Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hud- og kønssygdomme afdeling S hører organisatorisk under (AUH) og er fysisk beliggende på 2 matrikler. Ambulatoriet, herunder og S2 Dagklinik, er beliggende på P.P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C i Marselisborg Centeret. Sengeafsnittet Hud - og Kønssygdomme, er beliggende på Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, indgang 2, 1. sal Aarhus N. AUH er opdelt i fem kliniske centre og et servicecenter. Hud - og kønssygdomme Afdeling hører organisatorisk under Kræft- og Inflammationscenteret. Afdeling S har landsdelsfunktion, og kan modtage patienten fra hele landet. Afdelingen består af: Sengeafsnittet Hud - og Kønssygdomme, med 10 sengepladser. S2 Dagklinik og Hudklinikken er ambulatorier med flere forskellige afdelinger blandt andet lysafdeling, badeafdeling, veneriaklinik, lasercenter, organtransplantationsklinik og Sårcenter samt et laboratorium. I det ambulante regi er der ca patienter om året, hvilket svare til ca. 900 om ugen. Afdeling S har et forskningslaboratorium I afdeling S er der specialklinikker indenfor forskellige hudsygdomme. Flere af disse klinikker har base i Dagklinik S2 eksempelvis klinikker for psoriasis, sclerodermi, lymfom, atopisk dermatit og urticaria. Afdeling S s afdelingsledelse består af oversygeplejerske Susanne Konnerup og af administrerende overlæge Mette Deleuran. Den daglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske Mette Rosa Bysted Møller. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er et tæt samarbejde mellem afsnittene i afdeling S i forhold til at koordinere patientforløbene. Der er internt i afdelingen et godt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale, læger, sekretærer, serviceassistenter og bio-analytikere. Der er rig mulighed for, at sygeplejestuderende kan opsøge og indhente viden inden for de enkelte områder/afsnit i afdelingen. I S2 Dagklinik er der et team af sygeplejersker, som har sin primære funktion her. Den kliniske vejleder Mette Fryd Nielsen har en delt stilling mellem ambulatoriet og sengeafsnittet og er tilknyttet S2 2 dage om ugen. Sygeplejersker, sekretærer og læger mødes dagligt i afsnit S2 til cirka 15 minutters kollegial supervision og/eller konference omkring klokken På møderne drøftes såvel generelle problemstillinger som problemstillinger knyttet til specifikke patienter. Side 1 af 11

2 Der afholdes ugentlige driftsmøder og sygeplejekonference. Hvert halve år afholdes der tværfaglige møder i afdelingen, hvor alle faggrupper fra de forskellige afsnit deltager. De tværfaglige møder medvirker til at fremme samarbejdet og er dermed indirekte til gavn for patienterne. Patientkategorier/borgerkategorier S2 Dagklinik modtager patienter i alle aldre og af begge køn til undersøgelse, udredning, diagnosticering og behandling af hudsygdomme. I afdelingen vil du møde patienter: med kroniske hud- og bindevævssygdomme i biologisk behandling med efterfølgende behandlingskontroller i afsnittet i forskellige former for intravenøse medicinske behandlinger til fysiske tests for urticarie til dermatologiske bade til okklusionsbehandling samt oplæring i proceduren til generel oplæring i Wet-Wrap behandling (voksne og forældre) til udredning, behandling og rehabilitering af sclerodermi til oplæring i injektionsteknik i forbindelse med selvinjektion til behandlinger med foto- og plasmaferesebehandling samt tilhørende lægekonsultationer til udredning og diagnose (lægekonsultation) til særlig sygeplejefaglig indsats for at kunne mestre liv med og behandling af diverse hudsygdomme eksempelvis atopisk dermatit og psoriasis (voksne og børn) Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger S2 Dagklinik har patienter med stor aldersspredning. Der udføres korttidssygepleje til voksne patienter, børn og deres forældre i korte eller længerevarende forløb. Der er mange mundtlige formidlingsopgaver og der udarbejdes skriftlige vejlednings- og behandlingsplaner til patienter og pårørende samt til primærsygeplejersker og personale på andre sygehusafsnit. I forhold til den pædagogiske dimension er målet, at patienten opnår viden om sin sygdom samt viden om hvordan forværring forebygges. Patienten skal opøve handlefærdigheder med henblik på at mestre behandling og pleje af egne hudproblemer. Dialogen er et vigtigt redskab for at møde patienten, hvor denne er. Dialogen skal også medvirke til at afdække hvilke udfordringer hudsygdommen giver patienten i sin dagligdag. Ud fra dialogen udarbejder sygeplejersken en behovs- og forudsætningsanalyse for den enkelte patient med henblik på at vurdere Side 2 af 11

