opgivet efter retsplejelovens kapitel 5, 19, stk. 2 (sigtede personer). 4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel. 5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt, bagatelsager (færdselssager) m.v. Der er i beretningsårene 2008 og 2009 truffet afgørelse i henholdsvis 1 og 2 sager, der er behandlet efter 17, stk. 2 (undersøgelser hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt).

13 12 Rigsadvokatens beretning Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter 17, stk. 2 Afgjorte sager efter 17, stk Efterforskningen indstillet Andet I alt Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Rigsadvokaten har i beretningsåret 2008 behandlet 3 kriminalsager i 1. instans. Rigsadvokaten har endvidere i hvert af beretningsårene 2008 og 2009 modtaget klage over en af politimesterens afgørelser. Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten Sag indkommet i Sagen påklaget af polititjenestemanden borgeren politiklagenævnet Sager behandlet af Rigsadvokaten i 1. instans I alt

14 13 3. Gennemgang af konkrete sager Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse nogle typiske sager, der er behandlet i beretningsårene. 3.1 Lovens kapitel 2 adfærdsklager Politimesteren har i beretningsårene 2008 og 2009 afgjort henholdsvis 16 og 9 klager over politipersonalets adfærd i tjenesten. Der er i dette afsnit beskrevet 7 adfærdssager. 2 af sagerne vedrører klage over magtanvendelse i forbindelse med anholdelse, 1 sag vedrører klage over at være lænket til en radiator i forbindelse med en anholdelse, 3 af sagerne vedrører politiets sprogbrug, og 1 sag vedrører klage over, at en politiassistent i forbindelse med en telefonsamtale med klager lagde røret på. Sager fra 2008 Klage over visitation, sprogbrug samt anmeldelse om brud på tavshedspligt (55PM ) En klager K klagede over, at hun som anholdt og sigtet for besiddelse af hash blev udsat for en ydmygende visitation på politistationen, idet hun blev tvunget til at klæde sig af foran to mandlige polititjenestemænd P1 og P2, mens en anden anholdt kiggede på fra et detentionsrum. K klagede endvidere over, at P2 i den forbindelse havde udtalt, at han ville tage et billede af K og sende det til avisen Sermitsiaq, hvorefter han havde grinet af hende. K havde endvidere anmeldt P1 for overtrædelse af tavshedspligten, ved at politiet havde underrettet K s arbejdsgiver, som var en skole, om den bøde K havde vedtaget for besiddelse af hash. Endelig havde hun klaget over, at P1 havde sagt til skoleinspektøren, at han skulle tage nøglerne fra K. Politimesteren fandt ikke grundlag for at kritisere, at både P1 og P2 havde været tilstede under visitationen, idet der ikke var kvindelige politibetjente ansat i distriktet, kontordamen ikke var på arbejde, og at det var nødvendigt, at der var mere end en polititjenestemand til stede ved visitationen for at undgå mistanke om overgreb m.v. Politimesteren lagde endvidere P1 s og Eksempel 1

15 14 Rigsadvokatens beretning P2 s forklaring til grund, hvorefter det blev afvist, at en anden anholdt havde kigget med, idet klappen ind til detentionscellen havde været lukket. Vedrørende udtalelsen lagde politimesteren på den ene side P2 s forklaring til grund, hvorefter udtalelsen alene var ment for sjov, idet P2 er onkel til K s mand og desuden hendes nabo, og på den anden side det forhold, at K var frihedsberøvet og i færd med at blive visiteret. Politimesteren anførte, at polititjenestemænd i en sådan situation nøje skal overveje deres sprogbrug. Han fandt, at udtalelsen måtte betragtes som uhensigtsmæssig, og beklagede, at den blev fremsat. Politimesteren besluttede at indstille efterforskningen for brud på tavshedspligten med henvisning til, at der ikke var rimelig formodning om, at et kriminelt forhold var begået. Politimesteren lagde ved afgørelsen vægt på, at P1 og P2 ved videregivelsen af oplysningerne handlede i berettiget varetagelse af det offentliges interesser, idet K var folkeskolelærer, og at politiet som led i kriminalpræventive tiltag - jævnligt underviste i folkeskolen om hashmisbrug. Politimesteren fandt det dog beklageligt, at politiet havde underrettet arbejdsgiveren direkte i stedet for at sende oplysningerne til Rigsadvokaten. Endelig afviste Politi mesteren K s klage over, at P1 havde sagt til skoleinspektøren, at han skulle tage nøglerne fra K, idet det ikke kunne lægges til grund, at P1 havde udtalt sig på en sådan måde. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 2 Klage over at være lænket til en radiator i forbindelse med en anholdelse (55PM ) I forbindelse med Folketingets Ombudsmands inspektion af detentionen i Nuuk i 2006 klagede en person K over, at han i forbindelse med en anholdelse var blevet anbragt i en træbarak og lænket til en radiator i 2 timer, så hans hånd var blevet helt blå på grund af snærende håndjern. K klagede endvidere over en række andre forhold i forbindelse med anholdelsen, som ikke var omfattet af politiklagenævnsordningen. Det fremgik af sagen, at K og dennes samlever var blevet anholdt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De skulle i den forbindelse overnatte i Kangerlussuaq, før man havde mulighed for at flyve videre til Nuuk næste dag. Da der var mulighed for kommunikation mellem detentionsrummene, blev det besluttet, at K skulle overnatte i et opholdsrum, der var udlånt af flyvevåbnet. I rummet var der et vindue, der kunne åbnes. Politi mesteren fandt på baggrund af de involverede polititjenestemænds forklaringer ikke grundlag for at kritisere polititjenestemændenes adfærd, idet det kunne lægges til grund, at K kun havde haft håndjern på i 5-20 minutter, at det blev sikret, at de ikke sad for stramt, og at K selv havde indvilliget i at

