Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt."

Transkript

1 Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer er Celcius-skalaen, Fahrenheit-skalaen og Reamur-skalaen. Den nyeste temperaturskala er Kelvin-skalaen. Celcius Reamur Fahrenheit Kelvin Det absolutte nulpunkt Isens smeltepunkt Vands kogepunkt Energi og temperatur, varmefylde og varmekapacitet Når der tilføres energi til et stof (fx vand i en elkedel), vil stoffets temperatur stige. I løbet af nogle minutter vil vandets temperatur nærme sig 100EC, den temperatur som vi kalder vands kogepunkt. Sammenhængen mellem energitilførsel og temperaturstigning er givet ved ligningen E tilført = m c T Energitilførsel = masse varmefylde temperaturstigning (1a) (1b) Ligningen gælder, så længe man ikke forsøger at overskride stoffets smeltepunkt eller stoffets kogepunkt. På en temperaturskala kan vi opdele i tre områder, hvor ligningen gælder indenfor hvert af de tre områder, men ikke ved overgangen fra ét område til et andet fast flydende dampform )))))))))))))3))))))))))))))))))))))3))))))))))))))))))))> Temperatur smeltepunkt kogepunkt Måleenheden for energi er J, Joule, efter den franske fysiker Joule. Ud fra 1a og 1b kan vi dels finde et udtryk for varmefylden c, dels finde måleenheden for varmefylde: Etilført J Etilført = m c T c = [ c] = (2) m T kg K Sammenhængen mellem energitilførsel og temperaturstigning kan også skrives som hvor ÄE tilført = C T Energitilførsel = varmekapacitet temperaturstigning C = m c varmekapacitet = masse varmefylde (3a) (3b) (4a) (4b) Måleenheden for varmekapacitet C findes ud fra måleenheden for varmefylde: C = m c [ C] = kg [ c] = J K (5) Projekt: Energi og nyttevirkning 1y Side 1

2 Smeltning og størkning Ved smeltning og størkning gælder eller E = m L Energiforbrug = masse smeltevarme Energiforbrug = masse fordampningsvarme (6a) (6b) (6c) Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Brændværdi Ved forbrænding af en stofmængde med massen m udvikles energimængden E, hvor E = m L Energi = masse brændværdi (7a) (7b) Energi og effekt Sammenhængen mellem energien ÄE og effekt P er P E = E = P t t (8a) Effekt = Energi / tid Energi = Effekt tid (8b) Enheden for effekt er W, Watt, opkaldt efter James Watt. Sammenhængen med energienheden J er eller Effekt = Energi / tid W = J / s Energi = Effekt tid J = Ws (9a) (9b) Ved jævnstrøm kan man beregne effekten som P = U I Effekt = Spænding strøm (10a) (10b) og dermed fås også sammenhængen mellem enhederne for effekt, spænding og strømstyrke W = V A (11) Nye og gamle måleenheder En gammeldags måleenhed for energi er kwh, kilowatttimer. Sammenhængen med den moderne enhed J findes af 1kWh = 1000Wh = 1000W 1h = 1000W 3600s = Ws = J = 3,6MJ (12) Projekt: Energi og nyttevirkning 1y Side 2

3 Isoleret system Definition Et isoleret system er et system, der ikke udveksler energi med omgivelserne Det er vanskeligt at lave et isoleret system i praksis. Men vi kender det da et eksempel på et system, som i det store og hele er et isoleret system: En termokande med kaffe. Når den varme kaffe er hældt på termokanden, håber vi på, at der ikke sker energiudveksling med omgivelserne. Vi håber nemlig på, at kaffen i termokanden kan holde temperaturen i lang tid. Men vi ved også godt, at systemet i virkeligheden ikke er isoleret: Hvis man venter længe nok, vil kaffen i termokanden blive kold, fordi der hele tiden transporteres varmeenergi ud gennem termokanden til omgivelserne uden for termokanden. Ud fra definitionen kan man formulere følgende sætninger om et isoleret system: Sætning I et isoleret system er den samlede energi konstant. E samlet = konstant (13a) Sætning I et isoleret system er ÄE afgivet = ÄE modtaget (13b) Det er denne sætning, der bruges i praksis. Den betyder jo, at hvis én del af et isoleret system afgiver energi, så vil en anden del af det isolerede system modtage en tilsvarende energimængde. Nyttevirkning Ved nyttevirkning forstår vi forholdet mellem udnyttet energi og forbrugt energi η = E E udnyttet forbrugt (14) Da der sædvanligvis går energi tabt i fysiske processer, vil den udnyttede energi sædavnligivs være mindre end den forbrugte energi, og dermed vil nyttevirkningen sædvanligvis være mindre end 1. I stedet for at angive nyttevirkningen som et tal mellem 0 og 1 kan man angive nyttevirkningen i procent. Nyttevirkningne vil da sædvanligvis være mindre end 100% Projekt: Energi og nyttevirkning 1y Side 3