3 dennes parathed til at modtage vejledning. Dette gælder eksempelvis, når patienterne skal oplæres i selvinjektion af immundæmpende medicin. De specielle sygeplejemæssige opgaver kan omfatte soignering, lokalbehandling af hårbund, forskellige medicinske bade, smøring af huden med forskellige medicinske cremer og fugtighedscremer samt anlæggelse af occlusion og wet-wrap forbindinger. Der er sygeplejemæssige opgaver knyttet til intravenøse behandlinger, injektion af biologisk behandling og oplæring af patienter til selvadministration af subkutane injektioner. Dermatologiske patienter kan have forskellige udfordringer så som læderet hud, infektioner i hud, kløe, træthed, søvnbesvær, kroniske smerter, bevægeindskrænkning, nedsat aktivitet, truet erhvervsevne, kosmetisk skæmmende hud, ændret kropsopfattelse og kan blive udsat for socialt belastede situationer. En stor del af sygeplejen består i at hjælpe patienten til at integrere sygdommen i deres hverdag samt at øge deres egenomsorgskapacitet. Dette kan gøres ved at øge patientens viden om sygdommen og fokusere på patientens ressourcer. Det er centralt at tage udgangspunkt i patientens egen opfattelse og oplevelse af, hvad det vil sige at leve med hudsygdom og med de forskellige foreslåede behandlinger. I mødet med patienten er det centralt, at der udvises respekt, at der findes den rette balance mellem nærvær og distance, at støtte patientens integritet samt at yde omsorg og støtte til egenomsorg. I plejen vil der være fokus på patientens evne til og mulighed for mestring af situationen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen i Hudklinikken og Dagklinik S2 omhandler sygepleje inden for hele sygeplejerskens virksomhedsfelt som er udførende, formidlende, ledende, koordinerende og udviklende sygepleje. Der er fokus på at overholde de etiske retningslinjer og udvikle sygeplejeprofessionen. Sygeplejen er rettet mod at tilgodese den enkelte patients behov i et pleje- og behandlingsforløb i en højtspecialiseret hudafdeling. Uddannelsen er tilrettelagt, så du med stigende selvstændighed varetager sygeplejens selvstændige virksomhedsområde til patienterne i Dagklinik S2. Patientantal og graden af selvstændighed i forhold til at varetage alle aspekter af sygeplejen hos den enkelte patient udbygges gradvist i dit studieforløb. Den dermatologiske sygepleje omfatter løbende observation af hudens tilstand, vurdering af behandling og pleje af huden samt evaluering og eventuelt ændring af tiltag. Den dermatologiske sygepleje omfatter også instrumentelle sygeplejehandlinger og medicinering samt udredning af bagved liggende årsag til udbruddet i huden, hvilken også kan være psykiske eller sociale årsager. Dermatologisk sygepleje indebærer også at udføre lægeordineret behandling givet lokalt til huden, medicinsk tabletbehandling og intravenøs terapi. Når patienter går i forløb hos sygeplejersken med henblik Side 3 af 11

4 på at få medicinske bade og smøring ved svær opblussen af hudsygdommen, er der fokus på lindring og mental opladning. Sygeplejen kan variere fra ukomplicerede behandlingsforløb til komplicerede forløb, hvor patienten frembryder mange forskellige symptomer. Sygeplejersken har i sidstnævnte tilfælde mange forskellige pædagogiske opgaver, idet patienten skal oparbejde færdigheder og viden om forebyggelse, behandling og pleje af huden. Patienten skal have undervisning, rådgivning, vejledning og støtte af patienten til mestring af deres hudlidelse. På S2 oplæres mange patienter også i selvmedicinering af biologisk medicinering. Her skal patienten oplæres i selve injektionsteknikken, og hvad den biologiske medicin gør