16 Gennemgang af konkrete sager 15 sove med den ene hånd i håndjern, der var fastgjort til et rør for at undgå, at han blev forstyrret under hans søvn af polititjenestemænd, der jævnligt skulle tjekke, om han var tilstede i rummet. Det blev endvidere lagt til grund, at håndjernene blev fjernet, da K klagede over ubehag. Politimesteren fandt dog generelt brug af håndjern i en situation som den foreliggende uhensigtsmæssig. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. I 2009 anmodede Rigsadvokaten politimesteren om at genoptage behandlingen af sagen. Rigsadvokaten anmodede herunder politimesteren om at partshøre K over indholdet af de afhøringer, der var foretaget af de involverede polititjenestemænd i sagen. Politimesteren hørte ikke yderligere fra K. Politimesteren traf herefter på ny afgørelse i sagen med samme indhold som den tidligere afgørelse. Politimesteren tilføjede dog, at han havde fundet det rettest, om der i forbindelse med sagen havde været udarbejdet notits eller lignende om brugen af håndjern, samt om hvad man rent praktisk foretog sig for at føre tilsyn med K, mens han var ilagt håndjern, således som det anvises i politiskolens undervisningsmateriale om anvendelse af håndjern. Klage over magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse (55PM ) En klager K klagede ved personlig henvendelse til politiet og ved efterfølgende brev over, at politiet i forbindelse med en anholdelse havde brugt for megen magt. Klageren anførte således blandt andet, at han under anholdelsen var blevet slået af to polititjenestemænd P1 og P2, smidt på gulvet, havde fået armen vredet om og var blevet mast ned imod gulvet. K reagerede ikke på to henvendelser fra politimesteren om at fremkomme med oplysninger til brug for behandlingen af klagesagen. Det blev ved sagens afgørelse lagt til grund, at K i forbindelse med anholdelsen og den efterfølgende visitation og indsættelse i detentionen satte sig til modværge, og at det var nødvendigt for P1 og P2 at anvende magt for at visitere K og sætte ham i detentionen. Det kunne i den forbindelse ikke lægges til grund, at der var anvendt magt ud over den magt, der var nødvendig for at gennemtvinge visitationen og indsætte K i detentionen. P1 havde endvidere oplyst, at han på et tidspunkt under forløbet, hvor K alene fremkom med verbale ukvemsord imod politiet, tog fat i K s tøj ved kraven, tog armsnoningsgreb på K og lagde K ned på gulvet, mens han spurgte ham, hvad fanden han bildte sig ind. Henset til at P1 s udtalelser var fremsat i umiddelbar forlængelse af ukvemsord fremsat af K, fandt politimesteren ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere P1 s ordvalg. Politimesteren fandt dog P1 s magtanvendelse i denne situation kritisabel henset til, at K på tids- Eksempel 3