4 Hvilke eksperimenter kan man lave? Vandblanding Termobægre, termometer, vægt. Koldt vand i bæger, bestem masse og temperatur. Varmt vand i et andet bæger, bestem masse og temperatur. Hæld det kolde vand over i det varme, mål temperatur. Passer det? (Beregn forventet fælles-temperatur). Varmekapacitet af gryde Bestem grydens masse. Opvarm vand i elkedel. Når vandet koger, hældes noget af vandet over i gryden. Mål temperaturen, aflæs den stabile sluttemperatur. Beregn grydens varmekapacitet ud fra masser og temperaturændring. Kan også gennemføres med kedel, messingkalorimeter, kaffekop... Varmefylde for lod Bestem loddets masse. Hæld koldt vand i termobæger, bestem temperaturen. Opvarm vand i elkedel, og anbring loddet i det kogende vand i nogle minutter. Overfør loddet til termobægeret med koldt vand, og mål fællestemperaturen. Beregn loddets varmefylde. Kan gennemføres med forskellige typer af lodder, messing, bly, aluminium, og med andre objekter, fx sten. Sammenlign varmefylde for forskellige lodder Tag 3 lodder af forskellige materialer, men med samme masse. Opvarm vand i elkedel, og anbring lodderne i det kogende vand i nogle minutter. Hæld koldt vand i 3 termobægre, bestem temperaturen. Overfør loddet til termobægeret med koldt vand, og mål fællestemperaturen. Hvor stiger temperaturen mest? Hvilket lod har størst varmekapacitet? Hvilket stof har størst varmefylde? Beregn loddernes varmefylde. Opvarmning af vand i kedel på kogeplade Energimåler, kogeplade, kedel, termometer. Bestem massen af kedlen. Hæld vand i, og bestem massen af vandet. Bestem vandets (og kedlens) temperatur. Tilslut kogepladen til lysnettet gennem energimåleren. Sæt kedlen på kogepladen, og tænd for kogepladen. Sluk kogepladen når vandet i kedlen koger, og aflæs energimåleren. Beregn hvor meget energi der er tilført til vandet. Det er den nyttiggjorte energi. Beregn den energimængde der er tilført til kogepladen, det er den tilførte energimængde. Bestem nyttevirkningen af kogeplade og kedel. Tilsvarende undersøgelser kan gennemføres for gryde på kogeplade og for elkedel. Smeltevarme Isterning, termobæger, lunkent vand, termometer. Læg isterningen på bordet. Tør vanddråberne af den, lige før den skal bruges. Hæld lunkent vand i termobægeret, og bestem vandets masse og temperatur. Aftør isterningen, og kom den så ned i vandet i termobægeret. Hold insterningen under vandoverfladen hele tiden. Når isterningen er smeltet, berstemmes sluttemperaturen. Herefter bestemmes isens smeltevarme. Projekt: Energi og nyttevirkning 1y Side 4