ved kroppen. Patienten skal være opmærksom på signaler patienten på eksempelvis infektioner eller anden sygdom. Der lægges vægt på, at du opøver kompetencer indenfor nedenstående områder i henhold til Modulbeskrivelse for. Patientologi Handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient Tilrettelægge sygeplejen med udgangspunkt i patientens erfaringer med sygdom, pleje og behandling samt på baggrund af viden om sygdom og fundamentale behov Arbejde sammen med patienter og pårørende og udføre professionel omsorg med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje Udførende aspekt Klinisk vurdering og beslutningstagning: Identificere sygeplejebehov ud fra samtlige datakilder samt opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med den ambulante patient og dennes netværk Identificere patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemstillinger samt vurdere patientens og netværkets ressourcer Varetage behandling og pleje til den akut syge patient og være i stand til at redegøre for tiltag i forbindelse med infusionskomplikationer, sepsis, anafylaksi, hjertestop, respirationsstop, lungestase, angina pectoris, AMI og ved forskellige former for shock Udfører støttende sygepleje i forhold patienter, der grundet hudsygdom ikke længere kan indgå i vanlige sociale sammenhænge så som arbejde, fritidsbeskæftigelse og familiemæssige relationer. Baggrunden herfor kan være æstetiske aspekter som skællende og/eller væskende hud eller ængstelse over et liv med en kronisk hudsygdom Vurdere huden tilstand og observere eventuelle ændringer Udføre specifikke dermatologiske behandlinger til patienter med behov for okklussionbehandling, hårbundsbehandling, lokale bade, lapisforbindinger og wet-wrap Varetage observation, pleje og behandling af patienter med huderosioner af forskellig årsag herunder til Side 4 af 11

5 patienter med svær impetigo og til patienter med erythrodermi Anvende EPJ som dokumentationsredskab og derved medvirker til sikring af kontinuitet i patientforløbet Varetage komplekse problemstillinger knyttet til eksempelvis væskende hud, kløe og infektionsrisiko (infektioner er kontraindicerede for medicinsk biologisk behandling), immobilitet, overvægt, underernæring og misbrug Indgå i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper med henblik på at udrede, diagnosticere, tilpasse og justere pleje og behandling til den enkelte patient Blande medicin til intravenøs infusion (Remicade) ud fra instruks, anlægger perifer intravenøs kanyle og opsætter medicin Observere patienter som får i.v. medicin og herunder kende sit ansvars- og kompetence område Dispensere, klargøre og administrere medicin i henhold til gældende retningslinjer og regler til udvalgte patienter og kende virkning, bivirkning og interaktioner på de dispenserede præparater Planlægge og evaluere hensigtsmæssige patientforløb samt fastholder kontinuitet og målrettethed i pleje og behandling Identificere målet med den enkelte konsultation og varetage et sygeplejeprogram af flere patienter, hvor patienterne repræsenterer svær kompleksitet med flere problemstillinger af både fysisk, psykisk og social karakter Beherske gældende hygiejniske principper Argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret viden Udføre sygepleje i henhold til Sygeplejeetiske Retningslinjer. Formidlende aspekter: Kommunikerer på en værdig og respektfuld måde med patient og pårørende, så de bibeholder deres selvværd og integritet Dokumentere med anvendelse af den dermatologiske fagterminologi Fremlægge patienters situation og fremdrage de aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger ved mono- og tværfaglige konferencer Indgår i et mono- og tværfagligt samarbejde, og begrunde den valgte sygepleje på baggrund af praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret viden Formidle med fokus på det sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende herunder informere, vejlede, rådgive og undervise patienter i henhold til KRAM faktorerne Identificere patientens individuelle behov for vejledning og undervisning samt tilrettelægge og gennemføre vejledning og undervisning til den enkelte patient Formidle viden om hudpleje og behandling, som både er acceptabelt for patienten og som er hensigtsmæssig Oplære patienter i selvadministration af subkutan injektion og af forskellige former for immundæmpende medicin Oplære patienter i smøring af huden og i diverse behandlingsmetoder som eksempelvis Wet Wrap. Side 5 af 11