17 16 Rigsadvokatens beretning punktet for magtanvendelsen alene fremkom med verbale ukvemsytringer, og magtanvendelsen på dette tidspunkt derfor måtte betegnes som ufornøden. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 4 Klage over politiassistents adfærd og sprogbrug (55PM ) En politiassistent P modtog under tjeneste oplysninger fra sin datter om, at en 15-årig pige i datterens skole havde klippet noget af datterens hår af. P iførte sig derfor en civil jakke og kørte sammen med en kollega i en patruljevogn til datterens skole. Her mødte P den 15-årige pige. P bad pigen om at sætte sig ind i patruljevognen. Herefter kørte de til politistationen. På vej ind til politistationen tog P solbrillerne af den 15-årige pige, ligesom P skældte pigen ud. I den forbindelse sagde P blandt andet, at det ikke var normalt for piger at handle på den måde, som pigen havde handlet over for P s datter. Efter ankomsten til politistationen blev sagen overdraget til en anden sagsbehandler. Den 15-årige pige vedtog efterfølgende en bøde på 500 kr. for vold. Efterfølgende klagede den 15-årige piges far over P s sprogbrug, samt over at P havde taget solbrillerne af pigen på en voldsom måde. Endvidere klagede faderen over P s involvering i sagen. Politimesteren fandt det beklageligt, at P tjenstligt havde involveret sig i sagen, samt at den 15-årige pige blev medtaget på politistationen under omstændigheder, der kunne opfattes som en frihedsberøvelse. Det fandtes ikke godtgjort, at P havde anvendt uhensigtsmæssig sprogbrug, eller at han havde taget solbrillerne af den 15-årige pige på en særlig hensynsløs måde. Sagen overgik herefter til disciplinær forfølgning. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Sager fra 2009 Eksempel 1 Klage over sprogbrug ved at have kaldt person for et gammelt fjols (55PM ) En klager K klagede over, at politiassistent P1 i forbindelse med en politiforretning havde ødelagt noget julepynt på K s bopæl og kaldt K s mand M for gamle fjols. Det fremgik af sagen, at K s barnebarn B havde anmeldt sig udsat for vold og i den forbindelse havde tilkaldt politiet til K s bopæl. Da P1 og en reservepolitibetjent P2 ankom til stedet, var B meget sur og beruset. B gav herunder P2 et knytnæveslag, hvorefter han blev presset op ad væggen i en mellemgang af P1 og P2 med henblik på pacificering og anholdelse. P1 forklarede, at K og

18 Gennemgang af konkrete sager 17 M var kommet til og havde blandet sig i politiforretningen og grebet fat i P2. P1 og P2 valgte herefter på dette tidspunkt at undlade at gennemføre anholdelsen af B og trak sig tilbage og forlod stedet. P1 besluttede kort tid efter, at B skulle sættes ind i detentionen pga. sin beruselse og aggressivitet. P1 tilkaldte derfor endnu en reservepolitibetjent P3, hvorefter de tre polititjenestemænd indfandt sig i lejligheden på ny. Da de konstaterede, at B nu var faldet til ro, besluttede P1, at det ikke på dette tidspunkt var nødvendigt at anholde B og indsætte ham i detentionen. K viste i den forbindelse P1-P3 noget julepynt, som var gået i stykker under forsøget på at anholde B. P1 kaldte i den forbindelse M for et gammelt fjols. P1 beklagede sit sprogbrug over for politimesteren og begrundede sprogbruget med, at han var sur over, at M havde blandet sig i den tidligere politiforretning samme aften, samt at P1 var udkørt efter flere lange vagter. Politimesteren tilsluttede sig P1 s beklagelse og fandt ikke grundlag for at kritisere P1 s adfærd. Politimesteren anførte i den forbindelse, at der ikke var grundlag for at antage, at der var anvendt ufornøden magt ved forsøget på at anholde B. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Klage over anholdelse, hvor klager brækkede armen (55PM ) En borger K klagede over, at han i forbindelse med en anholdelse brækkede armen. Det fremgik af sagen, at politiet en aften blev tilkaldt til voldsomme husspektakler. K, dennes mor samt en tredje person befandt sig på stedet. Ved politiets ankomst var K meget aggressiv og angreb blandt andet sin mor. Politimesteren lagde til grund, at K blev ført ud af lejligheden i førergreb, og at han undervejs gjorde kraftig modstand. P1 slap herved sit greb, hvorefter de mistede balancen på grund af en holdende cykel, og der lød herefter et knæk i den arm, som P2 fortsat holdt fast i. K blev straks fremstillet for en læge, der vurderede, at K den følgende morgen skulle røntgenfotograferes. Det blev her konstateret, at K havde brækket armen. Politimesteren bemærkede ved afgørelsen, at politiet skal foretage anholdelse så skånsomt som muligt, men at alle politiets greb og teknikker dog er forbundet med risiko for den, der modsætter sig disse. Henset til, at K havde gjort kraftig modstand, og at den brækkede arm skyldtes, at K mistede balancen på grund af en cykel, fandt politimesteren ikke grundlag for at kritisere polititjenestemændenes adfærd i tjenesten. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 2