5 Brændværdi af gas Campinggas-brænder, kedel, termometer. Bestem massen af kedlen. Hæld vand i, og bestem massen af vandet. Bestem vandets (og kedlens) temperatur. Bestem massen af gasflasken. Sæt kedlen på gasbrænderen, og tænd for gassen. Sluk for gassen, når vandet koger. Bestem massen af gasflasken, og regn ud, hvor meget gas der er brugt. Beregn hvor meget energi der er tilført til vandet. Det er den nyttiggjorte energi. Find gassens brændværdi i databogen, og beregn hvor meget energi der er brugt til opvarmningen af kedel og vand. Det er den tilførte energimængde. Bestem nyttevirkningen af gasbrænder og kedel. Eftervarme i kogeplade Kogeplade, to kedler, termometer. Hæld 1L vand i hver kedel. Sæt den første kedel på kogepladen, tænd, og bring vandet i kog. Gør samtdig den anden kedel klar. Mål temperaturen i vandet, lige før vandet i den første kedel koger. Sluk kogepladen, når vandet koger, og tag kedlen af. Sæt den anden kedel på den slukkede kogeplade, og mål temperaturen, indtil den ikke stiger mere. Beregn, hvor meget energi der er overført fra kogeplade til kedel og vand, og find på den måde eftervarmen i kogepladen. Energi i lys Plastbæger med låg, hvor der er monteret en elpære. Spændingsforsyning 0-24V=, ledninger, voltmeter, amperemeter, termometer, stanniol. Hæld vand i plastbægeret, indtil pærens glas er dækket. Forbind pæren til spændingsforsyningen, så du kan måle strømstyrke og spænding. Få læreren til at kontrollere kredsløbet inden du tænder! Mål temperaturen. Tænd, og aflæs spænding og strømstyrke. Vent til temperaturen i vandet ikke stiger mere, og aflæs temperaturen. Beregn den tilførte energi til pæren, og beregn den udnyttede energi i vandet. Nyt forsøg, denne gang med stanniol om pæren. Beregn igen den tilførte energi til pæren, og beregn den udnyttede energi i vandet. Sammenlign de to forsøg, og prøv at give en forklaring. Din hånds effekt Lille skål, vand, termometer. Hæld så meget vand i skålen, at din hånd netop er dækket. Bestem vandets masse og temperatur. Mål temperaturen i vandet hvert minut i minutter. Beregn, hvor meget energi din hånd har tilført vandet. Beregn også effekten. Afkølingskurver Fixersalt, reagensglas, termometer. Stoffet opvarmes i reagensglasset. Efter opvarmningen følges temperaturen. Anbring reagensglas og termometer i et stativ, og aflæs temperaturen hvert minut. Pas på ikke at røre ved opstillingen. Når temperaturen er faldet til ca. 40EC omrøres let med termometeret, og temperaturen følges igen, med aflæsning hvert minut. Graf på mm-papir. Kan også gennemføres for naftalin, kaffe i kop, varmedunk i sovepose,... Projekt: Energi og nyttevirkning 1y Side 5

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Elementær termodynamik og kalorimetri

Elementær termodynamik og kalorimetri Elementær termodynamik og kalorimetri 1/14 Elementær termodynamik og kalorimetri Indhold 1. Indre og ydre energi...2 2. Varmeteoriens (termodynamikkens) 1. hovedsætning...2 3. Stempelarbejde...4 4. Isoterm

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er

Læs mere

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge? Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Foreløbige eksamensspørgsmål til fysik-c eksamen i 2a/3b 2014 med LA. Der kan optræde små ændringer, hvis censor ikke godkender alle spørgsmål.

Foreløbige eksamensspørgsmål til fysik-c eksamen i 2a/3b 2014 med LA. Der kan optræde små ændringer, hvis censor ikke godkender alle spørgsmål. 1 Foreløbige eksamensspørgsmål til fysik-c eksamen i 2a/3b 2014 med LA. Der kan optræde små ændringer, hvis censor ikke godkender alle spørgsmål. Bemærk dublering af spørgsmål, så sidste elev har mindst

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får

Læs mere

Forsøg 1 - Destillation af råolie.