6 Ledende aspekter Lede, prioritere, koordinere og delegere sygeplejen til patienter tilpasset kompleksiteten i patienternes situation Indgå i samarbejde med sygeplejersker i S2 i det daglige arbejde Være ansvarlig for tildelte patienter og samtidig indgå i et team med flere forskellige opgaver, som både er patientrelaterede og organisationsrelaterede Kontakte hjemmesygeplejersker telefonisk Planlægge næste dags program sammen med S2-teamet under hensyntagen til det gode patientforløb og sygeplejerskernes kompetencer. Deltage aktiv på team- og afdelingsmøder Udviklende aspekter Give udtryk for underen og argumentere ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Inddrage den nyeste viden fra kliniske retningslinjer samt udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling Deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejen. Etik Identificere og reflektere over fag-etiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelsen af sygepleje herunder Tage initiativ til etiske drøftelser i plejegruppen vedrørende pleje og behandling af den enkelte patient Kommunikere på en værdig og respektfuld måde med patient og pårørende, så de bibeholder deres selvværd og integritet Vurdere patientens behov for støtte, kontakt, omsorg og sygepleje Støtte i forhold til krisereaktion knyttet til information til patienter om kroniske diagnoser som eksempelvis sklerodermi, lymfom, urticaria, poriasis og atopisk eksem Understøtte at patienten bevarer sin autonomi Medvirke til at skabe et godt miljø i afdelingen, så patienten og eventuelle pårørende føler sig trygge til at fremkomme med individuelle ønsker og behov. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne henvises til S2 Dagklinik via egen læge eller dermatolog. En dermatologisk overlæge visiterer alle henvisninger og kategorisere dem efter behandlingsbehov. Patienterne bliver indkaldt på baggrund af behandlingsbehovet. Nyhenviste patienter, møder i lægekonsultation, hvor: læge iværksættelse af undersøgelser, udredning og behandling sygeplejerske gennemfører om hverdagen med en kronisk sygdom, afklarer aktuelle sundhedsproblemer og om muligt kommer med forslag til aflastning af disse Side 6 af 11

7 den ordinerede behandling planlægges og iværksættes der gives tilbud om sygeplejekonsultationer/telefonkonsultationer frem til næste lægekonsultation der tilbydes opfølgende lægekonsultationer hver 3. til 6. måned. Patienter med psoriasis, der skal starte biologisk behandling tilbydes: lægekonsultation, hvor behandlingen ordineres sygeplejekonsultation med information om forløb med biologisk behandling forundersøgelser samtale om patientens erfaringer med psoriasis og forventninger til det kommende behandlingsforløb undervisning i selvadministration af biologiske lægemidler samt håndtering af medicin og eventuelle bivirkninger knyttet til behandlingen opfølgende 4 ugers sygeplejekonsultation eller telefonkonsultation med fokus på selvadministration af medicin og eventuelle bivirkninger til denne opfølgende 12 ugers læge- og sygeplejekonsultation med fokus på virkning af medicin, selvadministration, bivirkninger og forventninger til behandlingen Patienter til behandling med Remicade: følger delvist ovenstående beskrivelse, men møder til intravenøs behandling i uge 0, uge 2, uge 6 og derefter hver 8. uge får foretaget blodprøvekontrol 7-10 dage før hver behandling får lægekonsultation hver 12. uge. Patienter med sklerodermi ved intravenøs behandling med Orencia: får behandling hver 4. uge med forudgående blodprøvekontrol. Patienter med lymfom, som modtager fotoferesebehandling: får to behandlinger hver måned med forudgående blodprøvekontrol. Patienter med atopisk eksem: tilbydes sygeplejekonsultationer med fokus på pleje og behandling af atopisk eksem i hverdagen. Patienter med urticaria: tilbydes oplæring i i okklussionsbehandling i en til to sygeplejekonsultationer tilbydes behandling med Xolair i form af en subcutan injektion hver 2. til 6. uge. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. De hygiejniske principper (findes i E-dok) er grundlæggende for at beskytte såvel patient som personale mod sygehuserhvervede infektioner. Der anvendes smertescoring. Der anvendes scoring i forhold til livskvalitet. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes i afdelingen. Der er fokus på patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Den danske kvalitetsmodel anvendes. Til procedurer og retningslinier anvendes det elektroniske dokumentations redskab (E-dok). Side 7 af 11

8 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdeling S er der ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklings- og kvalitetskoordinerende sygeplejerske samt fem specialeansvarlige sygeplejersker, som samarbejder omkring den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen. I afsnit S2 arbejder vi løbende med at holde os opdateret indenfor afsnittets indsatsområder og sygeplejefaglige problemstillinger. Vi søger at implementere den nyeste viden. Aktuelt er vi i gang med: Screening for co-morbiditeter hos patienter med psoriasis i biologisk behandling Gruppeundervisning af patienter, der skal starte biologisk behandling. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kirsten Nørup Gabriel koordinerer og tilrettelægger den kliniske undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Som studerende har du hver dag en sygeplejerske som daglig vejleder. Den er enten den kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i afdelingen. Din tilknytning til den daglige vejleder ændrer sig i det kliniske studieforløb i takt med, at du øger dit selvstændighedsniveau. Indledningsvis deltager vejlederen i plejen/behandlingen af en patient sammen med dig. Senere vil større dele af sygepleje blive varetaget af dig og vejlederen tager sig eventuelt af enten det administrative eller plejende/behandlende. Sidst i forløbet forlader vejlederen konsultationen, er det er i højere grad op til dig selv at opsøge vejledning. Den daglige vejledning er tilrettelagt med før-, under- og efter vejledning. I relation til praktiske færdigheder anvender klinisk vejleder Model for praktisk færdighedsudøvelse som vejledningsmodel. Fordi læring af sygepleje skal omhandle andet end tavs kropslig viden og skal kunne begrundes og udvikles, ser vi refleksionen som det konstruerende og bindende led mellem teori og praksis. Refleksion er en læreproces, hvor man undrer sig. At reflektere betyder, at opsplitte helheden i enkeltdele. Refleksion kan ske i tanke, i ord og på skrift. Refleksion kan ske alene eller sammen med den daglige vejleder eller den kliniske vejleder. Studiemetoder til at fremme den skriftlige refleksion er blandt andet eportfolio. Med udgangspunkt i eportfolio udarbejder du din individuelle kliniske studieplan herunder læringsmål. Den individuelle kliniske studieplan justeres løbende i samarbejde med den kliniske vejleder. Med henblik på at blive bevidst på overgange i patientforløb har vi tilrettelagt, at du skal 1-2 uger på sengeafsnit S. Her vil der også blive mulighed for at blive introduceret for medicinrummet, medicindosering og dispensering af medicin. Side 8 af 11

9 Som studerende på får du til opgave at stå for introduktion til TOKS og Model for praktisk færdighedsudøvelse for studerende på Modul 1, som kommer i en kort klinisk studieperiode i sengeafsnittet i samme periode. Ansvarsfordeling Afdelingssygeplejerske: sikrer at afsnittet lever op til kravene som klinisk uddannelsessted sikrer arbejdstidstilrettelæggelse, således at de involverede i den kliniske undervisning er i stand til at udfylde funktionen sikrer et miljø, der muliggør den studerendes læring medvirker til at udvikle de kliniske uddannelsesforløb. Kliniske vejleder: tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i afsnittet sikrer at den studerende bliver introduceret til den kliniske undervisning i afdelingen sikrer at der foreligger en individuel klinisk