19 18 Rigsadvokatens beretning Eksempel 2 Klage over, at en politiassistent i forbindelse med en telefonsamtale lagde røret på (55PM ) En klager K klagede over, at en vicepolitikommissær P i forbindelse med en telefonisk henvendelse fra K angående en afgørelse vedrørende påtaleopgivelse havde lagt røret på i stedet for at svare på K s spørgsmål. Der blev indhentet en udtalelse fra P, der oplyste, at den nævnte telefonsamtale startede stille og roligt, hvor han forklarede K om påtaleopgivelsen. P forsøgte i den forbindelse at forklare K, hvorfor påtale var opgivet, og forsøgte at vejlede om klagemulighederne. K blev imidlertid hurtigt meget ophidset og kaldte under samtalen P skældsord. P lyttede længe til K og forsøgte flere gange at få K til at falde til ro. Til sidst sagde P til K, at K skulle ringe tilbage, når K var faldet ned. P sagde dette til K, da der var andre borgere, der ventede, idet samtalen havde taget en efter hans opfattelse uhensigtsmæssig drejning, og da det på dette tidspunkt var umuligt at drøfte sagen med K på grund af dennes ophidselse. Til sidst lagde P røret på, idet han ikke kunne trænge igennem til K. K blev forelagt P s fremstilling af hændelsesforløbet, men reagerede ikke på opfordringer til at kommentere P s oplysninger. Politimesteren fandt herefter ikke grundlag for at afvise P s fremstilling af hændelsesforløbet. På denne baggrund fandt politimesteren, at det måtte lægges til grund, at det i den konkrete situation havde været berettiget for P at lægge røret på. Politimesteren fandt endvidere ikke grundlag for at antage, at der i øvrigt var anvendt ukorrekt sprogbrug af P, eller at P på anden vis i forbindelse med vejledningen havde opført sig ukorrekt. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. 3.2 Lovens kapitel 3 kriminalsager Der er i beretningsåret 2008 og 2009 afgjort henholdsvis 18 og 13 kriminalsager. Der er i dette afsnit beskrevet 7 sager, herunder 2 sager vedrørende overtrædelse af tjenstlig tavshedspligt, 2 sager vedrørende tjenesteforsømmelse, 1 sag vedrørende anmeldelse om vold og blufærdighedskrænkelse, 1 sag vedrørende dokumentfalsk samt 1 færdselssag.

20 Gennemgang af konkrete sager 19 Sager fra 2008 Brud på tavshedspligt (55PM ) En polititjenestemand P udtalte sig over flere gange til pressen uden at informere sine overordnede. Udtalelserne vedrørte en sag om en politisk flygtning F fra Bangladesh, der i en årrække havde levet på tålt ophold i Tyskland. Da F mistede sin opholdstilladelse, rejste han illegalt til Kastrup, hvorfra han fløj til Færøerne og derfra til Grønland. I Grønland havde han rejst ca. 15 km. med en hundefører og derefter givet sig til at vandre langs kysten. Han blev her samlet op af en Air Greenland helikopter og tilbageholdt med henblik på udsendelse af Grønland. F s advokat sendte herefter en anmodning om asyl til Grønlands Landsstyre. P sendte herefter en mail til to journaliststuderende indeholdende et resumé til internt brug. P forklarede efterfølgende, at han ikke havde opfattet oplysningerne som fortrolige, samt at han ikke vidste, at manden havde søgt asyl. Politimesteren fandt, at de videregivne oplysninger var undergivet tavshedspligt, men da P ikke havde haft forsæt til at krænke mandens interesse i at hemmeligholde oplysningerne, indstillede politimesteren efterforskningen. Politimesteren lagde P s forklaring til grund, hvorefter det havde været hans opfattelse, at manden ønskede sin historie bragt i mediernes søgelys, hvilket understøttedes af, at manden efterfølgende fortalte sin historie til en journalist fra den tyske presse. Politimesteren fandt ikke grundlag for at rejse tiltale for brud på tavshedspligten efter kriminallovens 29, stk. 1, eller for grov tjenesteforsømmelse efter samme lovs 30. Politimesteren fandt dog, at P s pressemæssige håndtering af sagen havde været uhensigtsmæssig, og tilkendegav, at han ville sikre sig, at P ikke på tilsvarende måde videregav oplysninger. Politiklagenævnet var enig i politimesteren afgørelse, men fandt, at P burde modtage en tjenstlig påtale under henvisning til, at videregivelsen af de omhandlede oplysninger var aldeles ubeføjet og i øvrigt uden sammenhæng med nogen form for politiforretning. Eksempel 1 Tjenesteforsømmelse i form af ikke at have efterforsket et stort antal sager (55PM ) Politimesteren modtog indberetning fra et politidistrikt om, at polititjenestemanden P ikke havde efterforsket et stort antal sager, der var tildelt ham. Efter en indledende gennemgang af de relevante sager besluttede politimesteren idet den pågældende tidligere var ikendt en disciplinær bøde for mangelfuld Eksempel 2