Forsøg 1 - Destillation af råolie. Forsøg 1 - Destillation af råolie. Alkaner Materialeforbrug : 1. Reagensglas (stort, behøver ikke at være rent) 2. 3 almindelige reagensglas + propper (O hul) 3. Reagensglasstativ 4. Glasuld (en lille

Læs mere

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein FYSIK RAPPORT Forsøg med kalorimeter Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein Indhold Formål:... 2 Beskrivelse:... 2 Formel for beregning af specifikke varmekapacitet:... 2 Udførsel

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

Elementær termodynamik og kalorimetri

Elementær termodynamik og kalorimetri Elementær termodynamik og kalorimetri Indhold 1. Hvad er varme?...1 2. Smeltning og fordampning...1 3. Indre og ydre energi...3 4. Varmeteoriens (termodynamikkens) 1. hovedsætning...3 5. Stempelarbejde...5

Læs mere

Labkursus for de selvstuderende i fysik C marts 2016

Labkursus for de selvstuderende i fysik C marts 2016 Labkursus for de selvstuderende i fysik C marts Kurset afvikles i vores bygning Saint Petri Passage 1 København Fredag den 18.03. 17:30-20:30 Lørdag den 19.03. 09:00 16:00 Søndag den 20.03. 09:00 16:00

Læs mere

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com Fysik rapport Kaffebrygning Indledning Kilde: www.office.com Siden kolonitidens begyndelse har kaffebrygning været en udbredt kunst, såvel som en populær drik blandt en stor gruppe mennesker. Da kaffebønnerne

Læs mere

Ann Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?

Ann Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt? Energibesparelser i boligen Ann Vikkelsø, energirådgiver. Energitjenesten København Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energirådgiver Energitjek i lejligheder mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere

Newtons afkølingslov

Newtons afkølingslov Newtons afkølingslov miniprojekt i emnet differentialligninger Teoretisk del Vi skal studere, hvordan temperaturen i en kop kaffe aftager med tiden. Lad T ( t ) betegne temperaturen i kaffen til tiden

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

MANUAL TIL IS MASKINE

MANUAL TIL IS MASKINE MANUAL TIL IS MASKINE VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER Læs hele vejledningen grundigt før brug. Tag stikket ud af stikkontankten før montering, adskillelse, eller rengørelse af dele. Børn bør ikke bruge denne

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

Journalark. Varmekapacitet

Journalark. Varmekapacitet Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde

Læs mere

Naturens byggeklodser

Naturens byggeklodser Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Spabad fra GBwood - Guide

Spabad fra GBwood - Guide Spabad fra GBwood - Guide Vi ved, at du nu har mange dejlige oplevelser i sigte med dit nye Spabad fra GBwood. Inden du tager spabadet i brug vil vi anbefale, at du blot gør følgende: 1. Gennemlæser guiden,

Læs mere

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

KETTLE WK 7280 NO SV PT NL HU CS SL EL BG RU

KETTLE WK 7280 NO SV PT NL HU CS SL EL BG RU KETTLE WK 7280 DA FI NO SV IT PT NL HU CS SL LT EL BG RU B C A D E F G L H K J I 3 DANSK 05-10 SUOMI 11-16 NORSK 17-22 SVENSKA 23-28 ITALIANO 29-34 PORTUGUÊS 35-40 NEDERLANDS 41-45 MAGYAR 46-50 ČESKY 51-55

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. September 2015. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. Modermælkserstatning fremstilling og opbevaring:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI Quooker COMBI er en vandbeholder med kogende (110 C) vand. Quooker COMBI består af en

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer... Flammetemperatur Klasse 1.5 Filip Olsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Materialer... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion... 4 Konklusion... 5 Kilder... Error! Bookmark not defined. 1 Indledning

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Ligger der penge gemt i dine malkeklude?

Ligger der penge gemt i dine malkeklude? Ligger der penge gemt i dine malkeklude? NYHED! Nu med SuperSpin! ELECTROLUX PROFESSIONAL 7493 Malkeklud_Rev.indd 1 02/11/09 10:04:59 Vask, desinfektion og opvarmning i én arbejdsgang Malkekludsmaskinerne

Læs mere

KREATIVT LYSVÆRKSTED

KREATIVT LYSVÆRKSTED KREATIVT LYSVÆRKSTED Leg med voks gennem form, farve og forskellige materialer, fra et enkelt dyppelys til et større kunstværk. Der er ikke bare 2-3 forskellige teknikker eller muligheder for at fremstille

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vi passer på miljøet

Indholdsfortegnelse. Vi passer på miljøet DK Indholdsfortegnelse Vi passer på miljøet Beskrivelse af varmeskuffen Sikkerhedsanvisninger Montering Indbygning Brug af varmeskuffen Rengøring og vedligehold Vi passer på miljøet De anvendte emballagematerialer

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning...