studieplan underviser og vejleder studerende gennemfører planlægningssamtale, ugesamtaler og afsluttende evalueringssamtale rådgiver og vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål udsender materiale om det kliniske uddannelsessted til de studerende deltager i afvikling af den studerendes seminar planlægger og deltager som eksaminator ved den interne kliniske prøve godkender selvvalgt litteratur samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnit styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø samt give de studerende gode uddannelsesmuligheder på det kliniske undervisningssted vejleder og superviserer de kliniske vejledere og andre vejledere er overordnet ansvarlig for, at der udarbejdes generelle kliniske studieplaner og at disse bliver fulgt. Ad hoc vejledere: ad hoc vejledere er afdelingens sygeplejersker ad hoc vejlederne udfører vejlednings- og undervisningsopgaver i afdelingen og er rollemodel for den studerende. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen: deltager ved seminarer og intern klinisk prøve indgår i drøftelse med den studerende og den kliniske vejleder ved specielle behov eller problemer. Side 9 af 11

10 Tilstedeværelse Den studerende skal være i klinisk undervisning 30 timer om ugen. Det betyder 4 dage af 7,5 time plus en ugentlig studiedag. Mødetid er klokken Placering af studiedage afhænger af målsætningen for ugen og aftales med klinisk vejleder. Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er motiveret for at deltage i klinisk undervisning og erkender sit eget ansvar for læring under den kliniske undervisningsperiode har den individuelle kliniske studieplan klar i eportfolio inden for de to første uger er tilstede i klinisk undervisning i 30 timer pr. uge er deltagende i praksisfællesskabet er aktiv bruger af eportfolio herunder indskriver refleksion ind efter ugesamtaler arbejder målrettet i forhold til sin individuelle kliniske studieplan og afdelingens generelle kliniske studieplan er forberedt til planlægningssamtale, uge-samtaler og afsluttende evalueringssamtale er opmærksom på, at der skal finde en udvikling sted hen imod større selvstændighed og varetagelse af mere komplekse sygeplejeopgaver er forberedt til og deltagende i de planlagte studieaktiviteter. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk Vejleder er Mette Fryd Nielsen er i gang med at tage Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse. Mette brugernavn i eportfolio er xtniel. Mette er ansat både i en kombinationsstilling mellem Hudambulatoriet S2 og i sengeafsnit S på Skejby matriklen. Derudover i der i vejlederteamet en klinisk vejleder, Ellen Wittrup i sengeafsnit S på Skejby og Kirsten Nørup Gabriel, som er ansat i en kombinationsstilling, hvor hun både er klinisk vejleder i Hudambulatoriet Sårcenteret og samtidig har funktionen som uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Begge har en fuld Sundhedsfaglig Diplomuddannelse indenfor læring. Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende får ca. 14 dage før klinisk undervisnings start tilsendt velkomstbrev og pensumliste. Den studerende skal opgive sider selvvalgt pensum som dokumenteres i eportfolio og dette godkendes af klinisk vejleder. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende på tilfredsstillende vis have: udarbejdet en individuel klinisk studieplan indenfor de to første uger deltaget i den daglige pleje og behandling af patienterne som beskrevet i Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og Typiske kliniske sygeplejeopgaver. fulgt op på og løbende justere den individuelle kliniske studieplan gennemført planlagte studieaktiviteter forberedt sig til planlægningssamtale, ugesamtaler og afsluttende evalueringssamtale kontinuerligt anvendt og opdateret eportfolio dokumenteret og fået godkendt selvvalgt pensum i eportfolio to uger før intern klinisk prøve Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig., Afdeling for Hud- og Kønssygesomme, 4. marts Uddannelsesansvarlig Kirsten Nørup Gabriel og Oversygeplejerske Susanne Konnerup. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen marts Side 11 af 11