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden.

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. 1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen

Læs mere

Stop press-info t. Varmt vand fra solens buffer-anlæg. September 2009 Buffer Husk ved montering af isoleringskappe:

Stop press-info t. Varmt vand fra solens buffer-anlæg. September 2009 Buffer Husk ved montering af isoleringskappe: Stop press-info t. Varmt vand fra solens buffer-anlæg. September 2009 Informationer vedr. mini-midi-maxi-anlæg, som (endnu) ikke er nået med i standard-vejledningsmaterialet, eller som jeg godt vil minde

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Lærervejledning. Af Erland Andersen og Christian Petresch. Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Lærervejledning. Af Erland Andersen og Christian Petresch. Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Lærervejledning Af Erland Andersen og Christian Petresch Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Udgave: 25.10.2006 Det Store energikørekort Det store energikørekort er fortsættelsen af

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Supplerende opgaver til TRIP s matematiske GRUNDBOG. Forlaget TRIP. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

Supplerende opgaver til TRIP s matematiske GRUNDBOG. Forlaget TRIP. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. 37-43. Side 1 af 8 Eksponentiel udvikling ( 37-43) Opgaverne med svar starter på side 4, og deres numre har et s efter nummeret. Deres nummerering starter forfra. Svarene står fra side 7 med et s foran

Læs mere

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI Quooker COMBI er en vandbeholder med kogende (110 C) vand. Quooker COMBI består af en

Læs mere

Udnyttelse af energi fra motionscykel

Udnyttelse af energi fra motionscykel Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Det perfekte blødkogte æg

Det perfekte blødkogte æg Det perfekte blødkogte æg Opgaveformulering: Ifølge undersøgelser på University of Exeter 1 kan det vises, at den optimale kogetid for et blødkogt æg kan skrives som Giv en kort redegørelse for den engelske

Læs mere

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme.

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Art. nr 11 23 78 Laddomat 21 Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Lagdeling* i akkumuleringstanken er en forudsætning for et nemt og velfungerende fyringsanlæg. Det

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Rødekro Andelsboligforening

Rødekro Andelsboligforening Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger

Læs mere

Blender. Royal Pro 850 BRUGSANVISNING

Blender. Royal Pro 850 BRUGSANVISNING Blender Royal Pro 850 BRUGSANVISNING Tak fordi du valgte at købe dette Chefon kvalitetsprodukt. Inden ibrugtagning bedes du læse brugsanvisningen grundigt igennem. Skulle der mod forventning være problemer

Læs mere

Brugervejledning Alkometer S-300

Brugervejledning Alkometer S-300 Brugervejledning Alkometer S-300 1 Indhold 1 Testsekvens 2 2 Prøvetagning 2 3 Manuel prøve 3 4 Øvrige informationer 4 5 Fejlmeddelelse 4 6 Øvrige funktioner 4 7 Varme 4 8 Kalibrering. 5 Tekniske specifikationer

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 1stx101-MAT/B-26052010 Onsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Gasgrill - Model Midi Brugermanual

Gasgrill - Model Midi Brugermanual 1. udgave: 12. marts 2010 2010 Gasgrill - Model Midi Brugermanual Vigtigt: Læs disse instruktioner nøje for at få kendskab til gasgrillen inden brug. Gem denne manual til fremtidig brug. 1 Stykliste Tjek

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik A, 2a. 2011-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX 6310DK-M http://da.yourpdfguides.com/dref/618605

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX 6310DK-M http://da.yourpdfguides.com/dref/618605 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i AEG-ELECTROLUX 6310DK-M i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser)

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) Damhushave, den 23. marts 2016 Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) 2. Gulvvarmen 3. Vedligeholdelse & kontrol 4.

Læs mere

Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade

Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Buch, Lasse Desdorf

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

SLIP NEMT AF MED DIT AFFALD

SLIP NEMT AF MED DIT AFFALD SLIP NEMT AF MED DIT AFFALD FRA VÆRDILØST SKRALD TIL ALTERNATIV ENERGI Med en InSinkErator køkkenkværn installeret under vasken i dit køkken, kan du bidrage til et bedre miljø. De madrester, du ellers

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere